Børn og Unge - Bupl

12. januar 2012 43. årgang l www.boernogunge.dk 

Børn& 

unge01 

tak! 

Først blev hun bange, men i dag 

er Dorthe Jørgensen glad for 

pædagogernes underretning. 12-23 

Stram styring af familievejledere rammer børn 

Filosofér over din praksis, og bliv bedre 

Prisbelønnede læsepædagoger bygger bro 

6 

26 

34

2 

kort nyt indhold 

Rettelse: Professor er 

ikke formand 

I artiklen vedrørende tv-serien Borgen, der blev 

bragt i Børn&Unge nr. 21/ 2011, fremgår det – med 

angivelse af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside 

som kilde – at professor og overlæge Per Hove 

Thomsen fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Regionscenter i Risskov er bestyrelsesformand 

i medicinalvirksomhederne HB Pharma, HB 

Pharma/Medice og Jannsen Cilag. Disse oplysninger 

er ikke korrekte. Som det fremgår af 

Lægemiddelstyrelsens hjemmeside har Per Hove 

Thomsen tilladelse til at være foredragsholder, 

konsulent og ’chairman’ ved konkrete, faglige 

arrangementer, som afholdes af de nævnte 

firmaer. ’Chairman’ betyder mødeleder eller 

moderator ved sådanne faglige møder og ikke 

bestyrelsesformand. Børn&Unge beklager fejlen. 

Flere fyringer på vej i år 

9 ud af 10 kommuner forventer at skære i medarbejderstaben i år. Kommunerne 

skal finde besparelser, og det ser ifølge Avisen.dk ud til, at de især 

skal komme fra lønningerne til de kommunalt ansatte. Især pædagoger og 

skolelærere vil blive ramt, men også administrationerne skal mindskes. 

»Jeg forventer, at kommunerne vil have stor fokus på at effektivisere administrationen, 

ud over at besparelserne vil ramme ansatte på skoler og 

i daginstitutioner,« siger Kurt Houlberg, der er programchef i Anvendt 

KommunalForskning, til Newspaq. 

Disse områder bliver ramt af to bestemte årsager. 

»Der bliver færre børn de kommende år, og samtidig har man igennem en 

årrække nedlagt små skoler og daginstitutioner for at samle dem i større 

enheder. Af den grund vil der også blive behov for mindre personale,« 

forklarer Kurt Houlberg. 

De ansatte i ældresektoren behøver ifølge Kurt Houlberg ikke at frygte 

for deres job, da antallet af ældre stiger i årene, der kommer. De skal 

dog ikke forvente at få flere kolleger, men blot indstille sig på at arbejde 

noget hurtigere. 

BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 

Udsatte børns institutioner forsvinder 

Der er sket næsten en halvering i institutioner, der hjælper forældre i udsatte familier 

med at passe børnene. I alt er 5 ud af 11 såkaldte familieinstitutioner blevet lukket det 

seneste år. Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport om anbringelser af børn, 

som Dagbladet Information har fået fat i. 

Familieinstitutioner har ellers stor succes med at hjælpe forældrene til at kunne tage 

vare på deres egne børn. Efter ophold på institutionerne lykkedes det totredjedel af 

de 125 undersøgte familier at beholde deres barn, der ellers formodentligt ville være 

blevet fjernet og anbragt i plejefamilie. 

Flere eksperter, som Information har talt med, er bekymrede, fordi de mener, at de 

mange lukninger i sidste ende vil gå ud over børnene. 

»Det er disse institutioner, der burde blomstre for øjeblikket, hvis man virkelig ville 

gøre en tidlig indsats med barnets interesse for øje,« siger Inge Bryderup, forsker på 

Institut for Uddannelse og Pædagogik på DPU ved Aarhus Universitet, der har lavet 

undersøgelsen. 

Børnerådet bakker op om kritikken. 

»Det er bekymrende, at vi med institutionslukningerne mister en stor del af den indsamlede 

ekspertise på området,« siger Lisbeth Wilms, medlem af Børnerådet, til avisen. 

Stig Brostöm er blevet professor 

Nyt børneombud på vej 

Danmark får nu et børneombud under Folketingets 

Ombudsmand. I alt er der afsat syv millioner kroner årligt 

til at etablere det, som socialminister Karen Hækkerup 

(S) kalder ’et særligt børneombud’. 

»Vi opretter et særligt børneombud under Folketingets 

Ombudsmand, så børn og unge får meget bedre muligheder 

for at få hjælp, hvis deres rettigheder ikke overholdes 

af for eksempel en kommune. Børneombuddet kan også 

besøge institutioner for anbragte børn og føre kontrol 

med myndigheder i forhold, der vedrører børn,« siger 

ministeren i en pressemeddelelse. 

Børneombuddet kan også tage sager op af egen drift og 

gennemføre generelle undersøgelser. Socialministeren 

siger, at børneombuddet skal medvirke til at øge implementeringen 

af børns rettigheder i henhold til FN’s konvention 

om Barnets Rettigheder, både i lovgivningen og 

i myndighedernes praksis. 

Stig Broström, lektor og ph.d, er den 1. januar udnævnt til professor. Han vil have særlige opgaver inden for 

dagtilbuddets didaktik med fokus på sprog. Stig Brostöm er leder af forskningsenheden ’Barndom, Læring 

og Didaktik’, Aarhus Universitet, og hans opgaver bliver teoretisk og praktisk at bidrage til udforskningen af 

dagtilbuddets pædagogik. Stig Broström vil fokusere på forholdet mellem børns trivsel, læring, udvikling og 

dannelse. Desuden vil han undersøge forholdet mellem på den ene side læring og på den anden side omsorg, 

trivsel og pasning. Med fokus på børns sprog og med et didaktisk perspektiv vil Stig Broström blandt andet 

forske i de tidlige mimiske og gestiske kommunikative elementer hos småbørn samt verbalsprog og skriftsprog 

hos de lidt ældre børn. 

Stig Broström blev uddannet som fritidspædagog i 1969 og arbejdede som pædagog indtil 1972. Har siden læst 

til cand.pæd. og taget ph.d. på Danmarks Lærerhøjskole. Var seminarielærer på Pædagogseminariet i Hillerød 

fra 1974-1995. Har siden 1995 været lektor i småbørnspædagogik, først på Danmarks Lærerhøjskole og siden 

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. 


Børn& 

unge01 

tak! 

Først blev hun bange, men i dag 

er Dorthe Jørgensen glad for 

pædagogernes underretning. 12-23 

BØRN&UNGE 

Blegdamsvej 124 

2100 København Ø 

Telefon: 3546 5100 

Email: b&u@bupl.dk 

www.boernogunge.dk 

Ansvarshavende redaktør 

Ida Thuesen Nielsen (ITN) 

Redaktionschef 

Lene Søborg (SØB) 

Journalister 

Vibeke Bye Jensen (BYE) 

Steffen Hagemann (SBH) 

Trine Vinther Larsen (TVL) 

Gitte Rebsdorf (GIR) 

Signe Strandby Nielsen (SIN) 

Grafisk design og layout 

Eva Krebs Larsen (EKL) 

Korrektur 

Karen Altschul 

Forsidefoto 

Jens Hasse 

Annoncer 

Marianne Földvary (MAF) 

Niels Juul Pedersen (NJP) 

Tryk 

Stibo Graphic 

Kontrolleret oplag: 66.726 

ISSN: 00065633 

Udgiver 

Stram styring af familievejledere rammer børn 6 

Filosofér over din praksis, og bliv bedre 26 

Prisbelønnede læsepædagoger bygger bro 34 

p1_forside.indd 1 06-01-2012 14:57:06 

Blegdamsvej 124 


Telefon: 3546 5000 (kl. 915) 

Email: bupl@bupl.dk 

www.bupl.dk 

Forretningsudvalget 

Formand 

Henning Pedersen 

Næstformand 

Birgitte Conradsen 

Hovedkasserer 

Kim Morten Jørgensen 

Faglige sekretærer 

Allan Baumann 

Lasse Bjerg Jørgensen 

Lis Pedersen 

Tonny Andersen 

Børn&Unge 2012 

Børn&Unge udkommer 22 gange i år. 

Bladet udkommer i følgende uger: 

2, 4, 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 21, 23, 25, 32, 

34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. 

Redaktionen påtager sig intet ansvar 

for tekster, der indsendes uopfordret. 

Vi gør opmærksom på, at alle artikler 

og læserindlæg, lægges på boernogunge.dk 

og derfor optræder frit 

tilgængeligt på internettet. 

Hvis du har problemer med leveringen 

af Børn&Unge, skal du sende en 

mail til: levering@bupl.dk 

Foto: Jens Hasse 

15 

" 

Det vigtigste er, at vi har et 

samarbejde med forældrene. Vi 

skal sige tingene, som de er, og 

vi forventer, at det er gensidigt. 

Rikke Svenningsen, pædagog, Blæksprutten 

Artikler 

4 Forældrene holdes udenfor 

6 Familievejledere i klemme 

8 De tør spørge om det ømme 

10 Fritidshjemmene overlever 

11 Farligt fald giver erstatning 

26 Lær at filosofere over praksis 

32 Årets nye lilla ord 

34 Læsepædagoger får pris 

Øjeblikket 

24 Udviklingshæmmede kokke 

Ny madordning i Galten parrer børn og udviklingshæmmede 

over kødgryderne. 

Faste sider 

30 Opslagstavlen 

39 Tegneserie 

41 Børnebøger 

42 Læserbreve 

43 BUPL mener 

Det virker paradoksalt, at pædagoger underretter så 

lidt, skriver forretningsudvalgsmedlem Lasse Bjerg 

Jørgensen, 

TEMA 

Underretninger 

12 Dorthe fik hjælp til datteren 

Først blev hun bange, men i dag er 

Dorthe Jørgensen glad for pædagogernes 

underretning. 

16 Pædagoger underretter 

mindre end andre 

Ankestyrelsen mener, at pædagoger 

underretter for lidt om omsorgssvigt. 

17 Store geografiske forskelle 

Forskellen mellem pædagogers og 

kommuners praksis for at underrette er 

enorm. 

18 Ishøj satte bekymringen i 

system 

Styrket samarbejde mellem socialrådgivere 

og pædagoger har givet flere 

underretninger. 

20 De søvnløse nætter 

Omsorgssvigtede børn kan give pædagoger 

søvnløse nætter, men det hjælper, 

at man støtter hinanden. 

22 Det usædvanlige bliver 

normalt 

Opfattelsen af normalitet flytter sig, 

hvis der er mange udsatte børn, og det 

skal man være bevist om. 

23 Opskriften på en god 

underretning 

Hvis du griber en sag rigtigt an, mindskes 

risikoen for afsporing og konflikter. 

34 

Foto: Gitte Sofie Hansen 

3

samarbejde 

Forældre holdes ude 

Når et barn har problemer i Hvidovre, tilrettelægger pædagoger 

ofte indsatsen uden at involvere forældrene, viser en analyse af 

knap 200 individuelle læreplaner. Taberne er børnene. 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Colourbox 

Nogle børn slår de andre i hovedet, andre 

udvikler sig langsomt eller har dårligt 

sprog. Der er mange grunde til, at pædagoger 

bekymrer sig om børn. Skal barnet hjælpes, 

er det afgørende, at pædagogerne ind drager 

forældrene hurtigst muligt, så de kan samarbejde 

om at støtte barnet. Problemet er 

bare, at forældrene i mange tilfælde ikke 

bliver involveret. Når det sker, er det ofte så 

sent i forløbet, at forældrene ikke har reel 

indflydelse. 

Det viser en undersøgelse af indsatsen over 

for udsatte børn i Hvidovre Kommune. 

Det manglende samarbejde går ud over 

børnene. 

»Pædagoger kunne få mere modspil og større 

ansvarlighed hos forældrene, hvis forældrene 

selv var med til at formulere indsatsen. 

De ville lære af pædagogernes faglighed og 

kunne bidrage mere kvalificeret. Samlet ville 

det være bedre for børnene,« siger Søren 

Smidt, der er forsker og leder af Videnscenter 

for Institutionsforskning på UCC. 

Når et barn har brug for en særlig indsats, 

skal pædagogerne formulere en individuel 

læreplan med mål, succeskriterier og handleplaner. 

Ud over at beskrive indsatsen er pædagogernes 

beskrivelser et godt fundament, hvis 

der senere skal skrives en underretning. 

Pædagogerne skal også beskrive forældrenes 

rolle i indsatsen. I 40 procent af planerne 

er det punkt slet ikke udfyldt. 

»Det er en stærk indikation af, at forældrene 

ikke altid er inddraget i formuleringen 

af handleplanen. Samarbejdet med 

forældrene er ikke en del af pædagogernes 

hovedfokus. Det er ærgerligt, fordi et godt 

samarbejde gavner indsatsen over for børnene,« 

siger Søren Smidt. 

forskel på hjem og institution. I 6 ud 

af 10 handleplaner er forældrenes indsats beskrevet. 

Det betyder dog ikke, at de nødvendigvis 

har været 

»Samarbejdet med til at formu 

med forældrene lere, hvad de skal 

er ikke en del af gøre. 

pædagogernes »Ofte siger pæ 

hoved fokus. Det er dagogerne: ’Det 

ærgerligt, fordi et vil være godt, hvis 

godt samarbejde I gør sådan og så 

gavner indsatsen dan’. Har børnene 

over for børnene. sprogproblemer, 

Søren Smidt, forsker og leder øver pæda gogerne 

af Videncenter for Institut- rim og remser 

forskning på UCC. med dem i børnehaven 

og siger til 

forældrene, at de skal gøre det samme derhjemme,« 


Det kan være en forkert strategi. 

»Hjemmet er en anden ramme, så måske 

skulle der foregå noget andet derhjemme. 

Pæda gogerne kunne spørge, hvordan forældrene 

synes, at det giver mening at arbejde 

med børnene hjemme og bygge videre på det. 

Så kan forældrene aktivt bidrage med observationer 

hjemmefra,« siger Søren Smidt. 

fæld ikke dom. Det kan være svært at fortælle 

forældre, at deres barn har problemer, 

men det bliver endnu sværere, hvis pædagogen 

på forhånd beslutter sig for, hvad problemet 

er. 

»Hvis pædagogen har et fast billede på 

forhånd, er det sandsynligt, at forældrene 

reagerer kraftigt og forsvarer sig. Det er ikke 

konstruktivt, for er der en konflikt mellem 

forældre og pædagoger, kommer børnene i 

klemme,« siger Søren Smidt. 

Han foreslår, at pædagoger i stedet indkalder 

forældrene tidligt i forløbet og giver dem 

tre konkrete fortællinger om deres barn. Det 

kan være, at barnet driller de andre, tager 

deres legetøj eller har svært ved at komme 

ind i legen. 

»Så kan pædagogen sige: ’Vi har svært ved 

at håndtere det i børnehaven. Hvordan mener 

du, vi skal håndtere det?’ På den måde kan 

pædagoger og forældre i fællesskab komme 

med bud på, hvad de skal gøre. Det er selvfølgelig 

stadig pædagogen, der har fagligheden 

og skal guide samtalen,« understreger Søren 

Smidt. n 

 

Læs også tema om underretninger 

side 1223 

LærepLaner er et godt 

grundLag for 

underretninger 

Siden 2009 har daginstitutionerne 

i Hvidovre Kommune arbejdet med 

individuelle læreplaner. De beskriver 

børn med behov for en særlig 

indsats og de mål, succeskriterier 

og handleplaner, som personalet 

har tilrettelagt for de enkelte børn. 

På hver stue i alle institutioner er 

der et system med tre mapper. I 

den ene ligger planerne for børn, 

som trives. I mappe to placerer man 

børn, der skal have støtte, mens 

den sidste rummer oplysninger om 

børn, som pædagogerne er i tvivl 

om, hvor de skal placere. Planerne 

er et godt grundlag, hvis der senere 

skal skrives underretninger. 

»Der er løbende beskrivelser af de 

enkelte børn, så pædagogerne skal 

ikke begynde forfra, hvis de får 

mistanke om, at noget er galt. Man 

kan sagtens have observationer, 

der ikke i sig selv er så bekymrende, 

men når man lægger dem sammen, 

kan de pege i retning af, at barnet 

er udsat for vold eller overgreb,« 


4 bØrN&UNGe | NR. 01 | 12. januar 2012 

5

6 

familievejledning 

Odense sætter bum 

op for forebyggelsen 

Økonomisk styringsmodel har sammen med besparelser forringet 

svage familiers mulighed for at komme på ret køl. Familier, som 

burde få hjælp, får den ikke længere, mener pædagoger i Odense, 

der sidste år indførte den såkaldte BUM-model. 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Hung Tien Vu 

Familier har brug for hjælp, men får den 

ikke. Andre får støtte, men ikke den rigtige 

og på de forkerte tidspunkter. Taberne 

er børnene. Sådan lyder den korte udgave af, 

hvad der er sket, siden Odense Kommunes 

familieafdeling sidste år indførte den økonomiske 

styringsmodel BUM og skar hver femte 

medarbejder væk. 

»Familier er blevet frataget støtte, selvom 

de har brug for den. Det er forkert,« siger 

pæda gog Stine Wittrup, familiebehandler 

i et af Odenses familiehuse. 

Hendes kollega Rikke Hunsdahl er enig. 

»Der er større risiko for, at familier udvikler 

fejlmønstre, og at nogle falder ud over kanten,« 

siger familiebehandleren, der en del af sin 

arbejdstid er frikøbt til at arbejde for BUPL. 

Det er først og fremmest børnene, der mærker 

konsekvenserne. 

»Det er børnene, som kommer i klemme. 

Nu kan eksempelvis en konflikt med skolen 

blive kørt op, fordi vi plejer at fungere som 

bindeled. Vi kender familien og kan bedre 

forstå, hvorfor forældrene reagerer, som de 

gør, og det kan vi formidle over for skolen,« 

forklarer Stine Wittrup. 

arbejdet bliver stift. I 2009 indførte byrådet 

den såkaldte BUM-model i børne- og 

familieafdelingen. BUM er en forkortelse 

for Bestiller - Udfører - Modtager og fungerer 

på den måde, at de dagbehandlende institutioner 

har fået mindre indflydelse på, hvem 

der skal have hjælp og tilbud. 

Nu træffer socialrådgivere beslutningen. 

Derefter får pædagogerne en kontrakt, der 

ned i mindste detalje beskriver, hvad de skal 

gøre sammen med familierne. Det kan være 

to timer til familiesamtale eller fem timer 

til at sørge for, at børnene bliver vækket om 

morgenen. 

»Systemet er meget stift. Nogle gange giver 

det mening, andre gange er der for lidt tid, 

mens der i andre tilfælde kan være for meget. 

Tidligere fandt vi sammen med familien ud 

af, hvornår det ville give mening at mødes 

igen. Nu siger vi: Vi mødes næste gang på 

fredag klokken 10. Det er ikke situationen, der 

bestemmer aktiviteten. Det gør kontrakten,« 

siger Stine Wittrup. 

Et andet problem er, at kontrakterne er 

korte. De løber eksempelvis i tre måneder. 

Derefter bliver de genforhandlet, så støtten 

enten droppes, eller der bliver skrevet en ny 

kontrakt. 

