H H

Rette gøres gældende, at Linjerne savner værdig Holdning,
at Farvevalget er for lækkert, og at der i urimelig Grad
lægges Vægt paa kunstnerisk underordnede Detailler, saa-
ledes at f. Eks Mønstret i Pigens gode Klæder er Triumvirerne
mere værd end selve Pigen. — Dette er Fejl, som
nøje hænger sammen med, at Surimono-Perioden, kunstnerisk
set, i det Hele taget ikke var en Opgangs- men en Forfaldstid.
Mange Surimono’er har, trods Miniaturformatet, en betydelig,
dekorativ Afstandsvirkning; dette gælder særlig
Blade med Nature morte. Mange andre Surimono’er savner
en saadan Virkning; men dette kan man ikke med Rette
bebrejde deres Opliavsmænd. Bladene er bestemte til at
ses i den Nærafstand, hvor Teksten (der aldrig er storstilet)
læses; og ingen Triumvir anede, at Surimono’er hundrede
Aar senere kunde komme til at paradere paa »rød-
haarede« Barbarers Vægge, — endda i Glas og Ramme.
Kunsthistorien har hidtil behandlet Surimono’erne stedmoderligt.
Dette betinges for det første af, at et paalideligt
Overblik over en Skoles eller en Mesters Produktion næsten
er uopnaaeligt, da hvert enkelt Blad er meget sjældent eller
unikt, de indbyrdes forskellige Blades Sum meget stor, og
deres Gemmesteder vidt adspredte. Og for det andet har
Kunsthistorikerne fundet Studiet af de almindelige Træsnit
mere tillokkende, idet de dér, — i Modsætning til, hvad der
gælder den perfekte og kortlevende Surimono, — staar overfor
nogle Seklers og mange Skolers stadige Udvikling, Skridt for
Skridt kan følge de fremragende Kunstneres (og Teknikeres)
Sætten ind og Besejren af Vanskeligheder, som Forgængerne
ikke kunde magte, og Skridt for Skridt kan iagttage Smags-
og Modesvingningernes Indflydelse.
Den foreliggende, usædvanlige store SUR1MONO-SAMLING
havde nylig afdøde Prof. FRITS HARTVIGSON, — hvis særlige
Stolthed disse Tryk var, — skaffet til Veje under
sit mangeaarige Ophold i London. Han havde ogsaa dér
ladet en meget sagkyndig Anonym forfatte et fortrinligt
engelsk Seddelkatalog og klæbet Sedlerne bagpaa Billedrammerne,
hvor de fremdeles findes. Kontrollerede og forkortede,
ligger disse Sedlers Oplysninger i alt Væsentligt til
Grund for Katalog-Teksterne Nr. 1—142.
At der blandt Prof. H artv ig so n s rige Surimono-Bestand
maa lindes en Mængde meget sjældne eller unike Tryk, vil
af det foregaaende uden videre forstaas. 1 stærkt potenseret
Grad gælder en lignende Antagelse dog de komplette sluttede
Blad-Rækker, som foreligger. Af saadanne Rækker
haves Gakutei: 3 Musikinstrumenter (Sankyoku),
3 Bl.,Nr. 10; Samme: Krigerklassens 6 Digtere (Buke
Rokkasen), 6 Bl., Nr. 11—16; Hokkei: No-Dramerne
(No-Gaku), 15 Bl., Nr. 24—38. Desuden findes en muligvis
komplet Række af Hokkei: Blomster ha ven (Hanazono
Bantsuzuki) med 8 Bl., Nr. 40 — 47; — en Bække, der iøv-
rigt har Interesse derved, at Hokkei her (som vort gengivne
Nr. 47 viser) med afgjort Held har arbejdet i langt tidligere Folkelivsmestres
kali grafisk-dekorative Manér. Af disse Rækkers
enkelte Blade har jeg kun med Sikkerhed kunnet paavise to
»Musikinstrumenter« hos Alex. Moslé, som mangler vort
afbildede Blad (v. Fløj af Nr. 10). Rimeligvis er ogsaa Coll.
G i 11 o t 1126: Gakoutei: ». . . . fond d’or. Guerrier assis« en
Dublet af en af vore 6 Digtere. Af hele den øvrige Samling
har jeg i Kataloger m. m. kun fundet Nr. CO (M oslé,
Rumschotte 1). Men Surimono’er katalogiseres ofte
saa flygtigt, at Sammenligning bliver umulig.
Som kunsthistorisk interessante kan nævnes to tidlige —
derfor ret nøgternt udstyrede — Blade af Shunman (Nr. 125,
128), samt et Tryk af Kwazaa (Nr. 103), en tragisk endende,
politisk Foregangsmand, hvis Kunstnervirken i Alm. laa
udenfor Surimono-Omraadet.
Naar en sjælden Gang Bladenes Tilstand har givet mig
Anledning til Klage, har jeg gjort Bemærkning derom. Til
Undersøgelse udenfor Rammerne har der ikke været Tid.
9
\