1. Indledning - trojka.dk

Microsoft Dynamix AX – AXAPTA, 2008 

1. Indledning 

I kapitlerne 6 – 10 i bogen Virksomhedsøkonomi niveau A, Bind 1 og niveau B, Trojka 2005, er 

begreberne regnskab og registrering blevet introduceret. Registreringen er gennemgået ved hjælp af 

en række eksempler, hvor vi har anvendt et begrænset antal konti. Kontiene er afsluttet til 

resultatopgørelsen og balance – se kap 9. 

Det er alt sammen foregået manuelt, hvilket er hensigtsmæssigt, når formålet er at indlære fagets 

regler og begreber. 

Bilag: 

• Kreditsalg 

• Kontantsalg 

• Kontantkøb 

• Udbetalinger 

• Indbetalinger 

Registrering 

Fig. 1. Fra registrering til udarbejdelse af årsregnskabet 

Regnskabsafslutning 

Resultatopgørelse/ 

Balance 

Udover viden omkring selve registreringsdelen skal faget også indeholde 2 sammenhængende 

forløb, hvor forløbene tilrettelægges med inddragelse af it-baserede økonomisystemer. 

Fra bekendtgørelsen er følgende mål hentet: 

Eleverne skal kunne anvende relevante it-værktøjer og systemer i arbejdet med 

virksomhedsøkonomiske problemstillinger. 

Eksempler på kernestof og emner der kan behandles i sammenhæng med arbejdet med et 

Enterprise Ressource Planning kaldet et ERP-system, er: 

• Årsrapporten 

• Virksomhedsanalyse 

• Logistik 

• Aktivitetsplanlægning 

• Investering 

• Budgettering 

• Kontrol 

Målet er, at du får en indsigt i at kunne anvende et ERP system i arbejdet med virksomhedsøkonomiske 

problemstillinger. Problemstillingerne er ikke nødvendigvise nye, men ved anvendelse af 

ERP-systemet i løsningen af problemerne understøttes det allerede gennemgåede stof. 

Som alle andre produkter, som virksomheden køber, er der forskelle produkterne imellem. Dette 

gælder også ved indkøb af et ERP-system. Især har der de senere år været fokus på indførslen af 

ERP-systemer i danske virksomheder. Den stigende interesse for ERP-systemer har været et 

resultat af større krav til resultater, i den stigende konkurrence virksomhederne imellem, og det 

faktum, at ERP-systemet ikke alene skal løse opgaven med virksomhedens økonomistyring, men 

også i høj grad medvirke til at optimere og løbende forbedre processer, arbejdsrutiner, lagerstørrelse, 

overvåge de ansattes kompetencer, samt servicere kunderne gennem systemet. 

ERP-systemer understøtter i høj grad alle virksomhedens aktiviteter, og derfor bliver indførelsen af 

et ERP-system et meget vigtigt værktøj til at nå de mål ledelsen har fastsat. 

1


Til trods for alle de gode hensigter, har aviserne næsten dagligt artikler om fejlslagne ERPprojekter, 

hvor manglende succes ses som resultat af implementeringen af et ERP-system, som 

”ikke lige passede” til virksomheden. 

Mange af de fejlslagne ERP-projekter skyldes ofte en manglende evne til at formulere og 

videreformidle den overordnede virksomhedsstrategi og afdække spørgsmålene om: Hvad ERP reelt 

er, og hvilke krav ERP implementering stiller til organisationen. 

2. Hvorfor et ERP-system? 

Som nævnt har vi arbejdet med et begrænset antal konti og med forholdsvis få bilag. Den 

information, vi har fået som resultat af regnskabsarbejdet, har været en resultatopgørelse og en 

balance for en regnskabsperiode. 

Fig. 2. Eksempel på resultatopgørelse og balance. 

Som vist i fig. 2 er det begrænset, hvor megen information der er givet i en resultatopgørelse og 

balance ved periodens slutning. Virksomheder har i dag langt større brug for løbende at få 

forskellige informationer for at kunne drive virksomheden effektivt og opfylde de mål virksomheden 

har sat sig, f.eks. vil virksomheder have behov for lister over varedebitorer, der viser om 

betalingsbetingelserne overholdes. Disse oplysninger er af stor vigtighed for virksomheden, da 

manglende likviditet kan blive konsekvensen, hvis kunderne ikke betaler til tiden. 

Der er også behov for salgsstatistikker, og opgørelser over hvor mange varer, der ligger på lager. 

Hele omkostningssiden er de senere år blevet vigtig for virksomheden at have styr på, da det ofte er 

den virksomhed, der har de laveste omkostninger, der overlever i den hårde konkurrence. 

Medregnet til omkostningerne er også lønregnskabet fordi mængden af bilag er meget stor. En 

virksomhed kan godt have 1.000 bilag. Alle disse informationer ligger i regnskabssystemet, men 

hvis registreringen og bearbejdningen skulle foregå manuelt, ville det i de fleste virksomheder være 

en uoverkommelig opgave. 

For at få adgang til de mange informationer der ligger i selve regnskabet, anvender praktisk taget 

alle virksomheder IT i forbindelse med registreringen og den økonomiske styring. Når data er 

indtastet i økonomistyringsprogrammet, kan en stor del af virksomhedens informationsbehov 

dækkes enkelt og effektivt ved udtræk af data fra systemet. 

2


En større undersøgelse blandt virksomheder fandt følgende hyppigst nævnte grunde til at indføre et 

ERP-system: 

Grunde til ERP-anskaffelse Eksempler på ønsket effekt 

Økonomiske grunde • Færre medarbejdere 

• Bedre kapacitetsudnyttelse 

• Bedre råvareudnyttelse 

• Mindre varelagre 

• Udskiftning af forældet it-udstyr 

• Enklere og mere ensartet it-infrastruktur 

Beslutningsmæssige grunde • Større kundetilfredshed 

• Højere datakvalitet 

• Kortere finansielle cyklusser 

• Integreret forretningsenheder 

Strategiske grunde • Ønske om stærkere position over for leverandører 

• Pres fra partnere, som allerede har implementeret et ERP-system 

• Ønske om et globalt informationssystem 

• Ønske om at indføre e-business 

• Fleksibilitet til at reagere på ændringer i markeder 

• Potentiale til at føre forretningsstrategier ud i livet 

• Muligheder for at reagere hurtigere på markedet 

• Mulighed for nye produkter/ydelser 

• Et system, der kan vokse med virksomheden 

Fig. 3. Hyppigst nævnte grunde til at anskaffelse af et ERP-system. 

Kilde: Rikhardsson, Møller og Kræmmergaard, 2004 

Svarene kan således opdeles i tre forskellige kategorier: 

1. Ønske om at spare omkostninger. 

2. Ønske om at forbedre informations- 

grundlaget, så man træffer bedre beslutninger. 

3. Ønske om at udnytte strategiske fordele og muligheder. 

3


Spørgsmålet er, om implementeringen af et ERP-system giver den ønskede effekt for 

organisationen, bundlinien, forretningsgangene, personalet og virksomhedens strategi og 

målsætninger. Effektvurdering af ERP-systemer er et relativt uudforsket område, og de 

undersøgelser der er foretaget har primært fokuseret på nytteværdien på det operative niveau. 

