1. Indledning - trojka.dk

itrojka.dk

1. Indledning - trojka.dk

Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

1. Indledning

I kapitlerne 6 – 10 i bogen Virksomhedsøkonomi niveau A, Bind 1 og niveau B, Trojka 2005, er

begreberne regnskab og registrering blevet introduceret. Registreringen er gennemgået ved hjælp af

en række eksempler, hvor vi har anvendt et begrænset antal konti. Kontiene er afsluttet til

resultatopgørelsen og balance – se kap 9.

Det er alt sammen foregået manuelt, hvilket er hensigtsmæssigt, når formålet er at indlære fagets

regler og begreber.

Bilag:

• Kreditsalg

• Kontantsalg

• Kontantkøb

• Udbetalinger

• Indbetalinger

Registrering

Fig. 1. Fra registrering til udarbejdelse af årsregnskabet

Regnskabsafslutning

Resultatopgørelse/

Balance

Udover viden omkring selve registreringsdelen skal faget også indeholde 2 sammenhængende

forløb, hvor forløbene tilrettelægges med inddragelse af it-baserede økonomisystemer.

Fra bekendtgørelsen er følgende mål hentet:

Eleverne skal kunne anvende relevante it-værktøjer og systemer i arbejdet med

virksomhedsøkonomiske problemstillinger.

Eksempler på kernestof og emner der kan behandles i sammenhæng med arbejdet med et

Enterprise Ressource Planning kaldet et ERP-system, er:

• Årsrapporten

• Virksomhedsanalyse

• Logistik

• Aktivitetsplanlægning

• Investering

• Budgettering

• Kontrol

Målet er, at du får en indsigt i at kunne anvende et ERP system i arbejdet med virksomhedsøkonomiske

problemstillinger. Problemstillingerne er ikke nødvendigvise nye, men ved anvendelse af

ERP-systemet i løsningen af problemerne understøttes det allerede gennemgåede stof.

Som alle andre produkter, som virksomheden køber, er der forskelle produkterne imellem. Dette

gælder også ved indkøb af et ERP-system. Især har der de senere år været fokus på indførslen af

ERP-systemer i danske virksomheder. Den stigende interesse for ERP-systemer har været et

resultat af større krav til resultater, i den stigende konkurrence virksomhederne imellem, og det

faktum, at ERP-systemet ikke alene skal løse opgaven med virksomhedens økonomistyring, men

også i høj grad medvirke til at optimere og løbende forbedre processer, arbejdsrutiner, lagerstørrelse,

overvåge de ansattes kompetencer, samt servicere kunderne gennem systemet.

ERP-systemer understøtter i høj grad alle virksomhedens aktiviteter, og derfor bliver indførelsen af

et ERP-system et meget vigtigt værktøj til at nå de mål ledelsen har fastsat.

1


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Til trods for alle de gode hensigter, har aviserne næsten dagligt artikler om fejlslagne ERPprojekter,

hvor manglende succes ses som resultat af implementeringen af et ERP-system, som

”ikke lige passede” til virksomheden.

Mange af de fejlslagne ERP-projekter skyldes ofte en manglende evne til at formulere og

videreformidle den overordnede virksomhedsstrategi og afdække spørgsmålene om: Hvad ERP reelt

er, og hvilke krav ERP implementering stiller til organisationen.

2. Hvorfor et ERP-system?

Som nævnt har vi arbejdet med et begrænset antal konti og med forholdsvis få bilag. Den

information, vi har fået som resultat af regnskabsarbejdet, har været en resultatopgørelse og en

balance for en regnskabsperiode.

Fig. 2. Eksempel på resultatopgørelse og balance.

Som vist i fig. 2 er det begrænset, hvor megen information der er givet i en resultatopgørelse og

balance ved periodens slutning. Virksomheder har i dag langt større brug for løbende at få

forskellige informationer for at kunne drive virksomheden effektivt og opfylde de mål virksomheden

har sat sig, f.eks. vil virksomheder have behov for lister over varedebitorer, der viser om

betalingsbetingelserne overholdes. Disse oplysninger er af stor vigtighed for virksomheden, da

manglende likviditet kan blive konsekvensen, hvis kunderne ikke betaler til tiden.

Der er også behov for salgsstatistikker, og opgørelser over hvor mange varer, der ligger på lager.

Hele omkostningssiden er de senere år blevet vigtig for virksomheden at have styr på, da det ofte er

den virksomhed, der har de laveste omkostninger, der overlever i den hårde konkurrence.

Medregnet til omkostningerne er også lønregnskabet fordi mængden af bilag er meget stor. En

virksomhed kan godt have 1.000 bilag. Alle disse informationer ligger i regnskabssystemet, men

hvis registreringen og bearbejdningen skulle foregå manuelt, ville det i de fleste virksomheder være

en uoverkommelig opgave.

For at få adgang til de mange informationer der ligger i selve regnskabet, anvender praktisk taget

alle virksomheder IT i forbindelse med registreringen og den økonomiske styring. Når data er

indtastet i økonomistyringsprogrammet, kan en stor del af virksomhedens informationsbehov

dækkes enkelt og effektivt ved udtræk af data fra systemet.

2


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

En større undersøgelse blandt virksomheder fandt følgende hyppigst nævnte grunde til at indføre et

ERP-system:

Grunde til ERP-anskaffelse Eksempler på ønsket effekt

Økonomiske grunde • Færre medarbejdere

• Bedre kapacitetsudnyttelse

• Bedre råvareudnyttelse

• Mindre varelagre

• Udskiftning af forældet it-udstyr

• Enklere og mere ensartet it-infrastruktur

Beslutningsmæssige grunde • Større kundetilfredshed

• Højere datakvalitet

• Kortere finansielle cyklusser

• Integreret forretningsenheder

Strategiske grunde • Ønske om stærkere position over for leverandører

• Pres fra partnere, som allerede har implementeret et ERP-system

• Ønske om et globalt informationssystem

• Ønske om at indføre e-business

• Fleksibilitet til at reagere på ændringer i markeder

• Potentiale til at føre forretningsstrategier ud i livet

• Muligheder for at reagere hurtigere på markedet

• Mulighed for nye produkter/ydelser

• Et system, der kan vokse med virksomheden

Fig. 3. Hyppigst nævnte grunde til at anskaffelse af et ERP-system.

Kilde: Rikhardsson, Møller og Kræmmergaard, 2004

Svarene kan således opdeles i tre forskellige kategorier:

1. Ønske om at spare omkostninger.

2. Ønske om at forbedre informations-

grundlaget, så man træffer bedre beslutninger.

3. Ønske om at udnytte strategiske fordele og muligheder.

3


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Spørgsmålet er, om implementeringen af et ERP-system giver den ønskede effekt for

organisationen, bundlinien, forretningsgangene, personalet og virksomhedens strategi og

målsætninger. Effektvurdering af ERP-systemer er et relativt uudforsket område, og de

undersøgelser der er foretaget har primært fokuseret på nytteværdien på det operative niveau.