»Vi ved ikke, hvor længe vi kan arbejde med 

familierne. Vi kender ikke vores økonomi, 

og det gavner ingen,« siger Rikke Hunsdahl. 

samarbejdet halter. Skal kontrakterne 

passe til den enkelte familie, skal samarbejdet 

mellem familiebehandlere og socialrådgivere 

være tæt. Det er ikke altid tilfældet. 

»Der er stor udskiftning blandt socialrådgiverne, 

og kontrakterne er afhængige af, 

hvem der har lavet dem. Socialrådgiverne 

har ikke den samme viden om familierne, 

som vi har. Derfor vil det være en stor fordel 

for familierne, hvis vi fik medbestemmelsen 

tilbage,« siger Stine Wittrup og peger på, at 

magtfordelingen mellem socialrådgivere og 

familiebehandlere er ændret. 

»Vores ord om, hvad der er godt for familien, 

vejer ikke så tungt længere. Vi får en kontrakt 

udleveret og kan i nogle tilfælde se, at det er 

tosset at gribe det an på den måde, men vi er 

nødt til at gøre det. Før blev støtten i højere 

grad bevilget ud fra en faglig vurdering.« 

Netop fagligheden har pædagogerne fået 

mindre brug for. 

»Vi er en højt specialiseret arbejdskraft, 

og kommunen har brugt mange penge på at 

opkvalificere os. Men nu får vi ikke mulighed 

for at bruge vores faglighed i så høj grad,« 

siger Rikke Hunsdahl. 

I forvaltningen er man klar over, at samarbejdet 

mellem faggrupperne er vigtigt. Lone 

Tue Hansen, børne- og familiechef i Odense 

Kommune, fortæller, at kommunen arbejder 

meget med dialogen. 

»Lederne, også de decentrale, mødes med 

jævne mellemrum. Det er vigtigt, at de to 

faggrupper er i løbende dialog, så de forstår 

hinandens faglighed. Socialrådgiverne sidder 

på myndighedsområdet og opstiller må- 

BUM-Modellen i koMMUnerne 

BUM-modellen har i en årrække været brugt 

i kommunernes tekniske forvaltninger og i 

hjemmeplejen. Først efter kommunalreformen 

i 2007 er børne- og familieforvaltninger 

begyndt at organisere arbejdet efter modellen. 

Det er blandt andet tilfældet i Gladsaxe, 

Høje Taastrup, Odense og Lolland. Alle kommuner 

i landet skelner dog mellem bestiller 

og udfører af opgaven. På den måde arbejder 

de med en udgave af BUM-modellen, men 

kalder den noget andet, har flere eksperter 

forklaret. 

Pædagog Trine Wittrup er familiebehandler 

i Odense og glad for sit 

job. Men hun mener, at børnene 

kommer i klemme, når rammerne 

for jobbet er blevet så stive. 

lene, mens pædagogerne har midlerne til at 

nå dem. De to grupper skal have respekt for 

hinandens faglighed,« siger hun. 

Lone Tue Hansen håber, at det, som eventuelt 

ikke fungerer, kommer frem i den evaluering, 

som er søsat. 

hver femte fyret. Mindre end et år efter, 

at BUM-modellen blev indført, afskedigede 

kommunen omkring hver femte medarbejder 

i afdelingen. Ifølge Lone Tue Hansen skyldtes 

det prognoser, som viste, at behovet for 

familiehusenes ydelser ville være faldende. 

Pædagogerne ser anderledes på sagen. 

»Vi havde masser at lave. Der var et stort 

behov, og det er der stadig. Derfor opleves det 

mærkeligt, at de skærer kraftigt i personalet. 

Den vigende efterspørgsel kommer, fordi man 

skærer i sagernes omfang, og fordi man vurderer 

behovet ud fra et nyt, rent økonomisk 

syn,« siger Rikke Hunsdahl. 

Lone Thue Hansen er ikke enig. 

»Der var mindre efterspørgsel, end der var 

personale til. Vi har ikke skåret, så der samlet 

bliver brugt færre penge, men vi bruger 

dem på andre ydelser end familiebehandlere, 

for eksempel kontaktpersoner, efterskole og 

aflastning,« siger hun. 

mere administration. Mens der er skåret 

ned på antallet af pædagoger, socialrådgivere 

og psykologer, er der skruet op for administrationen 

i forvaltningen. Det skyldes, at 

socialrådgivere og ledelsen i familiehusene 

aftaler indhold og og omfang af hver enkelt 

kontrakt. Det har været tidskrævende, erkender 

Lone Tue Hansen. 

»Men de administrative ressourcer i overgangsfasen 

er fundet ved interne omprioriteringer. 

Og det ekstra tidsforbrug til at indgå 

aftaler er givet godt ud, fordi det grundlæggende 

handler om at afstemme forventninger 

om socialfaglige mål og indsatser mellem 

socialrådgivere og pædagoger,« siger hun. 

Set fra pædagogernes side er BUM-modellen 

dog primært en besværlig måde at spare 

penge. 

»Hvis det bare handlede om at spare, kunne 

vi selv vurdere det og få det til at fungere 

bedre. Kontrakterne gør vores indsats mere 

låst, og det giver ikke mening at bruge tid og 

penge på at forhandle internt i kommunen,« 

siger Rikke Hunsdahl. n 

BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 7

8 

familievejledning 

BUM kræver 

samarbejde 

Mennesker passer ikke ind i kasser. Derfor kan 

BUM-modellen skade kvaliteten af tilbud til udsatte 

familier. Det konkluderer forskere. 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk 

BUM-modellen bliver administreret 

forskelligt i landets kommuner. 

På børne- og ungeområdet fungerer 

den bedst, når hverdagen er præget af 

samarbejde og dialog mellem den visiterende 

myndighed og de pædagoger, 

som fører handlingsplaner ud i livet. 

Det fortæller Birgitte Zeeberg, der er 

lektor på Institut for Socialt Arbejde på 

Professionshøjskolen Metropol og en 

af forskerne bag en ny undersøgelse 

af samarbejdet mellem myndighed og 

leverandør i kommuner, der arbejder 

med BUM-modellen på børn og ungeområdet. 

»Er der ikke en høj grad af dialog 

og samarbejde mellem leverandøren 

og myndigheden, kan det gå ud over 

kvaliteten. Handlingsplanerne giver 

ikke altid mening for børn og forældre, 

og så er det en stor fordel, at leverandører 

af indsatsen kan justere dem 

sammen med familien. Vi spurgte i 

en kommune med god dialog, hvad 

de synes om, at pædagogerne justerer 

handlings planerne sammen med 

familien. Det har kommunen tillid 

til. Når der er dialog, kan man lave en 

sammenhængende indsats,« siger hun. 

to modeller. Groft sagt findes der 

to udgaver af BUM-modellen. Den rene 

og den modificerede model. Den rene 

model fungerer blandt andet ved, at 

myndigheden visiterer en familie til 

en bestemt form for støtte. Der bliver 

skrevet en kontrakt, og den skal følges 

til punkt og prikke. Den modificerede 

udgave opererer også med kontrakter, 

men man er mere åben over for at ændre 

undervejs, og ofte er leverandørerne – 

pædagoger eller deres chefer – med til 

at udforme kontrakterne. 

Kommunernes Landsforening (KL), 

der har været med til at skabe BUMmodellen, 

anbefaler, at kommuner 

bruger den modificerede udgave på 

børn og unge-området. Det samme 

gør Birgitte Zeeberg. 

»Behovene for ydelser er ikke ensartede, 

og derfor er det ikke muligt på 

forhånd at afgrænse ydelserne i tid og 

handling. Man kan ikke skrive mennesker 

ind i rigide mønstre,« siger hun. 

fordel med afstand. I 1990’erne 

indførte kommuner BUM-modellen i 

hjemmeplejen og i tekniske forvaltninger. 

På børn og unge-området skete det 

først efter kommunalreformen i 2007. 

»Lovgivningen om udsatte børn er 

baseret på skønsprincipper, og faglige 

vurderinger afgør, hvilke indsatser 

man sætter i værk. Det er en svær juridisk 

størrelse,« siger Birgitte Zeeberg. 

Der er også fordele ved, at der er 

skabt større afstand mellem dem, der 

skal have hjælp, og dem, som bevilger 

hjælpen. 

»Pædagogen kommer meget tæt på 

familierne, og derfor kan det være svært 

at afslutte et forløb. Det er en fordel med 

en vis afstand, når man skal vurdere, 

om det tjener et formål at opretholde 

støtten til en familie. På den måde er 

det godt, når der er klart definerede roller 

mellem myndighed og leverandør. 

Det giver pædagogen mulighed for på en 

anden måde at arbejde anerkendende 

med familien, når hun ikke samtidig 

har myndighedsrollen,« siger Birgitte 

Zeeberg. n 

De tør 

spørge 

om det, 

der gør 

pisseondt 

Pia Schrøder og Belinda har 

fået støtte af pædagoger fra 

Familie- og Ungehuset i 

Odense kommune. Det er 

umuligt at forudsige, hvornår 

hun har brug for at tale med 

pædagogerne, og det gør 

BUM-modellen problematisk. 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Hung Tien Vu 

19. juni 

2010 er en dato, Pia Schrøder 

aldrig glemmer. Den 

dag døde hendes mand Mikael efter i fire år at 

have kæmpet mod kræft. Hun passede ham i 

hjemmet i Odense sammen med deres døtre, 

mens han gik fra at være en velnæret mand på 

over 100 kilo til at veje 32 kilo. 

Sygdommen prægede både Pia og parrets tre 

børn. De to største er i dag 22 år og flyttet hjemmefra, 

mens Belinda på 13 år hver dag har været 

tæt på forløbet. 

»Belinda har haft det svært i skolen, mens 

Mikael har været syg. Hun er kommet bagud, 

selvom jeg har lavet lektier med hende halvanden 

time om dagen. Samtidig har hun haft en 

negativ attitude over for skolen,« fortæller den 

45-årige Pia Schrøder, der nu efter en længere 

sygemelding er tilbage i sit job som medhjælper 

i Giersing Realskoles SFO, hvor hun har været 

ansat i otte år. 

Omkring Mikaels død kørte familien på pum- 

perne, og derfor var det kærkomment, da 

familien blev tilknyttet pædagogerne Stine 

Wittrup og Birgit Johansen fra Familie- og 

Ungehuset i Odense. Det første møde fandt 

sted en uge, før Mikael døde. 

»Jeg kunne med det samme mærke, at de 

forstod mig, hvilket var nyt. Her var der endelig 

nogle, som kunne hjælpe mig til at hjælpe 

Belinda og fortælle mig, hvad jeg havde krav 

på. Jeg havde set min datter falde længere og 

længere bagud i skolen, og selvom vi kæmpede 

med lektierne, følte jeg, at det var mit ansvar. 

Stine og Birgit sagde, at skolen også havde et 

ansvar,« fortæller Pia Schrøder. 

Det har de siden diskuteret med lærere og 

ledere på flere møder med skolen. 

»Jeg har råbt ud i ingenting i forhold til skolen. 

Når jeg har siddet sammen med skolelederen, 

klasselæreren, AKT-læreren og én fra 

forvaltningen, har jeg følt, at de var én gruppe, 

og jeg var en anden. Nu er vi tre mod fire, og 

Stine og Birgit er gode til at holde dem fast og 

sige: ’Hvad vil I konkret gøre?’ og ’Hvad har I 

gjort siden sidst?’ De er i stand til at lytte og 

handle. Der bliver sat ting i gang.« 

Det har blandt andet ført til, at Belinda i 

dag får ekstra lektiehjælp. 

pædagogerne provokerer. Møderne 

mellem de to pædagoger og den lille familie 

har normalt været afholdt hver 14. dag, 

men intervallerne kan også være kortere eller 

længere alt efter behov. Den fleksible planlægning 

er blevet vanskeligere, siden BUMmodellen 

blev indført i Odense Kommune. 

Pia Schrøder er overbevist om, at tilbuddet 

bliver ringere, når tidspunkterne for møderne 

er skrevet ind i en kontrakt. 

»Det bølger op og ned i forhold til, hvornår 

vi har haft brug for en samtale. Man kan ikke 

på forhånd sige, hvornår det er passende at 

snakke sammen næste gang,« 

Samtalerne mellem Pia Schrøder, hendes 

datter Belinda og de to pædagoger foregår ved, 

at den ene pædagog interviewer, mens den 

anden tager noter og kommenterer. Det er 

kendetegnende, at det ikke bare har været 

løs snak uden mål. 

»Jeg føler mig tryg i de samtaler, men de 

provokerer mig til at handle, fordi de går til 

mig og vender og drejer tingene. De er ikke 

berøringsangste og tør spørge om det, der 

gør pisseondt,« siger Pia Schrøder. 

Det handler blandt andet om Belindas sociale 

liv. 

»Mens Mikael var syg, har hun været meget 

hjemme. Stine og Birgit har spurgt ind til, 

hvem hun var sammen med, om hun havde 

nogen at være sammen med i weekenden og 

den slags. De har holdt hende fast på, at hun 

skulle sørge for at komme ud,« siger hun. 

Ved samtalerne har familien og pædago- 

Trine Wittrup og Birgit Johansen 

( th.) har hjulpet Pia Schrøder 

og hendes datter Belinda (tv.) 

gennem en svær periode efter 

faderens død. 

gerne i fællesskab sat mål, som de løbende har 

fulgt op på. Et af dem var, at Belinda skulle 

have mere ansvar i hjemmet. 

»Mens Mikael har været syg, har jeg ordnet 

alting. Det var det letteste, og så skulle 

Belinda heller ikke bekymre sig om det. Men 

det skal ændres, for det betyder, at jeg står med 

det hele, og et barn skal lære at hjælpe til.« 

På kort sigt ville det være nemmest for Pia 

Schrøder at fortsætte som hidtil, men det har 

hun ikke fået lov til. 

»Stine og Birgit har holdt mig fast på det. De 

spørger, hvad der er sket siden sidste møde, 

og Belinda har faktisk fået et større ansvar 

herhjemme,« siger Pia Schrøder. 

skal klare sig selv. Nu skal familien 

stoppe samarbejdet med familiehuset. Pia 

Schrøder har dog insisteret på, at pædagogerne 

skal deltage i endnu to møder med skolen. 

Derefter er det meningen, at familien 

skal klare sig selv. 

Det er svært at overvurdere den støtte, familien 

har fået, mener Pia Schrøder. 

»Jeg var sygemeldt i mere end et halvt år, 

men hvis jeg ikke havde haft dem, var jeg 

ikke kommet så forholdsvis meget ovenpå. Jeg 

tror ikke, jeg var kommet på arbejde endnu, 

og i sommerferien var vi på Kreta. Det var 

helt sikkert ikke sket, hvis vi ikke havde fået 

hjælp,« siger hun. n 


10 

kort nyt Saltning påbudt 

Fritidshjemmene overlever 

Fritidshjem og sociale klubber bliver alligevel ikke skrevet ud af dagtilbudsloven. 

S-SF-R-regeringen har droppet den borgerlige regerings planer om at afskaffe de 

to institutionsformer. 

Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk 

Medarbejdere og børn i fritidshjem og sociale 

klubber kan ånde lettet op. Begge 

institutionsformer overlever og bevarer deres 

lovgrundlag i dagtilbudsloven. 

I over et halvt år har der ellers hængt en 

dødsdom over de to traditionsrige institutionstyper. 

Fritidshjemmene skulle laves til 

SFO’er, og de sociale klubber skulle flyttes 

til ungdoms- og folkeskoleloven. Dagtilbudsloven 

skulle kun gælde for børn fra 0-6 år. 

Det aftalte VK-regeringen i juni 2011 med 

Kommunernes Landsforening i Økonomiaftalen, 

der fastlægger rammen for kommunernes 

økonomi. 

LokaLe Løsninger. Men S-SF-R-regeringen 

har valgt ikke at udmønte den del af Økonomiaftalen 

for 2012. Forslaget glimrer nemlig 

ved sit fravær i regeringens lov katalog. 

Det nydannede Børne- og Undervisningsministerium 

bekræfter, at det betyder, at 

regeringen dropper forslaget. Ministeriet 

BUPL’s hovedkasserer træder tilbage 

Hovedkasserer 

Kim Morten 

Jørgensen har 

valgt at trække 

sig fra posten 

med øjeblikkelig 

virkning. 

oplyser også, at regeringen grundlæggende 

synes, det er rigtigt at samtænke skole- og 

fritidstilbuddene for at få synergieffekter og 

optimal udnyttelse af personalets og ledelsens 

kompetencer. Men med de gældende 

regler er der masser af muligheder for, at 

kommunerne kan finde deres egne lokale 

løsninger. 

Det har mange kommuner allerede gjort. 

234.378 børn bliver nemlig nu passet i skolefritidsordninger. 

Landets 184 fritidshjem 

passer til sammenligning kun 17.249 børn 

ifølge Danmarks Statistik. Godt halvdelen af 

alle landets fritidshjem befinder sig i øvrigt 

i hovedstaden. 

Der findes 573 fritids- og ungdomsklubber 

med 76.322 medlemmer. 

sFo er dyrere. For de forældre, der har 

børn gående i fritidshjem, er fritidshjemmenes 

overlevelse en god økonomisk nyhed. 

For ifølge dagtilbudsloven er der loft over be- 

BUPL’s hovedkasserer, Kim Morten Jørgensen, har 

besluttet at trække sig fra posten med øjeblikkelig 

virkning. Baggrunden for beslutningen er, at 

hovedkassereren ikke har overholdt BUPL’s interne 

retningslinjer for anvendelse af BUPL’s kreditkort. 

BUPL’s formand, Henning Pedersen udtrykker 

stor beklagelse over situationen, men er tryg ved, 

at BUPL har et administrativt system, som opfanger 

brud på de økonomiske retningslinjer, så ledelsen 

kan handle på det. 

»Vi har heldigvis nogle præcise procedurer, der 

opfanger uregelmæssigheder i økonomien. Det giver 

os mulighed for at gribe ind, hvis der opstår tvivl 

talingen på fritidshjem. Der er intet loft over 

betalingen for en SFO-plads. 

Den gennemsnitlige SFO-takst er steget 

med 15 procent siden kommunalreformen i 

2007. I samme tidsrum er fritidshjemstaksten 

kun steget med 1,1 procent. 

Den dyreste fritidshjemsplads, som Svendborg 

Kommune kan levere, koster ifølge De 

kommunale Nøgletal 1415 kroner om måneden. 

I 63 kommuner er en SFO-plads dyrere 

end en fritidshjemsplads i Svendborg. 

Absolut dyrest er det i Nyborg, hvor en SFOplads 

koster 2165 kroner. En børnehaveplads 

koster 1414 kroner i samme kommune. 

Forældrenes indflydelse er også mindre i 

skolefritidsordninger. I institutioner efter 

dagtilbudsloven har forældrene nemlig indflydelse 

via forældrebestyrelsen. I skolefritidsordningerne 

går forældreindflydelsen 

gennem skolebestyrelsen. n 

om, hvad pengene bliver brugt til,« siger Henning 

Pedersen. 

