Figurer til Trojkas Samfundsfag niveau E, D og C 2. udgave - trojka.dk
02.09.2013 • Views
Share Embed Flag

Figurer til Trojkas Samfundsfag niveau E, D og C 2. udgave - trojka.dk

Figurer til Trojkas Samfundsfag niveau E, D og C 2. udgave - trojka.dk

Figurer til Trojkas Samfundsfag niveau E, D og C 2. udgave - trojka.dk

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
itrojka.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

START NOW

Middellevetid<br />

Danmark 77,2 år<br />

Sverige 80,0 år<br />

Norge 79,4 år<br />

Figur <strong>2.</strong>1 Middellevetid i de skandinaviske lande.

120<br />

Gram<br />

80<br />

40<br />

Rugbrød pr. person pr. dag<br />

0 1985 1990 1995 2000 2006<br />

Figur <strong>2.</strong>2 Forbruget af rugbrød fra 1985-2006.<br />

Landbrugsrådet <strong>og</strong> Politiken, 10. nov. 2006

Landbrugssamfund<br />

Ca. 1000-1900<br />

Far, mor <strong>og</strong> børn arbejder<br />

sammen på gården<br />

Børnene lærer<br />

af forældrene<br />

Arbejde <strong>og</strong> fritid kan<br />

ikke adskilles på gården<br />

Børn arbejder fra 7 år.<br />

Ingen rettigheder<br />

Udenadslære. Få år i<br />

skole<br />

Arbejdet nødvendigt for<br />

at kunne leve<br />

Samfundstyper<br />

Industrisamfund<br />

1900-1960<br />

Far arbejder ude<br />

Børnene opdrages af<br />

mor<br />

8 timers arbejde<br />

Børn lærer disciplin i<br />

skolen. Børn kan straffes<br />

Klasseundervisning.<br />

Skolegang 7-9 år<br />

Arbejdet middel <strong>til</strong> at<br />

holde fri<br />

Informationssamfund<br />

1960-<br />

Begge forældre arbejder<br />

ude<br />

Børnene opdrages delvist<br />

af andre<br />

Man arbejder ind<strong>til</strong><br />

opgaven er løst<br />

Børns rettigheder<br />

respekteres<br />

Gruppe- <strong>og</strong><br />

projektarbejde<br />

Arbejde lige så spændende<br />

som fritid<br />

Figur <strong>2.</strong>3 Sammenligning mellem landbrugs-, industri- <strong>og</strong> informationssamfund.

Hvad ødelægger et samliv?<br />

• Utroskab<br />

• Alkohol<br />

• Uærlighed<br />

• For lidt tid <strong>til</strong> hinanden<br />

• Dårligt sexliv<br />

• Skænderier<br />

• Problemer med børnene<br />

71%<br />

63%<br />

62%<br />

34%<br />

34%<br />

29%<br />

17%<br />

Figur <strong>2.</strong>4 Tallet giver ikke 100 % i alt, da<br />

man kan angive flere muligheder.<br />

Kilde: Kristeligt Dagblad 28. oktober 2006.

Andre<br />

børn<br />

Daginstitutionens<br />

personale<br />

Sommerfuglemodellen<br />

Uden for familien<br />

I familien<br />

Barn<br />

Tegnforklaring = sociale relationer <strong>til</strong> hinanden<br />

Far<br />

Mor<br />

Figur <strong>2.</strong>5 Barnet i dobbeltsocialiseringen. Bygger på sommerfuglemodellen i<br />

Dencik <strong>og</strong> Schultz-Jørgensen: Børn <strong>og</strong> familien i det postmoderne samfund.<br />

Reitzel 1999 side 246.

Ufaglært<br />

Faglært<br />

Social baggrund <strong>og</strong> forbrug<br />

Forældres uddannelse Typisk forbrug som 40-årig<br />

Videregående<br />

Akademisk videregående<br />

Figur <strong>2.</strong>6 Social baggrund <strong>og</strong> forbrug.<br />

Kilde: Politiken 25. november 2006.<br />

184.000 kr.<br />

195.000 kr<br />

203.000 kr.<br />

210.000 kr.

Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling:<br />

Socialgruppe 1<br />

Socialgruppe 2<br />

Socialgruppe 3<br />

Socialgruppe 4<br />

Socialgruppe 5<br />

Akademikere, store<br />

selvstændige <strong>og</strong> højere<br />

funktionærer (9%)<br />

Selvstændige med 6-20<br />

ansatte <strong>og</strong> ledere med<br />

11-50 underordnede (14%)<br />

Selvstændige med 0-5 ansatte,<br />

gårdejere <strong>og</strong> ledere med<br />

1-10 underordnede (28%)<br />

Faglærte arbejdere <strong>og</strong> funktionærer (31%)<br />

Ufaglærte (18%)<br />

Figur <strong>2.</strong>7 Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling.

Den danske<br />

befolkning<br />

Figur <strong>2.</strong>8 Ops<strong>til</strong>ling af de 4 livsformer<br />

Livsformer:<br />

Selvstændig<br />

Lønarbejder<br />

Karriere<br />

Husmoder <strong>og</strong><br />

bagland

Minervamodellen<br />

BLÅ<br />

VIOLET<br />

Moderne<br />

GRØN<br />

Materialistisk GRÅ<br />

Idealistisk<br />

Traditionel<br />

ROSA<br />

Figur <strong>2.</strong>9 Minervamodellen.<br />

Kilde: Henrik Dahl; Hvis din nabo var en bil. Akademisk forlag 2005.

Begreber i indvandrerdebatten<br />

Familiesammenførte<br />

Efterkommere<br />

Danskere<br />

med udenlandskbaggrund<br />

Asylansøgere<br />

Indvandrere<br />

<strong>og</strong> udlændinge<br />

Fig. 3.1 Opdeling af indvandrere i forskellige grupper.<br />

Udenlandske<br />

statsborgere<br />

Afviste<br />

asylansøgere<br />

Flygtninge

Udenfor arbejdsstyrken<br />

antal<br />

Udenfor arbejdsstyrken<br />

%<br />

16-64 årige udenfor arbejdsstyrken<br />

Vestlige lande<br />

Mænd Kvinder<br />

14.990<br />

31<br />

18.954<br />

38<br />

40.611<br />

Fig. 3.2 16-64-årige udenfor arbejdsstyrken.<br />

Kilde: Samfundsstatistik 2006 side 1<strong>2.</strong> Columbus 2006.<br />

Ikke vestlige lande<br />

Mænd Kvinder<br />

39<br />

53.943<br />

52<br />

Danskere<br />

Mænd Kvinder<br />

276.498<br />

17<br />

355.693<br />

22

Indvandrere <strong>og</strong> efterkommeres valg af ægteskabspartner (%)<br />

Personer bosat i udlandet<br />

Indvandrere<br />

Efterkommere<br />

Danskere<br />

Mænd<br />

2001 2004<br />

70<br />

15<br />

4<br />

11<br />

Fig. 3.3 Indvandrere <strong>og</strong> efterkommeres valg af ægteskabspartner.<br />

Kilde: Samfundsstatistik 2006. Columbus 2006.<br />

47<br />

27<br />

9<br />

15<br />

Kvinder<br />

2001 2004<br />

54<br />

20<br />

4<br />

22<br />

34<br />

32<br />

8<br />

26

Danskernes holdninger <strong>til</strong> flygtninge <strong>og</strong> indvandrere<br />

1. Det er godt at det danske samfund er blevet mere åbent overfor fremmede kulturer <strong>og</strong> skikke:<br />

Helt enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51%<br />

Delvis enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23%<br />

Hverken enig eller uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12%<br />

Delvis uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7%<br />

Helt uenig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7%<br />

Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1%<br />

<strong>2.</strong> Vi skal i Danmark værne om vore nationale skikke:<br />

Helt enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59%<br />

Delvis enig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22%<br />

Hverken enig eller uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12%<br />

Delvis uenig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4%<br />

Helt uenig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3%<br />

Ved ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0%<br />

3. Mener du, at indvandrere skal have lov <strong>til</strong> at være selvstændige næringsdrivende på lige fod med danskerne?<br />

Ja. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96%<br />

Nej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3%<br />

Ved ikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1%<br />

Fig. 3.4 Danskernes holdninger <strong>til</strong> flygtninge <strong>og</strong> indvandrere.<br />

Kilde: J.P.Frølund Thomsen. Teknisk rapport vedrørende danskernes holdninger <strong>til</strong><br />

flygtninge <strong>og</strong> indvandrere. Århus Universitet 2006.

En rigtig dansker<br />

For at være rigtig dansk er det vigtigt at: Ja-procent<br />

a) være dansk statsborger<br />

b) have levet det meste af sit liv i Danmark<br />

c) være født i Danmark<br />

d) have dansk familiebaggrund<br />

e) være kristen<br />

f) kunne tale dansk<br />

g) føle sig dansk<br />

h) respektere danske politiske institutioner <strong>og</strong> love<br />

Enig i følgende udsagn: Ja-procent<br />

a) jeg vil hellere være statsborger i Danmark end i n<strong>og</strong>et andet<br />

land<br />

b) alt i alt er Danmark et bedre land end de fleste andre<br />

c) folk bør støtte deres land selv når det gør n<strong>og</strong>et forkert<br />

d) der er visse ting ved Danmark i dag som gør, at jeg skammer<br />

mig over Danmark<br />

e) jeg er ofte mindre stolt af Danmark, end jeg kunne ønske mig<br />

Figur 4.1 En rigtig dansker. Dansk Identitet.<br />

Kilde: Johannes Andersen, Aalborg Universitetscenter 2004.<br />

85<br />

73<br />

67<br />

58<br />

33<br />

97<br />

95<br />

90<br />

81<br />

43<br />

40<br />

54<br />

38

Mest <strong>til</strong>fredse<br />

Danmark<br />

Schweiz<br />

Østrig<br />

Island<br />

Finland<br />

Mindst <strong>til</strong>fredse<br />

Armenien<br />

Ukraine<br />

Moldavien<br />

Zimbabwe<br />

Tanzania<br />

Fig. 4.2 Mest <strong>til</strong>fredse, mindst <strong>til</strong>fredse. Kilde: World database of Happiness. 2005.

Livskvalitet<br />

1. Norge<br />

<strong>2.</strong> Island<br />

3. Australien<br />

4. Irland<br />

5. Sverige<br />

6. Canada<br />

7. Japan<br />

8. USA<br />

9. Schweiz<br />

10. Holland<br />

11. Finland<br />

1<strong>2.</strong> Luxembourg<br />

13. Belgien<br />

14. Østrig<br />

15. Danmark<br />

Fig. 4.3 FN’s indeks for<br />

livskvalitet (HDI), UNDP<br />

2006.

Indplacering af 15 lande efter individualisme/kollektivisme<br />

1. USA<br />

<strong>2.</strong> Storbritannien<br />

3. Danmark<br />

4. Finland<br />

5. Indien<br />

6. Argentina<br />

7. Tyrkiet<br />

8. Portugal<br />

9. Singapore<br />

10. Sy<strong>dk</strong>orea<br />

11. Thailand<br />

1<strong>2.</strong> Peru<br />

13. Indonesien<br />

14. Panama<br />

15. Guatemala<br />

Fig. 4.4 Hitliste om individualisme <strong>og</strong> kollektivisme.<br />

Kilde: Geert Hofstede: Kulturer <strong>og</strong> organisationer. Handelshøjskolens Forlag 1999 side 78.

Kollektivistisk<br />

Børn lærer at tænke i ”Vi” form.<br />

Mennesker fødes ind i grupper der<br />

beskytter en.<br />

Overtrædelser af regler bringer skam<br />

over en selv <strong>og</strong> gruppen.<br />

Identitet har basis i ens sociale netværk.<br />

Ved ansættelse <strong>og</strong> forfremmelse<br />

tages den ansattes egen gruppe<br />

med i betragtning.<br />

Forholdet arbejdsgiver-ansat anses som<br />

en familiær forbindelse.<br />

Ledelse er ledelse af grupper.<br />

Individualistisk<br />

Børn lærer at tænke i ”Jeg” form.<br />

Man opdrages <strong>til</strong> at sørge for sig selv.<br />

Overtrædelse af regler fører <strong>til</strong> skyldfølelse<br />

<strong>og</strong> tab af selvrespekt.<br />

Identitet har basis i den enkelte.<br />

Ansættelser <strong>og</strong> forfremmelser<br />

foretages udelukkende på baggrund<br />

af færdigheder.<br />

Forholdet ledelse-ansatte er en<br />

kontrakt, der skal give fordele for<br />

begge parter.<br />

Ledelse er ledelse af enkeltindivider.<br />

Fig. 4.5 Ops<strong>til</strong>ling af kollektivisme-individualisme.<br />

Kilde: Geert Hofstede: Kulturer <strong>og</strong> organisationer. Handelshøjskolens Forlag 1999.

