Download - Politica

sevaretagelsesstrategier – netop fordi fokus rettes specifikt imod decentrale,
demokratisk ledede organisationer som kommuner.
I litteraturen om kommunale interesseorganisationer er det muligt at genfinde
interesserne i vækst, autonomi og overlevelse, som de kommer til udtryk
i den rationelle forvaltningslitteratur. Endvidere er det muligt at øge forståelsen
for interessernes indhold, når det drejer sig om decentrale offentlige
organisationer med en demokratisk valgt ledelse. Et væsentligt bidrag fra
litteraturen er i denne forbindelse påpegningen af, at rumlige forhold kan
påvirke decentrale offentlige organisationers konkrete interesser. Aktører på
det samme forvaltningsniveau vil således ikke nødvendigvis have et konkret
interessefællesskab, fordi de har en identisk generel interesse i eksempelvis
flere økonomiske ressourcer. Årsagen er, at rumlige forhold som socioøkonomiske
vilkår og erhvervsstrukturelle betingelser i mange tilfælde påvirker
de interesser, som enkeltkommuner har i forhold til konkrete problemstillinger.
Dette gør sig blandt andet gældende, når kommuner med forskellige
socioøkonomiske vilkår udtaler sig om, hvilke kriterier der bør danne udgangspunkt
for tildelingen af midler fra pulje til ‘særligt vanskeligt stillede
kommuner’.
Indledningsvis analyseres brugen af interessebegrebet inden for litteraturen
om kommunale interesseorganisationer. Herefter konkretiseres forståelsen
af interessebegrebet med eksempler. Litteraturens bidrag omkring interessers
påvirkelighed af rumlige forhold bearbejdes herefter. Afsnittet afsluttes
med en opsamling.
Litteraturen om kommunale interesseorganisationer skelner imellem almeninteresser
og særinteresser. Ifølge Blom-Hansen giver det kun mening at
tale om forfølgelse af almeninteresser i forbindelse med rene offentlige goder
(2002c: 85). Et rent offentligt gode er kendetegnet ved to forhold: For det
første udelukker én aktørs brug af godet ikke en anden aktørs brug; og for
det andet er det umuligt at ekskludere aktører fra at bruge godet, når det
først én gang er tilvejebragt. Når miljøorganisationer kæmper for renere drikkevand,
er det således en almeninteresse, der forfølges, mens fagforeningers
kamp for højere løn til deres medlemmer må betragtes som en særinteresse,
der ikke som sådan kommer almenvellet til gode.
Blom-Hansen understreger, at kommunale interesseorganisationer typisk
forfølger goder, der først og fremmest kommer deres medlemmer til gavn.
Vurderingen, som blandt andre Christensen (1998b), Camissa (1995) og
Gunnarson (1972) deler, er altså, at i det omfang kommunale interesseorganisationer
forfølger almeninteresser og hermed rene offentlige goder, skal
dette ses som et biprodukt af deres bestræbelser på at forfølge snævre medlemsinteresser
(Blom-Hansen 2002c: 85-8; Christensen 1998b: 83; Camissa
32