6 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

6 - Grønt Miljø

4 Betonfliser mellem brosten

16 Beijings OL-blomster

22 Greenen skal underskudsvandes

28 Gartnerimuseet har samlet sammen i ti år

32 Næste år tæller ikke

38 Indeksreguleringen

50 Den irske inspiration

58 Landet der ikke blev vundet

60 A-niveau i matematik spænder ben

68 Den lavpraktiske idealist

74 Huset og haven i skoven

GRØNT MILJØ 6/2008 1

6 AUGUST

2008

Grønt Miljø


2

Kommandantens Gaard, København

Inspirerende udemiljøer

anlægges og vedligeholdes

leverandør af alle

planteskoleartikler

produktion af træer,

buske og bunddækkeplanter

i alle sorter

og størrelser

rekvirér vort katalog

og aflæg besøg i

planteskolen

tilbud gives på alle

leverancer

Torve & Veje

Skolegårde & Sportsanlæg

Boligområder

Firmadomiciler

Slotsparker

Med base på Midtsjælland er vores

100 engagerede medarbejdere klar til

at rykke ud og gøre dine omgivelser

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk

OK grøn anlæg as

Tlf.: 57 53 75 09

www.ok-as.dk

BIRKHOLM PLANTESKOLE

FARREMOSEN

3450 ALLERØD

TLF. 48 17 31 26

FAX 48 14 09 86

birk-holm@internet.dk

www.birk-holm.dk

A/S

P. MALMOS

kontakt@skag.dk

www.skag.dk

ANLÆGS-

GARTNER-

MESTER

Vi bygger og

plejer grønt

Etablering af

grønne tage

Hovedgaden 92, Ubby

4490 Jerslev

59 59 53 42

Per: 40 55 53 42

Fax: 59 59 59 44

www.pmalmos.dk

pmalmos@pmalmos.dk

KVALITETSBEVIDST

ANLÆGSGARTNERI

- DET MAGTER VI

Anlægsgartnermester

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve

Tlf. 59 65 66 39

E-mail: info@lars-aarup.dk.

homepage: www.lars-aarup.dk

Fra villahaver til slotsparker.

Fra planlægning til sidste sten.

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.

58 16 47 00

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke

GRØNT MILJØ 6/2008


RUL DIN

GRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

SMÅ RULLER:

40 x 250 x 1,5 cm

= 1m 2 pr. rulle

STORE RULLER:

Bredde 50-81 cm.

Længde op til 35 meter.

Dansk

Produceret

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m

............... kr. 30,-

2 excl. moms & transport:

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk

KOMMENTAR

DEN ULOGISKE MATEMATIK

Både ansøgerantal og antal optagne er styrtdykket på de

videregående uddannelser. For landskabsarkitektuddannelsen

er faldene særlige store med henholdsvis 40 og 42%.

Faget der i mange havde en høj adgangskvotient har nu ledige

pladser. Det burde ikke være nogen overraskelse. Adgangskravene

er blevet skærpet med det sigte at at mindste

frafaldene på studierne. For landskabsarkitektstudiet spiller

det især en rolle at der nu kræves matematik på A-niveau

fra gymnasium eller HF for at blive optaget. Det har uden

tvivl fået færre til at ansøge. Og tendensen er formentligt

generelt forstærket af den svækkede erhvervsvejledning

der fulgte gymnasiereformen.

Landskabsarkitektuddannelsen er ellers ikke en uddannelse

hvor man har brug for matematik, og da slet ikke på A-niveau.

Vel indgår teknik og beregning i uddannelsen, men

primært er der tale om kreativt funderet planlæggeruddannelse,

og ansøgerne har gennem mange år været karakteriseret

af interessen for det kreative. Der har næppe været

mange med matematik på A-niveau imellem. Derfor har de

nye adgangskrav ramt dette fag særlig hårdt. Når kravet alligevel

blev en realitet skyldes det uddannelsens organisatoriske

placering på et naturvidenskabeligt fakultet. Hvor alle

bare skal have matematik på A-niveau. Ihærdige forsøg på

at forklare sammenhængen og undgå den forventede negative

effekt var uden effekt. Videnskabsministeriet holdt

sig stædigt til sit.

Udgangspunktet var ellers en effektiv og attraktiv uddannelse

hvor forholdsvis mange gennemfører og stort set alle

får fagligt relevant arbejde. Ind fra venstre kommer der

krav der betinges af et generelt problem om studiefrafald

og slet ikke tager højde for forholdene på de enkelte uddannelser.

Krav som derfor hurtigt kan ødelægge meget

mere end det gavner. Krav hvis klodsede firkantethed bl.a.

illustreres af professionsbacheloruddannelsen som skov- og

landskabsingeniør hvor man paradoksalt nok ikke skal have

matematik på A-niveau for at komme ind. Videnskabsminister

Helge Sander (V) mener at det lave ansøgerantal nok er

en enlig svale. Han har dog samtidig antydet at optagelseskravene

kan justeres. Det skal han holdes fast på. For hvem

kan støtte åbenlyst urimelige krav?

FORSIDEN

Museet Ordrupgaard har en dejlig have. Ikke mindst er

rosenhaven er indtagende i sin italienske parterrestil med

klippede buksbom- og takshække, monogram, roser og

med det store pagodetræ op mod den gamle espalierede

villa. Midt i rosenhaven står i dag en stenskulptur af billedhuggeren

Eva Sørensen. Museet er senest blevet kendt for

en ny tilbygning af arkitekten Zaha Hadid. Den har dog

også efterladt nogle landskabsmæssige problemer.

GRØNT MILJØ

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.

Distribueret: 1.7.06-30.6.07: 4.305 jf. Fagpressens Medie Kontrol.

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.

Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755.

GRØNT MILJØ 6/2008 3


Betonfliser mellem brosten

Det københavnske fortov er en klassiker hvis oprindelse er kloakeringen og gadernes

omprofilering sidst i 1800-tallet. En langtidsholdbar løsning der skabte tradition.

Af Torben Dam

Hygiejnen var elendig. Og

med en hurtigt voksende

by og vandklosetter i anmarch

gik det simpelt ikke længere.

De åbne kloakrender i gaderne

blev sendt i jorden. Gaderne

blev samtidig omprofileret

til moderne trafik. Og det moderne

fortov blev skabt.

Fortovene ser dog ikke ens

ud alle steder. De har deres

egen historie med bestemte

tekniske og æstetiske løsninger.

Løsninger som ofte er blevet

karakteristiske for byen og

har skabt sejlivede traditioner,

selv om årsager og baggrunde

er gået i glemmebogen.

Det gælder også i København

hvis fortove er kendt som

betonfliser i en til flere rækker

der følger gadens retning.

Hver fliserække er skilt af en

række små brosten - chaussésten

- som også danner 2-3

rækker ud mod kantstenen og

fylder det irregulære areal ind

mod bygningsfacaden med

trapper, skilte mv.

Netop de københavnske

fortoves historie har jeg og

Jens Balsby Nielsen studeret

nærmere i perioden 2000-2004

på Skov & Landskab. Kilderne

4

er arkivalier fra Københavns

Kommune, Frederiksberg

Kommune, Det Kongelige Bibliotek

og Det kongelige Garnisons

Bibliotek. De giver de svar

som ingen nulevende længere

kunne huske, og som fagbøgerne

kun giver sparsom oplysning

om.

Tilbage fra 1880’erne

Man skulle måske tro at fortovet

med betonfliser stammer

fra 1920’erne og 30’erne hvor

betonen slog igennem i det

moderne byggeri. Det var også

forhåndsbuddet fra de fleste

adspurgte ældre fagfolk. Historien

begynder dog et halvt

århundrede før, nemlig med

det nye gadeprofil som blev

indført i 1880’erne og før, især

på grund af nye kloakeringsforhold.

Før da var gadens profil tilpasset

de åbne render mellem

fortove og kørebane. De fungerede

som både spildevandskloak

og afledning af regn.

Spildevandet var dog uden latrin.

Den blev - før vandklosetternes

tid - kørt bort i tønder

på vogne. Renderne var v-formede

og bestod af et forbundt

AREALET FORAN HUSET

Fortov er et gammelnordisk ord

der betyder arealet foran huset.

I Norge bruges også dette

ord selv om det staves fortau.

I Storbritannien hedder fortov

pavement, belægning. På flere

andre sprog bruger man en betegnelse

der forholder sig til

den langsgående trafik. I Tyskland

siger man Bürgersteig, i

USA sidewalk og i Frankrig (og

Sverige) trottoir.

(skråningen mod fortovet) og

et revier (skråningen mod kørebanen).

Hver var efter standarden

2 fod brede. Hele renden

var altså 4 fod (124 cm)

bred i toppen. Den ret store

bredde var nødvendig for om

nødvendigt at kunne skabe et

kunstigt fald i rendens bund

ved at gøre forbundt og revier

stejlere.

Mod forbundtet var fortovet

typisk afgrænset af en række

borduresten der blev brugt

som en flise for den gående

trafik så man kun nu og da behøvede

at træde ind på den

ujævne sidebelægning som typisk

var knoldebrolægning.

Bordurestenen var 12-14 tom-

Rekonstruktion af gadeprofilen før kloakeringen. Renden er 4 fod bred i toppen. Absalonsgade i København.

mer bred, 30-35 cm. Den behøvede

kun en lille eller ingen

lysning mod renden.

Kloak og ny profil

Renderne optog meget plads,

hindrede vogne i at holde ind

til fortovet og var i vejen når

man skulle aflæsse varer. Hertil

kom problemer med kapacitet

og hygiejne. Problemerne blev

skærpet i takt med opførelsen

af de tætte brokvarterer. I

1880’erne kom kloakeringen

derfor i gang. Spildevand og

regn blev ledt i kloakken. Her

begyndte også latrinen at ende

via de faldstammer der var

blevet indført i byggeriet.

Nu kunne gadeprofilet ændres.

De dybe, brede render

forsvandt. Kørebanerne blev

bredere. Man behøvede kun

en kant hvor overfladevandet

kunne ledes til nærmeste rist.

Den blev dannet af en opret

kantsten - oprindelig kun af

natursten. Dens store højde

muliggjorde stor lysning og

dermed kunstige afvandingsfald

langs med kantstenen.

Kloakeringen og omprofileringen

af gaderne var en

enorm investering der var blevet

diskuteret lige siden 1840.

Ofte overtog kommunen private

gader for at gennemføre

arbejdet og sikre en ensartet

løsning, men både kommune,

ejere og lejere måtte til pengepungen.

Så der måtte oplysning

og agitation til.

Blandt andet derfor deltager

Københavns Kommune på den

nordiske kunst-, industri- og

landbrugsudstilling i 1888. Her

er overskriften hygiejne. Og i

standkataloget understreges

sammenhængen mellem hygiejne

og kloakering.

Men man overvejer også

hvordan det nye fortov skal se

ud bag kantstenene. Der nævnes

næsten alle de belægninger

som vi også kender i dag.

Man forklarer hvilke erfaringer

der er fra udlandet og henviser

fra egne afprøvninger foreta-

GRØNT MILJØ 6/2008


Typisk københavnerfortov med betonfliser (80 x 60 cm) med en række chaussésten (ca. 10 x 10 cm) mellem fliserne, nogle rækker chaussésten ud

til kantstenen og chaussésten efter behov ind mod facaderne. De ældre rødlige fliser baseret på årsdalegrus skiller sig ud fra de nyere fliser.

get inden udstillingen. Kataloget

afspejler - som samtidige

lærebøger - en alsidig, vidende

og international orientering.

Det skal siden vise sig at

nogle af materialerne - asfalt,

naturstensfliser og klinker -

kun får begrænset anvendelse

som fortovsmaterialer, mens

andre får stor udbredelse. Det

gælder ikke mindst betonfliser

og brolægning som de næste

30 år vinder stærkt frem. En

politisk beslutning om at

bruge denne løsning - og i det

hele taget at omprofilere gaderne

- har det dog ikke været

muligt at finde i arkiverne.

Men den må være taget.

Betonfliser

Betonfliser kendes allerede i

1880’erne, og i kataloget fra

1888 nævner Brolægningsvæsnet

selv ‘cementfliser’ som de

endda selv fremstiller i Møllegade

på Nørrebro. Katalogets

detaljerede beskrivelse af

fremstillingsmetoder antyder

dog en vis nyhedsværdi.

Brolægningsvæsnet fremstiller

fliserne i en størrelse på 2 x

2½ fod (cirka 63 x 78 cm). Det

er en tolagsbeton hvor det

tynde toplag har tilslag af ‘årsdalegrus’

fra Bornholm. Gruset,

der er nedbrudt Svaneke-

Gadens profil efter kloakering og omprofilering. Her Nørrebrogade. Efter Feilberg 1919.

Øster Farimagsgade med ‘Kartoffelrækkerne’ i år 1900. Fortovet har fået det nye profil. Tre rækker betonfliser

danner ganglinien, men uden en række chaussébrosten imellem.

GRØNT MILJØ 6/2008 5


I Marstalsgade blev der i 2000 anlagt et fortov tæt på den første udgave uden brosten mellem rækkerne.

Fliserne, der har standardmålet 62,5 x 80 cm, er dog støbt uden det karakteristiske ‘årsdalegrus’.

Del af gammel fortovsflise. Øverste betonlag har tilslag af årsdalegrus.

Det er dannet af Svanekegranit der har meget feldspat med samme

hårdhed som cementpastaen. Derfor udvikler flisen en flot tekstur.

granit, indeholder meget feldspat

der har samme hårdhed

som cementpastaen. Det får

flisen til at udvikle en flot tekstur

med alderen.

Betonflisen erstatter fortidens

borduresten, men har

samme funktion - at skabe en

jævn ganglinie i en ellers

ujævn belægning - og ligner

også nogenlunde. Betonflisen

er økonomisk fornuftig sammenlignet

med de øvrige materialer,

sådan som Alfred

Lütkens forelæsninger i 1902

viser. De koster kun det halve

af naturstensfliser og er kun

lidt dyrere end støbeasfalt. Flisen

bliver heller ikke så glat

som de natursten man kender

og er fleksibel ved opgravning

og reparationer som Lütken

understreger. Der er begyndt

at komme ledninger under fortovene,

bl.a. rør til bygas.

Statistikken fra Stadsinge-

6

niøren viser et stærkt stigende

areal med betonfliser. Fra omkring

1930 er det vi i dag kender

som det københavnske

fortov en realitet. Der er varianter,

men generelt er udtrykket

ensartet. En af undtagelserne

er Bredgades fortove

hvor betonfliserne på Londonmanér

er lagt på tværs af fortovet

uden brostensbånd.

Også i andre europæiske

storbyer foretrækkes betonflisen.

F.eks. får Barcelona udviklet

en særlig betonflise i 1916.

Den 20 x 20 cm store flise har

fem cirkler præget ned i overfladen

for at gøre den mere ru

og skridsikker. Format og

prægning er nu et ikon der

bl.a. går igen i den fine chokolade

der købes på ramblaen.

I 1960’erne forsvinder den

kommunale produktion af betonfliser

i København. Private

fabrikker overtager. Midt i

1980’erne ophører produktionen

af fliser med årsdalegrus. I

de seneste år har en betonfabrik

dog igen fået licens til at

bruge årsdalegrus til fliser.

Brosten mellem fliserne

Formentligt er der i begyndelsen

kun én række fliser i fortovet.

Det ser man f.eks. stadig i

sidegader til Nansensgade

hvor brostensarealet dominerer.

Da der begyndte at komme

flere rækker fliser, er det

først uden en række brosten

imellem fliserækkerne. Det er

m2 fortov

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

Asfalt

Brosten

Makadam

der stadig ikke da man i 1921

anlægger Tibirkegade. Rækken

begynder først at kunne

ses fra billeder omkring 1925.

Der er ikke fundet svar på

hvorfor denne brostensrække

er indført. En forklaring kan

være problemer med utætte

gasledninger. Der er eksempler

på at gas har søgt ned i kældre

med eksplosioner og forgiftninger

til følge. Gassen skal

derfor hellere sive op gennem

belægninger. Derfor er det

godt med de brede grusfuger

som brolægning giver. Det kan

begrunde brostensbåndene

mellem fliserne.

En anden årsag kan være at

man slører et ønsket knæk i

fortovsprofilet. Et sådant knæk

opnås når faldet er lille i den

inderste fliserækker (f.eks. 10

promille) og større i den yderste

(f.eks. 30 promille). Denne

‘oprunding’ er stadig en af

brolægningens æstetiske regler

som fremgår af DS 1136 om

brolægning og belægningsarbejder.

Sigtet er at undgå at

belægningerne synes hule.

Naturstensfliser

I de gamle gader havde man

stadig bordurestenene som

kunne genbruges i det nye

gadeprofil som fortovsfliser.

Det kan man f.eks. se i Prinsesse

Charlottes Gade og Ahlefeldtsgade.

Men bordurestenene

anses åbenlyst ikke som

fremtidens løsning. Naturstens-

Tjæret makadam

Betonfliser

Ubefæstet

Klinker

0

1888 1901 1911 1921 1931 1940 1951 1961

Kvadratmeter fortov i Københavns Kommune 1901-1961.

Oplysningen fra 1888 er fra 1888-udstillingskataloget fra kommunen.

Resten er fra de årlige rapporter fra Stadsingeniørens afdeling som

Brolægningsvæsnet blev lagt ind under i 1890’erne. Arealet med betonfliser

stiger stærkt. Det brolagte areal følger delvis med. De ubelagte

fortove i byens yderkanter får også arealer med makadam til at stige.

GRØNT MILJØ 6/2008


Fortov i Berlin med store naturstensfliser omgivet af mosaikbrolægning.

Bredgade har fliser på tværs af gangretningen - og uden brosten imellem.

Formentlig fik Brolægningsvæsnet travlt med at fikse en løsning da

Højesteret klagede over dårlige forhold da retten måtte flytte til gaden

efter Christiansborgs anden brand i 1884.

Granitfliser som dem der blev testet i 1880’erne, findes i dag på

Trinitatis Kirkeplads. Målene er 50 x 50 cm.

fliser er i det hele taget for dyre.

Det virker endda som om

man ikke engang vil genbruge

de gamle bordurfliser og gadebrosten.

Statistikken fra Stadsingeniøren

afslører at de i stor

mængde ender som skærver.

Dog indgik granitfliser fra

Norge i forsøgene før 1888 oplyser

udstillingskataloget. De

var kvadratiske med en længde

fra en halv til en hel meter.

Nogle er riffelhuggede, dvs.

forsynet med riller så skridsikkerheden

kunne øges ved porte

og andre steder hvor det var

særligt nødvendigt. Tilsvarende

fliser findes i dag på Trinitatis

Kirkeplads.

I Berlin fik naturstensfliser

stor udbredelse indtil begyndelsen

af 1900-tallet hvor betonfliserne

overtog. Store fliser

af natursten på 60-80 cm

længde kan stadig ses i mange

berlinske fortove i en eller to

rækker, typisk omgivet af store

flader med oftest diagonalt sat

mosaikbrolægning.

Asfalt

Et af tidens nye materialer

sidst i 1800-tallet er asfalt, selv

om man dengang ikke brugte

den i dag kendte bitumen.

Støbeasfalt er et tidligt produkt

der sidst i 1800-tallet er

baseret på olieholdige kalkforekomster

i Midteuropa. Det

støbes ud som beton og skal

ikke komprimeres. Materialet

bliver det foretrukne til fortovene

i Paris da de nye store

boulevarder opstår. Også i

Budapest - dengang en af

Europas vigtigste byer - anlægges

fortove i støbeasfalt. Her

er der - uvist af hvilken grund -

åbenbart ikke problemer med

udsivende gas.

I 1888 er støbeasfalt derfor

også med i Brolægningsvæsnets

afprøvninger. Man vurderer

at mærkerne ægte Seyssel

og Val de Travers er bedst.

Prøvebelægningen består af

støbeasfalt i et 5/8 tommer

tykt lag oven på et 3 tommer

betonlag. Arbejdet er udført

af The Neuchatel Asphalt Company

fra Berlin. Tysk firma, engelsk

navn, schweizisk asfalt.

Tiden er meget international,

selv i en lille storby

Et andet af datidens asfaltmaterialer

er tjærebeton der

består af stenkulstjære blandet

med skærver. Stenkulstjæren

GAMLE MÅL

1 tomme = 2,61 cm (en mands tommelfinger målt på tværs)

1 fod = 31,39 cm (12 tommer, oprindelig fodtøjets længde)

1 alen = 62,77 cm (2 fod, 24 tommer, oprindeligt et skridt)

Målene er de seneste danske officielle mål. De har varieret gennem

historien, fra land til land og fra landsdel til landsdel. Metersystemet

blev officielt indført i 1902.

GRØNT MILJØ 6/2008 7


får man som restprodukt fra

fra gasværkerne. I 1888 beskrives

hvordan tre skærvestørrelser

- 1/2, 1/4 og 1/16 tommer -

overtjæres og udlægges hver

for sig med de store skærver

nederst. Laget er i alt 1,5 tommer

tykt. Den meget pertentlige

beskrivelse antyder at metoden

er temmelig ny. Princippet

er videreført i moderne

asfalttyper som grusasfaltbeton

(GAB), asfaltbeton (AB) og

det finere pulverasfalt (PA)

hvor bindemidlet er bitumen.

Asfalten breder sig også på

københavnske fortove, men

vanen går senere af mode.

Man kan dog stadig se helt asfalterede

fortove. Asfalten er

her pulverasfalt. Asfalten ses

også som huludfyldning mellem

fliser. Også i Paris går fortovene

af støbeasfalt af mode,

men får senere comeback.

Klinker

Også klinker er ret nye i 1888,

men de har dog været brugt

før, fremgår det af 1888-kataloget

der kalder klinkerne for

‘brændte fliser, ironbricks og

feldspatsten’. Det er usikkert

om navneforvirringen skyldes

at materialet er ukendt, eller

om der faktisk er tale om forskellige

materialer.

Den afprøvning man laver i

København med svenske klinker,

falder ikke heldigt ud.

Klinkerne er ikke frostsikre

nok. Denne erfaring synes at

kølne interessen vedvarende,

selv om man har gode erfarin-

8

ger i hollandske, nordtyske og

engelske byer. Svigter udsynet

undtagelsesvist?

København har i 1888 cirka

3600 m 2 klinker, og selv om

det samlede areal stiger med

årene, forbliver det som naturstensfliser

et ret sjældent fænomen

på københavnske fortove.

I Odense har klinkerne

derimod været det foretrukne

valg gennem 100 år.

Kalksandsten

I 1888-kataloget omtales også

fliser af kalksandsten der ligeledes

er testet. Det vurderes

dog - i overenstemmelse med

andre samtidige kilder - at fliserne

hurtigt bliver slidt glatte,

og at der er problemer med

frostfastheden. Kalksandsten

bliver derfor ikke materialet på

de københavnske fortove.

Man kan dog finde fliser af

kalksandsten foran Københavns

Universitet på Vor Frue

Plads. Det er svenske Kinnekullasten.

De har alligevel været

frostfaste nok, men er glatte

når de er våde. Kinnekullasten

bliver dog kendt for et andet

produkt: som fliser med en

rende der leder vand fra tagnedløb

ud over fortovet. En

kinnekullarende. Sandstensfliser

kan også ses som Bremersandsten

på Københavns Universitets

Frederiksberg-campus

og foran Charlottenborg på

Kongens Nytorv.

I London er man ikke så

bange for sandsten. Her bliver

en sandsten fra Yorkshire

(York-stone) til ‘the pavement’,

det typiske London-fortov.

Mosaikbrolægning

Belægning med små brosten,

mosaikbrolægning, var velkendt

i 1888 hvor Amalienborg

Slotsplads allerede havde

fået en sådan belægning. Det

bliver dog en undtagelse. Belægningen

er ganske jævn,

men de små sten sidder ikke så

godt fast, og der opstår nemt

huller. Langt senere får Søren

Kirkegårds Plads ved Det Kongelige

Bibliotek også mosaikbrolægning.

I Berlin bliver mosaikbrolægning

meget brugt som udfyldning

ved fliseblægninger. I Lissabon

bliver mosaikbrolægninger

brugt som egentlige

fortovsbelægninger. Her ser

Sandstensfliser fra Yorkshire er Londons foretrukne fortovsmateriale. De lægges på tværs af gangretningen.

Klinker forblev en sjældenhed på de københavnske fortove, man kan

dog ses enkelte steder på Østerbro og Frederiksberg.

man også mønstrede typer af

de ofte uregelmæssige lokale

sten. Det kaldes også calcada -

som i Lissabon består af lys

kalksandsten og sort basalt.

Kalksandstenen er her faktisk

et problem for så vidt den hurtigt

slides glat. Traditionelt

sættes den derfor om med passende

mellemrum. Det kan

man gøre seks gange svarende

til terningens flader, hvorefter

stenen må kasseres.

Makadam

På mange københavnske fortove

i byens yderkant består

fortovet blot af bærelaget makadam

- 10-15 cm skærver

mættet op med grus. Så sent

som i 1960 er en tredjedel af

fortovsarealet i kommunen

makadam. De er billige i anlæg,

men krævende i vedligeholdelse

med grustilførsel, planering

og ukrudt. Og så støver

de når det er tørt, og indslæbte

korn ridser gulvene.

Allerede i 1880’erne prøver

man derfor at binde støvet

med salte og stenkulstjære.

Det er begyndelsen til udviklingen

af asfalt. I København

bliver løsningen især at lægge

fliser ovenpå, nok først med

grus på begge sider. Siden er

grusstriberne belagt med brosten,

asfalt eller klinker.