Konkurrencedemokrati<br />

• Politiske eliter kæmper om magten<br />

gennem konkurrence om stemmerne<br />

• Befolkningen deltager kun gennem<br />

valghandlingen<br />

Fig. 5.1 Sammenligning af konkurrence- <strong>og</strong> deltagelsesdemokrati.<br />

Deltagelsesdemokrati<br />

• Alle borgere deltager i den politiske<br />

beslutningsproces<br />

• Borgerne deltager i beslutninger på<br />

mange planer

Religionsfrihed<br />

Foreningsfrihed<br />

De borgerlige rettigheder<br />

Forsamlingsfrihed<br />

Den<br />

personlige<br />

frihed<br />

Repræsentativt<br />

demokrati<br />

Boligens<br />

ukrænkelighed<br />

Ytrings- <strong>og</strong><br />

trykkefrihed<br />

Fig. 5.2 De borgerlige rettigheder i det danske demokrati.<br />

Ejendomsrettens<br />

ukrænkelighed

Den lovgivende magt<br />

(Folketinget)<br />

Fig. 5.3 Statsmagtens opdeling i tre dele.<br />

Statsmagtens tredeling<br />

Den udøvende magt<br />

(Regeringen)<br />

Den dømmende magt<br />

(Domstolene)

Et-parti<br />

regering<br />

Fig. 5.4 Regeringstyper.<br />

Antal<br />

partier<br />

Koalitionsregering<br />

Regeringstyper<br />

Samlingsregering<br />

Regeringstyper<br />

Mindretalsregering<br />

Antal<br />

folketingsmedlemmer<br />

Flertalsregering

Periode<br />

1981-1982<br />

1982-1984<br />

1984-1987<br />

1987-1990<br />

1990-1993<br />

1993-1994<br />

1994-1996<br />

1996-1998<br />

1998-2001<br />

2001-2005<br />

2005-<br />

Fig. 5.5 Regeringer siden 1981.<br />

Regeringer siden 1981<br />

Partier i regeringen Mandater<br />

Socialdemokraterne<br />

Konservative, Venstre,<br />

Centrum-Demokraterne<br />

<strong>og</strong> Kristeligt Folkeparti<br />

Konservative, Venstre,<br />

Centrum-Demokraterne<br />

<strong>og</strong> Kristeligt Folkeparti<br />

Konservative, Venstre<br />

<strong>og</strong> Radikale Venstre<br />

Konservative <strong>og</strong> Venstre<br />

Socialdemokraterne,<br />

Radikale Venstre,<br />

Centrum-Demokraterne<br />

<strong>og</strong> Kristeligt Folkeparti<br />

Socialdemokraterne,<br />

Radikale Venstre <strong>og</strong><br />

Centrum-Demokraterne<br />

Socialdemokraterne<br />

<strong>og</strong> Radikale Venstre<br />

Socialdemokraterne<br />

<strong>og</strong> Radikale Venstre<br />

Venstre <strong>og</strong> Konservative<br />

Venstre <strong>og</strong> Konservative<br />

59<br />

65<br />

77<br />

67<br />

59<br />

89<br />

75<br />

70<br />

70<br />

72<br />

70<br />

Statsminister<br />

Anker Jørgensen<br />

Poul Schlüter<br />

Poul Schlüter<br />

Poul Schlüter<br />

Poul Schlüter<br />

Poul Nyrup Rasmussen<br />

Poul Nyrup Rasmussen<br />

Poul Nyrup Rasmussen<br />

Poul Nyrup Rasmussen<br />

Anders F<strong>og</strong>h Rasmussen<br />

Anders F<strong>og</strong>h Rasmussen

Fordele <strong>og</strong> ulemper ved decentralisering<br />

Fordele<br />

Ulemper<br />

• Borgerne bestemmer selv deres ydelser<br />

• Serviceydelser <strong>til</strong>passes borgernes<br />

ønsker<br />

• Borgerne kan søge derhen, hvor ydelser<br />

<strong>og</strong> skat er mindst<br />

• Borgerne bliver mere aktive, når de<br />

bestemmer mere selv<br />

Fig. 5.6 Fordele <strong>og</strong> ulemper ved decentralisering.<br />

• I trængselstider kan kommuner finde<br />

på at sætte ydelser ned<br />

• Decentralisering kan skabe for store<br />

uligheder<br />

• Lokalt selvstyre kan føre sin egen<br />

økonomiske politik. Det kan skade<br />

statens økonomi<br />

• Decentralisering skader stordrift

Lemvig<br />

Fanø<br />

Struer<br />

Thisted<br />

Holstebro<br />

Vejen<br />

Jammerbugt<br />

Vesthimmerlands<br />

Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande<br />

Varde<br />

Danmark delt op i de nye regioner <strong>og</strong> kommuner<br />

Morsø<br />

Herning<br />

Esbjerg<br />

Tønder<br />

Skive<br />

Billund<br />

Viborg<br />

Vejle<br />

Haderslev<br />

Aabenraa<br />

Silkeborg<br />

Kolding<br />

Fredericia<br />

Aalborg<br />

Rebild<br />

Hjørring<br />

Mariagerfjord<br />

Favrskov<br />

Skanderborg<br />

Horsens<br />

Hedensted<br />

Sønderborg<br />

Middelfart<br />

Brønderslev<br />

Randers<br />

Århus<br />

Assens<br />

Odder<br />

Frederikshavn<br />

Nordfyns<br />

Syddjurs<br />

Odense<br />

Faaborg-Midtfyn<br />

Ærø<br />

Samsø<br />

Norddjurs<br />

Kerteminde<br />

Nyborg<br />

Svendborg<br />

Langeland<br />

Læsø<br />

Kalundborg<br />

Slagelse<br />

Lolland<br />

Odsherred<br />

Holbæk<br />

Sorø<br />

Høje-Taastrup<br />

Greve<br />

Furesø<br />

Hørsholm<br />

Gladsaxe<br />

Herlev<br />

Ballerup<br />

Glostrup<br />

Frederiksberg<br />

Albertslund Rødovre<br />

Københavns<br />

Guldborgsund<br />

Gribskov<br />

Solrød<br />

Køge<br />

Faxe<br />

Rudersdal<br />

Frederiksværk-Hundested<br />

Fredensborg<br />

Hillerød<br />

44.551<br />

Ringsted<br />

Næstved<br />

Allerød<br />

Brøndby<br />

Vallensbæk<br />

Ishøj<br />

Frederikssund<br />

Egedal<br />

Roskilde<br />

Lejre<br />

Vordingborg<br />

Lyngby-Taarbæk<br />

Fig. 5.7 De 5 regioner med hovedsæder i Aalborg, Viborg, Vejle, Sorø <strong>og</strong> Hillerød.<br />

Hvidovre<br />

Gentofte<br />

Stevns<br />

Bornholms<br />

Tårnby<br />

Helsingør<br />

Christiansø<br />

Dragør

Stat<br />

• Forsvaret<br />

• Højere uddannelser<br />

• Motorveje<br />

• Centraladministration<br />

• Kgl. Teater, Museer<br />

• Erhvervskoler<br />

• Gymnasier<br />

• T<strong>og</strong>trafik, grænser<br />

• Skat<br />

Opgavefordeling<br />

Region Kommune<br />

• Sygehuse<br />

• Specialinstitutioner<br />

• Visse miljø- <strong>og</strong><br />

naturopgaver<br />

• Psykiatri <strong>og</strong><br />

sygesikring<br />

• Visioner for kulturen<br />

• Social- <strong>og</strong> sundhedsområdet<br />

(Specialopgaver)<br />

• Regional udvikling<br />

• Regionale trafikselskaber<br />

Fig. 5.8 Opgavefordeling mellem stat, regioner <strong>og</strong> kommuner.<br />

• Folkeskolen<br />

• Plejehjem<br />

• Natur <strong>og</strong> miljø<br />

• Resten af vejene<br />

• Hjemmesygepleje<br />

• Museer <strong>og</strong><br />

musikskoler<br />

• Folkeskolen<br />

(Specialundervisning)<br />

• Lokal erhvervsservice<br />

• Deltager i regionstrafik

Direktør for bygninger,<br />

nyt rådhus <strong>og</strong><br />

kvalitetssikring<br />

Viborg Kommunes organisationsplan<br />

Borgmester<br />

Kommunaldirektør<br />

Vice-kommunaldirektør<br />

Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir. Dir.<br />

Byråd<br />

Økonomi<br />

Personale<br />

Børne- <strong>og</strong> Ungdom<br />

Kultur<br />

Miljø<br />

Teknik<br />

Social<br />

Beskæftigelse<br />

Fig. 5.9 Viborg kommunes organisationsplan, www.viborg.<strong>dk</strong>, 2007.<br />

Stabsafdelinger<br />

Plan- <strong>og</strong> Udviklingsafd.<br />

Projektudviklingsafd.<br />

Kommunikationsafd.<br />

Stabsfunktioner<br />

Borgerservice<br />

IT-afdeling<br />

Beredskab<br />

Tværgående<br />

forvaltninger<br />

Forvaltninger

Danmarkshuset (135 m 2 ), kr.<br />

Frederiksberg<br />

Gladsaxe<br />

Skanderborg<br />

Sydals<br />

Hanstholm<br />

Sundsøre (ved Skive)<br />

Tabel 5.1 Danmarkshuset,<br />

www.danmarkshuset.<strong>dk</strong>, 2007.<br />

6.115.111<br />

4.045.132<br />

<strong>2.</strong>62<strong>2.</strong>238<br />

1.480.456<br />

928.231<br />

750.742

2007<br />

1995<br />

1990<br />

1980<br />

1970<br />

1960<br />

1950<br />

1940<br />

1930<br />

1920<br />

1910<br />

1900<br />

1890<br />

1880<br />

Enhedslisten<br />

1989<br />

VS<br />

1870 1871<br />

Udviklingen af de politiske partier<br />

Socialistisk<br />

Folkeparti<br />

SF<br />

1967<br />

1959<br />

DKP<br />

Socialdemokraterne<br />

1919<br />

Radikale<br />

Venstre<br />

Figur 6.1 Udviklingen af de politiske partier 1870-2007.<br />

Konservative<br />

Højre<br />

Konservative<br />

1915<br />

Venstre Dansk<br />

Folkeparti<br />

1905<br />

Radikale<br />

1870<br />

1995<br />

1972<br />

Fremskridtspartiet

Statens rolle<br />

Frihed<br />

Fordeling<br />

af goder<br />

Den enkelte<br />

<strong>og</strong> gruppen<br />

Sammenligning af de tre hovedideol<strong>og</strong>ier<br />

Liberalismen<br />

Konservatismen<br />

Lille stat. Kun tage sig af<br />

det allervigtigste.<br />

Personlig <strong>og</strong> økonomisk<br />

frihed er det bedste.<br />

Ulighed er en naturlig<br />

ting.<br />

Den enkelte kommer<br />

først.<br />

Beskytte borgerne.<br />

Sikre lov <strong>og</strong> orden.<br />

Personlig frihed under<br />

ansvar.<br />

Ulighed naturlig men<br />

rigdom forpligter.<br />

Den enkelte kommer<br />

først, men hensyntagen<br />

<strong>til</strong> de svage.<br />

Figur 6.2 Sammenligning af de tre hovedideol<strong>og</strong>ier.<br />

Socialisme<br />

Stærk stat. Sikre velfærd<br />

<strong>og</strong> fordeling af goder.<br />

Frihed fås sammen med<br />

andre.<br />

Lighed <strong>til</strong>stræbes.<br />

Ejendomsretten spredes.<br />

Solidaritet med andre<br />

kommer før en selv.

Socialdemokraterne<br />

Radikale Venstre<br />

Konservative<br />

Socialistisk Folkeparti<br />

Dansk Folkeparti<br />

Venstre<br />

Enhedslisten<br />

Partiernes medlemstal i tusinder<br />

1960 1980<br />

259<br />

35<br />

109<br />

3<br />

193<br />

101<br />

10<br />

45<br />

5<br />

95<br />

2005<br />

Figur 6.3 Partiernes medlemstal 1960-2005. Kilde Samfundsstatistik 2006. Columbus 2006.<br />

57<br />

10<br />

19<br />

9<br />

7<br />

65<br />

2

Stram politik<br />

• Stop for indvandring<br />

• Hård straf <strong>til</strong> kriminelle<br />

• Miljø med måde<br />

• Indvandrere er velkomne<br />

• Kriminelle skal i behandling<br />

• Miljø for enhver pris<br />

Blød politik<br />

Værdipolitik<br />

• SF<br />

• Enhedslisten<br />

Venstreorienteret<br />

• Staten skal eje produktionsmidler<br />

• Store in<strong>dk</strong>omstforskelle skal udlignes<br />

• Velfærdsstaten er for alle<br />

• Dansk Folkeparti<br />

Midten<br />

• Venstre<br />

• Konservative<br />

• Socialdemokraterne<br />

• Radikale<br />

• Privateje er vigtigst<br />

• Skatten på høje in<strong>dk</strong>omster skal ned<br />

• Kun de svageste skal hjælpes<br />

Højreorienteret<br />

Fig. 6.4 Partiernes indbyrdes placering på to akser.<br />

Kilde: Adapteret efter Jørgen Goul Andersen: Ny politik, Politiken 3. februar 2005.<br />

Økonomisk<br />

politik<br />

(venstre-højre)

Minervamodellen<br />

Moderne<br />

Materialistisk<br />

A<br />

Idealistisk<br />

V C<br />

B<br />

DF<br />

Traditionel<br />

Fig. 6.5 Partiernes placering i Minervamodellen.<br />

F<br />

Enh.