En mere overordnet model til at betragte ERP fordele på alle niveauer, ses nedenfor: 

Niveauer/Dimensioner Underafdelinger 

1. Operative • Omkostningsreduktion 

• Livstidsreduktion 

• Forbedring af produktiviteten 

• Forbedring af kvaliteten 

• Forbedring af kundeforhold 

2. Ledelsesmæssige • Forbedring af ledelsesressourcerne 

• Bedre beslutningsgrundlag og planlægning 

• Forbedring af ”performance” 

3. Strategisk • Understøtter virksomhedens vækst 

• Understøtter virksomhedens forbindelser 

• Skaber innovation? 

• Skaber omkostningslederskab 

• Skaber produkt differentiering 

• Forbinder eksterne interessenter 

• Global vækst 

• Sikrer e-handel 

4. IT infrastruktur • Skaber fleksibilitet i virksomheden for nuværende og 

kommende ændringer 

• Reducering af IT-omkostninger 

• Øget IT infrastruktur 

5. Organisationen • Støtter ændringer i organisationen 

• Understøtter ”Business learning” 

• Skaber fælles visioner 

• Ændrer ansattes adfærd 

• Bedre motivation og tilfredshed hos de ansatte 

Fig. 4. ERP fordele på forskellige niveauer. 

Som det ses anvender modellen 5 overordnede dimensioner til at måle ERP fordele: 

• Operationelle 

• Ledelsesmæssige 

• Strategiske 

• IT infrastruktur 

• Organisationsmæssige 

Operationelle 

Idet ERP-systemet muliggør en standardisering og automatisering af virksomhedens 

forretningsgange, vil omkostningsreduktionen være mærkbar. Men udover omkostningsreduktionen 

vil produktiviteten forbedres uden kvaliteten forringes. 

4


Ledelsesmæssige 

ERP-systemer har en central database og indbyggede funktioner til data-analyse, hvilket 

understøtter informationsdelingen i virksomheden. Disse dataudtræk giver en række informationer, 

som kan medvirke til øget ressourceudnyttelse, bedre planlægning og forbedret beslutningstagen. 

Strategiske 

De strategiske fordele som ERP-systemet kan tilfører virksomheden jf. fig. 4, kan inddeles i 8 

undergrupper, men erfaringer viser, at virksomhederne ikke formår at høste disse fordele der ligger 

på det strategiske niveau. 

IT infrastruktur 

ERP-systemer giver med deres standardsystemer mulighed for at reducere IT-omkostningerne på 

sigt. 

Organisationsmæssigt 

ERP-systemet giver, ved succesfuld implementering, bedre muligheder for at understøtte 

organisatoriske ændringer, og opbygning af fælles visioner for virksomheden. 

5


3. Hvad er et ERP system? 

Som nævnt i indledningen er ordet er en forkortelse af Enterprise Ressource Planning, men hvad 

systemet kan bruges til i virksomhederne, og hvilke fordele/ulemper implementeringen af sådan et 

system får for en virksomhed, er et mere komplekst spørgsmål. Ordet defineres hovedsageligt ud fra 

to hoved synsvinkler: 

• Systemets tekniske karakteristika og funktioner. 

• Systemets forretningsmæssige betydning for virksomheden 

I bogen ERP fra Børsen forsøger forfatterne at opstille følgende definition: 

ERP-systemer er informationssystemer, der understøtter online, integreret, 

realtime transaktionsregistreringer, databearbejdning og rapportering i 

forbindelse med afviklingen af virksomhedens forretningsprocesser ved 

hjælp af en central database, ofte i en client/server it-arkitektur”. 

Ovenstående definition beskriver systemet ud fra tre synsvinkler: 

1. ERP-systemets måde at behandle data og informationer på. 

2. Systemets muligheder for at understøtte virksomhedens forretningsprocesser. 

3. ERP-systemets anvendelse af en fælles database. 

Andre forfattere har valgt andre måder at definere ERP-systemet på, ved at flytte fokus fra 

systemets tekniske karakteristika og funktioner og over til dets forretningsmæssige betydning for 

virksomheden. Forfatteren Davenport citerer en leder, hvis virksomhed har valgt at indført SAP 

som økonomistyringssystem: 

”SAP isn’t a Software package; It’s a way of doing business” 

Nedenstående figur giver et overblik over, hvad et ERP-system består af: 

Debitor 

Økonomi 

Personale 

Kreditor 

Central 

database 

CRM 

Basis 

Lager 

Produktion 

Fig. 5. Sammenhængene mellem de enkelte moduler og systemets centrale database. 

e-handel 

6


Som det ses af fig. 3 består økonomisystemet af en central database og en række moduler, og mange 

af systemerne har også udviklet e-handelsløsninger. Med et ERP-system får virksomheden 

mulighed for at bearbejde og håndtere virksomhedens data mere effektivt, hvilket især giver 

forretningsmæssige fordele, idet en korrekt bearbejdning og anvendelse af dataene kan bruges til at 

opnå konkurrencemæssig fordele i forhold til konkurrenterne. 

Data Information Viden Konkurrencemæssige fordele 

De data virksomheden kan trække ud af systemet, som f.eks. data fra tidligere perioder, data fra 

denne periode, data om kunder og leverandører mv., danner grundlaget for information. 

Informationen anvendes til at oparbejde viden, og ud fra den oparbejdede viden træffes vigtige 

beslutninger, der medfører konkurrencemæssige fordele. 

Central database: Alle systemer er bygget op omkring en central database, der håndterer den 

enorme mængde data den indeholder. Nogle systemer kan også arbejde med landekoder, så 

afhængigt af hvilket land du arbejder i, er det muligt at arbejde på det lokale sprog og stadig 

referere til en central database, som måske er placeret i et andet land. 

Økonomimodulet: I mange ERP-systemer er registreringsdelen det primære, især i små og 

mellemstore virksomheder. Dette modul håndterer den daglige bogføring, og skal imødekomme de 

krav, som lovgivningen stiller til virksomhedens bogføring, samt tilgodese virksomhedens behov 

for økonomirapportering for dele af virksomheden, eller for hele virksomheden. Den daglige 

registrering foregår typisk i en finanskladde. 

Debitormodulet: Har en række faciliteter til debitorstyring, som f.eks. debitorstyring, rykning for 

betaling, renteberegning, leveringsbetingelser mm. Herudover er det også muligt at angive et 

kreditmaksimum for den enkelte debitor. 

Kreditormodulet: Indeholder en oversigt over leverandørerne, betalingsbetingelser, leveringsbetingelser 

mm. 

Lagermodulet: Styrer virksomhedens lager og viser løbende værdien på det enkelte vareniveau 

samt værdien totalt. Lagret anvendes som stødpude mellem indkøb, produktion og salg og holder 

regnskab med tilgang og afgang af varer. 

E-handel: I dag er der mange systemer der indeholder en e-handels løsning, så ERP-systemet kan 

forbindes til andre ERP-systemer eller til eksterne netværk. Dette muliggør onlinesalg fra en 

hjemmeside, hvor kundernes køb direkte er koblet op til lagermodulet og et betalingsmodul. 

Som du måske har erfaret, så er der ikke en bestemt løsning eller en hyldevare som dækker alle 

virksomheders behov. Valg af ERP system er en meget kompleks beslutning at træffe for en 

virksomhedsledelse, så i det efterfølgende vil vi se på selve markedet for ERP-løsninger. 

