Børn og Unge - Bupl

18
underretninger
Lille Nathalie nød godt af pædagogernes
underretning, og i dag har hun fået en
aflastningsfamilie. Men mange andre
børn er ikke så heldige.
bejdet skal fungere løbende,« fortæller Toke
Agerschou.
Han mener, at det er vigtigt, at pædagoger
i kommunen har en fælles tærskel for, hvad
der skal til for at udløse en underretning. For
øjeblikket arbejder Aarhus Kommune på at
få fælles indikatorer for mistrivsel hos børn.
»Vi skal blive enige om, hvilke signaler
der er alvorlige. Når dagtilbuddene skriver
til forvaltningen, at det er svært at få øjenkontakt
med et barn, så skal de rigtige klokker
ved socialrådgiverne lyse. Underretninger er
et fælles fokusområde,« understreger Toke
Agerschou.
Underretninger ikke et mål. I Københavns
Kommune er forvaltningen forundret
over, at pædagogerne underretter
meget mindre end i Aarhus. Men det er ikke
nødvendigvis et problem.
»Mange underretninger er ikke et mål i sig
selv. Det vigtigste er, at der sker det rigtige
for børnene,« understreger Mikala Jørgensen,
kontorchef i Børne­ og Ungdomsforvaltningen.
Hun tror, at få underretninger også kan
være et udtryk for, at København for eksempel
har en række tidlige indsatser for udsatte
børn. Samtidig er der socialrådgivere tilknyttet
54 daginstitutioner, hvor de skal arbejde med
at takle problemerne, før de vokser sig store.
Kolding Kommune peger også på, at pædagoger
klarer mange ting uden at underrette.
»I virkeligheden er det bedre, hvis vi forebygger
og reagerer, før en underretning bliver
nødvendig,« siger Suzan Werther Andersen.
Hun peger på, at Kolding har gode erfaringer
med trekantssamtaler. Her forsøger
pædagoger, forældre og socialrådgivere fra
familiecentret sammen at løse sagen, før den
går i hårdknude.
Samme melding lyder fra Aalborg, der
også har tværfaglige team. Kommunen har
samtidig haft et stort undervisningsforløb og
skrevet en håndbog til ansatte, der arbejder
med udsatte børn og unge. I det hele taget
mener socialchefen, at det er naturligt, at få
underretninger stammer fra pædagogerne.
»Når børnene er små, er der meget personale
om dem. Problemerne bliver mere tydelige i
skolen, når en lærer skal klare 24 børn alene,«
siger socialchef Hanne Husted Manata.
Social og sundhedsminister Karen Hækkerup
(S) fastslår, at det er afgørende, at svigt
og overgreb bliver anmeldt hurtigt. Hun er
forbløffet over de store kommunale forskelle.
»Det er tankevækkende, og jeg vil opfordre
kommunerne til at lære af hinanden
og kigge de bedste kommuner over skuldrene
i forhold til at have en god dialog med de
fagfolk, som omgiver børnene til hverdag,«
siger ministeren til Børn&Unge. n
AlvorliGe sAGer
En række sager har i
de senere år gjort det
tydeligt, at det er vigtigt,
at pædagoger og
lærere underretter, og
ikke mindst, at kommunerne
tager underretningerne
alvorligt. De
tre mest omtalte sager
i de seneste år er:
• Brønderslevsagen
Faderen var voldelig
og misbrugte
børnene, der også
var udsat for grov
vanrøgt i årevis. Både
faderen og moderen
blev dømt i sagen.
• Esbjergsagen
I december 2011 blev
en 41-årig mand dømt
for sexmisbrug af otte
børn. Han blev idømt
syv års fængsel.
• Tøndersagen
En far misbrugte og
lod andre misbruge
sin datter. Han blev
idømt 10 års fængsel.
14 andre mænd og
pigens mor blev også
dømt i sagen.
Det er blevet lettere at handle, hvis pædagoger i Ishøj
er bekymrede. Samarbejdet med socialrådgiverne er
sat i system. Det har betydet flere underretninger.
Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk
Ishøj satte
bekymringen
i system
Hver anden måned mødes pædagoger i
daginstitutionen Trækronerne i Ishøj
med en socialrådgiver, psykolog og en sundhedsplejerske.