En mere overordnet model til at betragte ERP fordele på alle niveauer, ses nedenfor:

Niveauer/Dimensioner Underafdelinger

1. Operative • Omkostningsreduktion

• Livstidsreduktion

• Forbedring af produktiviteten

• Forbedring af kvaliteten

• Forbedring af kundeforhold

2. Ledelsesmæssige • Forbedring af ledelsesressourcerne

• Bedre beslutningsgrundlag og planlægning

• Forbedring af ”performance”

3. Strategisk • Understøtter virksomhedens vækst

• Understøtter virksomhedens forbindelser

• Skaber innovation?

• Skaber omkostningslederskab

• Skaber produkt differentiering

• Forbinder eksterne interessenter

• Global vækst

• Sikrer e-handel

4. IT infrastruktur • Skaber fleksibilitet i virksomheden for nuværende og

kommende ændringer

• Reducering af IT-omkostninger

• Øget IT infrastruktur

5. Organisationen • Støtter ændringer i organisationen

• Understøtter ”Business learning”

• Skaber fælles visioner

• Ændrer ansattes adfærd

• Bedre motivation og tilfredshed hos de ansatte

Fig. 4. ERP fordele på forskellige niveauer.

Som det ses anvender modellen 5 overordnede dimensioner til at måle ERP fordele:

• Operationelle

• Ledelsesmæssige

• Strategiske

• IT infrastruktur

• Organisationsmæssige

Operationelle

Idet ERP-systemet muliggør en standardisering og automatisering af virksomhedens

forretningsgange, vil omkostningsreduktionen være mærkbar. Men udover omkostningsreduktionen

vil produktiviteten forbedres uden kvaliteten forringes.

4


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Ledelsesmæssige

ERP-systemer har en central database og indbyggede funktioner til data-analyse, hvilket

understøtter informationsdelingen i virksomheden. Disse dataudtræk giver en række informationer,

som kan medvirke til øget ressourceudnyttelse, bedre planlægning og forbedret beslutningstagen.

Strategiske

De strategiske fordele som ERP-systemet kan tilfører virksomheden jf. fig. 4, kan inddeles i 8

undergrupper, men erfaringer viser, at virksomhederne ikke formår at høste disse fordele der ligger

på det strategiske niveau.

IT infrastruktur

ERP-systemer giver med deres standardsystemer mulighed for at reducere IT-omkostningerne på

sigt.

Organisationsmæssigt

ERP-systemet giver, ved succesfuld implementering, bedre muligheder for at understøtte

organisatoriske ændringer, og opbygning af fælles visioner for virksomheden.

5


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

3. Hvad er et ERP system?

Som nævnt i indledningen er ordet er en forkortelse af Enterprise Ressource Planning, men hvad

systemet kan bruges til i virksomhederne, og hvilke fordele/ulemper implementeringen af sådan et

system får for en virksomhed, er et mere komplekst spørgsmål. Ordet defineres hovedsageligt ud fra

to hoved synsvinkler:

• Systemets tekniske karakteristika og funktioner.

• Systemets forretningsmæssige betydning for virksomheden

I bogen ERP fra Børsen forsøger forfatterne at opstille følgende definition:

ERP-systemer er informationssystemer, der understøtter online, integreret,

realtime transaktionsregistreringer, databearbejdning og rapportering i

forbindelse med afviklingen af virksomhedens forretningsprocesser ved

hjælp af en central database, ofte i en client/server it-arkitektur”.

Ovenstående definition beskriver systemet ud fra tre synsvinkler:

1. ERP-systemets måde at behandle data og informationer på.

2. Systemets muligheder for at understøtte virksomhedens forretningsprocesser.

3. ERP-systemets anvendelse af en fælles database.

Andre forfattere har valgt andre måder at definere ERP-systemet på, ved at flytte fokus fra

systemets tekniske karakteristika og funktioner og over til dets forretningsmæssige betydning for

virksomheden. Forfatteren Davenport citerer en leder, hvis virksomhed har valgt at indført SAP

som økonomistyringssystem:

”SAP isn’t a Software package; It’s a way of doing business”

Nedenstående figur giver et overblik over, hvad et ERP-system består af:

Debitor

Økonomi

Personale

Kreditor

Central

database

CRM

Basis

Lager

Produktion

Fig. 5. Sammenhængene mellem de enkelte moduler og systemets centrale database.

e-handel

6


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Som det ses af fig. 3 består økonomisystemet af en central database og en række moduler, og mange

af systemerne har også udviklet e-handelsløsninger. Med et ERP-system får virksomheden

mulighed for at bearbejde og håndtere virksomhedens data mere effektivt, hvilket især giver

forretningsmæssige fordele, idet en korrekt bearbejdning og anvendelse af dataene kan bruges til at

opnå konkurrencemæssig fordele i forhold til konkurrenterne.

Data Information Viden Konkurrencemæssige fordele

De data virksomheden kan trække ud af systemet, som f.eks. data fra tidligere perioder, data fra

denne periode, data om kunder og leverandører mv., danner grundlaget for information.

Informationen anvendes til at oparbejde viden, og ud fra den oparbejdede viden træffes vigtige

beslutninger, der medfører konkurrencemæssige fordele.

Central database: Alle systemer er bygget op omkring en central database, der håndterer den

enorme mængde data den indeholder. Nogle systemer kan også arbejde med landekoder, så

afhængigt af hvilket land du arbejder i, er det muligt at arbejde på det lokale sprog og stadig

referere til en central database, som måske er placeret i et andet land.

Økonomimodulet: I mange ERP-systemer er registreringsdelen det primære, især i små og

mellemstore virksomheder. Dette modul håndterer den daglige bogføring, og skal imødekomme de

krav, som lovgivningen stiller til virksomhedens bogføring, samt tilgodese virksomhedens behov

for økonomirapportering for dele af virksomheden, eller for hele virksomheden. Den daglige

registrering foregår typisk i en finanskladde.

Debitormodulet: Har en række faciliteter til debitorstyring, som f.eks. debitorstyring, rykning for

betaling, renteberegning, leveringsbetingelser mm. Herudover er det også muligt at angive et

kreditmaksimum for den enkelte debitor.

Kreditormodulet: Indeholder en oversigt over leverandørerne, betalingsbetingelser, leveringsbetingelser

mm.

Lagermodulet: Styrer virksomhedens lager og viser løbende værdien på det enkelte vareniveau

samt værdien totalt. Lagret anvendes som stødpude mellem indkøb, produktion og salg og holder

regnskab med tilgang og afgang af varer.

E-handel: I dag er der mange systemer der indeholder en e-handels løsning, så ERP-systemet kan

forbindes til andre ERP-systemer eller til eksterne netværk. Dette muliggør onlinesalg fra en

hjemmeside, hvor kundernes køb direkte er koblet op til lagermodulet og et betalingsmodul.

Som du måske har erfaret, så er der ikke en bestemt løsning eller en hyldevare som dækker alle

virksomheders behov. Valg af ERP system er en meget kompleks beslutning at træffe for en

virksomhedsledelse, så i det efterfølgende vil vi se på selve markedet for ERP-løsninger.