Sagen omhandler 35.000 kroner, som er hævet 

kontant på BUPLs kreditkort i strid med organisationens 

retningslinjer. Kim Morten Jørgensen har 

efterfølgende tilbagebetalt beløbet. 

BUPL’s forretningsudvalg indstiller til hovedbestyrelsen, 

at den konstituerer forretningsudvalgsmedlem 

Lasse Bjerg Jørgensen som ny hovedkasserer. 

Dette behandles på hovedbestyrelsesmødet den 19. 

januar. En ny hovedkasserer vælges på BUPL’s kongres, 

som finder sted i november i år. ITN 

Fald på is giver erstatning 

En pædagog faldt på vej til en pavillon. Slagelse Kommune er nu dømt for ikke at 

have saltet eller ryddet på stien. Pædagogen får 115.000 kroner i erstatning. 

Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk / Foto: Colourbox 

Det er sidst i januar 2010, og i løbet af natten 

har det været frost- og snevejr. Tidligt 

om morgenen skal to pædagoger lave sprogstimulering 

med en gruppe tosprogede børn i 

en pavillon, som ligger på legepladsområdet, 

men et stykke væk fra selve institutionen. 

På vej til pavillonen glider pædagogen Mette 

og slår sin ryg så slemt, at hun senere får 

en arbejdsskadegodtgørelse for fem procent 

varigt mén. 

Siden er hun blevet opsagt fra sit arbejde. 

Med dommen står det nu 

helt klart, at det er arbejdsgiverens 

ansvar at sikre adgangsvejene 

fra en bygning 

til en anden, når arbejdspladsen 

er delt op. 

Lis Pedersen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg 

BUPL kørte først en arbejdsskadesag for 

Mette, men mente også, at hun skulle have 

erstatning af kommunen for svie, smerte og 

tabt arbejdsfortjeneste. Den sag har BUPL netop 

vundet i retten, og Mette får nu 115.000 

kroner i erstatning. Retten gav Mette og 

BUPL ret i, at arbejdsgiveren, Slagelse Kommune, 

har ansvar for at glatførebekæmpe på 

adgangs vejen til et arbejdssted, også selvom 

stien til pavillonen er en del af legepladsområdet. 

Med dommen er det slået fast, at det er 

arbejdsgiverens ansvar at sikre, at færdsel 

på hele institutionens område (ude og inde) 

kan foregå uden fare for de ansattes sikkerhed 

og sundhed. 

husk at få hjælp. Mette, hvis rigtige navn 

er redaktionen bekendt, har ønsket at være 

anonym af hensyn til sine muligheder for 

at få job. Hun er glad for sagens udgang, for 

selv om Mette nok aldrig kommer til at arbejde 

som pædagog på normal vis igen, kan 

dommen måske afværge, at andre kommer 

i samme situation. 

»Jeg har fået meget fin hjælp af min fagforening. 

Jeg var egentlig ikke opmærksom 

på, at jeg kunne få hjælp, men jeg vil gerne 

opfordre til, at andre, der får en skade på arbejdspladsen, 

skynder sig at henvende sig til 

fagforeningen. For det er svært både at være 

syg og stå alene med hele sagen,« siger hun. 

I BUPL er Lis Pedersen, medlem af forret- 

ningsudvalget, også glad for dommen. Ikke 

kun på medlemmets vegne, men også fordi 

den kan være med til at forebygge, at andre 

glider og slår sig alvorligt på deres arbejdsplads. 

»Med dommen står det nu helt klart, at 

det er arbejdsgiverens ansvar at sikre adgangsvejene 

fra en bygning til en anden, 

når arbejdspladsen er delt op. Det er også 

vigtigt, at det er præciseret, at der er forskel 

på at være på legepladsen og lege med sne, 

være på en glidebane eller køre på kælk og at 

skulle bevæge sig fra en bygning til en anden 

i arbejdsmæssig sammenhæng. Så dommen 

sender et klart signal til arbejdsgiverne og 

sikrer vores medlemmer,« siger hun. n 

THI kendes for reT 

sådan står der i dommen: 

»Da sagsøgte (Slagelse Kommune, red.) 

ikke har foretaget glatførebekæmpelse det 

pågældende sted, der blev benyttet som 

adgangsvej til pavillionen, findes sagsøgte 

at have pådraget sig erstatningsansvar over 

for sagsøgeren (Mette, red.) i anledning af 

den skade, som sagsøgte har pådraget sig i 

faldet.« Retten i Næstved 


tEma: UNdERREtNiNGER 

Dorthe fik 

overskud til at 

være mor 

Dorthe Jørgensen frygtede, at hendes datter ville blive fjernet, da vuggestuen 

skrev en underretning. Men hun fik hjælp, og i dag trives både mor og datter. 

Hun er heldig at bo i en kommune, hvor både pædagoger og forvaltning har 

fokus på underretninger. Der er nemlig stor forskel på kommunernes praksis, 

og pædagoger underretter generelt meget mindre end alle andre faggrupper. 

12 BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 

13 

Foto: Jens Hasse 

Før pædagogerne gik i aktion, 

var dorte Jørgensen mentalt 

og fysisk i underskud. i dag er 

der igen overskud til at være 

en lille familie på udflugt.

14 


... Dorthe fik 

overskud til at 

være mor 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

For lidt søvn, under 

ernæring og et netop 

brudt forhold til datterens 

far. Det var 

nogle af årsagerne til, 

at Dorthe Jørgensen 

manglede overskud 

til at være den mor, 

hun gerne ville være 

for datteren Nathalie. 

Hun var klar over, at hun havde brug for 

hjælp, så hun lagde kortene på bordet over 

for pædagogerne, da Nathalie ni måneder 

gammel begyndte i vuggestue i Blæksprutten 

– det kulturelle børnehus, som ligger i 

det sociale boligbyggeri i Silkeborg. 

»Nathalie var 14 måneder, før hun første 

gang sov igennem. Hun vågnede måske fem 

gange hver nat. Jeg manglede søvn, var underernæret 

og trivedes slet ikke. Jeg havde 

brug for aflastning,« siger Dorthe Jørgensen, 

der er tidligere misbruger, men nu er stoppet 

med at drikke. 

Pædagogerne var enige i, at der skulle mere 

til, end vuggestuen og Dorthe selv kunne levere. 

Derfor valgte de efter kort tid at sende 

en underretning til kommunen. 

»Vores bekymring handlede om Nathalies 

trivsel og stabiliteten i hendes liv. Vi ventede 

heller ikke, da underretningen var sendt af 

sted, men etablerede netværksmøder, som 

bliver holdt hver tredje måned,« siger Rikke 

Svenningsen, der er leder af Blæksprutten 

og har fået tilladelse af Dorthe Jørgensen til 

at fortælle om sagen. 

Fik aFlastningsFamilie. Resultatet af 

underretningen kom et år efter, at den var 

sendt af sted. Nathalie tilbringer nu hver 

anden weekend hos en aflastningsfamilie 

et andet sted i Silkeborg. 

Året blev brugt på at afdække sagen og 

finde den rette aflastningsfamilie. Kommunen 

fandt en familie, som selv har tre børn 

og yderligere én i aflastning. Nathalie, der 

i dag er 2,5 år, nyder weekenderne, fortæller 

Dorthe Jørgensen. 

»Jeg får en glad pige med gåpåmod hjem 

fra weekenderne. Hun er rigtig glad for familien,« 

siger hun. 

Dorthe Jørgensen bruger weekenden på at 

slappe af, pleje sig selv og sove. 

»Jeg har fået modet og livsglæden igen og 

har nu meget mere overskud til Nathalie, når 

hun kommer hjem. Jeg har fået plads til at 

finde mig selv,« siger hun. 

Det har direkte effekt på forholdet mellem 

mor og datter. 

»Før kunne hun mærke, at jeg var træt. Hun 

trak sig væk fra mig og søgte for eksempel 

en bamse i stedet for. Hun kunne mærke, at 

jeg ikke havde overskud. Nu sidder hun på 

skødet af mig hele tiden,« fortæller Dorthe 

Jørgensen. 

Rikke Svenningsen er enig i, at Nathalie 

trives bedre i dag, end da hun begyndte i vuggestuen. 

Det er dog svært at udpege én enkelt 

faktor, der har gjort forskellen 

»Dorthe har ændret nogle ting derhjemme, 

vi arbejder med hvert enkelt barn i vuggestuen, 

og aflastningsfamilien har også betydning. 

Det vigtigste er, at Nathalie trives,« siger hun. 

samarbejde er aFgørende. Pædagogerne 

i Blæksprutten skrev selve underretningen 

efter at have talt med Dorthe 

Jørgensen. Hun læste den, inden den blev 

sendt af sted. 

Sådan griber personalet i Blæksprutten 

altid underretninger an. 

»Vi laver aldrig skriftligt arbejde om et 

barn, uden at forældrene er informeret. Det 

vigtigste er, at vi har et samarbejde med 

forældrene. Vi skal sige tingene, som de er, 

og vi forventer, at det er gensidigt, så forældrene 

kommer til os, hvis de er utilfredse 

eller undrer sig over noget,« siger lederen og 

tilføjer, at jo tidligere personalet sætter ind, 

jo større sandsynlighed er der for, at det lykkes 

at hjælpe barnet. 

Jeg var bange for, 

at de ville fjerne 

min datter, men 

underretningen 

blev et middel 

til at få hjælp, 

fortæller dorthe 

Jørgensen. 

»Når børnene har været her i tre fire måneder, 

har vi altid en samtale. Hvis vi tænker, at 

vi skal være opmærksomme på noget i forhold 

til barnet, fortæller vi forældrene, at vi har en 

undren. Det er vigtigt, at vi inddrager dem 

tidligt, for hvis vi ikke siger noget til samtalen 

og tre måneder senere fortæller, at vi vil 

skrive en underretning, virker det mærkeligt. 

Det vil sandsynligvis skabe modstand hos 

forældrene,« siger hun. 

Den modstand har Dorthe Jørgensen ikke. 

»Jeg har ikke haft besvær med pædagogerne. 

De har givet mig råd og vejledning, 

som jeg kunne bruge derhjemme. De har også 

været gode til at følge op på, hvordan Nathalie 

og jeg udvikler os,« siger Dorthe Jørgensen. 

De seneste måneder har hun gået på kursus 

nogle dage om ugen på familiecentret i Silkeborg. 

Kurset er for forældre, som har brug for 

hjælp til at håndtere deres børn. For Dorthe 

Jørgensen har det blandt andet handlet om 

struktur i hverdagen. 

»Nathalie kom ikke i seng i ordentlig tid. 

Gode muliGheder for underretninGer 

’Blæksprutten – det kulturelle børnehus’ består af to børnehaver 

og en vuggestue. Den ligger i Silkeborgs boligområde 

Resedavej, som sidste år fik stemplet ’ghetto’. 

I 2011 har institutionen skrevet underretninger om ni børn. 

Det har bekymrede pædagoger gode muligheder for i kommunen, 

mener leder Rikke Svenningsen. 

»Silkeborg har faste skemaer, som pædagoger kan bruge, 

når de skal sende underretninger. Det gør de t nemmere at 

håndtere underretningen, når man har et konkret værktøj at 

arbejde ud fra,« siger hun. 

Samtidig har der det seneste år været et tæt tværfagligt 

samarbejde mellem pæda goger, sundhedsplejersker og 

sagsbehandlere. 

»Når vi er bekymrede for et barn, taler vi sammen. Vi har 

lært hinandens kompetencer at kende, og vi ved, hvad de 

forskellige faggrupper kan tilbyde. Det er en stor fordel,« 

siger lederen og fremhæver, at forvaltningen i de 12 år, hun 

har arbejdet som pædagog i kommunen, altid har givet 

tilbagemeldinger til den pædagog, som har underrettet. 

Hun var træt. På kurset har jeg fået redskaber 

til at skabe strukturen derhjemme, så 

nu kommer hun i seng på samme tidspunkt 

hver aften,« fortæller hun. 

bange For at miste datteren. Selvom 

Dorthe Jørgensen selv opsøgte hjælpen, var 

det ikke let, da pædagogerne bragte underretningen 

på banen. 

»I begyndelsen tænkte jeg, at det var negativt. 

Men jeg blev overbevist, da en pædagog 

fra vuggestuen forklarede mig, at det kunne 

være et middel til at få hjælp. Det var det jo 

også,« siger Dorthe Jørgensen. 

En lille frygt lurede dog i baghovedet. 

»Jeg har været bange for, at de ville tage 

min datter fra mig. Men min sagsbehandler 

har fortalt, at så længe jeg giver Nathalie 

rent tøj på, giver hende mad og behandler 

hende godt, tager de hende ikke fra mig. Og 

så samarbejder jeg også med kommunen,« 

siger hun. 

Om kort tid skal Silkeborg Kommune vurdere, 

om Nathalie kan fortsætte med at komme 

hos aflastningsfamilien hver anden weekend. 

»Jeg tror og håber, at det fortsætter. Vi 

kunne godt bruge et halvt år mere,« siger 

Dorthe Jørgensen. n 

Leder Rikke Svenningsen fra Blæksprutten er glad for, at Silkeborg Kommune 

har positivt fokus på underretninger og konkrete værktøjer til pædagogerne. 

Det gør det nemmere at håndtere underretningerne, mener hun. 


16 


Ankestyrelsen er bekymret for, at pædagoger underretter alt for lidt om omsorgssvigt. 

Kun seks procent af sagerne om anbringelser står pædagoger bag. 

Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

Pædagoger underretter meget 

mindre end andre 

Lærere, sundhedsplejersker og private 

underetter alle mere end pædagoger om 

omsorgssvigt og problemer i hjemmet. I 2010 

var der 176 sager om anbringelser på baggrund 

af underretninger fra pædagoger. Det sva 

rer til seks procent af alle sager, viser tal fra 

Ankestyrelsen. 

I Ankestyrelsen er man forbløffet over, at 

pædagoger underetter så lidt. 

»Pædagoger har det allerstørste kendskab 

til børnene og følger dem længe i livet. Set i 

den kontekst virker det, som om de underretter 

for lidt. Hvis der ikke bliver underrettet 

tids nok, har problemerne det med at accelerere. 

Taberen i det spil bliver barnet,« mener 

Henrik Horster, ankechef i Ankestyrelsen. 

tvivl betyder tøven. Børns Vilkår taler 

jævnligt med pædagoger, som er i tvivl om, 

hvorvidt barnets signaler er så alvorlige, at 

der er behov for at underrette. Organisationen 

oplever, at pædagoger har barrierer, som får 

dem til at tøve med at skrive underretninger. 

»Som pædagog er man meget tæt på familierne, 

og man sidder og laver juleklip med 

underretninGer 2010 Underretninger fra 

daginstitutioner, 

SFO og fritidshjem 

forældrene. Man kan være bange for at blande 

sig, og det kan blive meget personligt, hvis 

pædagogerne ikke er skarpe fagligt,« siger 

Bente Boserup, der er rådgivningschef i Børns 

Vilkår. 

Hun kalder det afgørende, at pædagogerne 

bakkes op af ledelsen, hvis de er bekymrede 

for et barn. Samtidig skal der være klare retningslinjer 

for, hvordan man underretter. 

»Hvis den enkelte pædagog skal opfinde den 

dybe tallerken hver gang, bliver der ikke sendt 

mange underretninger af sted,« fastslår hun. 

BUPL’s formand, Henning Pedersen, mener, 

at det er umuligt at fastslå, om pædagoger 

underretter for lidt. Men er det tilfældet, 

kan forklaringen være, at pædagogerne 

har dårlige erfaringer med at underrette. 

»Hvis pædagogerne ikke underretter, og der 

opstår en sag senere, er der et stort problem. 

Pædagoger skal altid underrette, når de er 

bekymrede. Men vi har set en del eksempler 

på, at pædagoger ikke får tilbagemeldinger og 

reaktioner fra forvaltningen, når de underretter. 

Har man prøvet det én gang, tænker man 

måske, at det ikke nytter noget. De barrierer 

I anbringelsessager• 176 2748 6,4% 

I København, Aalborg, Esbjerg og Kolding•• 501 7063 7,1% 

•Kilde: Ankestyrelsen 

••Kilde: Børn&Unges rundringning til de seks største kommuner i Danmark. Aarhus har ingen statistik for 2010. 

Odense fører som den eneste af landets største kommuner ikke statistik over underretninger. 

Underretninger 

i alt 

skal man komme til livs. Det skal være lettere 

at komme af med sin bekymring,« siger han. 

styrk samarbejdet. Henning Pedersen 

efterlyser bedre faglig sparring mellem pædagoger 

og socialrådgivere. Flere steder ville 

det være oplagt, at en socialrådgiver blev tilknyttet 

daginstitutionerne. Det er der gode 

erfaringer med i nogle kommuner. 

Socialrådgiverforeningen erkender også, at 

der er behov for et bedre samarbejde mellem 

pædagoger og socialrådgivere. 

»Samarbejdet mellem daginstitutioner og 

socialrådgivere har været forsømt. Det er meget 

beklageligt, for hvis man samarbejder, 

får man løst mange problemer tidligere og 

får afdramatiseret det, som kan være vanskeligt,« 

siger Henrik Egelund, socialpolitisk 

koordinator i Dansk Socialrådgiverforening. 

Han anbefaler, at alle kommuner får en 

strategi for underretninger, som både gælder 

socialforvaltningen og børn og ungeområdet. 

Når samarbejdet fungerer, er det lettere 

for den enkelte pædagog og socialrådgiver at 

hjælpe de børn, som svigtes. n 

Andel underretninger 

fra pædagoger 

Pædagoger i København, aalborg, Esbjerg og Kolding underrettede 501 gange i 2010. det svarer til 7,1 procent af alle underretninger i de 

kommuner. Kigger man på anbringelsessagerne i hele landet, så er 6,4 procent sat i gang på baggrund af en underretning fra en pædagog. 

Pædagogerne er den faggruppe blandt offentligt ansatte, som underretter mindst. 

Børns mistrivsel behandles 

vidt forskelligt 

AArhus underretter mere 

end KøbenhAvn 

Skal et barn vise flere tegn på mistrivsel i 

nogle dele af landet end i andre, før pædagoger 

skriver en underretning? Det spørgsmål 

melder sig efter en rundringning til de seks 

største kommuner i landet, som Børn&Unge 

har foretaget. 

Rundringningen viser, at der er meget stor 

forskel på, hvor ofte pædagoger underretter 

i kommunerne. 

I Aarhus og Esbjerg Kommuner står pædagogerne 

som afsender på hver 6. underretning. 

I København, Aalborg og Kolding 

står de kun for 1 ud af 17. Odense Kommune 

aner ikke, hvor mange underretninger der 

stammer fra daginstitutioner. 

Børns Vilkår er fortørnet over, at der er så 

store forskelle mellem kommunerne. 

»Forskellen er bekymrende. Som udsat barn 

Forskellen mellem pædagogers og kommuners praksis for 

at underrette er enorm. En dårlig underretningskultur kan 

skade barnet, advarer Børns Vilkår, der er bekymret over 

den store geografiske forskel. 


Underretninger fra 

daginstitutioner 


SFO, fritidshjem 

og klub 

skal man være heldig at være født i den rigtige 

kommune, for at pædagogerne underretter 

om mistrivsel, og familien kan få hjælp,« siger 

Bente Boserup, rådgivningschef i Børns 

Vilkår. 

