Børn og Unge - Bupl

16
underretninger
Ankestyrelsen er bekymret for, at pædagoger underretter alt for lidt om omsorgssvigt.
Kun seks procent af sagerne om anbringelser står pædagoger bag.
Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse
Pædagoger underretter meget
mindre end andre
Lærere, sundhedsplejersker og private
underetter alle mere end pædagoger om
omsorgssvigt og problemer i hjemmet. I 2010
var der 176 sager om anbringelser på baggrund
af underretninger fra pædagoger. Det sva­
rer til seks procent af alle sager, viser tal fra
Ankestyrelsen.
I Ankestyrelsen er man forbløffet over, at
pædagoger underetter så lidt.
»Pædagoger har det allerstørste kendskab
til børnene og følger dem længe i livet. Set i
den kontekst virker det, som om de underretter
for lidt. Hvis der ikke bliver underrettet
tids nok, har problemerne det med at accelerere.
Taberen i det spil bliver barnet,« mener
Henrik Horster, ankechef i Ankestyrelsen.
tvivl betyder tøven. Børns Vilkår taler
jævnligt med pædagoger, som er i tvivl om,
hvorvidt barnets signaler er så alvorlige, at
der er behov for at underrette. Organisationen
oplever, at pædagoger har barrierer, som får
dem til at tøve med at skrive underretninger.
»Som pædagog er man meget tæt på familierne,
og man sidder og laver juleklip med
underretninGer 2010 Underretninger fra
daginstitutioner,
SFO og fritidshjem
forældrene. Man kan være bange for at blande
sig, og det kan blive meget personligt, hvis
pædagogerne ikke er skarpe fagligt,« siger
Bente Boserup, der er rådgivningschef i Børns
Vilkår.
Hun kalder det afgørende, at pædagogerne
bakkes op af ledelsen, hvis de er bekymrede
for et barn. Samtidig skal der være klare retningslinjer
for, hvordan man underretter.
»Hvis den enkelte pædagog skal opfinde den
dybe tallerken hver gang, bliver der ikke sendt
mange underretninger af sted,« fastslår hun.
BUPL’s formand, Henning Pedersen, mener,
at det er umuligt at fastslå, om pædagoger
underretter for lidt. Men er det tilfældet,
kan forklaringen være, at pædagogerne
har dårlige erfaringer med at underrette.
»Hvis pædagogerne ikke underretter, og der
opstår en sag senere, er der et stort problem.
Pædagoger skal altid underrette, når de er
bekymrede. Men vi har set en del eksempler
på, at pædagoger ikke får tilbagemeldinger og
reaktioner fra forvaltningen, når de underretter.
Har man prøvet det én gang, tænker man
måske, at det ikke nytter noget. De barrierer
I anbringelsessager• 176 2748 6,4%
I København, Aalborg, Esbjerg og Kolding•• 501 7063 7,1%
•Kilde: Ankestyrelsen
••Kilde: Børn&Unges rundringning til de seks største kommuner i Danmark. Aarhus har ingen statistik for 2010.
Odense fører som den eneste af landets største kommuner ikke statistik over underretninger.
Underretninger
i alt
skal man komme til livs. Det skal være lettere
at komme af med sin bekymring,« siger han.
styrk samarbejdet. Henning Pedersen
efterlyser bedre faglig sparring mellem pædagoger
og socialrådgivere. Flere steder ville
det være oplagt, at en socialrådgiver blev tilknyttet
daginstitutionerne. Det er der gode
erfaringer med i nogle kommuner.
Socialrådgiverforeningen erkender også, at
der er behov for et bedre samarbejde mellem
pædagoger og socialrådgivere.
»Samarbejdet mellem daginstitutioner og
socialrådgivere har været forsømt. Det er meget
beklageligt, for hvis man samarbejder,
får man løst mange problemer tidligere og
får afdramatiseret det, som kan være vanskeligt,«
siger Henrik Egelund, socialpolitisk
koordinator i Dansk Socialrådgiverforening.
Han anbefaler, at alle kommuner får en
strategi for underretninger, som både gælder
socialforvaltningen og børn og unge­området.