7


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

3.1 Sammenhæng mellem modulerne

ERP-systemet AXAPTA er opbygget som en database, og der er forbindelse mellem modulerne i

systemet. Den mere præcise sammenhæng afhænger af den måde systemet er opsat på.

En virksomhed der f.eks. kun har købt økonomimodulet, kan langt hen ad vejen klare de daglige

transaktioner med dette ene modul, men ønsker virksomheden at udnytte de muligheder der ligger i

et mere udbygget system, så kan de andre moduler tilkøbes. De senere år er udviklingen gået fra at

udvikle standardsystemer til at skræddersy systemerne til forskellige brancher.

Som eksempel på den indbyrdes sammenhæng modulerne

imellem, vil et varesalg påvirke følgende moduler:

Fig. 6. Indbyrdes sammenhæng

mellem modulerne.

Grafisk kan sammenhænget modulerne imellem vises således:

Fig. 7. Grafisk overblik over modulernes sammenhæng.

8


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

4. Branchen for ERP-systemer

Søger man på WIKIPIDEA for at danne sig et overblik over ERP-branchen, bliver man ikke meget

klogere, her er kun nævnt tre udbydere af ERP-systemer. Men ifølge en undersøgelse foretaget af

ERPbasen, ser markedet for ERP-systemer mere broget ud. Man kan så spørge, hvordan adskiller

alle disse programmer sig fra hinanden? Svaret er, at grundlæggende har de samme funktionalitet

men over tid har udbyderne specialiseret sig indenfor forskellige brancheløsninger.

Fig. 8. Skærmbillede fra internettet.

Ud fra ovenstående søgning på Wikipedia, får man det indtryk, at branchen for ERP-systemer er

forholdsvis overskuelig, men efter du har læst dette, skulle du være i stand til at udvide artiklen i

Wikipedia.

En søgning på nettet giver hurtigt et indtryk af, at ERP-branchen er en hastig voksende og meget

omfangsrig branche, med en række større eller mindre aktører. Www.ERPBasen.dk er en guide, der

udelukkende har det formål, at give et overblik over ERP-løsninger. Virksomheder kan her finde en

løsning, der passer til deres behov, i et markedet der for de fleste virksomheder er uoverskueligt.

ERPbasen er primært målrettet de små og mellemstore virksomheder, der ikke har uanede

ressourcer til at indkøbe og implementere et ERP-system.

ERP-basen opdeler markedet i følgende undergrupper:

• ERP Small

• ERP Medium

• ERP Large

• ERP Enterprise

9


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

ERP Small

ERP Small er økonomisystemer, der har mindre virksomheder som målgruppe, f.eks. foreninger

eller nystartede virksomheder. Produkterne i dette segment omfatter typisk finans-, debitor- og

kreditormoduler. Segmentet omfatter typisk virksomheder med 1-25 ansatte og 1-10 brugere.

Typisk er der tale om mindre systemer, hvor produktegenskabet økonomistyring er i fokus.

System Antal

kunder

Admiral Start -

Aesiras Business & Internet -

AirBOSS -

e-conomic.dk 5.000

Mammut Office Standard -

Microsoft C5 Light -

Microsoft C5 60.000

Odin Complet -

Office Financials -

Revilution.dk -

Saldi 30

SAP Business One 350

StellarOffice 6.000

SummaSummarum 14.000

WebFinance 2.000

WinFinance 8.300

WinKas Pro 5.000

ERP Medium

ERP medium omfatter systemer, der primært henvender sig

til virksomheder med 10 – 250 ansatte og 10 – 50 brugere.

Konkurrencen i dette segment er over de senere år

intensiveret. Den hårde konkurrence i dette segment

medfører formodentlig et udskilningsløb, hvor de svage

produkter ikke overlever. Systemerne i dette segment

omfatter såvel bogføring og mere avancerede

økonomistyringssystemer som time-/sagsstyring,

projektstyring, CRM og andre moduler

System Antal

kunder

Admiral for Windows 3.500

Aesiras Business & Internet -

HansaWorld -

iScala 300

KeyBalance 150

Mamut Enterprise -

Microsoft C5 60.000

Microsoft Dynamics NAV 10.500

Microsoft XAL 8.000

Octopus 100

OPEX Financials 30

Oracle E-business Suite SE -

PeopleSoft EnterpriseOne 40

Visma Business 250

Nyt liv i salget af

økonomisystemer

På et år har dobbelt så mange mellemstore danske

virksomheder hevet tegnebogen frem og investeret i

nye programmer til styring af økonomi- og andre

forretningsprocesser. Leverandørerne øjner nye

lukrative ordrer de kommende år, når udskiftningerne

af de udfasede systemer for alvor slår igennem

ERP

De ni førende leverandører af økonomi- og andre

forretningssystemer på det danske marked fik tilsammen

mere end dobbelt så mange nye kunder i 2004 som året før,

og væksten ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke i

år.

Det viser dagbladet Børsens kortlægning af de førende

leverandører af de såkaldte ERP-systemer, der målretter

deres salgsindsats mod kunder med mellem 150 og 1000

ansatte og en omsætning mellem 300 mio. kr. og 2 mia. kr.

Efterspørgslen er stærkt stigende i det segment, som

branchen kalder mellemmarkedet, og derfor forsøger flere

og flere af softwareleverandørerne at få bedre fodfæste på

det lukrative mellemmarked.

»ERP-markedet er absolut ikke dødt, og undersøgelsen

viser, at der faktisk er kommet ny luft til markedet. I 2004

er der mindst kommet dobbelt så mange nye kunder til som

året før, og 2005 ser ud til at blive endnu bedre,« siger den

uafhængige ERP-rådgiver Herbert Nathan fra

rådgivningsfirmaet af samme navn.

ERP er en forkortelse for Enterprise Ressource Planning og

er som sådan programmer til styring og planlægning af en

virksomheds samlede ressourcer i et enkelt system.

Videreudvikling

Traditionelt set var et ERP-system et

økonomistyringssystem, men i dag er de fleste af

systemerne videreudviklet til også at administrere andre

dele af forretningen såsom personaleressourcer, indkøb og

salg, lagerstyring, materialehåndtering og distribution,

produktion og ordrehåndtering.

Herbert Nathan vurderer, at den intensiverede kamp om

midtmarkedet vil give større konkurrence mellem de allerede

etablerede leverandører i midtmarkedet og alle de, som

enten forsøger at bevæge sig nedenfra eller oppefra ind på

midtbanen.

»Der vil stadig være et stort marked for mange af de

leverandører, der i dag er kendte spillere, og vi ser også hele

tiden nye spillere forsøge at komme ind. Men det betyder så

også, at selvom det samlede antal kunder måske fortsætter

med at stige, så er det stadig et spørgsmål, om der er

nogen, der lever godt nok i mellemmarkedet, og det tvivler

jeg faktisk på,« siger Herbert Nathan.