Hun oplever, at kommunernes praksis med 

underretninger er tilfældig. Nogle kommuner 

har handleplaner, bekymringsvejledninger 

og guides, så sagsbehandlere og pædagoger 

ved, hvad de skal gøre, når et barn mistrives. I 

andre kommuner står pæda gogerne helt alene 

med sagen og bliver måske ikke engang bakket 

op af deres ledere og kolleger. Her stiger 

risikoen for, at pædagoger slår bekymringen 

hen og ikke underretter. 

»Det er vigtigt, at man underretter, for 

ellers hjælper ingen barnet. Så bliver barnet 

stadig slået, udsat for overgreb eller er 

Underretninger i 

alt i kommunen 

København 186 44 4048 6 % 

Aarhus• 286 136 2638 16 % 

Aalborg 73 17 1407 6 % 

Esbjerg 75 56 752 17 % 

Kolding 44 6 856 6 % 

Odense - - - - 

•Tallene fra Aarhus gælder 2009. Resten af tallene er fra 2010. Odense opgør ikke antallet af underretninger. 

Kilde: Rundringning, Børn&Unge, december 2011 


pædagogisk personale 

i procent af alle 

Pædagogerne i Århus og Esbjerg underretter cirka tre gange så ofte som pædagogerne i København, aalborg og Kolding. antallet af underretninger 

er størst i København, men i forhold til byens størrelse og beboersammenhæng er antallet af underretninger lavere end gennemsnittet. 

det er samtidig markant, at Odense Kommune slet ikke fører statistik over sine underretninger. 

sammen med sin mor, der drikker, eller sin 

far, der ryger for meget hash,« fastslår Bente 

Boserup. 

Fælles bekymringer virker. De mange 

underretninger i Aarhus skyldes ikke, at 

aarhusianske børn er mere nødlidende end 

københavnerbørn, mener Toke Agerschou, 

sektionsleder i Magistratsafdelingen for 

Børn og Unge, Aarhus Kommune. Han tror, 

at tærsklen for at underrette er højere i København 

end i Aarhus. 

Forklaringen kan også være, at Aarhus har 

haft fokus på underretninger og samarbejdet 

mellem socialrådgivere og pædagoger. 

»Når pædagoger sender en underretning af 

sted, skal den ikke bare afleveres i socialforvaltningen, 

og så er det deres bord. Samar 

BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 17 

 

Så

18 


Lille Nathalie nød godt af pædagogernes 

underretning, og i dag har hun fået en 

aflastningsfamilie. Men mange andre 

børn er ikke så heldige. 

bejdet skal fungere løbende,« fortæller Toke 

Agerschou. 

Han mener, at det er vigtigt, at pædagoger 

i kommunen har en fælles tærskel for, hvad 

der skal til for at udløse en underretning. For 

øjeblikket arbejder Aarhus Kommune på at 

få fælles indikatorer for mistrivsel hos børn. 

»Vi skal blive enige om, hvilke signaler 

der er alvorlige. Når dagtilbuddene skriver 

til forvaltningen, at det er svært at få øjenkontakt 

med et barn, så skal de rigtige klokker 

ved socialrådgiverne lyse. Underretninger er 

et fælles fokusområde,« understreger Toke 

Agerschou. 

Underretninger ikke et mål. I Københavns 

Kommune er forvaltningen forundret 

over, at pædagogerne underretter 

meget mindre end i Aarhus. Men det er ikke 

nødvendigvis et problem. 

»Mange underretninger er ikke et mål i sig 

selv. Det vigtigste er, at der sker det rigtige 

for børnene,« understreger Mikala Jørgensen, 

kontorchef i Børne og Ungdomsforvaltningen. 

Hun tror, at få underretninger også kan 

være et udtryk for, at København for eksempel 

har en række tidlige indsatser for udsatte 

børn. Samtidig er der socialrådgivere tilknyttet 

54 daginstitutioner, hvor de skal arbejde med 

at takle problemerne, før de vokser sig store. 

Kolding Kommune peger også på, at pædagoger 

klarer mange ting uden at underrette. 

»I virkeligheden er det bedre, hvis vi forebygger 

og reagerer, før en underretning bliver 

nødvendig,« siger Suzan Werther Andersen. 

Hun peger på, at Kolding har gode erfaringer 

med trekantssamtaler. Her forsøger 

pædagoger, forældre og socialrådgivere fra 

familiecentret sammen at løse sagen, før den 

går i hårdknude. 

Samme melding lyder fra Aalborg, der 

også har tværfaglige team. Kommunen har 

samtidig haft et stort undervisningsforløb og 

skrevet en håndbog til ansatte, der arbejder 

med udsatte børn og unge. I det hele taget 

mener socialchefen, at det er naturligt, at få 

underretninger stammer fra pædagogerne. 

»Når børnene er små, er der meget personale 

om dem. Problemerne bliver mere tydelige i 

skolen, når en lærer skal klare 24 børn alene,« 

siger socialchef Hanne Husted Manata. 

Social og sundhedsminister Karen Hækkerup 

(S) fastslår, at det er afgørende, at svigt 

og overgreb bliver anmeldt hurtigt. Hun er 

forbløffet over de store kommunale forskelle. 

»Det er tankevækkende, og jeg vil opfordre 

kommunerne til at lære af hinanden 

og kigge de bedste kommuner over skuldrene 

i forhold til at have en god dialog med de 

fagfolk, som omgiver børnene til hverdag,« 

siger ministeren til Børn&Unge. n 

AlvorliGe sAGer 

En række sager har i 

de senere år gjort det 

tydeligt, at det er vigtigt, 

at pædagoger og 

lærere underretter, og 

ikke mindst, at kommunerne 

tager underretningerne 

alvorligt. De 

tre mest omtalte sager 

i de seneste år er: 

• Brønderslevsagen 

Faderen var voldelig 

og misbrugte 

børnene, der også 

var udsat for grov 

vanrøgt i årevis. Både 

faderen og moderen 

blev dømt i sagen. 

• Esbjergsagen 

I december 2011 blev 

en 41-årig mand dømt 

for sexmisbrug af otte 

børn. Han blev idømt 

syv års fængsel. 

• Tøndersagen 

En far misbrugte og 

lod andre misbruge 

sin datter. Han blev 

idømt 10 års fængsel. 

14 andre mænd og 

pigens mor blev også 

dømt i sagen. 

Det er blevet lettere at handle, hvis pædagoger i Ishøj 

er bekymrede. Samarbejdet med socialrådgiverne er 

sat i system. Det har betydet flere underretninger. 

Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk 

Ishøj satte 

bekymringen 

i system 

Hver anden måned mødes pædagoger i 

daginstitutionen Trækronerne i Ishøj 

med en socialrådgiver, psykolog og en sundhedsplejerske. 

Hvis pædagogerne er bekymrede 

for, hvordan nogle børn trives, finder 

de sammen ud af, hvordan situationen skal 

takles. 

»Fordelen er, at vi er hurtigere på beatet og 

får sat hjælpen hurtigere i gang. På den måde 

bliver forebyggelsen bedre. Pædagogerne får 

sparring på det, som de er bekymrede for. Det 

giver en anden professionel tilgang til jobbet, 

når man deler sagen med andre faggrupper,« 

siger Helle Jensen, dagtilbuds og SFOleder 

på Trækronerne. 

sKærpet pliGt til At underrette 

Pædagoger og alle andre offentligt ansatte 

har skærpet pligt til at underrette, hvis de har 

kendskab til, at et barn under 18 år mistrives 

og/eller har brug for hjælp. Hvis ledelsen eller 

kommunen ikke støtter den enkelte pædagog, 

som er bekymret for et barn og vil underrette, 

har pædagogen alligevel pligt til at underrette. 

Underretningspligten gælder ifølge loven for 

den enkelte pædagog og ikke kun for lederen. 

Frygter man som pædagog, at kommunen 

ikke håndterer sagen korrekt, kan man henvende 

sig med sin bekymring til Ankestyrelsen. 

Styrelsen får af og til sager fra pædagoger, som 

gerne vil underrette, men er bange for uro på 

arbejdspladsen. 

Samarbejdet mellem familiecentret og 

dagtilbuddene er styrket i det senere år. Det 

kan blandt andet ses på underretningerne. 

I 2009 kom fem procent af underretningerne 

fra dagtilbuddene. Men fra januar til midten 

af december i 2011 stod dagtilbuddene bag 

33 ud af 300 underretninger. Altså over 10 

procent. Dagtilbuddene er blevet bedre til 

at håndtere underretninger, mener Susanne 

Poulsen, centerchef for Børn og Undervisning 

i Ishøj Kommune. 

»Det tætte og systematiske samarbejde gør, 

at tingene bliver lettere og foregår mere professionelt,« 

siger hun. 

De seneste år har Ishøj Kommune haft 

du sKAl hAve en KvitterinG 

Kommunens socialforvaltning skal senest seks 

hverdage efter modtagelsen af en underretning 

sende en bekræftelse på, at din underretning 

er modtaget. En undersøgelse, som 

Børn&Unge foretog for tre år siden, viste, at 50 

procent af lederne enten ikke får en kvittering 

eller får den senere end de seks dage. En ny undersøgelse, 

som lærernes fagblad Folkeskolen 

har foretaget, viser, at 53 procent af lærerne 

ikke fik en kvittering efter en måned. 

du KAn få tilbAGemeldinG 

Siden 1. januar 2011 har du som fagperson fået 

mulighed for at få oplyst, om din underretning 

har givet anledning til handling. Kommunen 

skal, hvis du anmoder om det, fortælle, om der 

øget fokus på omsorgssvigt og underretninger. 

Blandt andet har kommunen lavet en 

bekymringsvejledning, hvor pædagoger trin 

for trin, kan se, hvad de skal gøre, hvis der 

er mistanke om omsorgssvigt. 

Det er også blevet mere almindeligt at indkalde 

forældre til bekymringsmøder. Til 

møderne taler pædagoger, socialrådgivere 

og forældre om, hvordan barnet får det bedre. 

Først hvis situationen ikke bliver bedre, skriver 

man en underretning. 

»Som daginstitution slipper vi ikke sagen. 

Pædagogerne skal følge op. Socialrådgiverne 

kan ikke arbejde uden løbende at få noget at 

vide,« siger Helle Jensen fra Trækronerne. n 

er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger 

vedrørende barnet eller den unge, som din 

underretning angår. Du kan kun få tilbagemelding 

på baggrund af en konkret underretning. 

Hvis underretningen er gået igennem flere 

personer, for eksempel hvis lederen har foretaget 

underretningen på vegne af en pædagog, 

kan både pædagogen og lederen få oplyst, om 

underretningen har givet anledning til handling. 

Men serviceloven giver ikke mulighed for, 

at du kan få oplysninger om indholdet eller 

omfanget af foranstaltningerne eller undersøgelserne. 

Kilde: Ankestyrelsen og piecen ’Dialog om tidlig indsats’, 

Servicestyrelsen 2011. 


 

Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/ 

BarnetsReform-SSD

20 


Christina har søvnløse nætter, når hun opdager børn med omsorgssvigt. 

Men hun står aldrig alene med bekymringerne. Pædagogerne i børnehaven 

støtter hinanden, når der er behov for at underrette. 


Bare jeg kunne tage 

barnet med hjem 

i lommen 

Fuck din mor! 

Drengen slår og råber de værste bandeord, 

han kan komme i tanke om. Han vil ikke 

have sin flyverdragt på. Han løber hen ad det 

senneps gule linoleumsgulv, forbi den grønne 

sofa, væk fra garderoben. 

Christina Højberg Rugaard fra dagtilbuddet i Brabrand 

dysser ham ned. Senere noterer hun situationen og datoen 

ned. Måske er noget alvorligt galt hjemme, når drengen 

reagerer så voldsomt? Det kan være vanskeligt at spotte 

problemer i familien, men pædagogen med den lille piercing 

i venstre øjenbryn og det krøllede hår er opmærksom 

på faresignalerne. 

Dagtilbuddet Brabrand ligger i Gellerup i Aarhus Vest, 

og flere forældre har sociale problemer. I løbet af det seneste 

år har Christina underrettet tre gange, fordi børnene 

var i klemme. 

når Forældrene Fejler. Når Christina bliver bekymret 

for et barn, lagrer hun episoden i hukommelsen 

og skriver den ned. Det kan være, når børnene lugter, 

har beskidte negle og kommer i snavset tøj. Eller at forældrene 

ofte glemmer vinterstøvler og regntøj, og barnet 

pludselig er usædvanligt ked af det, når mor siger farvel 

om morgenen. Barnet kan også pludselig være blevet indesluttet 

eller reagere voldsomt. I andre tilfælde fortæller 

barnet, at far slår. 

»En enkelt ting behøver ikke at være slemt, men sammen 

med alle de andre signaler, kan det blive for meget. 

Det er svært, når forældrene gør det bedste, de kan, men 

hvor det stadig ikke helt er nok,« fortæller hun. 

Mange gange er familierne kendte af familieforvaltningen 

i forvejen og har problemer med misbrug eller 

vold. Når dagtilbuddet i Brabrand underretter, drejer 

det sig ofte om de ældre børnehavebørn. Udviklingen 

for de yngste børn kan svinge meget, så her er det sværere 

umiddelbart at opdage problemerne. 

Hvad er For meget? Nogle gange er det indlysende, 

at noget er så galt, at pædagogerne skal underrette. Øjeblikkeligt. 

Når det skal afgøres, trækker Christina sine 

kolleger til side og hører deres mening. 

»Pædagogerne kan have vidt forskelligt blik og forklaringer 

på, hvorfor barnet er, som det er. Det kan være 

moderen er alene med tre børn, arbejder helt vildt eller 

noget helt tredje. Synet på barnet afhænger også af den 

relation, man har, « siger Christina og understreger, at 

der ikke er uenighed om vurderingen i de alvorlige sager. 

I pauserne mødes pædagogerne i et koksgråt sofahjørne 

på kontoret. Nogle børn fylder så meget, at pæda gogerne 

taler om dem hele tiden og glemmer pausen. På det 

måned lige personalemøde diskuterer medarbejderne 

også børn, der mistrives. Christina mener, det er afgørende, 

at man aldrig står alene. 

På vej hjem fra arbejde cykler Christina forbi City Vest 

og ned ad bakken på Silkeborgvej mod Aarhus Midtby. 

Undervejs tygger hjernen dagen igennem. Hun vil gerne 

slippe bekymringerne for børnene, når hun træder over 

dørtærsklen derhjemme. Men det lykkes ikke altid. 

Nogle gange vågner hun om natten. Hun spekulerer på 

børnene, deres forældre, og om hun skulle vende sagen 

med en kollega? Hun falder først i søvn, når hun har 

Christina Højberg 

Rugaard har det 

seneste år underrettet 

tre gange. 

Hun bruger altid 

kollegerne som 

sparringspartnere, 

for det er godt med 

forskellige indfaldsvinkler. 

læst flere sider i de historiske romaner, som 

hun holder af. 

de svære Forældresamtaler. Før en 

underretning bliver sendt, har dagtilbuddet 

i Brabrand en samtale med forældrene og 

en socialrådgiver. Når det drejer sig om vold 

og seksuelt misbrug, bliver forældrene dog 

ikke orienteret først. Op til mødet forbereder 

Christina sig og planlægger nøje, hvordan 

hun præsenterer sagen sammen med lederen. 

»Jeg kan godt være lidt nervøs op til et møde. 

Man ønsker et godt samarbejde med forældrene 

og det bedste for børnene. Jeg hiver 

også positive situationer og sider ved barnet 

frem, så der bliver en balancegang mellem 

positivt og negativt. Vi bruger meget krudt 

på at få forældrene til at forstå, at vi er der 

for at hjælpe deres barn. Men det er svært. 

Nogle familier er så sårbare, at man har på 

fornemmelsen, at en underretning er nok et 

hul i den synkende skude,« siger hun. 

På mødet kan familiebehandleren have 

meget fokus på forældrenes situation. Pædagogerne 

skal derfor sørge for hele tiden at tale 

om barnet, så det ikke bliver glemt. Som regel 

fortsætter det gode samarbejde med forældrene 

efter en underretning, og barnet fortsætter 

også i børnehaven. 

ansvaret er givet videre. Dagtilbuddet 

får altid en kvittering for underretningen fra 

forvaltningen, men derefter aner børnehaven 

ofte ikke, hvad der sker. 

»Nogle gange kan jeg godt tænke … åhh.« 

Christina sukker, mens hun tager sig til 

hovedet og kører hænderne igennem det krøllede 

hår. Det er svært, når underretningen er 

sendt af sted, og man intet får at vide, men 

for det meste bliver børnehaven inddraget, 

hvis familien kommer i behandling. Pædagogerne 

ringer også til socialforvaltningen 

for at få at vide, om sagen er henlagt. Det kan 

også være en fordel, at andre tager over og har 

ansvaret, mener Christina. Det betyder, at 

forældrene har mulighed for at få besøg af en 

familierådgiver, komme på afvænning eller 

få andre former for støtte. 

»Det frustrerende er, hvis forældrene siger 

nej til den hjælp, som de bliver tilbudt. Nogle 

gange kunne man godt ønske, at man bare 

kunne tage barnet med hjem i lommen og 

passe på det,« siger hun og stirrer ud i luften. 

n 


22 


SFO-leder ditte Sletten understreger, at personalet aldrig tøver 

med at gå til politiet, når der er tale om vold og trusler. 

Pædagoger, der arbejder i socialt belastede 

områder, risikerer at blive blinde over for 

problemer, som burde føre til underretninger. 

Det mener Bente Boserup, der er rådgivnings 

chef i Børns Vilkår. 

»Hvis man har 25 børn med problemer i et 

udsat område, vil opfattelsen af, hvad der 

er normalt, flytte sig. Det, som man vil un 

derrette for i Hellerup, vil man ikke engang 

bemærke i et belastet område,« siger hun. 

I Ellekærskolens SFO i det vestlige Aarhus, 

hvor de fleste børn kommer fra det sociale 

boligbyggeri Bispehaven, har pædagogerne 

netop fokus på den problemstilling. 

»Vi er meget opmærksomme på, at vi bør 

underrette, hvis vi vurderer, at de ville have 

gjort det i Risskov,« siger Ditte Sletten, der 

er leder af SFO’en. 


I nogle tilfælde sætter institutionen foranstaltninger 

i gang sammen med socialforvaltningen, 

uden at der er tale om underretninger. 

De prøver blandt andet at afhjælpe 

problemerne på netværksmøder. 

»Vi tager altid udgangspunkt i barnet, men 

vi kigger også på familien. Hvis der er problemer 

i en familie, hvor begge forældre har 

posttraumatisk stress, går vi måske længere 

med netværksmøderne, inden vi skrider til 

underretninger,« siger Ditte Sletten og understreger, 

at når der er tale om vold trusler 

eller lignende, tøver personalet aldrig med 

at gå til politiet. 

ser det gode. Pædagogers anerkendende 

tilgang kan medvirke til, at de overser problemer. 