Kritik og problemer

Det typiske københavnerfortov

har med andre ord en

funktionel, økonomisk og historisk

forklaring. Ikke en æstetisk.

Og ikke alle elsker det.

I sin bog ‘Om at opleve arkitektur’

fra 1957 bruger Steen

Eiler Rasmussen det køben-

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 9


Fliser af sandsten (Kinnekulla) på Vor Frue Plads. De er slidt glatte, men har vist sig at være frostfaste nok. Målene er varierende, 40-90 cm.

havnske fortov som eksempel

på en uharmonisk overflade.

„Beton og granit harmonerer

ikke godt, og når fortovet så

tilmed er flankeret af asfalt eller

grusafgrænset af en kantsten,

så bliver fortovet en veritabel

samling af materialer,“

skriver han og fremhæver London-fortovet

som langt bedre.

I 1960’ernes og 1970’ernes

gågader og nye bydele opstår

andre fortovsbelægninger,

men det klassiske fortov overlever

i brokvarterer og er siden

også brugt i nte renoveringer,

bl.a. på Halmtorvet.

I 1970’erne fik arbejdsmiljøet

indflydelse på fortovene. De

tunge løft af de 90 kg tunge

fliser blev forbudt. Flere andre

steder betød det at man gik

over til betonbelægningssten,

men før den beslutning blev

taget i København, kom der

fliseløftevogne og andet materiel

på markedet der løste arbejdsmiljøproblemet.

Da den historiske bykerne

får fornyet interesse i 1980’erne

er københavnerfortovet ikke

inspirator. Det er især brolægning

fra den historiske fase

der kom før. Og i 1990’erne

kredser interessen mere om

materialer med nye slags over-

10

flader som den industrielle forarbejdning

har muliggjort.

De senere års opmærksomhed

mod maksimal tilgængelighed

har også vist københavnerfortovets

gode og dårlige

sider. En ulempe er den høje

kantsten som kørestole har

svært ved at forcere. Og laver

man en rampe bliver den stejl

for ikke rage for langt ud og

genere trafikken. Problemet er

ofte løst ved hjælp af en forsænket

kantsten og mindre

stejl rampe inde i fortovet. Det

er en løsning der ikke altid kan

forenes med store fliser. På

den anden side kan fortovets

Støbeasfalt på et fortov i Budapest. I dag er støbeadsfalt fremstillet af

bitumen. Der bruges så meget at alle hultum fyldes. Derfor kan

materialet støbes ud uden at skulle komprimeres.

brosten uden for fliserækkerne

tjene som opmærksomhedsfelter

og ledelinier.

Historien som reference

Det københavnske fortov er

hovedsagelig et udtryk fra industrialismens

tidlige fase

hvor den begyndende offentlige

planlægning tog store vigtige

samfundsspørgsmål op,

f.eks. sundhed, hygiejne og

helt nye sanitære forhold. Det

skabte en stærk fortovstradition

som hverken den senere

biltrafik eller de nye gågader

evnede. Gågadestilen med

mange natursten ses kun i gågaderne.

Spørgsmålet var ikke kun aktuelt

i København. Det var det

over hele Europa hvor de store

byer blev kloakeret og fik nye

gadeprofiler inden for en kort

årrække. Den internationale

udveksling var stor. Den fælles

viden om materialer og fortovsløsninger

gav derfor løsninger

med fælles træk, men

også forskelle der bl.a. skyldes

at de enkelte materiale ikke

havde samme konkurrenceforhold

alle steder.

København var den første

danske by hvor de nye fortove

opstod - fordi det var den før-

GRØNT MILJØ 6/2008


Kvalitet til

skov- og

havefolket

Find din nærmeste

forhandler på

www.echo.dk

støjsvag

NYHED!

M ULTI GREB

HCR-161ES

21cc hækkeklipper med ES-start, antivibration

og en perfekt balance.

Vejl. 3.596,ekskl.

moms

M ULTI GREB

HCR-1510

21cc støj og vibrationssvag hækkeklipper.

Multifunktionsgreb der er justerbar i 5 positioner.

Skærlængde 51 cm.

Vejl. 2.796,ekskl.

moms

SRM-265ES

25cc allround buskrydder med ES-start.

Leveres med trimmerhoved og 3-T klinge.

Vejl. 2.956,-

Spar 320,-

Kampagnepris 2.636,ekskl.

moms

SRM-350ES

Maskine med ES-start til den professionelle bruger,

designet til hurtig og effektiv rydning.

Leveres med følgende tilbehør:

• Originalt trimmerhoved

• 3-T klinge

• Professionel bæresele

Vejl. 3.836,-

Spar 640,-

Kampagnepris 3.196,-

GRØNT MILJØ 6/2008

ekskl. moms

11

Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.2008 eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl.


ste der blev kloakeret. Den københavnske

løsning fik derfor

afsmittende betydning. Konceptet

blev kopieret, og det

københavnske fortov blev modellen

i mange provinsbyer -

med Odense som en markant

undtagelse. Kombinationen af

betonfliser og brostensbånd

blev også en klassiker på haveterrassen.

Ændringen af fortovet viste

sig ikke at være et modelune.

Løsningen var gennemtænkt,

baseret som den var på et klart

formuleret problem, koordination

af ledningsarbejde og

brolægning, international orienteret

produktudvikling, bevidst

samspil mellem offentlig

og privat indsats, god kommunikation

og markedsføring.

Man fik løst og udført flere

ting på samme tid.

Når det kunne lade sig gøre,

er det nok fordi man var drevet

af begejstring og motivation

for at løse et stort hygiejneproblem.

Der er i dag næppe

tilsvarende udfordringer

der udløser den samme motivation,

og som kan overvinde

de tunge sektorinteresser. Bæredygtighed

og klimaforandringer

er ved at nærme sig,

men har endnu givet sig udtryk

i koordineret planlægning

og udførelse.

Fortovsløsningen har overlevet

med små forandringer der

blev adopteret inden for rammerne

af det oprindelige koncept.

Som f.eks. da rækken af

chaussésten sneg sig ind mel-

12

lem fliserne i 1920’erne. En

slidstærk tradition blev skabt.

En tradition der ikke kun er en

historisk reference, man kan

vende tilbage til. Paris har taget

støbeasfalt til sig igen og

London Yorkshire-sandstenen.

Den københavnske fortovsløsning

inspirerer også til at udforme

helt nye løsninger der

lige så elegant løser nuværende

problemer. ❏

KILDER

Dam, Torben (2008): Belonging to the

Territory. Paisaje Cultural, 4. Congresso

Europeo de Investigación Archuitectónica

y Urbana, Eurau 08.

Dam, Torben (2008): Fortovet i København.

Landskab 4/08.

Dam, Torben; Jens Balsby Nielsen

(2004): Sidewalks of Copenhagen - a

Global Technology Defines Local Character.

CELA 2004 Council of Educators

in Landscape Architecture. Annual

conference, Lincoln University, New

Zealand.

Ovennævnte hviler på arkivalier fra

Københavns Kommune, Frederiksberg

Kommune, Det Kongelige Bibliotek

og Det kongelige Garnisons Bibliotek.

Fire centrale dokumenter er:

Feilberg, C.L. (1919): Kortfattet Lærebog

i Vejbygning og Kloakering.

Holmberg, L.F. (1884): Vej- og Jernbanebygning.

Forelæsninger ved den Polytekniske

Læreanstalt.

Kjøbenhavns Brolægnings- og Vejvæsen

(1884): Særtryk af den i anledning

af den nordiske udstilling i Kjøbenhavn

1888 udgivne Fremstilling af

kjøbenhavnske kommunale forhold.

Hoffenberg & Traps.

Lütken, Alfred (1902): Forelæsninger

over Vej- og Jernbanebygning. Polyteknisk

Læreanstalt.

FORFATTER

Torben Dam er landskabsarkitekt og

lektor ved Skov & Landskab, Københavns

Universitet. Han har udført den

historiske forskning sammen med sin

daværende kollega Jens Balsby Nielsen.

Grønt Miljøs redaktør Søren Holgersen

har sammenskrevet kilderne.

Mosaikbrolægning fra Lissabon. De mønstrede typer af uregelmæssige

lokale sten kaldes også calcada. Foto: Torben Dam.

Problemet

er en del af

referencen

Torben Dam: Advarer mod lemfældig

brug af historiske referencer.

Når man bruger en historisk reference i et nyt arbejde, må

man tage historien i ed. Det oprindelige problem er en

del af referencen. Derfor kopierer man ikke bare bevidstløst

en belægning som f.eks. det klassiske københavnske fortov.

Så tager man nemlig ikke højde for de aktuelle udfordringer

som f.eks. kan være at skabe den bedst mulige komfort for

fodgængere, det bedste gulv til nattelivet, eller at cyklister

skal kunne passere nogenlunde bekvemt.

Torben Dam, lektor på Skov & Landskab, advarer mod for

lemfældig omgang med historiske forbilleder. Baggrunden

er den globale handel med materialer der har sat gang i forbruget

af natursten fra bl.a. Indien og Kina. Især fordi man

gerne vil kopiere middelalderbyens belægninger. Tendensen

ses i hele verden, men den har det med at ende i stereotyper,

standardløsninger hvor natursten næsten vælges som refleks.

Trods gode intentioner tages ikke højde for de lokale materialer,

traditioner og lokale udfordringer til designet.

Der savnes en historisk bevidsthed ud over det overfladiske

middelalderbillede, vurderer lektor Torben Dam efter i mange

år at have fulgt udviklingen i byens belægninger, både i

Danmark og i europæiske storbyer som Paris, London, Berlin,

Amsterdam og Lissabon. En årsag til ensretningen kan efter

hans mening ligge i de billedrige tidsskrifter som designerne

i høj grad bruger som inspiration. Det visuelle aspekt får derved

uforholdsmæssig stor betydning set i forhold til andre

forhold, f.eks. funktionelle forhold og lokale materialer.

En måde at bryde tendensen på, er at dykke mere ned i historien

og forstå hvorfor en belægningstradition er opstået.

Det er det han selv gør med sin undersøgelse af hvordan det

klassiske københavnske fortov med fliser og chaussésten opstod

med rødder i det sene 1800-tals industrialisme og behov

for kloakering og bedre hygiejne. Det fik også betydning for

gadernes profil - og dermed også for fortovene.

Det betyder ikke at man skal lave en tilsvarende historisk

undersøgelse hver gang man skal designe en belægning,

men man skal kunne gennemskue de historiske og geografiske

mønstre. Baggrunden for at kunne det, er blandt andet

eksempler som historien om de københavnske fortove.

Eksemplet viser også at historien forklarer og inspirerer.

Og at de gode løsninger hviler på et præcist formuleret problem,

koordination af flere interesser, international udsigt,

samspil mellem offentlig og privat indsats, god kommunikation

og markedsføring. Det er noget man skal tage med sig

til nye opgaver, understreger Torben Dam.

Dengang var nøgleordet hygiejne. Fortovet kommunikerede

hygiejne og havde brugernes opmærksomhed, som Torben

Dam udtrykker det. Det har det ikke længere. Det er blevet

et anonymt gulv for hverdagens udeliv. Det skal ikke bare

kopieres. Men derfor kan man godt lade sig inspirere af

udtrykket, bare man også tager forudsætningerne med. Såvel

referencens som den aktuelle opgaves. sh

GRØNT MILJØ 6/2008


NEW HOLLAND

MED DET PROFESSIONELLE SYN PÅ GROUNDCARE

NY BOOMER 3OOO

De nye Boomer 3000 traktorer er udstyret med

en fire-cylindret, brændstofeffektiv motor på 45 hk.

De er udviklet til at imødekommende de alsidige krav

der stilles af de professionelle brugere idet de tilbyder:

• Klassens bedste kabinekomfort med den fremragende SuperSuite

kabine, der har uhindret udsyn 360° rundt og gennemsigtigt tagpanel.

• Klassens bedste manøvreevne med den eksklusive SuperSteer

foraksel og SensiTrack systemet, der gør det muligt at foretage skarpe

vendinger endog på følsomme græsplæner.

NEW HOLLAND TOP SERVICE 00800 64 111 111 www.newholland.dk

Support og informationer døgnet rundt Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon.

Kontakt venligst dit mobilselskab for oplysninger om takster.Alternativ telefonnummer 038323003

GRØNT MILJØ 6/2008 13

btsadv.com

New Holland voelger smøremidler


Robinier (‘Bessoniana’) på Røde Mellemvej, Amager. Amagerkanerne vil gerne bo på en grøn ø.

Elmenes afløsere har fået store kroner

Elmesygens hærgen i København er ved at være udslettet

Af Ulla Danielsen

De mange træer i København,

der er plantet hvor

der før stod elme, har efterhånden

fået store kroner. Det

kan være forklaringen på at

byen i sommeren 2008 har virket

iøjnefaldende grøn.

Det vurderer centerchef for

Park og Natur i Københavns

Kommune, Jon Pape, da Grønt

Miljø ringer op og beder om

en forklaring på byens vitale

grønne udtryk. Er der blevet

plantet flere træer? Både ja og

nej, siger han.

Elmesygen hærgede København

i begyndelsen af 1990’erne

og byen mistede 9000 træer.

Halvdelen af de syge træer

stod i byens parker, mens den

anden halvdel var vejtræer.

14

Derfor blev der noget bart efter

de store fældninger af alleer

og promenader som fandt

sted i midten af 1990’erne. Af

18.000 gadetræer i København

var 4.500 elme.

„Læren efter elmesygen har

været diversitet. Vi blev tvunget

til at tænke nyt,“ siger Jon

Pape. Blandt de nye træsorter

er der plantet flest lind, men

også ask, eg, rubinia, platan

og kinesisk prydpære kan opleves

som vejtræer. De hjemlige

arter vælges forud for de

indførte, men ellers er filosofien

at man hellere planter en

indført træsort - frem for helt

at undvære et træ i gaden.

Umiddelbart efter det store

tab af træer bevilgede Køben-

Foto: Lars Christoffersen.

havns Kommune ekstra penge

til nye plantninger. Derfor

kunne Center for Park og Natur

i de første år plante 1000-

1500 nye træer om året. Siden

faldt de ekstra penge væk, og

Park og Natur droslede tilsvarende

ned og plantede blot

500 træer om året. Men nu er

man oppe på 17.500 gadetræer

i Københavns Kommune.

Genplantningen efter elmesygen

vil med andre ord være afsluttet

i løbet af et år eller to.

„Det der tilbagestår, er det der

er rigtig dyrt at genetablere,“

siger Jon Pape.

Til gengæld har de beplantninger

der er blevet fornyet

fået rigtig godt fat. Det har

forskningscentret Skov & Landskab

konstateret. „Man har

tænkt sig om og gjort sig umage

og ladet være med at kaste

sig ud i noget som ikke kunne

lade sig gøre,“ vurderer seniorrådgiver

Palle Kristoffersen,

Skov & Landskab, der har evalueret

Københavns Kommunes

genplantningsindsats. Han roser

især Park og Natur for at

man har gennemført fornyelsen

i en stille og rolig takt, idet

træplantninger i en storby

både kræver planlægning og

tekniske færdigheder.

Det medgiver centerchef Jon

Pape: „De store udfordringer

er at skabe god grobund for

træernes rødder nede i jorden,“

siger Jon Pape der efterhånden

må siges at have erhvervet

en ganske betydelig

ekspertise på det felt.

Og det er der så også nogle

der lægger mærke til. Når udlændinge

besøger Københavns

Kommune, sker det ikke så

sjældent at de også skal høre

lidt om hvordan man skaber -

og vedligeholder - en grøn

storbyprofil. Berlin, Hamborg,

Amsterdam og Malmø er

grønne byer. Men København

gør sig efterhånden også bemærket

- på den gode måde.

Ulla Danielsen er freenlancejournalist.

OGSÅ AMAGER SKAL HAVE FLERE TRÆER

Amagerkanerne vil gerne bo på en grøn ø. På opfordring fra de

lokale beboere er Københavns Kommunes Center for Park og

Natur derfor ved at tjekke hvor på udvalgte dele af Amager der

er plads til flere træer i bybilledet. Det kan være hushjørner og

mellemrum mellem huse hvor der lige kan klemmes et solitært

træ ind, eller det kan dreje sig om pladser.

„Vi er i gang med at finde en masse nye steder og potentialet

er stort på Amager,“ siger centerchef for Park og Natur i Københavns

Kommune Jon Pape. Arbejdet foregår dels ved skrivebordet,

dels i felten. Fagfolkene studerer kort og bevæger sig rundt

i området for at finde ud af hvor der er plads, og hvor det ikke

kan lade sig gøre. Hindringerne kan f.eks. være af trafikal art,

eller det kan være Nysat at rondo-stok. der ligger for mange ledninger i jorden.

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 15


Beijings OL-blomster Af Marie E. Kielsgaard

40 millioner planter hilste de udenlandske gæster velkommen. Bag ligger flere års arbejde

med at finde de mest hårdføre der kan klare den varme og fugtige sommer

Til OL har Beijing skiftet ham

og gjort klar til OL. Byen er

nærmest forvandlet til en stor

blomsterbuket på alle de centrale

steder. For de mange

udenlandske gæster begynder

det når man kører fra lufthavnen.

Farverige blomster er det

første der møder dem når de

kører ad motorvejen. Blomster

i lange baner, da 6.000 blomsterbede

er poppet op i løbet

af den sidste måned på den 30

kilometer lange strækning.

Også alle andre steder i Beijing

er der knoklet med at arrangere

potteplanter i hobetal,

så alt kunne være klart da

OL gik i gang den 8. august. Et

hårdt arbejde i 30-35 graders

varme. Alene omkring det

olympiske centrum ved Fuglereden,

Vandterningen og den

Olympiske Landsby er der

plantet fem millioner planter

der dækker 100.000 m2 .

Høj varme og fugtighed

Netop Beijings varme og fugtige

sommer har voldt for-

16

skerne en del hovedbrud, for

der ligger mange års forskning

bag dette festfyrværkeri af en

blomsterudstilling. De sidste

fem år har forskerne på Instituttet

for Havearkitektur i Beijing

arbejdet på at finde frem

til de mest hårdføre arter.

Instituttet ligger lige uden

for fjerde ringvej, kun 20 minutters

kørsel fra det olympiske

centrum. Instituttets direktør

Gu Runze forklarer at de

Den Himmelske Fredsplads er ved at blive gjort festklar.

vigtigste krav til blomsterne er

at de kan modstå den høje

varme og fugtighed i august

måned. Dernæst skal de kunne

blomstre i over 60 dage, og endelig

er de også blevet udvalgt

efter deres farve og form. De

60 dages blomstringstid skyldes

at blomsterne både skal

kunne holde til OL og Handicap-OL

i september.

Det var ikke nogen let opgave

da august og september

traditionelt er lavsæson for

blomster i Beijing, så instituttet

måtte starte på en frisk. Heldigvis

har forskerne 16 hektar

forsøgsmarker og 20.000 m 2

drivhuse, og de startede med

at undersøge 2.000 arter,

hvoraf halvdelen kom fra USA,

Japan og Storbritannien.

Efter flere års udvælgelse

endte de med 576 arter, og

heriblandt finder vi mange

blomster der også er kendt i

Overalt dukker blomster op for at hylde OL - her ved indgangen til en af Beijings mange parker

GRØNT MILJØ 6/2008


Lederen Yao Shicai foran yndlingsblomsten, begoniaen. På kinesisk

kaldes begoniaen for ‘de fire årstiders blomst’.

Danmark. For eksempel stedmoderblomster,

petunia, begonia,

zinnia og vinca.

Krydsninger og hormon

Mange af OL-blomsterne er

forbedret i forhold til de almindelige,

da de er krydsninger

mellem lokale og udenlandske

blomster. Det har gjort

dem stærkere så de kan modstå

heden, blomstre længere

og være mere modstandsdygtige

over for sygdomme. En

ting har forskerne dog ikke

kunnet løse: risikoen for kraftig

regn, og det skaber en vis

bekymring.

„Selv om vi har blomster i reserve,

så håber vi at der ikke vil

opstå ekstreme vejrforhold

som kraftig regn der vil ødelægge

vores skønheder,“ siger

Yao Shicai der er leder af afdelingen

for frø. Han er 43 år og

har arbejdet på Instituttet siden

1989. Han vandrer hjemmevant

rundt blandt blomsterne

og indrømmer at begoniaen

er hans yndlingsblomst,

fordi den har en lang blomstringsperiode.

På kinesisk kalder

man også begoniaen for

‘de fire årstiders blomst’. Undervejs

afslører han hvordan

de får blomsterne til at blomstre

på samme tid i august:

„Først udvalgte vi blomster

der var i stand til at blomstre i

august. Derefter har vi sået

dem på det rigtige tidspunkt

og bruger væksthormoner til

at sløve eller accelerere væksten

så de kan blomstre i fuldt

flor under OL.“

Instituttet for Havelandskab

har haft travlt da de skal levere

880.000 bunddækkende blomster

af høj kvalitet til OL-pyntningen

og desuden have

400.000 i reserve. Efter fems

års forskning har de desuden

opnået ejendomsretten til 38

nye arter.

300 nye gartnerier i sving

Også andre er dybt involverede

i at dyrke blomster til OL.

Blandt andet er 300 gartnerier

blevet oprette i Beijings forstæder

til at dyrke de almindelige

blomster. Beijings største

gartneri, Beilangzhong Blomstercenter,

ligger tæt på lufthavnen,

og de producerer fem

millioner planter hvert år. Til

OL skal de levere 2,8 millioner

potteplanter og har måttet investere

kraftigt for at leve op

til kravet. 30.000 m 2 moderne

drivhuse med automatisk vanding

og lys er det blevet til, og

de har endnu større planer for

udvidelser efter OL.

For kinesernes trang til

blomster stiger. Med blomster

kan man udtrykke følelser og

glæde, mener kineserne, og de

har en lang tradition for at arrangere

blomsterpotter og

mosaikkulturer til alle vigtige

begivenheder. Bare i år er behovet

steget med 30 millioner i

forhold til sidste år, så det totale

antal skønnes i år at ligge

på 100 millioner planter. ❏

Marie E. Kielsgaard er agronom og

arbejder som freelancejournalist, p.t.

i Kina.

Effektiv og miljørigtig vintertjeneste

HCW City Sprayer 100-600

HCW City Sprayer 100-600

HCW CITY SPRAYER 100 - 4500 LITER

Spredning af saltopløsning (NaCI) er den mest

miljørigtige form for glatførebekæmpelse i

byområder, hvor cyklister og fodgængere skal

færdes, idet man ved væskespredning reducerer

saltmængden betydeligt.

Ring til én af vore sælgere for at høre nærmere.

www.epoke.dk

HCW City Sprayer 1000 - 4500

Salg DK kontaktpersoner:

Salgs- og servicechef:

John Overgaard Jensen

Tlf.: 20 40 88 30

joj@epoke.dk

Jylland og Fyn:

Kurt Antonsen

Tlf.: 40 35 03 46

ka@epoke.dk

Sjælland og øerne

Søren Hansen

Tlf.: 20 46 34 85

sha@epoke.dk

Gartnerens barkflis

Den rigtige dækbark

til den rigtige pris

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet

en vare, mange efterspørger - og med god grund.

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi

naturligvis fragtfrit.

Pris kr./m

SJÆLLAND JYLLAND/FYN

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,-

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,-

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-

Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,-

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-

3 excl. moms

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

DSV Transport A/S

www.dsvmiljoe.dk

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk

GRØNT MILJØ 6/2008 17


Vresen i Storebælt er en ægte ø efter forskrifterne. Den bruges dog kun af måger og skarver, og er ved at

synke i havet. Den vil nok være forsvundet halvvejs ind i dette århundrede. Foto: Lars Erlandsen Brun.

Øer der fortæres og skabes

Mellem 1990 og 2003 opstod

122 nye øer i de

danske farvande. Ingen ved

om de vil vokse sig store eller

blive skyllet ud i det hav de

kom fra, men én ting er sikkert.

Øerne er fuldstændig

uberørt af menneskehånd, selv

om ejerskabet over dem er

nedskrevet allerede i Jyske Lov.

Man hvordan opstår de nye

øer, som sjældent er beskrevet

på noget søkort eller landkort?

Hvem ejer dem, og hvornår er

en ø i det hele taget en vaskeægte

ø og ikke bare en sandbanke

der titter op igennem

havoverfladen?

De ukortlagte og dugfriske

øer repræsenterer ifølge skovridder

i Skov- og Landskabsstyrelsen

Søren Strandgaard no-

18

get ganske unikt i den danske

natur. Nemlig ægte natur.

„Der er mange som siger, at

vi ikke har noget ægte natur i

Danmark, men de her øer er

ægte natur. Der er ikke en

menneskehånd der har påvirket

dem, eller en fod for den

sags skyld. Det der sker med

næsten alle disse øer, er at vi

ingenting gør ved dem. Vi sætter

ikke dyr på, pløjer dem

ikke, beplanter dem ikke med

skov. Det er noget uberørt i et

land, hvor vi ellers regulerer

hver eneste kvadratmeter,“ siger

Søren Strandgaard.

Geolog Lise Holm, By- og

Landskabsstyrelsen, forklarer

at der hvert år driver millioner

af kubikmeter sediment forbi i

havet der omgiver det danske

fastland og vores næsten 1500

øer. Alt efter læforhold, vindretning

og havstrømme aflejres

en del af det. Det skaber

undertiden helt nye øer og

ændrer kysten. „Den kystlinje

vi har nu er kun et øjebliksbillede,

og de nye øer kan både

vokse eller forsvinde. Det er

havets dynamik,“ siger hun.