Aktørerne i den politiske beslutningsproces<br />

EU<br />

Interesseorganisationer<br />

Embedsmænd<br />

Vælgere<br />

Politiske<br />

beslutninger<br />

Pressen<br />

Fig. 7.1 Aktørerne i den politiske beslutningsproces.<br />

Partiet<br />

Ministerier<br />

Eksperter

Storkredse<br />

Ops<strong>til</strong>lingskredse<br />

Antallet af kandidater<br />

pr. parti pr. storkreds<br />

Valgkredse<br />

2007 før<br />

17<br />

98<br />

6<br />

Fig. 7.2 Valgkredsreformen sammenlignet<br />

med reglerne før 2007.<br />

2007 efter<br />

10<br />

92<br />

9

Partier<br />

Folketingsvalg - fordeling af mandater<br />

1994 1998 2001<br />

Socialdemokraterne<br />

Det Radikale Venstre<br />

Det Konservative Folkeparti<br />

Centrum-Demokraterne<br />

Socialistisk Folkeparti<br />

Dansk Folkeparti<br />

Kristendemokraterne<br />

Venstre<br />

Fremskridtspartiet<br />

Enhedslisten<br />

Tabel 7.1 Resultaterne af folketingsvalgene 1994-2005.<br />

De 175 mandater i Danmark.<br />

62<br />

8<br />

27<br />

5<br />

13<br />

-<br />

-<br />

42<br />

11<br />

6<br />

175<br />

63<br />

7<br />

16<br />

8<br />

13<br />

13<br />

4<br />

42<br />

4<br />

5<br />

175<br />

52<br />

9<br />

16<br />

-<br />

12<br />

22<br />

4<br />

56<br />

-<br />

4<br />

175<br />

2005<br />

47<br />

17<br />

18<br />

-<br />

11<br />

24<br />

-<br />

52<br />

-<br />

6<br />

175

Kontakt<br />

med<br />

vælgerne<br />

Kontakt<br />

med presse<br />

Fig. 7.3 En politikers arbejdsopgaver.<br />

En politikers arbejdsopgaver<br />

Folketingsarbejdet<br />

- udvalg,<br />

rejser <strong>og</strong> møder i<br />

Folketinget<br />

En<br />

politikers<br />

arbejdsområder<br />

Arbejde i<br />

valgkredsen<br />

Bestyrelsesposter<br />

Tillidsposter<br />

i<br />

partiet

Startfase<br />

Ønsker om en lovgivning fra medier,<br />

befolkning, interesseorganisationer.<br />

Folketingsfase<br />

1. Behandling<br />

<strong>2.</strong> Behandling<br />

3. Behandling<br />

Offentliggørelse<br />

Gennemførelsesfase<br />

Bekendtgørelse<br />

Fig. 7.4 Gennemførelse af en lov i Folketinget.<br />

Gennemførelse af en lov<br />

Fremsættelse af lovforslag<br />

Udvalgsbehandling<br />

Udvalgsbehandling

Folkeafstemning<br />

ved ny lov<br />

Fig. 7.5 Mindretalsgarantier.<br />

Mindretalsgarantier<br />

Udskydelse<br />

af ny lov<br />

Mindretalsgarantier<br />

Afgivelse af<br />

suverænitet<br />

Ekspropriation

Fig. 9.1 Domstolenes opbygning.<br />

Opbygningen af domstolene<br />

Højesteret i København<br />

Landsretterne i Viborg<br />

(Vestre Landsret) <strong>og</strong><br />

København (Østre Landsret)<br />

24 Byretter fordelt<br />

over hele landet

Spænding<br />

Kriminalitetens årsager<br />

Situationsbestemt<br />

kriminalitet<br />

Fig. 9.2 Årsager <strong>til</strong> at der begås kriminalitet.<br />

Biol<strong>og</strong>i<br />

Kriminalitet<br />

Gruppekultur<br />

Økonomi<br />

<strong>og</strong> sociale<br />

forhold

Beskyttelse<br />

Figur 9.3 Årsager <strong>til</strong> at vi straffer.<br />

Årsager <strong>til</strong> at vi straffer<br />

Straffelse<br />

af kriminel<br />

Afskrækkelse<br />

Hævn Genopdragelse

Anmeldte straffelovsovertrædelser<br />

Straffelovsovertrædelser<br />

Sædelighedsforbrydelser<br />

Heraf: Voldtægt<br />

Blufærdighedskrænkelse<br />

Voldsforbrydelser<br />

Heraf: Vold <strong>og</strong> lign. mod offentlig myndighed<br />

Manddrab <strong>og</strong> forsøg på manddrab<br />

Vold mod privat person<br />

Ejendomsforbrydelser<br />

Heraf: Dokumentfalsk<br />

Indbrud<br />

Tyveri<br />

Røveri<br />

Hærværk<br />

Andre forbrydelser<br />

Heraf: Salg <strong>og</strong> smugling af narkotika<br />

Tabel 9.1 Anmeldte lovovertrædelser af straffeloven.<br />

Kilde: Statistisk Årb<strong>og</strong> 2006, Danmarks Statistik 2006.<br />

43<strong>2.</strong>704<br />

<strong>2.</strong>799<br />

475<br />

1.585<br />

18.777<br />

<strong>2.</strong>932<br />

68<br />

11.115<br />

403.407<br />

3.895<br />

76.865<br />

168.120<br />

<strong>2.</strong>157<br />

41.434<br />

7.721<br />

961

• Grov narkokriminalitet<br />

•Groft tyveri<br />

• Trusler mod vidner<br />

• Voldtægt<br />

• Simpel vold<br />

• Grove <strong>til</strong>fælde af biltyveri<br />

• Særlig grov vold<br />

• Uagtsom betydelig personskade<br />

• Menneskesmugling<br />

Straffens længde<br />

Op <strong>til</strong> 16 års fængsel<br />

Op <strong>til</strong> 6 års fængsel<br />

Op <strong>til</strong> 8 års fængsel<br />

Op <strong>til</strong> 8 års fængsel<br />

Op <strong>til</strong> 3 års fængsel<br />

Op <strong>til</strong> 4 års fængsel<br />

Op <strong>til</strong> 10 års fængsel<br />

Op <strong>til</strong> 8 års fængsel<br />

Op <strong>til</strong> 8 års fængsel<br />

Tabel 9.2 Oversigt over straflængder i Danmark.<br />

Kilde: Flemming Balvig, Danskernes Syn på straf. Advokatrådet 2006. Side 37.

Befolkningens holdning <strong>til</strong> straf<br />

1. Carsten er på vej hjem fra en fest, <strong>og</strong> kommer i klammeri med to mænd, han tror<br />

bagtaler ham. Han giver den ene et knytnæveslag.<br />

Antallet der tror at, domstolene vil spærre Carsten inde: 10 %<br />

Så mange mener, Carsten burde spærres inde: 20%<br />

Cartsten blev idømt: 60 dages ubetinget fængsel<br />

<strong>2.</strong> Klaus vil tjene lidt penge. 1.000 kr. ved at sælge to breve kokain med hver 0,35 g. i hver.<br />

Han stoppes af politiet da han vil sælge yderligere to pakker.<br />

Antallet der tror, at domstolene vil spærre Klaus inde: 22 %<br />

Så mange mener, Klaus burde spærres inde: 37%<br />

Klaus blev idømt: 80 dages ubetinget fængsel<br />

3. Dennis kører 120 km. i timen på en landevej. CD afspilleren driller. Han kører ind<br />

i et vejtræ, <strong>og</strong> en af vennerne i bilen dør. Dennis var ædru.<br />

Antallet der tror, at domstolene vil spærre Dennis inde: 47 %<br />

Så mange mener, Dennis burde spærres inde: 60 %<br />

Dennis blev idømt: 6 måneders ubetinget fængsel<br />

Tabel 9.3 Befolkningens holdninger <strong>til</strong> straf.<br />

Kilde: Politiken 30. november 2006, Jyllands-Posten 30. november 2006 <strong>og</strong> 3. december 2006.

MetroXpress<br />

Urban<br />

Jyllands-Posten<br />

Politiken<br />

Berlingske Tidende<br />

Ekstra Bladet<br />

BT<br />

Børsen<br />

Kristeligt Dagblad<br />

Information<br />

Avisernes oplagstal<br />

Kristeligt Dagblad<br />

Tabel 10.1 Danske dagblades oplagstal 1. halvdel 2006.<br />

Kilde: Dansk Oplagskontrol. 2006.<br />

Avisoplag<br />

251.000<br />

23<strong>2.</strong>000<br />

149.000<br />

126.000<br />

125.000<br />

104.000<br />

90.000<br />

70.000<br />

27.000<br />

21.000

Hele tv-markedet<br />

Kanal 4 <strong>og</strong><br />

Kanal 5 4%<br />

TV3/-<br />

TV3+ 8%<br />

Andre 13%<br />

DR1/-<br />

DR2 34%<br />

TV2/TV2Zulu/Charlie/Film 41%<br />

Total gennemsnitlig seertid:<br />

2 timer 42 minutter pr. dag<br />

Figur 10.1 TV-stationerns andel af markedet.<br />

Kilde: Markedsføring nr.1, 2007.

• Berlingske Tidende<br />

• Børsen<br />

• Jyllands-Posten<br />

Materialistisk<br />

•BT<br />

• Satellitkanaler<br />

• Ugeaviser<br />

•TV2<br />

Satellitkanaler<br />

(Sport, film,<br />

Blockbuster<br />

lejefilm)<br />

Moderne<br />

Traditionel<br />

• Politiken<br />

• Information<br />

• Kristeligt Dagblad<br />

• DR2<br />

•TV2<br />

•TV3<br />

• Ekstra Bladet<br />

• Ugeaviser<br />

Idealistisk<br />

Figur 10.2 Befolkningens medieforbrug efter Minervamodellen.<br />

Kilde: Henrik Dahl: ”Hvis din nabo var en bil” Akademisk Forlag 2005 <strong>og</strong> Gregers<br />

Friisberg: Politik <strong>og</strong> Økonomi. Columbus 2006 s. 101.

Troværdighed i danske medier<br />

Medie Mediernes troværdighed<br />

80%<br />

81%<br />

77%<br />

47%<br />

37%<br />

10%<br />

8%<br />

Fig 10.3 Udvalgte mediers troværdighed.<br />

Kilde: IFKA. November 2006. Bearbejdet <strong>udgave</strong>.

%<br />

100<br />

Erhvervsfordeling<br />

90<br />

80<br />

Sekundære erhverv<br />

70<br />

60<br />

Tertiære erhverv<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

Primære erhverv<br />

0<br />

1840 1860 1880 1900 1920 1940 1960 1980 2000<br />

Fig. 11.1 Erhvervsfordeling 1840-2006.<br />

Kilde: H Mørch: Befolkningsbeskrivelse, 1973 <strong>og</strong> Statistisk 10 årsoversigt, diverse årgange.

Landbrugssamfund<br />

Dominerende erhverv<br />

Industrisamfund<br />

Servicesamfund<br />

1950 1960 1970 1980<br />

1990<br />

Fig. 11.2 Dominerende erhvervsstruktur i forskellige tidsperioder.<br />

Informations- <strong>og</strong><br />

servicesamfund

3.500.000<br />

3.000.000<br />

<strong>2.</strong>500.000<br />

<strong>2.</strong>000.000<br />

1.500.000<br />

1.000.000<br />

500.000<br />

0<br />

Arbejdsstyrken: <strong>2.</strong>845.000<br />

Arbejdsløse: 135.000<br />

Beskæftigede: <strong>2.</strong>710.000<br />

Arbejdsstyrken<br />

Hele befolkningen: 5.411.000<br />

Uden for arbejdsstyrken: <strong>2.</strong>566.000<br />

Børn<br />

Uddannelsessøgende<br />

Efterlønsmodtagere<br />

Pensionister<br />

Øvrige<br />

Fig. 11.3 Befolkningen fordelt på arbejdsstyrken <strong>og</strong> uden for arbejdsstyrken i 2005.

<strong>2.</strong>900.000<br />

<strong>2.</strong>700.000<br />

<strong>2.</strong>500.000<br />

<strong>2.</strong>300.000<br />

<strong>2.</strong>100.000<br />

1.900.000<br />

1.700.000<br />

Arbejdsstyrken<br />

1.500.000<br />

1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2006<br />

Fig. 11.4 Udviklingen i arbejdsstyrken 1955 – 2006.

100<br />

90<br />

80<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

%<br />

Erhvervsfrekvens<br />

Mænd<br />

Kvinder<br />

20<br />

1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2006<br />

Fig. 11.5 Erhvervsfrekvensen for mænd <strong>og</strong> kvinder 1950 – 2006.<br />

Kilde: Danmarks Statistik. 50 årsoversigten <strong>og</strong> statistikbanken.

Personer med dansk oprindelse<br />

Indvandrere fra ikke-vestlige lande<br />

Efterkommere fra ikke-vestlige lande<br />

Beskæftigelsesfrekvens<br />

Mænd<br />

1997 2005<br />

78,5 77,6<br />

41,4 52,9<br />

53,9 59,5<br />

Kvinder<br />

1997 2005<br />

69,0 71,5<br />

26,8 39,4<br />

50,7 56,6<br />

Tabel 11.1 Beskæftigelsesfrekvens for personer med dansk oprindelse <strong>og</strong> indvandrere.

