Figurer til Trojkas Samfundsfag niveau E, D og C 2. udgave - trojka.dk

itrojka.dk

Figurer til Trojkas Samfundsfag niveau E, D og C 2. udgave - trojka.dk

Middellevetid

Danmark 77,2 år

Sverige 80,0 år

Norge 79,4 år

Figur 2.1 Middellevetid i de skandinaviske lande.


120

Gram

80

40

Rugbrød pr. person pr. dag

0 1985 1990 1995 2000 2006

Figur 2.2 Forbruget af rugbrød fra 1985-2006.

Landbrugsrådet og Politiken, 10. nov. 2006


Landbrugssamfund

Ca. 1000-1900

Far, mor og børn arbejder

sammen på gården

Børnene lærer

af forældrene

Arbejde og fritid kan

ikke adskilles på gården

Børn arbejder fra 7 år.

Ingen rettigheder

Udenadslære. Få år i

skole

Arbejdet nødvendigt for

at kunne leve

Samfundstyper

Industrisamfund

1900-1960

Far arbejder ude

Børnene opdrages af

mor

8 timers arbejde

Børn lærer disciplin i

skolen. Børn kan straffes

Klasseundervisning.

Skolegang 7-9 år

Arbejdet middel til at

holde fri

Informationssamfund

1960-

Begge forældre arbejder

ude

Børnene opdrages delvist

af andre

Man arbejder indtil

opgaven er løst

Børns rettigheder

respekteres

Gruppe- og

projektarbejde

Arbejde lige så spændende

som fritid

Figur 2.3 Sammenligning mellem landbrugs-, industri- og informationssamfund.


Hvad ødelægger et samliv?

• Utroskab

• Alkohol

• Uærlighed

• For lidt tid til hinanden

• Dårligt sexliv

• Skænderier

• Problemer med børnene

71%

63%

62%

34%

34%

29%

17%

Figur 2.4 Tallet giver ikke 100 % i alt, da

man kan angive flere muligheder.

Kilde: Kristeligt Dagblad 28. oktober 2006.


Andre

børn

Daginstitutionens

personale

Sommerfuglemodellen

Uden for familien

I familien

Barn

Tegnforklaring = sociale relationer til hinanden

Far

Mor

Figur 2.5 Barnet i dobbeltsocialiseringen. Bygger på sommerfuglemodellen i

Dencik og Schultz-Jørgensen: Børn og familien i det postmoderne samfund.

Reitzel 1999 side 246.


Ufaglært

Faglært

Social baggrund og forbrug

Forældres uddannelse Typisk forbrug som 40-årig

Videregående

Akademisk videregående

Figur 2.6 Social baggrund og forbrug.

Kilde: Politiken 25. november 2006.

184.000 kr.

195.000 kr

203.000 kr.

210.000 kr.


Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling:

Socialgruppe 1

Socialgruppe 2

Socialgruppe 3

Socialgruppe 4

Socialgruppe 5

Akademikere, store

selvstændige og højere

funktionærer (9%)

Selvstændige med 6-20

ansatte og ledere med

11-50 underordnede (14%)

Selvstændige med 0-5 ansatte,

gårdejere og ledere med

1-10 underordnede (28%)

Faglærte arbejdere og funktionærer (31%)

Ufaglærte (18%)

Figur 2.7 Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling.


Den danske

befolkning

Figur 2.8 Opstilling af de 4 livsformer

Livsformer:

Selvstændig

Lønarbejder

Karriere

Husmoder og

bagland


Minervamodellen

BLÅ

VIOLET

Moderne

GRØN

Materialistisk GRÅ

Idealistisk

Traditionel

ROSA

Figur 2.9 Minervamodellen.

Kilde: Henrik Dahl; Hvis din nabo var en bil. Akademisk forlag 2005.


Begreber i indvandrerdebatten

Familiesammenførte

Efterkommere

Danskere

med udenlandskbaggrund

Asylansøgere

Indvandrere

og udlændinge

Fig. 3.1 Opdeling af indvandrere i forskellige grupper.

Udenlandske

statsborgere

Afviste

asylansøgere

Flygtninge


Udenfor arbejdsstyrken

antal

Udenfor arbejdsstyrken

%

16-64 årige udenfor arbejdsstyrken

Vestlige lande

Mænd Kvinder

14.990

31

18.954

38

40.611

Fig. 3.2 16-64-årige udenfor arbejdsstyrken.

Kilde: Samfundsstatistik 2006 side 12. Columbus 2006.

Ikke vestlige lande

Mænd Kvinder

39

53.943

52

Danskere

Mænd Kvinder

276.498

17

355.693

22


Indvandrere og efterkommeres valg af ægteskabspartner (%)

Personer bosat i udlandet

Indvandrere

Efterkommere

Danskere

Mænd

2001 2004

70

15

4

11

Fig. 3.3 Indvandrere og efterkommeres valg af ægteskabspartner.

Kilde: Samfundsstatistik 2006. Columbus 2006.

47

27

9

15

Kvinder

2001 2004

54

20

4

22

34

32

8

26


Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere

1. Det er godt at det danske samfund er blevet mere åbent overfor fremmede kulturer og skikke:

Helt enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51%

Delvis enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23%

Hverken enig eller uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12%

Delvis uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7%

Helt uenig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7%

Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1%

2. Vi skal i Danmark værne om vore nationale skikke:

Helt enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59%

Delvis enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22%

Hverken enig eller uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12%

Delvis uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4%

Helt uenig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3%

Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0%

3. Mener du, at indvandrere skal have lov til at være selvstændige næringsdrivende på lige fod med danskerne?

Ja. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96%

Nej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3%

Ved ikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1%

Fig. 3.4 Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere.

Kilde: J.P.Frølund Thomsen. Teknisk rapport vedrørende danskernes holdninger til

flygtninge og indvandrere. Århus Universitet 2006.


En rigtig dansker

For at være rigtig dansk er det vigtigt at: Ja-procent

a) være dansk statsborger

b) have levet det meste af sit liv i Danmark

c) være født i Danmark

d) have dansk familiebaggrund

e) være kristen

f) kunne tale dansk

g) føle sig dansk

h) respektere danske politiske institutioner og love

Enig i følgende udsagn: Ja-procent

a) jeg vil hellere være statsborger i Danmark end i noget andet

land

b) alt i alt er Danmark et bedre land end de fleste andre

c) folk bør støtte deres land selv når det gør noget forkert

d) der er visse ting ved Danmark i dag som gør, at jeg skammer

mig over Danmark

e) jeg er ofte mindre stolt af Danmark, end jeg kunne ønske mig

Figur 4.1 En rigtig dansker. Dansk Identitet.

Kilde: Johannes Andersen, Aalborg Universitetscenter 2004.

85

73

67

58

33

97

95

90

81

43

40

54

38


Mest tilfredse

Danmark

Schweiz

Østrig

Island

Finland

Mindst tilfredse

Armenien

Ukraine

Moldavien

Zimbabwe

Tanzania

Fig. 4.2 Mest tilfredse, mindst tilfredse. Kilde: World database of Happiness. 2005.


Livskvalitet

1. Norge

2. Island

3. Australien

4. Irland

5. Sverige

6. Canada

7. Japan

8. USA

9. Schweiz

10. Holland

11. Finland

12. Luxembourg

13. Belgien

14. Østrig

15. Danmark

Fig. 4.3 FN’s indeks for

livskvalitet (HDI), UNDP

2006.


Indplacering af 15 lande efter individualisme/kollektivisme

1. USA

2. Storbritannien

3. Danmark

4. Finland

5. Indien

6. Argentina

7. Tyrkiet

8. Portugal

9. Singapore

10. Sydkorea

11. Thailand

12. Peru

13. Indonesien

14. Panama

15. Guatemala

Fig. 4.4 Hitliste om individualisme og kollektivisme.

Kilde: Geert Hofstede: Kulturer og organisationer. Handelshøjskolens Forlag 1999 side 78.


Kollektivistisk

Børn lærer at tænke i ”Vi” form.

Mennesker fødes ind i grupper der

beskytter en.

Overtrædelser af regler bringer skam

over en selv og gruppen.

Identitet har basis i ens sociale netværk.

Ved ansættelse og forfremmelse

tages den ansattes egen gruppe

med i betragtning.

Forholdet arbejdsgiver-ansat anses som

en familiær forbindelse.

Ledelse er ledelse af grupper.

Individualistisk

Børn lærer at tænke i ”Jeg” form.

Man opdrages til at sørge for sig selv.

Overtrædelse af regler fører til skyldfølelse

og tab af selvrespekt.

Identitet har basis i den enkelte.

Ansættelser og forfremmelser

foretages udelukkende på baggrund

af færdigheder.

Forholdet ledelse-ansatte er en

kontrakt, der skal give fordele for

begge parter.

Ledelse er ledelse af enkeltindivider.

Fig. 4.5 Opstilling af kollektivisme-individualisme.

Kilde: Geert Hofstede: Kulturer og organisationer. Handelshøjskolens Forlag 1999.


Konkurrencedemokrati

• Politiske eliter kæmper om magten

gennem konkurrence om stemmerne

• Befolkningen deltager kun gennem

valghandlingen

Fig. 5.1 Sammenligning af konkurrence- og deltagelsesdemokrati.