Med en kystlinje på 7.314 kilometer

indeholder Danmark

unægtelig en hel del materiale

som havet har adgang at støbe

nye øer af eller trække væk.

Det gælder f.eks. Vresen der

ligger i Storebælt nord for Langeland

og kan ses med et vågent

øje fra Storebæltsbroen.

Allerede nu er Vresens oprindelige

morænejord skyllet

væk, så øen i dag kun består af

Få styr på miljøledelsen med Danske Anlægsgartnere

Når DSB, DONG eller store offentlige

virksomheder sætter projekter i udbud,

skal de stille krav til underleverandøren

om at have en miljøpolitik og en miljøhandlingsplan.

Det er i midlertidig også

tilfældet, hvis Korsbæk Skole skal have

en ny skolegård. Derfor er miljøledelse

også aktuelt for mindre virksomheder.

Godt nok har mange virksomheder allerede

en ‘grøn’ profil og sorterer eksempelvis

affald eller kører på miljøbenzin,

men det er ikke nok. En miljøhandlingsplan

omfatter blandt andet ressourceforbrug,

materialevalg og emissioner,

altså støj, røg og møg. Og i udbud fra

det offentlige skal virksomheden kunne

dokumentere det hele, forklarer miljøog

arbejdsmiljøkonsulent i Danske Anlægsgartnere,

Bente Mortensen.

For at hjælpe anlægsgartnervirksomhederne

på vej inviterer Danske Anlægsgartnere

inviterer medlemmerne til at

deltage i projektet ‘Miljøledelse i anlægsgartnervirksomheder’

der skal ruste

dem bedre til det offentliges udbud.

Projektet skal sikre anlægsgartnervirksomheder

værktøjer, så de kan dokumentere

virksomhedens miljøledelsessystem

med mål og handlingsplaner,

kender til miljøbelastningen for næste

opskyllede havmaterialer. Søren

Strandgaard skyder på at

Vresen er forsvundet fra havets

overflade om 40 år.

De 122 nye øer har ikke blot

fået titlen ‘ø’ fordi de har fået

sneget sig op over højvandslinjen

i en uge eller to. Der skal

mere til. Der er især to vilkår

som skal være til stede før et

stykke nytørret land i Danmark

bliver betragtet som en ø. For

det første: Når der begynder at

komme vegetation på den. Og

for det andet: Hvis man kan

sejle rundt om den i en pram

uden den støder på grund.

Nu er en prams dybgang ikke

det mest præcise og almengyldige

mål, så juristerne siger

i stedet at der skal være en

minimumsvandstand på 50 cm

hele vejen rundt om øen ved

‘normal vandstand’. Altså hverken

høj- eller lavvande. Når en

ø først har fået titlen ø, bliver

dens titel ikke frataget, selv

om der eksempelvis skulle

blive mere lavvandet omkring

den på et senere tidspunkt.

Er både vanddybden og vegetation

acceptabel, har vi altså

at gøre med en rigtig ø. Det

rejser øjeblikkeligt spørgsmålet

om ejerskab. Selv om der til tider

bliver gjort krav fra anden

side, eksempelvis fra folk som

mener at den nye ø hører til

deres matrikel, tilfalder disse

øer som regel Skov- og Naturstyrelsen.

Det sker med henvisning

til Jyske Lov fra år 1241,

hvor der står skrevet at ‘Det ingen

ejer, ejer kongen’. llt

KILDER

Skov- og Naturstyrelsen (2008: Skov

og Natur i Tal 2008.

Lise Holm. Geolog i By- og Landskabsstyrelsen.

Søren Strandgaard, skovrider fra

Skov- og Naturstyrelsen på Fyn.

anlægsprojekt, og har mulighed for at

anvende de mest miljøvenlige materialer

og metoder.

Projektet omfatter tre møder med

fem til seks ugers mellemrum. Her skal

man ifølge Bente Mortensen i fællesskab

skal kortlægge og prioritere branchens

miljøforhold og skabe nogle simple

redskaber til miljøledelse i virksomhederne

på en måde, så de rent faktisk er

til gavn ude i den enkelte virksomhed.

Første møde finder sted 23. september

hos Danske Anlægsgartnere på Frederiksberg.

Deltagelse er gratis. Tilmelding

på bm@dag.dk eller amp@dag.dk. llt

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 19


Kristtornens skadedyr

Især kristtorn-minérfluen, men også bladlus,

viklere, øresnudebiller kan af og til volde skade

Kristtorn der bruges som

prydplante på bl.a. kirkegårde

og i haver er lejlighedsvis

udsat for angreb af skadedyr.

Især af kristtorn-minérfluen,

men også bladlus, viklere,

øresnudebiller foruden mus og

rådyr kan af og til volde alvorlig

skade på kristtorn, Ilex

aquifolium , oplyser Hans Peter

Ravn i Skov & Landskabs videnblad

‘Skadedyr i kristtorn’.

Den vidt udbredte kristtornminérflue

(Phytomyza ilicis) er

plager især hvor der er læ - altså

hvor planten bruges. Det

mest velkendte symptom er

den ‘flademine’ som larven laver

i bladene i løbet af sensommeren

og efteråret. De voksne

fluers stik i bladene kan desuden

skabe gule pletter der senere

bliver sorte.

I juni lægger fluen æg i bladenes

midtribber. Et par måneder

efter udklækning går

larverne ud i selve bladpladen

og danner de tydelige miner. I

lune vintre kan larverne også

være aktive. I marts forpupper

de sig efter først at have dannet

et udflyvningshul. I juni

kommer de voksne fluer frem.

Snyltehvepse og andre naturlige

fjender holder normalt

fluen nede, men det vides ikke

om de snyltehvepse der markedsføres

mod minérfluer i almindelighed,

er effektive overfor

kristtorn-minérfluen.

Angreb på enkelttræer kan

dæmpes ved at indsamle og

brænde de angrebne affaldne

blade med overvintrende larver,

oplyser Ravn. De voksne

20

fluer kan bekæmpes kemisk i

juni lige før æglægning - som

er lige efter at pupperne i de

nedfaldne blade klækker.

Kristtornbladlus (Aphis ilicis)

er et svingende problem. Bladlusene

suger på undersiden af

unge skud og blade så skudene

deformeres og bladene ruller

sig sammen. Oftest foregår

sugningen i planternes top.

Ældre blade angribes ikke.

Kristtornbladlus er vidt udbredt

i Danmark. Den er nært

beslægtet med bedebladlus

der overvintrer som æg. Kristtornbladlus

kan antageligt bekæmpes

med sprøjtemidler

som generelt virker mod bladlus,

men helst når de første

moderlus konstateres om foråret

og før lusene har dannet

sit beskyttende vokslag.

I maj 2008 er to godkendte

insekticider formentlig egnede.

Danadim Progress virker

mod både bladlus og visse

minérfluer. Det indeholder dimethoat

og virker både som

kontaktmiddel og systemisk.

Spruzit Insektfri virker over for

bladlus. Det indeholder naturligt

pyrethoid og er et kontaktmiddel

med kortvarig virkning.

Ravn anbefaler først at prøve

midlerne i en mindre del af beplantningen

for at få erfaring

med planternes tolerance.

Viklere og snudebiller kan

også være et problem for kristtorn.

Viklerlarverne spinder

skuddenes nye blade tæt sammen

i maj og juni. De nataktive

voksne snudebiller gnaver

karakteristiske halvmånefor-

Den karakteristiske flademine forårsaget af kristtorn-minérfluens larver.

Foto af Hans Peter Ravn gengivet fra videnbladet.

Øresnudebillers karakteristiske gnav i kanten af kristtornens blade.

Foto af Hans Peter Ravn gengivet fra videnbladet.

mede gnav i bladranden, ofte

de underste blade eller blade

på små planter. Dens larver lever

i jorden og gnaver rødder,

mest af græs og urter, kun mere

overfladisk på vedplanter.

Der er ingen godkendte insekticider

mod vikler og snudebiller,

men biologisk bekæmpelse

er en mulighed. Små nyklækkede

snudebillerlarver

kan bekæmpes med Nematop

(nematoder). Effekten er usikker.

Når larverne er små og

temperaturen høj, kan også

biologiske præparater med

Bacillus thuringiensis virke.

Markmus kan om vinteren

begnave kristtornbarken, så

busken i værste fald ringes og

går ud. Det er dog normalt

kun en risiko i særlige museår.

Da kan risikoen reduceres ved

at fjerne græsdækket omkring

planten så musens mange naturlige

fjender får let spil. sh

KILDE

Ravn, Hans Peter (2008): Skadedyr i

kristtorn. Videnblade Park og Landskab

5.28-14 og 5.28-15. Skov & Landskab,

KU.

GRØNT MILJØ 6/2008


Pligten til at plante efter

Danske Anlægsgartners standardforbehold skal

bruges med omtanke, siger rådgivningstjenesten

Hvornår er anlægsgartneren

forpligtet til at efterplante?

Det er et spørgsmål

som Danske Anlægsgartneres

rådgivningstjeneste tit får. Og i

foreningens seneste nyhedsbrev

slås det fast at det ikke

nødvendigvis er nok at henvise

til foreningens faglige standardforbehold.

Forbeholdet lyder: „Såfremt

tilbudsgivers pligt til at vedligeholde

græs- og plantearbejder

er ophørt, er tilbudsgiver

kun ansvarlig for efterfølgende

misvækst, i det omfang

bygherren dokumenterer, at

årsagen hertil er mangler ved

tilbudsgivers ydelse, jfr. AB 92

§ 30.“

Forbeholdet skal bruges

med omtanke. For det første

gælder forbeholdene kun over

for privatkunder hvis en kopi

af forbeholdet vedlægges tilbuddet.

For det andet vil man i

en sag hvor et ansvar skal placeres

i alle tilfælde se på inten-

Som professionel fejemaskine.

tionerne bag forbeholdet, understreger

tjenesten.

Hvis anlægsgartneren ikke

har vedligeholdelsen, er han

som udgangspunkt pligtig til

at levere en ny plante hvis

plantens død kan tilskrives

hans arbejde eller planteleverancen.

F.eks. hvis planten er

plantet for dybt, eller det udførte

jordarbejde er mangelfuldt.

Det vil også være svært

at undgå ansvaret hvis f.eks.

alle de døde planter er af samme

slags, mens de omkringstående

planter vokser.

Ansvaret kan næppe heller

undgås hvis det kan bevises at

de plantede barrodsplanter

ikke springer ud efter at de er

blevet plantet. At årsagen i

denne forbindelse skulle være

manglende vedligeholdelse, vil

være svært at argumentere

for, da der på dette tidspunkt

sjældent er behov for vanding,

og ukrudtstrykket er lavt. Dog

vil anlægsgartneren i særlige

Citytrac med kost og grusspreder.

tilfælde kunne afvise at udskifte

planter der ikke springer

ud. Det vil dog kræve at han

kan bevise eller sandsynliggøre

årsagen, f.eks. at planterne har

stået under vand i en periode,

at der har været lange perioder

med tørke/barfrost imellem

plantning og udspring osv.

For at minimere risikoen for

tvister anbefaler rådgivningstjenesten

at anlægsgartneren

ved aflevering af plantninger

gør kunden opmærksom på at

han bedst kan udnytte garan-

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

Hako Citytrac

tien på de leverede planter,

når klagen fremsættes straks

efter mistanke om skader. Det

er normalt i maj hvor løvfældende

planter springer ud, og

stedsegrønne får tilvækst.

I den forbindelse kan det

også være en god ide at anlægsgartneren

som rutine altid

gennemgår nye plantninger i

maj/juni for at fastslå hvor

mange planter der er gået ud.

Så kan man undgå de kedelige

tilfælde hvor kundens for sene

klage blot ender i diskussion

om hvorvidt kunden har vedligeholdt

planterne godt nok.

Det kunne her overvejes at

orientere kunderne i tilknytning

til tilbudsafgivningen.

Rådgivningstjenesten foreslår

denne formulering: „Anlægsgartneren

er kun pligtig til at

udskifte planter hvis den

manglende vækst skyldes forhold

som han kan gøres ansvarlig

for: dårligt plantemateriale

eller dårligt udført arbejde.

Hvis anlægsgartneren ikke

forestår vedligeholdelsen, bør

en klage fremsættes straks for

at undgå at manglende vedligeholdelse

bruges som forklaring

på at planter er døde.“ sh

4200 redskabsbærer

45 hk Yanmar dieselmotor

Stort redskabsprogram til sommer / vinter

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio

Klimaanlæg kan fravælges

Automatisk 4 WD i arbejdsgear

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad

Citytrac med klipper, 1500-2500mm.

Odensevej 33, 5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 6/2008 21


Greenen skal underskudsvandes

Norske forsøg peger på at det både miljømæssigt og økonomisk er en fordel at vande

lidt, men ofte - men lade vækstlaget tørre lidt op først

Af Trygve Aamlid

Vandingsstrategien har afgørende

indflydelse på

hvordan en green udvikler sig.

Her tænker jeg både på græsarter,

filtdannelse, sygdomme

og spillekvalitet. Generelt har

vi en tendens til at vande for

meget. Det sværeste er altid at

nøjes med at gøre ’det netop

nødvendige.’

Fotosyntesen styrer suverænt

planternes vækst. Det er

processen hvor kuldioxid (CO2), vand og sollys laves om til sukker/kulhydrater.

Kan du se det,

nu er vi allerede i gang med at

snakke om vand og vandingsstrategi,

da vand sammen med

kuldioxid fra luften er råstofferne

i fotosyntesen.

Ud af plantens totale vandforbrug

bruger den dog kun et

par procent i fotosyntesen.

Langt størstedelen af det vand

planten optager, fordamper

igen fra bladmassen. Efter rødderne

har optaget vandet,

transporteres det i tynde rør

op til bladoverfladen tæt under

de små spalteåbninger (figur

1). Der er flest på oversiden

af bladet, ofte 50 til 200

spalteåbninger pr. mm2 .

Spalteåbninger

To læbeceller bestemmer om

spalteåbningen skal være lukket

eller åben. Når læbecellerne

har god tilgang af vand, vil

spalteåbningen være åben, og

vand vil fordampe ud i luften

omkring planten. Mangler læbecellerne

vand, begynder

spalteåbningen at lukke sig,

og vandtabet til omgivelserne

bliver mindre. Et andet resultat

er at kuldioxid heller ikke kan

komme ind i bladet til brug i

fotosyntesen. Til sidst vil sukkerproduktionen

gå i stå på

grund af råstofmangel.

Ved kraftig udtørring (stærk

sol og vind) kan spalteåbningerne

lukke sig som et direkte

resultat af at læbecellerne taber

saftspænding (turgortryk).

Det er dog mest almindeligt at

tørken kommer gradvis. Det

giver rødderne tid til at danne

22

Figur 1: Spalteåbninger i græsblad.

FORSØG MED

RODVÆGT

Norske forsøg viser at

græsplanter (krybende

hvene) udsat for mere

tørke giver et dybere rodsystem.

Forsøget er udført

på tre år gamle

USGA-greens på forsøgsstationen

i Landvik på

den norske sydkyst.

Tabellen herunder viser

den samlede rodvægt (inklusiv

døde rødder i filtlaget)

og vægten af rødder

dybere end 5 cm.

„Vi har sammenlignet

to forskellige vækstlag på

USGA-opbyggede

greens,“ forklarer Trygve

Aamlid fra Bioforsk.

„Det ene helt uden organisk

materiale og det anden

med 2,3 vægtprocent

spagnum. I det rene sand

hvor rødderne udsættes

for mere tørke, havde

græsset 20% af sin rodmasse

under 5 cm (billedet),

mens der på de mere

fugtige greens tilsat

spagnum, havde græsset

kun 7% af sine rødder

under 5 cm. Men tag nu

ikke dette som min anbefaling

til at bygge greens

uden organisk materiale,“

understreger Aamlid.

et plantehormon, abscisinsyre.

Hormonet sendes op til læbecellerne

med besked om at

rødderne har problemer med

at optage nok vand, og at det

er bedst at lukke læbecellerne.

Læbecellerne styres også af

lyset og åbner sig når solen

står op om morgenen. Det er

en af grundene til at morgenlyset

er så vigtigt for væksten

Totale

rodvægt

g/m 2

på greens. Når temperaturen

stiger i løbet af dagen og luftfugtigheden

falder, får rødderne

svært ved at optage tilstrækkeligt

med vand for at

holde trit med fordampningen

fra bladene. Spalteåbningerne

vil lukke (middagslukket), og

fotosyntesen vil holde ’siesta’

indtil vandforsyningen igen er

kommet på højde med for-

I det rene sand hvor

rødderne udsættes

for mere tørke, havde

græsset 20% af sin

rodmasse under 5 cm.

Rodvægti

dybden

5-20 cm g/m 2

Andel af

rodmasse

dybere end 5 cm

Sand uden tilsætning (græsset udsat for tørke) 940 g 188 g 20 %

Sand tilsat spagnum (græsset sjældent udsat for tørke) 1443 g 101 g 7 %

GRØNT MILJØ 6/2008


dampningen. Det sker ofte

sent om eftermiddagen. Spalteåbningerne

er altid lukkede

om natten.

Er det da et problem at spalteåbningerne

lukker sig? På

kort sigt er det ikke skadeligt,

men en afgørende nødvendighed

for at forhindre at planten

dør af tørke. Sammenlignet

med andre plantegrupper har

græs en meget fintfølende og

effektiv lukkemekanisme. De

mest tørketålende græsarter

har også de mest følsomme

spalteåbninger. De er med andre

ord de hurtigste til både at

lukke og åbne når forholdene

kræver det.

På langt sigt går det ikke at

spalteåbningerne er lukkede

det meste af døgnet og efterlader

planten uden fotosyntese.

Planten vil gradvis blive

udsultet. Derfor ønsker vi ikke

at middagslukningen skal blive

alt for lang.

Strækning kræver vand

Græsplanten er bygget op af

celler. Væksten i planten kan

deles op i to processer: celledeling

og cellestrækning. De to

processer er lige vigtige, men

cellestrækningen står for 80-

90% af den totale volumenøgning.

For at en celle skal

strække sig, skal den være saftspændt,

have et indre vandtryk

- turgortryk (figur 2).

Cellen er omgivet af en cellevæg

der består af netværk af

cellulosefibre. Når det indre

tryk overstiger modstanden i

fibrene, vil græsset blive længere.

Ved moderat tørkestress

vil trykket inde i cellen aftage.

Når trykket er lavere, strækker

bladene sig mindre.

En af de første reaktioner på

et moderat tørkestress er mindre

bladvækst. Denne reaktion

sker inden spalteåbningerne

lukker sig. Med andre ord

hæmmes strækningen af cel-

Den levende del af

cellen mellem

vakuolen og

cellemembranen

kaldes cytoplasma.

Her ligger bl.a.

klorofylet.

Cellemembranen

lerne mere end selve fotosyntesen.

Det er en ønskesituation

for alle greenkeepere. Tørrer

planten yderligere ud, bliver

det mere alvorligt. Når cellen

har mistet 40-50% af turgortrykket

mister det sin elasticitet,

og fodaftryk ses længe i

græsset. Hvis denne situation

opstår, tyder det på at græsset

har været stresset for meget.

Hvis tørken fortsætter yderligere,

kan indholdet i cellerne

skrumpe så meget at det løsner

sig fra cellevæggen og da

visner bladet helt.

Tørke fremmer rodvækst

Udover at reducere bladenes

tilvækst vil moderat tørke også

være med til at planten investerer

flere af sine ressourcer

på de underjordiske dele. Det

kan føre til at den samlede

rodmasse øges, men hvad der

er lige så vigtigt er at rødderne

trænger dybere ned i jorden

på jagt efter mere vand. Se

boksen ‘Forsøg med rodvægt’.

Græsrødder gror mere end

bladene i tørke, fordi de er

bedre til at justere vandtrykket

ved osmose. Store molekyler

som proteiner og kulhydrater

bliver nedbudt i rodcellerne.

De nu mindre organiske molekyler

findes i cellesaften sammen

med flere forskellige uorganiske

gødningsstoffer som

bl.a. kalium. Dette høje indhold

af opløste stoffer driver

mere vand ind i rodcellerne.

Som tabel 2 på næste side viser,

kan vi med fordel stresse

græsset så tilpas meget at cellestrækningen

aftager og rødderne

søger dybere ned. Vandingsanlægget

skal dog i gang

før det går for meget ud over

fotosyntesen og længe før cellerne

tager varig skade.

Vand i USGA-green

Sandjord har normalt en lille

vandreserve, men når der er

Figur 2: Væksten stiger i takt med øget vandtryk i cellen.

Den vandfyldte blære

(vakuolen) udgør 70-90%

af cellens volumen.

I saftspændte celler vil

vakuolen trykke mod

omgivelserne.

Cellevæggen består

af et netværk af

cellulosefibre. Når de

giver efter for trykket,

vil cellen strække sig.

FORHANDLER

GUMMIBÆLTER AF

HØJ KVALITET TIL

MINI GRAVEMASKINER

OG ANLÆGSUDSTYR

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18

Leveringsdygtig i hele Danmark

Kontakt os for konkurrencedygtige priser

3650 Ølstykke

Tlf. 43 76 02 06

info@aspendenmark.dk

Se og prøv

dem!

Ring for

demo

FD 1500

Markedets største og meste effektive

maskine til opsamling af græs

og løv 4 WD. 900L græsbeholder

med høj tip.

Bee Fly

Effektiv og særdeles manøvredygtig

maskine for opsamling af græs

og løv. Fås i flere variationer og

størrelser.

RUBBER TRACK SPECIALISTS

PERFEKT KLIPPERESULTAT,

HURTIG, ROBUST.

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til

en almindelig havetraktor.

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.

Se mere på www.walkereu.com.

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,

Hansen & Kiilsholm,

Skibhusvej 51, 5000 Odense,

Tlf. 66117532.

www.kiba.dk

Græsmaskiner

FD 280

Klipper med opsamler til mindre

og mellemstore arealer. Hvor god

opsamlingsevne og smidighed er

et krav.

Bee Fly L

En professionel maskine med

komfort og driftsikkerhed i topklasse.

Flere muligheder for valg

at klippebord.

Skolevej 30 · Drastrup

8960 Randers SØ · info@kiba.dk

Tlf. 70 25 00 20 · Fax 70 25 00 30

GRØNT MILJØ 6/2008 23


Tabel 2: Oversigt over reaktionerne i græsset ved øget tørkestress.

lagt et groft lag af drængrus

under vækstlagt på en USGAgreen,

bliver vandet holdt på

plads oppe i det 30 cm tykke

vækstlag. Normalt blander

man organisk materiale i

vækstlaget, hvilket er med til

at øge vandreserven.

Efter kraftig regn/vanding

på forsøgsgreens i Landvik kan

vi måle 11 volumenprocent

vand i de rene sandgreens

uden organisk materiale, mod

27 volumenprocent vand i

greens med 2,3% spagnum i

vækstlaget. Lidt af vandet er så

hårdt bundet at planterne ikke

kan udnytte det. På sandgreens

er det cirka 1 volumenprocent

og spagnumgreens

cirka 5 volumenprocent.

Der er med andre ord dobbelt

så meget tilgængeligt

vand på spagnumgreens som

på sandgreens, henholdsvis 22

og 10%. Hvis vi regner med 20

cm roddybde på begge greens,

giver det en vandbeholdning

på 44 mm tilgængelig vand i

spagnumgreens og 20 mm i de

rene sandgreens.

Græsset på en golfgreen vil

altid tage det lettest tilgængelige

vand op først. Når vi skal

holde os til venstre for pilen i

tabel 2, og dermed undgå skadelig

tørkestress, skal vi ikke

regne med at planterne optager

mere ned halvdelen af

vandbeholdningen. På spagnumgreens

optages derfor

højst 22 mm og på sandgreens

10 mm. Vil man undgå tørkesymptomer,

skal man nok regne

med mindre.

Meget og sjældent

På en kortklippet golfgreen er

det temperaturen og vindhastigheden

der bestemmer for-

24

dampningen. I praksis regner

vi med at fordampningen fra

en græsflade er omtrent det

samme som fra et frit vandspejl

ved jordoverfladen - kaldet

potentiel fordampning eller

evaporation. Den måles på

forskellige forsøgsstationer til

4,0-4,5 mm pr. døgn på de varmeste

sommerdage og cirka

det halve for gråvejrsdage.

Vi kan derfor godt regne

med et vandforbrug på 2,5-3,0

mm pr. vækstdag under danske

forhold. Hvis vi vil vande

når halvdelen af vandbeholdningen

i vækstlaget er brugt

op, vil det sige at vi skal vande

sandgreens hver 4. dag og

spagnumgreens hver 8. dag.

I det almindelige jordbrug,

har der været tradition for at

give en ’ordentlig bløder’ når

der vandes og med lange intervaller

mellem hver vanding.

På golfgreens er det hverken

den metode der sparer mest

på vandet eller giver den mest

ensartede greenkvalitet. Når

der er et stort spænd mellem

vanding og udtørring, er der

en stor risiko for tørkepletter.

Hellere lidt men ofte

Et alternativ til at vande meget

og sjældent er at vande lidt,

men ofte. I princippet kan man

gøre det på to måder.