Når samarbejdet fungerer, er det lettere
for den enkelte pædagog og socialrådgiver at
hjælpe de børn, som svigtes. n
Andel underretninger
fra pædagoger
Pædagoger i København, aalborg, Esbjerg og Kolding underrettede 501 gange i 2010. det svarer til 7,1 procent af alle underretninger i de
kommuner. Kigger man på anbringelsessagerne i hele landet, så er 6,4 procent sat i gang på baggrund af en underretning fra en pædagog.
Pædagogerne er den faggruppe blandt offentligt ansatte, som underretter mindst.
Børns mistrivsel behandles
vidt forskelligt
AArhus underretter mere
end KøbenhAvn
Skal et barn vise flere tegn på mistrivsel i
nogle dele af landet end i andre, før pædagoger
skriver en underretning? Det spørgsmål
melder sig efter en rundringning til de seks
største kommuner i landet, som Børn&Unge
har foretaget.
Rundringningen viser, at der er meget stor
forskel på, hvor ofte pædagoger underretter
i kommunerne.
I Aarhus og Esbjerg Kommuner står pædagogerne
som afsender på hver 6. underretning.
I København, Aalborg og Kolding
står de kun for 1 ud af 17. Odense Kommune
aner ikke, hvor mange underretninger der
stammer fra daginstitutioner.
Børns Vilkår er fortørnet over, at der er så
store forskelle mellem kommunerne.
»Forskellen er bekymrende. Som udsat barn
Forskellen mellem pædagogers og kommuners praksis for
at underrette er enorm. En dårlig underretningskultur kan
skade barnet, advarer Børns Vilkår, der er bekymret over
den store geografiske forskel.
Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse
Underretninger fra
daginstitutioner
Underretninger fra
SFO, fritidshjem
og klub
skal man være heldig at være født i den rigtige
kommune, for at pædagogerne underretter
om mistrivsel, og familien kan få hjælp,« siger
Bente Boserup, rådgivningschef i Børns
Vilkår.
Hun oplever, at kommunernes praksis med
underretninger er tilfældig. Nogle kommuner
har handleplaner, bekymringsvejledninger
og guides, så sagsbehandlere og pædagoger
ved, hvad de skal gøre, når et barn mistrives. I
andre kommuner står pæda gogerne helt alene
med sagen og bliver måske ikke engang bakket
op af deres ledere og kolleger. Her stiger
risikoen for, at pædagoger slår bekymringen
hen og ikke underretter.
»Det er vigtigt, at man underretter, for
ellers hjælper ingen barnet. Så bliver barnet
stadig slået, udsat for overgreb eller er
Underretninger i
alt i kommunen
København 186 44 4048 6 %
Aarhus• 286 136 2638 16 %
Aalborg 73 17 1407 6 %
Esbjerg 75 56 752 17 %
Kolding 44 6 856 6 %
Odense - - - -
•Tallene fra Aarhus gælder 2009. Resten af tallene er fra 2010. Odense opgør ikke antallet af underretninger.
Kilde: Rundringning, Børn&Unge, december 2011
Underretninger fra
pædagogisk personale
i procent af alle
Pædagogerne i Århus og Esbjerg underretter cirka tre gange så ofte som pædagogerne i København, aalborg og Kolding. antallet af underretninger
er størst i København, men i forhold til byens størrelse og beboersammenhæng er antallet af underretninger lavere end gennemsnittet.
det er samtidig markant, at Odense Kommune slet ikke fører statistik over sine underretninger.
sammen med sin mor, der drikker, eller sin
far, der ryger for meget hash,« fastslår Bente
Boserup.
Fælles bekymringer virker. De mange
underretninger i Aarhus skyldes ikke, at
aarhusianske børn er mere nødlidende end
københavnerbørn, mener Toke Agerschou,
sektionsleder i Magistratsafdelingen for
Børn og Unge, Aarhus Kommune. Han tror,
at tærsklen for at underrette er højere i København
end i Aarhus.
Forklaringen kan også være, at Aarhus har
haft fokus på underretninger og samarbejdet
mellem socialrådgivere og pædagoger.
»Når pædagoger sender en underretning af
sted, skal den ikke bare afleveres i socialforvaltningen,
og så er det deres bord. Samar­
BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 17
Så