7


3.1 Sammenhæng mellem modulerne 

ERP-systemet AXAPTA er opbygget som en database, og der er forbindelse mellem modulerne i 

systemet. Den mere præcise sammenhæng afhænger af den måde systemet er opsat på. 

En virksomhed der f.eks. kun har købt økonomimodulet, kan langt hen ad vejen klare de daglige 

transaktioner med dette ene modul, men ønsker virksomheden at udnytte de muligheder der ligger i 

et mere udbygget system, så kan de andre moduler tilkøbes. De senere år er udviklingen gået fra at 

udvikle standardsystemer til at skræddersy systemerne til forskellige brancher. 

Som eksempel på den indbyrdes sammenhæng modulerne 

imellem, vil et varesalg påvirke følgende moduler: 

Fig. 6. Indbyrdes sammenhæng 

mellem modulerne. 

Grafisk kan sammenhænget modulerne imellem vises således: 

Fig. 7. Grafisk overblik over modulernes sammenhæng. 

8


4. Branchen for ERP-systemer 

Søger man på WIKIPIDEA for at danne sig et overblik over ERP-branchen, bliver man ikke meget 

klogere, her er kun nævnt tre udbydere af ERP-systemer. Men ifølge en undersøgelse foretaget af 

ERPbasen, ser markedet for ERP-systemer mere broget ud. Man kan så spørge, hvordan adskiller 

alle disse programmer sig fra hinanden? Svaret er, at grundlæggende har de samme funktionalitet 

men over tid har udbyderne specialiseret sig indenfor forskellige brancheløsninger. 

Fig. 8. Skærmbillede fra internettet. 

Ud fra ovenstående søgning på Wikipedia, får man det indtryk, at branchen for ERP-systemer er 

forholdsvis overskuelig, men efter du har læst dette, skulle du være i stand til at udvide artiklen i 

Wikipedia. 

En søgning på nettet giver hurtigt et indtryk af, at ERP-branchen er en hastig voksende og meget 

omfangsrig branche, med en række større eller mindre aktører. Www.ERPBasen.dk er en guide, der 

udelukkende har det formål, at give et overblik over ERP-løsninger. Virksomheder kan her finde en 

løsning, der passer til deres behov, i et markedet der for de fleste virksomheder er uoverskueligt. 

ERPbasen er primært målrettet de små og mellemstore virksomheder, der ikke har uanede 

ressourcer til at indkøbe og implementere et ERP-system. 

ERP-basen opdeler markedet i følgende undergrupper: 

• ERP Small 

• ERP Medium 

• ERP Large 

• ERP Enterprise 

9


ERP Small 

ERP Small er økonomisystemer, der har mindre virksomheder som målgruppe, f.eks. foreninger 

eller nystartede virksomheder. Produkterne i dette segment omfatter typisk finans-, debitor- og 

kreditormoduler. Segmentet omfatter typisk virksomheder med 1-25 ansatte og 1-10 brugere. 

Typisk er der tale om mindre systemer, hvor produktegenskabet økonomistyring er i fokus. 

System Antal 

kunder 

Admiral Start - 

Aesiras Business & Internet - 

AirBOSS - 

e-conomic.dk 5.000 

Mammut Office Standard - 

Microsoft C5 Light - 

Microsoft C5 60.000 

Odin Complet - 

Office Financials - 

Revilution.dk - 

Saldi 30 

SAP Business One 350 

StellarOffice 6.000 

SummaSummarum 14.000 

WebFinance 2.000 

WinFinance 8.300 

WinKas Pro 5.000 

ERP Medium 

ERP medium omfatter systemer, der primært henvender sig 

til virksomheder med 10 – 250 ansatte og 10 – 50 brugere. 

Konkurrencen i dette segment er over de senere år 

intensiveret. Den hårde konkurrence i dette segment 

medfører formodentlig et udskilningsløb, hvor de svage 

produkter ikke overlever. Systemerne i dette segment 

omfatter såvel bogføring og mere avancerede 

økonomistyringssystemer som time-/sagsstyring, 

projektstyring, CRM og andre moduler 

System Antal 

kunder 

Admiral for Windows 3.500 

Aesiras Business & Internet - 

HansaWorld - 

iScala 300 

KeyBalance 150 

Mamut Enterprise - 

Microsoft C5 60.000 

Microsoft Dynamics NAV 10.500 

Microsoft XAL 8.000 

Octopus 100 

OPEX Financials 30 

Oracle E-business Suite SE - 

PeopleSoft EnterpriseOne 40 

Visma Business 250 

Nyt liv i salget af 

økonomisystemer 

På et år har dobbelt så mange mellemstore danske 

virksomheder hevet tegnebogen frem og investeret i 

nye programmer til styring af økonomi- og andre 

forretningsprocesser. Leverandørerne øjner nye 

lukrative ordrer de kommende år, når udskiftningerne 

af de udfasede systemer for alvor slår igennem 

ERP 

De ni førende leverandører af økonomi- og andre 

forretningssystemer på det danske marked fik tilsammen 

mere end dobbelt så mange nye kunder i 2004 som året før, 

og væksten ser ud til at fortsætte med uformindsket styrke i 

år. 

Det viser dagbladet Børsens kortlægning af de førende 

leverandører af de såkaldte ERP-systemer, der målretter 

deres salgsindsats mod kunder med mellem 150 og 1000 

ansatte og en omsætning mellem 300 mio. kr. og 2 mia. kr. 

Efterspørgslen er stærkt stigende i det segment, som 

branchen kalder mellemmarkedet, og derfor forsøger flere 

og flere af softwareleverandørerne at få bedre fodfæste på 

det lukrative mellemmarked. 

»ERP-markedet er absolut ikke dødt, og undersøgelsen 

viser, at der faktisk er kommet ny luft til markedet. I 2004 

er der mindst kommet dobbelt så mange nye kunder til som 

året før, og 2005 ser ud til at blive endnu bedre,« siger den 

uafhængige ERP-rådgiver Herbert Nathan fra 

rådgivningsfirmaet af samme navn. 

ERP er en forkortelse for Enterprise Ressource Planning og 

er som sådan programmer til styring og planlægning af en 

virksomheds samlede ressourcer i et enkelt system. 

Videreudvikling 

Traditionelt set var et ERP-system et 

økonomistyringssystem, men i dag er de fleste af 

systemerne videreudviklet til også at administrere andre 

dele af forretningen såsom personaleressourcer, indkøb og 

salg, lagerstyring, materialehåndtering og distribution, 

produktion og ordrehåndtering. 

Herbert Nathan vurderer, at den intensiverede kamp om 

midtmarkedet vil give større konkurrence mellem de allerede 

etablerede leverandører i midtmarkedet og alle de, som 

enten forsøger at bevæge sig nedenfra eller oppefra ind på 

midtbanen. 

»Der vil stadig være et stort marked for mange af de 

leverandører, der i dag er kendte spillere, og vi ser også hele 

tiden nye spillere forsøge at komme ind. Men det betyder så 

også, at selvom det samlede antal kunder måske fortsætter 

med at stige, så er det stadig et spørgsmål, om der er 

nogen, der lever godt nok i mellemmarkedet, og det tvivler 

jeg faktisk på,« siger Herbert Nathan. 