Den ene kan man kalde ‘på

forkant’. Man starter vandingen

så snart man kan måle at

der er fordampet 3-5 mm. Det

vil i praksis sige at vande 5-10

minutter hver nat. Derved er

der ikke behov for at rødder

går i dybden. På greens med

organisk materiale i vækstlaget

kommer der imidlertid

hurtigt problemer med mos og

alger på overfalden. Når der

kommer en kraftig byge, har

vækstlaget ikke plads til at tage

imod det ekstra vand. Der

er derfor stor risiko for at næringsstofferne

udvaskes og i

værste fald får man stående

vand på spillefladen.

Det andet princip kan man

kalde underskudsvanding. Her

lader man vækstlaget tørre en

del op inden man vander. At

vente til halvdelen af vandreserven

er opbrugt, er måske

lige i overkanten, men man

kan fint vente til 3 dage efter

regnvejr (cirka 8 mm underskud)

på de rene sandgreens,

mens man på greens med organisk

materiale kan vente til

6-7 dage efter regn (cirka 15-

17 mm underskud).

Herefter vander man med 4

mm hver anden dag på sandgreens,

men aldrig over 2/3 af

den potentielle fordampning

siden sidste vanding. Ved lave

temperaturer i foråret og om

efteråret kan intervallet inden

vanding forlænges et par dage.

Især om foråret er det en

fordel at tørkestresse græsset

og derved bevidst producere

et dybere rodnet.

Formålet med underskudsvanding

er at græsset så længe

som muligt oplever et mildt

tørkestress - det jævnest mulige

vandunderskud. Det vil

ikke alene føre til at rødderne

går dybere ned, men det vil

også give en mindre opbygning

af filt og en tørrere og fastere

spilleflade, som er mindre

modtagelig for sygdom.

Det bedste er hvis græsset

vandes tidligt om morgenen.

Det giver den hurtigste optørring

af græsset og hjælper

med til at få duggen til at løbe

af bladene. Sandsynligvis er

underskudsvanding både den

mest økonomiske, men også

mest miljøvenlige vandingsstrategi

til golfgreens. ❏

Trygve Aamlid er forsker ved Bioforsk

Øst i Norge. www.bioforsk.no.

Artiklen er oversat og redigeret til

danske forhold af hortonom Asbjørn

Nyholt. www.nyholt.dk.

Artiklen blev første gang bragt i Gress

forum 1-2008.

Figur 1 er gengivet fra Salisbury &

Ross 1985, Plant physiology, 3rd edition).

Figur 2 er gengivet fra Ray,

1972: The living plant.

Vandingsstrategien har stor betydning for hvordan artssammensætningen udvikler sig på en green.

Her rødsvingel med høj andel af blomstrende enårig rapgræs.

GRØNT MILJØ 6/2008


Professionelle cylinderklippere

Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige,

komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer dig

vel plejede plæner i fremtiden.

Med John Deere’s intelligente diagnose -system ”Whitebox” overvåges maskinen

konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed kan

du supplere 1905’en med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition.

Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om John Deere’s

cylinder klippere.

1905

42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel

4 WD

Hydraulisk transmission

Maks. kørehastighed 25 km/t

Venderadius 110 cm (uklippet areal)

Rummelig og isoleret kabine

(ekstraudstyr)







2653B

20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel

3 WD

Hydrostatisk transmission

Maks. kørehastighed 13 km/t

Klippebredde 185 eller 213 cm

Hydrauliske ESP klippeled

GRØNT MILJØ 6/2008 25

B1092


Vinhave plantet

tæt på Domkirken

Ved sit nye domicil i Risskov

ved Århus har Cappa Vin etableret

en demonstrationsvinhave

- på 50 m 2 . Formålet er at vise

alle produktionens faser,

herunder opbindingsmetoder.

Blandt de 18 vinstokke der er

sat i jorden, er seks Rondo og

seks Solaris - der begge har

været brugt med gode resultater

i Danmark i flere år. Hertil

kommer seks stokke Cabernet

Cortis som nys er udviklet i

Tyskland. www.cappa.dk.

26

Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på

bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og

forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver

fantastisk førerkomfort og udsyn.

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk

Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV

Færdiggræs med den rigtige tekstur

I begyndelsen af juli fik Sophienborg

Skolen i Hillerød ny

boldbane. Græsset blev anlagt

som færdiggræs der ankom

med store kølebiler fra den anden

ende af landet. Helt bevidst.

Det har nemlig den tekstur

der passer med boldbanens

let sandede vækstlag.

„Vi har valgt Proturf Færdiggræs

der kommer helt fra

Ribe. På denne lokalitet har

man en tekstur, sandblandet

lerjord der er helt perfekt. Når

vi nu har gjort os umage med

at lave det rigtige underlag, så

ville det næsten være spildt,

hvis man lagde en klistermåtte

over,“ siger Per Malmos, P.

Malmos A/S der før har anlagt

flere fodbold- og golfbaner

bl.a. på Brøndby Stadion.

Hvis færdiggræssets jord og

underlaget er for uens i tekstur,

kan der opstå en såkaldt

hydraulisk barriere. Vandet

slipper ikke det øverste lag, før

det er vandmættet. Dermed

forsinkes afdræningen.

Jorden hvor banen er lagt,

er i øvrigt i forvejen en relativ

let jord. Der skulle blot blandes

fint grus/sand i, før den havde

den tekstur som en boldbane

helst skal have - hvor kravene

til vækst og afdræning har det

bedst mulige kompromis.

Færdiggræsset er fra Prodana

der er en del af DLF

Trifolium. Firmaet har tidligere

leveret færdiggræs til de

fleste danske superligabaner,

tre færøske baner og til de

engelske klubber Chelsea og

Aston Villa. sh

Hitachi kortradius

minigravemaskiner

1 til 5 tons

GRØNT MILJØ 6/2008


Fra det nordlige Yorkshire i England.

Foto: Torben Christensen, Scanpix.

Engelske landmænd plejer naturen

65 procent af Englands landbrugsareal omfattet af aftaler om

miljøvenlige jordbrugsformer. I Danmark er tallet under 5 procent.

Nye stier, læhegn, damme,

stendiger og søer, mere

dyreliv og en bedre tilgængelighed.

Det er en kendsgerning

i det engelske landskab efter

miljøprogrammet ‘Environmental

stewardship’ (miljøforvaltning)

blev introduceret i

2005. I dag er hele 65% af

Englands samlede landbrugsareal

omfattet af aftaler om

miljøvenlige jordbrugsformer. I

Danmark er tallet under 5%.

Myndighedernes succes med

at inddrage landmændene i

arbejdet for en mere mangfoldig

natur er ikke tilfældig. De

får nemlig penge for at passe

på den natur de ejer. Det er nu

ikke fordi at dem der har tilsluttet

sig miljøprogrammet,

bliver rige. De får under 300

kroner per hektar og har derved

forpligtet sig til f.eks. at

pleje læhegn, skabe randzoner

hvor naturen kan vokse frit eller

lave brede græsstriber op

til kornmarken hvor fasanernes

og agerhønsenes kyllinger

kan tørre. Alligevel har interessen

været massiv.

ENVIRONMENTAL STEWARDSHIP

Formålet med ordningen er

at skabe en større grad af symbiose

mellem landbrug og dyreliv,

og selv om der har været

en del administrationsbesvær,

er der meget som tyder på at

idéen allerede er begyndt at

virke. Eksempelvis er antallet

af brogede vipstjerter fordoblet,

mens der er kommet fire

gange så mange musvåger.

I forhold til den massive tilslutning

i England er de danske

landmænds engagement

eller de lignende danske aftaler

knap så mærkbar. De udfører

kun naturpleje på lidt under

100.000 hektar landbrugsjord

ud af de 2.695.000 hektar

der eksisterer herhjemme. Desuden

bliver der ikke indgået

flere aftaler om miljøvenligt

jordbrug (MVJ) som ellers gav

jordejere tilskud hvis de udtog

agerjord til naturformål.

Landmændene kunne også

få tilskud hvis de såede de såkaldte

efterafgrøder som eksempelvis

græs eller raps der

kan opsamle kvælstoffet på en

mark hvor der tidligere har

Hovedformål

■ Bevare traditionel mangfoldighed og naturrigdom i forhold

til både planter og dyr

■ At bevare og forbedre landskabets karakter og kvalitet

■ At forbedre offentlighedens viden om og adgang til landskabet

Environmental Stewardships sekundære formål

■ Forebyggelse af erosion og vandforurening

■ Oversvømmelseskontrol

Miljøforvaltningens tre niveauer

■ Entry Level Stewardship, 30 pund per hektar

■ Organic Entry Level Stewardship, 60 pund per hektar

■ Higher Level Stewardship, tilskud afhænger af hvilke opgaver

jordejeren påtager sig

stået korn. Disse ordninger er

det slut med. Der altså ikke

længere penge i det hvis en

landmand ønsker at omdanne

lidt af sin marginaljord til krat.

Til gengæld eksisterer der en

ny ordning som lodsejerne kan

tilslutte sig, der hedder ‘pleje

af græs- og naturarealer’ der

ligger i udpegede særligt følsomme

landbrugsarealer. Her

gives der tilskud hvis arealet

ikke gødes eller sprøjtes samtidig

med at det enten slås eller

afgræsses af kvæg. Det er ingen

pengemaskine, men giver

dog 1400 kroner per hektar

når arealet afgræsses, 800 hvis

der drives høslæt.

„Formålet er at bevare de

lysåbne arealer som vi har

mange steder. Det bliver nemlig

vanskeligere at få dem afgræsset,

for der er ikke så

mange som har dyr dér mere,

og det er en landskabstype

man gerne vil bevare. Udsigten

ud over det åbne land. Det er

noget dansk, ikke lukket skov

som oppe i Sverige, så det er

for at forhindre at det hele

vokser til i siv og pil,“ forklarer

fuldmægtig på miljøkontoret i

FødevareErhverv, Annette Andersen.

Det er primært på marginaljorde

hvor landmændene

ikke kommer ud og dyrker intensivt

at der bliver søgt om

støtte til pleje af græs- og

naturarealer. llt

KILDER

Annette Andersen, fuldmægtig på

miljøkontoret i FødevareErhverv. Interview

8.8.2008

LandbrugsAvisen 13. juni 2008,

www.nfuonline.com,

www.defra.gov.uk

GRØNT MILJØ 6/2008 27


Gartnerimuseet har

samlet sammen i ti år

Også gamle redskaber til havens anlæg og

pleje kan ses i hallen i Beder

Håndbaserede og motordrevne

sprøjter, såmaskiner,

hestedrevne radrensere

og plove. Jordblandere, jordfræsere,

tohjulede traktorer og

græsslåmaskiner. Motorsave,

hækklippere, havetromler og

såbaljer. Et auktionsur. Hakker,

spader, skovle, bærebører, sold

og vandkander. Potter, etiketter,

spande, transportvogne,

opbindingspinde, priklepinde.

Bøger og tidsskrifter. En intakt

blomsterbutik fra cirka 1970

med datidens moderne kasseapparat

og budcykel.

Op mod 3000 gamle effekter

fra gartneriets historie kan ses

på Det Danske Gartnerimuseum

i gartnerskolen i Beder. De

fleste er fra 1900-tallet og op

til vores århundrede. Museet,

der fylder ti år den 27. august,

råder over en hal på 550 m2 , et

plastikdrivhus på 250 m2 samt

et fungerende herregårdsdrivhus

fra 1880 hvor der dyrkes

potteplanter og vindruer.

„Vi er meget stolte over at

kunne fremvise de gamle maskiner

og værktøj samt hjælpematerialer

der er mere end 100

28

Hånddrevet sprøjte, efter alt at

dømme fra 1930’erne.

år gamle. Vi er nu oppe på

over 3000 udstillingsgenstande

der alle er beskrevet og nummereret.

De har hver for sig en

historie som vi i dag er meget

stolte over at kunne fortælle

om,“oplyser Leif Juul, formand

for bestyrelsen for Det Danske

Gartnerimuseum der samarbejder

med både Den Gamle By i

Århus og Dansk Landbrugsmuseum

på St. Estrup.

„I mange tilfælde er det meget

skrøbelige ting som er

svære at vedligeholde. Vores

ældre gartnere kommer med

Fingerklipper beregnet til vejrabatter. Formentligt fra 1960’erne.

en vis stolthed og overbringer

os disse spændende gamle

genstande, gamle bøger, gamle

fotos og gamle papirer. Et

gartneri er f.eks. historisk beskrevet

gennem 100 år, og der

findes interviews med forskellige

ældre gartnere på kassettebånd,“

fortsætter han.

Anlægsgartneriet er en del

af museets område, men det

gælder primært redskaber til

haveanlæg og havepleje, ikke

mindst plæner. Man kan f.eks.

ikke finde 30’ernes hestetrukne

jordsluffe eller 50’ernes første

gravemaskiner. „Vi vil meget

gerne have mere, alt har

Motorplæneklipper med tromle.

Konstruktionen ser hjemmegjort

ud med noget der ligner en

knallertmotor. Den er formentlig

fra begyndelsen af 1950’erne.

Savene er fra 30’erne, men blev

brugt helt op i 50’erne. Leen kan

være noget ældre. Hækklipperne

dækker en længere årrække.

GRØNT MILJØ 6/2008


En Toro treleds-cylinderklipper, efter alt at dømme fra engang i 1960’erne.

interesse. Også gammelt arbejdstøj

som vi endnu ikke har

noget af. Men vi har ikke plads

til de helt store maskiner,“ siger

Leif Juul.

Museet er en del af Beder

Gartnerskole som selv er en del

af Jordbrugets Uddannelsescenter

Århus. Uddannelsescentret

er også hovedsponsor for

museet der drives af frivillig arbejdskraft

- nemlig pensionerede

gartnere, gravere og læ-

des hver onsdag eftermiddag,“

forklarer Leif Juul.

„Jordbrugseleverne fra skolen

har gratis adgang til museet

og bliver oplyst om hvordan

de enkelte ting blev anvendt.

I mange tilfælde kommer

de også på museet for at

få deres baggrundsmateriale

til deres hovedopgaver,“ forklarer

Leif Juul der samtidig

peger på at museet er ved at

mangle plads, både til den stadigt

voksende strøm af gamle

udstillingsgenstande og til den

lidt mere moderne teknik som

i dag meget hurtigt forældes.

Claus Christensen, direktør

for Jordbrugets Uddannelsescenter

Århus, er glad for at

huse museet. „Det er et privilegium

at have et museum for

en af skolens egne brancher så

tæt på. Det giver mange glæder

og gode oplevelser, både

for eleverne, lærerne og de øvrige

ansatte og ikke mindst for

de mange tidligere elever som

i forbindelse med deres elevjubilæum,

hvert år besøger

skolen på Kr. Himmelfartsdag.

Her bliver mange helt nostalgiske

når de ser gamle ting de

selv har arbejdet med i sin tid,“

siger Claus Christensen der håber

det lykkes at finde mulighed

for en udvidelse så museet

kan blive på skolen. sh

Museet er åbent onsdag eftermiddag

kl. 14-17 eller efter aftale. Entréen er

30 kr. pr person. Ved større grupper

på over 10 personer er der 50% i rabat,

og børn og unge under uddannelse

har fri entre. Læs mere på

www.detdanskegartnerimuseum.dk.

rere fra gartnerskolen. „Vi mø- Billederne er venligt udlånt af museet.

Pigtromle til dækning af græsfrø. Nok fra 1930’erne. Tromle med vandbeholder til anlæg af græsplæne. Fra 1950’erne.

GRØNT MILJØ 6/2008 29


Nu lovpligt at gennemføre direktiver

Pligten til at holde og gennemføre

EU’s fuglebeskyttelses-

og habitatdirektiv fremgår

nu direkte af lovgivningen.

Det gør den efter en lov om

ændring af lov om naturbeskyttelse,

lov om jagt og vildtforvaltning

og forskellige andre

love som folketinget vedtog

3. juni og som trådte i

kraft 1. juli. Som titlen antyder,

indebærer den ny lov især ændringer

i naturbeskyttelsesloven

og jagt- og vildtforvaltningsloven.

Hvor det før var

formuleret som en mulighed

30

at udpege internationale naturbeskyttelsesområder,

er det

nu en pligt. Der er også fastsat

en pligt til at sørge for at en

art beskyttes hvis overvågningen

viser det nødvendigt. Endelig

præciseres principperne

for bæredygtig jagt. Ændringerne

er nødvendiggjort af

henstillinger som Danmark

modtog fra EU-Kommissionen

i 2006.

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse,

lov om jagt og vildtforvaltning

og forskellige andre love. Nr. 508

af 17. juni 2008.

Skov koster ikke grundvand på lerjord

Skoven kan nok danne bedre

grundvand end marken. Men

skoven danner mindre grundvand

fordi den fordamper

mest vand. Og dog. På leret

jord bliver grundvandsdannelsen

ikke ændret signifikant efter

skovrejsning. Det viser modelberegninger

på eksisterende

data udarbejdet for Skovog

Naturstyrelsen af GEUS og

Skov & Landskab.

Forklaringen er lerjordens

tæthed. Her handler det mere

om hvor meget regn der overhovedet

kan trænge ned til

grundvandet, end om hvor

meget regn der når gennem

planternes rodzone.

Når drænrørene under skovrejsningsområdet

på et tidspunkt

forfalder, vil overskudsnedbøren

ophobes, og grundvandsspejlet

hæves en smule.

Derved udnyttes jordens evne

til at nedsive vandet optimalt.

Vandet kan samtidig frigives i

en rolig takt til gavn for ellers

tørre sommervandløb. Endevidere

dæmpes vandføringen

efter kraftig regn.

I nåleskov er fordampningen

året igennem større end i løvskov

- og meget større end på

marker. Derfor frarådes det i

rapporten at plante nåleskov i

vigtige grundvandsindvindingsområder

i regnfattige

områder af landet. Skovrejsningen

i Danmark sker da også

helt overvejende med løvskov.

By- og Landskabsstyrelsen

mener på baggrund af analysen

at skovrejsning - med løvskov

- fortsat skal indgå som

værktøj til at opnå god tilstand

i vandmiljøet. Alle undersøgelser

indikerer at der vil komme

en bedre vandkvalitet, og at

dannelsen af grundvand ikke

bliver mindre når markarealer

tilplantes med løvskov, og

drænsystemerne efterhånden

forfalder. I Vestdanmark savner

man ikke grundvand, og

derfor er det ikke et problem

her at der er mange nåletræsplantager

med begrænset

grundvandsdannelse. sh

KILDER

Sonnenborg, Torben O.; Per Gundersen;

Jens Christian Refsgaard (2008):

Sammenligning af vandbalancer for

mark og løvskov tre steder på Sjælland.

De nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland,

Skov og Landskab KU Life.

By- og Landskabsstyrelsen (2008): Nyhedsbrev

nr. 3, 2008.

På lerjord er skovrejsning fortsat et værktøj til at få et bedre vandmiljø.

De midlertidige tomter kan bruges til undervisning. Foto: S. Enemærke.

Klassen rykker ud på den tomme grund

Tomme grunde i byen kan bruges

til midlertidige udeskoler.

Landskabsarkitektstuderende

Simon Enemærke er i hvert

fald i fuld gang med at etablere

midlertidige udeskoler på

flere af Københavns 100 tomme

grunde som venter på at

blive bebygget, skriver Skov &

Landskab (www.sl.life.ku.dk,

30.6.08). Ambitionen er at give

børn et bedre kendskab til byens

naturområder, stimulere

den daglige undervisning og

samtidig give dem en anderledes

oplevelse af København

som en by i rivende udvikling.

Enemærke har taget initiativet

i forbindelse med sit speciale.

Foreløbigt har han indledt

et samarbejde med Bellahøj

Skole om at flytte tredje og

fjerde klasses undervisning ud

på en tom grund: „Jeg sørger

for at skabe rammerne for at

Tyrkisk grej til

entreprenørerne

Cukorova er navnet på tyrkisk

entreprenørgrej som JMM/Stemas

nu er begyndt at importere.

Foreløbig er der præsenteret

de to rendegravere Cukorova

885 og 888 med op til

75 kW. Importøren anfører prisen

som fordelagtig, men også

at teknik, ergonomi, kørekomfort

og miljøforhold er på høj-

børn kan få en lærerig oplevelse

af byens natur. Før klasserne

ankommer til grunden,

er forureningsniveauet blevet

professionelt vurderet, og der

er sat hegn og et redskabskur

op hvor børnene og lærerne

kan opbevare tavler, kridt,

lugeredskaber og hvad de ellers

måtte have lyst til,“ siger

Simon Enemærke.

Ambitionen er at træffe aftaler

med flere skoler som i

mangel på en egentlig skolehave,

ønsker sig et sted som er

deres, og hvor de kan undersøge

naturen, dyrke planter og

vende tilbage og observere.

„Det er superfedt som studerende

at få så frie hænder til

at starte et konkret projekt op

i byen som potentielt set kan

blive rigtigt stort, særligt set i

lyset af den store mangel på

skolehaver,“ siger Enemærke.

de med de ellers velkendte

vestlige mærker. Den tyrkiske

producent fremstiller også det

tyske mærke Liebherr på licens.

www.jmm-group.com.

GRØNT MILJØ 6/2008


Smid ikke penge væk!

Arbejdet i haven er som et kredsløb. Med STIHL og VIKING produkter

behøver du ikke leje en trailer, for at køre til forbrændingen med

værdifuldt materiale, for efterfølgende at købe det tilbage i forarbejdet

form til din have.

Du sparer både tid og penge, og arbejdet er samtidig hurtigt og nemt.

Vi har samlet et komplet puslespil for dig, med kvalitetmaskiner

Kom og se produkterne hos din lokale Servicerende faghandler,

og benyt dig af de mange gode tilbud fra STIHL og VIKING!

www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00

TRYGHED & KVALITET

FAGHANDLEN

K U N D SK A B & SERVICE

The leader gives it all.

NYHED!

BG 86 C-ED

Bedst i

Test!

Gør Det Selv

9/2008

Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere

Højtryksrensere • Blæse/sprøjteaggregater Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram

Nu

MS 250 C B

kr. 2.995,-

Incl. moms

GRØNT MILJØ 6/2008 31


Næste år tæller ikke

Gunnar Christensens Planteskole lægger om til produktion af store stauder og græsser

og skruer ned for prydbuskene fordi haveejerne kræver hurtige løsninger. Men de

tænker ikke frem, og derfor er f.eks. hårdførhed ikke længere en kvalitetsparameter.

Af Arne Kronborg

I

hele havekulturhistorien har

det været nærmest underforstået

at træer, buske og stauder

går igen fra år til år og

vokser med årene, hvorved haven

langsomt skifter karakter.

Planternes evne til at komme

gennem vinteren har været

central. Men nu er det slut,

skal man tro Henrik Christensen,

indehaver af en af landets

største planteskoler, Gunnar

Christensens Planteskole i Fjenneslev

på Midtsjælland.

Haveprogrammerne i tv har

flyttet fokus fra de langvarige

til de øjeblikkelige haveglæder,

mener Gunnar Christensen

der vil indrette sin virksomhed

efter det.

„Det nytter ikke at jeg kan

fortælle om en plante at den

er hårdfør. Folk er ligeglade,

og så er mine kunder, havecentrene,

det også. Hårdførhed

er ikke et argument for et

køb og dermed ikke en kvalitet

ved en plante,“ mener

Henrik Christensen.

32

Store planter der giver en

oplevelse i haven straks de er

sat på plads, er vejen frem,

mener Lone og Henrik Christensen,

her med Nepeta i blomst.

Hans planteskole er uhyre

velrenommeret og har gennem

mange år været kendt

blandt kolleger og professionelle

plantebrugere for et stort

sortiment af prydbuske af fornem

kvalitet i gode, sunde og

hårdføre sorter og for at være

med hvor det sker når der for

eksempel skal findes nye planter

eller udvikles nye produktionsmetoder.

Men nu lægger Henrik Christensen

produktionen om. Der

skal luges ud i prydbuskene

fordi de ikke sælger så godt

som tidligere. Produktionen

skal skæres til, færre sorter,

færre planter. I stedet satses på

stauder og græsser. Store planter

i store potter. Planter der

gør en iøjnefaldende forskel

straks de er sat i haven og ikke

en gang i løbet af sommeren

eller måske næste år.

„Folk er ligeglade med om

en plante kommer igen næste

år. De er interesserede i at

planten ser godt ud og giver

en oplevelse i haven når de har

fået den hjem og ikke om en

måned eller næste år. Ingen

tænker på næste år når de skal

købe planter. Begrebet eksisterer

ikke når folk overvejer

hvad de skal købe,“ forklarer

Henrik Christensen.

„Vi taler ikke om de passionerede,

erfarne haveejere. Vi

taler om folk der har en have

der skal være flot og spændende,

uden at de vil bruge deres

tid på det. De har set i fjernsynet

at sådan laver man have,

og sådan vil de have det. Det

må vi indstille os på og indrette

produktionen efter.“

Færdige løsninger

Virksomheden begyndte allerede

for fem år siden at producere

stauder, og siden er antallet

af varenumre fordoblet,

men ikke omsætningen. Det

har overrasket Henrik Christensen

hvor hurtigt, udviklingen

er gået, og hvor stor efterspørgslen

er blevet på færdige

løsninger - store planter i store

potter der ser ud af noget og

omgående præger haven eller

terrassen.

„Det var et sløvt forår for os

og for mange andre. Det var

selvfølgelig på grund af vejret

- først var det for koldt til at gå

i haven, og så blev det pludselig

for varmt til ret meget andet

end at grille og dase. Men

VÆKSTPUNKTER

Dagspressens meddelelser

om planteskoler der lukker

eller sælger jorden fra og

fortsætter som havecentre,

kan efterlade det indtryk at

dansk planteproduktion er

under afvikling. Det er dog

ikke tilfældet. Uden for

dagspressens bevågenhed

findes mange planteskoler

der ikke bare overlever,

men vokser. Grønt Miljø

besøger i denne artikelserie

nogle af dem.