Hvis de ikke er særligt opmærk 

Muligheden for at opdage et barn med 

problemer er mindre i en institutionen 

med mange børn fra udsatte familier. 

Opfattelsen af, hvad der er normalt, 

flytter sig. Det er pædagogerne opmærksomme 

på i Ellekærskolens SFO. 

Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse 

Det 

usædvanlige 

bliver 

normalt 

somme, kan de gode intentioner få negative 

konsekvenser, mener Rikke Svenningsen fra 

Blæksprutten – det kulturelle børnehus på 

Resedavej i Silkeborg. 

»Vi arbejder ud fra et ressourcesyn, men 

nogle gange kan den gode intention slå over 

i sin modsætning. Vi kan være så optagede 

af at se det gode, at vi ikke ser problemerne. 

For hvem er det lige, vi sammenligner med? 

Hvis vi ser en udvikling hos et barn, skal vi 

undersøge, om den udvikling svarer til det 

normale. Derfor arbejder vi med udviklingsbeskrivelser 

af børnene, så vores vurderinger 

bliver baseret på fakta, i stedet for hvad vi 

synes,« siger lederen. 

Hun tilføjer, at personalet er blevet efteruddannet 

i at arbejde med børn med særlige 

udfordringer. n 

sådAn lAver du en God underretninG 

Hvis du griber en underretning rigtigt an, mindsker du risikoen for, at sagen bliver afsporet. Børn&Unge har samlet syv gode råd 

om underretninger fra ankestyrelsen, Børns Vilkår og dansk Socialrådgiverforening. du kan læse meget mere på bupl.dk 

1. Observer barnet grundigt 

Skriv, hvad du ser, og ikke, hvad du har på fornemmelsen. De grundige præcise detaljer er vigtige i 

underretninger. Hvis forældrene lugter af spiritus, så notér, hvornår de var fulde. Undgå generelle 

vendinger som for eksempel: ’Han er udadreagerende’. Pas også på med at putte forældre og børn 

i kasser. Beskriv i stedet, hvordan børnene handler i forskellige situationer, og citér, hvad de siger. 

2. Hold tidligt møde med forældrene 

Undgå, at forældrene går i baglås, og invitér dem tidligt til møde, eventuelt sammen med en so- 

cialrådgiver. Husk, at en bekymring er nok til et møde. Som pædagog skal man ikke kunne bevise 

noget. Det er socialforvaltningens og politiets opgave. 

3. Drag ingen konklusioner på forhånd 

Lad være med at give forældrene en færdig konklusion på det første møde. Lyt til, hvad de siger 

og har af indvendinger. Hvis forældrene tager ejerskab til situationen, bliver det lettere at finde 

en fælles løsning. 

4. Afdramatisér sagen 

Forældre kan frygte, at børnene bliver tvangsfjernet, hvis der kommer en underretning. Det sker 

i grove sager, men som regel er underretningen en hjælp. Fortæl forældrene om den støtte og 

hjælp, som de kan modtage efter en underretning. Afdramatisér frygten for at få børnene tvangsfjernet, 

hvis det slet ikke er det, som er dagsordenen. 

5. Få tilladelse til at dele informationen 

Spørg forældrene om tilladelse til at dele information mellem socialrådgiverne og pædagogerne. 

Argumentér med, at I sammen med forældrene vil løse problemerne, så derfor er det vigtigt, at 

oplysningerne flyder frit. Ofte giver forældrene tilladelse. Pædagogerne slipper for frustrationen 

ved ikke at vide, hvad der sker i socialforvaltningen. 

6. Glem ikke barnet 

Hold opfølgningsmøder med forældrene. Hvis situationen ikke bliver bedre, så send en ny under- 

retning. Socialrådgiverne har behov for at vide, om barnet stadig mistrives. Når et barn trænger 

til særlig støtte, laver kommunen en stor § 50 undersøgelse. Den kan tage fire måneder, så der 

kan ske ting i kulissen, selvom pædagogerne ikke er orienteret. Reagerer kommunen sløvt, er det 

muligt at underrette til Ankestyrelsen. 

7. Kriminalitet? Kontakt politiet straks 

Ved tegn på vold og andre strafbare forhold, kontakt politiet, og hold forældrene udenfor. Bliver 

forældrene orienteret, kan det sløre efterforskningen og bringe børnene i fare for overgreb. 

Når tavshedspligten forsvinder 

Pligten til at underrette går altid forud for tavshedspligten. Hvis en mor siger: 

’Sagt i al fortrolighed, så har min mand et alkoholproblem’, og børnene ser 

ud til ikke at trives, har pædagogerne pligt til at underrette. På samme måde 

skal pædagoger underrette, selvom et barn fortæller, at en alvorlig sag er en 

hemmelighed, som ikke må siges videre. Læs også BUPL mENER side 43 

 

23

ØjEBlikkEt 

24 


UdvikliNGshæmmEdE ER kokkE 

Børnehaven Nordlyset i herskind ved Galten fik ved årsskiftet en ny og 

helt speciel madordning. de får hver dag besøg af en gruppe udviklings- 

hæmmede fra værestedet herskin, der skal lave sund, økologisk mad til 

og med børnene. Børnene og de udviklingshæmmede spiser også sammen. 

da Børn&Unges fotograf er på besøg den første maddag i det nye 

år, hedder kokken karina Pedersen, og hun bager pizzasnegle sammen 

med børnehavebørnene. 

madordningen hedder ’mad med perspektiver’. ifølge værkstedsleder fra 

hertha Per Clauson-kaas er formålet med projektet at give de udviklingshæmmede 

et meningsfyldt arbejde, og at børn oplever, at de lidt 

’skævere eksistenser’ er en del af vores liv. og at de er mennesker ligesom 

alle andre … 

Fra årsskiftet kommer udviklingshæmmede fra hele skanderborg kommune 

på skift og laver mad i Børnehaven Nordlyset. Projektet er planlagt 

til at køre i foreløbigt to år. Foto: jens hasse 

25

26 

pædagogik 

Filosofi 

til praktisk 

hverdagsbrug 

Pædagoger håndterer dagligt stribevis af dilemmaer. Nogle er tydelige, andre 

mærkes først, når eftertanken banker på. Med praksisfilosofi kan pædagoger få 

øje på hverdagens dilemmaer og udvikle nye handlestrategier. 

Af Mette Hegnhøj Mortensen, b&u@bupl.dk / Illustration: Larsen Et Rasmussen 

Det er forbudt at have legetøjsvåben med i udflytterbørnehaven, for våbnene skaber for mange konflikter mellem børnene. Da bussen skal til at køre kl. 8.30, kommer 

moderen Mia i hast cyklende med sin søn Tobias, der har en plasticsabel over skulderen. Døren til bussen åbner, og Pernille skynder på dem: »Nu er vi altså ved at køre.« 

Tobias går ind i bussen, og da Pernille får øje på sablen, udbryder hun til Mia: »Ihh altså, du ved jo godt, at børnene ikke må have våben med i børnehaven. Det bliver du 

altså nødt til at tage med hjem igen.« Mia svarer: »Åhh, det havde jeg glemt. Han var så umulig her til morgen, og jeg tænkte ikke over det, fordi vi havde så travlt.« Mia 

går ind i bussen og fravrister sønnen hans sabel, hvilket selvfølgelig fører til tårer og vredesudbrud og en noget anspændt afsked. 

Fortællingen stammer fra Carsten 

Pedersens bog ’Praksisfilosofi’ og 

er et eksempel på det, han kalder 

en tankevækkende arbejdssituation. 

Sådanne situationer kommer 

pædagoger jævnligt ud for. Situationer, hvor 

meget kunne være gjort anderledes. Hvor det, 

der skete, den måde, det udviklede sig på, og 

det, man selv gjorde, kører rundt i hovedet på 

én bagefter. Man spørger sig selv, om man 

skulle have gjort noget anderledes. 

Tankevækkende situationer sætter sig 

i krop og erindring, fordi noget enten 

gik overraskende godt eller mindre 

godt. Ifølge Carsten Pedersen byder 

pædagogers hverdag på mange tankevækkende 

oplevelser. 

»Når man går tæt på praksis, vil 

man se, at pædagogisk arbejde 

består af daglig håndtering 

af en overvældende mængde 

af dilemmaer. Man håndterer 

konstant modsatrettede 

hensyn,« siger forfatteren 

til den filosofiske håndbog. 

Carsten Pedersen er cand. 

mag. i samfundsfag og fi- 


losofi og underviser blandt andet på Pædagoguddannelsen 

Storkøbenhavn. Han ser 

problemfyldte arbejdssituationer som en 

port til filosofisk nytænkning og udvikling 

af den pædagogiske praksis. 

Men kan filosofi bruges til refleksion over 

lortebleer, forsvundne vanter og ulovlige 

våben? 

»Praksisfilosofi tager afsæt i og insisterer 

på at dreje sig om og dykke ned i konkrete 

hverdagssituationer. Dermed giver det mening 

for pædagogerne. De skal udvikle og 

kvalificere deres praksis ved at give plads til 

det, de er optagede af. Samtalen skal dreje 

sig om hverdagspraksis. Om lige præcis de 

27

28 

pædagogik 

situa tioner, der volder proble- 

mer,« siger Carsten Pedersen. 

Masser af spørgsMål. In- 

gen pædagog ønsker, at Tobias 

skal starte dagen med en ulyk- 

kelig og hektisk aflevering. Men 

får han lov til at tage sin sabel 

med, hvad så når Otto i morgen 

vil have sin seksløber med og 

Anton på fredag sit lyssværd? 

Hvilket toneleje ønsker man at 

tale til forældrene i, og er det i 

orden at blive irriteret, når de 

kommer så sent, og de andre 

børn venter? 

Og moderen Mia, hvordan 

bliver hendes dag? Irettesat af 

pædagogen i børnehaven på en 

morgen, hvor hun i forvejen 

har haft travlt og svært ved at få 

Tobias med ud ad døren. Hvad 

kommer det til at betyde for 

hendes samarbejde med pædagogerne 

fremover? 

Hovedspørgsmålene er, hvad 

der er i spil, og hvad der er på spil. 

Måske skubbes tankerne til 

side. Måske vender Pernille 

situa tionen med sig selv, en veninde eller en kollega og går efter et 

par hurtige konklusioner tilbage til praksis med ny handling. Men 

Pernille og hendes kolleger kan vælge en tredje vej, når en situation 

har sat sig. De kan udvikle deres praksis ved at tale om den. 

De kan begynde at filosofere. 

perspektiv på sagen. Pernille havner sandsynligvis ikke i præcis 

samme situation i bussen igen. Men hvis hun praksisfilosoferer over 

den ærgerlige afsked med Mia, Tobias og sablen, kan hun gøre sig 

nyttige overvejelser, som kan bruges fremover i andre situationer. 

»Kvaliteten af det pædagogiske arbejde ligger i at have dømmekraft 

til at håndtere dilemmaer. Man kan ikke forberede sig på praksis, 

men med praksisfilosofi kan pædagoger sikre sig, at deres handlinger 

bliver de bedst mulige ud fra de givne omstændigheder. For næste 

gang, man står i en lignende situation, vil ens dømmekraft være 

beriget af eftertanken. Man har set flere aspekter og overvejet flere 

hensyn,« siger Carsten Pedersen. 

Først skal Pernille åbne situationen i bussen og anskue den fra 

flere vinkler. 

»Når man reflekterer praksisfilosofisk, dvæler man ved den spe- 


Praksisfilosofiens tre f’er 

• Med Forundringen som motor kommer I rundt om det, 

der ligger bag jeres handlinger, og får fingrene ned 

i, hvad man dybest set kan forstå ved for eksempel 

omsorg og anerkendelse. 

• Hermed har I et kvalificeret grundlag for at Forankre 

det ved den eksisterende praksis, som allerede virker. 

• Og Forandre det, der ikke virker. 

cifikke situation og undersøger 

nysgerrigt, hvad der dybest set 

var i spil og på spil. Man åbner 

situationen ved først at stille 

jordnære spørgsmål som: Hvad 

skete der? Hvem gjorde hvad? 

Derefter stiller man de store 

spørgsmål, som relaterer sig til 

situationen, men også rækker ud 

over situationen: Hvad er omsorg 

egentlig? Hvad vil det sige at være 

anerkendende? Hvad er en udsat 

position?,« forklarer forfatteren. 

Det kan synes ufokuseret, men 

har til formål at bringe forskellige 

oplevelser og opfattelser 

frem. Man udveksler perspektiver 

på den konkrete situation og får 

dermed fat i, hvilke præmisser 

man tænker og handler ud fra i 

denne bestemte situation, mener 

Carsten Pedersen. 

vælg en strategi. Den praktiske 

filosof råder til, at man visker 

tavlen ren, inden man går i tænkeboksen. 

»Praksisfilosofi handler om at undre sig og om at slippe tanken fri 

i forhold til en bestemt situation. Om konsekvent at tænke i andre 

baner. Om at udfordre idéen om sandheden eller idéen om metoden, 

der løser det hele. De handlestrategier, man når frem til, kan 

sagtens være inspireret af metoder, forskning og teori, men det er 

praksisstrategier,« siger forfatteren. 

Næste gang Pernille står i en situation, hvor hun skal hjælpe et 

barn med at sige farvel eller håndhæve en regel, er Pernilles dømmekraft 

styrket. 

Gennem sine filosofiske overvejelser har hun udviklet handlestrategier 

relateret til afskedsseancer og regelhåndhævelse. Og hun har 

spurgt sig selv og sine kollegaer: Hvad er dybest set omsorg? Hvad er anerkendelse 

egentlig? Dilemmaerne i lignende situationer er de samme, 

og Pernille skal bruge sin dømmekraft i den enkelte situation til at 

vælge sin strategi. n 

’Praksisfilosofi – faglig refleksion på tværs af professioner’ 

af Carsten Pedersen, akademisk forlag, 416 sider. 

Bogen henvender sig til alle, der arbejder med mennesker. 

konversation som samtaleform 

I den praksisfilosofiske tænkeboks er det forbudt at skyde kollegers 

perspektiver i sænk. Derfor benyttes konversation som samtaleform. 

At konversere handler om ikke at forfalde til diskussion. Man 

omgås som ’medspillere’ i en gensidig udveksling af perspektiver. 

Man danser i stedet for at bekrige hinanden. 

Praksisfilosofi: sådan kommer du i gang 

Hvis du har fået lyst til at slippe tanken fri, komme tæt på de daglige 

dilemmaer og udvikle nye strategier for praksis sammen med dine 

kolleger, skal du følge denne guide, som forfatteren Carsten Pedersen 

har designet. 

i skal bruge 

• En tankevækkende arbejdssituation, 

som er nedfældet på papir. 

• En ordbog over det danske sprog. 

• En praksisfilosofisk tænkeboks. 

• Et afmålt tidsrum mellem 20 og 60 

minutter. 

læs op 

• Den tankevækkende arbejdssituation 

læses op. Den kan måske handle om 

samling. 

spørg hinanden 

• Hvad er i spil og på spil? 

• Hvilke positioner er der i situationen? 

• Hvad er fællesskab, når man ser på 

denne situation? 

• Derefter slår i ordet 'fællesskab' op i 

ordbogen. Diskutér, om de betydninger, 

ordbogen giver, er relevante for den 

situation, I arbejder med. 

I tilfældet med samling, vil I se, at der er 

mange hensyn at tage, og at der er mange 

slags fællesskaber, at de ændrer sig hele 

tiden, at nogle er forstyrrende, mens 

andre ikke er. 

I skal nu se nærmere på, hvordan man kan 

håndterer en samling, så ingen ekskluderes, 

og aktiviteten ikke opløses. 

Husk, at få alle nuancer med, så I kan 

begynde at udvikle strategier. 

Måske kan samlingen organiseres anderledes? 

Hvad betyder rummet for situationen? 

Skal vi sidde på puder? 

skriv det ned 

En tankevækkende situation på skrift behøver 

ikke at være alenlang. Blot 10 linjer 

kan give mange overvejelser. 

Når du skriver den tankevækkende arbejdssituation 

ned, er det vigtigt, at det er 

et begivenhedsforløb, og at du har fokus 

på sammenhængen. Hvad sker der lige inden, 

det spidser til? Hvilke positioner indtager 

pædagogerne, børnene, forældrene? 

Husk! 

• Pædagogisk praksis indebærer en lang 

række af dilemmaer, der ikke kan løses. 

• Dilemmaerne skal håndteres, og der er 

mange hensyn at tage. 

• Der vil komme mange mulige strategier 

for handling i spil. 

• Målet med praksisfilosofi er ikke at blive 

enige, men at blive klogere på den situation, 

I har medbragt. 

Hvornår? 

Praksisfilosofi kan sagtens være et 20 

minutters punkt på en dagsorden til et 

personalemøde. Det handler ikke om at nå 

til enighed eller tage beslutninger, men om 

at tænke i nye baner. 

slå det op 

En ordbog over det danske sprog er et godt redskab, når man filosoferer over 

praksis. Når man stiller store spørgsmål om fællesskab og omsorg, kan 

ordbogen være med til at nuancere sagen. Ordbogens definitioner af 

fællesskab og omsorg kan bringe flere betydninger frem, så man 

ikke holder sig til bestemte fagbegreber. 

til sidst 

I kan vedtage flere mulige strategier. Selvom flere af 

jer ved, at I aldrig vil bruge dem, skal alle med. I 

skal godtage dem som mulige strategier for 

jeres kolleger. 

I sPil og på sPil 

Når I praksisfilosoferer, spørger I: 

Hvad er i spil og på spil for de 

involverede i casen? 

• Det, der er i spil, er det, som deltagerne 

i casen er sammen om. Det, 

der sker. Hvem der gør hvad. 

• Det, der er på spil, er de involveredes 

forskellige interesser, både 

deres værdier og bekymringer. 

 

Læs mere om praksisfilosofi på 

Carsten Pedersens blog på: 

http://praksisfilosofi.blogspot.com 

29

opSlagStaVlen - DIn SIDe 

På opslagstavlen bringer vi informationer, og også 

meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra 

pædagoger. Har du også et sjovt citat fra et barn 

eller en ung – eller måske fra en kollega – så send 

det til Børn&Unge, Blegdamsvej 124, 2100 Kbh. Ø 

eller på mail til: b&u@bupl.dk. 

30 

Kvalitetsrapporter om dagtilbud nu på nettet 

Kommunernes Landsforening (KL) igangsatte i november 2011 en indsamling af 

kommunernes kvalitetsrapporter om dagtilbud. Det var første skridt mod at lette 

tværkommunal sammenligning. Find kvalitetsrapporterne på www.kl.dk, og sammenlign 

din kommunes kvalitet på dagtilbudsområdet med andre kommuner. I 

’Kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet’ er der særligt lagt vægt på, at rapporten 

indeholder en sammenlignelig del med ensartede data, at den indeholder en lokal del 

med ’det særlige’ for den enkelte kommune, og at den gør det muligt at oplyse om den 

faglige kvalitet ud fra de dokumentationsredskaber, som den enkelte kommune har 

anvendt. Regeringen og KL blev i økonomiaftalen for 2010 enige om at dokumentere 

oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at kommunerne fra 2012 

hver andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. 