Hvordan en burger bliver frems<strong>til</strong>let<br />

Fig. 11.6 Der ligger en omfattende arbejdsdeling bag frems<strong>til</strong>lingen af en burger.<br />

F

Erhverv<br />

Landbrug, fiskeri <strong>og</strong> råstofudvinding<br />

Frems<strong>til</strong>ling (industri)<br />

Bygge- <strong>og</strong> anlægsvirksomhed<br />

Handel, hotel <strong>og</strong> restauration<br />

Transport <strong>og</strong> telekommunikation<br />

Finansieringsvirksomhed <strong>og</strong> forretningsservice<br />

Offentlige tjenesteydelser<br />

I alt<br />

Antal beskæftigede i alt (i 1000)<br />

Beskæftigelse på hovederhverv<br />

1950 (%) 1970 (%)<br />

Tabel 11.2 Beskæftigede fordelt på hovederhverv.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.<br />

33<br />

26<br />

6<br />

15<br />

8<br />

3<br />

9<br />

100<br />

1.923<br />

11<br />

29<br />

8<br />

16<br />

7<br />

5<br />

24<br />

100<br />

<strong>2.</strong>380<br />

1990 (%)<br />

6<br />

20<br />

6<br />

17<br />

7<br />

10<br />

34<br />

100<br />

<strong>2.</strong>903<br />

2006 (%)<br />

3<br />

14<br />

7<br />

19<br />

7<br />

15<br />

35<br />

100<br />

<strong>2.</strong>823

1950 2005<br />

Antal landbrug 205.835 48.377<br />

Antal beskæftigede 397.000 85.325<br />

Produktion af korn (1000 tons) 4.181 9.239<br />

Produktion af svinekød (1000 tons) 363 1.988<br />

Tabel 11.3 Antal landbrug <strong>og</strong> landbrugsproduktionen i Danmark 1950 <strong>og</strong> 2005.<br />

Kilde: Samfundsstatistik 2006.

Beskæftigelsen i serviceerhverv <strong>og</strong> bygge- <strong>og</strong> anlæg (1.000)<br />

Serviceerhverv<br />

Bygge- <strong>og</strong> anlæg<br />

840<br />

820<br />

Bygge- <strong>og</strong> anlæg (højre akse)<br />

160<br />

155<br />

820 150<br />

780 145<br />

760<br />

740<br />

Serviceerhverv (venstre akse)<br />

140<br />

135<br />

720<br />

2003 2004 2005<br />

130<br />

2006<br />

Fig. 11.7 Beskæftigelse i serviceerhverv <strong>og</strong> bygge- <strong>og</strong> anlæg 2003 – 2006.<br />

Kilde: AE-Rådet feb. 2007.

%<br />

14<br />

12<br />

10<br />

8<br />

6<br />

4<br />

2<br />

0<br />

1970<br />

Arbejdsløsheden i Danmark<br />

1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006<br />

Fig. 1<strong>2.</strong>1 Arbejdsløsheden i Danmark 1970 – 2007. 2007 er forventede tal.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.

%<br />

16<br />

14<br />

12<br />

10<br />

8<br />

6<br />

4<br />

2<br />

0<br />

1990<br />

Arbejdsløshed mænd <strong>og</strong> kvinder<br />

Mænd<br />

Kvinder<br />

1994 1998 2002 2006<br />

Fig. 1<strong>2.</strong>2 Arbejdsløsheden for mænd <strong>og</strong> kvinder 1990 – 2006.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.

Arbejdsløshed, indvandrere mv.<br />

1995 2005<br />

Ledighedsprocent i alt<br />

Indvandrere<br />

Efterkommere<br />

10,4<br />

35,9<br />

14,2<br />

5,7<br />

16,8<br />

9,1<br />

Tabel 1<strong>2.</strong>1 Arbejdsløshed blandt indvandrere<br />

<strong>og</strong> efterkommere i 1995 <strong>og</strong> 2005.<br />

Kilde: Danmarks Statistik.

22<br />

20<br />

18<br />

16<br />

14<br />

12<br />

%<br />

10<br />

Jun.<br />

2003<br />

Sep.<br />

2003<br />

Dec.<br />

2003<br />

Sæsonudsving i arbejdsløshed<br />

Mar.<br />

2004<br />

Jun.<br />

2004<br />

Sep.<br />

2004<br />

Dec.<br />

2004<br />

Mar.<br />

2005<br />

Fig. 1<strong>2.</strong>3 Arbejdsløsheden for restaurationsfaget 2003 – 2005.<br />

Jun.<br />

2005<br />

Sep.<br />

2005<br />

Dec.<br />

2005<br />

Mar.<br />

2006

Arbejdsløsheden i udvalgte a-kasser (%)<br />

Samtlige arbejdsløshedskasser<br />

El-faget<br />

Sygeplejerske<br />

Faglig Fælles a-kasse (3F)<br />

Ingeniører<br />

Lærere<br />

Restaurationsbranchen<br />

Tabel 1<strong>2.</strong>2 Arbejdsløsheden i udvalgte<br />

a-kasser 2005.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.<br />

6,3<br />

4,4<br />

0,8<br />

10,2<br />

4,4<br />

3,1<br />

14,8

Fig. 1<strong>2.</strong>4 Arbejdsløsheden ge<strong>og</strong>rafisk fordelt i 2005.<br />

Kilde: Statistisk tiårsoversigt 2006.

Opholds<strong>til</strong>ladelser i Danmark<br />

1996 2006<br />

Opholds<strong>til</strong>ladelser i alt<br />

Asylsager<br />

Familiesammenføring<br />

EF/EØS-opholdsbeviser<br />

Beskæftigelsesmæssige grunde<br />

Øvrige grunde<br />

Tabel 1<strong>2.</strong>3 Opholds<strong>til</strong>ladelser i<br />

Danmark 1996 <strong>og</strong> 2006.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.<br />

3<strong>2.</strong>332<br />

8.717<br />

8.727<br />

5.887<br />

1.841<br />

7.160<br />

46.560<br />

1.095<br />

3.594<br />

1<strong>2.</strong>806<br />

16.245<br />

1<strong>2.</strong>820

Strejke <strong>og</strong> lockout<br />

Strejke<br />

Arbejder Arbejdsgiver<br />

Lockout<br />

Fig. 13.1 Strejke <strong>og</strong> lockout er vigtige våben i en arbejdskamp.

Fagbevægelse<br />

Trepartssamarbejdet<br />

Arbejder<br />

Virksomheden<br />

Staten<br />

Fig. 13.2 Trepartssamarbejdet på arbejdsmarkedet.<br />

Arbejdsgiver<br />

Arbejdsgiverforening

HK<br />

Ålborg<br />

HK<br />

Randers<br />

Fig. 13.3 Strukturen i HK.<br />

Fagforbundet HK<br />

4 sektorer:<br />

• HK Handel<br />

• HK Privat<br />

• HK Kommunal<br />

• HK Stat<br />

22 afdelinger<br />

36<strong>2.</strong>000 medlemmer<br />

HK<br />

Næstved<br />

HK<br />

København

Arbejdsmarkedets fællesorganisationer <strong>og</strong> store forbund<br />

LO – Landsorganisationen i Danmark:<br />

HK – Handels- <strong>og</strong> kontorfunktionærernes forbund<br />

3F – Fagligt Fællesforbund<br />

FOA – Fag <strong>og</strong> Arbejde<br />

Dansk Metal<br />

Andre forbund under LO (13 fagforbund)<br />

FTF – Funktionærernes <strong>og</strong> Tjenestemændenes Fællesråd<br />

Ledernes Hovedorganisation<br />

AC – Akademikernes Centralorganisation<br />

Uden for fællesorganisationerne<br />

I alt<br />

Tabel 13.1 De største fagforbund <strong>og</strong> deres medlemstal i 2006.<br />

Note: Medlemstallet er pr. 1. januar 2006.<br />

Kilde: Samfundsstatistik 2006, Columbus.<br />

36<strong>2.</strong>299<br />

350.444<br />

206.476<br />

138.948<br />

281.944<br />

1.338.731<br />

363.094<br />

73.897<br />

165.905<br />

17<strong>2.</strong>717<br />

<strong>2.</strong>114.344

Fagforbund:<br />

Lokale<br />

Fagforeninger:<br />

Det enkelte<br />

medlem:<br />

Fig. 13.4 Strukturen i LO.<br />

Skive<br />

afdeling<br />

Den<br />

ansatte<br />

Struktur i LO<br />

Vejle<br />

afdeling<br />

Den<br />

ansatte<br />

Roskilde<br />

afdeling<br />

Den<br />

ansatte<br />

}<br />

Karteller

Medlemstal i LO <strong>og</strong> Kristelig Fagforening<br />

1999 2006<br />

LO<br />

Kristelig Fagforening<br />

1.478.742<br />

58.766<br />

1.333.731<br />

74.774<br />

Tabel 13.2 Medlemstal i LO <strong>og</strong> Kristelig Fagforening 1999 <strong>og</strong><br />

2006. Kilde: Statistisk Årb<strong>og</strong> 1999 <strong>og</strong> 2006.

Tabte arbejdsdage pr. år<br />

pr. 1.000 beskæftigede<br />

1970-79<br />

1980-89<br />

1990-99<br />

2000-05<br />

261<br />

178<br />

169<br />

39<br />

Tabel 14.1 Antal tabte arbejdsdage på grund<br />

af strejker i Danmark 1970 – 2005.<br />

Kilde: DA <strong>og</strong> Danmarks Statistik.

2300<br />

2200<br />

2100<br />

2000<br />

1900<br />

1800<br />

1700<br />

1600<br />

Timer<br />

1500 1955<br />

Arb. uge<br />

45 timer<br />

Arb. uge<br />

47 timer<br />

+ 3 ugers<br />

ferie<br />

1960<br />

Arb. uge<br />

44 timer<br />

Arb. uge<br />

42,5 timer<br />

Arb. uge<br />

40 timer<br />

+ 4 ugers<br />

ferie<br />

Arbejdstid pr. år<br />

Arb. uge<br />

39 timer +<br />

5 ugers<br />

ferie<br />

Arb. uge<br />

37 timer<br />

Arb. uge 38 timer<br />

6 ugers<br />

ferie<br />

1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005<br />

Fig. 14.1 Aftalt årlig arbejdstid på LO/DA-området, 1955 – 2007.<br />

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsmarkedsrapport 2005.

40<br />

35<br />

30<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0<br />

%<br />

Trivsel i<br />

jobbet<br />

Hvad lægger de mest vægt på i dit job?<br />

Lønnen Udfordringer<br />

Forholdet<br />

<strong>til</strong><br />

kollegaerne<br />

Selve<br />

arbejdet<br />

Faglige<br />

udviklingsmuligheder<br />

Personligeudviklingsmuligheder<br />

Fig. 14.2 Forhold i jobbet, som de ansatte mener er vigtige for jobbet.<br />

Kilde: Dansk Erhverv 2004.<br />

Ansvar Forholdet<br />

<strong>til</strong><br />

chefen

Mindstebetaling<br />

35%<br />

Lønsystemer<br />

Minimalløn<br />

27%<br />

Uden lønsats<br />

22%<br />

Normalløn<br />

16%<br />

ig. 14.3 De fire lønsystemer inden for<br />

O/DA området, 2005.<br />

ilde: Dansk Arbejdsgiverforening 2007.

150<br />

140<br />

130<br />

120<br />

110<br />

100<br />

Realløn<br />

90 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2006<br />

Fig. 14.4 Udviklingen i realløn for industrien 1984 <strong>til</strong> 2006. (1984 = 100).<br />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.

Årsløn for forskellige faggrupper<br />

Faggruppe<br />

Fuldtidsløn (kr.)<br />

Ledelsesarbejde på højt <strong>niveau</strong><br />

Højt kvalifikations<strong>niveau</strong><br />

Mellemhøjt kvalifikations<strong>niveau</strong><br />

Håndværkspræget arbejde<br />

Kontorarbejde<br />

Proces- <strong>og</strong> maskinoperatørarbejde<br />

Arbejde i landbrug <strong>og</strong> gartneri<br />

Andet arbejde<br />

Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde<br />

I alt<br />

624.176<br />

524.389<br />

418.474<br />

33<strong>2.</strong>393<br />

295.333<br />

29<strong>2.</strong>334<br />

287.847<br />

276.120<br />

258.961<br />

344.614<br />

Tabel 14.2 Årsløn for forskellige faggrupper i 2005.<br />

Kilde: DA, Arbejdsmarkedet i tal <strong>og</strong> diagrammer 2005.

Kvinders løn i procent af mænds løn<br />

(privat ansatte)<br />

Arbejde i landbrug <strong>og</strong> gartneri<br />

Kontorarbejde<br />

Salgs- <strong>og</strong> servicearbejde<br />

Proces- <strong>og</strong> maskinoperatørarbejde<br />

Højt kvalifikations<strong>niveau</strong><br />

Håndværkspræget arbejde<br />

Mellemhøjt kvalifikations<strong>niveau</strong><br />

Ledelsesarbejde på højt <strong>niveau</strong><br />

Tabel 14.3 Kvinders løn i pct af mænds løn i 200<strong>2.</strong><br />

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.<br />

100 %<br />

95 %<br />

88 %<br />

86 %<br />

85 %<br />

85 %<br />

80 %<br />

79 %

Gennemsnitlig familiein<strong>dk</strong>omst<br />

Fig. 14.5 Gennemsnitlig familiein<strong>dk</strong>omst før skat i 2004.<br />

Kilde: Statistisk tiårsoversigt 2006.