Kilde Børsen 

10


ERP Large 

ERP large segmentet dækker over fuldt integrerede løsninger med økonomistyring som kerne. 

Hertil kommer en række tillægsmoduler til eksempelvis HRM(Human Ressource Management), 

CRM og SCM. I dette segment finder vi AXAPTA, der er rettet mod virksomheder med 50 – 300 

ansatte og 50 – 100 brugere. 

System Antal 

kunder 

Aspect/4 320 

ASW 350 

IFS Applications 50 

Infor XA 5.000 

Maconomy 250 

Microsoft Dynamics AX 4.300 

PeopleSoft Enterprise - 

ERP Enterprise 

ERP Enterprise er systemer, der primært henvender sig 

til virksomheder med mere end 500 ansatte og over 100 

brugere. Systemerne er som regel en fuldt integreret 

løsning med økonomistyring som kerne. Og som i ERP 

large, så kommer der en række tillægsmoduler til 

HRM, CRM, SCM, BI og produktionsstyring. 

Systemerne kan anvendes i flere lande på forskelligt 

sprog på forskellige lokationer og mange af systemerne 

har mulighed for at blive integreret med 

leverandørernes og kundernes systemer. Ifølge ERP 

guiden har 367 virksomheder ud af de 500 største et 

ERP-system. Af de 367 ERP-systemer har Microsoft 

Business Solutions leveret de fleste og har en andel på 

35%. SAP kommer ind på en andenplads med 20% af 

installationerne. Ser vi på de 10 største virksomheder, 

har 7 af disse SAP installeret. 

System Antal 

kunder 

Agresso - 

Guide 40 

Microsoft Dynamixs - 

Movex 205 

MySAP Business Suite 150 

Oracle E-Business Suite 80 

SSA ERP LX 15 

SAP-chef snører opkøbsposen 

til 

Tyske SAP oplever stigende konkurrence fra Oracle 

og det tidligere danske Navision, men topchefen 

Henning Kagermann vil hellere vokse organisk end 

gennem store opkøb 

AF JOHAN CHRISTENSEN 

SAP-konference 

Når SAP's topchef Henning Kagermann senere i dag 

indtager podiet foran 7.000 gæster i Bella Center, 

forstummer al snak om strategisk samarbejde med 

ærkerivalen Oracle, mulige fjendtlige overtagelsesforsøg, 

venlige opkøb eller fusioner. 

Henning Kagermann har nemlig intet behov for at købe 

sig til at gøre som konkurrenterne Microsoft og Oracle: At 

købe sig til vækst - for verdens største IT-leverandør af 

økonomi- og andre forretningsprogrammer, SAP, vokser 

som den eneste i markedet med tocifrede procentsatser - 

organisk vækst vel at mærke. 

»Konsolideringen i branchen er ikke nødvendig. Den er 

udelukkende et resultat af, at selskaberne har svært ved 

at vokse organisk. Men vi kan vokse - med tocifrede 

vækstrater sågar. Og vi vil fortsætte med at vokse 

organisk, fordi det er den billigste og bedste vej,« siger 

Henning Kagermann i et interview med dagbladet Børsen 

forud for SAP's tre dage lange bruger- og 

partnerkonference »Sapphire«, der i år er flyttet fra 

Lissabon til København. 

Største konkurrenter 

SAP's største konkurrenter på verdensmarkedet er de to 

amerikanske selskaber Oracle og Microsoft, der begge har 

købt stort op inden for de sidste tre år for at ruste sig 

mod hinanden og SAP. 

Microsoft har bugt omkring 24 mia. kr. på at købe Great 

Plains og danske Navision, mens Oracle har brugt 54 mia. 

kr. på det fjendtlige opkøb af Peoplesoft, der kort forinden 

satte sig på lillebror J.D.Edwards. 

Kilde: Børsen 

11


5. Microsoft Dynamix AX - AXAPTA 

Et af de standard systemer, der i dag udbydes på markedet, er AXAPTA. AXAPTA er opbygget 

som en database. Denne database består af en række moduler, der indbyrdes hænger sammen. Fra 

denne database kan man hente de økonomiske informationer og de statistiske oplysninger, man 

måtte ønske sig. Systemet er opbygget i lag, så man let kan tilrette systemet efter brugerens behov 

og ønsker. Som du ser af nedenstående, kan tre personer med forskellig nationalitet uden problemer 

arbejde i den samme database, men brugerfladen er tilpasset de sproglige krav 

AXAPTA - dansk 

AXAPTA - engelsk 

Fig. 9. Forskellige sproglag i AXAPTA AXAPTA - tysk 

I AXAPTA er det som nævnt muligt at ændre på den brugerflade, du som brugeren bliver 

præsenteret for. Når du i undervisningen logger på AXAPTA, vil brugerfladen være tilpasset den 

opgave, du skal arbejde med, og det niveau du arbejder på f.eks. en handelsvirksomhed på niveau B 

eller en produktionsvirksomhed på niveau A. Man kan sige, at man går fra det enkle til det komplekse. 

På den måde kan sværhedsgraden øges, fra de enkle registreringsopgaver over handelsvirksomhedens 

problemstillinger, til de mere avancerede opgaver en produktionsvirksomhed 

beskæftiger sig med. 

Fig. 10. Eksempler på forskellige 

brugerflader. 

I hovedmenuen får du adgang til de moduler, der er 

tilgængelig for dig. Hvert modul er repræsenteret ved et 

faneblad, som indeholder en oversigt over de funktionaliteter modulet indeholder. 

12

5.1 Dataudtræk 


Forespørgsler og rapporter bruges, når du vil trække relevante data ud fra de 

enkelte moduler. Da AXAPTA er en database, har brugeren mulighed for at 

trække ubegrænsede mængder af data ud i en rapport. Det eneste krav der 

stilles er, at du tager stilling til, hvordan datasættet skal afgrænses og sorteres. 

Muligheden for at kunne trække en masse relevante data ud af systemet om 

indkøb, salg, lagerbeholdninger mm. er en af økonomistyringssystemets 

absolut stærkeste sider. 

I AXAPTA er der to steder du kan foretage dataudtræk: 

• Forespørgsler 

• Rapport 

Ved forespørgsler vil du typisk kun have brug for hurtigt at finde et datasæt og se resultat af 

søgningen på skærmen. Under rapporter er hovedformålet at få en udskrift af dataudtrækket på 

print. 

5.1.1 Forespørgsler 

Forespørgselsvinduet i AXAPTA er centralt ved dataudtræk. Ved hjælp af vinduet kan der foretages 

afgrænsninger på en tabel til brug ved søgning. F.eks. kan du afgrænse en søgning af omkostningerne 

bogført på konto 3900 Øvrige omkostninger, til kun at være dem fra den 31.03.2007 – 

31.04.2007 som er interessante. 

Forespørgselsvinduet aktiveres flere steder i 

AXAPTA, men altid med et formål: at afgrænse 

og/eller sortere data, der skal vises i en tabel på 

skærmen. 

Eksemplet her viser et forespørgselsvindue, der er 

hentet fra modulet Økonomi. Afgrænsningen 

gælder finansposter og her er der valgt at afgrænse 

søgningen mellem to datoer. 