Deltagelsesdemokrati

• Alle borgere deltager i den politiske

beslutningsproces

• Borgerne deltager i beslutninger på

mange planer


Religionsfrihed

Foreningsfrihed

De borgerlige rettigheder

Forsamlingsfrihed

Den

personlige

frihed

Repræsentativt

demokrati

Boligens

ukrænkelighed

Ytrings- og

trykkefrihed

Fig. 5.2 De borgerlige rettigheder i det danske demokrati.

Ejendomsrettens

ukrænkelighed


Den lovgivende magt

(Folketinget)

Fig. 5.3 Statsmagtens opdeling i tre dele.

Statsmagtens tredeling

Den udøvende magt

(Regeringen)

Den dømmende magt

(Domstolene)


Et-parti

regering

Fig. 5.4 Regeringstyper.

Antal

partier

Koalitionsregering

Regeringstyper

Samlingsregering

Regeringstyper

Mindretalsregering

Antal

folketingsmedlemmer

Flertalsregering


Periode

1981-1982

1982-1984

1984-1987

1987-1990

1990-1993

1993-1994

1994-1996

1996-1998

1998-2001

2001-2005

2005-

Fig. 5.5 Regeringer siden 1981.

Regeringer siden 1981

Partier i regeringen Mandater

Socialdemokraterne

Konservative, Venstre,

Centrum-Demokraterne

og Kristeligt Folkeparti

Konservative, Venstre,

Centrum-Demokraterne

og Kristeligt Folkeparti

Konservative, Venstre

og Radikale Venstre

Konservative og Venstre

Socialdemokraterne,

Radikale Venstre,

Centrum-Demokraterne

og Kristeligt Folkeparti

Socialdemokraterne,

Radikale Venstre og

Centrum-Demokraterne

Socialdemokraterne

og Radikale Venstre

Socialdemokraterne

og Radikale Venstre

Venstre og Konservative

Venstre og Konservative

59

65

77

67

59

89

75

70

70

72

70

Statsminister

Anker Jørgensen

Poul Schlüter

Poul Schlüter

Poul Schlüter

Poul Schlüter

Poul Nyrup Rasmussen

Poul Nyrup Rasmussen

Poul Nyrup Rasmussen

Poul Nyrup Rasmussen

Anders Fogh Rasmussen

Anders Fogh Rasmussen


Fordele og ulemper ved decentralisering

Fordele

Ulemper

• Borgerne bestemmer selv deres ydelser

• Serviceydelser tilpasses borgernes

ønsker

• Borgerne kan søge derhen, hvor ydelser

og skat er mindst

• Borgerne bliver mere aktive, når de

bestemmer mere selv

Fig. 5.6 Fordele og ulemper ved decentralisering.

• I trængselstider kan kommuner finde

på at sætte ydelser ned

• Decentralisering kan skabe for store

uligheder

• Lokalt selvstyre kan føre sin egen

økonomiske politik. Det kan skade

statens økonomi

• Decentralisering skader stordrift


Lemvig

Fanø

Struer

Thisted

Holstebro

Vejen

Jammerbugt

Vesthimmerlands

Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande

Varde

Danmark delt op i de nye regioner og kommuner

Morsø

Herning

Esbjerg

Tønder

Skive

Billund

Viborg

Vejle

Haderslev

Aabenraa

Silkeborg

Kolding

Fredericia

Aalborg

Rebild

Hjørring

Mariagerfjord

Favrskov

Skanderborg

Horsens

Hedensted

Sønderborg

Middelfart

Brønderslev

Randers

Århus

Assens

Odder

Frederikshavn

Nordfyns

Syddjurs

Odense

Faaborg-Midtfyn

Ærø

Samsø

Norddjurs

Kerteminde

Nyborg

Svendborg

Langeland

Læsø

Kalundborg

Slagelse

Lolland

Odsherred

Holbæk

Sorø

Høje-Taastrup

Greve

Furesø

Hørsholm

Gladsaxe

Herlev

Ballerup

Glostrup

Frederiksberg

Albertslund Rødovre

Københavns

Guldborgsund

Gribskov

Solrød

Køge

Faxe

Rudersdal

Frederiksværk-Hundested

Fredensborg

Hillerød

44.551

Ringsted

Næstved

Allerød

Brøndby

Vallensbæk

Ishøj

Frederikssund

Egedal

Roskilde

Lejre

Vordingborg

Lyngby-Taarbæk

Fig. 5.7 De 5 regioner med hovedsæder i Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø og Hillerød.

Hvidovre

Gentofte

Stevns

Bornholms

Tårnby

Helsingør

Christiansø

Dragør


Stat

• Forsvaret

• Højere uddannelser

• Motorveje

• Centraladministration

• Kgl. Teater, Museer

• Erhvervskoler

• Gymnasier

• Togtrafik, grænser

• Skat

Opgavefordeling

Region Kommune

• Sygehuse

• Specialinstitutioner

• Visse miljø- og

naturopgaver

• Psykiatri og

sygesikring

• Visioner for kulturen

• Social- og sundhedsområdet

(Specialopgaver)

• Regional udvikling

• Regionale trafikselskaber

Fig. 5.8 Opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner.

• Folkeskolen

• Plejehjem

• Natur og miljø

• Resten af vejene

• Hjemmesygepleje

• Museer og

musikskoler

• Folkeskolen

(Specialundervisning)

• Lokal erhvervsservice

• Deltager i regionstrafik


Direktør for bygninger,

nyt rådhus og

kvalitetssikring

Viborg Kommunes organisationsplan

Borgmester

Kommunaldirektør

Vice-kommunaldirektør

Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir.

Byråd

Økonomi

Personale

Børne- og Ungdom

Kultur

Miljø

Teknik

Social

Beskæftigelse

Fig. 5.9 Viborg kommunes organisationsplan, www.viborg.dk, 2007.

Stabsafdelinger

Plan- og Udviklingsafd.

Projektudviklingsafd.

Kommunikationsafd.

Stabsfunktioner

Borgerservice

IT-afdeling

Beredskab

Tværgående

forvaltninger

Forvaltninger


Danmarkshuset (135 m 2 ), kr.

Frederiksberg

Gladsaxe

Skanderborg

Sydals

Hanstholm

Sundsøre (ved Skive)

Tabel 5.1 Danmarkshuset,

www.danmarkshuset.dk, 2007.

6.115.111

4.045.132

2.622.238

1.480.456

928.231

750.742


2007

1995

1990

1980

1970

1960

1950

1940

1930

1920

1910

1900

1890

1880

Enhedslisten

1989

VS

1870 1871

Udviklingen af de politiske partier

Socialistisk

Folkeparti

SF

1967

1959

DKP

Socialdemokraterne

1919

Radikale

Venstre

Figur 6.1 Udviklingen af de politiske partier 1870-2007.

Konservative

Højre

Konservative

1915

Venstre Dansk

Folkeparti

1905

Radikale

1870

1995

1972

Fremskridtspartiet


Statens rolle

Frihed

Fordeling

af goder

Den enkelte

og gruppen

Sammenligning af de tre hovedideologier

Liberalismen

Konservatismen

Lille stat. Kun tage sig af

det allervigtigste.

Personlig og økonomisk

frihed er det bedste.

Ulighed er en naturlig

ting.

Den enkelte kommer

først.

Beskytte borgerne.

Sikre lov og orden.

Personlig frihed under

ansvar.

Ulighed naturlig men

rigdom forpligter.

Den enkelte kommer

først, men hensyntagen

til de svage.

Figur 6.2 Sammenligning af de tre hovedideologier.

Socialisme

Stærk stat. Sikre velfærd

og fordeling af goder.

Frihed fås sammen med

andre.

Lighed tilstræbes.

Ejendomsretten spredes.

Solidaritet med andre

kommer før en selv.


Socialdemokraterne

Radikale Venstre

Konservative

Socialistisk Folkeparti

Dansk Folkeparti

Venstre

Enhedslisten

Partiernes medlemstal i tusinder

1960 1980

259

35

109

3

193

101

10

45

5

95

2005

Figur 6.3 Partiernes medlemstal 1960-2005. Kilde Samfundsstatistik 2006. Columbus 2006.

57

10

19

9

7

65

2


Stram politik

• Stop for indvandring

• Hård straf til kriminelle

• Miljø med måde

• Indvandrere er velkomne

• Kriminelle skal i behandling

• Miljø for enhver pris

Blød politik

Værdipolitik

• SF

• Enhedslisten

Venstreorienteret

• Staten skal eje produktionsmidler

• Store indkomstforskelle skal udlignes

• Velfærdsstaten er for alle

• Dansk Folkeparti

Midten

• Venstre

• Konservative

• Socialdemokraterne

• Radikale

• Privateje er vigtigst

• Skatten på høje indkomster skal ned

• Kun de svageste skal hjælpes

Højreorienteret

Fig. 6.4 Partiernes indbyrdes placering på to akser.

Kilde: Adapteret efter Jørgen Goul Andersen: Ny politik, Politiken 3. februar 2005.

Økonomisk

politik

(venstre-højre)


Minervamodellen

Moderne

Materialistisk

A

Idealistisk

V C

B

DF

Traditionel

Fig. 6.5 Partiernes placering i Minervamodellen.

F

Enh.