GRØNT MILJØ 6/2008


det var også fordi der sker en

ændring i efterspørgslen - en

ændring som har været større

end vi har været opmærksomme

på. Vi tror tendensen fortsætter,

og vi indretter os efter

det. Vi vil stadig lave blomstrende

buske, men vi skærer

sortimentet til, så vi laver de

sorter der sælges i det antal

der kan sælges - og det er væsentlig

færre end i dag. I stedet

skal vi blandt andet lave

flere frugtbuske. Der er en

enorm interesse for køkkenhaven

blandt folk,“ siger Henrik

Christensen.

Derfor vil virksomheden i

sensommeren introducere

blandt andet blåbær - store

buske i store potter og med

bær som bare lige skal modne

før de er klar til tærten. Derefter

vil langt de fleste smide busken

ud, og det var så det. Ingen

vil overhovedet spekulere

på om den er hårdfør - om den

måske kunne give til en tærte

mere næste sommer.

249 kr. her og nu

„Folk vil ikke give 30 eller 50

kroner for en staude i en lille

potte som der måske kommer

noget op af i løbet af nogle

måneder og lidt mere til næste

år. Men de vil gerne give 249

kroner for en stor flot plante

der giver en oplevelse i haven,

straks de får den hjem. Det vil

de i København og Nordsjælland,

og det varer ikke længe

før fynboer og jyder i de store

byer også vil, og så følger resten

efter. Forudsætningen er

at planten liver op så der sker

en ændring i haven eller ved

fordøren, når planten er sat

der,“ forklarer han.

„Ser en Buddleja godt ud i

en krukke? Vel gør den da ej.

Er en Potentilla pæn i en krukke?

Man kan jo næsten høre

det er noget fra i går. Men ser

en hosta godt ud i en krukke?

Eller en Digitalis eller en Verbascum?

Find to-tre, måske

fire stauder der klæder hinanden

i tre-fire velvalgte krukker.

Det dur,“ siger han.

Omlægningen kommer bl.a.

til at betyde at Gunnar Christensens

Planteskole melder

sig ud af Dafo-klubben - en

kreds af planteskoler der har

overtaget rettighederne til Dafo-varemærket

med henblik

på at fortsætte det arbejde

som tidligere forskningsleder

De foregående år har man set stadig flere rødbladede planter på de store engelske haveudstillinger, The

Chelsea Flower Show og The Hampton Court Palace Flower Show (herover), som om de kunne blive en ny

trend i haverne. Skulle det ske, er Henrik Christensen klar med sine bidrag, bl.a. Phormium cookianum ’Black

Adder’ (herunder til venstre) og rødbladet lobelie (til højre).

GRØNT MILJØ 6/2008 33


Poul Erik Brander i mange år

gennemførte ved Statens

Planteavlsforsøg og Danmarks

Jordbrugsforskning - nu Det

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

ved Aarhus Universitet.

Sigtet var at finde træer og

buske der var særligt velegnede

til dyrkning herhjemme.

Sunde og hårdføre planter til

haver, parker og landskabet.

Det er et arbejde som Gunnar

Christensens Planteskole har

fulgt med stor interesse og deltaget

i når lejligheden bød sig.

Det skete senest ved introduktionen

af fire blomstringssikre

Hortensia-sorter Alma, Bella,

Clara og Dorthea der er sendt i

handlen, og et par stykker

mere er på vej.

„Min kone Lone der styrer

pengene, spørger hver gang vi

får en opkrævning på kontingentet

til Dafo-klubben, hvad

vi får for de penge, og jeg kan

ikke svare. Vi får hårdføre sorter,

men det er som nævnt ikke

et argument. Men vi får ingen

nyheder derfra, dem må vi

selv ud at finde.“

En halv time til haven

Henrik Christensen er ikke i

tvivl om at fremtiden kræver

flere færdige løsninger og byder

på flere impulskøb.

„Et haveprogram i fjernsynet

varer en halv time, og det er i

mange familier den tid der er

til haven. De har jo set at det

Produktionen er gennemautomatiseret. Det nyeste er

en maskine der lægger et lag findelt bark i toppen af

potten så ukrudt ikke kan spire. Virksomheden regner

med at den i kraft af nyanskaffelsen kan spare

1000 arbejdstimer til lugning næste år. Potterne roterer

i høj fart, mens barken lægges i potten. Rotationen

slynger den overflødige bark af.

34

Med et produktionsareal på cirka 18 hektar er Gunnar Christensens Planteskole en af landets største.

kan lade sig gøre på 30 minutter,

og nu vil de have det. Det

kan godt være det ikke er virkelighed

i traditionel haveforstand.

Men det er det de har

set og det de vil have.“

„Et af de store havecentre i

København har revet hylderne

ned hvor planterne stod i alfabetisk

orden efter latinsk navn.

I stedet står planterne samlet i

grupper - inspirations-øer - afstemte

i farverne eller til forskellige

formål. Store planter,

færdige løsninger, lige til at

tage med hjem. Jeg tror at vi

producenter fremover kommer

til at stå for disse øer, så vi tegner

os for et antal øer i en sæson,

og så er det vores opgave

at sørge for at de er spændende

hele sæsonen. Det er jo en

enorm mulighed for at skabe

en omsætning når man har en

god idé.“

„Vi tager til de store engelske

haveudstillinger et par

gange om året for at få ideer,

og besøger samtidig et par

havecentre for at se hvad der

rører sig. Så kigger vi i boligmagasiner

og følger med i ha-

GUNNAR CHRISTENSENS

PLANTESKOLE

■ Planteskolen producerer et stort sortiment

af pryd- og frugtbuske, buske på stammer,

stauder, græsser, bregner og bunddække.

Produktionen af prydbuske vil fremover

blive mindre, mens produktionen af stauder,

græsser og bregner vil blive øget.

■ Virksomheden producerer årligt cirka

700.000 potter med planter i størrelser fra 2

til 25 liter, heraf 450.000 i 3-3,5 liter potter.

Der er en stigende produktion af store planter

i store potter.

■ Virksomheden er grundlagt i 1962 af Gunnar

og Nina Christensen - Henrik Christensens

forældre - på seks hektar i Hedehusene

ved Roskilde. Den flyttede i 1966 til Fjenneslev.

■ Planteskolen er i dag på cirka 18 hektar

med knap to hektar væksthuse. Den har siden

2003 været ejet af Henrik og Lone Christensen.

Der er cirka 25 medarbejdere, cirka

halvdelen fra udlandet.

Gunnar Christensens Planteskole, Ringstedvej 92,

Fjenneslev. www.gcplant.dk.

veprogrammerne. Det er dér

kunderne får ideerne, det er

dér vi skal se signalerne. I tide,“

understreger Gunnar

Christensen.

Er dette godt om tre år

“Tag nu hortensierne igen. Vi

har produceret dem fordi de er

‘hårdføre’ - mere blomstringssikre

end andre sorter, fordi

haveselskabet sagde at det var

et problem at nogle sorter

pludselig ikke blomstrede,

også selv om de ikke var frosset.

Så fandt Danmarks Jordbrugsforskning

og haveselskabet

frem til disse sorter. Men i

dag kommer der jo nye sorter

af alt muligt alle mulige steder

fra. Min formand har lige lavet

et skema for vores produktion

frem til 2012, et vist antal af én

sort i én størrelse på ét tidspunkt,

en anden størrelse til et

andet tidspunkt, en anden sort

et andet tidspunkt og så videre.

Det hele er tilrettelagt.

Han forlanger bare at jeg skal

sætte navne i kasserne: Hvilke

sorter skal han producere i

hvilken kvalitet til hvornår,“

fortsætter Gunnar Christensen.

„Men ved jeg at Alma, Bella,

Clara og Dorthea er gode sorter

i 2012 når hårdførheden

ikke længere tæller? Folk køber

jo bare en hortensie med

knopper i, den skal nok blomstre.

Og når den ikke blomstrer

mere, ryger den ud. Så meget

af det vi ved, kan ikke bruges

til noget mere. I stedet skal vi

til at finde ud af alt det nye.

GRØNT MILJØ 6/2008


Stauder, græsser og bregner.

Men hvilke? Og måske kartofler

- i en potte på terrassen, så

man bare lige løfter toppen,

høster hvad der er, sætter

planten på plads igen og lader

den gro videre. Ny høst næste

lørdag.“

Mere salg om sommeren

Når det generer Henrik Christensen

at han har undervurderet

udviklingen, er det

blandt andet fordi han mener

at netop evnen til at finde det

nye, producere det og sende

det på markedet, er en meget

væsentligt grund til at virksomheden

er blandt landets

største. Det handler om omstillingsparathed

og -evne.

„Dernæst har vi nogle fagligt

dygtige medarbejdere til

nøglefunktioner som kan arbejde

selvstændigt, og som jeg

kan uddelegere til. Især vores

formand, Morten Slot, er et

unikum af viden og inspiration.

Desuden har vi nogle flittige

medarbejdere der virkelig

går til den i de øvrige funktioner,“

forklarer han.

„Vores sommersalg bliver

lidt større år for år. Vi er på vej

væk fra et marked med et

stort forårssalg og et mindre

efterårssalg. Det er ved at udjævne

sig. Vi sælger planter

hele året, der er gang i den

hele året. Halvdelen af vore

folk i marken er udlændinge,

og det går fint.“

Udfordring og grænser

Hvor ligger udfordringerne i

fremtiden?

„I dag er det ikke nok at

kunne producere planter. Vi

skal være forrest i hele processen:

idé, vare, billeder, markedsføring,

etiketter, forbru-

En potentil i en potte lyder som noget fra i går, mener Henrik Christensen. Men en fingerbøl i en potte er

vejen frem - når farven er rigtig, og planten er så stor at den træder frem i haven.

gerinformation, præsentation i

havecentrene. Lige nu er vi

ved at finde en fotograf - vi

skal bruge langt flere og langt

bedre billeder.“

„Der ligger en stor faglig udfordring

i alt det nye, vi skal

lære. Det bliver da spændende.

Men vi skal også lære at

styre os så vi ikke pludselig står

med 500 sorter som Tine og

Kim (Staudegaarden i Ringe,

Grønt Miljø, juni 2008) der begyndte

med 200 sorter og nu

vist kører med 800. Vist er det

spændende, men er det rentabelt?

Timingen bliver vigtig. Vi

skal være først med det nye,

men ikke for tidligt. For 15-20

år siden var nogle tidligt ude

med store planter i store potter,

men der var også nogle

der brændte fingrene. Det er

synd, de havde jo set rigtigt,

de var bare for tidligt ude.“

Vi har hvad der skal til

Du nævner ikke automatiseringer

og mekaniseringer i produktionen

som mange andre

ville fokusere på.

„Det er fordi vi har de produktionsfaciliteter

der skal til,

for at vi kan være med, ellers

var vi her ikke. Vi automatiserer

og rationaliserer alt det vi

kan. Senest er vi gået over til

at dække jorden i potterne

med et lag bark som ukrudtet

ikke kan spire i. Det krævede

en ny maskine og et ekstra

bånd i produktionen. Men vi

regner med at spare 1000 timers

lugning næste år på

grund af den maskine. Og så

tror jeg det fremover kommer

til at spille en større rolle at vi

ligger tættere på. Det kan ikke

blive ved at gå at hente varerne

i Belgien med de aktuelle

benzinpriser og CO 2-udslip og

hvad ved jeg. Nogle kører gratis

eller i hvert fald meget billigt

lige nu, men de der ikke laver

penge, bliver jo ikke ved at

køre.“ ❏

PRYDPLANTEKLUBBEN

Gunnar Christensens Planteskole er et

af medlemmerne i prydplanteklubben

i Dansk Planteskoleejerforening. De

øvrige er:

Nygaards Planteskole, Vejen

Agtrupvig Planteskole, Bjert

Verners Planteskole, Hammel

Thomsens Planteskole, Aalborg

Midtfjord Planteskole, Fjerritslev

Westerly, Skjern

Jobcenter Århus Nord, Risskov.

FORFATTER

Arne Kronborg er freelancejournalist

med speciale i de grønne emner.

GRØNT MILJØ 6/2008 35


36

Vilvorde Vilvorde

MURATORI

MURATORI

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm

Stor effekt

Fra 64 til 92 HK

Meget kompakt

God kørerkomfort

Vi har uddannelser for hoved og hænder

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne

Aktuelle kurser:

• Gaffeltruck certifikat B og

• Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner

• Teleskoplæsser certifikat

• Planteliv, økologi og miljølære

• Opmåling og tegning af grønne anlæg

• Plantevækst og etablering af grønne anlæg

• Græspleje og analyse

Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg

• Design af grønne anlæg

• Plantebeskyttelse, “ sprøjtecertifikat”.

Vi holder åbent hus den 2. feb. kl. 10 - 14 på

Vilvorde, Køgevej 131 i Roskilde, vi ses.

For mere information kontakt en

vejleder på 46 333 233 eller

besøg www.rts.dk.

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400

anlægger

græs som en leg

BCS VOLCAN

klarer

opgaverne

SØNDERUP MASKINHANDEL

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk

Roskilde

Tekniske

Skole

A S

Fællesforskning for at udvikle biomasse

Biomasse har fået politisk aktualitet

efter at biobrændstoffer

er blevet et politisk mål og

fordi fødevarepriserne er steget

- som en delvist afledt følge.

Derfor har Skov & Landskab

og Novozymes indgået et

forskningssamarbejde i den del

af biomassen som ikke bruges

til fødevarer. Målet er at udvikle

bæredygtige teknologier

så man både kan producere

mad og energi og tage større

miljøhensyn. På en og samme

tid. Projektet der varer fire år,

skal vise hvordan biomassens

struktur på det molekylære niveau

påvirker den måde som

enzymer og mikroorganismer

Når vandplanerne føres ud i livet,

vil de ikke kun forbedre

vandmiljøet. De vil også bidrage

til at nå de mål der er i

mange af naturplanerne. Det

sker fordi så meget af den

danske natur findes i søer, moser

og andre våde arealer.

Det viser den ny rapport

‘Synergi mellem vandrammedirektivet

og habitatdirektivet’

som Orbicon har udarbejdet

for By- og Landskabsstyrelsen.

Rapporten er led i forberedelsen

af de statslige vand- og naturplaner

der kommer i offentlig

høring til december.

Der er nære bånd mellem

vandet og den øvrige natur.

Over 50% af plantearterne og

75% af dyrearterne i habitatområderne

er ferskvandsrelaterede.

Derfor kan gennemførelsen

af vandrammedirektivet

i form af de såkaldte vandplaner

få en betydelig positiv

effekt på de mål der er opstillet

i habitatdirektivet.

Indsatsen under vandram-

omdanner biomasse til sukker,

biobrændsler og kemikalier.

„Samarbejdet er et udtryk for

at den offentlige basale forskning

og de kommercielle interesser

kan forenes,“ siger prodekan

på Det Biovidenskabelige

Fakultet Torben Greve. Novozymes

støtter projektet finansielt

og bidrager også videnskabeligt

med virksomhedens

ekspertise inden for enzymanvendelser.

„Blandt andet

tror vi at projektets resultater

vil kunne hjælpe os med at

udvikle mere effektive enzymer

til anden generations bioethanol,“

siger Nina Eriksen,

R&D Director i Novozymes.

I Danmark er over 50% af plantearterne og 75% af dyrearterne i

habitatområderne ferskvandsrelaterede. Foto fra rapporten.

Natur- og vanddirektivet spiller sammen

medirektivet er dog ikke nok

til også at opfylde habitatdirektivet.

Hertil kræves f.eks.

også naturpleje, vådere natur

og forebyggelse mod invasive

arter, fremgår det af rapporten.

Habitatdirektivet stiller

nemlig ofte specifikke mål for

vegetationens struktur og indholdet

af arter.

”De to direktiver er meget

forskellige, og ingen af dem

kan stå alene. Vi har f.eks. fem

forskellige søtyper i habitatdirektivet

som hver for sig stiller

nogen særlige krav til arternes

sammensætning og omgivelsernes

fysiske struktur. Så detaljeret

går Vandrammedirektivet

slet ikke ned. Vandrammedirektivets

fokus er på vandets

indhold af forskellige stoffer,

bl.a. næringsstoffer,” fortæller

biolog Lars Dinesen fra

By- og Landsskabsstyrelsen.

KILDE

Orbicon A/S: Synergi mellem Vandrammedirektivet

og Habitatdirektivet.

By- og Landskabsstyrelsen 2008.

GRØNT MILJØ 6/2008


INDTRÆNGNING AF VANDDRÅBER +/- Primer 604.

Vækstmedium 1 cm 2 cm

DYBDE

3 cm 4 cm 5 cm

Rent sand uden Primer 604 6 min.11 sek. 21 min.40 sek. 30 min.15 sek. 20 min.50 sek. 3 sek.

Rent sand med Primer 604 44 sek. 37 sek. 21 sek. 11 sek. 2 sek.

Sandkompost uden Primer 604 8 min. 51 sek. 1 min. 46 sek. 28 sek. 5 sek. 2 sek.

Sandkompost med Primer 604 3 sek. 2 sek. 2 sek. 2 sek. 2 sek.

MÅLEMETODE: vanddråbeinfiltration:

Tag cirka 20 cm dyb, 10 cm bred og 2 cm tyk intakt jordprøve.

Tør den et par døgn ved stuetemperatur.

Læg prøven på den store flade side.

Tilfør vanddråber med pipette i forskellig jorddybde.

Mål hvor lang tid der går før dråberne trænger ind i jorden.

Under 5 sekunder: Jorden er ikke vandafvisende.

Over et minut: Jorden er stærkt vandafvisende.

Afspænding til greenen

Jorden holder på vandet. Gødning og beskyttelsesmidler udnyttes bedre.

Afspændingsmidler kan

dæmpe de problemer

med vandafvisning (hydrofobisitet)

som optræder på mange

golfgreens og fairways og dermed

forbedre græskvaliteten.

Det viser norske forsøg med afspændingsmidlerne

Primer 604

og Revolution på forsøgstationen

Landvik i 2006 og 2007.

Vandafvisning skyldes organiske

forbindelser fra rødder,

dødt plantemateriale, svampe

eller forurenet vandingsvand.

De lægger sig som kapper

rundt om jordaggregaterne,

især sandaggregater, og hindrer

vandet i at trænge ind i

aggregatets porer. I stedet løber

vandet væk mellem aggregaterne

og tager ubrugt gødning

og plantebeskyttelsesmiddel

med sig.

Forsøget viser at afspændingsmidlerne

giver jorden en

bedre vandbalance og reducerer

udvaskningen af svampemidler

og nitrat markant. Virkningen

er især tydelig på rene

sandgreens. En bivirkning er

dog at græsset er fugtigere

om efteråret. Det kan øge risikoen

for svampeangreb. Det

viste sig da også under forsøget

med Primer 604, men ikke

med Revolution. Ellers var de

to midlers effekt nogenlunde

den samme.

Afspændingsmidlerne får

vandet til at fordele sig jævnt

gennem vækstlaget. De indeholder

molekyler der bygger

bro mellem vandmolekylerne

og de vandafvisende aggregater.

I forsøgets første del blev

Hako

afspændingsmidlerne brugt på

greens dels af rent sand, dels

af sand plus 20% have-parkkompost.

Midlerne blev sprøjtet

ud en gang om måneden i

en dosis på cirka 2 liter pr. 80

liter til 1000 m 2 .

Uden afspændingsmiddel

målte man vandafvisning i

begge greentyper, men mindst

i sand-kompostgreens hvor

vandafvisning stort set kun sås

i selve filtlaget. Hvor der var

tilsat afspændingsmiddel, var

denne vandafvisning næsten

elimineret. Effekten holdt sig i

mindst et halvt år efter at midlet

var tilført.

I forsøget blev der også tilsat

fungicider og målt hvor meget

man bagefter kunne finde i

drænvandet. På sandgreens

blev udvaskningen reduceret

med 60-90% når man tilsatte

afspændingsmiddel. På sandkompostgreens

spillede tilsætningen

af afspændingsmiddel

ingen rolle da udvaskningen i

forvejen var minimal. sh

KILDE

Aamlid, Trygve; Mats Larsbo; Nick Jarvis

(2008): Virkining av vætemidler på

greenkvalitet, sjukningsangrep og utlekking

af soppmidler fra sandbaserte

golfgreener. Gressforum 2/08.

Effektiv gadefejemaskine

med genbrugsvandsystem der

sikrer støvfri fejning

100 hk Euro 4-motor

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring

Fejebrede op til 2500 mm

Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m

Nye standarder for anvendelse og

kørekomfort

Perfekt maskine til den krævende

bruger i bla. kommuner og industri

Vedligeholdelsefrit partikelfilter !

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

Citymaster 2000

Odensevej 33, 5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 6/2008 37


Plantning kort før aflevering. Et anlægsgartnerarbejde kan strækker sig

over så lang tid at almindelig prisstigninger ændrer tilbuddets grundlag.

Indekstal findes på www.dst.dk under

Prisindeks.

Henrik Ward Poulsen er fagkonsulent

i Danske Anlægsgartnere. Han har

været ansat i anlægsgartnerfirmaer,

bl.a. som tilbudsberegner.

38

SKEMA 1 INDEKSREGULERING MELLEM KENDTE INDEKS

Indekstal for den 15. november 2007: 118,9

Indekstal for den 15. februar 2008: 119,5

(nyeste – ældste indekstal) x antal dage efter ældste indekstal

90 dage

(119,5 – 118,9) x 30 dage = 0,2

90 dage

Indekstal for den 15. december bliver 118,9 + 0,2 = 119,1

SKEMA 2 INDEKSREGULERING EFTER TO KENDTE INDEKS

Indekstal for den 15. november 2007: 118,9

Indekstal for den 15. februar 2008: 119,5

(nyeste – ældste indekstal) x antal dage efter ældste indekstal

90 dage

(119,5 – 118,9) x 30 dage = 0,2

90 dage

Indekstal for den 15. marts bliver 119,5 + 0,2 = 119,7

EKSEMPEL PÅ INDEKSREGULERING

Tilbud afgivet den 15. februar 2007.

Der er aftalt at indeksregulere i henhold til ‘boligindeks total’.

Indekstal på 6-månedersdagen (15. august 2007): 118,6

A conto beløb for perioden

15. februar - 29. februar 2008: 100.000 kr.

Indekstal pr. 15. februar 2008: 119,5

(nyeste indekstal– indekstal på 6-mdrs dagen) x acontobeløb

indekstal på 6-måneders dagen

(119,5 – 118,6) x 100.000 kr. = 758,85 kr.

118,6

Det regulerede acontobeløb bliver 100.785,85 kr.

INDEKSDAGE FOR BYGGERI

1. kvartal: 15. februar

2. kvartal: 15. maj

3. kvartal: 15. august

4. kvartal: 15. november

ET GODT TILBUD

INDEKSREGULERINGEN

Af Henrik Ward Poulsen

De fleste anlægsgartnere

afgiver med jævne mellemrum

tilbud på større sager.

Arbejdsopgavernes varighed

kan være fra måneder til år.

Tilbudet afgiver man på baggrund

af en række kendte

præmisser: kundens beskrivelser,

tegninger og ønsker, materialernes

kostpris, underleverandørers

og egne priser.

Men som tiden går, ændrer

forudsætningerne sig. Ændringer

i projektet klares ved aftalesedler,

hvor omfang og de

økonomiske konsekvenser

fremlægges. De almindelige

prisstigninger er derimod vanskeligere

at gøre rede for.

Derfor indeksregulerer man.

Reglerne er fastsat i cirkulære

om pris og tid på bygge- og

anlægsgartnerarbejde som udgives

af Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Cirkulæret gælder

når AB92 er en del af aftalegrundlaget

eller det på anden

vis er aftalt mellem parterne,

dvs. er skrevet ind i kontrakten

eller aftalegrundlaget.

I cirkulæret er der tre vigtige

skæringsdage: licitations/tilbudsdagen,

6-måneders dagen

og 12-måneders dagen.

Licitations/tilbudsdagen bestemmer

hvornår fastprisperioden

udløber. Indeksreguleringen

tager udgangspunkt i 6måneders

dagen og der kan

først indeksreguleres efter 12måneders

dagen. Der kan indeksreguleres

på alt arbejde

der udføres efter 12-måneders

dagen, dvs. at alt arbejde der

udføres i de første 12 måneder

er til tilbudsprisen.

Risikoen for prisstigninger i

fastprisperioden er altså entreprenørens

og skal derfor være

indtænkt når man afgiver sit

bud. Det er vigtigt at få indeksregulering

indarbejdet i

aftalegrundlaget, enten i teksten

eller ved forbehold (det er

en del af Danske Anlægsgartneres

standard forhold).

Der er to grupper af indeks,

et for anlæg og et for boliger

der udarbejdes af Danmarks

Statistik. Hver gruppe indeholder

flere delindeks, men ingen

for anlægsgartnerarbejde.

Danske Anlægsgartnere har

derfor peget på ‘boligindeks

total’ som det mest dækkende

for anlægsgartnerarbejde. Det

fremgår af foreningens standardforbehold

og bruges hvis

ikke andet er aftalt.

Det bør dog altid fremgå af

den indgåede aftale hvilket indeks

der skal bruges ved reguleringen.