For at optimere afgrænsningen er det nødvendigt at kende til forskellige former for separatorer, der 

hjælper med at lette afgrænsningen: 

• .. (to punktummer) mellem to poster angiver et interval, f.eks. 3100..3300. Resultatet vil være 

en afgrænsning til kontiene: 3100, 3200 og 3300. 

• , (komma) adskiller enkelte poster, f.eks. 3100,3200,3300. Resultatet vil være en afgrænsning 

til kontiene: 3100, 3200 og 3300. 

• * angiver, at den del ikke er af betydning. 

• ! (udråbstegn) angiver, at denne værdi ikke skal medtages. 

13

5.1.2 Rapporter 

og du får forespørgselsvinduet: 


Et økonomisystem som AXAPTA har selvfølgelig fokus på registreringsdelen, 

som typisk foregår i en finanskladde i Økonomimodulet. Men en 

væsentlig fordel ved økonomistyringssystemer som AXAPTA består i 

mulighederne for at udskrive forskellige rapporter med relevante data. Derfor 

er det vigtigt at kende de muligheder der ligger i at anvende 

rapportudskrivning. 

Eksempel: 

Vi er interesseret i at hente oplysninger om en vares 

stamdata. Disse oplysninger hentes i lagermodulet, 

under rapporter og igen under Stamdata. For at kunne 

udskrive rappoten skal du tage stilling til flere ting. 

Under Indstilling skal du afgøre, om rapporten skal 

udskrives til skærm, print, som e-mail eller som fil. 

Hvis du er lidt i tvivl om afgrænsningen, kan det 

anbefales at udskrive til skærm, du kan altid fra 

skærmbilledet vælge at udskrive filen. Dette hint er 

vigtigt af hensyn til papirforbruget, da en 

uhensigtsmæssig søgning, kan indeholde store 

datamængder, der medfører store papirmængder. 

Vi forudsætter at du har valgt, at rapporten skal vises 

på skærmen, herefter skal du til at foretage den 

egentlige afgrænsning i søgningen. Tast på Udvælg 

Alle de varenumrer der er indtastet i Lagermodulet vil nu vises under Varenummer i søgningen. Her 

vælges varenummer 121101 Kattemad Z100. 

Du ser nu billedet fra før og den eneste ændring er, at du nu har 

afgrænset søgningen til varenummer 121101. Klikker du på OK 

fremkommer stamdata over dette varenummer. 

Bemærk 

muligheden 

for udskrift 

fra skærm 

14


5.2 Forespørgsler og rapporter 

Antallet af forespørgsler og udskrift af forskellige rapporter er mange i AXAPTA, men da selve 

udskriftsmuligheden er væsentlig for arbejdet med faget, vil dette afsnit angive de forskellige 

muligheder opdelt på de enkelte moduler. 

Modulet Økonomi 

Forespørgsler Rapporter 

• Finansposter 

• Kontoplan 

• Bogført moms 

• Finansposteringsliste 

• Kontoudtog 

• Balance 

• Råbalance 

• Saldoliste 

• Årsafslutningsposter 

• Finansposteringsliste pr. dato 

• Momsafregninger 

• Finansbudget 

• Årsbudget 

• Momsafregning 

• Årsafslutning 

Fig. 12. Muligheder for forespørgsler og rapporter i økonomimodulet. 

Modulet Debitor 


• Priser 

• Kunde 

• Faktura 

• Debitor stamdata 

• Telefonliste over kunder 

• Fakturaspecifikationer 

• Aldersfordelt saldoliste 

• Detaljeret forfaldsliste 

• Debitor saldoliste 

• Top 100 

• Kundeomsætning 

• Kunde-/varestatistik 

• Vare-/kundestatistik 

• Debitorkontoudtog 

• Leveringsbetingelser 

Fig. 13. Muligheder for forespørgsler og rapporter i debitormodulet. 

15


Modulet Kreditor 


• Faktura • Leverandør 

• Kreditor stamdata 

• Telefonliste 

• Faktura 

• Fakturaspecifikation 

• Kontoudtog 

• Posteringer 

• Overskredet leveringsdato 

• Aldersfordelt saldoliste 

• Kreditor saldoliste med kredit 

maksimum 

• Top 100 

• Leverandør-/varestatistik 

• Vare-/leverandørstatistik 

• Købspriser 

• Betalingsbetingelser 

Fig. 14. Muligheder for forespørgsler og rapporter i kreditormodulet. 

Modulet Lager 


• Beholdninger 

• Stamdata 

• Posteringer 

• Lagerposteringer 

• Købsbudget 

• Lagerbeholdninger 

• Salgsbudget 

• Kritisk beholdning 

• Aldersfordelt lager 

• Lagerværdi 

• ABC-analyse 

• Standardkostpris afvigelser 

• Købsbudget 

• Salgsbudget 

Fig. 15. Muligheder for forespørgsler og rapporter i lagermodulet. 

Modulet Personale 


• Organisation 

• Antal ansatte 

• Fravær 

• Stamdata 

• Fødselsdage 

• Jubilæer 

Fig. 16. Muligheder for forespørgsler og rapporter i personalemodulet. 

16


5.3 Disponering 

I dag er det en nødvendighed at have fuldstændig styr på likviditeten i virksomheden, og en af de 

fornemste opgaver for ledelsen er at have opbygget økonomistyringen på en sådan måde, at den til 

enhver tid har overblik over likviditeten. Ofte læser man om virksomheder der lider 

”likviditetsdøden”, dvs. de har ikke mulighed for at betale den løbende drift i form af lønninger, 

kreditorer mm. og derfor må gå i betalingsstandsning eller endnu værre, gå konkurs, som en følge af 

manglende likviditetsstyring. 

Milliardtab på dårlige 

betalere 

Trods en velsmurt dansk 

økonomi taber virksomheder 

flere og flere penge på dårlige 

betalere. Tre fjerdedele af de 

adspurgte virksomheder i en ny 

undersøgelse har økonomiske 

vanskeligheder som følge af 

dårlig betalingsmoral 

Trods bugnende friværdier og 

rekordlav arbejdsløshed er 

danskerne blevet dårligere til at 

betale deres regninger. Danske 

virksomheder taber nu 1,3 pct. 

af omsætningen på dårlige 

betalere, næsten en fordobling i 

forhold til for tre år siden, og 

det truer mange virksomheder 

på livet, viser en frisk 

undersøgelse fra inkassofirmaet 

Intrum Justitia. 

Mens risikoen for ikke at få 

sine penge hjem er faldet over 

stort set hele Europa, er 

situationen blevet værre i 

Danmark, viser opgørelsen, der 

både måler tab, og hvor lang tid 

det tager at få et udestående i 

kassen. 


Det er således nødvendigt, at der er rigelig likviditet i virksomheden 

under en eller anden form, så man kan betale f.eks. varekreditorer, 

løn til medarbejdere, de daglige omkostninger mm. Likviditeten 

fremskaffes typisk ved salg af virksomhedens varer eller ved 

optagelse af lån. Er en stor del af virksomhedens omsætning ikke 

kontantsalg, men med betaling til et senere tidspunkt, er der især 

behov for at ledelsen har overblik over alle de likviditetsstrømme i 

form af indbetalinger og udbetalinger som der foregår over tid. Det 

giver ledelsen mulighed for at træffe de nødvendige beslutninger, så 

man ikke kommer i den situation, at virksomheden ikke kan betale 

sine kreditorer. 