Aktørerne i den politiske beslutningsproces

EU

Interesseorganisationer

Embedsmænd

Vælgere

Politiske

beslutninger

Pressen

Fig. 7.1 Aktørerne i den politiske beslutningsproces.

Partiet

Ministerier

Eksperter


Storkredse

Opstillingskredse

Antallet af kandidater

pr. parti pr. storkreds

Valgkredse

2007 før

17

98

6

Fig. 7.2 Valgkredsreformen sammenlignet

med reglerne før 2007.

2007 efter

10

92

9


Partier

Folketingsvalg - fordeling af mandater

1994 1998 2001

Socialdemokraterne

Det Radikale Venstre

Det Konservative Folkeparti

Centrum-Demokraterne

Socialistisk Folkeparti

Dansk Folkeparti

Kristendemokraterne

Venstre

Fremskridtspartiet

Enhedslisten

Tabel 7.1 Resultaterne af folketingsvalgene 1994-2005.

De 175 mandater i Danmark.

62

8

27

5

13

-

-

42

11

6

175

63

7

16

8

13

13

4

42

4

5

175

52

9

16

-

12

22

4

56

-

4

175

2005

47

17

18

-

11

24

-

52

-

6

175


Kontakt

med

vælgerne

Kontakt

med presse

Fig. 7.3 En politikers arbejdsopgaver.

En politikers arbejdsopgaver

Folketingsarbejdet

- udvalg,

rejser og møder i

Folketinget

En

politikers

arbejdsområder

Arbejde i

valgkredsen

Bestyrelsesposter

Tillidsposter

i

partiet


Startfase

Ønsker om en lovgivning fra medier,

befolkning, interesseorganisationer.

Folketingsfase

1. Behandling

2. Behandling

3. Behandling

Offentliggørelse

Gennemførelsesfase

Bekendtgørelse

Fig. 7.4 Gennemførelse af en lov i Folketinget.

Gennemførelse af en lov

Fremsættelse af lovforslag

Udvalgsbehandling

Udvalgsbehandling


Folkeafstemning

ved ny lov

Fig. 7.5 Mindretalsgarantier.

Mindretalsgarantier

Udskydelse

af ny lov

Mindretalsgarantier

Afgivelse af

suverænitet

Ekspropriation


Fig. 9.1 Domstolenes opbygning.

Opbygningen af domstolene

Højesteret i København

Landsretterne i Viborg

(Vestre Landsret) og

København (Østre Landsret)

24 Byretter fordelt

over hele landet


Spænding

Kriminalitetens årsager

Situationsbestemt

kriminalitet

Fig. 9.2 Årsager til at der begås kriminalitet.

Biologi

Kriminalitet

Gruppekultur

Økonomi

og sociale

forhold


Beskyttelse

Figur 9.3 Årsager til at vi straffer.

Årsager til at vi straffer

Straffelse

af kriminel

Afskrækkelse

Hævn Genopdragelse


Anmeldte straffelovsovertrædelser

Straffelovsovertrædelser

Sædelighedsforbrydelser

Heraf: Voldtægt

Blufærdighedskrænkelse

Voldsforbrydelser

Heraf: Vold og lign. mod offentlig myndighed

Manddrab og forsøg på manddrab

Vold mod privat person

Ejendomsforbrydelser

Heraf: Dokumentfalsk

Indbrud

Tyveri

Røveri

Hærværk

Andre forbrydelser

Heraf: Salg og smugling af narkotika

Tabel 9.1 Anmeldte lovovertrædelser af straffeloven.

Kilde: Statistisk Årbog 2006, Danmarks Statistik 2006.

432.704

2.799

475

1.585

18.777

2.932

68

11.115

403.407

3.895

76.865

168.120

2.157

41.434

7.721

961


• Grov narkokriminalitet

•Groft tyveri

• Trusler mod vidner

• Voldtægt

• Simpel vold

• Grove tilfælde af biltyveri

• Særlig grov vold

• Uagtsom betydelig personskade

• Menneskesmugling

Straffens længde

Op til 16 års fængsel

Op til 6 års fængsel

Op til 8 års fængsel

Op til 8 års fængsel

Op til 3 års fængsel

Op til 4 års fængsel

Op til 10 års fængsel

Op til 8 års fængsel

Op til 8 års fængsel

Tabel 9.2 Oversigt over straflængder i Danmark.

Kilde: Flemming Balvig, Danskernes Syn på straf. Advokatrådet 2006. Side 37.


Befolkningens holdning til straf

1. Carsten er på vej hjem fra en fest, og kommer i klammeri med to mænd, han tror

bagtaler ham. Han giver den ene et knytnæveslag.

Antallet der tror at, domstolene vil spærre Carsten inde: 10 %

Så mange mener, Carsten burde spærres inde: 20%

Cartsten blev idømt: 60 dages ubetinget fængsel

2. Klaus vil tjene lidt penge. 1.000 kr. ved at sælge to breve kokain med hver 0,35 g. i hver.

Han stoppes af politiet da han vil sælge yderligere to pakker.

Antallet der tror, at domstolene vil spærre Klaus inde: 22 %

Så mange mener, Klaus burde spærres inde: 37%

Klaus blev idømt: 80 dages ubetinget fængsel

3. Dennis kører 120 km. i timen på en landevej. CD afspilleren driller. Han kører ind

i et vejtræ, og en af vennerne i bilen dør. Dennis var ædru.

Antallet der tror, at domstolene vil spærre Dennis inde: 47 %

Så mange mener, Dennis burde spærres inde: 60 %

Dennis blev idømt: 6 måneders ubetinget fængsel

Tabel 9.3 Befolkningens holdninger til straf.

Kilde: Politiken 30. november 2006, Jyllands-Posten 30. november 2006 og 3. december 2006.


MetroXpress

Urban

Jyllands-Posten

Politiken

Berlingske Tidende

Ekstra Bladet

BT

Børsen

Kristeligt Dagblad

Information

Avisernes oplagstal

Kristeligt Dagblad

Tabel 10.1 Danske dagblades oplagstal 1. halvdel 2006.

Kilde: Dansk Oplagskontrol. 2006.

Avisoplag

251.000

232.000

149.000

126.000

125.000

104.000

90.000

70.000

27.000

21.000


Hele tv-markedet

Kanal 4 og

Kanal 5 4%

TV3/-

TV3+ 8%

Andre 13%

DR1/-

DR2 34%

TV2/TV2Zulu/Charlie/Film 41%

Total gennemsnitlig seertid:

2 timer 42 minutter pr. dag

Figur 10.1 TV-stationerns andel af markedet.

Kilde: Markedsføring nr.1, 2007.


• Berlingske Tidende

• Børsen

• Jyllands-Posten

Materialistisk

•BT

• Satellitkanaler

• Ugeaviser

•TV2

Satellitkanaler

(Sport, film,

Blockbuster

lejefilm)

Moderne

Traditionel

• Politiken

• Information

• Kristeligt Dagblad

• DR2

•TV2

•TV3

• Ekstra Bladet

• Ugeaviser

Idealistisk

Figur 10.2 Befolkningens medieforbrug efter Minervamodellen.

Kilde: Henrik Dahl: ”Hvis din nabo var en bil” Akademisk Forlag 2005 og Gregers

Friisberg: Politik og Økonomi. Columbus 2006 s. 101.


Troværdighed i danske medier

Medie Mediernes troværdighed

80%

81%

77%

47%

37%

10%

8%

Fig 10.3 Udvalgte mediers troværdighed.

Kilde: IFKA. November 2006. Bearbejdet udgave.


%

100

Erhvervsfordeling

90

80

Sekundære erhverv

70

60

Tertiære erhverv

50

40

30

20

10

Primære erhverv

0

1840 1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000

Fig. 11.1 Erhvervsfordeling 1840-2006.

Kilde: H Mørch: Befolkningsbeskrivelse, 1973 og Statistisk 10 årsoversigt, diverse årgange.


Landbrugssamfund

Dominerende erhverv

Industrisamfund

Servicesamfund

1950 1960 1970 1980

1990

Fig. 11.2 Dominerende erhvervsstruktur i forskellige tidsperioder.

Informations- og

servicesamfund


3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

0

Arbejdsstyrken: 2.845.000

Arbejdsløse: 135.000

Beskæftigede: 2.710.000

Arbejdsstyrken

Hele befolkningen: 5.411.000

Uden for arbejdsstyrken: 2.566.000

Børn

Uddannelsessøgende

Efterlønsmodtagere

Pensionister

Øvrige

Fig. 11.3 Befolkningen fordelt på arbejdsstyrken og uden for arbejdsstyrken i 2005.


2.900.000

2.700.000

2.500.000

2.300.000

2.100.000

1.900.000

1.700.000

Arbejdsstyrken

1.500.000

1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2006

Fig. 11.4 Udviklingen i arbejdsstyrken 1955 – 2006.


100

90

80

70

60

50

40

30

%

Erhvervsfrekvens

Mænd

Kvinder

20

1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2006

Fig. 11.5 Erhvervsfrekvensen for mænd og kvinder 1950 – 2006.

Kilde: Danmarks Statistik. 50 årsoversigten og statistikbanken.


Personer med dansk oprindelse

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Efterkommere fra ikke-vestlige lande

Beskæftigelsesfrekvens

Mænd

1997 2005

78,5 77,6

41,4 52,9

53,9 59,5

Kvinder

1997 2005

69,0 71,5

26,8 39,4

50,7 56,6

Tabel 11.1 Beskæftigelsesfrekvens for personer med dansk oprindelse og indvandrere.