Individuelle<br />

kvalifikationer<br />

• Formel uddannelse<br />

• Efteruddannelse<br />

• Erfaring<br />

(på arbejdsmarkedet<br />

<strong>og</strong> i virksomheden)<br />

Jobbet<br />

• Arbejdsfunktion<br />

• Arbejdsmarkedssituation<br />

• Ansvars<strong>niveau</strong><br />

Løn<br />

Fig. 14.6 Faktorer der har betydning for lønnen.<br />

Kilde: Baseret på Arbejdsmarkedsrapport 2001, DA.<br />

Arbejdsindsats<br />

• Effektivitet<br />

• Fleksibilitet<br />

• Samarbejdsevne<br />

• Strategisk evne<br />

• Beslutningsevne<br />

Virksomheden<br />

• Branche<br />

• Konkurrencesituation<br />

• Virksomhedens<br />

økonomi<br />

• Ge<strong>og</strong>rafisk<br />

placering

Barselsorlov<br />

Arbejdsmarkedslovgivning<br />

Ferielov<br />

Funktionærloven<br />

Jobcentre<br />

Arbejdsmarkedet<br />

Efterløn<br />

Dagpenge<br />

Uddannelsespligt<br />

Kontanthjælp<br />

Fig. 15.1 Lovgivningsmæssige foranstaltninger på arbejdsmarkedet.

Udlært<br />

Kontingent <strong>til</strong> A-kasse pr. måned<br />

Efterlønsbidrag pr. måned<br />

Dagpenge pr. måned<br />

Tabel 15.1 Kontingent <strong>og</strong> dagpenge for et ledigt<br />

medlem af HK’s A-kasse. Satserne er for 2007.<br />

* D<strong>og</strong> maksimalt 90 % af tidligere indtægt.<br />

412<br />

398<br />

14.798*

Kontanthjælp<br />

Hjemmeboende under 25 år<br />

Udeboende under 25 år<br />

Over 25 år<br />

Har forsørgerpligt for børn<br />

Starthjælp<br />

Kr. pr. måned<br />

<strong>2.</strong>786<br />

5.773<br />

8.959<br />

11.904<br />

5.773<br />

Tabel 15.2 Kontanthjælp for forskellige grupper i 2007.<br />

Efter 6 mdr. på kontanthjælp går unge ned på SU-takst<br />

Kilde: www.borger.<strong>dk</strong>

Antal (1.000)<br />

200<br />

180<br />

160<br />

140<br />

120<br />

100<br />

Efterløn<br />

80<br />

1995 1997 1999 2001 2003 2005 2006<br />

Fig. 15.2 Antal efterlønsmodtagere 1995-2006.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, 2007.

Opsigelsesvarsler<br />

Ansættelsesperiode:<br />

1/2 3 6 9<br />

Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel:<br />

1 3 4 5 6<br />

Fig. 15.3 Opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side ifølge funktionærloven.<br />

År<br />

Måneder

Arbejdsvægring:<br />

At blive hjemme<br />

eller gå hjem uden<br />

gyldig grund<br />

Opførsel:<br />

At kalde chefen<br />

et dumt svin,<br />

gå seriøst<br />

amok mm.<br />

Grove forsømmelser<br />

Overtrædelse<br />

af straffeloven<br />

i arbejdstiden:<br />

f.eks. tyveri, vold<br />

<strong>og</strong> bedrageri<br />

Bortvisning<br />

Overtrædelse<br />

af regler, der er<br />

væsentlige for jobbet:<br />

f.eks. at drikke<br />

alkohol hvor det<br />

er forbudt<br />

Sexchikane<br />

Ulydighed:<br />

At sige nej <strong>til</strong> en<br />

opgave, som man<br />

er ansat <strong>til</strong><br />

Fig. 15.4 Eksempler på forskellige “grove forsømmelser” i jobbet, der hver for sig kan medføre<br />

bortvisning. Kilde: www.hk.<strong>dk</strong>

Mor<br />

Far<br />

Før fødsel<br />

4 uger<br />

Tabel 15.3 Reglerne for barselsorlov.<br />

Regler for barselsorlov<br />

14 uger<br />

2 uger<br />

Efter fødsel<br />

32 ugers<br />

forældreorlov.<br />

Mor <strong>og</strong> far deler<br />

14 ugers<br />

forlænget orlov.<br />

Mor <strong>og</strong> far deler

Indeks 1970=100<br />

700<br />

600<br />

500<br />

400<br />

300<br />

200<br />

100<br />

Verdenshandel <strong>og</strong> -produktion<br />

Verdenshandel<br />

Produktion (BNP)<br />

0<br />

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2006<br />

Fig. 16.1 Indeks for verdenshandlen <strong>og</strong> verdens BNP 1970 – 2006, 1970=100.<br />

Kilde: WTO, International Trade 2006.

1970<br />

Produktion (BNP)<br />

657 mia. kr.<br />

Danmarks produktion (BNP) <strong>og</strong> eksport<br />

Eksport<br />

124 mia. kr.<br />

= 19 %<br />

1990<br />

Produktion (BNP)<br />

916 mia. kr.<br />

Eksport<br />

313 mia. kr.<br />

= 34 %<br />

2006<br />

Produktion (BNP)<br />

1.295 mia. kr.<br />

Eksport<br />

695 mia. kr.<br />

= 54 %<br />

Fig. 16.2 Danmarks produktion (BNP) <strong>og</strong> eksport i 1970, 1990 <strong>og</strong> 2006, i 1995 priser.<br />

Kilde: Danmarks Statistik.

Fig. 16.3 Fra eksport <strong>til</strong> globaliseringsfase.

Selskab<br />

Ford Motor<br />

BP<br />

Roche<br />

Philips<br />

Nokia<br />

Samsung<br />

Land<br />

USA<br />

UK<br />

Schweiz<br />

Holland<br />

Finland<br />

Korea<br />

Seks store globaliserede koncerner<br />

Omsætning, mia. USD<br />

Ansatte<br />

Produkter Udlandet I alt Udlandet I alt<br />

Biler<br />

Olie<br />

Medicin<br />

Elektronik<br />

Teleudstyr<br />

Elektronik<br />

71,0<br />

232,4<br />

24,8<br />

36,1<br />

35,9<br />

55,6<br />

Tabel 16.1 Udvalgte store globaliserede koncerner, 2004.<br />

Kilde: Unctad, World Investment Report 2006.<br />

171,7<br />

285,1<br />

25,1<br />

37,6<br />

36,3<br />

72,6<br />

103.000<br />

86.000<br />

36.000<br />

135.000<br />

31.000<br />

21.000<br />

226.000<br />

103.000<br />

65.000<br />

16<strong>2.</strong>000<br />

54.000<br />

6<strong>2.</strong>000

Lønforskelle<br />

Fig. 16.4 Forskel i timeløn i Danmark, Ungarn <strong>og</strong> Kina.<br />

1 dansk<br />

arbejder<br />

7 ungarnske<br />

arbejdere<br />

20 kinesiske<br />

arbejdere<br />

Timeløn<br />

Faglært arbejder<br />

Gennemsnit<br />

175 kr.<br />

30 kr.<br />

9 kr.

Beskæftigede<br />

80.000<br />

70.000<br />

60.000<br />

50.000<br />

40.000<br />

30.000<br />

20.000<br />

10.000<br />

Beskæftigelse i teks<strong>til</strong>- <strong>og</strong> læderindustrien<br />

0<br />

1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006<br />

Fig. 16.5 Beskæftigelse i teks<strong>til</strong>- <strong>og</strong> læderindustrien 1970 – 2006.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.

700.000<br />

650.000<br />

600.000<br />

550.000<br />

500.000<br />

450.000<br />

400.000<br />

350.000<br />

300.000<br />

Beskæftigede<br />

Beskæftigelsen i industrien<br />

1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006<br />

Fig. 16.6 Beskæftigelse i industrien i Danmark 1970 - 2006.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.

Pris i USD<br />

Pris på 1 megahertz processorkraft<br />

Pris for at sende 1 mia. kbits<br />

1970<br />

7.600<br />

150.000<br />

Tabel 16.2 Pris for ydelse <strong>og</strong> hastighed i USD.<br />

Kilde: The Economist september 2000, <strong>og</strong> Intel 2004.<br />

2003<br />

0,05<br />

0,05

Store<br />

allierede<br />

Små<br />

allierede<br />

DK<br />

USA<br />

Figur 17.1 Det bipolare system 1945-1990.<br />

Det bipolare system<br />

SOVJET

Indien<br />

Figur 17.2 Unipolariteten efter 1991.<br />

Det unipolare system fra 1991<br />

Kina<br />

USA<br />

Japan EU<br />

Rusland

Bushdoktrinen<br />

• USA skal i fremtiden være parat <strong>til</strong> at slå først mod mulige modstandere<br />

• USA vil bekæmpe terror over hele verden<br />

• USA vil kæmpe alene, selv om andre ikke vil være med<br />

• De mellemøstlige lande skal demokratiseres. Det vil give USA større sikkerhed<br />

• USA skal kæmpe for frihandel <strong>og</strong> frie markeder over hele verden<br />

Fig. 17.3 Bushdoktrinen.

Forskellen på de sikkerhedspolitiske synspunkter i Europa <strong>og</strong> USA<br />

Europa USA<br />

• Europæerne tror på FN <strong>og</strong> international<br />

retsorden.<br />

• Europæerne bryder sig ikke om magtanvendelse.<br />

• EU er vores forbillede. Et projekt skabt på<br />

ideen om fred.<br />

• Europæerne elsker fred. Men bruger ikke<br />

mange penge på militæret.<br />

Fig. 17.4 De sikkerhedspolitiske synspunkter i Europa <strong>og</strong> USA.<br />

• USA mener, at international retsorden kan<br />

svække USA. Man må klare sig selv.<br />

• USA erkender, at man må bruge magt for<br />

at få ret.<br />

• EU blev skabt fordi USA beskyttede os med<br />

truslen om brugen af magt mod Sovjet.<br />

• Europæerne forventer, at USA vil forsvare<br />

dem.

Fig. 18.1 EU fra 1. januar 2007.

Told 15%<br />

Told 15%<br />

Idéen ved en toldunion<br />

B&O TV<br />

Fig. 18.2 Ideen ved en toldunion.<br />

B&O TV<br />

B&O TV<br />

Told 15%

Magtens deling<br />

Lovgivende magt<br />

Udøvende magt<br />

Dømmende magt<br />

Rådgivende magt<br />

Magtdeling<br />

Danmark<br />

Folketinget<br />

Regeringen<br />

Domstolene<br />

Fig. 18.3 Magtens tredeling i Danmark <strong>og</strong> i EU.<br />

EU<br />

Parlamentet<br />

Ministerrådet<br />

Det Europæiske Råd<br />

Kommissionen<br />

Unionens domstol<br />

Parlamentet<br />

Rolle i EU<br />

Vedtager lover<br />

<strong>og</strong> regler<br />

EU’s regering<br />

Dømmer<br />

Medbestemmende<br />

blanding af rådgivning<br />

<strong>og</strong> lovgivning

Kommissionen<br />

4. Vedtaget<br />

lov sendes<br />

Beslutningsprocessen i EU<br />

Medlemslande<br />

1. Lovforslag<br />

fremsættes<br />

Fig. 18.4 Beslutningsprocessen i EU (forenklet).<br />

Ministerrådet<br />

3. Udtalelser<br />

<strong>og</strong> afstemning<br />

Parlamentet<br />

<strong>2.</strong> Høring

Land<br />

Parlamentsmedlemmer pr. land<br />

Tyskland<br />

UK, Frankrig, Italien<br />

Polen, Spanien<br />

Rumænien<br />

Holland<br />

Grækenland, Tjekkiet, Belgien,<br />

Ungarn, Portugal<br />

Sverige<br />

Bulgarien, Østrig<br />

Danmark, Slovakiet, Finland<br />

Irland, Litauen<br />

Letland<br />

Slovenien<br />

Estland, Cypern, Luxembourg<br />

Malta<br />

I alt<br />

Tabel 18.1 Medlemmer af Europa-Parlamentet.<br />

Pladser i Europa-<br />

Parlamentet<br />

99<br />

78<br />

54<br />

35<br />

27<br />

24<br />

19<br />

18<br />

14<br />

13<br />

9<br />

7<br />

6<br />

5<br />

785

Europa-parlamentsvalget i Danmark, juni 2004<br />

Procent<br />

Mandater<br />

Socialdemokraterne<br />

Radikale Venstre<br />

Konservative Folkeparti<br />

Socialistisk Folkeparti<br />

Folkebevægelsen mod EU<br />

Junibevægelsen<br />

Venstre<br />

Dansk Folkeparti<br />

Øvrige<br />

I alt<br />

32,6<br />

6,4<br />

11,3<br />

7,9<br />

5,2<br />

9,1<br />

19,4<br />

6,8<br />

1,3<br />

100,0<br />

Tabel 18.2 Resultatet af valget <strong>til</strong> EU-parlamentet i Danmark 2004.<br />