Hvis pædagogerne er bekymrede
for, hvordan nogle børn trives, finder
de sammen ud af, hvordan situationen skal
takles.
»Fordelen er, at vi er hurtigere på beatet og
får sat hjælpen hurtigere i gang. På den måde
bliver forebyggelsen bedre. Pædagogerne får
sparring på det, som de er bekymrede for. Det
giver en anden professionel tilgang til jobbet,
når man deler sagen med andre faggrupper,«
siger Helle Jensen, dagtilbuds­ og SFO­leder
på Trækronerne.
sKærpet pliGt til At underrette
Pædagoger og alle andre offentligt ansatte
har skærpet pligt til at underrette, hvis de har
kendskab til, at et barn under 18 år mistrives
og/eller har brug for hjælp. Hvis ledelsen eller
kommunen ikke støtter den enkelte pædagog,
som er bekymret for et barn og vil underrette,
har pædagogen alligevel pligt til at underrette.
Underretningspligten gælder ifølge loven for
den enkelte pædagog og ikke kun for lederen.
Frygter man som pædagog, at kommunen
ikke håndterer sagen korrekt, kan man henvende
sig med sin bekymring til Ankestyrelsen.
Styrelsen får af og til sager fra pædagoger, som
gerne vil underrette, men er bange for uro på
arbejdspladsen.
Samarbejdet mellem familiecentret og
dagtilbuddene er styrket i det senere år. Det
kan blandt andet ses på underretningerne.
I 2009 kom fem procent af underretningerne
fra dagtilbuddene. Men fra januar til midten
af december i 2011 stod dagtilbuddene bag
33 ud af 300 underretninger. Altså over 10
procent. Dagtilbuddene er blevet bedre til
at håndtere underretninger, mener Susanne
Poulsen, centerchef for Børn og Undervisning
i Ishøj Kommune.
»Det tætte og systematiske samarbejde gør,
at tingene bliver lettere og foregår mere professionelt,«
siger hun.
De seneste år har Ishøj Kommune haft
du sKAl hAve en KvitterinG
Kommunens socialforvaltning skal senest seks
hverdage efter modtagelsen af en underretning
sende en bekræftelse på, at din underretning
er modtaget. En undersøgelse, som
Børn&Unge foretog for tre år siden, viste, at 50
procent af lederne enten ikke får en kvittering
eller får den senere end de seks dage. En ny undersøgelse,
som lærernes fagblad Folkeskolen
har foretaget, viser, at 53 procent af lærerne
ikke fik en kvittering efter en måned.
du KAn få tilbAGemeldinG
Siden 1. januar 2011 har du som fagperson fået
mulighed for at få oplyst, om din underretning
har givet anledning til handling. Kommunen
skal, hvis du anmoder om det, fortælle, om der
øget fokus på omsorgssvigt og underretninger.
Blandt andet har kommunen lavet en
bekymringsvejledning, hvor pædagoger trin
for trin, kan se, hvad de skal gøre, hvis der
er mistanke om omsorgssvigt.
Det er også blevet mere almindeligt at indkalde
forældre til bekymringsmøder. Til
møderne taler pædagoger, socialrådgivere
og forældre om, hvordan barnet får det bedre.
Først hvis situationen ikke bliver bedre, skriver
man en underretning.
»Som daginstitution slipper vi ikke sagen.
Pædagogerne skal følge op. Socialrådgiverne
kan ikke arbejde uden løbende at få noget at
vide,« siger Helle Jensen fra Trækronerne. n
er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger
vedrørende barnet eller den unge, som din
underretning angår. Du kan kun få tilbagemelding
på baggrund af en konkret underretning.
Hvis underretningen er gået igennem flere
personer, for eksempel hvis lederen har foretaget
underretningen på vegne af en pædagog,
kan både pædagogen og lederen få oplyst, om
underretningen har givet anledning til handling.
Men serviceloven giver ikke mulighed for,
at du kan få oplysninger om indholdet eller
omfanget af foranstaltningerne eller undersøgelserne.
Kilde: Ankestyrelsen og piecen ’Dialog om tidlig indsats’,
Servicestyrelsen 2011.
BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 19
Læs mere på www.servicestyrelsen.dk/
BarnetsReform-SSD