Børn og Unge - Bupl

20
underretninger
Christina har søvnløse nætter, når hun opdager børn med omsorgssvigt.
Men hun står aldrig alene med bekymringerne. Pædagogerne i børnehaven
støtter hinanden, når der er behov for at underrette.
Af Kåre Kildall Rysgaard, b&u@bupl.dk / Foto: Jens Hasse
Bare jeg kunne tage
barnet med hjem
i lommen
Fuck din mor!
Drengen slår og råber de værste bandeord,
han kan komme i tanke om. Han vil ikke
have sin flyverdragt på. Han løber hen ad det
senneps gule linoleumsgulv, forbi den grønne
sofa, væk fra garderoben.
Christina Højberg Rugaard fra dagtilbuddet i Brabrand
dysser ham ned. Senere noterer hun situationen og datoen
ned. Måske er noget alvorligt galt hjemme, når drengen
reagerer så voldsomt? Det kan være vanskeligt at spotte
problemer i familien, men pædagogen med den lille piercing
i venstre øjenbryn og det krøllede hår er opmærksom
på faresignalerne.
Dagtilbuddet Brabrand ligger i Gellerup i Aarhus Vest,
og flere forældre har sociale problemer. I løbet af det seneste
år har Christina underrettet tre gange, fordi børnene
var i klemme.
når Forældrene Fejler. Når Christina bliver bekymret
for et barn, lagrer hun episoden i hukommelsen
og skriver den ned. Det kan være, når børnene lugter,
har beskidte negle og kommer i snavset tøj. Eller at forældrene
ofte glemmer vinterstøvler og regntøj, og barnet
pludselig er usædvanligt ked af det, når mor siger farvel
om morgenen. Barnet kan også pludselig være blevet indesluttet
eller reagere voldsomt. I andre tilfælde fortæller
barnet, at far slår.
»En enkelt ting behøver ikke at være slemt, men sammen
med alle de andre signaler, kan det blive for meget.
Det er svært, når forældrene gør det bedste, de kan, men
hvor det stadig ikke helt er nok,« fortæller hun.
Mange gange er familierne kendte af familieforvaltningen
i forvejen og har problemer med misbrug eller
vold. Når dagtilbuddet i Brabrand underretter, drejer
det sig ofte om de ældre børnehavebørn. Udviklingen
for de yngste børn kan svinge meget, så her er det sværere
umiddelbart at opdage problemerne.
Hvad er For meget? Nogle gange er det indlysende,
at noget er så galt, at pædagogerne skal underrette. Øjeblikkeligt.
Når det skal afgøres, trækker Christina sine
kolleger til side og hører deres mening.
»Pædagogerne kan have vidt forskelligt blik og forklaringer
på, hvorfor barnet er, som det er. Det kan være
moderen er alene med tre børn, arbejder helt vildt eller
noget helt tredje. Synet på barnet afhænger også af den
relation, man har, « siger Christina og understreger, at
der ikke er uenighed om vurderingen i de alvorlige sager.
I pauserne mødes pædagogerne i et koksgråt sofahjørne
på kontoret. Nogle børn fylder så meget, at pæda gogerne
taler om dem hele tiden og glemmer pausen. På det
måned lige personalemøde diskuterer medarbejderne
også børn, der mistrives. Christina mener, det er afgørende,
at man aldrig står alene.
På vej hjem fra arbejde cykler Christina forbi City Vest
og ned ad bakken på Silkeborgvej mod Aarhus Midtby.
Undervejs tygger hjernen dagen igennem. Hun vil gerne
slippe bekymringerne for børnene, når hun træder over
dørtærsklen derhjemme. Men det lykkes ikke altid.
Nogle gange vågner hun om natten. Hun spekulerer på
børnene, deres forældre, og om hun skulle vende sagen
med en kollega? Hun falder først i søvn, når hun har
Christina Højberg
Rugaard har det
seneste år underrettet
tre gange.
Hun bruger altid
kollegerne som
sparringspartnere,
for det er godt med
forskellige indfaldsvinkler.
læst flere sider i de historiske romaner, som
hun holder af.
de svære Forældresamtaler. Før en
underretning bliver sendt, har dagtilbuddet
i Brabrand en samtale med forældrene og
en socialrådgiver. Når det drejer sig om vold
og seksuelt misbrug, bliver forældrene dog
ikke orienteret først. Op til mødet forbereder
Christina sig og planlægger nøje, hvordan
hun præsenterer sagen sammen med lederen.
»Jeg kan godt være lidt nervøs op til et møde.
Man ønsker et godt samarbejde med forældrene
og det bedste for børnene. Jeg hiver
også positive situationer og sider ved barnet
frem, så der bliver en balancegang mellem
positivt og negativt. Vi bruger meget krudt
på at få forældrene til at forstå, at vi er der
for at hjælpe deres barn. Men det er svært.
Nogle familier er så sårbare, at man har på
fornemmelsen, at en underretning er nok et
hul i den synkende skude,« siger hun.
På mødet kan familiebehandleren have
meget fokus på forældrenes situation. Pædagogerne
skal derfor sørge for hele tiden at tale
om barnet, så det ikke bliver glemt. Som regel
fortsætter det gode samarbejde med forældrene
efter en underretning, og barnet fortsætter
også i børnehaven.
ansvaret er givet videre. Dagtilbuddet
får altid en kvittering for underretningen fra
forvaltningen, men derefter aner børnehaven
ofte ikke, hvad der sker.
»Nogle gange kan jeg godt tænke … åhh.«
Christina sukker, mens hun tager sig til
hovedet og kører hænderne igennem det krøllede
hår. Det er svært, når underretningen er
sendt af sted, og man intet får at vide, men
for det meste bliver børnehaven inddraget,
hvis familien kommer i behandling. Pædagogerne
ringer også til socialforvaltningen
for at få at vide, om sagen er henlagt. Det kan
også være en fordel, at andre tager over og har
ansvaret, mener Christina. Det betyder, at
forældrene har mulighed for at få besøg af en
familierådgiver, komme på afvænning eller
få andre former for støtte.
»Det frustrerende er, hvis forældrene siger
nej til den hjælp, som de bliver tilbudt. Nogle
gange kunne man godt ønske, at man bare
kunne tage barnet med hjem i lommen og
passe på det,« siger hun og stirrer ud i luften.
n
BØRN&UNGE | NR. 01 | 12. januar 2012 21