Hvordan en burger bliver fremstillet

Fig. 11.6 Der ligger en omfattende arbejdsdeling bag fremstillingen af en burger.

F


Erhverv

Landbrug, fiskeri og råstofudvinding

Fremstilling (industri)

Bygge- og anlægsvirksomhed

Handel, hotel og restauration

Transport og telekommunikation

Finansieringsvirksomhed og forretningsservice

Offentlige tjenesteydelser

I alt

Antal beskæftigede i alt (i 1000)

Beskæftigelse på hovederhverv

1950 (%) 1970 (%)

Tabel 11.2 Beskæftigede fordelt på hovederhverv.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.

33

26

6

15

8

3

9

100

1.923

11

29

8

16

7

5

24

100

2.380

1990 (%)

6

20

6

17

7

10

34

100

2.903

2006 (%)

3

14

7

19

7

15

35

100

2.823


1950 2005

Antal landbrug 205.835 48.377

Antal beskæftigede 397.000 85.325

Produktion af korn (1000 tons) 4.181 9.239

Produktion af svinekød (1000 tons) 363 1.988

Tabel 11.3 Antal landbrug og landbrugsproduktionen i Danmark 1950 og 2005.

Kilde: Samfundsstatistik 2006.


Beskæftigelsen i serviceerhverv og bygge- og anlæg (1.000)

Serviceerhverv

Bygge- og anlæg

840

820

Bygge- og anlæg (højre akse)

160

155

820 150

780 145

760

740

Serviceerhverv (venstre akse)

140

135

720

2003 2004 2005

130

2006

Fig. 11.7 Beskæftigelse i serviceerhverv og bygge- og anlæg 2003 – 2006.

Kilde: AE-Rådet feb. 2007.


%

14

12

10

8

6

4

2

0

1970

Arbejdsløsheden i Danmark

1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006

Fig. 12.1 Arbejdsløsheden i Danmark 1970 – 2007. 2007 er forventede tal.

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.


%

16

14

12

10

8

6

4

2

0

1990

Arbejdsløshed mænd og kvinder

Mænd

Kvinder

1994 1998 2002 2006

Fig. 12.2 Arbejdsløsheden for mænd og kvinder 1990 – 2006.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.


Arbejdsløshed, indvandrere mv.

1995 2005

Ledighedsprocent i alt

Indvandrere

Efterkommere

10,4

35,9

14,2

5,7

16,8

9,1

Tabel 12.1 Arbejdsløshed blandt indvandrere

og efterkommere i 1995 og 2005.

Kilde: Danmarks Statistik.


22

20

18

16

14

12

%

10

Jun.

2003

Sep.

2003

Dec.

2003

Sæsonudsving i arbejdsløshed

Mar.

2004

Jun.

2004

Sep.

2004

Dec.

2004

Mar.

2005

Fig. 12.3 Arbejdsløsheden for restaurationsfaget 2003 – 2005.

Jun.

2005

Sep.

2005

Dec.

2005

Mar.

2006


Arbejdsløsheden i udvalgte a-kasser (%)

Samtlige arbejdsløshedskasser

El-faget

Sygeplejerske

Faglig Fælles a-kasse (3F)

Ingeniører

Lærere

Restaurationsbranchen

Tabel 12.2 Arbejdsløsheden i udvalgte

a-kasser 2005.

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.

6,3

4,4

0,8

10,2

4,4

3,1

14,8


Fig. 12.4 Arbejdsløsheden geografisk fordelt i 2005.

Kilde: Statistisk tiårsoversigt 2006.


Opholdstilladelser i Danmark

1996 2006

Opholdstilladelser i alt

Asylsager

Familiesammenføring

EF/EØS-opholdsbeviser

Beskæftigelsesmæssige grunde

Øvrige grunde

Tabel 12.3 Opholdstilladelser i

Danmark 1996 og 2006.

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.

32.332

8.717

8.727

5.887

1.841

7.160

46.560

1.095

3.594

12.806

16.245

12.820


Strejke og lockout

Strejke

Arbejder Arbejdsgiver

Lockout

Fig. 13.1 Strejke og lockout er vigtige våben i en arbejdskamp.


Fagbevægelse

Trepartssamarbejdet

Arbejder

Virksomheden

Staten

Fig. 13.2 Trepartssamarbejdet på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiver

Arbejdsgiverforening


HK

Ålborg

HK

Randers

Fig. 13.3 Strukturen i HK.

Fagforbundet HK

4 sektorer:

• HK Handel

• HK Privat

• HK Kommunal

• HK Stat

22 afdelinger

362.000 medlemmer

HK

Næstved

HK

København


Arbejdsmarkedets fællesorganisationer og store forbund

LO – Landsorganisationen i Danmark:

HK – Handels- og kontorfunktionærernes forbund

3F – Fagligt Fællesforbund

FOA – Fag og Arbejde

Dansk Metal

Andre forbund under LO (13 fagforbund)

FTF – Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Ledernes Hovedorganisation

AC – Akademikernes Centralorganisation

Uden for fællesorganisationerne

I alt

Tabel 13.1 De største fagforbund og deres medlemstal i 2006.

Note: Medlemstallet er pr. 1. januar 2006.

Kilde: Samfundsstatistik 2006, Columbus.

362.299

350.444

206.476

138.948

281.944

1.338.731

363.094

73.897

165.905

172.717

2.114.344


Fagforbund:

Lokale

Fagforeninger:

Det enkelte

medlem:

Fig. 13.4 Strukturen i LO.

Skive

afdeling

Den

ansatte

Struktur i LO

Vejle

afdeling

Den

ansatte

Roskilde

afdeling

Den

ansatte

}

Karteller


Medlemstal i LO og Kristelig Fagforening

1999 2006

LO

Kristelig Fagforening

1.478.742

58.766

1.333.731

74.774

Tabel 13.2 Medlemstal i LO og Kristelig Fagforening 1999 og

2006. Kilde: Statistisk Årbog 1999 og 2006.


Tabte arbejdsdage pr. år

pr. 1.000 beskæftigede

1970-79

1980-89

1990-99

2000-05

261

178

169

39

Tabel 14.1 Antal tabte arbejdsdage på grund

af strejker i Danmark 1970 – 2005.

Kilde: DA og Danmarks Statistik.


2300

2200

2100

2000

1900

1800

1700

1600

Timer

1500 1955

Arb. uge

45 timer

Arb. uge

47 timer

+ 3 ugers

ferie

1960

Arb. uge

44 timer

Arb. uge

42,5 timer

Arb. uge

40 timer

+ 4 ugers

ferie

Arbejdstid pr. år

Arb. uge

39 timer +

5 ugers

ferie

Arb. uge

37 timer

Arb. uge 38 timer

6 ugers

ferie

1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Fig. 14.1 Aftalt årlig arbejdstid på LO/DA-området, 1955 – 2007.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsmarkedsrapport 2005.


40

35

30

25

20

15

10

5

0

%

Trivsel i

jobbet

Hvad lægger de mest vægt på i dit job?

Lønnen Udfordringer

Forholdet

til

kollegaerne

Selve

arbejdet

Faglige

udviklingsmuligheder

Personligeudviklingsmuligheder

Fig. 14.2 Forhold i jobbet, som de ansatte mener er vigtige for jobbet.

Kilde: Dansk Erhverv 2004.

Ansvar Forholdet

til

chefen


Mindstebetaling

35%

Lønsystemer

Minimalløn

27%

Uden lønsats

22%

Normalløn

16%

ig. 14.3 De fire lønsystemer inden for

O/DA området, 2005.

ilde: Dansk Arbejdsgiverforening 2007.


150

140

130

120

110

100

Realløn

90 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2006

Fig. 14.4 Udviklingen i realløn for industrien 1984 til 2006. (1984 = 100).

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.


Årsløn for forskellige faggrupper

Faggruppe

Fuldtidsløn (kr.)

Ledelsesarbejde på højt niveau

Højt kvalifikationsniveau

Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Håndværkspræget arbejde

Kontorarbejde

Proces- og maskinoperatørarbejde

Arbejde i landbrug og gartneri

Andet arbejde

Salgs- og servicearbejde

I alt

624.176

524.389

418.474

332.393

295.333

292.334

287.847

276.120

258.961

344.614

Tabel 14.2 Årsløn for forskellige faggrupper i 2005.

Kilde: DA, Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer 2005.


Kvinders løn i procent af mænds løn

(privat ansatte)

Arbejde i landbrug og gartneri

Kontorarbejde

Salgs- og servicearbejde

Proces- og maskinoperatørarbejde

Højt kvalifikationsniveau

Håndværkspræget arbejde

Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Ledelsesarbejde på højt niveau

Tabel 14.3 Kvinders løn i pct af mænds løn i 2002.

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.

100 %

95 %

88 %

86 %

85 %

85 %

80 %

79 %


Gennemsnitlig familieindkomst

Fig. 14.5 Gennemsnitlig familieindkomst før skat i 2004.

Kilde: Statistisk tiårsoversigt 2006.