Kilde Børsen

10


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

ERP Large

ERP large segmentet dækker over fuldt integrerede løsninger med økonomistyring som kerne.

Hertil kommer en række tillægsmoduler til eksempelvis HRM(Human Ressource Management),

CRM og SCM. I dette segment finder vi AXAPTA, der er rettet mod virksomheder med 50 – 300

ansatte og 50 – 100 brugere.

System Antal

kunder

Aspect/4 320

ASW 350

IFS Applications 50

Infor XA 5.000

Maconomy 250

Microsoft Dynamics AX 4.300

PeopleSoft Enterprise -

ERP Enterprise

ERP Enterprise er systemer, der primært henvender sig

til virksomheder med mere end 500 ansatte og over 100

brugere. Systemerne er som regel en fuldt integreret

løsning med økonomistyring som kerne. Og som i ERP

large, så kommer der en række tillægsmoduler til

HRM, CRM, SCM, BI og produktionsstyring.

Systemerne kan anvendes i flere lande på forskelligt

sprog på forskellige lokationer og mange af systemerne

har mulighed for at blive integreret med

leverandørernes og kundernes systemer. Ifølge ERP

guiden har 367 virksomheder ud af de 500 største et

ERP-system. Af de 367 ERP-systemer har Microsoft

Business Solutions leveret de fleste og har en andel på

35%. SAP kommer ind på en andenplads med 20% af

installationerne. Ser vi på de 10 største virksomheder,

har 7 af disse SAP installeret.

System Antal

kunder

Agresso -

Guide 40

Microsoft Dynamixs -

Movex 205

MySAP Business Suite 150

Oracle E-Business Suite 80

SSA ERP LX 15

SAP-chef snører opkøbsposen

til

Tyske SAP oplever stigende konkurrence fra Oracle

og det tidligere danske Navision, men topchefen

Henning Kagermann vil hellere vokse organisk end

gennem store opkøb

AF JOHAN CHRISTENSEN

SAP-konference

Når SAP's topchef Henning Kagermann senere i dag

indtager podiet foran 7.000 gæster i Bella Center,

forstummer al snak om strategisk samarbejde med

ærkerivalen Oracle, mulige fjendtlige overtagelsesforsøg,

venlige opkøb eller fusioner.

Henning Kagermann har nemlig intet behov for at købe

sig til at gøre som konkurrenterne Microsoft og Oracle: At

købe sig til vækst - for verdens største IT-leverandør af

økonomi- og andre forretningsprogrammer, SAP, vokser

som den eneste i markedet med tocifrede procentsatser -

organisk vækst vel at mærke.

»Konsolideringen i branchen er ikke nødvendig. Den er

udelukkende et resultat af, at selskaberne har svært ved

at vokse organisk. Men vi kan vokse - med tocifrede

vækstrater sågar. Og vi vil fortsætte med at vokse

organisk, fordi det er den billigste og bedste vej,« siger

Henning Kagermann i et interview med dagbladet Børsen

forud for SAP's tre dage lange bruger- og

partnerkonference »Sapphire«, der i år er flyttet fra

Lissabon til København.

Største konkurrenter

SAP's største konkurrenter på verdensmarkedet er de to

amerikanske selskaber Oracle og Microsoft, der begge har

købt stort op inden for de sidste tre år for at ruste sig

mod hinanden og SAP.

Microsoft har bugt omkring 24 mia. kr. på at købe Great

Plains og danske Navision, mens Oracle har brugt 54 mia.

kr. på det fjendtlige opkøb af Peoplesoft, der kort forinden

satte sig på lillebror J.D.Edwards.

Kilde: Børsen

11


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

5. Microsoft Dynamix AX - AXAPTA

Et af de standard systemer, der i dag udbydes på markedet, er AXAPTA. AXAPTA er opbygget

som en database. Denne database består af en række moduler, der indbyrdes hænger sammen. Fra

denne database kan man hente de økonomiske informationer og de statistiske oplysninger, man

måtte ønske sig. Systemet er opbygget i lag, så man let kan tilrette systemet efter brugerens behov

og ønsker. Som du ser af nedenstående, kan tre personer med forskellig nationalitet uden problemer

arbejde i den samme database, men brugerfladen er tilpasset de sproglige krav

AXAPTA - dansk

AXAPTA - engelsk

Fig. 9. Forskellige sproglag i AXAPTA AXAPTA - tysk

I AXAPTA er det som nævnt muligt at ændre på den brugerflade, du som brugeren bliver

præsenteret for. Når du i undervisningen logger på AXAPTA, vil brugerfladen være tilpasset den

opgave, du skal arbejde med, og det niveau du arbejder på f.eks. en handelsvirksomhed på niveau B

eller en produktionsvirksomhed på niveau A. Man kan sige, at man går fra det enkle til det komplekse.

På den måde kan sværhedsgraden øges, fra de enkle registreringsopgaver over handelsvirksomhedens

problemstillinger, til de mere avancerede opgaver en produktionsvirksomhed

beskæftiger sig med.

Fig. 10. Eksempler på forskellige

brugerflader.

I hovedmenuen får du adgang til de moduler, der er

tilgængelig for dig. Hvert modul er repræsenteret ved et

faneblad, som indeholder en oversigt over de funktionaliteter modulet indeholder.

12


5.1 Dataudtræk

Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Forespørgsler og rapporter bruges, når du vil trække relevante data ud fra de

enkelte moduler. Da AXAPTA er en database, har brugeren mulighed for at

trække ubegrænsede mængder af data ud i en rapport. Det eneste krav der

stilles er, at du tager stilling til, hvordan datasættet skal afgrænses og sorteres.

Muligheden for at kunne trække en masse relevante data ud af systemet om

indkøb, salg, lagerbeholdninger mm. er en af økonomistyringssystemets

absolut stærkeste sider.

I AXAPTA er der to steder du kan foretage dataudtræk:

• Forespørgsler

• Rapport

Ved forespørgsler vil du typisk kun have brug for hurtigt at finde et datasæt og se resultat af

søgningen på skærmen. Under rapporter er hovedformålet at få en udskrift af dataudtrækket på

print.

5.1.1 Forespørgsler

Forespørgselsvinduet i AXAPTA er centralt ved dataudtræk. Ved hjælp af vinduet kan der foretages

afgrænsninger på en tabel til brug ved søgning. F.eks. kan du afgrænse en søgning af omkostningerne

bogført på konto 3900 Øvrige omkostninger, til kun at være dem fra den 31.03.2007 –

31.04.2007 som er interessante.

Forespørgselsvinduet aktiveres flere steder i

AXAPTA, men altid med et formål: at afgrænse

og/eller sortere data, der skal vises i en tabel på

skærmen.

Eksemplet her viser et forespørgselsvindue, der er

hentet fra modulet Økonomi. Afgrænsningen

gælder finansposter og her er der valgt at afgrænse

søgningen mellem to datoer.

For at optimere afgrænsningen er det nødvendigt at kende til forskellige former for separatorer, der

hjælper med at lette afgrænsningen:

• .. (to punktummer) mellem to poster angiver et interval, f.eks. 3100..3300. Resultatet vil være

en afgrænsning til kontiene: 3100, 3200 og 3300.