Kommunerne bestemmer selv, hvilke redskaber man vil anvende til at opnå viden om 

den faglige kvalitet. 

Legeplads TIVOLI, akvarel, Vibe Bredal, skitse, og Anders Bonnesen, skulptur. 

Stor kunstlegeplads i Køge 

Fra 21. februar 2012 kan Køges børn gå om bord i samtidskunsten og bygge med den, kravle på den og 

klæde sig ud i den. Seks kunstnere er blevet indbudt til at eksperimentere med rollelege, regellege, 

konstruktionslege og samlerlege. Det er der kommet en tre meter høj sætterkasse med hundredvis af 

rum ud af, et byggesæt til at bygge sætninger, en pyramideformet olieplatform og et meget hemmeligt 

rum, hvor man går i ét med væggen. Eksperimentet undersøger, hvad billedkunstnere kan bidrage 

med, når det gælder formgivningen af legepladser, og på udstillingens dokumentariske del vises nogle 

af de væsentligste kunstlegepladser fra 1950’erne frem til i dag. Den 21. februar er der åbningsfest med 

popcorn og slush-ice for de mindste. 

Alfabet-reol, 

talkøkken og 

en talsnegl 

I januar måned tilbyder Albertslund 

Bibliotek nye legemuligheder for børn i 

kommunens daginstitutioner. Et legende 

læreunivers ’ABC og 1-2-3’ for de 4-7-årige 

vil nemlig optage en stor del af bibliotekets 

gulvareal. Inspirationen til bogstavog 

taluniverset er hentet fra Sverige og 

USA, og flere andre biblioteker skeler til 

erfaringerne fra Albertslund. Målet med 

legeuniverset er, at børnene får udviklet 

deres sprog, samtidig med at de leger 

og har en sjov oplevelse på biblioteket. 

Børnene kan blandt andet lave mad i et 

tal-køkken, fordele ting i en bogstav-reol 

eller sætte sig i en Chesterfield-sofa og 

få læst højt af en god bog. Er der brug for 

mere action, kan de følge fodsporene A-Å 

og hoppe i hinkeruden eller talsneglen. 

Udstillingen åbnede den 4. januar. 

 

Se mere på www.koes.dk 

(under kommende udstillinger) 

Verdens børnecentrum i Billund 

Billund skal være et verdenskendt kraftcenter for udvikling 

af og viden om børns leg og læring. Byen, der mest er kendt 

for Lego og ikke mindst Legoland skal være en slags børnenes 

Silicon Valley. I hvert fald hvis det står til Lego og Billund 

Kommune, som indleder et samarbejde med det, de kalder 

'Store perpektiver for et Børnenes Hovedstad på den jyske 

hede’. Kommunen skal blandt andet have et globalt videncenter 

med over 100 ansatte, der løbende skal samarbejde med 

skoler i Billund. Desuden skal der være en international skole 

og børnehave. Der skal bygges boliger med nye boformer. 

Der kommer en turismeuddannelse i Legoland. Et nyt Lego 

Museum, og Billund får et kraftigt ansigtsløft, så det fysiske 

miljø bliver designet for børn. Det bliver et aktieselskab, der 

ejes i fællesskab mellem Lego Fonden og Billund Kommune, 

og som skal sikre en fælles ramme om hele planen for at føre 

de konkrete projekter ud i livet. 

nyt tema: 

forebyggelse og tidlig indsats 

Socialstyrelsen er klar med et nyt tema på ’Videnspor- 

talen om udsatte børn og unge’. Temaet er forebyggelse 

og tidlig indsats. I temaet får du blandt andet eksempler 

på gode erfaringer, som kommuner og tilbud har gjort 

sig med tidlig indsats. Du får indblik i, hvad forskningen 

siger om risikofaktorer, og hvad der kendetegner gode 

indsatser. Og du får brugbare metoder til tværfagligt 

samarbejde, underretning og samtale med forældre. 

Velfærdens Innovationsdag 

Hvordan går man fra projekt til hverdag? Hvordan in- 

volverer man borgerne? Hvordan viser man effekten af 

innovations projekterne? 

Hvordan spreder man de gode løsninger? Hvordan udnytter 

man potentialerne i bredere samarbejder om nye 

løsninger? 

På velfærdens Innovationsdag 19. januar 2012 skal svarene 

på disse spørgsmål udvikles. For tredje år i træk samles i 

omegnen af 800 velfærdsledere fra offentlige, private og 

frivillige organisationer under samme tag for at snakke om 

innovation i velfærden. 

Se programmet på : 

www.mm.dk/velfærdens-innovationsdag-2012 


 

Læs på www.vidensportal.servicestyrelsen.dk 

Spørg Jesper Juul 

Frederiksberg 2/2 Århus 26/3 2012 

Arrangør: Familielaboratoriet.dk 

Mentaliseringsbaseret 

borderlinebehandling 

På Granhøjen forstår vi borderline-symptomer 

som udtryk for manglende mentalisering. 

Mentalisering er evnen til at kunne fortolke 

egne og andres handlinger som meningsfulde 

på baggrund af intentionelle mentale tilstande. 

Ved at styrke evnen til mentalisering, kan mange 

borderline-symptomer afhjælpes. 

Kurset kommer desuden ind på f.eks. selvbeskadigelse, 

misbrug og udadrettet vold, der 

kan opstå som selvbeskyttende fænomener, når 

mentaliseringsevnen er ude af funktion. 

Undervisere Terapeut Helle Johnston og 

cand. psych. aut. Lene Sørensen 

Dato Torsdag d. 8. marts kl. 8.30-16.00 

Sted Algade 1-3, 4500 Nykøbing Sj. 

Pris 1500,- plus moms (incl forplejning) 

Tilmelding Tlf 5993 2301 / kursus@granhojen.dk 

Flere KUrSer På 

www.granhojen.dK 

Weekendpension 

Spar ekstra op til pension … 

… se hvad det bliver til 

på weekendpension.dk

32 

sprogligt 

ÅRETS NYE LILLA ORD 

Hvad er et pædagoghåndtag? Svaret får du i denne artikel, som gennemgår, hvilke 

nye sproglige opfindelser og fornærmelser, pædagoger måtte tåle i 2011. 

Af Niels Ole Qvist, b&u@bupl.dk / Illustration: Mikkel Henssel 

P 

ædagoghåndtag. 

at gøre med dansehåndtag. 

Ja, værsgo at smage på det nye ord, som 

er et af de begreber, der ifølge Dansk Sprognævn berigede 

vores vokabularium i 2011. I øvrigt sammen med 

dystermule, Facebookdepression, egotid og kussomat. 

Og vi iler straks med en beroligelse: Det har ikke noget 

»Der er for eksempel pædagoghår, som jeg desværre ikke ved, hvad 

betyder,« siger hun. 

Mon ikke det er pagehår? 

»Ja, måske,« svarer hun og fortsætter: ”Der er også ordet pædagogsolarium 

eller pædagogrespirator, som er en overheadprojektor.« 

Ida Mørch nævner også pædagogsnot (klæbemasse til at sætte billeder 

»Absolut ikke,« bekræfter direktøren for Dansk Sprognævn, Sabine op med) og pædagogbrædder (sundhedssandaler) samt pædagogsaftevand, 

Kirchmeier-Andersen, som forklarer, at ordet tidli- 

som er noget tyndt sjask. Pædagoggrebet er de tre simpgere 

er blevet brugt som slang for rottehaler eller seler. 

leste akkorder ved elementært guitarspil. 

»Men nu har det fået en ny betydning i skriftspro- 

Tilbage i tiden har især pædagogernes hovedbeget, 

og derfor er det kommet med på listen,« uddyber 

klædning og køretøjer været mål for vittige hoveder. 

hun. 

Ifølge den præcise definition betyder pædagog- 

En 2CV er således en pædagogkampvogn. 

håndtag: ’gåseøjne sat i luften med fingrene løftet i 

respekt! Børn&Unge satte sig for at undersøge, 

hovedhøjde’. Hvilket åbenbart er en bevægelse, som 

om pædagoghåndtag også er et begreb, der trives ude 

pædagoger ofte bruger for at trække ethvert tilløb til 

i institutionerne. Men faktisk lykkedes det ikke at 

højtidelighed ud af en situation. 

finde en eneste pædagog, som kender den nye betyd- 

Ifølge Sabine Kirchmeier-Andersen har pæda goger 

ning med gåseøjnene. 

måttet stå model til meget af den slags folkevid gen- 

»Jeg har aldrig hørt om det,« lyder det således fra 

nem årene. 

Irene Fält, der er leder af Holberghaven i Sorø. 

»Der er en tradition for at sætte pædagoger i bås. 

Hvorfor tror du, at folk altid skal mobbe pædagoger? 

Ligesom med jyder,« bemærker hun. 

»Jeg synes faktisk ikke, at det er så slemt længere. 

En af hendes medarbejdere, videnskoordinator Ida »Der er en 

Der er stadig de klassiske fordomme, men efterhån- 

Mørch, har en mistanke om, hvem der har fundet 

på den nye betydning: »Det er nok nabofagfæller, 

som omgås pædagogerne i det daglige,« siger hun. 

Altså lærere! 

tradition 

for at sætte 

pædagoger i 

bås. Ligesom 

den er der opstået en stor respekt om vores arbejde. 

Ikke mindst blandt forældrene. Vi har formået at 

synliggøre vores faglighed,« forklarer Irene Fält. 

Pædagog Kristian Egebæk Mortensen fra børnehaven 

Lærkereden i Roskilde mener også, at der er 

Hippiepædagoger. Et andet nyt pædagogord, som med jyder. 

sket et holdningsskred. 

så lyset i 2011, blev fostret på Christiansborgs gange. 

Sabine Kirchmeier- »Vi kan stadigvæk blive drillet med, at vi drikker 

Daværende socialminister Benedikte Kjær (K) slog 

Andersen, direktøren i for meget kaffe eller kan hygge os dagen lang i solen 

til med hippiepædagoger. Hun mente, at vuggestue- 

Dansk Sprognævn. 

med børnene. Men generelt oplever jeg, at der er stor 

pædagoger for ofte lader børnene passe sig selv. Senere 

respekt om faget,« siger han. 

forsøgte hun at få det til at lyde lidt mere stuerent 

Finder I selv på sjove ord? 

ved at tale om selvforvaltningspædagogik. 

»Nej, det er andre, som gør det. Når vi pædagoger taler sammen, 

I Dansk Sprognævn har man noteret sig ministerens sproglige bruger vi mest fagudtryk.« 

linedans, men ikke fundet nogle af ordene originale nok til at kva- Skulle der i øvrigt være nogle lærere derude, som læser med over 

lificere sig til listen over nye begreber i 2011. 

skulderen, kan vi her afslutningsvist afsløre, at de faktisk må tåle 

Til gengæld giver videnskoordinator Ida Mørch gerne eksempler på, endnu flere øgenavne end pædagoger. Heriblandt: Kopipædagog, 

hvad der ellers gemmer sig af pædagogord i nævnets store database papegøjepædagog, celluloidpædagog og … nå ja … hjerneskade og 

og i Slangordbogen. 

slavepisker. n 


34 

læsNiNG 


Pia Jeppesen (t.v.) og Mette 

Bach i gang med en ordopsamling, 

som skal kortlægge barnets 

ordforståelse. i dag måler 

de, hvor mange af projektets 

15 fokusord barnet kan og nu 

har som en del af sit ordforråd. 

Mette og Pia bygger bro 

Mette Bach og Pia Jeppesen blev for nyligt hædret med årets Læseinitiativpris 

for deres læsepædagogiske indsats mod marginalisering af tosprogede børn. 

De bygger bro mellem kulturer og skaber tillid til det danske system. 

Af Amrit Maria Pal, b&u@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen 

Det er tirsdag formiddag i de 

cember. På gulvet sidder tre 

børn og en pædagog. Foran 

dem står pædagogen Mette 

Bach. Ved siden af hende 

hænger en tavle med billeder af børn, tegninger 

af de aktiviteter, der skal foregå i dag, 

og hvilken dag det er. Mette Bach peger på 

billederne og taler med børnene om dem. Så 

flytter hun en rød pil til aktivitetskortet ’Oplæsning’. 

Eller rettere: dialogisk oplæsning, 

en metode inspireret amerikaneren Grover 

J. Whitehurst. 

Mette Bach og hendes kollega Pia Jeppesen 

har netop fået Læseinitiativprisen for deres 

arbejde med tosprogede børn. De to pædagoger 

arbejder i indslusningsgruppen Sesam i 

Ballerup. Det er en modtageenhed for børn fra 

hele verden i alderen 05 år, et sted, børnene 

visiteres til efter Servicelovens § 11, og hvor 

de kan være i et til to år, før de bliver sluset 

ud i en almindelig daginstitution. 

I Sesam finder det første møde sted mellem 

familier med anden etnisk baggrund og det 

danske daginstitutionssystem: Der skal bygges 

bro mellem kulturerne og skabes den tillid, 

der gør, at udvekslingen af informationer 

mellem den anden kultur og den danske kan 

begynde, så en integration på den baggrund 

kan finde sted. En af måderne at skabe integration 

på er ved at lære børnene det danske 

sprog, så de bliver i stand til at begå sig i både 

daginsititutionslivet og i samfundet. 

Historien om en lort. Mette Bach sætter 

sig ned foran børnene og holder bogen foran 

sig, så alle kan se. Hun kan den næsten uden 

ad. Det er nødvendigt for, at børnene hele 

tiden kan se bogen, mens hun læser. De læser 

som altid i dette projekt ’Muldvarpen, der ville 

vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved’. 

Mette Bach læser højt, og børnene peger og 

snakker med om billederne. Om kokasser, 

muldvarpeskud og om at være benovet. For 

muldvarpen er benovet over hestepærerne, 

og Mette Bach sætter lyd på, siger ’Wauw!’ 

og spærrer øjnene op, mens hun læner sig 

tilbage i benovelse. 

Lyd og udtryk følges ad, ligesom ture ud af 

huset for at se på rigtige hestepærer, sange om 

muldvarpen og at tegne hestepærerne hører 

med til at opleve et ord. For små børn lærer 

bedst ved hjælp af konkreter. Ordene sætter 

sig bedre fast, når barnet har indre knager 

af konkrete oplevelser at hænge dem op på. 

Projektet om muldvarpen og co. har varet 

i to måneder, og det kræver forskellige ting. 

Små plexiglasbokse fra Netto er blevet brugt 

til at indsamle og udstille forskellige lorte i, 

og Mette Bach har haft kontakt til forskellige 

instanser for at låne udstoppede dyr til projektet. 

Projektet er løbende blevet dokumenteret 

ved hjælp af billeder, snak og udstillinger, 

så forældrene kan tale med deres børn om de 

forskellige oplevelser og ord. Og så behøver 

man altså ikke at være fra samme kultur for 

at kunne fnise sammen ad lort. 

Finder Fokusord. Tilbage på gulvet er 

bogen færdig. Mette Bach flytter pilen hen til 

en tegning af Sesams hopperum, og vi rejser 

os alle og går derind for at lave en ’ordopsamling’. 

I et projekt er der udvalgt et vist antal 

fokusord. Det er ord, der er ekstra opmærk 

somhed på, og som pædagogerne kan måle 

børnenes ordforråd og ordforståelse ud fra. 

I projektet om muldvarpen er der udvalgt 

15 fokusord, blandt andet kokasse, gedelort, 

muldvarpeskud og gris, og ordene er at finde 

i hopperummet på en aflang hoppepude som 

konkrete udgaver i for eksempel plastic eller 

tekstil. 

For at nå til hoppepuden skal børnene efter 

tur kravle og balancere gennem en rund forhindringsbane. 

Fra et pædagogisk synspunkt 

sker det udelukkende for, at barnet kommer 

ned i tempo og dermed bedre kan koncentrere 

sig om at nævne fokusordene. Når barnet når 

frem til plasticdyrene, peger Mette Bach på 

hvert enkelt dyr, og barnet siger ordet for det. 

Hvis barnet ikke kan ordet, hjælper Mette 

Bach barnet på vej. Når alle 15 ord er sagt, ringer 

barnet med en klokke for at understrege, 

at det har klaret banen. 

Og så er der smil og stolthed at spore. 

lærer to spog. I Sesam har børnene deres 

eget modersmål, alt afhængig af hvor de 

kommer fra, og de lærer det danske sprog 

lidt efter lidt. De kan dog også være så små, 

når de starter i Sesam, at de to sprog læres 

stort set samtidigt. Og der behøver ikke at 

være noget problem i nogen af delene ifølge 

forskningslektor ved Institut for Sprog og 

Kommunikation på Syddansk Universitet 

Anders Højen. 

»Der er to måder at være tosproget på: Man 

kan være simultant tosproget eller sekventielt 

tosproget. Når barnet er simultant tosproget, 

lærer det de to sprog samtidig, mens det sekventielt 

tosprogede barn lærer det ene sprog 

 

35

36 

læsning 

først og det andet senere. Et af kendetegnene 

ved det simultant tosprogede barn er, at det 

lærer begge sprog på samme måde, som et 

barn med kun ét sprog gør det. Det har fra 

begyndelsen to separate systemer, der følger 

samme sproglige milepæle – omend med små 

forsinkelser på maks. en måneds tid. Det se 

kventielt tosprogede barn lærer derimod det 

ene sprog, modersmålet, først og hægter så 

det andet sprog op på det. Det sekventielt tosprogede 

barn trækker altså på efaringerne 

fra modersmålets lydlige og grammatiske 

system, og herfra udkrystalliserer det andetsproget.« 

Mette Bach og Pia Jeppesen understreger, 

at det er vigtigt ikke at tale ’dansk light’ med 

børnene, men at læse de ord, der nu engang 

står i en given tekst. 

»Et ord som ’benovet’ bliver ikke lavet om 

til en lettere udgave, for det er jo bare et ord, 

og det er også med til at give barnet et varieret 

ordforråd,« forklarer Mette Bach. Anders 

Højen pointerer væsentligheden i at have et 

godt ordforråd først og fremmest på modersmålet, 

fordi det er med til at bygge de moduler 

op i hjernen, der har med sprog at gøre. Når 

den ’arkitektur’ er på plads i hjernen, er det 

nemmere at fylde på. Og tosprogede børn har, 

ifølge Anders Højen, som udgangspunkt generelt 

et mindre ordforråd end etsprogede, 

fordi de skal begå sig på to sprog. Det er derfor 

vigtigt at give det tosprogede barn tid til at 

formulere sig, for det tager tid at vælge sprog 

og hente ordene. 

»Tidligere var forældre bange for at forvirre 

børn ved at introducere et andet sprog, men 

det er der ingen grund til. Det er en fordel 

at kunne begå sig på to sprog, og derudover 

har tosprogede ofte en skærpet metasproglig 

opmærksomhed. De kan overføre deres erfaring 

med at navigere i to sprog til andre sammenhænge 

end den sproglige, for eksempel 

den kognitive,« siger han og henviser til undersøgelser, 

som viser, at tosprogede blandt 

andet er bedre til at fokusere på en bestemt 

dimension af en kognitiv test. Det gælder for 

eksempel Strooptesten. 