Individuelle

kvalifikationer

• Formel uddannelse

• Efteruddannelse

• Erfaring

(på arbejdsmarkedet

og i virksomheden)

Jobbet

• Arbejdsfunktion

• Arbejdsmarkedssituation

• Ansvarsniveau

Løn

Fig. 14.6 Faktorer der har betydning for lønnen.

Kilde: Baseret på Arbejdsmarkedsrapport 2001, DA.

Arbejdsindsats

• Effektivitet

• Fleksibilitet

• Samarbejdsevne

• Strategisk evne

• Beslutningsevne

Virksomheden

• Branche

• Konkurrencesituation

• Virksomhedens

økonomi

• Geografisk

placering


Barselsorlov

Arbejdsmarkedslovgivning

Ferielov

Funktionærloven

Jobcentre

Arbejdsmarkedet

Efterløn

Dagpenge

Uddannelsespligt

Kontanthjælp

Fig. 15.1 Lovgivningsmæssige foranstaltninger på arbejdsmarkedet.


Udlært

Kontingent til A-kasse pr. måned

Efterlønsbidrag pr. måned

Dagpenge pr. måned

Tabel 15.1 Kontingent og dagpenge for et ledigt

medlem af HK’s A-kasse. Satserne er for 2007.

* Dog maksimalt 90 % af tidligere indtægt.

412

398

14.798*


Kontanthjælp

Hjemmeboende under 25 år

Udeboende under 25 år

Over 25 år

Har forsørgerpligt for børn

Starthjælp

Kr. pr. måned

2.786

5.773

8.959

11.904

5.773

Tabel 15.2 Kontanthjælp for forskellige grupper i 2007.

Efter 6 mdr. på kontanthjælp går unge ned på SU-takst

Kilde: www.borger.dk


Antal (1.000)

200

180

160

140

120

100

Efterløn

80

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2006

Fig. 15.2 Antal efterlønsmodtagere 1995-2006.

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, 2007.


Opsigelsesvarsler

Ansættelsesperiode:

1/2 3 6 9

Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel:

1 3 4 5 6

Fig. 15.3 Opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side ifølge funktionærloven.

År

Måneder


Arbejdsvægring:

At blive hjemme

eller gå hjem uden

gyldig grund

Opførsel:

At kalde chefen

et dumt svin,

gå seriøst

amok mm.

Grove forsømmelser

Overtrædelse

af straffeloven

i arbejdstiden:

f.eks. tyveri, vold

og bedrageri

Bortvisning

Overtrædelse

af regler, der er

væsentlige for jobbet:

f.eks. at drikke

alkohol hvor det

er forbudt

Sexchikane

Ulydighed:

At sige nej til en

opgave, som man

er ansat til

Fig. 15.4 Eksempler på forskellige “grove forsømmelser” i jobbet, der hver for sig kan medføre

bortvisning. Kilde: www.hk.dk


Mor

Far

Før fødsel

4 uger

Tabel 15.3 Reglerne for barselsorlov.

Regler for barselsorlov

14 uger

2 uger

Efter fødsel

32 ugers

forældreorlov.

Mor og far deler

14 ugers

forlænget orlov.

Mor og far deler


Indeks 1970=100

700

600

500

400

300

200

100

Verdenshandel og -produktion

Verdenshandel

Produktion (BNP)

0

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2006

Fig. 16.1 Indeks for verdenshandlen og verdens BNP 1970 – 2006, 1970=100.

Kilde: WTO, International Trade 2006.


1970

Produktion (BNP)

657 mia. kr.

Danmarks produktion (BNP) og eksport

Eksport

124 mia. kr.

= 19 %

1990

Produktion (BNP)

916 mia. kr.

Eksport

313 mia. kr.

= 34 %

2006

Produktion (BNP)

1.295 mia. kr.

Eksport

695 mia. kr.

= 54 %

Fig. 16.2 Danmarks produktion (BNP) og eksport i 1970, 1990 og 2006, i 1995 priser.

Kilde: Danmarks Statistik.


Fig. 16.3 Fra eksport til globaliseringsfase.


Selskab

Ford Motor

BP

Roche

Philips

Nokia

Samsung

Land

USA

UK

Schweiz

Holland

Finland

Korea

Seks store globaliserede koncerner

Omsætning, mia. USD

Ansatte

Produkter Udlandet I alt Udlandet I alt

Biler

Olie

Medicin

Elektronik

Teleudstyr

Elektronik

71,0

232,4

24,8

36,1

35,9

55,6

Tabel 16.1 Udvalgte store globaliserede koncerner, 2004.

Kilde: Unctad, World Investment Report 2006.

171,7

285,1

25,1

37,6

36,3

72,6

103.000

86.000

36.000

135.000

31.000

21.000

226.000

103.000

65.000

162.000

54.000

62.000


Lønforskelle

Fig. 16.4 Forskel i timeløn i Danmark, Ungarn og Kina.

1 dansk

arbejder

7 ungarnske

arbejdere

20 kinesiske

arbejdere

Timeløn

Faglært arbejder

Gennemsnit

175 kr.

30 kr.

9 kr.


Beskæftigede

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Beskæftigelse i tekstil- og læderindustrien

0

1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006

Fig. 16.5 Beskæftigelse i tekstil- og læderindustrien 1970 – 2006.

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.


700.000

650.000

600.000

550.000

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

Beskæftigede

Beskæftigelsen i industrien

1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006

Fig. 16.6 Beskæftigelse i industrien i Danmark 1970 - 2006.

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.


Pris i USD

Pris på 1 megahertz processorkraft

Pris for at sende 1 mia. kbits

1970

7.600

150.000

Tabel 16.2 Pris for ydelse og hastighed i USD.

Kilde: The Economist september 2000, og Intel 2004.

2003

0,05

0,05


Store

allierede

Små

allierede

DK

USA

Figur 17.1 Det bipolare system 1945-1990.

Det bipolare system

SOVJET


Indien

Figur 17.2 Unipolariteten efter 1991.

Det unipolare system fra 1991

Kina

USA

Japan EU

Rusland


Bushdoktrinen

• USA skal i fremtiden være parat til at slå først mod mulige modstandere

• USA vil bekæmpe terror over hele verden

• USA vil kæmpe alene, selv om andre ikke vil være med

• De mellemøstlige lande skal demokratiseres. Det vil give USA større sikkerhed

• USA skal kæmpe for frihandel og frie markeder over hele verden

Fig. 17.3 Bushdoktrinen.


Forskellen på de sikkerhedspolitiske synspunkter i Europa og USA

Europa USA

• Europæerne tror på FN og international

retsorden.

• Europæerne bryder sig ikke om magtanvendelse.

• EU er vores forbillede. Et projekt skabt på

ideen om fred.

• Europæerne elsker fred. Men bruger ikke

mange penge på militæret.

Fig. 17.4 De sikkerhedspolitiske synspunkter i Europa og USA.

• USA mener, at international retsorden kan

svække USA. Man må klare sig selv.

• USA erkender, at man må bruge magt for

at få ret.

• EU blev skabt fordi USA beskyttede os med

truslen om brugen af magt mod Sovjet.

• Europæerne forventer, at USA vil forsvare

dem.


Fig. 18.1 EU fra 1. januar 2007.


Told 15%

Told 15%

Idéen ved en toldunion

B&O TV

Fig. 18.2 Ideen ved en toldunion.

B&O TV

B&O TV

Told 15%


Magtens deling

Lovgivende magt

Udøvende magt

Dømmende magt

Rådgivende magt

Magtdeling

Danmark

Folketinget

Regeringen

Domstolene

Fig. 18.3 Magtens tredeling i Danmark og i EU.

EU

Parlamentet

Ministerrådet

Det Europæiske Råd

Kommissionen

Unionens domstol

Parlamentet

Rolle i EU

Vedtager lover

og regler

EU’s regering

Dømmer

Medbestemmende

blanding af rådgivning

og lovgivning


Kommissionen

4. Vedtaget

lov sendes

Beslutningsprocessen i EU

Medlemslande

1. Lovforslag

fremsættes

Fig. 18.4 Beslutningsprocessen i EU (forenklet).

Ministerrådet

3. Udtalelser

og afstemning

Parlamentet

2. Høring


Land

Parlamentsmedlemmer pr. land

Tyskland

UK, Frankrig, Italien

Polen, Spanien

Rumænien

Holland

Grækenland, Tjekkiet, Belgien,

Ungarn, Portugal

Sverige

Bulgarien, Østrig

Danmark, Slovakiet, Finland

Irland, Litauen

Letland

Slovenien

Estland, Cypern, Luxembourg

Malta

I alt

Tabel 18.1 Medlemmer af Europa-Parlamentet.

Pladser i Europa-

Parlamentet

99

78

54

35

27

24

19

18

14

13

9

7

6

5

785


Europa-parlamentsvalget i Danmark, juni 2004

Procent

Mandater

Socialdemokraterne

Radikale Venstre

Konservative Folkeparti

Socialistisk Folkeparti

Folkebevægelsen mod EU

Junibevægelsen

Venstre

Dansk Folkeparti

Øvrige

I alt

32,6

6,4

11,3

7,9

5,2

9,1

19,4

6,8

1,3

100,0

Tabel 18.2 Resultatet af valget til EU-parlamentet i Danmark 2004.