• , (komma) adskiller enkelte poster, f.eks. 3100,3200,3300. Resultatet vil være en afgrænsning

til kontiene: 3100, 3200 og 3300.

• * angiver, at den del ikke er af betydning.

• ! (udråbstegn) angiver, at denne værdi ikke skal medtages.

13


5.1.2 Rapporter

og du får forespørgselsvinduet:

Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Et økonomisystem som AXAPTA har selvfølgelig fokus på registreringsdelen,

som typisk foregår i en finanskladde i Økonomimodulet. Men en

væsentlig fordel ved økonomistyringssystemer som AXAPTA består i

mulighederne for at udskrive forskellige rapporter med relevante data. Derfor

er det vigtigt at kende de muligheder der ligger i at anvende

rapportudskrivning.

Eksempel:

Vi er interesseret i at hente oplysninger om en vares

stamdata. Disse oplysninger hentes i lagermodulet,

under rapporter og igen under Stamdata. For at kunne

udskrive rappoten skal du tage stilling til flere ting.

Under Indstilling skal du afgøre, om rapporten skal

udskrives til skærm, print, som e-mail eller som fil.

Hvis du er lidt i tvivl om afgrænsningen, kan det

anbefales at udskrive til skærm, du kan altid fra

skærmbilledet vælge at udskrive filen. Dette hint er

vigtigt af hensyn til papirforbruget, da en

uhensigtsmæssig søgning, kan indeholde store

datamængder, der medfører store papirmængder.

Vi forudsætter at du har valgt, at rapporten skal vises

på skærmen, herefter skal du til at foretage den

egentlige afgrænsning i søgningen. Tast på Udvælg

Alle de varenumrer der er indtastet i Lagermodulet vil nu vises under Varenummer i søgningen. Her

vælges varenummer 121101 Kattemad Z100.

Du ser nu billedet fra før og den eneste ændring er, at du nu har

afgrænset søgningen til varenummer 121101. Klikker du på OK

fremkommer stamdata over dette varenummer.

Bemærk

muligheden

for udskrift

fra skærm

14


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

5.2 Forespørgsler og rapporter

Antallet af forespørgsler og udskrift af forskellige rapporter er mange i AXAPTA, men da selve

udskriftsmuligheden er væsentlig for arbejdet med faget, vil dette afsnit angive de forskellige

muligheder opdelt på de enkelte moduler.

Modulet Økonomi

Forespørgsler Rapporter

• Finansposter

• Kontoplan

• Bogført moms

• Finansposteringsliste

• Kontoudtog

• Balance

• Råbalance

• Saldoliste

• Årsafslutningsposter

• Finansposteringsliste pr. dato

• Momsafregninger

• Finansbudget

• Årsbudget

• Momsafregning

• Årsafslutning

Fig. 12. Muligheder for forespørgsler og rapporter i økonomimodulet.

Modulet Debitor

Forespørgsler Rapporter

• Priser

• Kunde

• Faktura

• Debitor stamdata

• Telefonliste over kunder

• Fakturaspecifikationer

• Aldersfordelt saldoliste

• Detaljeret forfaldsliste

• Debitor saldoliste

• Top 100

• Kundeomsætning

• Kunde-/varestatistik

• Vare-/kundestatistik

• Debitorkontoudtog

• Leveringsbetingelser

Fig. 13. Muligheder for forespørgsler og rapporter i debitormodulet.

15


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Modulet Kreditor

Forespørgsler Rapporter

• Faktura • Leverandør

• Kreditor stamdata

• Telefonliste

• Faktura

• Fakturaspecifikation

• Kontoudtog

• Posteringer

• Overskredet leveringsdato

• Aldersfordelt saldoliste

• Kreditor saldoliste med kredit

maksimum

• Top 100

• Leverandør-/varestatistik

• Vare-/leverandørstatistik

• Købspriser

• Betalingsbetingelser

Fig. 14. Muligheder for forespørgsler og rapporter i kreditormodulet.

Modulet Lager

Forespørgsler Rapporter

• Beholdninger

• Stamdata

• Posteringer

• Lagerposteringer

• Købsbudget

• Lagerbeholdninger

• Salgsbudget

• Kritisk beholdning

• Aldersfordelt lager

• Lagerværdi

• ABC-analyse

• Standardkostpris afvigelser

• Købsbudget

• Salgsbudget

Fig. 15. Muligheder for forespørgsler og rapporter i lagermodulet.

Modulet Personale

Forespørgsler Rapporter

• Organisation

• Antal ansatte

• Fravær

• Stamdata

• Fødselsdage

• Jubilæer

Fig. 16. Muligheder for forespørgsler og rapporter i personalemodulet.

16


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

5.3 Disponering

I dag er det en nødvendighed at have fuldstændig styr på likviditeten i virksomheden, og en af de

fornemste opgaver for ledelsen er at have opbygget økonomistyringen på en sådan måde, at den til

enhver tid har overblik over likviditeten. Ofte læser man om virksomheder der lider

”likviditetsdøden”, dvs. de har ikke mulighed for at betale den løbende drift i form af lønninger,

kreditorer mm. og derfor må gå i betalingsstandsning eller endnu værre, gå konkurs, som en følge af

manglende likviditetsstyring.

Milliardtab på dårlige

betalere

Trods en velsmurt dansk

økonomi taber virksomheder

flere og flere penge på dårlige

betalere. Tre fjerdedele af de

adspurgte virksomheder i en ny

undersøgelse har økonomiske

vanskeligheder som følge af

dårlig betalingsmoral

Trods bugnende friværdier og

rekordlav arbejdsløshed er

danskerne blevet dårligere til at

betale deres regninger. Danske

virksomheder taber nu 1,3 pct.

af omsætningen på dårlige

betalere, næsten en fordobling i

forhold til for tre år siden, og

det truer mange virksomheder

på livet, viser en frisk

undersøgelse fra inkassofirmaet

Intrum Justitia.

Mens risikoen for ikke at få

sine penge hjem er faldet over

stort set hele Europa, er

situationen blevet værre i

Danmark, viser opgørelsen, der

både måler tab, og hvor lang tid

det tager at få et udestående i

kassen.

Kilde: Børsen

Det er således nødvendigt, at der er rigelig likviditet i virksomheden

under en eller anden form, så man kan betale f.eks. varekreditorer,

løn til medarbejdere, de daglige omkostninger mm. Likviditeten

fremskaffes typisk ved salg af virksomhedens varer eller ved

optagelse af lån. Er en stor del af virksomhedens omsætning ikke

kontantsalg, men med betaling til et senere tidspunkt, er der især

behov for at ledelsen har overblik over alle de likviditetsstrømme i

form af indbetalinger og udbetalinger som der foregår over tid. Det

giver ledelsen mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger, så

man ikke kommer i den situation, at virksomheden ikke kan betale

sine kreditorer.