Spørgsmålet er så, hvordan skaffer ledelsen sig så overblik over 

likviditeten, og hvordan styres likviditeten optimalt. For at kunne 

svare på spørgsmålet, er det nødvendigt at få et overblik over de 

forskellige likviditetsstrømme, der opstår i virksomheden. 

Nedenstående figur giver et forenklet billede af disse. 

Finans 

transaktioner 

Debitorer 

AXAPTA 

Kreditorer 

Fig. 17. Påvirkninger af likviditeten. 

Diverse 

budgetter 

I AXAPTA har ledelsen i en virksomhed mulighed for specifikt at følge enhver transaktion 

nøje, f. eks. er det muligt med nogle få klik at få udskrevet en saldoliste over debitorerne efter 

forfaldsdato. På den måde er det let at se, om debitorerne har betalt det de skylder. Det er også 

muligt at se, hvornår kreditorerne skal have deres penge. Hvad med momsafregningen? Den 

skal betales til tiden. Med et ERP-system har ledelsen mulighed for altid at have overblik over 

likviditeten. Dette overblik fås gennem begrebet disponering, og lægger man så diverse 

finansielle transaktioner, tilgang/afgang på de forskellige likvide konti, som f.eks. kasse, 

kassekredit mm. plus salgs- og købsbudgetter oveni, så er det en nødvendighed at anvende 

begrebet disponering. 

17


6. Rundtur i AXAPTA 

Starter du AXAPTA, vil det første skærmbillede du ser se således ud: 

For at komme i gang med et regnskab er det 

vigtigt, at du forstår logon proceduren. Ved 

Brugernavn skal du taste det navn casen har 

f.eks. TR618. Dernæst indtastes adgangskoden, 

som udleveres af skolen. 

På www.itrojka.dk, kan du finde en række vejledninger til de enkelte moduler. 

Når du er logget på, ser du den brugeropsætning der er knyttet til den opgave du skal arbejde med, 

som f.eks. her: 

• Titellinie 

• Menulinie 

• Værktøjslinie 

• Hovedmenu 

• Statuslinie 

Menulinien giver dig adgang til en række helt generelle funktioner i programmet. Her kan 

du f.eks åbne og lukke regnskaber, sætte dato mm. 

Værktøjslinie er en række kommandoer, du kan bruge i dit arbejde med systemet. 

Hovedmodul viser de moduler, du har adgang til i den givne opsætning. Det er her du har 

mulighed for at vælge relevante moduler. 

Statuslinien viser hvilken dato du arbejder med. Det er vigtig at få datoen indstillet korrekt. 

I det efterfølgende vil de vigtigste moduler i AXAPTA blive beskrevet nærmere. 

18

6.1 Økonomimodulet 


Mange virksomheder har anskaffet sig systemer, der kun indeholder et 

økonomimodul, eller et finansmodul. Modulet Økonomi er helt centralt i 

ethvert systemet, og det er her du finder en række vigtige funktioner. 

Rækken af undermoduler og funktionaliteter er lang, men her skal kun 

nævnes to af de vigtigste: 

1. Kontoplanen 

2. Finanskladden 

6.1 Kontoplanen 

Kontoplanen er vigtig, da det er her de forskellige konti er opsat. Hvilke konti indeholder moms, 

hvilke konti er underkonti til andre konti osv., så virksomheder der anskaffer sig et ERP-system 

som AXAPTA gør klogt i at gennemtænke opsætningen af kontoplanen meget nøje, da den er 

nøglen til en succesfuld anvendelse af systemet. 

Eksempel 

Du skal bogføre følgende bilag manuelt: 

Indkøbt varer til videresalg… ……………………kr. 10.000 

+ Moms… ………………………………………..kr. 2.500 

I alt… …………………………………………….kr. 12.500 

Pr. 30 dage netto, leverandøren har konto 142201 N. Nielsen 

Følgende konti kræves ved den manuelle registrering: 

12110 Varelager 14261 Købsmoms 142201 N. Nielsen 

10.000 2.500 12.500 

I AXAPTA har man mulighed for at få systemet til at udføre noget af arbejdet. Konti som 

indeholder moms, f.eks., som her, konto 12110 Varelager, kan opsættes så systemet automatisk 

”afløfter” momsbeløbet. Når du registrerer bilaget i AXAPTA, skal du således kun debitere konto 

12110 Varelager med kr. 12.500 og kreditere leverandørkontoen 142201, systemet vil herefter 

automatiske ”afløfte” momsbeløbet på kr. 2.500 og debitere det på konto 14261 Købsmoms. 

19

Fig. 18. Kontoplan. 


Opsætningen af kontoplanen vigtig, 

men også tidskrævende. I de cases 

du møder er kontoplanen derfor på 

forhånd indlæst, med de kontonumre 

du kender fra bogsættet. 

Som du kan se af figuren, så er de 

kontonumre du kender fra det 

daglige arbejde med registrering 

bibeholdt i AXAPTA. 

Inden du går i gang med at registrere bilag i AXAPTA, er det vigtigt, at du retter systemets dato til 

den dato, der er angivet i casen. Ændring af systemdatoen er muligt to steder i AXAPTA: 

1. Under Værktøjer i Menulinien 

2. Under Systemdato på Statuslinien 

Hvis du klikker på Systemdato under Værktøjer på Menulinien eller dobbeltklikker på datoen på 

Statuslinien, får du mulighed for at ændre dags dato til den korrekte dato som er angivet i opgaven. 

Ændringen er vigtig, da datoen ellers vil slå igennem i alle registreringerne og er bilagene først 

bogført, så kan de ikke ændres igen. 

Fig. 19. Systemdato 

I en rigtig virksomhed vil personalet selvfølgelig ikke ændre datoen, men her i 

en simuleret caseverden, kan det være nødvendigt, at alle har registreret 

bilagene på samme dato, da registreringerne får betydning i andre moduler og 

derfor vil påvirke antallet af vare på lageret, f.eks. hvis løsningerne skal kunne 

sammenlignes bagefter, er det derfor nødvendigt med en vis datadisciplin. 

20

6.1.1 Finanskladden 


Alle daglige registreringer foregår i en Finanskladde. Finanskladden finder du under fanen 

Økonomi og under Kladder 

1 

3 

Efter du har klikket på finanskladde åbnes 

vinduet Kladder og her skal du klikke på 

Linjer 2 

Har du tidligere foretaget registreringer i 

AXAPTA og ønsker at se tidligere 

finanskladder, er det muligt at hente disse 

tidligere bogførte kladdebilag frem, ved at 

skifte til Bogførte kladdebilag. Du kan 

se disse ”gamle” finanskladder, men du kan 

ikke registrere nye bilag eller rette i dem. 

De er bogførte og en evt. fejl, skal rettes 

ved at lave en rettelsespostering i en ny 

finanskladde. 

Hvis vi vender tilbage til eksemplet fra før, så vil et indkøb til lager fra en leverandør skulle 

indtastes i en finanskladde: 

12110 Varelager 14261 Købsmoms 142201 N. Nielsen 

10.000 2.500 12.500 

I en Finanskladde vil bilaget registreres sådan: 

Fig. 20. Finanskladde 

1 

2 

3 

21


For at komme i gang med at registrere bilaget, skal du taste CRTL-N for at få en ny linie. Skal 

linien evt. slettes, skal du taste ALT-F9. 

