Tosprogede elever og faglig læsning i matematik - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Opgaverne 2 til 4 var af samme slags. I alle tre skulle eleverne tage stilling til, hvilken af tre sætninger, de
syntes, det var nemmest at forstå og begrunde svaret. I alle tre opgaver var den første sætning taget fra
teksten i afsnittet om retvinklede trekanter i bogen. Jeg havde valg netop disse tre sætninger, fordi de var
eksempler på brug af hhv. sætninger med imperativ, passivsætninger og sætninger, der taler indirekte til
læseren ved brug af ’man’. Disse tre slags sætninger, er nogle af de mest brugte sætningsformer inden for
den instruerende genre ifølge Mailand. Med opgaverne 2-4 ønskede jeg at se, om eleverne foretrak nogle
sætningsformer frem for andre, og om de fandt nogle sætninger sværere at læse end andre. For dermed at se
på om sætningskonstruktionerne er med til at gøre læsningen af matematiktekster udfordrende for tosprogede
elever.
Opgave 5 til 9 hørte sammen. I både opgave 5 og 7 fik eleverne en tekst, de skulle læse, hvorefter de skulle
markere, hvilke ord de kunne være i tvivl om. De tekster, som de skulle læse var begge uddrag af
opgavetekster fra afsnittet om retvinklede trekanter. Den ene var teksten om Askov Højskole, og her var
billedet fra opgaven taget med, den anden var teksten, som var brugt i opgave 1 om en tømrer her uden
tegningen. Jeg ville se, hvordan det påvirkede elevernes forståelse af teksten at læse den uden at have
tegningen. Når eleverne havde markeret de ord, de syntes var svære, skulle de skrive, hvad de gættede på, at
ordene betød. I opgave 6 og 8 skulle de så genfortælle teksten med deres egne ord. Jeg gerne ville se, om
hvordan de havde forstået teksten. Man kunne godt forestille sig, at nogle elever ikke ville markere nogen
svære ord, selvom de ikke havde forstået teksten, fordi de ikke er opmærksomme på, hvilke ord eller
sætninger, der giver dem problemer eller blot tror, at de har forstået teksten korrekt.
I opgave 9 fik eleverne tegningen, som hørte til teksten om tømreren i opgave 7, og de skulle skrive hvordan
de ville forklare teksten, nu hvor de havde illustrationen. De skulle desuden svare på, om det gjorde nogen
forskel for dem, at der var en tegning. Med denne opgave håbede jeg at kunne se, om tegningerne gør det
nemmere for eleven at forstå teksten, eller om den forstyrrer læseforståelsen jf. afsnit 8.3.
9.5 Resultater og analyse
Her følger en beskrivelse af elevernes besvarelser af spørgeskemaet i opsummeret form. De to etsprogede
elever kalder vi hhv. Janus og Martha og de tosprogede elever kalder vi Bienvenu, Ibrahim, Mohammad,
Tatiana, Rafah og Safinaz.
9.5.1 Opgave 1
De 23 ord og udtryk i opgave 1 kan inddeles i undergrupper: Ord med relation til håndværkerdomænet,
matematikfaglige ord, førfaglige ord og andre ord. Man kan sagtens forstille sig, at nogen af ordene kunne
tilhøre flere kategorier på én gang. De førfaglige ord er valgt efter Gimbels definition, så fokus er på, at det
er ord, som bruges i matematikfaget, og ord som vi ofte regner med at eleverne kan, men som det ikke er
sikkert at tosprogede elever kender.
19