Spørgsmålet er så, hvordan skaffer ledelsen sig så overblik over

likviditeten, og hvordan styres likviditeten optimalt. For at kunne

svare på spørgsmålet, er det nødvendigt at få et overblik over de

forskellige likviditetsstrømme, der opstår i virksomheden.

Nedenstående figur giver et forenklet billede af disse.

Finans

transaktioner

Debitorer

AXAPTA

Kreditorer

Fig. 17. Påvirkninger af likviditeten.

Diverse

budgetter

I AXAPTA har ledelsen i en virksomhed mulighed for specifikt at følge enhver transaktion

nøje, f. eks. er det muligt med nogle få klik at få udskrevet en saldoliste over debitorerne efter

forfaldsdato. På den måde er det let at se, om debitorerne har betalt det de skylder. Det er også

muligt at se, hvornår kreditorerne skal have deres penge. Hvad med momsafregningen? Den

skal betales til tiden. Med et ERP-system har ledelsen mulighed for altid at have overblik over

likviditeten. Dette overblik fås gennem begrebet disponering, og lægger man så diverse

finansielle transaktioner, tilgang/afgang på de forskellige likvide konti, som f.eks. kasse,

kassekredit mm. plus salgs- og købsbudgetter oveni, så er det en nødvendighed at anvende

begrebet disponering.

17


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

6. Rundtur i AXAPTA

Starter du AXAPTA, vil det første skærmbillede du ser se således ud:

For at komme i gang med et regnskab er det

vigtigt, at du forstår logon proceduren. Ved

Brugernavn skal du taste det navn casen har

f.eks. TR618. Dernæst indtastes adgangskoden,

som udleveres af skolen.

På www.itrojka.dk, kan du finde en række vejledninger til de enkelte moduler.

Når du er logget på, ser du den brugeropsætning der er knyttet til den opgave du skal arbejde med,

som f.eks. her:

• Titellinie

• Menulinie

• Værktøjslinie

• Hovedmenu

• Statuslinie

Menulinien giver dig adgang til en række helt generelle funktioner i programmet. Her kan

du f.eks åbne og lukke regnskaber, sætte dato mm.

Værktøjslinie er en række kommandoer, du kan bruge i dit arbejde med systemet.

Hovedmodul viser de moduler, du har adgang til i den givne opsætning. Det er her du har

mulighed for at vælge relevante moduler.

Statuslinien viser hvilken dato du arbejder med. Det er vigtig at få datoen indstillet korrekt.

I det efterfølgende vil de vigtigste moduler i AXAPTA blive beskrevet nærmere.

18


6.1 Økonomimodulet

Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Mange virksomheder har anskaffet sig systemer, der kun indeholder et

økonomimodul, eller et finansmodul. Modulet Økonomi er helt centralt i

ethvert systemet, og det er her du finder en række vigtige funktioner.

Rækken af undermoduler og funktionaliteter er lang, men her skal kun

nævnes to af de vigtigste:

1. Kontoplanen

2. Finanskladden

6.1 Kontoplanen

Kontoplanen er vigtig, da det er her de forskellige konti er opsat. Hvilke konti indeholder moms,

hvilke konti er underkonti til andre konti osv., så virksomheder der anskaffer sig et ERP-system

som AXAPTA gør klogt i at gennemtænke opsætningen af kontoplanen meget nøje, da den er

nøglen til en succesfuld anvendelse af systemet.

Eksempel

Du skal bogføre følgende bilag manuelt:

Indkøbt varer til videresalg… ……………………kr. 10.000

+ Moms… ………………………………………..kr. 2.500

I alt… …………………………………………….kr. 12.500

Pr. 30 dage netto, leverandøren har konto 142201 N. Nielsen

Følgende konti kræves ved den manuelle registrering:

12110 Varelager 14261 Købsmoms 142201 N. Nielsen

10.000 2.500 12.500

I AXAPTA har man mulighed for at få systemet til at udføre noget af arbejdet. Konti som

indeholder moms, f.eks., som her, konto 12110 Varelager, kan opsættes så systemet automatisk

”afløfter” momsbeløbet. Når du registrerer bilaget i AXAPTA, skal du således kun debitere konto

12110 Varelager med kr. 12.500 og kreditere leverandørkontoen 142201, systemet vil herefter

automatiske ”afløfte” momsbeløbet på kr. 2.500 og debitere det på konto 14261 Købsmoms.

19


Fig. 18. Kontoplan.

Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Opsætningen af kontoplanen vigtig,

men også tidskrævende. I de cases

du møder er kontoplanen derfor på

forhånd indlæst, med de kontonumre

du kender fra bogsættet.

Som du kan se af figuren, så er de

kontonumre du kender fra det

daglige arbejde med registrering

bibeholdt i AXAPTA.

Inden du går i gang med at registrere bilag i AXAPTA, er det vigtigt, at du retter systemets dato til

den dato, der er angivet i casen. Ændring af systemdatoen er muligt to steder i AXAPTA:

1. Under Værktøjer i Menulinien

2. Under Systemdato på Statuslinien

Hvis du klikker på Systemdato under Værktøjer på Menulinien eller dobbeltklikker på datoen på

Statuslinien, får du mulighed for at ændre dags dato til den korrekte dato som er angivet i opgaven.

Ændringen er vigtig, da datoen ellers vil slå igennem i alle registreringerne og er bilagene først

bogført, så kan de ikke ændres igen.

Fig. 19. Systemdato

I en rigtig virksomhed vil personalet selvfølgelig ikke ændre datoen, men her i

en simuleret caseverden, kan det være nødvendigt, at alle har registreret

bilagene på samme dato, da registreringerne får betydning i andre moduler og

derfor vil påvirke antallet af vare på lageret, f.eks. hvis løsningerne skal kunne

sammenlignes bagefter, er det derfor nødvendigt med en vis datadisciplin.

20


6.1.1 Finanskladden

Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Alle daglige registreringer foregår i en Finanskladde. Finanskladden finder du under fanen

Økonomi og under Kladder

1

3

Efter du har klikket på finanskladde åbnes

vinduet Kladder og her skal du klikke på

Linjer 2

Har du tidligere foretaget registreringer i

AXAPTA og ønsker at se tidligere

finanskladder, er det muligt at hente disse

tidligere bogførte kladdebilag frem, ved at

skifte til Bogførte kladdebilag. Du kan

se disse ”gamle” finanskladder, men du kan

ikke registrere nye bilag eller rette i dem.

De er bogførte og en evt. fejl, skal rettes

ved at lave en rettelsespostering i en ny

finanskladde.

Hvis vi vender tilbage til eksemplet fra før, så vil et indkøb til lager fra en leverandør skulle

indtastes i en finanskladde:

12110 Varelager 14261 Købsmoms 142201 N. Nielsen

10.000 2.500 12.500

I en Finanskladde vil bilaget registreres sådan:

Fig. 20. Finanskladde

1

2

3

21


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

For at komme i gang med at registrere bilaget, skal du taste CRTL-N for at få en ny linie. Skal

linien evt. slettes, skal du taste ALT-F9.