Som det ses, bliver varen debiteret konto 12110 Varelager med hele beløbet. Idet systemet herefter 

automatisk ”afløfter” momsen på beløbet. Momsbeløbet på kr. 2.500 vil således blive debiteret 

konto 14261 Købsmoms helt automatisk. Momsbeløbet kan aflæses i feltet Momsbeløb, men skal 

ikke tastes. 

Problemet med automatisk at ”afløfte” momsen, opstår ved de registreringer der ikke indeholder 

moms, f.eks. frimærker. Her skal du vælge mellem to alternativer for at undertrykke momsen ved 

at følge en af følgende metoder: 

1. Vælge at angive momsen til 0%, under Momsgruppe, eller 

2. Marker momsbeløbet og slet det. 

Den sidste mulighed er lidt besværlig at arbejde med, da momsbeløbet tit vil blive ”afløftet” 

igen,hvis man ikke er meget omhyggelig med proceduren. 

I forbindelse med registrering i AXAPTA er det en fordel at taste kontoen med det laveste 

kontonummer først af hensyn til momsregistreringen. 

Hvis en virksomhed kun anvender økonomimodulet til al registrering, 

både daglige posteringer, køb og salg på kredit, skal man ændre 

kontotypen i modkontokolonnen. På den måde kan alle registreringer 

foretages i Økonomimodulet. Ulempen er, at køb og salg registreret i 

Økonomimodulet ikke automatisk får indvirkning på 

lagerbeholdningen. 

22


6.2 Debitormodulet 

Enhver virksomheds primære funktion er at skabe et salg af virksomhedens produkter. Men det er 

ikke kun det at få solgt produkterne. Betaler kunderne ikke kontant, kræver det en fornuftig styring 

af debitorerne og deres gæld til virksomheden. 

Debitormodulets vigtigste formål er således at holde styr på virksomhedens salg samt 

tilgodehavender hos virksomhedens kunder, så det er let at se, om kunderne betaler til tiden. Hvis 

de fastsatte betalingsfrister ikke overholdes, er det vigtigt at få rykket kunden for den manglende 

betaling. 

Selve salget og styringen af kundebetalingerne foretages i modulet 

Debitorer, og de vigtigste to funktioner er: 

• Kunder 

• Ordre 

6.2.1 Kunder 

Kundekartoteket i Debitormodulet indeholder en række oplysninger om den enkelte kunde, f.eks. 

navn, adresse, telefonnummer, betalingsbetingelser, kreditmaksimum mm. Og her vil enhver 

bevægelse blive opdateret, hver gang debitorkontoen påvirkes, enten ved udstedelse af en 

salgsfaktura, en kreditnota, ændrede betalingsbetingelser eller en indbetaling. Kontoen vil altid vise 

den saldo, virksomheden har til gode. 

Kvadrat vil være størst i Europa 

Tekstil-koncernen Kvadrat har mere end 

fordoblet sit driftsresultat i 2004 og 

satser nu på at blive førende i Europa 

inden for to år. 

»Kvadrat er tilbage på vækstkurven. Vi 

voksede med 20 pct. i december i fjor og 

har haft en vækst på 15 pct. i 1. kvartal 

2005. Så vi budgetterer med en samlet 

vækst på 15 pct. i 2005 i forhold til året 

før og en kraftig forbedring af indtjeningen 

- uden at sætte tal på,« siger Anders 

Byriel. 

Balancen er reduceret med 12 pct. i 2004 

med fokus på mindre lagre, bedre 

debitorstyring og cashflow, der er 

positiv med 22 mio. kr. Alle 10 

datterselskaber har givet overskud i 2004 

med undtagelse af hollandske Fanny 

Aronsen, der gav et minus på 4 mio. kr. 

før skat trods en vækst på 60 pct. inden 

for luksusmøbelstoffer til detailhandlen. 


Debitormodulet påvirkes: 

1. Når virksomheden udsteder en ordre i modulet, 

stiger saldoen på debitorens konto. Dette betyder, at 

virksomhedens samlede tilgodehavende hos kunder 

bliver større ved et salg. 

2. Ved oprettelse af en ordre i Debitormodulet 

registreres salget og en faktura udskrives. 

3. Ved oprettelse af en kreditnota bliver kundens saldo 

nedskrevet med det aktuelle beløb. Oprettelse af en 

kreditnota foregår ligeledes i debitormodulet under 

Ordre. 

4. Når kunden betaler, eller udligner som det også 

kaldes, bliver saldoen mindre. 

5. Systemet vil automatisk samle tilgodehavender fra 

samtlige debitorer under samlekontoen 12210 

Varedebitorer i økonomimodulet. 

23


6.2.2 Ordre 

Ethvert salg starter med at man i AXAPTA laver en forespørgsel på en vare, hvorefter der oprettes 

en salgsordre. Hvis kunden bekræfter ordren, kan virksomheden levere varen og fakturere kunden. 

Nedenstående figur giver et totalt overblik over de faser en salgsordre kan gennemgå. Alt 

tastearbejdet foregår under Ordre, hvor det er muligt at hente oplysninger fra kundekartoteket og 

lagermodulet. 

Fig. 21. Ordrekladde 

1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

Forespørgsel 

på en vare 

Oprettelse 

af ordre 

Levering 

af varer 

Kunden 

faktureres 

Kunden 

betaler 

Fig. 23. Tilpasset ordreproces. 

1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

6. 

Faktura sendes 

til kunden 

Forespørgsel 

på en vare 

Oprettelse 

af ordre 

Kunden 

bekræfter 

Levering 

af varer 

Kunden 

faktureres 

Kunden 

betaler 

Fig. 22. Udvidet ordreproces 

Tilbud sendes 

til kunden 

Bekræftelse 

sendes til 

kunden 

Følgeseddel 

sendes til 

kunden 

Faktura sendes 

til kunden 

Plukliste 

udskrives 

til lageret 

Når virksomheden modtager en forespørgsel på 

en vare, vil ordreprocessen starte. Den kan se ud 

som i ovenstående figur 22, men kan også være 

kortere, som f.eks. i figur 23 til venstre. Uanset 

hvilken ordreproces virksomheden har valgt at 

anvende, kan systemet tilrettes efter behov. 

24


6.3 Kreditormodulet 

I kreditormodulet holder virksomheden regnskab med gælden til leverandørerne, så betaling kan ske 

til tiden. I kreditormodulet har du mulighed for at følge kreditorerne meget nøje. Kreditorkartoteket 

indeholder mange forskellige oplysninger om de enkelte leverandører og kartoteket opdateres, hver 

gang der har været en bevægelse på en af kontiene, så kreditorkontiene altid vil vise den aktuelle 

saldo. Det er derfor hurtigt at danne sig et overblik over, virksomhedens gæld til de enkelte 

leverandører. 

Alt indkøb fra varekreditorer eller andre kreditorer og opdateringer 

vedrørende leverandører sker i kreditormodulet og de vigtigste to funktioner 

er: 

• Leverandørkartotek 

• Indkøb 

• Forespørgsler og rapporter 

6.3.1 Leverandørkartotek 

Leverandørkartoteket i Kreditormodulet indeholder en række oplysninger om den enkelte 

leverandør, f.eks. navn, adresse, telefonnummer, betalingsbetingelser mm. Her vil enhver 

bevægelse blive opdateret, hver gang kreditorkontoen påvirkes, enten ved oprettelse af en 

købsfaktura, en kreditnota, ændrede betalingsbetingelser eller en udbetaling. Kontoen vil altid vise 

den gæld, virksomheden har til den enkelte leverandør. Leverandørkontoen opererer med to former 

for gæld: Gæld til varekreditorer og gæld til andre kreditorer. 