5

1

1

1

1

1

3

1

-

14


Stemmevægte i ministerrådet

Land

Stemmer

Tyskland, Frankrig, Italien, UK

Spanien, Polen

Rumænien

Holland

Belgien, Tjekkiet, Ungarn,

Portugal, Grækenland

Sverige, Østrig, Bulgarien

Danmark, Irland, Litauen,

Slovakiet, Finland

Cypern, Estland, Letland,

Slovenien, Luxembourg

Malta

I alt

Tabel 18.3 Fordeling af stemmer i Ministerrådet.

29

27

14

13

12

10

7

4

3

345


BNP i Euro pr. indbygger

Danmark

UK

Tyskland

Italien

Portugal

Estland

Rumænien

Bulgarien

Tabel 18.4 BNP pr. indbygger i

udvalgte EU-lande.

29.400

29.200

25.400

24.900

17.300

13.200

8.100

8.000


Optagelse i EU 2. oktober 1972

EU-pakken 27. februar 1986

Maastricht-traktaten 2. juni 1992

Maastricht + Edinburgh

undtagelser 18. maj 1993

Amsterdam-traktaten 28. maj 1998

Euro tilslutning 28. september 2000

EU-afstemning 1972-2000

Ja-stemmer Nej-stemmer Stemmeprocent

63,4

56,2

49,3

56,7

55,1

46,9

Tabel 18.5 De danske folkeafstemninger om EU spørgsmål.

36,6

43,8

50,7

43,3

44,9

53,1

90,4

75,4

83,1

86,5

76,2

87,5


90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

%

RumænienLuxembourg

Medlemskabet af EU

Irland Holland

SpanienD

Danmark

En god ting

En dårlig ting

Polen Sverige UK

Figur 18.5 Borgernes tilfredshed med EU i en række udvalgte europæiske lande.

Kilde: Eurobarometer, 2006.


2007 Mulig genforhandling af forfatning

• Ny forfatning skal afløse de gamle traktater

• Stemmefordelingen i Nice-traktaten ændres

2000 Nice-traktaten

• Forberedelse af optagelse af 12 nye

ansøgerlande

• Stemmevægte ændres til fordel for

store lande

• Flere flertalsafgørelser

• Udvidelse af Kommissionen ved

optagelse af nye lande

• Udvidet forsvarssamarbejde

• Demokratiovervågning

1991 Maastricht-traktaten

• Fælles valuta (ØMU)

• Øget samarbejde om udenrigspolitik

• Mere miljøsamarbejde

• Retsligt samarbejde

• Unionsborgerskab

• Mere magt til parlamentet

• Flere flertalsafgørelser

1992 Edinburgh-aftalen med de 4

forbehold. Danmark deltager ikke i:

• I samarbejdet om den fælles valuta

• I samarbejdet om fælles europæisk

forsvar (WEU)

• Retsligt samarbejde

• Unionsborgerskab

Fig. 18.6 EU’s traktater fra 1957.

1997 Amsterdam-traktaten

Schengen-aftalen med samarbejde om:

• Grænsekontrol og asylpolitik

• Mere magt til Parlamentet

• Flere flertalsafgørelser

• Mere forbrugerbeskyttelse

• Mere arbejdsmarkedspolitik

1986 EF-pakken

• Indre marked

• Samarbejde om udenrigspolitik

• Miljø og arbejdsmiljø

• Mere magt til Parlamentet

1957 Romtraktaten

• Fælles marked

• Toldunion

• Landbrugspolitik

• Euratom


Områder, hvor EU

har enekompetence

• Toldunionen

• Det indre marked

• Politikken omkring

den fælles mønt

(gælder for de lande

som har indført

euro’en)

• Bevaring af havets biologiske

ressourcer

Områder, hvor EU

og landene deles om

kompetencen

• Landbrug og fiskeri

• Miljøbeskyttelse

• Forbrugerbeskyttelse

• Transport

• Energi

• Dele af socialpolitikken

Fig. 18.7 fordelingen af indflydelsen mellem EU og staterne.

Områder, hvor

landenes parlamenter

har størst kompetence

• Sundhedsbeskyttelse

• Kultur

• Turisme

• Uddannelse, ungdom

og sport

• Politi


EU’s indtægter. Budget 2006 (%)

1,1%. Andre indtægter

0,7%. Landbrugsafgifter

0,5%. Sukkerafgifter

11,5%. Toldafgifter

14,2%. Momsbidrag

72,0%. BNI-bidrag

Fig. 18.8 En oversigt over EU’s indtægter. Kilde: Folketingets EU-oplysning 2007.


EU’s udgifter. Budget 2007 (%)

1%. Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

5%. EU som en global partner

5%. Administration

43%. Bæredygtig vækst

46%. Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer

Fig. 18.9 EU’s samlede udgifter for 2007. Kilde: Folketingets EU-oplysning 2007.


Det økonomiske kredsløb

Husholdninger

Offentlig sektor Pengeinstitutter

Skatter

Importudgifter

Udbytte

Investeringer

Lønninger

Overførselsindkomster

Skatter

Lønninger/

overskud

Varekøb

Fig. 19.1 Det økonomiske kredsløb

Virksomheder

Udlandet

Opsparing

Forbrugsudgifter

Udlån

Udlån

Opsparing

Eksportindtægter

Udbytte

Investeringer


Virkning af en stigning i skatterne

1. Skatter

stiger

4. Importudgifterne

falder

Husholdninger

3. Færre

2. Forbrugs-

ansatte

udgifter

betyder at

falder

Offentlig sektor indkomster

falder

Pengeinstitutter

Virksomheder

Udlandet

Fig. 19.2 Virkning af en stigning i skatterne. Vist i det økonomiske kredsløb.


14

12

10

8

6

4

2

0

%

Arbejdsløsheden i Danmark

1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2007

Fig. 20.1 Udviklingen i arbejdsløsheden i Danmark 1970-2007.

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, marts 2007. 2007 tal er forventet størrelse.


Arbejdsløshed

Underskud på

betalingsbalancen

Underskud på de

offentlige finanser

Inflation

Fig. 20.2 Økonomiske balanceproblemer

Økonomiske balanceproblemer

Hvis der er flere der søger job end der er efterspørgsel efter

arbejdskraft

Hvis vi køber flere varer i udlandet end vi sælger til udlandet

Hvis de offentliges udgifter er større end indtægterne

(skat, afgifter mv.)

Hvis der er store prisstigninger


Opfyldelsen af de økonomiske mål

1986-1993 1994-2007

Økonomisk vækst - +

Fuld beskæftigelse - +

Overskud i handelen med udlandet + +

Stabile priser (lav inflation) + +

Ligevægt på de offentlige finanser - +

Fig. 20.3 Opfyldelsen af de økonomiske mål

+ angiver at det økonomiske mål er nået

- angiver at det økonomiske mål ikke er nået


Inflation

Social

lighed

Miljø

Målkonflikter

Fig. 20.4 Målkonflikter og de økonomiske mål.

Betalingsbalance

Økonomisk

vækst

Arbejdsløshed


Efterspørgsel

stiger

Investeringer

stiger

Forbrug

stiger

Fig. 20.5 Målkonflikter ved en stigning i efterspørgslen

• Produktionen (BNP) stiger

• Beskæftigelsen stiger

• Priser stiger

• Import stiger

Betalingsbalancen forværres

}

}

+

-


7

6

5

4

3

2

1

0

-1

-2

%

1970

1972

1974

1976

1978

1980

1982

Økonomisk vækst

1984

1986

1988

1990

Fig. 20.6 Udviklingen i den økonomiske vækst i Danmark 1970-2007, målt i BNP faste priser.

Kilde: Det økonomiske Råd 2007.

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006


Danmark

Tyskland

BNP i alt

(i mia kr.)

1.551

17.579

Antal indbyggere

(i mio)

5,3

82,5

Tabel 20.1 BNP totalt og BNP pr. indbygger i Tyskland og Danmark i 2005

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.

BNP pr. indbygger

(kr.)

292.641

213.078


Nr. i verden Land US-dollars

pr. indbygger

1

4

10

32

85

127

207

Norge

Danmark

Japan

Spanien

Tyrkiet

Kina

Burundi

59.590

47.390

38.980

25.360

4.710

1.740

640

Tabel 20.2 BNP pr. indbygger i udvalgte lande 2005.

Kilde: World Bank 2007


Kvalitet

Design

Produktudvikling

Konkurrenceevnen

Leveringsbetingelser

Pris

- Løn

- Produktivitet

- Valutakurs

- Rente

Konkurrenceevne

Forskning

Fig. 21.1 Faktorer der har indflydelse på konkurrenceevnen.

Uddannelsesniveau

Markedsføring


Rangliste

konkurrenceevne

1. Schweiz

2. Finland

3. Sverige

4. Danmark

5. Singapore

6. USA

7. Japan

12. Norge

29. Tjekkiet

54. Kina

125. Angola

Fig. 21.2

Konkurrenceevnen for

udvalgte lande i 2006.

Kilde: World Economic

Forum 2007.


Reklame

Forventninger

om prisens

udvikling

Kvalitet

Efterspørgsel

Varens

pris

Efterspørgslen

efter en

bestemt

vare

Mode og

smag

Fig. 21.3 Faktorer der påvirker efterspørgslen i samfundet.

Behovet

hos forbrugeren

Forbrugerens

indkomst

Prisen

på varer der

kan erstatte

den


1200

600

pris

Efterspørgselskurve

50 150 mængde

Jo lavere pris, desto flere vil efterspørge

varen – og ved høj pris vil efterspørgslen

være lav.