Indekset bør være

det der retter sig bedst mod

opgaven.

Indeksreguleringen beregnes

som forskellen mellem 6månedersdagens

indeks og

udførelsestidspunktets indeks.

Det er altså ikke tilbudsdagens

indeks, men indekset på 6-månedersdagen

der skal bruges

som udgangspunkt.

Indekstallet er bundet til en

specifik dato, her kaldet indeksdagen.

For 1. kvartal er

indeksdagen for boligbyggeri

15. februar (se skema). Skal

man indeksregulere for andre

datoer, f.eks. for perioden 1.-

31. december 2007, interpolere

man indekstallet. Det betyder

at man beregner indekstallet

for den 15. december.

Indeks kan regnes mellem to

kendte indeks og efter to

kendte indeks. Ofte forefindes

indekstallene først flere måneder

efter man skulle have

brugt tallene. Derfor kan man

fremskrive indekstallene med

samme stigning som i den sidst

kendte indeksperiode. En efterfølgende

justering finder

sted når de endelige indekstal

er kendte. Er indeks tallene negative

for en periode, trækkes

det beregnede beløb fra i fakturabeløbet.

Alle måneder regnes som 30

dages og der bruges kun 1 decimal.

Indeksreguleringen kan foretages

ved hver acontobegæring

efter 12 månedersperioden

eller som en samlet beregning

i forbindelse med slutafregningen.

Det er i begge tilfælde

arbejdets middeltyngde

dato er gældende for indeksreguleringen.

Har opgaven en

anden tyngdedag end den 15.

i måneden, kan dette indgå i

interpoleringen. ❏

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 39


Grensav eller fingerklipper

Begge har deres fordele når hegnet skal

beskæres. Men grensaven er dyrere, hurtigere

og tager større grene i rene snit

Af Ulrik Møller

Træer og hegn skal beskæres

for at sikre fri færdsel

på mark og vej. Det hører til

pligtopgaverne i mange kommuner

og landbrug. Men hvordan

gør man det bedst og billigst?

Et af de centrale spørgsmål

er om man skal bruge

grensav eller fingerklipper.

Begge slags tilbydes i flere fabrikanter,

og de kan monteres

i såvel front som bag. Der ses i

dag selvfølgelig helt bort fra

slagleklipperne der leverer alt

for flossede snit.

Fingerklipper er en god standardløsning.

Under normale

forhold kan man med en fingerklipper

problemløst klippe

grene og kviste med en diameter

fra 1 til 7 cm. Den viser

sin sande styrke i vækster med

grene på 5-6 cm.

Er grenene tykkere, er traktoren

ofte nødt til at standse

og lade fingerklipperen gentage

processen. På denne

måde klares også grene med

op til 10 cm i tværmål, men der

kan eventuelt komme revner i

snittet. Resultatet er et mere

eller mindre frynset snit. På

landet er det dog kun en skønhedsfejl

der ikke generer synderligt.

40

Fingerklipperen kan arbejde

lodret og vandret. Alt efter bevoksningen

er den gennemsnitlige

arbejdshastighed op til

2 km pr. time. Fingerklipperen

udmærker sig ved sin enkle og

robuste konstruktion. Derfor

er slitagen på redskabet relativt

minimal, og omkostningerne

til vedligeholdelse ringe.

Grensaven er dog et interessant

alternativ. Her drejer det

sig faktisk om en firedobbelt

rundsav monteret på en rabatklipper,

så den kan arbejde såvel

lodret, skråt som næsten

vandret. Med sine hurtigløbende

savblade giver den et hurtigt,

nøjagtigt snit og rent -

netop som man er vant til at få

med en rundsav. Det gælder

for smågrene fra en halv cm

tykkelse til tykkere grene med

et tværsnit op til 25 cm.

Erfaringsmæssig kan grensaven

køres 2 til 3 km/t hurtigere

end fingerklipperen, dsv.

op til 5 km/t. Med en grensav

får man meget større slagkraft,

og da det første snit normalt

straks lykkes, skal der ikke kalkuleres

med lange stop. Grensavens

ulempe er et større slid

på savbladene. Dens vedligeholdelsesomkostninger

ligger

En erfaren fører kan med en grensav save grene af 25 cm tykkelse med

rent snit. Et grenføringssystem sørger for at også tynde grene klippes.

Både grensav og fingerklipper drives bedst monteret på en rabatklipper.

Alternativt kan de også monteres på en gravemaskine eller lignende.

derfor klart højere fingerklipperens.

Som tilbehør er en

grensav tilmed cirka 20% dyrere

end en finerklipper. F.eks.

58.000 kr. hvor fingerklipperen

koster 50.000 kr. og tilmed er

klart billigere i vedligehold. Afregnes

der efter løbende meter,

så betaler den hurtigere

arbejdende grensav sig dog

snart. Det har især stor betydning

for maskinstationen.

Den som ser begge redskaber

i indsats, bliver hurtigt klar

Fingerklipper. Arbejdshastigheden

kan være op til 1 til 2 km/t.

over de forskellige fordele.

Fingerklipperens robuste konstruktion

og dens altid tilstrækkelige

indsats ved normalt

brug i landbruget overbeviser

sikkert den sparsommelige

bruger. Er det en maskinstation

der skal klare opgaven,

eller er der tale om mange timers

arbejde, så begynder

grensavens fordele at blive interessante.


Ulrik Møller er ansat hos

Spearhead A/S. Fotos: Spearhed A/S.

Grensav. Arbejdshastigheden kan

være op 5 km/t.

GRØNT MILJØ 6/2008


Bjørnekloen plottes ind på kortet

Kæmpebjørnekloen er et problem

for flora og fauna i hele

landet. HedeDanmark tilbyder

nu at registrere forekomsten,

så kommuner og lodsejere kan

koncentrere sig om bekæmpelsen.

Registreringen foregår

typisk ved at HedeDanmarks

medarbejdere går langs vandløb

i området og plotter forekomsterne

ind på et kort enten

manuelt eller med GPS.

De registrede data flettes

ind i et kortlag som kan vises

oven på almindeligt kort, matrikelkort

eller luftfoto. Hver

T4000F serien fra

New Holland

Med de nye modeller T4030F

og T4050F har New Holland

præsenteret en ny serie kompakttraktorer

på det danske

marked. De har nyt design

(bl.a. med de New Hollandske

‘katteøjne’) og nye turboladede

dieselmotorer på 78 og 97

hk. De lever op til ny miljøstandarder,

er mere brændstoføkonomiske

og mere lydsvage.

Kort akselafstand og ‘Super-

registrering på kortet er klikbar

og åbner en boks med relevante

data: nummer, dato,

matrikelnummer, koordinater,

bestandstørrelse, biotoptype

og forslag til bekæmpelsesmetode

(slagleklipning, sprøjtning,

græsning, nedskæring).

Sorø Kommune benyttede

sig allerede af muligheden sidste

år hvor 185 km vandløb

blev registreret. Man vil nu

sammenkøre HedeDanmarks

registrering med sin egen, før

indsatsplanen for bjørneklobekæmpelsen

udarbejdes.

Steer’ sikrer samtidig en lille

venderadius. De nye modeller

har endvidere fået et lavere

tyngdepunkt og dermed større

sikkerhed under alle arbejdsforhold.

www.newholland.dk.

Anlægsgartnere og grønne erhverv:

Søger du mere plads

til firmaet og familien - se her!

TIL SALG

Unik landlig ejendom med 600 m 2

erhverv, forretning og bolig på skøn

16.000 m 2 parklignende grund

Henvendelse 2326 1388

www.landvillamederhverv.dk

25 km fra Københavns centrum.

Tæt på Roskilde, Tåstrup og Køge Bugt

GRØNT MILJØ 6/2008 41


42

DEN GRØNNE KLUMME

Vi mangler moderne havekultur

Når man i disse år ser på nye parcelhusudstykninger

- og for den sags skyld også

ældre villakvarterer - kan man godt

fundere over hvad meningen er med det

mellem husene - haverne. Blandt mange

formål mener jeg at meningen med en

have er at den skal klæde huset på og

skabe rum for ophold og oplevelser og

være smuk at se på året rundt og kunne

gøre noget for kvarteret.

Og haver skabes af planter, hvor man

får glæde af at se den dynamik og udvikling

de giver når de springer ud, vokser,

blomstrer, får smukke høstfarver og

enten står nøgne om vinteren eller beholder

deres vintergrønne blade.

Men det er ikke planter og vækst der

er fremtrædende i nye udstykninger. For

mange haveejere virker det som at det

at ‘have have’ er en byrde frem for en

fornøjelse. Haven bliver en dårlig samvittighed

som man hele tiden ‘skal være

over’ - hvis ikke den bare jord under det

fine rosenbed skal gro til i ukrudt der

med næb og kløer skal bekæmpes eller

de dyrt indkøbte hegn skal males.

Jeg tror at man med rette kan sige at der

mangler en generation af haveejere eller

rettere havedyrkere. Mange bliver haveejere

uden nogen forudsætninger eller

erfaringer. Deres reference bliver således

hvad naboen gør og deres have bliver

baseret på de planter der faldbydes

uden for dagligvare discount butikkerne,

og det er sædvanligvis ikke planter som

er egnet til at skabe en have.

Denne nye skare af haveejere uden

egentlige forudsætninger for at dyrke

en have får desuden en stor del af deres

inspiration fra de mange haveprogrammer

på tv. Og det mener jeg ikke er en

entydig god idé.

Mange af disse programmer fremmer

ligefrem det jeg kalder en ‘plastificering’

af havekulturen. Det de viser er ofte at

køre et par gange rundt om huset med

en entreprenørmaskine, reparere på skaderne,

lægge belægningsflader og nogle

granitskærver og så plante nogle

blomster som er drevet frem i drivhuse

for at se godt ud på tv en tilfældig tirsdag

aften. På den måde får folk jo et

indtryk af at det kan de også gøre.

Men hvordan ser de haver ud når tvholdet

er væk og der er gået nogle måneder?

Hvor der de haveelementer der

skaber haven? Hvor er ‘havens træ’ når

vi ser haveprogrammer, hvor ser vi havens

store solitære buske, hvor ser vi de

flotte stedsegrønne planter, så man også

har noget have om vinteren? Dem ser vi

ikke. Vi ser kun det der blomstrer, ser

smart ud i primetime og understøtter

tendensen om at alt skal være færdigt

fra starten. Og så får haveejerne via tv

også et fordrejet billede af hvor langt

det tager at anlægge en have og hvor

meget det koster!

Efter en sommerferie i Holland og Frankrig

må jeg erkende at den danske havekultur

står meget tilbage hvad angår

frodighed og dyrkningsglæde. Selv er

jeg privilegeret med bedsteforældre til

den ene side som boede på landet og på

den anden side som var aktive kolonihaveentusiaster.

Samt forældre med have

Af Palle

Kristoffersen

og haveinteresse. Jeg er vokset op med

jordbærdyrkning og hækklipning fra

barnsben af, men det er der stadig flere

haveejere som ikke er. Og for dem som

ikke har haft en masse succesoplevelser i

haven, repræsenterer den måske mere

et problem end en mulighed. Har vi som

faggruppe ikke et ansvar også for dem?

Jeg ser at der mangler en moderne

havekultur som på langt sigt kan sikre at

de haver der anlægges i dag kan udvikle

sig til gavn for nuværende og kommende

ejerne og samfundet som helhed. Det

er nødvendigt en ændring af tankegangen

så vi kommer tilbage til at dyrke jorden

og dyrke planterne i stedet for at

holde rent i haven. Mange har en drøm

om at spise frokost ved det hvidmalede

havebord under det blomstrende æbletræ,

men drømmen bliver jo aldrig udlevet

hvis man ikke planter et æbletræ eller

planter ét der kun bliver 1½ m højt.

Vi må acceptere, at haven er et skuespil

som tager noget tid, og vi skal starte

med at skrive manuskriptet, altså de

overordnede rammer og linjer i haven,

for det er dem der skaber frodighed. Det

er de, der skaber glæde den langvarige

glæde ved at ‘have have’. ❏

Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt og seniorrådgiver

på Skov & Landskab, KU.

Havekulturen bærer præg af ejerne har mistet fornemmelsen for plantedyrkning. Frodigheden forsvinder til fordel for belægninger og plæner.

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 43


De gamle romere kendte tilsyneladende også Otto Gelsteds bonmot.

Fra Asterix-hæftet ‘Byplanlæggeren’ (Goscinny-Uderzo, 1971).

For Gelsted var naturen ikke billigt skidt

Naturen - det billige skidt. Det

var overskriften på Jørgen

Nimb Lassens klumme i Grønt

Miljø 5/2008. I overensstemmelse

med almindelig opfattelse

anførte han arkitekt Poul

Henningsen som ophavsmand

bag det kække udsagn der

gerne opfattes som pålydende.

Det passer bare ikke, understreger

Lassen med henvisning

til Michael Stolzes artikel i Berlingske

Tidende 20. april.

Udtrykket stammer fra digteren

og Poul Henningsens ven

Otto Gelsted der i digtet ‘Sommerøen’

fra 1934 skriver: „Jeg

kommer igen til min Sommerø

/ Til Naturen, det billige Skidt /

og Aspen suser mig mørkt i

Møde / og Blitfuglen fløjter:

44

blit, blit!“ Gelsted ironiserer

over den holdning at kun ting

købt for penge har værdi.

‘Naturen, det billige skidt’ er

ikke desto mindre blevet en

meget anvendt frase til at karakterisere

danskernes almindelige

holdning til de oplevelser

og livsværdier naturen og

landskabet gemmer på, forklarer

Jørgen Nimb Lassen.

Baggrunden er - som Michael

Stolze forklarer i sin artikel

- at naturens mangfoldighed

har været under afvikling,

og at vi er blevet stadig dårligere

til at agte den natur der

omgiver os, bl.a. fordi skolernes

undervisning i biologi og

natur er blevet ringere. En forklaring

Lassen støtter.

Til et rigtigt hjem hører en brændeovn

De fleste danskere fyrer med

brænde fordi de synes det hygger

eller for at spare penge.

Det er ikke så meget for miljøets

skyld. Kun fem procent siger

at de har en brændeovn af

hensyn til CO 2-balancen.

Et flertal vil også gerne fyre

miljørigtigt, men ved måske

ikke altid hvad det indebærer.

Og så er der et mindretal der

ikke kan nås med gode råd.

Det fremgår af en undersøgelse

fra Danmarks Miljøundersøgelser

baseret på både interviews

og spørgeskemaer i Herlev

og Værløse.

De fleste brændeovnsejere

angiver at de fyrer med rent

og tørt træ, men enkelte fyrer

også med ‘uspecificeret’

brændsel og emballage der

kan give forurenet røg. Samtidig

kan næsten alle fortælle

historier om andre der fyrer

med alt muligt skidt.

Tidligere undersøgelser har

vist at nogle få brændeovns-

ejere er ansvarlig for en meget

stor del af luftforureningen.

Forureningen fra en brændeovn

kan variere fra den reneste

til den sorteste røg. „Der er

en gruppe som vil fyre med alt

tilgængeligt materiale uanset

hvad,” forklarer projektleder

Lars Kjerulf Petersen.

Knapt halvdelen af såvel

brugere som ikke-brugere af

brændeovne føler sig mere eller

mindre generet af brænderøg.

Alligevel er det meget få

som har prøvet at klage til naboen

eller kommunen. I undersøgelsen

giver folk deres

opbakning til en eller anden

form for regulering, men det

er kun oplysning og rådgivning

der vinder stor opbakning.

Kommunerne har i forvejen

hjemmel til at forbyde visse

typer brændsel. sh

KILDE

Petersen, L.K. & Martinsen, L. (2008):

Brændefyring i hjemmet - praksis,

holdninger og regulering. Danmarks

Miljøundersøgelser.

Klinker kan skades

af specialfugesand

Man skal være varsom når

man bruger specialfugesand til

klinker. I hvert fald Danfugesand,

advarer Danske Anlægsgartneres

konsulenttjeneste.

Det stærkt basiske sand kan gå

i kemisk forbindelse med de

brændte lerpartikler. Derved

dannes hvide skjolder på oversiden

som ikke forsvinder lige

så let som de velkendte salpeterudtræk

på betonfliser. Problemet

er velkendt for Dansand

som på pakninger, hjemmeside

og produktblade oplyser

om de mulige konsekvenser.

Kunder der ønsker Danfugesand

bør derfor nøje oplyses

om konsekvenser og alternativer,

og helst på skrift, oplyser

konsulenttjenesten der ikke

kender til lignende problemer

på betonbelægninger.

Varmebehandlet

træ ikke i jord

Varmebehandlet træ, f.eks. af

mærket Celloc, er nok miljøbevidst,

men træet kan ikke

anbefales som nedgravede

hegnsstolper, palisadestolper

eller lignende. I jordkontaktakt

holder det det nemlig ikke

længere end ubehandlet

træ, understreger Danske Anlægsgartnereskonsulenttjeneste

på baggrund af medlemmers

praktiske erfaringer. På

sin hjemmeside peger producenten

selv på at „varigheden

af Celloc træ er ikke så god

som trykimprægneret træ når

det er i jordkontakt.“ Man skal

dog lede grundigt for at finde

oplysningen, og samtidig vises

palisademure og hegnsstolper

i jord flere steder. Brug hellere

de stolpesko som leverandøren

også sælger, lydre rådet.

Rose med bladlus - og en enkelt harlekinmariehøne. Foto: H.P. Ravn.

Træerne blev hårdt ramt af bladlusene

Både nåletræer og løvtræer

har været usædvanligt hårdt

angrebet af bladlus i år. Den

milde vinter gav bladlusene en

tidlig sæsonstart så de kunne

nå at gennemføre flere generationer.

Forsommertørken i

maj gjorde vilkårene for bladlusene

endnu bedre. Og da

regnen endelig kom lidt ind i

juni, var det kun som sparsomme

og sporadiske byger, forklarer

seniorforsker Hans Peter

Ravn, Skov & Landskab

(www.sl.life.ku.dk 18.6.08).

„Det er usædvanligt at bladlusenes

angreb varer ved så

længe, men hverken nedbøren

eller bladlusenes naturlige

fjender har åbenbart kunnet

øve afgørende indflydelse på

tætheden af bladlus. Vilkårene

fra april til medio juni har sim-

pelthen været for favorable

for bladlusene,“ siger han.

Konsekvensen var træer der

i juni var kraftigt glaserede af

honningdug fra bladlusene.

Det skader ikke umiddelbart

træerne, men kan genere dem

der har sat sig på en bænk under

et angrebet træ eller har

en bil parkeret hvor bladlusene

spreder deres klistrede ekskrementer.

Senere på sommeren

kan de mange bladlus dog

skade træerne, da der udvikles

svampe - sodskimmel - i honningduggen.

Det kan nedsætte

træernes fotosyntese betydeligt,

bemærker Ravn.

De mange bladlus har også i

sommerens løb opformeret deres

naturlige fjender - bl.a. mariehøns

og svirrefluer - der har

haft en herlig sommer.

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 45


Røde, gule og hvide roser

Tidligere var det mest mormødre der kom. I dag

strømmer unge som ældre af begge køn til den

årlige rosenkåring og havefestdag i Valbyparken

Tekst og foto: Helle Nebelong

Kronprinsesse Mary, Ingrid

Bergman, Leonora Christine,

H.C. Andersen, Karen

Blixen, Kaj Munk og Victor

Borge. De er her alle og ser

strålende ud! Alligevel er det

hvide José Carreras der går af

med sejren sammen med røde

Big Purple og gule Tivoli 150.

Tusinder af roser i den 44 år

gamle rosenhave kappes om at

være den dejligste af alle denne

første søndag i august hvor

rosenelskere kommer langvejs

fra for at være med til at kåre

‘Årets rose 2008’. Konceptet er

udviklet fra rosenkåringen som

går helt tilbage til 1960’erne,

til det bredere arrangement

‘Fokus på haven & Rosenkåring’

som i år fandt sted for 10.

år i træk.

Ideen til en udvidet havedag

med haveinformation, haveinspiration

og underholdning

opstod et par år efter at de 17

temahaver i Valbyparken blev

etableret i 1996 og havde fået

politisk besluttet status af havekulturelt

udviklingsområde.

Siden har tre af temahaverne

ændret tema. I 2000 blev Børnenes

Årtusindskifte Have indviet.

I 2001 kom Dahliahaven

til, og i 2004 åbnede Den Islamiske

Have.

46

Før var der ikke mange der

kendte Valbyparken som i luftlinie

kun ligger cirka 4 km fra

Rådhuspladsen, men alligevel

så afsides så mange stadig forveksler

den med Valby Idrætspark

nord for. Og selv om

Grøn Koncert i år trak 40.000

mennesker til Valbyparken, er

det stadig en aha-oplevelse for

mange, når de finder ud af at

der i parken også ligger en

perlerække af dejlige haver

som skifter karakter fra måned

til måned året rundt.

Fokus på haven & Rosenkåring

er med til at udbrede

kendskabet til haverne, og

med et program som appellerer

bredt til alle aldersgrupper,

er det lykkedes at tiltrække

småbørnsfamilier, unge og

yngre til havefesten som tidligere

mest tiltrak de ældre.

Nogle ting er ikke ændret.

Københavns Brandvæsens Orkester

spiller for gud ved hvilken

gang den sødeste messingsuppe

i det hvide telt på

plænen i Rosenhaven, mens

parkpersonalet tæller stemmerne

op, og publikum

spændt venter på offentliggørelsen

af resultatet. På bænkerækkerne

foran orkestret sidder

det ældre, hvidhårede

Big Purple

Årets røde rose.174 stemmer

José Carreras

Årets hvide rose.108 stemmer

publikum, for det har de nu

engang gjort hvert år. Det skal

ingen komme og ændre på.

Men rundt om på græsset i

sol eller skygge har familierne

slået sig ned med picnickurve

og køletasker efter at have

været rundt i temahaverne. I

Rosenhaven er der masser af

plads til at ungerne kan tumle

omkring. Her er overdådigt

smukt og velduftende med

alle roserne, og så er det bare

retro og råhygge der vil noget.

For hvem kan ikke lide roser?

Et orgie af farver i Valbyparkens rosenhave. Det er ikke længere kun mormødre der dukker op.

Tivoli 150

Årets gule rose. 149 stemmer

Rosenhaven dyrkes ud fra

bæredygtige principper hvor

der anvendes biologisk bekæmpelse.

Det betyder bl.a. at

luseindtog bliver mødt med et

modangreb af brun sæbe. En

uge før rosenkåringen inviteres

lokale borgere - rosenklipperskerne

- til at komme og

hjælpe den faste rosengartner

med at fjerne visne blomsterhoveder

og pudse roserne op

til skønhedskonkurrencen.

Havedagen i Valbyparken

bød i år bl.a. på information

om palmer, stauder, krydderurter,

sommerblomster, Dahlia

og bonsai samt gode råd om

beskæring af frugttræer og

frugtbuske. Der var naturskattejagt,

blomstermaleri, udstilling

af kærestebreve og pileflet

for børn.

1011 stemmer blev afgivet.

Efter at teknik- og miljøborgmester

Klaus Bondam havde

afsløret vinderroserne og delt

publikumspræmier ud som var

sponsoreret af Det Danske

Rosenselskab og Café Rosenhaven,

sluttede dagen med et

brag af Stand Up Opera - opera

på ‘græsset’ med professionelle

sangere som gav de elskede

arier for fuld udblæsning,

lune og humor. ❏

Helle Nebelong er landskabsarkitekt

MAA, MDL, MPM, Sansehaver.dk

GRØNT MILJØ 6/2008


Fra outsourcing til partnering i Dragør

Jo mere kompleks en opgave er, jo bedre egner partnering

sig. Derfor indgik HedeDanmark og Dragør Golfklub i januar

en partneringaftale efter at man et par år havde samarbejdet

via outsourcing. Det er der kommet en winwin-situation

ud af, fremhæver begge parter. Aftalen om outsourcing var

nemlig ikke fleksibel nok.

”I dag har klubben selv ansat to grenkeepere året rundt,

mens HedeDanmark ejer maskinparken og står for hele ledelses-

og planlægningsdelen, inklusive ledelsen af vores

greenkeepere. Det er en lettelse i det daglige, og hvis der er

noget, ringer vi bare til HedeDanmark. Alt fungerer topprofessionelt,”

siger Johnny Lundager, formand for Dragør

Golfbane. Han mener at andre golfklubber kan have fordel

af at gøre noget lignende.

”Vi lægger stor vægt på en tæt dialog med golfklubbens

repræsentanter, så vi kan afstemme vores forventninger og

har det samme grundlag for at træffe beslutninger,“ siger

Søren Bo Johansen, Key Account Manager hos HedeDanmark

Greenkeeping. Her anvender man det it-baserede

GolfInfo der er et ressourcestyringsværktøj til pleje af golfbaner.

Det bruges bl.a. i den detailplanlægning der er

grundlag for aftalens overordnede budget. „Viser det sig så

at der er overskud på en post, kan ressourcerne bruges et

andet sted. Det giver en god gennemsigtighed og et overblik

over økonomien,” siger Søren Bo Johansen.

Partnering karakteriseres generelt af åbne regnskaber ud

fra fælles budgetlægning, fælles udvælgelse af nøgletal og

incitatmentsløsninger, fælles optimering af processer og ressourcer,

respekt og tillid, dialog, åben kommunikation og

ærlighed, fælles strategisk planlægning og udvikling. sh

Kilde: HedeDanmark, De grønne sider. Stat & Kommune, august 2008.