Som det ses, bliver varen debiteret konto 12110 Varelager med hele beløbet. Idet systemet herefter

automatisk ”afløfter” momsen på beløbet. Momsbeløbet på kr. 2.500 vil således blive debiteret

konto 14261 Købsmoms helt automatisk. Momsbeløbet kan aflæses i feltet Momsbeløb, men skal

ikke tastes.

Problemet med automatisk at ”afløfte” momsen, opstår ved de registreringer der ikke indeholder

moms, f.eks. frimærker. Her skal du vælge mellem to alternativer for at undertrykke momsen ved

at følge en af følgende metoder:

1. Vælge at angive momsen til 0%, under Momsgruppe, eller

2. Marker momsbeløbet og slet det.

Den sidste mulighed er lidt besværlig at arbejde med, da momsbeløbet tit vil blive ”afløftet”

igen,hvis man ikke er meget omhyggelig med proceduren.

I forbindelse med registrering i AXAPTA er det en fordel at taste kontoen med det laveste

kontonummer først af hensyn til momsregistreringen.

Hvis en virksomhed kun anvender økonomimodulet til al registrering,

både daglige posteringer, køb og salg på kredit, skal man ændre

kontotypen i modkontokolonnen. På den måde kan alle registreringer

foretages i Økonomimodulet. Ulempen er, at køb og salg registreret i

Økonomimodulet ikke automatisk får indvirkning på

lagerbeholdningen.

22


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

6.2 Debitormodulet

Enhver virksomheds primære funktion er at skabe et salg af virksomhedens produkter. Men det er

ikke kun det at få solgt produkterne. Betaler kunderne ikke kontant, kræver det en fornuftig styring

af debitorerne og deres gæld til virksomheden.

Debitormodulets vigtigste formål er således at holde styr på virksomhedens salg samt

tilgodehavender hos virksomhedens kunder, så det er let at se, om kunderne betaler til tiden. Hvis

de fastsatte betalingsfrister ikke overholdes, er det vigtigt at få rykket kunden for den manglende

betaling.

Selve salget og styringen af kundebetalingerne foretages i modulet

Debitorer, og de vigtigste to funktioner er:

• Kunder

• Ordre

6.2.1 Kunder

Kundekartoteket i Debitormodulet indeholder en række oplysninger om den enkelte kunde, f.eks.

navn, adresse, telefonnummer, betalingsbetingelser, kreditmaksimum mm. Og her vil enhver

bevægelse blive opdateret, hver gang debitorkontoen påvirkes, enten ved udstedelse af en

salgsfaktura, en kreditnota, ændrede betalingsbetingelser eller en indbetaling. Kontoen vil altid vise

den saldo, virksomheden har til gode.

Kvadrat vil være størst i Europa

Tekstil-koncernen Kvadrat har mere end

fordoblet sit driftsresultat i 2004 og

satser nu på at blive førende i Europa

inden for to år.

»Kvadrat er tilbage på vækstkurven. Vi

voksede med 20 pct. i december i fjor og

har haft en vækst på 15 pct. i 1. kvartal

2005. Så vi budgetterer med en samlet

vækst på 15 pct. i 2005 i forhold til året

før og en kraftig forbedring af indtjeningen

- uden at sætte tal på,« siger Anders

Byriel.

Balancen er reduceret med 12 pct. i 2004

med fokus på mindre lagre, bedre

debitorstyring og cashflow, der er

positiv med 22 mio. kr. Alle 10

datterselskaber har givet overskud i 2004

med undtagelse af hollandske Fanny

Aronsen, der gav et minus på 4 mio. kr.

før skat trods en vækst på 60 pct. inden

for luksusmøbelstoffer til detailhandlen.

Kilde: Børsen

Debitormodulet påvirkes:

1. Når virksomheden udsteder en ordre i modulet,

stiger saldoen på debitorens konto. Dette betyder, at

virksomhedens samlede tilgodehavende hos kunder

bliver større ved et salg.

2. Ved oprettelse af en ordre i Debitormodulet

registreres salget og en faktura udskrives.

3. Ved oprettelse af en kreditnota bliver kundens saldo

nedskrevet med det aktuelle beløb. Oprettelse af en

kreditnota foregår ligeledes i debitormodulet under

Ordre.

4. Når kunden betaler, eller udligner som det også

kaldes, bliver saldoen mindre.

5. Systemet vil automatisk samle tilgodehavender fra

samtlige debitorer under samlekontoen 12210

Varedebitorer i økonomimodulet.

23


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

6.2.2 Ordre

Ethvert salg starter med at man i AXAPTA laver en forespørgsel på en vare, hvorefter der oprettes

en salgsordre. Hvis kunden bekræfter ordren, kan virksomheden levere varen og fakturere kunden.

Nedenstående figur giver et totalt overblik over de faser en salgsordre kan gennemgå. Alt

tastearbejdet foregår under Ordre, hvor det er muligt at hente oplysninger fra kundekartoteket og

lagermodulet.

Fig. 21. Ordrekladde

1.

2.

3.

4.

5.

Forespørgsel

på en vare

Oprettelse

af ordre

Levering

af varer

Kunden

faktureres

Kunden

betaler

Fig. 23. Tilpasset ordreproces.

1.

2.

3.

4.

5.

6.

Faktura sendes

til kunden

Forespørgsel

på en vare

Oprettelse

af ordre

Kunden

bekræfter

Levering

af varer

Kunden

faktureres

Kunden

betaler

Fig. 22. Udvidet ordreproces

Tilbud sendes

til kunden

Bekræftelse

sendes til

kunden

Følgeseddel

sendes til

kunden

Faktura sendes

til kunden

Plukliste

udskrives

til lageret

Når virksomheden modtager en forespørgsel på

en vare, vil ordreprocessen starte. Den kan se ud

som i ovenstående figur 22, men kan også være

kortere, som f.eks. i figur 23 til venstre. Uanset

hvilken ordreproces virksomheden har valgt at

anvende, kan systemet tilrettes efter behov.

24


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

6.3 Kreditormodulet

I kreditormodulet holder virksomheden regnskab med gælden til leverandørerne, så betaling kan ske

til tiden. I kreditormodulet har du mulighed for at følge kreditorerne meget nøje. Kreditorkartoteket

indeholder mange forskellige oplysninger om de enkelte leverandører og kartoteket opdateres, hver

gang der har været en bevægelse på en af kontiene, så kreditorkontiene altid vil vise den aktuelle

saldo. Det er derfor hurtigt at danne sig et overblik over, virksomhedens gæld til de enkelte

leverandører.

Alt indkøb fra varekreditorer eller andre kreditorer og opdateringer

vedrørende leverandører sker i kreditormodulet og de vigtigste to funktioner

er:

• Leverandørkartotek

• Indkøb

• Forespørgsler og rapporter

6.3.1 Leverandørkartotek

Leverandørkartoteket i Kreditormodulet indeholder en række oplysninger om den enkelte

leverandør, f.eks. navn, adresse, telefonnummer, betalingsbetingelser mm. Her vil enhver

bevægelse blive opdateret, hver gang kreditorkontoen påvirkes, enten ved oprettelse af en

købsfaktura, en kreditnota, ændrede betalingsbetingelser eller en udbetaling. Kontoen vil altid vise

den gæld, virksomheden har til den enkelte leverandør. Leverandørkontoen opererer med to former

for gæld: Gæld til varekreditorer og gæld til andre kreditorer.