Fig. 21.4 Efterspørgselskurven.


1200

600

pris

Udbudskurve

50 150 mængde

Jo højere pris, desto flere vil udbyde

varen – og ved lav pris vil udbuddet

være lavt.

Fig. 21.5 Udbudskurven.


Pris (kr.)

1200

900

600

50 100 150

Ligevægtsprisen

Udbudskurve

Efterspørgselskurve

Fig. 21.6 Efterspørgselskurve og udbudskurve skaber ligevægt på markedet.

Mængde

(stk.)


Generelle pensioner

Efterløn

Arbejdsløshedsdagpenge

Kontantydelser

Syge- og barselsdagpenge

SU

Øvrige overførsler

Indkomstoverførsler i alt

(Excl. SU-modtagere)

Overførselsindkomst

Antal helårsmodtagere

980.000

168.000

129.000

93.000

123.000

215.000

1.560.000

Tabel 21.1 Antal personer der modtager udvalgte typer overførselsindkomst i 2006.

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, jan. 2007.

Udgifter mia. kr.

112

22

19

14

20

11

65

264


420

400

380

360

340

320

300

280

260

240

220

200

180

160

140

120

100

80

Indeks Prisindeks for ejendomssalg (1995 = 100)

Sommerhuse

Ejerlejligheder

Enfamiliehuse

1. kvt. 95 1. kvt. 96 1. kvt. 97 1. kvt. 98 1. kvt. 99 1. kvt. 00 1. kvt. 01 1. kvt. 02 1. kvt. 03 1. kvt. 04 1. kvt. 05 1. kvt. 06

Fig. 21.7 Prisindeks for ejendomssalg 1995 - 2006. 1995 = 100.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.


Fig. 21.8 Indkomstfordelingen i Danmark på familieindkomster (før skat) i 2003.

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.


65

60

55

50

45

40

35

30

25

20

%

København

Boligudgifter forskellige

steder i Danmark

Roskilde Århus Vejle Storstrøm Viborg

Fig. 21.9 Samlede boligudgifter i pct. af indkomst

efter skat 2006 i forskellige områder.

Kilde: Nykredit.


Mia. kr. Samlet privat forbrug

650

600

550

500

450

400

350

300 1965 1970

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Fig. 21.10 Samlet privat forbrug i Danmark 1965 – 2005, 1995-priser, mia. kr.

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, 2007.


45

40

35

30

25

20

15

10

5

% Forbrug af fødevarer og bolig

0

1948 1960

Fødevarer

Boligudgifter

1970 1980 1990 2000 2006

Fig. 21.11 Andelen af det private forbrug anvendt på fødevarer og boligudgifter fra 1948 – 2006.

Kilde: Danmarks Statistik.


Serviceydelser:

Offentlige omkostninger for en person i hele livet

Social velfærd (daginstitution, fritidsaktiviteter, plejehjem mv.)

Uddannelse

Sundhed (læge, medicin, sygehuse mv.)

Kontante overførsler:

Pension

Efterløn

Barsel

Sygedagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge mv.

Kontanthjælp

SU

Aktivering mv.

Ikke indkomsterstattende ydelser børnepenge, medicintilskud,

ældrecheck mv.

Offentlige omkostninger i alt:

Tabel 22.1 Offentlige omkostninger i løbet af livet for en person født i 2001.

Kilde: Finansministeriet, Dream-gruppen. 2006

945.626

1.056.626

694.198

762.936

127.453

77.846

84.052

168.688

64.676

108.417

103.539

604.427

4.798.484


Aktører i velfærdssamfundet

Familie

Børnehaver

Uddannelse

Folkepension

Ældrepleje

SU

etc.

Marked

Frivillig sektor Offentlig sektor

Fig. 22.1 Aktører i velfærdssamfundet.


Lande

Hvem har

ansvaret

De tre velfærdsmodeller

Universel

model

Arbejdsmarkedsbaseret

model

Nordiske lande Tyskland,

Frankrig,

Holland mf.

Staten Arbejdsmarked,

stat og familie

Residual

model

USA, UK

Personen selv,

privat

velgørenhed

Styringen Stat Kombineres Markedskræfterne

Økonomisk

omfordeling

Fig. 22.2 Hovedpunkter i de tre velfærdsmodeller.

Stor Mellem Lille


100 %

Sundhedsudgifternes fordeling

i % af BNP 2000

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Private forsikringer m.v.

Brugerbetaling

Offentlig

Fig. 22.3 Sundhedsudgifternes fordeling

mellem privat og offentlig betaling i

Danmark, Holland og USA i 2000.


Andel af ældre der modtager

hjemmehjælp

30

25

20

15

10

5

0

Danmark Holland UK

Andel af ældre på institution eller ældrebolig

Andel af ældre der modtager hjemmehjælp

Fig. 22.4 Andel af ældre over 65 år der

modtager hjemmehjælp i Danmark,

Holland og UK.


4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

Personer

0

2000 2010

Aldersfordeling i Danmark 2000-2050

4,25 i erhvervsaktive alder

for hver

1 pensionist

18-64 årige

2,4 i erhvervsaktive alder

for hver

1 pensionist

over 65 år

2020 2030 2040 2050

Fig. 22.5 Ændringer i befolkningssammensætning i Danmark til 2050.

Kilde: Danmarks Statistik, 2005.


Levetidens betydning for de offentlige udgifter

Forudsætninger

Hvis levetiden er

76,9 år som i dag

Hvis levetiden i 2040

er steget til 80,3 år.

Dette er levetiden i

Sverige i dag.

Hvis levetiden stiger

til 83,7 år i 2040.

Stigning i bundskatten

i procentpoint

1,4

8,5

15,8

… eller nødvendig

ekstra beskæftigelse

63.000

274.000

484.000

Fig. 22.6 Levetidens betydning for finansieringen af statens udgifter i 2040.

Kilde: Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, 2004.


1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Personer

0

1966 1970

Offentligt ansatte

1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006

Fig. 22.7 Antal offentligt ansatte 1966- 2006.

Note: Offentligt ansatte omfatter: Offentlig administration samt offentlige og personlige tjenester.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.


Overførselsindkomster

Folkepension

Efterløn

Førtidspension

Dagpenge

Kontanthjælp

Revalidering

Syge- og barselsdagpenge

Tilskud til børn

SU

Boligsikring og boligydelse

Udvalgte funktionsområder

Politi og retsvæsen

Forsvar

Sundhedsvæsen

Kultur

Kirke

Uddannelse i alt

Heraf:

Folkeskole

Gymnasier og erhvervsskoler

Voksen- og efteruddannelse

Videregående uddannelse

Øvrige udgifter

Offentlige udgifter i alt

Offentlige finanser for 2005

Mia. kroner

256

71

23

33

20

15

4

20

16

11

10

288

14

24

110

10

7

125

55

23

21

25

153

822

Tabel 22.2 Sådan bruges de offentlige finanser 2005.

Kilde: Danmarks Statistik, 2006.

Procent af samlede

offentlige udgifter

31,2

8,6

2,8

4,0

2,5

1,8

0,5

2,4

1,9

1,3

1,3

35,1

1,8

2,9

13,4

1,2

0,8

15,2

6,7

2,8

2,6

3,0

18,6

100,0

Kroner

pr. dansker

47.348

13.029

4.325

6.043

3.770

2.717

758

3.622

2.901

1.977

1.922

53.243

2.661

4.343

20.274

1.756

1.201

23.009

10.201

4.232

3.936

4.620

28.220

151.820


Skat i procent af BNP

1948

24,1%

2005

50,1%

Tabel 22.3 Skatteindtægter i pct. af BNP i 1948 og 2005.

Kilde: Danmarks Statistik 2006.


Statens skatteindtægter

Indkomstskat

Moms

øvrige afgifter

Andre skatter

Skatter og afgifter i alt

Mia. kr. %

477.782

155.466

99.281

50.144

782.673

Tabel 22.4 Skatteindtægternes fordeling i 2005.

61

20

13

6

100


Skatter

Fig. 22.8 Der betales skat til flere forskellige områder i Danmark.

Statsskat

Arbejdsmarkedsbidrag

Sundhedsbidrag

Kirkeskat

Kommuneskat

Indirekte skat


Fanø Kommune

Lolland Kommune

Gennemsnit

for alle kommuner

Kommuneskat

22,3%

26,7%

24,6%

Tabel 22.5 Kommuneskat i billigste og dyreste

kommune 2007.


Skatteprocent

66,5

52,5

46,5

41

16

8

Skat i forskellige indkomstgrupper

42.000 296.000 355.000

Fig. 22.9 Indkomstskattens fordeling på forskellige typer skat i 2007.

Topskat til staten (15%)

Mellemskat til staten (6%)

Bundskat til staten (5,5%)

Kommuneskat (25%)

Sundhedsbidrag (8%)

Arbejdsmarkedsbidrag (8%)

Indkomst


Moms

Registreringsafgift på biler

Energiafgifter

Tobaksafgift

Øl, vin og spiritus

Andre afgifter

I alt

Moms og afgifter

Mia. kr. I pct. af alle afgifter

155,4

21,2

36,5

7,4

3,3

30,9

253,7

Tabel 22.6 Moms og afgifters fordeling på forskellige områder 2005.