»I testen bliver barnet præsenteret for 

en række ord om farver (rød, gul, blå osv.), 

men hvor ordene selv er skrevet med en anden 

farve, end den farve ordets betydning 

repræsenterer. Ordet ’gul’ kan være skrevet 

med blåt. Det er så barnets opgave at nævne, 

hvilken farve ordet er skrevet med og dermed 

undertrykke impulsen til at fortælle, hvad 

ordet siger. Test som denne klarer tosprogede 

børn bedre end etsprogede,« siger han. 

se Hele barnet. Anders Højen peger også 

på vigtigheden af at se på hele barnet, før 

Børnene skal hele vejen 

rundt om ordene for at få 

den fulde forståelse, og 

hertil hjælper remedier 

som en kokasse, gedelort, 

muldvarpeskud og 

plasticdyr. Ordene findes 

også i hopperummet på 

en aflang hoppepude 

som konkrete udgaver i 

plastic eller tekstil. 

man taler om tosprogethed som et problem. 

Tosprogethed er nemlig ikke i sig selv nogen 

hindring for at kunne klare sig godt i skolen, 

derimod kan problematiske socioøkonomiske 

forhold og forældre med et lavt uddannelsesniveau 

spille negativt ind på, hvor godt barnet 

kommer til at klare sig. 

Også Mette Bach og Pia Jeppesen er klar 

over, hvor vigtigt det er at inddrage forældrene 

i samarbejdet omkring barnet. 

»Hvis der er noget, der ikke virker eller 

går skævt, peger vi altid på os selv,« siger Pia 

Jeppesen. 

»Så taler vi om, hvad vi kan gøre for at 

forbedre situationen, og om der er noget, vi 

ikke har været opmærksomme på i forhold til 

forældrene. Det er vores ansvar, at vi har et 

godt forældresamarbejde, ikke forældrenes.« 

Projektet er på baggrund af den store sproglige 

udvikling, der er målt hos børnene i Sesam, 

blevet bredt ud i Ballerup Kommune, 

sådan at sprogpædagogerne i kommunens 

daginstitutioner nu også har deltaget i kurser 

og lært om dialogisk oplæsning. n 

Læseinitiativprisen 

Prisen uddeles årligt af Landsforeningen af Læsepædagoger. 

Den blev dannet i 1997 i kølvandet på den PISAundersøgelse, 

der viste, at læsefærdigheden hos danske 

skoleelever var i bund sammenholdt med elever i andre 

lande. Den gives for at: 

1. Fremme læsefærdighed 

2. Sætte fokus på læsning 

3. Forny læseundervisningen 

4. Formidle læseinitiativer 

5. Sætte fokus på lokale læseinitiativer 

6. Hædre initiativtagerne. 

Mette Bach og Pia Jeppesen har fået prisen i 2011 for 

projektet ’Interaktiv oplæsning med tosprogede vuggestuebørn’. 

Kilde: Landsforeningen af Læsepædagoger (www.laespaed.dk). 

Hvornår er man tosproget? 

Ifølge den danske lovgivning er man tosproget, når 

modersmålet er et andet end dansk, og det danske 

kommer via kontakten til det omgivende samfund. 

Ifølge den danske sprogvidenskab er man tosproget, 

når man har brug for mere end et sprog i sin hverdag. 

Kilde: Anders Højen, forskningslektor ved Institut for Sprog og Kommunikation 

på Syddansk Universitet. 

serviceLovens § 11 

§ 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre 

med børn og unge, eller andre, der faktisk sørger for 

et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret 

rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. 

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende 

arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på 

grund af særlige forhold må antages at have behov 

for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte 

vordende forældre. 

Kilde: www.retsinformation.dk 

Tilbud til ledere i BUPL Nordsjælland 

Få kortlagt dine lederkompetencer! 

Med personprofi len Facet5 får du en rapport, som 

sætter fokus på 5 grundlæggende kompetencer 

og giver et billede af dit lederskab. Profi len kan for 

eksempel bruges til: 

• din personlige udvikling 

• kommunikationstræning 

• forberedelse af lederudviklingssamtale, 

MUS-samtale mv. 

• karriereudvikling 

• kompetenceafklaring 

Rapporten følges op af en samtale med en af 

BUPL Nordsjællands konsulenter, som giver dig 

en tilbagemelding på resultaterne samt anvisninger 

til, hvordan du kan bruge dem aktivt i dit 

ledervirke. 

Kampagnetilbud: Som medlem af BUPL kan 

vi tilbyde profi len til en stærkt reduceret pris: 

Normal pris: kr. 1745! Din pris: kr. 1000 inkl. 

tilbagemelding. 

Se mere på bupl.dk/nordsj eller ring til lederkonsulent 

Britta Leth Madsen på tlf. 2969 8139 

EN ANTOLOGI 

Denne bog indeholder 

15 kapitler, der på 

forskellig vis afdækker 

de etiske aspekter 

og udfordringer i 

pædagogisk arbejde. 

Pædagogers Etik 

koster 150 kroner. 

Bogen kan købes på 

bupl.dk eller ved 

henvendelse til: 

BUPLs forsendelse, 

tlf. 3546 5000 (10-15). 


38 

Spændende tilbud fra 

Toftemosegaard 

Unikt 1-årigt 

uddannelsesforløb med Kari 

Killén 

som gennemgående 

underviser 

(4x2 dage + 1x1 dag) 

Den 1-årige efteruddannelse til 

Småbørnskonsulent 

Andre spændende tilbud fra Toftemosegaard 

Patricia 

Crittenden 

Emne: 

Attachment & 

Psychopatholog 

2-dages kursus 

i København den 

7.+8. marts 2012 

Ed Tronick 

Emne: 

The neurobe-havioral 

and socialemo-tional 

develop-ment of infants 

and children. 

1 dags kursus 

den 23. april 2012 

i København 

Margareta Brodén, 

May Olofsson og Susan Hart 

er gæsteundervisere. 

Læs mere på 

Toftemosegaards hjemmeside. 

Hold 5 starter februar 2012. 

Bemærk kun 20 pladser pr. hold. 

Efteruddannelser 

• Børne- og familiekonsulent 

• Spædbarnsterapeut 

• Psykoterapuet 

• Småbørnskonsulent 

Ring og hør hvad vi kan 

tilbyde, eller læs mere 

på vores hjemmeside 

Toftemosegaard Aps · Manderupvej 3 · 4050 Skibby · Tlf. 4752 8360 · Mobil 2040 8370 

Mail: post@toftemosegaard.dk · www.toftemosegaard.dk 

Kreative mennesker snyder mere 

Ny forskning viser, at kreative mennesker kan have en ubehagelig skyggeside: 

De er mere uærlige end andre. 

Vi skal være kreative for at klare os i den 

globale konkurrence, og derfor er kreativitet 

en højt skattet egenskab, som mange 

pædagoger arbejder med hver eneste dag. 

Men ny forskning, som videnskab.dk beretter 

om, viser, at der er en sammenhæng 

mellem kreativitet og uærlighed. En sammenhæng, 

man måske kunne have gættet 

sig til, efter at kreative svindlere som Stein 

Bagger ufrivilligt har boltret sig i medierne. 

En række videnskabelige eksperimenter 

doku menterer, at forsøgspersoner, som scorede 

højt på kreativitet, også var mere tilbøjelige 

til at snyde og være uærlige end andre. 

Eksperimenterne blev foretaget af lektor 

Francesca Gino fra Harvard University og professor 

Dan Ariely fra Duke University, USA. 

De to forskere mener, at det er vigtigt med 

en bedre forståelse af forholdet mellem kreativitet 

og uærlighed. 

»Vi bliver ofte overrasket over, at succesfulde 

og dygtige beslutningstagere har overskredet 

etiske grænser. Vores resul tater indikerer, 

at mennesker, som er kreative eller 

arbejder i et kreativt miljø, løber den største 

risiko, når de står over for etiske dilemmaer,« 

skriver de i en videnskabelig artikel. 

Psykolog og professor Geir Kaufmann fra 

Handelshøyskolen BI i Bergen og University 

of California mener, at forskningen er vigtig. 

»Der er mere og mere fokus på kreativitet i 

forretningsverdenen. Det øger også risikoen 

for, at man udfordrer grænserne for meget i 

visse gråzoner. Det kan føre til, at man begår 

alvorlige lovbrud. Det er ikke utænkeligt, at 

lignende mekanismer har spillet en rolle i 

forbindelse med finanskrisen,« siger han til 

videnskab.dk. 

Francesca Gino og Dan Ariely mener, at der 

er brug for mere viden om både de positive og 


kort nyt 

negative konsekvenser ved kreativ tænkning, 

før vi udbreder idéen om, at samfundet partout 

skal bugne af kreativitet. 

Der er forsket en hel del i kreativitet, men 

det har hidtil primært handlet om, hvordan 

kreativ tænkning opstår, og hvordan den kan 

fremmes. 

Denne tilgang har været baseret på, at 

kreativitet styrker evnen til problemløsning, 

åbner døre til nye løsninger og muligheder 

og derfor bør stimuleres og udvikles. 

»Vores artikel udfordrer det udbredte synspunkt, 

at kreativitet altid fører til noget godt. 

Vi demonstrerer, at kreativitet også kan medføre 

negative effekter,« skriver Gino og Ariely. 

SØB 

Videnskabelig kilde: The Dark Side of Creativity: ’Original Thinkers 

Can Be More Dishonest’, Journal of Personality and Social 

Psychology, 28. November 2011.

40 

Seminar om penSion 

Planlæg pensionstilværelsen 

Pædagogernes 

Pensionskasse 

(PBU) inviterer 

kommende 

pensionister til 

seminar om alder 

og pension. 

Seminarer forår 2012 

Det er vigtigt at planlægge sin pensionisttilværelse i god 

tid. Derfor inviterer Pædagogernes Pensionskasse (PBU) 

igen i 2012 medlemmer, der nærmer sig pensionsalderen, 

til seminar om alder og pension. 

På seminarerne fortæller en pensionsrådgiver om emner, 

der sætter tankerne og planerne for pensionisttilværelsen 

i gang. Emnerne er blandt andet alderspensionen fra 

PBU, efterløn og folkepension. De kommende pensionister 

i Pædagogernes Pensionskasse bliver klædt på, så de er 

rustet til den økonomiske planlægning. Seminarerne bliver 

Dag Dato Sted Adresse 

holdt i hele landet. I foråret afholdes otte seminarer på 

Sjælland og ét i Århus. Der arrangeres seminarer på Fyn 

og i Jylland i efteråret. 

Seminarerne starter kl. 9.30 og slutter kl. 16.00. 

Vil du gerne deltage i Pensionskassens seminar om alder og 

pension, skal du tilmelde dig på www.pbu.dk eller sende 

en mail til tilmeld@pbu.dk. Du kan også ringe på telefon 

3527 2855. Du er velkommen til at tage din ægtefælle eller 

samlever med. Det er gratis at deltage. 

Lørdag 28. januar 2012 Ingeniørforeningen IDA Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V 

Søndag 29. januar 2012 Comwell Sorø Abildvej 100, 4180 Sorø 

Lørdag 25. februar 2012 Comwell Holte Kongevejen 495, 2840 Holte 

Søndag 26. februar 2012 Comwell Roskilde Vestre Kirkevej 12, Himmelev, 4000 Roskilde 

Lørdag 24. marts 2012 Gentofte Hotel Gentoftegade 29, 2820 Gentofte 

Søndag 25. marts 2012 Comwell Grand Park Lystskov 30, 4220 Korsør 

Lørdag 14. april 2012 Comwell Borupgaard Nørrevej 80, 3070 Snekkersten 

Søndag 15. april 2012 Quality Hotel Carl Gustavs Gade 1, 2630 Høje Tåstrup 

Søndag 13. maj 2012 Radisson Blue Margrethepladsen 1, 8000 Århus C 

BØrn&UnGe | NR. 01 | 12. januar 2012 

Læs mere om seminarerne 

på www.pbu.dk. 

Modelfoto: Colourbox 

Hund går glip af fugle 

’Hunden, der ikke troede på OP’ af Zenia Johnsen og Kamilla Slocinska. Forlaget Turbine, 32 

sider, vejl. pris 239 kroner. 

Hunden Flæske lever et liv med snuden klistret til jorden. Selvom en lille pige bliver ved med at insistere 

på, at der findes noget, der hedder OP, så tror Flæske ikke på det. Han tror kun på NED og TIL SIDEN. 

Derfor går han glip af fugle, skyer, grise med vinger og flyvende lykkedrager. Men en dag rammer en 

regndråbe Flæske på snuden. Og det fantastiske sker: Flæske ser OP. En historie om at åbne øjnene for 

verden omkring os. 

Modsætninger mødes 

’Glimfyr og Klumtøs’ af Peter Adolphsen og Mette Marcussen. Forlaget Alfa, 40 sider, vejl. pris 218 

kroner. 

Glimfyr er en krydsning af en skildpadde, en hund, en bjørn, en græshoppe og et firben. Han er ikke helt normal. 

Det er hans forældre til gengæld. Men de elsker ham alligevel, for Glimfyr er deres særlige lille fyr. En dag møder 

Glimfyr en mærkelig pige i hans boligblok. Klumtøs er en krydsning af en flagermus, en zebra, en hummer, en 

høne og en bæver. Klumtøs må ikke komme udenfor, fordi hendes mor er bange for, hvad naboerne vil tænke om 

hende. De to børn bliver gode venner. En dag sker der en frygtelig ulykke i boligblokken, men Klumtøs og Glimfyr 

får alle beboerne ud af huset. De råber alle sammen hurra, fordi de er så glade for, at de to mærkelige helte har 

reddet dem. 

Træt af at tabe ansigt 

’Drengen, der hele tiden tabte sit ansigt’ af Kathrine Assels og Cato Thau-Jensen. Forlaget Turbine, 28 

sider, vejl. pris 239 kroner. 

Anton er egentlig en ret almindelig dreng, der leger med riddere og piller næse, som alle andre drenge. Men én ting, 

ved Anton, er anderledes: Han har det med at tabe sit ansigt hele tiden. Pludselig begynder det at løsne sig, og så 

glider det langsomt af som en maske. Det sker midt i morgenmaden eller under en fodboldkamp, eller allerværst når 

Anton skal i bad efter idræt sammen med alle de andre. En dag bliver Anton så træt af det, at han ikke gider samle 

det op igen, da det falder af ved et busstoppested. Men efter noget tid kommer han til at savne sit ansigt, og så 

begynder han at lede efter det. En historie om at finde sig selv og blive set af andre, som den, man er. 

Jeg er så vred i dag 

’Min råbedag!’ af Rebecca Patetrson. Forlaget Arvids, 32 sider, vejl. pris 

198 kroner. 

Bella har en dårlig dag. Hele verden er imod hende, og hun er sur på alt og alle. 

Derfor råber hun. Hun råber ad sine sko, sin lillebror, sin mor og sin 

veninde. Da dagen er slut, vil Bella ikke i seng, og hun vil heller 

ikke høre godnathistorie. Bellas mor læser alligevel, og 

Bella bliver god igen. Hun siger undskyld, fordi hun har 

råbt hele dagen. Næste dag er Bella glad igen – hele 

dagen. Billedbogens illustrationer levendegør på 

humoristisk vis Bellas raserianfald. 

BØrneBØGer 

Af Signe Strandby Nielsen 

Hverken BUPL eller Børn&Unge forhandler disse bøger. 

41

42 

Koloni 2012 

Vi kan tilbyde ledige uger 

på vore kolonier i sommerferien 

2012: 

Klinteborg v. Sejerøbugten 

(140 personer) er ledig 

i uge 29. 

Egerup ved Skælskør 

(64 personer) er ledig i uge 

29, 30 og 31. 

Pedersborg ved Sorø 

(60 personer) er ledig i 

uge 28, 29, 30, 31 og 32. 

Stavn ved Farum 

(29 personer) er ledig i uge 

28, 29, 30 og 31. 

Udenfor sommerferien er 

fl ere perioder ledige på alle 

vore fi re lejre bl.a. i efterårsferien. 

Brochure og prisliste 

tilsendes gratis 

FDF Københavns 

Sommerlejre 

Dr. Dagmars Allé 2, 

2500 Valby, tlf. 3616 8144 

e-mail: fdfl ejre@fdfl ejre.dk 

samt www.fdfl ejre.dk 

til dine nøgler 

bestil på: 

www.bupl.dk/ 

butikken 

eller ring 

3546 5204 

www.bupl.dk 

læSerbreve 

Skriv til Børn&Unge 

læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk 

Skriv højst 2500 enheder. redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. vi optager ikke anonyme 

indlæg. Du skal opgive navn og adresse. læserbrevene bliver også lagt ud på www.boernogunge.dk 

Skolen har sejret ad helvede til 

I begyndelsen af det ny årtusind testede man 

1500 mennesker i det, som kaldes divergent 

tænkning. Divergent tænkning kan ikke 

direkte sammenlignes med kreativitet, men 

ifølge Sir Ken Robinson så er evnen til at tænke 

divergent en forudsætning for at udvikle 

evnen til at tænke kreativt. Til undersøgelsen 

udformedes en pointskala, som gik helt op til 

kategorien ’geni til divergent tænkning’. 

Hvor stor en procentdel scorede mon højt 

nok til at kunne kaldes geni? 

Svaret: 98 procent. 

Og hvad har det så med folkeskolen og 

kreativitet at gøre, tænker du måske. 

Fik jeg nævnt, at de 1500 testpersoner alle 

var børnehavebørn? 

Man testede de samme børn igen med fem 

års interval, da de var 8-10 år, og igen da de 

var 13-15 år. 

Blandt de 8-10-årige var tallet for de børn, 

som scorede højt nok til ’geni’, faldet til 32 

procent på blot 5 år. 

For de 13-15-årige var tallet nu helt nede på 

10 procent. 

En enkelt gang testede man 200.000 

voksne mennesker over 25 år i divergent 

tænkning, og resultatet viste, at så lidt som 2 

procent scorede højt nok til at blive kategoriseret 

som geni. 

Robinson udleder to hovedpointer heraf: 

Den første pointe er, at vi alle sammen (eller 

i hvert fald de fleste af os) fødes med evnen til 

at tænke divergent og dermed udvikle os til at 

(for)blive kreative mennesker hele livet. 

Den anden pointe er, at folkeskolen måske i 

stedet for at stimulere og fremelske kreativitet 

skaber konformitet og ensrettethed. 

Jeg lader lige tallene stå et øjeblik og de 

taler for sig selv. 

Vi kan sende en mand til månen, men vi kan 

ikke lære børn de basale og grundlæggende 

færdigheder for at tilegne sig viden. 

Ken Robinson pointerer, at problemet med 

den systemtænkning, som stadig er herskende 

i vores skolesystem i substansen, blev 

født og udtænkt i en helt anden tidsalder, 

nemlig den intellektuelle oplysningstid (17.-18. 

århundrede) og i et historisk-økonomisk perspektiv 

den industrielle revolution (slutningen 

af 18. århundrede til begyndelsen af det 19. århundrede). 

Man kan altså trække en lige linje 

mellem måden, vi driver skolevirksomhed på 

i år 2011, til hvordan man gjorde det i det 17. og 

18. århundrede. 