5<br />

1<br />

1<br />

1<br />

1<br />

1<br />

3<br />

1<br />

-<br />

14

Stemmevægte i ministerrådet<br />

Land<br />

Stemmer<br />

Tyskland, Frankrig, Italien, UK<br />

Spanien, Polen<br />

Rumænien<br />

Holland<br />

Belgien, Tjekkiet, Ungarn,<br />

Portugal, Grækenland<br />

Sverige, Østrig, Bulgarien<br />

Danmark, Irland, Litauen,<br />

Slovakiet, Finland<br />

Cypern, Estland, Letland,<br />

Slovenien, Luxembourg<br />

Malta<br />

I alt<br />

Tabel 18.3 Fordeling af stemmer i Ministerrådet.<br />

29<br />

27<br />

14<br />

13<br />

12<br />

10<br />

7<br />

4<br />

3<br />

345

BNP i Euro pr. indbygger<br />

Danmark<br />

UK<br />

Tyskland<br />

Italien<br />

Portugal<br />

Estland<br />

Rumænien<br />

Bulgarien<br />

Tabel 18.4 BNP pr. indbygger i<br />

udvalgte EU-lande.<br />

29.400<br />

29.200<br />

25.400<br />

24.900<br />

17.300<br />

13.200<br />

8.100<br />

8.000

Optagelse i EU <strong>2.</strong> oktober 1972<br />

EU-pakken 27. februar 1986<br />

Maastricht-traktaten <strong>2.</strong> juni 1992<br />

Maastricht + Edinburgh<br />

undtagelser 18. maj 1993<br />

Amsterdam-traktaten 28. maj 1998<br />

Euro <strong>til</strong>slutning 28. september 2000<br />

EU-afstemning 1972-2000<br />

Ja-stemmer Nej-stemmer Stemmeprocent<br />

63,4<br />

56,2<br />

49,3<br />

56,7<br />

55,1<br />

46,9<br />

Tabel 18.5 De danske folkeafstemninger om EU spørgsmål.<br />

36,6<br />

43,8<br />

50,7<br />

43,3<br />

44,9<br />

53,1<br />

90,4<br />

75,4<br />

83,1<br />

86,5<br />

76,2<br />

87,5

90<br />

80<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

%<br />

RumænienLuxembourg<br />

Medlemskabet af EU<br />

Irland Holland<br />

SpanienD<br />

Danmark<br />

En god ting<br />

En dårlig ting<br />

Polen Sverige UK<br />

Figur 18.5 Borgernes <strong>til</strong>fredshed med EU i en række udvalgte europæiske lande.<br />

Kilde: Eurobarometer, 2006.

2007 Mulig genforhandling af forfatning<br />

• Ny forfatning skal afløse de gamle traktater<br />

• Stemmefordelingen i Nice-traktaten ændres<br />

2000 Nice-traktaten<br />

• Forberedelse af optagelse af 12 nye<br />

ansøgerlande<br />

• Stemmevægte ændres <strong>til</strong> fordel for<br />

store lande<br />

• Flere flertalsafgørelser<br />

• Udvidelse af Kommissionen ved<br />

optagelse af nye lande<br />

• Udvidet forsvarssamarbejde<br />

• Demokratiovervågning<br />

1991 Maastricht-traktaten<br />

• Fælles valuta (ØMU)<br />

• Øget samarbejde om udenrigspolitik<br />

• Mere miljøsamarbejde<br />

• Retsligt samarbejde<br />

• Unionsborgerskab<br />

• Mere magt <strong>til</strong> parlamentet<br />

• Flere flertalsafgørelser<br />

1992 Edinburgh-aftalen med de 4<br />

forbehold. Danmark deltager ikke i:<br />

• I samarbejdet om den fælles valuta<br />

• I samarbejdet om fælles europæisk<br />

forsvar (WEU)<br />

• Retsligt samarbejde<br />

• Unionsborgerskab<br />

Fig. 18.6 EU’s traktater fra 1957.<br />

1997 Amsterdam-traktaten<br />

Schengen-aftalen med samarbejde om:<br />

• Grænsekontrol <strong>og</strong> asylpolitik<br />

• Mere magt <strong>til</strong> Parlamentet<br />

• Flere flertalsafgørelser<br />

• Mere forbrugerbeskyttelse<br />

• Mere arbejdsmarkedspolitik<br />

1986 EF-pakken<br />

• Indre marked<br />

• Samarbejde om udenrigspolitik<br />

• Miljø <strong>og</strong> arbejdsmiljø<br />

• Mere magt <strong>til</strong> Parlamentet<br />

1957 Romtraktaten<br />

• Fælles marked<br />

• Toldunion<br />

• Landbrugspolitik<br />

• Euratom

Områder, hvor EU<br />

har enekompetence<br />

• Toldunionen<br />

• Det indre marked<br />

• Politikken omkring<br />

den fælles mønt<br />

(gælder for de lande<br />

som har indført<br />

euro’en)<br />

• Bevaring af havets biol<strong>og</strong>iske<br />

ressourcer<br />

Områder, hvor EU<br />

<strong>og</strong> landene deles om<br />

kompetencen<br />

• Landbrug <strong>og</strong> fiskeri<br />

• Miljøbeskyttelse<br />

• Forbrugerbeskyttelse<br />

• Transport<br />

• Energi<br />

• Dele af socialpolitikken<br />

Fig. 18.7 fordelingen af indflydelsen mellem EU <strong>og</strong> staterne.<br />

Områder, hvor<br />

landenes parlamenter<br />

har størst kompetence<br />

• Sundhedsbeskyttelse<br />

• Kultur<br />

• Turisme<br />

• Uddannelse, ungdom<br />

<strong>og</strong> sport<br />

• Politi

EU’s indtægter. Budget 2006 (%)<br />

1,1%. Andre indtægter<br />

0,7%. Landbrugsafgifter<br />

0,5%. Sukkerafgifter<br />

11,5%. Toldafgifter<br />

14,2%. Momsbidrag<br />

72,0%. BNI-bidrag<br />

Fig. 18.8 En oversigt over EU’s indtægter. Kilde: Folketingets EU-oplysning 2007.

EU’s udgifter. Budget 2007 (%)<br />

1%. Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed <strong>og</strong> retfærdighed<br />

5%. EU som en global partner<br />

5%. Administration<br />

43%. Bæredygtig vækst<br />

46%. Beskyttelse <strong>og</strong> forvaltning af naturressourcer<br />

Fig. 18.9 EU’s samlede udgifter for 2007. Kilde: Folketingets EU-oplysning 2007.

Det økonomiske kredsløb<br />

Husholdninger<br />

Offentlig sektor Pengeinstitutter<br />

Skatter<br />

Importudgifter<br />

Udbytte<br />

Investeringer<br />

Lønninger<br />

Overførselsin<strong>dk</strong>omster<br />

Skatter<br />

Lønninger/<br />

overskud<br />

Varekøb<br />

Fig. 19.1 Det økonomiske kredsløb<br />

Virksomheder<br />

Udlandet<br />

Opsparing<br />

Forbrugsudgifter<br />

Udlån<br />

Udlån<br />

Opsparing<br />

Eksportindtægter<br />

Udbytte<br />

Investeringer

Virkning af en stigning i skatterne<br />

1. Skatter<br />

stiger<br />

4. Importudgifterne<br />

falder<br />

Husholdninger<br />

3. Færre<br />

<strong>2.</strong> Forbrugs-<br />

ansatte<br />

udgifter<br />

betyder at<br />

falder<br />

Offentlig sektor in<strong>dk</strong>omster<br />

falder<br />

Pengeinstitutter<br />

Virksomheder<br />

Udlandet<br />

Fig. 19.2 Virkning af en stigning i skatterne. Vist i det økonomiske kredsløb.

14<br />

12<br />

10<br />

8<br />

6<br />

4<br />

2<br />

0<br />

%<br />

Arbejdsløsheden i Danmark<br />

1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2007<br />

Fig. 20.1 Udviklingen i arbejdsløsheden i Danmark 1970-2007.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, marts 2007. 2007 tal er forventet størrelse.

Arbejdsløshed<br />

Underskud på<br />

betalingsbalancen<br />

Underskud på de<br />

offentlige finanser<br />

Inflation<br />

Fig. 20.2 Økonomiske balanceproblemer<br />

Økonomiske balanceproblemer<br />

Hvis der er flere der søger job end der er efterspørgsel efter<br />

arbejdskraft<br />

Hvis vi køber flere varer i udlandet end vi sælger <strong>til</strong> udlandet<br />

Hvis de offentliges udgifter er større end indtægterne<br />

(skat, afgifter mv.)<br />

Hvis der er store prisstigninger

Opfyldelsen af de økonomiske mål<br />

1986-1993 1994-2007<br />

Økonomisk vækst - +<br />

Fuld beskæftigelse - +<br />

Overskud i handelen med udlandet + +<br />

Stabile priser (lav inflation) + +<br />

Ligevægt på de offentlige finanser - +<br />

Fig. 20.3 Opfyldelsen af de økonomiske mål<br />

+ angiver at det økonomiske mål er nået<br />

- angiver at det økonomiske mål ikke er nået

Inflation<br />

Social<br />

lighed<br />

Miljø<br />

Målkonflikter<br />

Fig. 20.4 Målkonflikter <strong>og</strong> de økonomiske mål.<br />

Betalingsbalance<br />

Økonomisk<br />

vækst<br />

Arbejdsløshed

Efterspørgsel<br />

stiger<br />

Investeringer<br />

stiger<br />

Forbrug<br />

stiger<br />

Fig. 20.5 Målkonflikter ved en stigning i efterspørgslen<br />

• Produktionen (BNP) stiger<br />

• Beskæftigelsen stiger<br />

• Priser stiger<br />

• Import stiger<br />

Betalingsbalancen forværres<br />

}<br />

}<br />

+<br />

-

7<br />

6<br />

5<br />

4<br />

3<br />

2<br />

1<br />

0<br />

-1<br />

-2<br />

%<br />

1970<br />

1972<br />

1974<br />

1976<br />

1978<br />

1980<br />

1982<br />

Økonomisk vækst<br />

1984<br />

1986<br />

1988<br />

1990<br />

Fig. 20.6 Udviklingen i den økonomiske vækst i Danmark 1970-2007, målt i BNP faste priser.<br />

Kilde: Det økonomiske Råd 2007.<br />

1992<br />

1994<br />

1996<br />

1998<br />

2000<br />

2002<br />

2004<br />

2006

Danmark<br />

Tyskland<br />

BNP i alt<br />

(i mia kr.)<br />

1.551<br />

17.579<br />

Antal indbyggere<br />

(i mio)<br />

5,3<br />

82,5<br />

Tabel 20.1 BNP totalt <strong>og</strong> BNP pr. indbygger i Tyskland <strong>og</strong> Danmark i 2005<br />

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.<br />

BNP pr. indbygger<br />

(kr.)<br />

29<strong>2.</strong>641<br />

213.078

Nr. i verden Land US-dollars<br />

pr. indbygger<br />

1<br />

4<br />

10<br />

32<br />

85<br />

127<br />

207<br />

Norge<br />

Danmark<br />

Japan<br />

Spanien<br />

Tyrkiet<br />

Kina<br />

Burundi<br />

59.590<br />

47.390<br />

38.980<br />

25.360<br />

4.710<br />

1.740<br />

640<br />

Tabel 20.2 BNP pr. indbygger i udvalgte lande 2005.<br />

Kilde: World Bank 2007

Kvalitet<br />

Design<br />

Produktudvikling<br />

Konkurrenceevnen<br />

Leveringsbetingelser<br />

Pris<br />

- Løn<br />

- Produktivitet<br />

- Valutakurs<br />

- Rente<br />

Konkurrenceevne<br />

Forskning<br />

Fig. 21.1 Faktorer der har indflydelse på konkurrenceevnen.<br />

Uddannelses<strong>niveau</strong><br />

Markedsføring

Rangliste<br />

konkurrenceevne<br />

1. Schweiz<br />

<strong>2.</strong> Finland<br />

3. Sverige<br />

4. Danmark<br />

5. Singapore<br />

6. USA<br />

7. Japan<br />

1<strong>2.</strong> Norge<br />

29. Tjekkiet<br />

54. Kina<br />

125. Angola<br />

Fig. 21.2<br />

Konkurrenceevnen for<br />

udvalgte lande i 2006.<br />

Kilde: World Economic<br />

Forum 2007.

Reklame<br />

Forventninger<br />

om prisens<br />

udvikling<br />

Kvalitet<br />

Efterspørgsel<br />

Varens<br />

pris<br />

Efterspørgslen<br />

efter en<br />

bestemt<br />

vare<br />

Mode <strong>og</strong><br />

smag<br />

Fig. 21.3 Faktorer der påvirker efterspørgslen i samfundet.<br />

Behovet<br />

hos forbrugeren<br />

Forbrugerens<br />

in<strong>dk</strong>omst<br />

Prisen<br />

på varer der<br />

kan erstatte<br />

den

1200<br />

600<br />

pris<br />

Efterspørgselskurve<br />

50 150 mængde<br />

Jo lavere pris, desto flere vil efterspørge<br />

varen – <strong>og</strong> ved høj pris vil efterspørgslen<br />

være lav.<br />

Fig. 21.4 Efterspørgselskurven.