MASKINPLANTNING BLOMSTERLØG




BESØG VOR HJEMMESIDE!

WWW.VERVEREXPORT.NL

AGENT THUESEN JENSEN A.S.

JAN IVERSEN +45 23 43 25 45

JI@TJ.DK

GRØNT MILJØ 6/2008 47


48

To nye skilte til seværdigheder

Vejdirektoratet har præsenteret to nye vejtavler der viser vej

til nationale seværdigheder med særlig kulturhistorisk eller

naturmæssig værdi. Dermed har vi tre rangordnede skilte af

slagsen. Med de nye skilte håber parterne at gæster nemmere

kan finde frem til steder af betydning og samtidig få

øje på nye oplevelser de ikke regnede med.

NYT: Brunt skilt med Johanneskors

(servicesymbol M 52,2). Skiltet, som kendes

fra andre lande i Europa, viser vej til særlige

seværdigheder. Der er p.t. godt 200,

f.eks. Amalienborg, Dybbøl Banke og Egeskov

Slot. Der forudsættes seværdigheder

af ‘helt særlig kvalitet og oplevelsesværdi’.

Vejdirektoratet godkender brugen efter

indstilling fra VisitDenmark, Skov- og Naturstyrelsen

og Kulturarvsstyrelsen.

NYT: Brunt UNESCO-symbol (servicesymbol

M 53): Disse skilte viser vej til de

tre danske steder (Roskilde Domkirke,

Kronborg og Jellingestenene) der i øjeblikket

er på UNESCO’s verdensarvsliste

over seværdigheder af særlig betydning.

EKSISTERENDE: Blåt skilt med Johanneskors

(servicesymbol M 52,1). De viser

vej til seværdigheder udvalgt af den enkelte

kommune.

Kommuner investerer mere i kloakkerne

Kommunerne har i 2002-2008

investeret 2,7 mia. kr. i kloakker,

heraf 1,4 til renovering og

1,3 til nyanlæg. Tallene, der er

fra Ingeniørforeningen i Danmark,

viser at der er investeret

mere end før og mere end det

var aftalt mellem Kommunernes

Landsforening og regeringen.

Det får Dansk Vand- og

Spildevandsforening (DANVA)

til at aflyse dommedagsprofetierne

for kloakkerne. Foreningen

fastholder dog at der

fortsat bør fokuseres på kloak-

Kubota med flere

rene turbokræfter

Fin driftsøkonomi, ren udstødning,

støjsvag og næsten vibrationsfri

gang. Belos Danmark

er glad for den 56 hk kraftige

og turboladede motor i Kubotas

nye traktormodel L5740.

Modellen har desuden fået ny

hydrostatisk transmission der

bedre kan reguleres i forhold

til opgaven. Ergonomi og

komfort anføres at være i højsædet,

bl.a. i kraft af plant

gulv, affjedret sæde, indstille-

kerne, især på grund af klimaændringerne

- som dog ikke

kun er kloakvæsnets opgave,

mener foreningens direktør

Carl-Emil Larsen: „Vi tror på,

at man ved at indføre en særskilt

betaling for afledning af

regnvand kan skabe et incitament

hos forbrugerne til at

nedsive regnvandet i haven i

stedet for at sende det ned i

kloakken og til renseanlægget

hvor det belaster systemerne

og i øvrigt bruger

unødvendig energi.“

ligt rat, klimaanlæg og tonede

ruder. Traktoren har trepunktløft

bagpå og kan monteres

med bl.a. 4-punktsophæng i

front. www.belos.dk.

GRØNT MILJØ 6/2008


Endelig kom de endelige

vejregler om beplantning

Først sov Vejdirektoratet. Så sov Grønt Miljø.

Vejreglerne om beplantning

i det åbne land er endeligt

godkendt. Det har de faktisk

været i to år. Den endelige

godkendelse afhang af en særlig

bekendtgørelse som Transport-

og Energiministeriet fik

på plads den 4. juli 2006. Den

medførte dog ingen ændringer

i selve vejreglen der i øvrigt

havde ligget på Vejdirektoratets

hjemmeside siden begyndelsen

af 2004.

Vejreglen har kun én bindende

norm, nemlig de krav til

sikkerhedszoner der sætter

træerne på afstand. De gælder

kun for nye veje. For eksisterende

veje er de kun vejledende,

både når det gælder ny og

eksisterende beplantning.

Ved nye veje kan der derfor

ikke stå stammer over 10 cm i

diameter nær vejen, men de

kan stå uden for zonen. Inde i

zonen kan der være al mulig

anden bevoksning. Vejreglerne

anviser selv mange mulig-

heder. Vejreglerne ansporer i

sig selv ikke til at fælde. Faktisk

tillader de også store træer

i zonen bare der er autoværn.

Med udgivelsen kunne en

over ti år lang proces afsluttes.

Et udvalg havde arbejdet i flere

år da Vejdirektoratets Vejregelråd

i år 2000 præsenterede

en høringsudgave. Den varslede

øgning af afstandene mellem

vej og træ kunne nu ses på

tryk. Med bindende normer

Den klassiske vejplantning i en

fremtidig udgave tilpasset en

moderne vej. Fra vejreglen.

Sikkerhedszonens bredde. Bredden stiger med ønsket hastighed og hvor

brat svinget er. I sikkerhedszonen må der ikke være stammer over 10 cm

i diameter med mindre de er afskærmet af autoværn. Kravene er kun en

bindende norm for nye veje eller en vejledning.

for både nye og eksisterende

veje blev sikkerhedshensynet

prioriteret meget højt.

Forslaget blev mødt med kritik,

bl.a. at den sikkerhedsmæssige

gevinst var usikker,

og at der var risiko for ukritiske

fældninger. Kritikken blev

delvist imødekommet for så

vidt som noget af normen blev

nedgraderet til vejledning. I

juni 2002 meldte Vejregelsekretariatet

arbejdet færdigt.

Man manglede kun en formalitet

- den ministerielle bekendtgørelse.

Det er den der

kom godt fire år efter. Vejreglen

om beplantning fra 1980

kunne endelig helt forlades.

Vejdirektoratet annoncerede

det dog ikke, og Grønt Miljø

opdagede det ikke før nu.

Bekendtgørelsen kan stå på

under en halv side og indeholder

kun formaliteter og definitioner.

sh

KILDER

Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2006):

Beplantning. Forudsætninger og strategi.

Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2006):

Beplantning. Planlægning og projektering.

Vejdirektoratet (2006): Bekendtgørelse

nr. 9426 af 04/07/2006. Beplantning

ved nyanlæg af veje i åbent land

Reglerne findes på www.vejregler.dk

(love og regler, vejregler, udstyr).

Grønt Miljø 1/2005.

GRØNT MILJØ 6/2008 49


Den irske inspiration

Haveudstillingen Bloom der løb af stabelen i

Dublin i maj, bød på havekunst af høj karat

med 30 vidt forskellige showhaver.

Tekst og foto: Lotte Bjarke

Irsk havekunst vækker ikke

associationer som den engelske.

Det er ikke så underligt,

for det er først de senere år at

irerne for alvor har fået øjnene

op for havelivets glæder. Det

har de nu hvor irerne generelt

har fået flere penge mellem

hænderne. Haveindustrien

boomer med vækstrater man

kun kan skele misundeligt til.

Interessen for havedesign, havetilbehør

og planter er simpelthen

eksploderet.

På den baggrund stod Board

Bia, der er den irske fødevareog

gartneriindustris markedsførings-

og udviklingsinstans

(en mellemting mellem GAU

og et handelskammer), sidste

år for første gang bag udstillingen

Bloom. Målet var at

styrke irernes interesse yderligere

og at sætte fokus på

50

netop det den lokale industri

kan. Det virkede. De besøgende

strømmede til trods det irske

vejr der ikke viste sig fra sin

pæne side. 50.000 lagde vejen

forbi og gjorde førsteudgaven

af Bloom til en klar succes.

Tilskuerrekord

Dermed var grunden lagt for

en tradition, og da 2008-udgaven

af Bloom slog dørene op

den 29. maj for fem dages

haveudstilling, viste såvel publikum

som vejrguderne sig at

være på tæerne med tilskuerrekord

og en del solskoldninger

til følge.

Bloom er en udstilling der

kan sammenlignes med de legendariske

engelske flowershows.

Et stort areal i den gigantiske

Phoenix Park i Dublin

danner rammen om udstillin-

I sin ‘Inspiration from Mount Usher’ viste Tim Austen hvordan den

berømte have Mount Usher syd for Dublin kan overføres til mindre mål.

GRØNT MILJØ 6/2008


gen der først og fremmest omfatter

30 showhaver designet

af førende irske havedesignere

med velvillige sponsorbidrag

fra diverse store virksomheder.

En stor Floral Marquee hører

også med til et flowershow.

Stedet hvor de besøgende kan

få afløb for al den erhvervede

inspiration og indkøbe planter

til matriklen derhjemme. En

praktisk ‘plantegarderobe’ i

det store telts ene ende vidnede

om livlig handel.

Udbuddet af andet havetilbehør

var mindre end det der

ses på f.eks. Chelsea Flowershow,

men der var dog alt fra

havepavillioner og -møbler til

redskaber og nipsgenstande.

Guldvindere

Blooms showhaver var inddelt

i tre størrelseskategorier, så

der var inspiration at finde for

enhver haveejer. En charmerende

detalje var at stort set

alle designerne var til stede i

deres haver, så man kunne få

sig en sludder med ophavsmanden.

Variationen fra have til have

var ligeledes stor. Fra den helt

naturnære have, over den ro-

Paul Doyles ‘The Travel Department Garden’ - en minimalistisk have domineret af buksbom og fine detaljer.

mantiske til den klassiske og

den ultra moderne.

‘Inspiration from Mount

Usher’ designet af Tim Austen

(www.austenassociates.ie) var

en af de guldvindende haver.

Designerens ide var at vise

hvordan de store linjer og

spændende elementer i den

berømte Mount Usher have

kan overføres til mindre målestok.

En let, naturalistisk stil

kombineret med stramme linjer

skabt af buksbomhække.

En anden guldvinder var

‘The Travel Department Garden’

designet af Paul Doyle

(www.pauldoyledesign.com).

En stærkt minimalistisk have

domineret af buksbom, stramt

klippede parterrer og fine detaljer

til at bryde den stramme

helhed, f.eks. kvadratiske felter

midt mellem buksbomplanterne

skabt af pinde af

samme længde stukket tæt

sammen i jorden. ‘Stier’ mel-

GRØNT MILJØ 6/2008 51


52

MASKINSTYRING TIL

GRAVEMASKINER OG GPS

Rotorlasere – Dozere – Gradere

Mikrofyns egen serviceafdeling

monterer selv og er landsdækkende

med 14 servicebiler, som hver dag

yder den bedste service og support

til vores maskinstyringskunder.

Vi kommer gerne forbi

ganske uforpligtende.

Ring på tlf. 70 27 04 03

og tag en snak med én

af vore konsulenter.

Bondovej 16 · 5250 Odense SV

Salg tlf. 70 27 04 03 · Service tlf. 70 27 04 05

www.mikrofyn.dk

lem hækkene bestod af tætte

tæpper af små husløg.

Den mobile have

Under overskriften ‘How does

your Garden go?’ havde designeren

Maximilian Kemper

skabt en finurlig have hvor alle

planterne kunne flyttes omkring

efter behov. Alt var simpelthen

plantet i kvadratiske

eller rektangulære kasser på

hjul. Om det så var ‘græsplænen’

var den plantet i moduler.

Tre gange hver dag ommøblerede

designeren haven for øjnene

af publikum, så den skiftevis

egnede sig til afslapning,

aktivitet eller selskab.

‘Mystical Woodland Retreat’

af David Everard og Jule May

Schedwill (www.everardlandscapes.ie)

var en spændende

naturalistisk have med stensætninger

og skovbundsstemning

skabt af mosser, bregner

og græsser. En meget grøn have

med vilde planter omkring

det centrale, forsænkede, runde

trædæk der var omgivet af

rislende og klukkende vand.

Med ‘Serenity’ havde Colin

Brady (www.urbanlandscapedesign.ie)

skabt en alt andet

end naturalistisk have i hvidt

og grønt. Enkel, elegant og

meditativ med en plexiglasbænk

foran en vandvæg mellem,

hvide ‘reoler’ der oven i

købet lyser i mørke.

Køkkenhaver med stil

Flere designere havde sat sig

for at demonstrere hvordan

dyrkning af grønsager og

krydderurter sagtens kan være

elementer i en smuk prydhave.

‘Inisoirr’ af Mark Grehan

(www.markgrehandesign.com)

var en lillebitte have med et

centralt placeret, skulpturelt

udekøkken omgivet af spiselige

planter dyrket i krukker og

ampler, så al plads var udnyttet.

Arbejdsbordet var samtidig

vandskulptur med løbende

messingvandhaner på siderne.

‘Pfizer Health and Wellness

Garden’ skabt af Paul Martin

(www.paulmartindesign.com)

til afslapning og nydelse var

ved første øjekast domineret

af tre mure med et gennemgående

vandløb på tværs gennem

portaler i murene. En sti

lod den besøgende gå fra rum

til rum omkring murene over

broer over vandløbet og ople-

Mark Grehans ‘Inisoirr’, en lillebitte have med et centralt placeret,

skulpturelt udekøkken omgivet af spiselige planter dyrket i krukker.

GRØNT MILJØ 6/2008


Colin Bradys ‘Serenity’ med plexiglasbænk med vandvæg i ryggen og hvide reoler. En lidet naturalistisk have i hvidt og grønt.

Saltspreder El dreven

salt-/sandspreder.

9 modeller.

Rumindhold

fra 76 til

1600 liter.

v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig

Tlf. 6256 1667 • Fax. 6256 1607 • www.special-maskiner.com

VEJARBEJDE • SKOV • GRÆS • VANDLØB • SNERYDNING

GRØNT MILJØ 6/2008 53


Paul Martins ‘Pfizer Health and Wellness Garden’ med mure, vandløb og vandløb - og en diskret spiseplads bagerst i haven.

ve hvordan farver og stemningen

ændrede sig undervejs.

Bagerst i haven, skjult for nysgerrige

blikke, fandtes den

hyggelige spiseplads.

Familiefornøjelse

Er skabelonen for Bloom engelsk,

er udførelsen frem for

alt irsk. Afviklingen foregår i

en afslappet atmosfære. Man

tager børnene og madkurven

med og får en familiedag ud

af det. En adfærd arrangørerne

understøtter med et imponerende

udbud af børneaktiviteter

for børn i alle aldre.

Et eksempel var ‘The Blooming

Good Fun School Yard’

med sansehave for de mindste,

specielt designet til børn med

indlæringsvaner. Et andet eksempel

var ‘The Living Classroom’

til lidt større, videbegærlige

børn. På et stort legeareal

kunne børnene plante,

vande, veje grønsager eller

stikke pilevidjer i jorden til en

pilehytte. De kunne hoppe i

hinkerude, sjippe og slappe af

i historiefortælleteltet.

I ‘Imaginosity’ herskede organiseret

kaos, når familierne i

et orgie af materialer kastede

54

sig ud i at male urtepotter til

planterne, trække peanuts på

snor til fuglefoder eller fremstille

psykedeliske uroer af

gamle cd’er.

En tradition er skabt

En særlig showhave appellerede

direkte til børnene under

overskriften ‘Awaken the Magic’.

Her havde havedesigneren

Shena Vernon (www.shenasgardendesign.com)

skabt

en eventyrlig fehave i en lysning

mellem store gamle træer.

Der var en rygende stendysse,

ønskebrønd, hekseringe i

græsset og hemmelige tegn

malet på træernes grenstabbe.

Rundt om mellem sten, bregner

og skovbundsplanter gemte

de små feer sig.

Flere af showhaverne på

Bloom udstillingen appellerede

så stærkt til de besøgende

at de blev solgt på stedet,

så både de deltagende designere

som Board Bia var mere

end tilfredse. En tradition er

skabt. Næste år bliver det 28.

maj til 1. juni. Læs selv mere

www.bloominthepark.com. ❏

Lotte Bjarke er hortonom og

freelanceskribent.

Fra ‘The Blooming Good Fun School Yard’ med sansehave for de

mindste, specielt designet til børn med indlæringsvaner.

GRØNT MILJØ 6/2008


Ny mand på

redaktionen

Et stort ønske er gået i opfyldelse.

Grønt Miljø har fået

frisk blod. Lars Lindegaard

Thorsen er fra 1. august ansat

som støtte for den hidtil

énmandsbetjente redaktion.

Det betyder at Grønt Miljø

nu får kræfter til at udvikle

sig redaktionelt - og til at involvere

sig i nye opgaver inden

for kommunikation. Og

til at den gamle overbebyrdede

redaktør kan slippe for

stress og overarbejde.

Lars Lindegaard Thorsen

er 30 år og uddannet journalist.

Han har desuden en

kandidatgrad i virksomhedsstudier.

Efter uddannelsen

har han arbejdet et

år på Berlingske Tidende.

Desuden har han skrevet for

bl.a. Mandag Morgen og for

Ungdommens Røde Kors.

Den ny medarbejder kan

skrive og ved meget om

kommunikation, men ved af

gode grunde endnu ikke så

Oversvømmelser

bekæmpes med

fliseindgreb

Fra oktober i år skal englændere

der ønsker at belægge

forhaven med materialer med

lav permabilitet, søge om tilladelse

til det. Det koster omkring

1500 kroner og kan tage

op til otte uger. Baggrunden

er voldsomme oversvømmelser

der i juni og juli sidste år skabte

ødelæggelser for næsten 10

milliarder kroner i England. Et

af midlerne for at undgå det

er altså at gøre det mere besværligt

at asfaltere forhaven

eller befæste den med fliser.

Det nye forslag skal afhjælpe

konsekvenserne af at byerne

spreder sig med sine tage,

terrasser og indkørsler, hvorfor

regnvandet ledes direkte ned i

kloakkerne i stedet for ned til

grundvandet. Og faktisk kan

effekten af et indgreb mod for

havefliser være større, end

man umiddelbart skulle tro. Af

rapporten ‘Impact Assessment -

Permable Surfaces’ som den

engelske regering har fået udarbejdet,

fremgår det at blot

meget om alt det grønne.

Det skal han nu opbygge

som et speciale.

„Jeg glæder mig som et

brombærskud til at tage

fat! Det bliver fantastisk at

folde sig ud på tastaturet,

og hver dag få mere og

mere grønne fingre,“ fortæller

han. Hans artikler signeres

diskret llt.

et fald på én procent i mængden

af afledt regnvand betyder

et 9% fald i antallet af

oversvømmede kloakker.

Forslaget er desuden gavnligt

for både natur og dyreliv i

de urbane områder. Leigh

Hunt, rådgiver i det engelske

haveselskab The Royal Horticultural

Society, kalder i bladet

The Garden lovforslaget ‘et

skridt i den rigtige retning.’ llt

KILDER

www.defra.gov.uk

www.rhs.org.uk


























Mekanisk hjælp til

stenlægningen

Belægningssten lægges bedst i

jorden med håndkraft, men

derfor behøver man jo tage al

slæbet selv. Derfor har Olsbøl

Maskinfabrik lavet en ny transport-

og læggevogn for belægningssten.

Den hedder

Translay og skal mindske den

fysiske belastning ved at lægge

sten for anlægsgartneren

eller brolæggeren. Vognen

kan bære 70 kilo og vipper stenene

af i fine stabler på underlaget.

Tlf. 7527 1105.

Tysk multikøretøj

til Langeland

Nyt Hansa-multikøretøj er ankommet

til landet med modelnavnet

APZ 1003. Den kan udstyres

til alt fra vejarbejde over

skov og græs til vandløb og

snerydning. Der er tre varianter

med forskellige bredder og

akselafstande. Det er Special

Maskiner i Humle der står bag

importen. Maskinerne er med

firhjulstræk og man kan frit

vælge, hvordan om styring skal

ske på forhjul, alle fire hjul eller

ved krabbestyring. Køretøjet

registreres som varebil til

max. 3500 kg, eller som lastbil

max. 6000 kg og har en hastighed

på 60 km/t. www.specialmaskiner.com.

GRØNT MILJØ 6/2008 55


gmPUBLIKATIONER

Villa Lante nord for Rom anlagt 1566 er renæssancens juvel blandt de italienske haver, skriver Ann Larås. Fortidens stemning er velbevaret.

Uomgængelig guide til Italiens smukke haver

Af Ole Fournais

Gennem de senere år har

flere og flere Italiensrejsende

i ferien lagt ruten omkring

berømte haver og parker.

Med god grund, for Italien

byder på både næsten oprindelige

haveanlæg fra middelalder

og renæssance, klassiske

barokanlæg fra flere perioder

og en lang række senere anlæg

med tydelig inspiration fra

de foregående stilarter.

Ann Larås’ ‘Gardens of Italy’

er en fremragende introduktion.

Den smukke bog giver

både den professionelle havekender

og planteelskeren en

grundig og særdeles kyndig

hjælp når man skal planlægge

sin ferie- eller studietur.

Udvalget viser den store

geografiske og tematiske

spredning af haver i det store

land. De vises med smukke, ja

næsten forførende billeder -

både af haven som helhed og

af enkelte planter eller blomster.

Alle billeder er velvalgte

og man fornemmer et meget

stort udvælgelsesarbejde.

Teksterne om de enkelte haver

svinger meget i længde.

Her ser jeg en vis skævhed,

56

idet enkelte haver er omtalt

yderst kort som f.eks. klosterhaven

Santa Chiara i Napoli og

Minerva-haven i Salerno, mens

andre får en meget lang omtale

som f.eks. ‘Den hemmelige

have’ ved Villa Borghese i

Rom. Uden at læseren får forklaret

hvorfor. Nogle bemærkninger

om havernes størrelse,

planteudvalg, kvalitet o.l. kunne

have hjulpet.

Yderst fornuftigt indledes

bogen med gode og instruktive

kort over Italiens regioner.

Den konkrete beliggenhed for

hver have fremgår af detaljerede

kort bagest i bogen hvor

der også angives adresser, telefonnummer

og eventuel hjemmeside

og e-mail-adresse. Det

havde gavnet overblikket hvis

oversigtskort og detajlkort var

blevet placeret samlet.

Når man som jeg har et

grundigt kendskab til de fleste

haver i Italien - bl.a. ud fra 14

års studie- og haverejser - savner

man selvfølgelig nogle haveanlæg.

F.eks. kunne Villa

Monastero og Villa Cipressi -

begge i Varenna ved Comosøen

- give den besøgende nogle

ganske enestående harmoniske

haveoplevelser. Her findes

på helt smalle havestier et

overvældende blomstervæld

og nogle fantastiske udsigter

over søen og de sydlige Alper.

Ligeledes er det absolut en

mangel at to mindre nabohaver

i Fiesole med fabelagtige

udsigter ned over Firenze, Villa

Le Balze og Villa Medici, ikke

er beskrevet. Villa Medici er et

næsten oprindeligt og velbevaret

renæssance-anlæg, mens

Le Balze er skabt af den anerkendte

engelske landskabsarkitekt

Cecil Pincent.

Endelig burde det klassiske

og stilrene anlæg ved Villa

Allegri Arvedi i Cuzzano nord

for Verona være omtalt. Her

kan den besøgende se særdeles

interessant og velholdt parterreanlæg

i fuld harmoni med

det smukke bygningskompleks

omgivet af de lave bjerge med

vidtstrakte vinmarker til produktion

af det anerkendte

Valpolicella-mærke.

Disse eksempler kan dog på

ingen måde ændre ved det

faktum at den yngre svenske

landskabsarkitekt Ann Larås

med denne bog har leveret en

gedigen håndbog. Det er ikke

en bog man læser fra start til

slut, men er tænkt som og skal

bruges som en håndbog eller

inspirationsbog.

Bogen findes også i en tysk

udgave ‘Italienische Gärten’

hvor enkelte småfejl i den engelske

udgave er rettet. ‘Villa

Cicogno’ er rettet til ‘Villa Cicogna’

(betyder stork og er en

vigtig detalje ved stedets historie)

og til en have ved Genova

er nu brugt det korrekte navn

‘Villa Durazzo Pallavicini’.

Bogen er alene på grund af

de smukke og maleriske billeder

en oplevelse. Den kan bruges

som gavebog. Afgørende

er dog at både billeder og

tekst er af så høj kvalitet at bogen

fremover vil være svær, ja

måske endda umulig at komme

udenom når man skal læse

og lære noget om haver i det

smukke Italien. ❏

Ann Larås: Gardens of Italy/ Italienische

Gärten. Frances Lincoln / Ulmer.

208 sider.

Ole Fournais er cand.mag. og faglærer

på Jordbrugets Uddannelsescenter

Århus, Beder Gartnerskole.

GRØNT MILJØ 6/2008


GIS i Danmark 2. Af Thomas

Balstrøm, Ole Jacobi og Esben

Munk Sørensen (red.). Nyt Teknisk

Forlag 2008. 350 s. 479 s.

www.nyttf.dk.

Fortsættelse af ’GIS i Danmark’

med nye eksempler på

hvordan man kan bruge værktøjerne

i GIS til at beskrive

rumlige sammenhænge. Eksemplerne

fokuserer på datakilder

til GIS, f.eks.: flybilleder

og GPS-udstyr databaseteknologi,

geodata via internettet

samt GIS i trafikplanlægning.

Analyse af det bedst egnede

eksisterende udstyr til

brug for restaureringsopgaver

på højmoser. Af Frans

Theilby. Skov & Landskab, KU,

2008. Rapport 44. 31 s.

www.sl.life.ku.dk.