Kilde: Danmarks Statistik 2007.

60,8

8,4

14,4

2,9

1,3

12,2

100,0


Indeks

(1970 = 100)

Verdenshandel

med industrivarer

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

1950 1960 1970 1980 1990 2000

Fig. 23.1 Udviklingen i verdenshandlen målt i

mængder 1950, 1970, 1990, 2005

Kilde: WTO, International Trade Statistics 2006.


Udviklingen i verdenshandlen

1950 = 1 1970 = 6 1990 = 20 2005 = 54

Fig. 23.2 Udviklingen i verdenshandlen målt i mængder 1950, 1970, 1990, 2005

Kilde: WTO, International Trade Statistics 2006.


Olie/Råstoffer

Maskiner

Kontorudstyr

Kemiske produkter

Biler

Landbrugsprodukter

Andre forbrugsvarer

Halvfabrikata

Jern og stål

Tøj

Tekstiler

Andre varer

Verdenshandlen fordelt på varegrupper

0

5 10 15 20

Fig. 23.3 Forskellige varegruppers andel af verdenshandlen 2005.

Kilde: WTO, International Trade Statistics 2006.

Andel af

verdenshandel

i %


Produktionsværdi

}

Industri m.v.

731 mia. kr.

Landbrug m.v.

69 mia. kr.

Olie/gas

52 mia. kr.

Fig. 23.4 Eksportens andel i produktionserhvervene, 2005.

Eksport

503 mia. kr.

58%


Danmarks eksport

Olie og gas 10%

Landbrugsprodukter

9%

Andre produkter 3%

Fisk 2%

Industriprodukter

76%

Fig. 23.5 Danmarks eksport fordelt på

varegrupper i 2005. Kilde: Danmarks

Statistik, tiårsoversigten 2006.


Danmarks eksport

Råolie mv.

Medicin

Maskiner

Kød og kødvarer

Mobiltelefoner, høreapparater mv.

Vindmøller mv.

Tøj

Fisk

Specialmaskiner

Møbler

Elektriske maskiner

Instrumenter

Mejeriprodukter

Søtransport

Mia. kr.

44

38

33

28

24

21

17

16

16

16

16

14

12

126

Tabel 23.1 Eksport af udvalgte varer i 2005.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.

% af samlet

eksport

9

8

7

6

5

4

3

3

3

3

3

3

2


30

25

20

15

10

5

0

%

Tyskland

Sverige

Storbritannien

Danmarks eksport

USA

Norge

Fig. 23.6 Danmarks eksport fordelt på lande og områder 2005.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.

Asien

Øvrige lande

Øvrige EU


Danmarks import

Maskiner 14%

Brændsel 7%

Råstoffer og

halvfabrikata 41%

Andre

varer 2%

Fig. 23.7 Danmarks import

fordelt på varegrupper i 2005.

Kilde: Danmarks Statistik,

Statistikbanken, 2007.

Varer til

forbrug 28%

Transportmidler

8%


Delbalancer

(mia. kr.)

Varehandel (eksport/import)

Søtransport

Rejser

Øvrige varer og tjenester

EU

Renter og udbytter

Andre overførsler

Løbende poster i alt

Betalingsbalancens løbende poster

Tabel 23.2 Betalingsbalancens løbende poster 2005.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.

Valutaindtægter

501

126

27

98

11

145

15

923

Valutaudgifter

450

91

34

101

17

149

38

880

Overskud/underskud

51

35

-7

-3

-6

-4

-23

43


Mia. kr.

Betalingsbalancens løbende poster

60

40

20

0

-20

-40

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Fig. 23.8 Betalingsbalancens løbende poster 1970 – 2006, i mia. kr.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.


% af BNP

50

40

30

20

10

0

Udlandsgælden

-10

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005

Fig. 23.9 Udlandsgælden i Danmark 1970 – 2006, i pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.


Valutakurser

Valuta Jan. 2005 Jan. 2007

Euro (EUR)

Us-dollar (USD)

Pund Sterling (GBP)

Svenske kroner (SEK)

Japanske yen (JPY)

743,98

568,31

1061,92

Tabel 23.3 Udvalgte valutakurser i 2005 og 2007.

Note: Valutakursen er den 14. jan. 2005 og 12. jan. 2007.

82,22

5,54

745,29

578,06

1126,41

81,80

4,80

Ændring i %

0,2

1,6

6,1

- 0,5

- 13,4


Fig. 24.1 Virkningen af lempelig finanspolitik.


Fig. 24.2 Virkningen af stram finanspolitik.


12

10

8

6

4

2

0

%

1993

Diskontoen

Fig. 24.3 Udviklingen i diskontoen 1993-2007.

Kilde: Nationalbanken, 2007.

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2006


Før devaluering Efter devaluering af

danske kroner på 10%

100 100 100

100 100 100

100

100 dollar 100 dollar

Kroner: Kroner:

100 100 100

100 100 100

100 50

700 DKR. 770 DKR.

Fig. 24.4 Virkningen af en devaluering.

20


Eksport af mobiltelefoner

USA Danmark

Pris i Danmark

Før devaluering: 700 kroner

Efter devaluering: 770 kroner

Eksport af B&O TV

Danmark USA

Pris i USA

Før devaluering: 5.000 dollar

Efter devaluering: 4.545 dollar

Prisen på amerikanske mobiltelefoner stiger i Danmark, derfor falder salget i

Danmark. Prisen på B&O fjernsyn falder i USA. Derfor stiger salget af B&O

fjernsyn i USA.

Fig. 24.5 Konsekvenser for import og eksport af en devaluering.


Virkning af devaluering på kort og lang sigt

Eksportpriser falder og importpriser stiger

Eksportmængde stiger og importmængde falder Alle priser stiger

og lønkrav

• Produktion stiger

• Beskæftigelse stiger

• Betalingsbalance forbedres

• Inflation stiger

Gælder på KORT sigt

Fig. 24.6 Virkning af devaluering på kort og lang sigt.

Konkurrenceevne

falder

Eksport falder og

import stiger

• Produktion falder

• Beskæftigelse falder

• Betalingsbalance forværres

• Inflation stiger

Gælder på LANG sigt


Før revaluering Efter revaluering af

danske kroner på 10%

100 100 100

100 100 100

100

100 dollar 100 dollar

Kroner: Kroner:

100 100 100

100 100 100

700 DKR. 630 DKR.

Fig. 24.7 Virkningen af en revaluering.

20

10


Økonomisk politik Indhold Mål

Finanspolitik

Pengepolitik

Valutapolitik

Indkomstpolitik

Arbejdsmarkedspolitik

Erhvervspolitik

Miljøpolitik

Regulering af statens

indtægter og udgifter

Styring af pengemængde

og renten

Regulering af valutakursen

Styring af løn og priser

Påvirkning af arbejdsudbud

og -efterspørgsel

Støtte til forbedring

af virksomhedernes

produktionsvilkår

Begrænse forurening

og sikre miljøet

Fig. 24.8 De økonomiske politikker og deres mål.

Påvirke efterspørgslen

i samfundet

Påvirke efterspørgslen

i samfundet

Forbedre konkurrenceevnen

Forbedre konkurrenceevnen

Forbedre arbejdskraftens

mobilitet

Forbedre

virksomhedernes

produktionsvilkår

Skabe miljøforbedringer


Danske temperaturrekorder i 2006 i celsius grader

Måned Normaltemperatur Gammel rekord Ny rekord

• Juli

• September

• Oktober

• November

• December

• Efterår

15,6

12,7

9,1

4,7

1,6

8,8

19,5 (1994)

16,2 (1999)

12,0 (2001)

7,7 (1938)

5,1 (1934)

11,0 1949)

Tabel 25.1 Danske temperaturrekorder 2006. Kilde: DMI, 2007.

19,8

16,2

12,2

8,1

7,0

12,2


100

80

60

40

20

0

%

Nordamerika

Regionalt energiforbrugsmønster

Syd- og

centralamerika

Europa

og

Eurasien

Mellemøsten

Afrika Asien og

Stillehavs

området

Olie Naturgas Kul Atomenergi Vandkraft

Figur 25.1. Regionalt energiforbrugmønster i verden fordelt på regioner.

Kilde: Energistatistik 2005, Energistyrelsen, side 46.


Ozonlaget

bliver

tyndere

Mangel på

ferskvand

Globale miljøproblemer

Generel

forurening

Fig. 25.2 De 5 globale miljøproblemer.

Drivhuseffekten

Fældning

af skove


Drivhuseffekten

Fig. 25.3 Drivhuseffekten.

Jorden opvarmes med store konsekvenser for menneske og natur.


Tons pr.

indbygger

20

15

10

5

0

CO 2 udslip

Tjekkiet

Holland

Danmark

Belgien

Estland

Finland

Canada

Australien

Figur 25.4 Udvalgte landes CO 2 udslip.

Kilde: Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelse.

USA


Miljøskatter 2005 i mia. kr.

Forureningsskatter 2,8 mia.

Energiskatter 36,4 mia.

Transportskatter 34,0 mia.

Ressourceskatter 1,6 mia.

I alt 74,7 mia.

Tabel 25.2 Miljøskatter 2005.

Kilde: Samfundsstatistik 2006. Columbus 2006.

More magazines by this user
Similar magazines