1200<br />

600<br />

pris<br />

Udbudskurve<br />

50 150 mængde<br />

Jo højere pris, desto flere vil udbyde<br />

varen – <strong>og</strong> ved lav pris vil udbuddet<br />

være lavt.<br />

Fig. 21.5 Udbudskurven.

Pris (kr.)<br />

1200<br />

900<br />

600<br />

50 100 150<br />

Ligevægtsprisen<br />

Udbudskurve<br />

Efterspørgselskurve<br />

Fig. 21.6 Efterspørgselskurve <strong>og</strong> udbudskurve skaber ligevægt på markedet.<br />

Mængde<br />

(stk.)

Generelle pensioner<br />

Efterløn<br />

Arbejdsløshedsdagpenge<br />

Kontantydelser<br />

Syge- <strong>og</strong> barselsdagpenge<br />

SU<br />

Øvrige overførsler<br />

In<strong>dk</strong>omstoverførsler i alt<br />

(Excl. SU-modtagere)<br />

Overførselsin<strong>dk</strong>omst<br />

Antal helårsmodtagere<br />

980.000<br />

168.000<br />

129.000<br />

93.000<br />

123.000<br />

215.000<br />

1.560.000<br />

Tabel 21.1 Antal personer der modtager udvalgte typer overførselsin<strong>dk</strong>omst i 2006.<br />

Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken, jan. 2007.<br />

Udgifter mia. kr.<br />

112<br />

22<br />

19<br />

14<br />

20<br />

11<br />

65<br />

264

420<br />

400<br />

380<br />

360<br />

340<br />

320<br />

300<br />

280<br />

260<br />

240<br />

220<br />

200<br />

180<br />

160<br />

140<br />

120<br />

100<br />

80<br />

Indeks Prisindeks for ejendomssalg (1995 = 100)<br />

Sommerhuse<br />

Ejerlejligheder<br />

Enfamiliehuse<br />

1. kvt. 95 1. kvt. 96 1. kvt. 97 1. kvt. 98 1. kvt. 99 1. kvt. 00 1. kvt. 01 1. kvt. 02 1. kvt. 03 1. kvt. 04 1. kvt. 05 1. kvt. 06<br />

Fig. 21.7 Prisindeks for ejendomssalg 1995 - 2006. 1995 = 100.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.

Fig. 21.8 In<strong>dk</strong>omstfordelingen i Danmark på familiein<strong>dk</strong>omster (før skat) i 2003.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, 2007.

65<br />

60<br />

55<br />

50<br />

45<br />

40<br />

35<br />

30<br />

25<br />

20<br />

%<br />

København<br />

Boligudgifter forskellige<br />

steder i Danmark<br />

Roskilde Århus Vejle Storstrøm Viborg<br />

Fig. 21.9 Samlede boligudgifter i pct. af in<strong>dk</strong>omst<br />

efter skat 2006 i forskellige områder.<br />

Kilde: Nykredit.

Mia. kr. Samlet privat forbrug<br />

650<br />

600<br />

550<br />

500<br />

450<br />

400<br />

350<br />

300 1965 1970<br />

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005<br />

Fig. 21.10 Samlet privat forbrug i Danmark 1965 – 2005, 1995-priser, mia. kr.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, 2007.

45<br />

40<br />

35<br />

30<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

% Forbrug af fødevarer <strong>og</strong> bolig<br />

0<br />

1948 1960<br />

Fødevarer<br />

Boligudgifter<br />

1970 1980 1990 2000 2006<br />

Fig. 21.11 Andelen af det private forbrug anvendt på fødevarer <strong>og</strong> boligudgifter fra 1948 – 2006.<br />

Kilde: Danmarks Statistik.

Serviceydelser:<br />

Offentlige omkostninger for en person i hele livet<br />

Social velfærd (daginstitution, fritidsaktiviteter, plejehjem mv.)<br />

Uddannelse<br />

Sundhed (læge, medicin, sygehuse mv.)<br />

Kontante overførsler:<br />

Pension<br />

Efterløn<br />

Barsel<br />

Sygedagpenge<br />

Arbejdsløshedsdagpenge mv.<br />

Kontanthjælp<br />

SU<br />

Aktivering mv.<br />

Ikke in<strong>dk</strong>omsterstattende ydelser børnepenge, medicin<strong>til</strong>skud,<br />

ældrecheck mv.<br />

Offentlige omkostninger i alt:<br />

Tabel 2<strong>2.</strong>1 Offentlige omkostninger i løbet af livet for en person født i 2001.<br />

Kilde: Finansministeriet, Dream-gruppen. 2006<br />

945.626<br />

1.056.626<br />

694.198<br />

76<strong>2.</strong>936<br />

127.453<br />

77.846<br />

84.052<br />

168.688<br />

64.676<br />

108.417<br />

103.539<br />

604.427<br />

4.798.484

Aktører i velfærdssamfundet<br />

Familie<br />

Børnehaver<br />

Uddannelse<br />

Folkepension<br />

Ældrepleje<br />

SU<br />

etc.<br />

Marked<br />

Frivillig sektor Offentlig sektor<br />

Fig. 2<strong>2.</strong>1 Aktører i velfærdssamfundet.

Lande<br />

Hvem har<br />

ansvaret<br />

De tre velfærdsmodeller<br />

Universel<br />

model<br />

Arbejdsmarkedsbaseret<br />

model<br />

Nordiske lande Tyskland,<br />

Frankrig,<br />

Holland mf.<br />

Staten Arbejdsmarked,<br />

stat <strong>og</strong> familie<br />

Residual<br />

model<br />

USA, UK<br />

Personen selv,<br />

privat<br />

velgørenhed<br />

Styringen Stat Kombineres Markedskræfterne<br />

Økonomisk<br />

omfordeling<br />

Fig. 2<strong>2.</strong>2 Hovedpunkter i de tre velfærdsmodeller.<br />

Stor Mellem Lille

100 %<br />

Sundhedsudgifternes fordeling<br />

i % af BNP 2000<br />

90<br />

80<br />

70<br />

60<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

Private forsikringer m.v.<br />

Brugerbetaling<br />

Offentlig<br />

Fig. 2<strong>2.</strong>3 Sundhedsudgifternes fordeling<br />

mellem privat <strong>og</strong> offentlig betaling i<br />

Danmark, Holland <strong>og</strong> USA i 2000.

Andel af ældre der modtager<br />

hjemmehjælp<br />

30<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0<br />

Danmark Holland UK<br />

Andel af ældre på institution eller ældrebolig<br />

Andel af ældre der modtager hjemmehjælp<br />

Fig. 2<strong>2.</strong>4 Andel af ældre over 65 år der<br />

modtager hjemmehjælp i Danmark,<br />

Holland <strong>og</strong> UK.

4.000.000<br />

3.500.000<br />

3.000.000<br />

<strong>2.</strong>500.000<br />

<strong>2.</strong>000.000<br />

1.500.000<br />

1.000.000<br />

500.000<br />

Personer<br />

0<br />

2000 2010<br />

Aldersfordeling i Danmark 2000-2050<br />

4,25 i erhvervsaktive alder<br />

for hver<br />

1 pensionist<br />

18-64 årige<br />

2,4 i erhvervsaktive alder<br />

for hver<br />

1 pensionist<br />

over 65 år<br />

2020 2030 2040 2050<br />

Fig. 2<strong>2.</strong>5 Ændringer i befolkningssammensætning i Danmark <strong>til</strong> 2050.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, 2005.

Levetidens betydning for de offentlige udgifter<br />

Forudsætninger<br />

Hvis levetiden er<br />

76,9 år som i dag<br />

Hvis levetiden i 2040<br />

er steget <strong>til</strong> 80,3 år.<br />

Dette er levetiden i<br />

Sverige i dag.<br />

Hvis levetiden stiger<br />

<strong>til</strong> 83,7 år i 2040.<br />

Stigning i bundskatten<br />

i procentpoint<br />

1,4<br />

8,5<br />

15,8<br />

… eller nødvendig<br />

ekstra beskæftigelse<br />

63.000<br />

274.000<br />

484.000<br />

Fig. 2<strong>2.</strong>6 Levetidens betydning for finansieringen af statens udgifter i 2040.<br />

Kilde: Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, 2004.

1.200.000<br />

1.000.000<br />

800.000<br />

600.000<br />

400.000<br />

200.000<br />

Personer<br />

0<br />

1966 1970<br />

Offentligt ansatte<br />

1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006<br />

Fig. 2<strong>2.</strong>7 Antal offentligt ansatte 1966- 2006.<br />

Note: Offentligt ansatte omfatter: Offentlig administration samt offentlige <strong>og</strong> personlige tjenester.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.

Overførselsin<strong>dk</strong>omster<br />

Folkepension<br />

Efterløn<br />

Førtidspension<br />

Dagpenge<br />

Kontanthjælp<br />

Revalidering<br />

Syge- <strong>og</strong> barselsdagpenge<br />

Tilskud <strong>til</strong> børn<br />

SU<br />

Boligsikring <strong>og</strong> boligydelse<br />

Udvalgte funktionsområder<br />

Politi <strong>og</strong> retsvæsen<br />

Forsvar<br />

Sundhedsvæsen<br />

Kultur<br />

Kirke<br />

Uddannelse i alt<br />

Heraf:<br />

Folkeskole<br />

Gymnasier <strong>og</strong> erhvervsskoler<br />

Voksen- <strong>og</strong> efteruddannelse<br />

Videregående uddannelse<br />

Øvrige udgifter<br />

Offentlige udgifter i alt<br />

Offentlige finanser for 2005<br />

Mia. kroner<br />

256<br />

71<br />

23<br />

33<br />

20<br />

15<br />

4<br />

20<br />

16<br />

11<br />

10<br />

288<br />

14<br />

24<br />

110<br />

10<br />

7<br />

125<br />

55<br />

23<br />

21<br />

25<br />

153<br />

822<br />

Tabel 2<strong>2.</strong>2 Sådan bruges de offentlige finanser 2005.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, 2006.<br />

Procent af samlede<br />

offentlige udgifter<br />

31,2<br />

8,6<br />

2,8<br />

4,0<br />

2,5<br />

1,8<br />

0,5<br />

2,4<br />

1,9<br />

1,3<br />

1,3<br />

35,1<br />

1,8<br />

2,9<br />

13,4<br />

1,2<br />

0,8<br />

15,2<br />

6,7<br />

2,8<br />

2,6<br />

3,0<br />

18,6<br />

100,0<br />

Kroner<br />

pr. dansker<br />

47.348<br />

13.029<br />

4.325<br />

6.043<br />

3.770<br />

<strong>2.</strong>717<br />

758<br />

3.622<br />

<strong>2.</strong>901<br />

1.977<br />

1.922<br />

53.243<br />

<strong>2.</strong>661<br />

4.343<br />

20.274<br />

1.756<br />

1.201<br />

23.009<br />

10.201<br />

4.232<br />

3.936<br />

4.620<br />

28.220<br />

151.820

Skat i procent af BNP<br />

1948<br />

24,1%<br />

2005<br />

50,1%<br />

Tabel 2<strong>2.</strong>3 Skatteindtægter i pct. af BNP i 1948 <strong>og</strong> 2005.<br />

Kilde: Danmarks Statistik 2006.

Statens skatteindtægter<br />

In<strong>dk</strong>omstskat<br />

Moms<br />

øvrige afgifter<br />

Andre skatter<br />

Skatter <strong>og</strong> afgifter i alt<br />

Mia. kr. %<br />

477.782<br />

155.466<br />

99.281<br />

50.144<br />

78<strong>2.</strong>673<br />

Tabel 2<strong>2.</strong>4 Skatteindtægternes fordeling i 2005.<br />

61<br />

20<br />

13<br />

6<br />

100

Skatter<br />

Fig. 2<strong>2.</strong>8 Der betales skat <strong>til</strong> flere forskellige områder i Danmark.<br />

Statsskat<br />

Arbejdsmarkedsbidrag<br />

Sundhedsbidrag<br />

Kirkeskat<br />

Kommuneskat<br />

Indirekte skat

Fanø Kommune<br />

Lolland Kommune<br />

Gennemsnit<br />

for alle kommuner<br />

Kommuneskat<br />

22,3%<br />

26,7%<br />

24,6%<br />

Tabel 2<strong>2.</strong>5 Kommuneskat i billigste <strong>og</strong> dyreste<br />

kommune 2007.

Skatteprocent<br />

66,5<br />

52,5<br />

46,5<br />

41<br />

16<br />

8<br />

Skat i forskellige in<strong>dk</strong>omstgrupper<br />

4<strong>2.</strong>000 296.000 355.000<br />

Fig. 2<strong>2.</strong>9 In<strong>dk</strong>omstskattens fordeling på forskellige typer skat i 2007.<br />

Topskat <strong>til</strong> staten (15%)<br />

Mellemskat <strong>til</strong> staten (6%)<br />

Bundskat <strong>til</strong> staten (5,5%)<br />

Kommuneskat (25%)<br />

Sundhedsbidrag (8%)<br />

Arbejdsmarkedsbidrag (8%)<br />

In<strong>dk</strong>omst

Moms<br />

Registreringsafgift på biler<br />

Energiafgifter<br />

Tobaksafgift<br />

Øl, vin <strong>og</strong> spiritus<br />

Andre afgifter<br />

I alt<br />

Moms <strong>og</strong> afgifter<br />

Mia. kr. I pct. af alle afgifter<br />

155,4<br />

21,2<br />

36,5<br />

7,4<br />

3,3<br />

30,9<br />

253,7<br />

Tabel 2<strong>2.</strong>6 Moms <strong>og</strong> afgifters fordeling på forskellige områder 2005.<br />

Kilde: Danmarks Statistik 2007.<br />

60,8<br />

8,4<br />

14,4<br />

2,9<br />

1,3<br />

12,2<br />

100,0

Indeks<br />

(1970 = 100)<br />

Verdenshandel<br />

med industrivarer<br />

1000<br />

900<br />

800<br />

700<br />

600<br />

500<br />

400<br />

300<br />

200<br />

100<br />

0<br />

1950 1960 1970 1980 1990 2000<br />

Fig. 23.1 Udviklingen i verdenshandlen målt i<br />

mængder 1950, 1970, 1990, 2005<br />

Kilde: WTO, International Trade Statistics 2006.

