Download - Politica

Når man ønsker at analysere en organisations samspil med omverdenen,
er det indledningsvis nødvendigt at forholde sig til, om det giver mening at
betragte organisationen som én spiller, eller om organisationen består af flere
spillere, der kun delvist har sammenfaldende interesser. Denne afhandling
baserer sig på den væsentlige antagelse, at det i forhold til min problemstilling
er frugtbart og rimeligt at betragte kommuner som enhedsaktører. Ifølge
Scharpf er der særlig tre forhold, der er afgørende for en organisations mulighed
for at agere strategisk i forhold til omverdenen og hermed optræde
som enhedsaktør. Det er således afgørende, at organisationens formål er defineret
på kollektivt niveau; at organisationen råder over ressourcer, som den
selvstændigt kan benytte i sit arbejde; og at aktøren træffer beslutninger ved
flertal, således at enkeltindivider ikke kan blokere for en fælles linje (1997:
52-60). Vurderet ud fra disse forhold har danske kommuner gode muligheder
for at agere som enhedsaktør. Min antagelse er videre, at disse muligheder
bliver benyttet på de politikområder, som jeg analyserer kommunernes
interessevaretagelse inden for. Denne antagelse synes rimelig, idet jeg ved
udvælgelsen af politikområder har lagt vægt på, at der skulle være tale om
områder af væsentlig betydning for kommunerne, som det øverste niveau i
kommunerne følgelig må antages at have et ønske om at forholde sig strategisk
til.
Den anden antagelse, som afhandlingen bygger på, er, at kommuner
forfølger egne snævre interesser. Denne antagelse er inspireret af rationel
forvaltningsteori samt litteraturen om kommunale interesseorganisationer.
Antagelsen er endvidere, hvilket der vil blive argumenteret for i kapitel 2, at
kommuners egeninteresser kan inddeles i tre overordnede kategorier, nemlig
interesser i vækst, interesser i autonomi og interesser i overlevelse. Med
denne forståelse af kommunale interesser rettes fokus mod interessetyper,
der tager udgangspunkt i kommunen som enhed. Dette betyder også, at der
er nogle typer interesser, der ikke inddrages – nemlig dem, der tager udgangspunkt
i enkeltpersoner eller aktørgrupper inden for kommunen. Dette
gælder eksempelvis partipolitiske interesser.
Påstanden i det følgende er ikke, at interesser, der knytter sig til enkeltpersoner
eller aktørgrupper inden for en kommune, er irrelevante for, hvordan
kommunen agerer eksternt. Derimod er argumentet, at vi med viden om
de interessekonstellationer, som kommunen som enhed kan siges at have,
får et fornuftigt udgangspunkt i forhold til at forudsige en væsentlig del af
kommuners adfærd vedrørende interessevaretagelse og forsøget på at indgå
alliancer med ligesindede.
Det skal fremhæves, at der stadig er masser af politik involveret i kommunernes
interesser, som de forstås i denne afhandling. Tages der udgangs-
23