TDC presser sine leverandører hårdt 

Telegigantens 10.000 leverandører bliver 

præsenteret for krav om længere kredittid 

Den gældstyngede telekoncern TDC styrker nu 

likviditeten ved at sætte sine knap 10.000 leverandører 

under hårdt pres. I et brev, som blev sendt til 

leverandørerne i sidste uge, og som dagbladet Børsen 

er i besiddelse af, forlanger TDC 60 dages kredit 

foruden op til syv arbejdsdage ekstra, som koncernen 

skal bruge på at håndtere og indskanne fakturaerne. 

Hvis fakturaen ikke lever op til en stribe betingelser, 

sender TDC den retur, og kredittiden regnes først fra 

den dato, hvor TDC har en godkendt faktura inde i sit 

system. 

Samtidig opsiges alle tidligere aftaler, som 

leverandøren måtte have forhandlet sig frem til med 

TDC. Brevet fremkaldte stor forbløffelse hos en af 

leverandørerne, Interstage i Hellerup: 

»En kunde kan jo ikke bare diktere sine egne 

betingelser. Det svarer til, at vi skriver til TDC og 

siger, at vi fremover først betaler vores telefonregning 

efter 60 dage plus den tid, vi selv skal bruge på at 

bogføre den,« siger direktør Finn Juul, der stadig kun 

vil levere til TDC, hvis selskabet accepterer 

Interstages betalingsbetingelser ligesom alle andre 

kunder. 


Kreditormodulet påvirkes: 

1. Når der købes varer på kredit, stiger 

saldoen på kreditorens konto. Dette 

betyder, at virksomhedens gæld til 

leverandøren bliver større ved et indkøb. 

2. Et køb registreres i kreditormodulet under 

indkøb ud fra en købsfaktura. 

3. Gælden bliver mindre, hvis der modtages 

en kreditnota fra leverandøren, som 

registreres i kreditormodulet. 

4. Når virksomheden betaler sin gæld til 

leverandøren, bliver saldoen mindre. 

Dette kaldes at udligne virksomhedens 

gæld til leverandøren. 

5. Gælden til alle kreditorer overføres 

automatisk til samlekonto 14220 

Varekreditorer eller konto 14290 Andre 

kreditorer i økonomimodulet 

25


6.4 Lagermodulet 

Det vigtigste formål med at anvende et lagermodul er at kunne holde styr på antallet af varer på 

lageret. En vare oprettes med et nummer, et navn, et søgenavn og en uddybende tekst. Søgenavnet 

kan benyttes til at lette søgningen på varen. 

Fig. 24. Lagerbeholdning 

Alt vedrørende varerne registreres her i dette modul og de vigtigste to 

funktioner er: 

• Vareoprettelse 

• Forespørgsler og rapporter 

Hvis en kunde ønsker at 

købe et vist antal af en 

bestemt vare, kan 

sælgeren foretage en 

forespørgsel på varen. 

Herefter er det let at se, 

om virksomheden har det 

nødvendige antal på 

lager. 

Systemet kan opsættes på en måde, så når antallet af en bestemt vare falder til et givent minimum, 

genbestilles en forudbestemt mængde af varen automatisk. 

Der skal på den enkelte vare, der oprettes i lagermodulet, angives en indkøbspris, en kostpris og en 

salgspris, der bruges i henholdsvis kreditor-, lager- og debitormodulet. 

Fig. 25. Oversigt over data for en vare. 

En vares pris varierer gerne afhængigt af, hvilken leverandør der købes hos.Nogle leverandører 

tilbyder virksomheden særlige mængderabatter, hvis der bestilles i større mængder. Sådanne aftaler 

kaldes i AXAPTA samhandelsaftaler. Tilsvarende kan vi sælge vores varer med særlige priser eller 

med rabatter til vores kunder. De oprettes på varen, kunden eller leverandøren og slår igennem på 

indkøbene og salgsordrene. 

26


Fra lagermodulet kan der udskrives en række rapporter, så det kan ses, hvor mange enheder der er 

købt og solgt af den enkelte vare. Rapporten kan også afgrænses til at opdele købet på måneder, så 

sæsonudsving kan følges. 

Det er i lagermodulet muligt at registrere ændringer i antallet af varerne på lageret, men ændringer 

sker normalt automatisk i forbindelse med køb og salg: 

Discountkæde udfordrer sportsbranchen 

Ny sportskæde lover mærkevarer til priser, der 

ligger 20 pct. under de eksisterende. 

Opskriften er mindre sortiment og effektiv 

lagerstyring. 

Sportsudstyr til discountpriser. Det er, hvad den 

ny kæde Forumsport.dk lover forbrugerne, når 

den første butik på torsdag slår dørene op i 

Fredericia. Kæden vil sælge kendte mærkevarer 

20 pct. billigere end de eksisterende 

sportskæder, og opskriften lyder enkel: Smalt 

sortiment, få leverandører og et effektivt 

lagerstyringssystem. 

»Vi opererer med et meget mindre sortiment 

end de gængse sports-kæder, og derigennem 

lukrerer vi på et lille lager og få leverandører. 

Hvor de store sportskæder for eksempel har 

omkring 60 leverandører, har vi kun ni. Derved 

vil vi satse på de varer, som vi ved sælger,« 

siger Mads Nikolaj Nielsen. Han er den ene af 

to bagmænd bag kæden, som bliver direkte 

konkurrent til eksisterende kæder som 

Intersport og Sports-master. 

Med en forventet omsætning på mindst 50 mio. 

kr. inden for tre år og en bruttoavance på 30 

pct. lyder lyse takter. »Vi har lavet et 

regnestykke, hvor vi forventer at gå i nul det 

første år. Butikken i Fredericia bliver den første 

af i alt 12, der skal sprede sig over landet i 

løbet af de næste tre år. Forumsport.dk bliver 

strømlinede konceptbutikker, hvor alt fra 

inventar til personaleregler er nedskrevet i 

manualer, og hvor alle butikker er ens 

udseende. » 


1. Lageret bliver mindre, når der sælges varer, 

hvilket registreres i forbindelse med 

udskrivning af en salgsfaktura i 

Debitormodulet under Ordre. 

2. Lageret bliver større, når der indkøbes 

varer, hvilket opdateres i kreditormodulet 

under Indkøb ud fra en købsfaktura. 

3. Lageret vil ligeledes blive større, hvis der 

kommer varer retur fra en kunde, hvilket 

registreres ved oprettelse af en kreditnota i 

Debitormodulet. 

4. Varelagerets samlede værdi overføres 

automatisk til konto 12110 Varelager i 

Økonomimodulet. 

5. Afgang fra lageret krediteres på 

varelagerkontoen og debiteres på konto 

2100 Vareforbrug, se evt. kapitel 8 i 

lærebogen om registrering af vareforbrug 

efter den direkte metode. 

27

1. Indledning - trojka.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?