Udviklingen i verdenshandlen<br />

1950 = 1 1970 = 6 1990 = 20 2005 = 54<br />

Fig. 23.2 Udviklingen i verdenshandlen målt i mængder 1950, 1970, 1990, 2005<br />

Kilde: WTO, International Trade Statistics 2006.

Olie/Råstoffer<br />

Maskiner<br />

Kontorudstyr<br />

Kemiske produkter<br />

Biler<br />

Landbrugsprodukter<br />

Andre forbrugsvarer<br />

Halvfabrikata<br />

Jern <strong>og</strong> stål<br />

Tøj<br />

Teks<strong>til</strong>er<br />

Andre varer<br />

Verdenshandlen fordelt på varegrupper<br />

0<br />

5 10 15 20<br />

Fig. 23.3 Forskellige varegruppers andel af verdenshandlen 2005.<br />

Kilde: WTO, International Trade Statistics 2006.<br />

Andel af<br />

verdenshandel<br />

i %

Produktionsværdi<br />

}<br />

Industri m.v.<br />

731 mia. kr.<br />

Landbrug m.v.<br />

69 mia. kr.<br />

Olie/gas<br />

52 mia. kr.<br />

Fig. 23.4 Eksportens andel i produktionserhvervene, 2005.<br />

Eksport<br />

503 mia. kr.<br />

58%

Danmarks eksport<br />

Olie <strong>og</strong> gas 10%<br />

Landbrugsprodukter<br />

9%<br />

Andre produkter 3%<br />

Fisk 2%<br />

Industriprodukter<br />

76%<br />

Fig. 23.5 Danmarks eksport fordelt på<br />

varegrupper i 2005. Kilde: Danmarks<br />

Statistik, tiårsoversigten 2006.

Danmarks eksport<br />

Råolie mv.<br />

Medicin<br />

Maskiner<br />

Kød <strong>og</strong> kødvarer<br />

Mobiltelefoner, høreapparater mv.<br />

Vindmøller mv.<br />

Tøj<br />

Fisk<br />

Specialmaskiner<br />

Møbler<br />

Elektriske maskiner<br />

Instrumenter<br />

Mejeriprodukter<br />

Søtransport<br />

Mia. kr.<br />

44<br />

38<br />

33<br />

28<br />

24<br />

21<br />

17<br />

16<br />

16<br />

16<br />

16<br />

14<br />

12<br />

126<br />

Tabel 23.1 Eksport af udvalgte varer i 2005.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.<br />

% af samlet<br />

eksport<br />

9<br />

8<br />

7<br />

6<br />

5<br />

4<br />

3<br />

3<br />

3<br />

3<br />

3<br />

3<br />

2

30<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0<br />

%<br />

Tyskland<br />

Sverige<br />

Storbritannien<br />

Danmarks eksport<br />

USA<br />

Norge<br />

Fig. 23.6 Danmarks eksport fordelt på lande <strong>og</strong> områder 2005.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007.<br />

Asien<br />

Øvrige lande<br />

Øvrige EU

Danmarks import<br />

Maskiner 14%<br />

Brændsel 7%<br />

Råstoffer <strong>og</strong><br />

halvfabrikata 41%<br />

Andre<br />

varer 2%<br />

Fig. 23.7 Danmarks import<br />

fordelt på varegrupper i 2005.<br />

Kilde: Danmarks Statistik,<br />

Statistikbanken, 2007.<br />

Varer <strong>til</strong><br />

forbrug 28%<br />

Transportmidler<br />

8%

Delbalancer<br />

(mia. kr.)<br />

Varehandel (eksport/import)<br />

Søtransport<br />

Rejser<br />

Øvrige varer <strong>og</strong> tjenester<br />

EU<br />

Renter <strong>og</strong> udbytter<br />

Andre overførsler<br />

Løbende poster i alt<br />

Betalingsbalancens løbende poster<br />

Tabel 23.2 Betalingsbalancens løbende poster 2005.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.<br />

Valutaindtægter<br />

501<br />

126<br />

27<br />

98<br />

11<br />

145<br />

15<br />

923<br />

Valutaudgifter<br />

450<br />

91<br />

34<br />

101<br />

17<br />

149<br />

38<br />

880<br />

Overskud/underskud<br />

51<br />

35<br />

-7<br />

-3<br />

-6<br />

-4<br />

-23<br />

43

Mia. kr.<br />

Betalingsbalancens løbende poster<br />

60<br />

40<br />

20<br />

0<br />

-20<br />

-40<br />

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005<br />

Fig. 23.8 Betalingsbalancens løbende poster 1970 – 2006, i mia. kr.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.

% af BNP<br />

50<br />

40<br />

30<br />

20<br />

10<br />

0<br />

Udlandsgælden<br />

-10<br />

1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005<br />

Fig. 23.9 Udlandsgælden i Danmark 1970 – 2006, i pct. af BNP.<br />

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, 2007.

Valutakurser<br />

Valuta Jan. 2005 Jan. 2007<br />

Euro (EUR)<br />

Us-dollar (USD)<br />

Pund Sterling (GBP)<br />

Svenske kroner (SEK)<br />

Japanske yen (JPY)<br />

743,98<br />

568,31<br />

1061,92<br />

Tabel 23.3 Udvalgte valutakurser i 2005 <strong>og</strong> 2007.<br />

Note: Valutakursen er den 14. jan. 2005 <strong>og</strong> 1<strong>2.</strong> jan. 2007.<br />

82,22<br />

5,54<br />

745,29<br />

578,06<br />

1126,41<br />

81,80<br />

4,80<br />

Ændring i %<br />

0,2<br />

1,6<br />

6,1<br />

- 0,5<br />

- 13,4

Fig. 24.1 Virkningen af lempelig finanspolitik.

Fig. 24.2 Virkningen af stram finanspolitik.

12<br />

10<br />

8<br />

6<br />

4<br />

2<br />

0<br />

%<br />

1993<br />

Diskontoen<br />

Fig. 24.3 Udviklingen i diskontoen 1993-2007.<br />

Kilde: Nationalbanken, 2007.<br />

1994<br />

1995<br />

1996<br />

1997<br />

1998<br />

1999<br />

2000<br />

2001<br />

2002<br />

2003<br />

2004<br />

2005<br />

2006<br />

2006

Før devaluering Efter devaluering af<br />

danske kroner på 10%<br />

100 100 100<br />

100 100 100<br />

100<br />

100 dollar 100 dollar<br />

Kroner: Kroner:<br />

100 100 100<br />

100 100 100<br />

100 50<br />

700 DKR. 770 DKR.<br />

Fig. 24.4 Virkningen af en devaluering.<br />

20

Eksport af mobiltelefoner<br />

USA Danmark<br />

Pris i Danmark<br />

Før devaluering: 700 kroner<br />

Efter devaluering: 770 kroner<br />

Eksport af B&O TV<br />

Danmark USA<br />

Pris i USA<br />

Før devaluering: 5.000 dollar<br />

Efter devaluering: 4.545 dollar<br />

Prisen på amerikanske mobiltelefoner stiger i Danmark, derfor falder salget i<br />

Danmark. Prisen på B&O fjernsyn falder i USA. Derfor stiger salget af B&O<br />

fjernsyn i USA.<br />

Fig. 24.5 Konsekvenser for import <strong>og</strong> eksport af en devaluering.

Virkning af devaluering på kort <strong>og</strong> lang sigt<br />

Eksportpriser falder <strong>og</strong> importpriser stiger<br />

Eksportmængde stiger <strong>og</strong> importmængde falder Alle priser stiger<br />

<strong>og</strong> lønkrav<br />

• Produktion stiger<br />

• Beskæftigelse stiger<br />

• Betalingsbalance forbedres<br />

• Inflation stiger<br />

Gælder på KORT sigt<br />

Fig. 24.6 Virkning af devaluering på kort <strong>og</strong> lang sigt.<br />

Konkurrenceevne<br />

falder<br />

Eksport falder <strong>og</strong><br />

import stiger<br />

• Produktion falder<br />

• Beskæftigelse falder<br />

• Betalingsbalance forværres<br />

• Inflation stiger<br />

Gælder på LANG sigt

Før revaluering Efter revaluering af<br />

danske kroner på 10%<br />

100 100 100<br />

100 100 100<br />

100<br />

100 dollar 100 dollar<br />

Kroner: Kroner:<br />

100 100 100<br />

100 100 100<br />

700 DKR. 630 DKR.<br />

Fig. 24.7 Virkningen af en revaluering.<br />

20<br />

10

Økonomisk politik Indhold Mål<br />

Finanspolitik<br />

Pengepolitik<br />

Valutapolitik<br />

In<strong>dk</strong>omstpolitik<br />

Arbejdsmarkedspolitik<br />

Erhvervspolitik<br />

Miljøpolitik<br />

Regulering af statens<br />

indtægter <strong>og</strong> udgifter<br />

Styring af pengemængde<br />

<strong>og</strong> renten<br />

Regulering af valutakursen<br />

Styring af løn <strong>og</strong> priser<br />

Påvirkning af arbejdsudbud<br />

<strong>og</strong> -efterspørgsel<br />

Støtte <strong>til</strong> forbedring<br />

af virksomhedernes<br />

produktionsvilkår<br />

Begrænse forurening<br />

<strong>og</strong> sikre miljøet<br />

Fig. 24.8 De økonomiske politikker <strong>og</strong> deres mål.<br />

Påvirke efterspørgslen<br />

i samfundet<br />

Påvirke efterspørgslen<br />

i samfundet<br />

Forbedre konkurrenceevnen<br />

Forbedre konkurrenceevnen<br />

Forbedre arbejdskraftens<br />

mobilitet<br />

Forbedre<br />

virksomhedernes<br />

produktionsvilkår<br />

Skabe miljøforbedringer

Danske temperaturrekorder i 2006 i celsius grader<br />

Måned Normaltemperatur Gammel rekord Ny rekord<br />

• Juli<br />

• September<br />

• Oktober<br />

• November<br />

• December<br />

• Efterår<br />

15,6<br />

12,7<br />

9,1<br />

4,7<br />

1,6<br />

8,8<br />

19,5 (1994)<br />

16,2 (1999)<br />

12,0 (2001)<br />

7,7 (1938)<br />

5,1 (1934)<br />

11,0 1949)<br />

Tabel 25.1 Danske temperaturrekorder 2006. Kilde: DMI, 2007.<br />

19,8<br />

16,2<br />

12,2<br />

8,1<br />

7,0<br />

12,2

100<br />

80<br />

60<br />

40<br />

20<br />

0<br />

%<br />

Nordamerika<br />

Regionalt energiforbrugsmønster<br />

Syd- <strong>og</strong><br />

centralamerika<br />

Europa<br />

<strong>og</strong><br />

Eurasien<br />

Mellemøsten<br />

Afrika Asien <strong>og</strong><br />

S<strong>til</strong>lehavs<br />

området<br />

Olie Naturgas Kul Atomenergi Van<strong>dk</strong>raft<br />

Figur 25.1. Regionalt energiforbrugmønster i verden fordelt på regioner.<br />

Kilde: Energistatistik 2005, Energistyrelsen, side 46.

Ozonlaget<br />

bliver<br />

tyndere<br />

Mangel på<br />

ferskvand<br />

Globale miljøproblemer<br />

Generel<br />

forurening<br />

Fig. 25.2 De 5 globale miljøproblemer.<br />

Drivhuseffekten<br />

Fældning<br />

af skove

Drivhuseffekten<br />

Fig. 25.3 Drivhuseffekten.<br />

Jorden opvarmes med store konsekvenser for menneske <strong>og</strong> natur.

Tons pr.<br />

indbygger<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0<br />

CO 2 udslip<br />

Tjekkiet<br />

Holland<br />

Danmark<br />

Belgien<br />

Estland<br />

Finland<br />

Canada<br />

Australien<br />

Figur 25.4 Udvalgte landes CO 2 udslip.<br />

Kilde: Danmarks <strong>og</strong> Grønlands geol<strong>og</strong>iske undersøgelse.<br />

USA

Miljøskatter 2005 i mia. kr.<br />

Forureningsskatter 2,8 mia.<br />

Energiskatter 36,4 mia.<br />

Transportskatter 34,0 mia.<br />

Ressourceskatter 1,6 mia.<br />

I alt 74,7 mia.<br />

Tabel 25.2 Miljøskatter 2005.<br />

Kilde: Samfundsstatistik 2006. Columbus 2006.

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!