Prisen for en revolution i folkeskolen, eller 

som minimum en reformation, er ganske 

givet ikke gratis eller sågar i den billige ende, 

men hvad er prisen i fremtiden for, at så 

mange elever forlader folkeskolen med et 

utilstrækkelig fagligt input samt lav selvtillid 

og selvværd? 

Ikke at træffe et valg er også at træffe et 

valg. Hvilken vej synes du, at vi skal vælge? 

Med venlig hilsen 

Kim Lougart 

Gammel Køge Landevej, Hvidovre 

Illustration: Larsen Et Rasmussen 

Af Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af forretningsudvalget 

bupl mener 

" 

Selvfølgelig begrænses motivationen til at 

underrette, hvis man gang på gang oplever, at der 

ikke bliver lyttet højere oppe i systemet. 

Når pædagoger gør en forskel 

At gøre en forskel for det enkelte barn eller unge, herunder de 

særligt udsatte, er en af de største glæder, man kan opnå som 

pædagog. Det er formentlig også en af de primære grunde 

til, at der er stor søgning til pædagoguddannelsen. 

Dagligt gør pædagogen en forskel ved sin pædagogiske indsats 

og i det tætte, fortrolige samarbejde med forældrene. For det meste 

virker de fortrolige samtaler og fælles forståelser af nye måder at gøre 

tingene på. Hver eneste dag løser pædagoger en mangfoldighed af 

problemer, til glæde for det enkelte barn, den unge og deres familier. 

Ofte løses problemerne gennem svære samtaler, hvor man er inde 

og diskutere lige præcis der, hvor det gør rigtig ondt. 

Det er godt gedigent forebyggende arbejde, som er baseret på pædagogisk 

viden, faglighed og erfaring. Og det er samtidig en forebyggende 

indsats, der sparer masser af penge, fordi der bliver grebet 

tidligt ind. 

Men nogle gange skal der mere til, og pædagogen er nødt til at søge 

hjælp uden for institutionen. Her er underretning et af de redskaber, 

som pædagoger og alle andre offentligt ansatte har til rådighed. 

Som Børn&Unge dokumenterer i dette temanummer i historien 

om Dorthe og hendes datter Nathalie, kan en underretning netop 

være med til at gøre en forskel. Praksiseksemplet fortæller, hvordan 

underretning kan bruges som et pædagogisk værktøj til at hjælpe 

en familie videre i livet. 

Derfor virker det også paradoksalt, at pædagoger er den faggruppe, 

som underretter mindst. Selvfølgelig begrænses motivationen til at 

underrette, hvis man gang på gang oplever, at der ikke bliver lyttet 

højere oppe i systemet. Temanummeret dokumenterer således 

også, at der er vidt forskellig praksis i kommunerne og nogle gange 

institutionerne imellem i samme kommune. 

Det er klart, at underretning ikke er et universalmiddel, og mange 

af problemerne løses ofte af pædagogerne lang tid, før de må gribe 

til en underretning. Men det må ikke begrænse vores faggruppe i at 

benytte redskabet, og nogle gange skal forandringen komme nedefra. 

Pædagoger kan skabe den underretningskultur, som Børns Vilkår 

efterspørger. Vi må som faggruppe forlange, at hver kommune har en 

klar politik og en tydelig definition af, hvornår, hvordan og hvorfor 

der skal underrettes. Vi må også forlange, at forvaltningen altid 

svarer konstruktivt på underretningen. Og endelig må vi forlange, 

at et eventuelt afslag på ønskerne i en underretning er velbegrundet, 

sagligt og forståeligt i forhold til den samlede økonomiske prioritering 

i kommunen. 

Alle kommuner er nødt til at støtte pædagogerne dette forebyggende 

arbejde. Både af hensyn til børnene og de unge, og af hensyn til den 

fremtidige samfundsøkonomi. Og det plejer at være et fremragende 

politisk incitament til at handle. n 


44 

Folketinget har vedtaget nye regler for efterløn. 

Hvis du på den baggrund ikke længere 

ønsker at være med i efterlønsordningen, kan 

du få dine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. 

Efterlønsbidrag kan udbetales skattefrit fra 

den 2. april 2012 frem til 1. oktober 2012. 

Kan det betale sig? 

For mange medlemmer vil det være en rigtig skidt forretning. 

Det skyldes, at man som fortsat betaler af efterlønsbidrag 

og ved at arbejde frem til pensionsalderen, optjener 

en skattefri præmie på 147.516 kroner (2012-kroner). 

Hvis du melder sig ud af ordningen, kan du hæve det, du 

har indbetalt indtil nu. Hvis du har betalt til efterløn siden 

1. april 1999, kan du få udbetalt ca. 65.000 kroner skattefrit. 

Men for alle aldersgrupper er det, som man kan hæve 

nu, plus det, som man slipper for at betale fremover til 

efterløn, væsentligt mindre end den skattefri præmie. 

TilbagebeTaling af 

efTerlønsbidrag 

FoR aT Få DinE EFTERLønsBiDRag 

uDBETaLT, sKaL Du oPFyLDE DissE 

BETingELsER: 

• Du må ikke være fyldt 60 inden 3. april 2012 

• Du kan først få pengene udbetalt i perioden 

2. april til 1. oktober 2012 

• Anmodningen om udbetalingen skal være 

modtaget i a-kassen, inden du fylder 60 år 

• Du fravælger samtidig efterlønsordningen 

for altid. 

Det vil sige, at du: 

• ikke kan gå på efterløn 

• ikke kan optjene skattefri præmie 

• ikke kan få et seniorjob 

• ikke kan få forlænget dagpengeret 

frem til efterlønsalderen 

• ikke kan opnå ret til fleksydelse. 

• Du kan ikke senere fortryde, at du har valgt 

skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. 

De bidrag, som du har indbetalt til og med den 

15. maj 2011, kan udbetales skattefrit. 

Bidrag, der er indbetalt senere, udbetales 

også, men bliver fratrukket 30 % i afgift til 

staten. 

Hvad betyder de nye regler for dig? 

Der er tale om store ændringer i reglerne om efterløn. 

Ændringerne afhænger dog af din alder. På a-kassens 

hjemmside www.bupl.dk/a-kassen kan du læse meget 

mere om de nye regler, og hvad de betyder for dig. Du kan 

også beregne din efterlønsalder, længden af din efterlønsperiode, 

og hvor meget du kan få i efterløn. 

Hvis du ønsker at få dit efterlønsbidrag udbetalt, skal du 

udfylde en særlig anmodning. Vi vil i god tid, inden den 2. 

april 2012, informere på hjemmesiden om, hvordan du gør. 

Det er derfor er en god idé, hvis du holder dig opdateret på 

a-kassens hjemmside. 


Jobannoncer 1 

BUPL MidtVestjylland søger faglig medarbejder 

Vi søger snarest en faglig medarbejder 37 timer om ugen. 

Vi tilbyder et spændende job hvor du skal være med til at sikre 

pædagoger og klubfolk gode løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår. 

Med jobbet følger mulighed for personlig oplæring, udvikling 

og udfordring. Besøg vores hjemmeside 

www.bupl.dk/midtvestjylland 

og læs hele stillingsopslaget og 

stillingsbeskrivelsen. 

Ansøgningsfrist er d. 23. januar 2012. 

bØrn&UnGe 

annonceafdelingen 

blegdamsvej 124 


Telefon: 3546 5260 

Telefax: 3546 5099 

e-mail: bua@bupl.dk 

Ftp adresse: ftp.bupl.dk 

brugernavn: annonce 

Kodeord: Job2010 

Indleveringsfrist 

stillingsannoncer 

Torsdag kl. 15:00 - 1 uge 

før bladet udkommer. 

Fristen gælder også 

rettelser og standsninger. 

. 

Tårnbygårdsskolen, Tårnby Kommune 

SFO-leder til Tårnbygårdsskolen 

Se mere på www.taarnby.dk 

Ansøgningsfristen er den 09/02/12 

nyt job 

www.bupl.dk 


Priser: 

Excl. moms. 

Stillingsannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 18,40 

Tekstsideannoncer: 

Pris pr. spalte-mm: 

Kr. 14,00 

nyt job 

www.bupl.dk 

abonnement: 

Ring på tlf. 3546 5000 

Institutionsabonnement: 

Pris pr. år: Kr. 810 

Kvartalspris: Kr. 290 

Privat abonnement: 

Pris pr. år: Kr. 650 

Kvartalspris: Kr. 225 

nyt job 

www.bupl.dk 

Næste nummer af BØRN&UNGE 

udkommer 

26. januar 2012 

med deadline torsdag den 

19. januar 2012, kl. 15.00 

Løssalg: Kr. 40 

Kontrolleret oplag: 

(01.07.10-30.06.11) 

66.782

Udgivelser og deadline stillingsannoncer 2012 

JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI 

sø 1 

52 on 1 

to 1 DEADLINE5 sø 1 

ti 1 

fr 1 

ma 2 

1 to 2 DEADLINE3 fr 2 

ma 2 

14 on 2 

lø 2 

ti 3 

fr 3 

lø 3 

ti 3 


on 4 

lø 4 

sø 4 

on 4 

fr 4 

ma 4 

23 


ma 5 

10 to 5 

lø 5 

ti 5 

fr 6 

ma 6 

6 ti 6 

fr 6 

sø 6 

on 6 

lø 7 

ti 7 

on 7 

lø 7 

ma 7 

19 to 7 BØRN&UNGE 11 

sø 8 

on 8 

to 8 BØRN&UNGE 5 sø 8 

ti 8 

fr 8 

ma 9 

2 to 9 BØRN&UNGE 3 fr 9 

ma 9 

15 on 9 

lø 9 

ti 10 

fr 10 

lø 10 

ti 10 


on 11 

lø 11 

sø 11 

on 11 

fr 11 

ma 11 

24 


ma 12 

11 to 12 BØRN&UNGE 7 lø 12 

ti 12 

fr 13 

ma 13 

7 ti 13 

fr 13 

sø 13 

on 13 

lø 14 

ti 14 

on 14 

lø 14 

ma 14 

20 to 14 DEADLINE12 

sø 15 

on 15 


ti 15 

fr 15 

ma 16 

3 to 16 DEADLINE4 fr 16 

ma 16 

16 on 16 DEADLINE10 lø 16 

ti 17 

fr 17 

lø 17 

ti 17 

to 17 

sø 17 

on 18 

lø 18 

sø 18 

on 18 

fr 18 

ma 18 

25 


ma 19 

12 to 19 DEADLINE8 lø 19 

ti 19 

fr 20 

ma 20 

8 ti 20 

fr 20 

sø 20 

on 20 

lø 21 

ti 21 

on 21 

lø 21 

ma 21 

21 to 21 BØRN&UNGE 12 

sø 22 

on 22 


ti 22 

fr 22 

ma 23 

4 to 23 BØRN&UNGE 4 fr 23 

ma 23 

17 on 23 

lø 23 

ti 24 

fr 24 

lø 24 

ti 24 


on 25 

lø 25 

sø 25 

on 25 

fr 25 

ma 25 

26 


ma 26 


ti 26 

fr 27 

ma 27 

9 ti 27 

fr 27 

sø 27 

on 27 

lø 28 

tirs 28 

on 28 

lø 28 

ma 28 

22 to 28 

sø 29 

ons 29 


ti 29 

fr 29 

ma 30 

5 

fr 30 

ma 30 

18 on 30 

lø 30 

ti 31 

lø 31 

to 31 DEADLINE11 

JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER 

sø 1 

on 1 

lø 1 

ma 1 


ma 2 

27 to 2 DEADLINE13 sø 2 

ti 2 

fr 2 

sø 2 

ti 3 

fr 3 

ma 3 

36 on 3 

lø 3 

ma 3 

49 

on 4 

lø 4 

ti 4 


ti 4 

to 5 

sø 5 

on 5 

fr 5 

ma 5 

45 on 5 

fr 6 

ma 6 


ti 6 

to 6 BØRN&UNGE 21 

lø 7 

ti 7 

fr 7 

sø 7 

on 7 

fr 7 

sø 8 

on 8 

lø 8 

ma 8 


ma 9 

28 to 9 BØRN&UNGE 13 sø 9 

ti 9 

fr 9 

sø 9 

ti 10 

fr 10 

ma 10 

37 on 10 

lø 10 

ma 10 

50 

on 11 

lø 11 

ti 11 


ti 11 

to 12 

sø 12 

on 12 

fr 12 

ma 12 

46 on 12 

fr 13 

ma 13 


ti 13 

to 13 DEADLINE22 

lø 14 

ti 14 

fr 14 

sø 14 

on 14 

fr 14 

sø 15 

on 15 

lø 15 

ma 15 


ma 16 


ti 16 

fr 16 

sø 16 

ti 17 

fr 17 

ma 17 

38 on 17 

lø 17 

ma 17 

51 

on 18 

lø 18 

ti 18 


ti 18 

to 19 

sø 19 

on 19 

fr 19 

ma 19 

47 on 19 

fr 20 

ma 20 


ti 20 

to 20 BØRN&UNGE 22 

lø 21 

ti 21 

fr 21 

sø 21 

on 21 

fr 21 

sø 22 

on 22 

lø 22 

ma 22 


ma 23 

30 to 23 BØRN&UNGE 14 sø 23 

ti 23 

fr 23 

sø 23 

ti 24 

fr 24 

ma 24 

39 on 24 

lø 24 

ma 24 

52 

on 25 

lø 25 

ti 25 

to 25 

sø 25 

ti 25 

to 26 

sø 26 

on 26 

fr 26 

ma 26 

48 on 26 

fr 27 

ma 27 


ti 27 

to 27 

lø 28 

ti 28 

fr 28 

sø 28 

on 28 

fr 28 

sø 29 

on 29 

lø 29 

ma 29 


ma 30 


ti 30 

fr 30 

sø 30 

ti 31 

fr 31 

on 31 

ma 31 

1 

LØNSIKRING 

ET NYT MEDLEMSTILBUD HOS BUPL OG BUPL-A 

Ingen kan sikre sig helt mod arbejdsløshed – men 

du behøver ikke at miste hele din indkomst, fordi 

du mister din løn. 

Som medlem af BUPL og BUPLs a-kasse kan du 

nu selv være med til at begrænse de økonomiske 

konsekvenser af ledighed. Det kan du gøre ved 

at tegne en lønsikring. 

Udbetalinger fra forsikringen vil være et supplement 

til de dagpenge, som du får fra a-kassen, når du 

er arbejdsløs. Som arbejdsløs vil dagpengene 

fra a-kassen højst udgøre 16.600,- kr. om måneden 

før skat. 

BUPL har sammen med Europæiske Rejseforsikring 

A/S udviklet et tilbud om lønsikring. Vi har lagt vægt 

på, at forsikringen er: 

• Frivillig for det enkelte medlem 

• Fleksibelt opbygget, så den tilgodeser 

individuelle behov 

• Overskuelig for medlemmerne 

• Enkel – og dermed billig – at administrere 

• Finansieret af de medlemmer, der vælger 

ordningen 

Du kan få fl ere oplysninger på www.bupl.dk 

Her kan du se forsikringsbetingelserne og 

læse mere om hvad ordningen går ud på 

– bl.a. priser og dækning. 

Din tilmelding til forsikringen sker på 

www.bupl.dk 

Tilbuddet om lønsikring træder i kraft 

pr. 1. juli 2011. 

46 BØRN&UNGE | NR. 1 | 12. januar 2012 

47

Vi gentager successen. Kurset blev top-evalueret i november 2011. Allerede 22 tilmeldte. 

Ugekursus i Trivsel og Inklusion for børn og unge 

15. – 22. april 2012 i Tyrkiet. Afrejse fra Billund og Kastrup kr. 6.490,– 

Inklusion. Mål og baggrund 

bag det store kommunale fokus på INKLUSION. Kompetente undervisere vil tilsammen 

give et sammenhængende forslag til konkrete handlinger herunder metoder 

til en inkluderende praksis. Cases fra deltagerne indgår. 

Kontakt, trivsel og ligeværdige relationer 

– med størst fokus på barnet 

Om gensidige og ligeværdige 

interaktioner mellem 

mennesker – uanset alder, 

køn og diagnose. 

Om inklusion og eksklusion 

og om at spotte trivsel 

og mistrivsel. Forskellige inkluderende og 

anderkendende metoder. Få Trivselslinealen 

til analyse af alle typer relationer. Lærerige 

videooptagelser af samspil indgår. 

Jytte Birk Sørensen lektor i psykologi, Marte Meo Supervisor 

og forfatter. Seneste udgivelser: ”Støt mestring – bryd mønstre” 

2007 og antologien ”Mønsterbrud i opbrud” 2010. 

Trin til en inkluderende praksis 

Fra tilpasning til reel inklusion. 

Hvordan ”oversættes” 

teori om inklusion til en 

praktisk hverdag? Hvordan 

håndteres forskelligheder 

viser, at det bevæger sig fornuftigt fremad? 

Hvordan sættes mål for inklusion - og af hvem? 

planlægning og evaluering af inklu sion i praksis. 

Pernille Hviid, uddannet pædagog, phd., 

børneforsker og forfatter til bøger om børn og SFO 

Inklusion og relationskompetence 

– med størst fokus på den voksnes 

lederskab 

For at børn og unge kan 

opleve sig som ligeværdige 

og aktive i samvær og i læreprocesser, 

kræ ves relationskompente 

voksne. Lær 

at Tage Lederskab ud fra 8 

samspilstemaer, som baserer sig på langvarige 

undersøgelser af positive samspil og kobler 

Inspirerende videooptagelser af voksen-børn 

samspil indgår. 

Peter Westmark, cand. pæd. psyk., lektor ved University 

College Nordjylland 

Den inkluderende leg 

Marginaliserede børn kan 

fælleslege – herunder 

lege med tons, tummel 

og samarbejde. Kurset 

giver praktiske eksempler, 

teoretiske begrundelser og sætter fokus på rollen 

som igangsætter og formidler af sådanne 

aktiviteter. 

Per Ryt-Hansen, konsulent og ekstern lektor 

Bistrupvej 49 · 3460 Birkerød · Tlf. 4918 1642 · info@humor.dk · se mere på www.opvaekstkurser.dk og www.humor.dk 

71 yderst tilfredse kursister 

fra samme kursus i november. 

Tilmelding 

– SENEST 20. FEBRUAR 

Prisen kr. 6.490,– ex. moms inkluderer 

rejse, dobbeltværelse (tillæg for 

enkeltværelse kr. 950,–) morgen- og 

aftensmad, undervisning, materialer 

og kursusbevis. Herudover tilbydes 

kulturdag med spændende institutionsbesøg, 

aftenarrangement og 

fest. Mail: navne, institutionsadresse, 

telefon, eannummer, indlogering. 

Ring 4918 1642 for spørgsmål og hvis 

I skal have mere tid. 

NYT hold til 

Marte Meo-uddannelsen 

Starter forår 2012 i Birkerød. I kan 

også selv samle et hold i jeres kommune, 

så kommer Jette Waagner til 

jer. Ring 2120 6249 eller 4918 1642 

for mere information og folder. 

kr. 1.080,- pr. kursusdag 

inkl. kost, logi og rejse

Børn og Unge - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?