27.07.2013 Views

Download - Politica

Download - Politica

Download - Politica

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Når man ønsker at analysere en organisations samspil med omverdenen,

er det indledningsvis nødvendigt at forholde sig til, om det giver mening at

betragte organisationen som én spiller, eller om organisationen består af flere

spillere, der kun delvist har sammenfaldende interesser. Denne afhandling

baserer sig på den væsentlige antagelse, at det i forhold til min problemstilling

er frugtbart og rimeligt at betragte kommuner som enhedsaktører. Ifølge

Scharpf er der særlig tre forhold, der er afgørende for en organisations mulighed

for at agere strategisk i forhold til omverdenen og hermed optræde

som enhedsaktør. Det er således afgørende, at organisationens formål er defineret

på kollektivt niveau; at organisationen råder over ressourcer, som den

selvstændigt kan benytte i sit arbejde; og at aktøren træffer beslutninger ved

flertal, således at enkeltindivider ikke kan blokere for en fælles linje (1997:

52-60). Vurderet ud fra disse forhold har danske kommuner gode muligheder

for at agere som enhedsaktør. Min antagelse er videre, at disse muligheder

bliver benyttet på de politikområder, som jeg analyserer kommunernes

interessevaretagelse inden for. Denne antagelse synes rimelig, idet jeg ved

udvælgelsen af politikområder har lagt vægt på, at der skulle være tale om

områder af væsentlig betydning for kommunerne, som det øverste niveau i

kommunerne følgelig må antages at have et ønske om at forholde sig strategisk

til.

Den anden antagelse, som afhandlingen bygger på, er, at kommuner

forfølger egne snævre interesser. Denne antagelse er inspireret af rationel

forvaltningsteori samt litteraturen om kommunale interesseorganisationer.

Antagelsen er endvidere, hvilket der vil blive argumenteret for i kapitel 2, at

kommuners egeninteresser kan inddeles i tre overordnede kategorier, nemlig

interesser i vækst, interesser i autonomi og interesser i overlevelse. Med

denne forståelse af kommunale interesser rettes fokus mod interessetyper,

der tager udgangspunkt i kommunen som enhed. Dette betyder også, at der

er nogle typer interesser, der ikke inddrages – nemlig dem, der tager udgangspunkt

i enkeltpersoner eller aktørgrupper inden for kommunen. Dette

gælder eksempelvis partipolitiske interesser.

Påstanden i det følgende er ikke, at interesser, der knytter sig til enkeltpersoner

eller aktørgrupper inden for en kommune, er irrelevante for, hvordan

kommunen agerer eksternt. Derimod er argumentet, at vi med viden om

de interessekonstellationer, som kommunen som enhed kan siges at have,

får et fornuftigt udgangspunkt i forhold til at forudsige en væsentlig del af

kommuners adfærd vedrørende interessevaretagelse og forsøget på at indgå

alliancer med ligesindede.

Det skal fremhæves, at der stadig er masser af politik involveret i kommunernes

interesser, som de forstås i denne afhandling. Tages der udgangs-

23

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!