TDC presser sine leverandører hårdt

Telegigantens 10.000 leverandører bliver

præsenteret for krav om længere kredittid

Den gældstyngede telekoncern TDC styrker nu

likviditeten ved at sætte sine knap 10.000 leverandører

under hårdt pres. I et brev, som blev sendt til

leverandørerne i sidste uge, og som dagbladet Børsen

er i besiddelse af, forlanger TDC 60 dages kredit

foruden op til syv arbejdsdage ekstra, som koncernen

skal bruge på at håndtere og indskanne fakturaerne.

Hvis fakturaen ikke lever op til en stribe betingelser,

sender TDC den retur, og kredittiden regnes først fra

den dato, hvor TDC har en godkendt faktura inde i sit

system.

Samtidig opsiges alle tidligere aftaler, som

leverandøren måtte have forhandlet sig frem til med

TDC. Brevet fremkaldte stor forbløffelse hos en af

leverandørerne, Interstage i Hellerup:

»En kunde kan jo ikke bare diktere sine egne

betingelser. Det svarer til, at vi skriver til TDC og

siger, at vi fremover først betaler vores telefonregning

efter 60 dage plus den tid, vi selv skal bruge på at

bogføre den,« siger direktør Finn Juul, der stadig kun

vil levere til TDC, hvis selskabet accepterer

Interstages betalingsbetingelser ligesom alle andre

kunder.

Kilde: Børsen

Kreditormodulet påvirkes:

1. Når der købes varer på kredit, stiger

saldoen på kreditorens konto. Dette

betyder, at virksomhedens gæld til

leverandøren bliver større ved et indkøb.

2. Et køb registreres i kreditormodulet under

indkøb ud fra en købsfaktura.

3. Gælden bliver mindre, hvis der modtages

en kreditnota fra leverandøren, som

registreres i kreditormodulet.

4. Når virksomheden betaler sin gæld til

leverandøren, bliver saldoen mindre.

Dette kaldes at udligne virksomhedens

gæld til leverandøren.

5. Gælden til alle kreditorer overføres

automatisk til samlekonto 14220

Varekreditorer eller konto 14290 Andre

kreditorer i økonomimodulet

25


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

6.4 Lagermodulet

Det vigtigste formål med at anvende et lagermodul er at kunne holde styr på antallet af varer på

lageret. En vare oprettes med et nummer, et navn, et søgenavn og en uddybende tekst. Søgenavnet

kan benyttes til at lette søgningen på varen.

Fig. 24. Lagerbeholdning

Alt vedrørende varerne registreres her i dette modul og de vigtigste to

funktioner er:

• Vareoprettelse

• Forespørgsler og rapporter

Hvis en kunde ønsker at

købe et vist antal af en

bestemt vare, kan

sælgeren foretage en

forespørgsel på varen.

Herefter er det let at se,

om virksomheden har det

nødvendige antal på

lager.

Systemet kan opsættes på en måde, så når antallet af en bestemt vare falder til et givent minimum,

genbestilles en forudbestemt mængde af varen automatisk.

Der skal på den enkelte vare, der oprettes i lagermodulet, angives en indkøbspris, en kostpris og en

salgspris, der bruges i henholdsvis kreditor-, lager- og debitormodulet.

Fig. 25. Oversigt over data for en vare.

En vares pris varierer gerne afhængigt af, hvilken leverandør der købes hos.Nogle leverandører

tilbyder virksomheden særlige mængderabatter, hvis der bestilles i større mængder. Sådanne aftaler

kaldes i AXAPTA samhandelsaftaler. Tilsvarende kan vi sælge vores varer med særlige priser eller

med rabatter til vores kunder. De oprettes på varen, kunden eller leverandøren og slår igennem på

indkøbene og salgsordrene.

26


Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008

Fra lagermodulet kan der udskrives en række rapporter, så det kan ses, hvor mange enheder der er

købt og solgt af den enkelte vare. Rapporten kan også afgrænses til at opdele købet på måneder, så

sæsonudsving kan følges.

Det er i lagermodulet muligt at registrere ændringer i antallet af varerne på lageret, men ændringer

sker normalt automatisk i forbindelse med køb og salg:

Discountkæde udfordrer sportsbranchen

Ny sportskæde lover mærkevarer til priser, der

ligger 20 pct. under de eksisterende.

Opskriften er mindre sortiment og effektiv

lagerstyring.

Sportsudstyr til discountpriser. Det er, hvad den

ny kæde Forumsport.dk lover forbrugerne, når

den første butik på torsdag slår dørene op i

Fredericia. Kæden vil sælge kendte mærkevarer

20 pct. billigere end de eksisterende

sportskæder, og opskriften lyder enkel: Smalt

sortiment, få leverandører og et effektivt

lagerstyringssystem.

»Vi opererer med et meget mindre sortiment

end de gængse sports-kæder, og derigennem

lukrerer vi på et lille lager og få leverandører.

Hvor de store sportskæder for eksempel har

omkring 60 leverandører, har vi kun ni. Derved

vil vi satse på de varer, som vi ved sælger,«

siger Mads Nikolaj Nielsen. Han er den ene af

to bagmænd bag kæden, som bliver direkte

konkurrent til eksisterende kæder som

Intersport og Sports-master.

Med en forventet omsætning på mindst 50 mio.

kr. inden for tre år og en bruttoavance på 30

pct. lyder lyse takter. »Vi har lavet et

regnestykke, hvor vi forventer at gå i nul det

første år. Butikken i Fredericia bliver den første

af i alt 12, der skal sprede sig over landet i

løbet af de næste tre år. Forumsport.dk bliver

strømlinede konceptbutikker, hvor alt fra

inventar til personaleregler er nedskrevet i

manualer, og hvor alle butikker er ens

udseende. »

Kilde: Børsen

1. Lageret bliver mindre, når der sælges varer,

hvilket registreres i forbindelse med

udskrivning af en salgsfaktura i

Debitormodulet under Ordre.

2. Lageret bliver større, når der indkøbes

varer, hvilket opdateres i kreditormodulet

under Indkøb ud fra en købsfaktura.

3. Lageret vil ligeledes blive større, hvis der

kommer varer retur fra en kunde, hvilket

registreres ved oprettelse af en kreditnota i

Debitormodulet.

4. Varelagerets samlede værdi overføres

automatisk til konto 12110 Varelager i

Økonomimodulet.

5. Afgang fra lageret krediteres på

varelagerkontoen og debiteres på konto

2100 Vareforbrug, se evt. kapitel 8 i

lærebogen om registrering af vareforbrug

efter den direkte metode.

27

More magazines by this user
Similar magazines