Belysning af maskiner og

metoder til førstegangsrydning

af trævækst på moser og

til rydning af genvækst på

mose- og lavbundsarealer. Der

anbefales lavt marktryk (< 40

kPa på veje og < 20 kPa uden

for) - altså let materiel. Også

transportafstand, eksisterende

køreveje og vegetationens sårbarhed

påvirker metodevalget.

Efter rydning anbefales hurtig

opfølgning for at bekæmpe

genvækst og frøspiring.

Indsamling af frø fra Slåen

(Prunus spinosa) i 2003 og

2004. Af Jan Svejgaard Jensen.

Arbejdsrapport 41. Skov &

Landskab, KU 2008. 34 s.

www.sl.life.ku.dk.

Dokumentation af indsamlinger

af slåen på danske lokaliteter.

De er foretaget i sammenhæng

med ‘Buskprogrammet

- Fremavl af træer og buske

til landskabsformål 2001-

2010’. Formålet er at finde

bedre og nok frø af dansk herkomst

og at etablere et grundlag

for forskning, frøavl og genetisk

forbedring.

Synergi mellem Vandrammedirektivet

og Habitatdirektivet.

Orbicon A/S og Byog

Landskabsstyrelsen 2008. 62

s. www.blst.dk.

Analyse af det mulige samspil

mellem de to direktiver i

forbindelse. Når vandplanerne

som følge af vandrammedirektivet

føres ud i livet, vil de ikke

alene forbedre vandmiljøet,

men samtidig bidrage til at nå

nogle af de naturmål der kræves

af habitatdirektivet.

Vejledning om

kommuneplanlægning

Vejledning om kommuneplanlægning.

By- og Landskabsstyrelsen

2008. 129 s.

www.blst.dk.

Gennemgang af planlovens

bestemmelser om kommuneplanens

dele (hovedstruktur,

retningslinjer, lokalplanrammer,

redegørelse), revision og

ændringer, retsvirkning, klager,

ekspropriation, tilbageførsel

af arealer til landzone samt

overgangsregler. Vejledningen

skal lette kommunernes arbejde

med at lave juridisk holdbare

kommuneplaner samt

lette den daglige administration

af lovens bestemmelser og

kommuneplanerne.

BRANCHEVEJLEDNING OM

2. udgave 2008

UDLÆGNING AF

ASFALT

Branchevejledning om udlægning

af asfalt. Branchearbejdsmiljørådet

for Bygge &

Anlæg 2008. 2. udgave. 24 s.

www.bar-ba.dk.

Udlægning af asfaltmaterialer

kan medføre visse sundhedsrisici

hvis materialer og

materiel ikke håndteres korrekt.

Den ny branchevejledning

beskriver hvordan de fleste

sundhedsrisici kan undgås,

og hvordan asfaltarbejdet kan

gennemføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt forsvarligt.

Faglærer til de grønne fag

Sandmosen uddanner anlægsgartnere, greenkeepere

og groundsmen fra hele landet, både på AMUuddannelser

og på erhvervsuddannelser. Centret

tilrettelægger også uddannelser for ansatte på

kirkegårde, ved boligselskaber m.m.

Da en af vores kolleger har valgt nye udfordringer,

søger vi en ny faglærer, der har lyst til at blive en

del af et aktivt undervisningsmiljø med gode muligheder

for faglig og personlig udvikling.

Du skal have en relevant uddannelse og erhvervserfaring

inden for de grønne fag. Har du erfaring

inden for greenkeeping eller groundsman-området,

vil det være en fordel.

Hvis du ikke har en pædagogisk uddannelse, tilbyder

vi dig en uddannelse. Det vigtigste er, at du har

lyst til at omsætte din viden til levende undervisning

for centrets elever.

På www.amunordjylland.dk kan du læse mere om

jobbet og vores tilbud og forventninger. Vi ser frem

til at modtage din ansøgning mærket ”faglærer”

senest 28. august 2008.

KompetenceCenter for

Det grønne område – Sandmosen

- en del af AMU Nordjylland

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk

De stærke redskabsmærker

Fejemaskine FF / PA, svær

model, mek. eller hyd. drift -

fås fra 1300 til 2200 mm

Fejemaskine FF / LS, let

model, fås i 1200/1300/1500

Minilæsser monteret med

kost - stort tilbehørsprogram

Feje-suge anlæg -

monteret med 3 sidebørster

Multitruck med multisuger og

sugekasse - stort tilbehørsprogram

til trucken

Saturnvej 17 -

DK-8700 Horsens

Tlf. 75643611

Fax 75645320

stensballe@gmr.dk

GRØNT MILJØ 6/2008 57


gmPUBLIKATIONER

Landet der ikke blev vundet

Det ivrige landvindingsønske om at få marker overalt er i dag

grundlaget for naturgenopretningen. Ny lærerig historieskrivning.

Det smukkeste og mest nyttige

landskab er veldrevne

marker med korn og foderstoffer.

Dette landskabssyn var

enerådende hos landvindingssagens

mænd der på få årtier

midt i 1900-tallet fik omdannet

utallige heder, moser, enge,

søer og vige til marker og

vandløb til kanaler. Og som

også ville have inddæmmet

store arealer i havet. For landbrugets,

landbrugseksportens -

og dermed hele landets skyld.

Det var næsten som om selve

ordet af sig selv skabte politisk

bør. Hvem vil ikke vinde

nyt land? Det blev bare som

regel ikke til ret meget vinding,

men i alle tilfælde til store

tab i natur. Alene det at 200

store søer forsvandt, f.eks. Filsø,

landets næststørste. Da området

vest for Øland i Limfjorden

blev tørlagt i 1954, faldt

det gennemsnitlige årlige jagtudbytte

fra 255 til 19 ænder.

Det er naturtabet som miljøjournalist

Kjeld Hansen fokuserer

på i ‘Det tabte land’ der beskriver

landvindingens historie

fra 1770 til i dag. Af bogen

kan man udlede at der var et

udbredt samfundsønske om at

konvertere natur til mark. Men

hvorfor kunne denne såkaldte

landvinding udfolde sig så frit

og så længe? Den gik jo langt

58

ud over hvad der var samfundsmæssigt

økonomisk - ja,

projekterne viste sig endda at

skabe og forstærke miljøproblemer

der siden er bekæmpet

i dyre domme, bl.a. i naturgenopretningen.

Ifølge Kjeld Hansen er en

væsentlig forklaring forkæmpernes

nærmest blinde tro på

‘sagen’ parret med deres politiske

snilde, gode forbindelser,

svage naive modstandere og

en opfattelse af at målet helliger

midlet. Magtmisbrug, inhabilitet

og uregelmenteret

Hedeselskabets direktør Niels

Basse (1888-1972) personificerede

om nogen den idealistisk prægede

landvindingsindsats. Han var agronom,

ansat i Hedeselskabet siden

1910 og selskabets direktør 1943-

1959. Foto gengivet fra bogen.

sagsbehandling hørte til dagens

orden.

Centralt i skildringen står

landvindingsloven fra 1940,

det tilhørende Statens Landvindingsudvalg

og den store

landskabsentreprenør Hedeselskabet

der udnyttede de politiske

muligheder efter bedste

evne, især i sagens glansperiode

1940 til 1970. Udviklingen

var i denne periode personificeret

i Hedeselskabets direktør,

den kløgtige og kyniske taktiker

og strateg Niels Basse.

Hedeselskabet var entreprenøren

bag de fleste arbejder,

men det stærkt statsstøttede

selskab var ofte også projekterende

og tilsynsførende, og var

tilmed repræsenteret i de

magtfulde statslige udvalg der

administrerede landvindingsloven.

Det gav selskabet helt

usædvanlige forretningmuligheder,

men de mange kasketter

gav i samtiden påfaldende

begrænset kritik. Hedeskabet

var næsten som et offentligt

væsen med kongen selv som

protektor, men samtidig var

selskabet ganske ensidigt på

landbrugets side.

Landvindingsloven blev indført

kort efter besættelsen i

1940, især som et middel til at

bekæmpe arbejdsløsheden.

Den var tænkt som en midler-

Slivsø i Sønderjylland. ‘Tørlagt i 1958. Genskabt i 2001. Tak for lån’ som der står på mindestenen. Ved stenen

står gårdejer Johannes Carlsen der havde jord i den tørlagte sø lige fra 1958. Foto gengivet fra bogen.

tidig krigslov, men fik lov at

leve lige til 1970, selv om de

arbejdsløse for længst var forsvundet.

Argumentet om de

arbejdsløse blev alligevel trukket

frem når som helst det var

belejligt sammen med argumentet

om at landbruget måtte

have kompensation for den

jord som byudviklingen satte

sig på. Ellers kunne fødevareforsyningen

komme i fare, lød

det. Ingen af argumenterne

holdt dog. Kun få jobs blev

skabt, og bedre produktionsmetoder

fik fødevareproduktionen

til at stige, selv om

landbrugsarealet faldt.

Først i 1960’erne var kritikker

så hørbar at landvindingens

økonomiske nytte skulle

dokumenteres af et statsligt

udvalg. Det kunne udvalget

ikke, selv om både udvalgets

sammensætning og metode

var så kritisabel at det svarede

til at man satte ræven til at

vogte høns. Ikke desto mindre

anbefalede udvalget yderligere

landvinding! Sagens mænd

havde ingen argumenter, kun

sejlivet tro og den sædvanlige

bemærkning om at deres modstandere

var usaglige.

Naturen blev konverteret til

marker takket være store statstilskud.

Af Landvindingsudvalgets

cirka 2400 journalnumre

blev cirka 1800 større og mindre

sager gennemført. Staten

betalte projekteringen - som

regel til Hedeselskabet - og op

til to tredjedele af udførelsen.

Da tilskudsprocenten blev nedsat

til 25% i 1966, tørrede opgaverne

hurtigt ud. Uden tilskud

var landvindingen ikke

lønsom. Allerede inden - i 1961

- havde landbruget dog sikret

sig en større og mere generel

støtte. Som den stadig har.

Sidste store landvindingssag

blev Skjernåen fra 1969. Udret-

GRØNT MILJØ 6/2008


Når åerne blev udgravet til kanaler, kunne engene afvandes effektivt,

men åerne blev næsten blottet for biologisk liv. Foto gengivet fra bogen.

ningen af landets vandrigeste

å og tørlægningen af engene

havde mødt stor kritik. Tre årtier

efter blev området ført tilbage

til tilstanden før ‘landvindingen’.

En del af egnens landmænd

var imod - selv om de

faktisk blev reddet af statens

opkøb. Den synkende bund

stod over for en ny dræning.

Landvindingssagens mænd

fik ikke held med de store inddæmninger

i havet hvor Holland

var den store inspirator.

‘Søterritoriet’ skulle have været

den nye store arbejdsmark

for Hedeselskabet når landvindingen

på land var bragt til

ende. Sådan gik det ikke, bl.a.

fordi man for første gang

mødte kompetent modstand,

nemlig fra fiskerne. Samtidig

fik miljøtanken mere medvind

ligesom Finansministeriet

havde sværere og sværere ved

at acceptere gaveboden.

Det stadig meget selvsikre

Hedeselskab fik dog så sent

som sidst i 70’erne sin vilje over

for det nye Miljøministerium i

okkersagen. Ministeriet måtte

acceptere at landmændene frit

kunne forurene vandløbene

med okker. Men hvor klogt er

det at bide af den hånd der

fodrer én? I 1982 mistede Hedeselskabet

statens store driftstilskud.

Også de øvrige fortrinstillinger

ebbede ud - sidst

inden for læplantningen.

I dag råder andre politiske

mål. Nu føres mange af de tidligerere

landvindingsprojekter

tilbage til naturtilstand - ofte

med Hedeskabet som entreprenør.

Det er et helt andet

Hedeselskab med nye navne

og mål - og uden fortidens

dobbeltroller. Selskabet har

uden tøven åbnet sine arkiver

for Kjeld Hansen - vel vidende

at kritikken af gårsdagens selskab

ville være uundgåelig.

Selskabet har dog også kritiseret

bogen for at gå for meget

efter selskabet og personerne

som angiveligt blot opererede

under de vilkår samfundet

havde defineret. Ja, men

det er også sandt at Basse &

co. ikke ejede tvivlens nådegave

og gjorde alt for at ekspandere

de politiske muligheder

med ofte tvivlsomme metoder.

Kildegennemgangen i bogen

er grundig og ofte gengives

lange passager. Det gør

bogen lang, men også levende

og troværdig. Også selv om

man ikke helt kan vide om udvalget

af kilder er tendentiøst.

Selv om man støder på småfejl.

Og selv om den politiske enighed

om landvindingen underbetones

i konklusionen. Det er

alligevel en fremragende bog

der viser hvordan naturen gik

tabt i politisk snæversyn. For

længe fik de bedrevidende,

enøjede landvindingsfolk for

lang snor. Alt for længe blev

kritikken ignoreret. sh

Kjeld Hansen: Det tabte land - Den

store myte om magten over de danskes

land. Gad 2008. 848 sider. 399 kr.

www.gad.dk.

Driftsstyring på kirkegårde

- nøgletal til belysning af

kirkegårdenes forvaltning.

Af Susanne Guldager, Jørgen

Ravn Elkjær, Christian Philip

Skov & Landskab, KU, 2008.

Arbejdsrapport nr. 45. 44 s.

www.sl.life.ku.dk.

Redegørelse for arealer, arbejdsopgaver

og økonomi på

kirkegårde. Der opstilles udvalgte

nøgletal for aktiviteter

og ressourceforbrug på baggrund

af data fra et antal kirkegårde.

Rapporten beskriver

projektets første fase. Projektets

formål er at udvikle værktøjer

der kan bidrage til at optimere

kirkegårdenes forvaltning

uden at forringe det serviceniveau

man ønsker.

Biodiversitet 2010. By- og

Landskabsstyrelsen. Ny del af

www.blst.dk, 2008.

Hjemmeside primært målrettet

kommunernes indsats for

at nå 2010-biodiversitetsmålet

om at standse tilbagegangen i

den biologiske mangfoldighed.

Man kan bl.a. slå op under

‘værktøjer’ og få et overblik

over de virkemidler som er

til rådighed for at sikre naturen

på kommunale og private

arealer. I Danmark er det kommunerne

der primært har ansvaret

for at beskytte naturen

og derfor har en central rolle

for at opfylde 2010-målet.

Den danske havebog. Af Rie

Post, Lulu Jacobsen, Jens Thejsen

og John Norrie. Gyldendal

2008. 480 s. 399 kr.

www.gyldendal.dk.

Endnu en havebog for den

almindeligt haveinteresserede

om havestil, haveplanter, havedyrkning

og indretning og

anlæg af haver. Et afsnit om

visioner vejleder i hvilken havetype

der passer ejeren. Og

der er masser af billeder og rejste

haveplaner.

Kommunikation med kort.

Af Lars Brodersen. Nyt Teknisk

Forlag 2008. 187 s. 299 kr.

www.nyttf.dk.

Vejledning til at skabe bedre

kort, tavler og visuel grafisk

kommunikation der kan formidle

komplicerede sammenhænge

og data. Med mange

eksempler beskrives den nødvendige

proces hvor der undervejs

tages beslutninger om

værdi, indhold, anvendelse,

form, udtryk og distribution.

Branchevejledning om støj

og hånd/arm vibrationer -

håndværktrøj og maskiner.

Branchearbejdsmiljørådet - anlæg

2008. 32 s.

www.bar-ba.dk.

I bygge- og anlægsbranchen

er støj og vibrationer stadig et

væsentligt problem. Vejledningen

viser hvordan man kan

kortlægge og forebygge støj

samt hånd- og armvibrationer,

og hvordan byggeprocessens

aktører kan nedbringe den

samlede belastning. Der er også

eksempler på hvordan arbejdsmetoder

og værktøj kan

hindre unødige belastninger.

Fra kvangård til humlekule.

Meddelelser fra Havebrugshistorisk

Selskab nr. 37/2007. 55

s. DVJB, Dyrlægevej 10, 1870

Frederiksberg C.

Foreningens årsskrift med

sin velkendte forside og artikler

i videnskabelig klædebon.

Fire hovedartikler: Bernt Løjtnant

om reliktplanters alder

og gen-pools, Jacob Fischer om

Realdania herregårdshaveinitiativ

samt Annie Christensen

om Gisselfeldhavens vand. Hertil

nekrologer, boganmeldelser

og ekskursionsberetninger.

GRØNT MILJØ 6/2008 59


BRANCHE

Gartnertidende

med ny struktur

Dansk Gartneris fagblad Gartnertidende

har fået ny ledelse.

Lone Stensig Jakobsgaards

chefredaktørstilling er nedlagt.

Gartnerichef Jan Jensen Hass

er nu ansvarshavende redaktør,

mens den praktiske redaktion

varetages gennem en

samarbejdsaftale med LB Text

og Idé ved Lotte Bjarke. Lotte

Bjarker er i forvejen freelanceskribent

på bladet. Omstruktureringen

er sket i forbindelse

med at GartneriRådgivningen -

som bladet sorterer under -

har fået ny ledelse.

Kirkegårdsmesse

gentages på Mors

Kirkegårdsmessen ‘Limfjordslandet’

holdes for tredje gang

den 1. september på Mors. Det

sker i et grønt område ved

Lødderup Kirke og Kirkegård.

Også et område inden for kirkegårdsdiget

og kirkerummet

indgår i udstillingen. De cirka

40 udstillere viser stort set alt

inden for kirker og kirkegårde,

lover arrangørerne, graverne

Niels Heimann, Svend A. Kristensen,

Jørgen Toft og Kaj E.

Pedersen. Udstillingen er åben

fra kl. 10 til 16 på adressen

Lødderup Kirke, Harrehøjvej

56, 7900 Nykøbing Mors.

www.fakkthisted.dk.

Birk Nielsen opkøbt

af arkitektfirma

Hvor der for ti år siden var en

tendens til at store totalentreprenører

opkøbte anlægsgartnerfirmaer,

er der nu tendens

til at store arkitektfirmaer opkøberlandskabsarkitektfirmaer.

Tidligere i år blev det meddelt

at Arkitektfirmaet C.F.

Møller overtog Vibeke Rønnow

Landskabsarkitekter. Senest

har Skaarup & Jespersen

Arkitekter og Byplanlæggere

overtaget Århus-firmaet Birk

Nielsen Landskabsarkitekter og

Planlæggere. Frode Birk Nielsen

selv indgår som partner i

Skaarup & Jespersen som leder

af firmaets plan- og landskabsafdeling.

Skaarup & Jespersen

har siden 2001 været en del af

den svenske koncern Sweco.

60

A-niveau i matematik spænder ben for

spirende landskabsarkitekter

Krav om matematik på højniveau kan forklare stort fald i ansøgerantal

De er kreative og har ikke nødvendigvis brug for matematik. Her er en landskabsarkitekt i gang med

en model af den senere anlagte Amager Strandpark. Foto: Mogens Ladegaard, Scanpix i 2001.

I

år har et rekordlavt antal

unge søgt en videregående

uddannelse. På Københavns

Universitet faldt det samlede

ansøgertal med 25% i forhold

til 2007. Helt galt ser det dog

ud med uddannelsen til landskabsarkitekt

hvor der var et

fald på hele 40%.

Der var i år 94 ansøgere.

Sidste år var der 157. Antallet

af optagne var i år 42 hvor

det i 2007 var 73. Der er altså

ledige pladser og ingen adgangsbegrænsning

som før.

Når der er flere ansøgere end

optagne hænger det sammen

med at man kan ansøge om

flere studier - men selvfølgelig

kun komme ind på ét.

Især én ting ændret i forhold

til de tidligere år. Nemlig

at Undervisningsministeriet har

bestemt at de unge skal beherske

matematik på A-niveau,

før de kan starte på uddannelsen

til landskabsarkitekt. Ifølge

de kilder Grønt Miljø har talt

med, udgør denne skærpelse

en stor del af grunden til faldet

i ansøgertallet.

„Det er ikke rimeligt, fordi

det ikke har nogen betydning i

forhold til at sikre at de studerende

vi optager, har de nødvendige

kvaliteter. Som landskabsarkitekt

skal man ikke

bruge matematik på A-niveau.

Fagmiljøet har også flere gange

ønsket at kravene ikke blev

skærpet, for der er ingen faglig

grund til det. Dem der søger

landskabsarkitektur, er

folk der gerne vil arbejde i et

kreativt fag, et fag med fokus

på anvendt videnskab, miljø

og naturpleje, og de søger ikke

hardcore naturvidenskab,“

forklarer Søren Hedegaard Sørensen,

studie- og erhvervsvejleder

på Københavns Universitets

Biovidenskabelige Fakultet

som uddannelsen til landskabsarkitekt

hører under.

Mere analytiske typer

Undervisningsministeriet skærpede

adgangskravene til de videregående

uddannelser for

at mindske frafaldet fra uddannelserne

ved at tiltrække

mere målrettede studerende. I

den forbindelse blev landskabsarkitektuddannelsen

pla-

ceret sammen med de mere

traditionelle naturvidenskabelige

uddannelser, og fra i år

har alle ansøgere til disse uddannelser

skulle leve op til

skrappere krav uden specifik

stillingtagen til om der var fagligt

belæg for kravet til hver

enkel uddannelse. For landskabsarkitektuddannelsen

er

kravene nu matematik og

dansk på A-niveau, fysik og engelsk

på B-niveau og kemi på

C-niveau.

Derfor er forsker ved Skov

og Landskab på KU, Lise Herslund,

heller ikke i tvivl om, at

de skrappe adgangskrav har

ramt forbi i forhold til landskabsarkitekterne.

„Som vi ser det, så er det

helt sikkert de høje krav der er

skyld i de færre ansøgere. Det

er jo ikke fysikere og tandlæger,

vi uddanner.“ Hun understreger

desuden at en konsekvens

af de skærpede krav er,

at man risikerer at få en anden

type studerende som måske er

stærkere rent analytisk og

bogligt, men som ikke er så

kreativt anlagt.

GRØNT MILJØ 6/2008


„Ansøgertallet til mange uddannelser

er faldet lidt, men

på en uddannelse som vores

som er meget kreativ er den

faldet mere, for folk som er

kreative som kan lide at tegne

og designe. De tænker ikke allerede

i gymnasiet på, at de

nogensinde får brug for matematik

på A-niveau, og så vil

det være for sent for dem,“ siger

Lise Herslund.

I 2005 havde 49% af ansøgerne

til bacheloruddannelsen

i landskabsarkitektur matematik

på A-niveau, og hvis man

antager at tallene er nogenlunde

de samme i dag, så skal

halvdelen af dem der ønsker at

blive landskabsarkitekter bruge

sommerferien på at opkvalificere

sig til matematik på Aniveau.

Ingeniører uden A-niveau

Skov- og landskabsingeniøruddannelsen

der også udbydes

af Skov & Landskab, rekrutterer

studerende fra omtrent

samme gruppe som landskabsarkitekterne,

og har deltaget i

uddannelsesmesser og lignen-

de sammen med landskabsarkitektuddannelsen,

men i

modsætning til et 40% fald i

ansøgertal har Skov- og Landskabsingeniøruddannelsen

haft en beskeden fremgang.

Der kræves paradoksalt nok

ikke matematik på A-niveau at

blive optaget som skov- og

landskabsingeniør. Alligevel

tror Per Claudi, fuldmægtig på

Skov & Landskabs Nødebo-afdeling

hvor uddannelsen hører

hjemme, ikke at der er en sammenhæng.

„Jeg tror i højere grad at det

hænger sammen med jobsituationen.

Der er brug for

folk der vil tjene penge på arbejdsmarkedet,

og så fravælger

de måske de lange uddannelser.

Desuden giver en professionsuddannelse

som vores

jo direkte adgang til arbejdsmarkedet,“

siger Per Claudi.

Den forklaring tror studieog

erhvervsvejleder Søren Hedegaard

Sørensen på KU’s Biovidenskabelige

Fakultet dog

ikke på. „Sidste år oplevede vi

en forholdsvis massiv fremgang

på alle uddannelser, og

der var situationen på arbejdsmarkedet

den samme, så det

mener jeg ikke passer.“

Måske er der håb

Studienævnet og den tidligere

studieleder for bacheloruddannelsen

i landskabsarkitektur,

Per Stahlschmidt, har tidligere

fået nej fra ministeriet til at

slække på kravet om højniveau

matematik, men den nye

studieleder, Richard Hare, vil

alligevel forsøge at bede om

dispensation igen.

Og måske er der håb. 31. juli

sagde videnskabsminister Helge

Sander i hvert fald til Politiken:

„Det er meget vigtigt for

mig at sige at de specifikke adgangskrav

der står i bekendtgørelsen,

er udgangspunktet,

men selvfølgelig skal vi foretage

et serviceeftersyn. (…) der

er nogle eksempler som gør at

vi i hvert fald må kigge på kravene

efterfølgende, og det har

vi også en følgegruppe der

holder øje med.“ llt

KILDER

Politiken 31. juli og 1. august.

Interview med studie- og erhvervsvejleder

Søren Hedegaard Sørensen, Det

Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Universitet

Interview med studieleder Richard

Hare, forsker Lise Hersted og fuldmægtig

Per Claudi ved Skov og Landskab,

Københavns Universitet.

Generalforsamling i

legepladsselskabet

Konferencen ‘Fremtidens legeplads’

(Odense 3. september),

‘Legens Dag’ (København 12.-

13. oktober) og en workshop

om legepladser (Amager 30.

august) har været blandt de

sidste års aktiviteter i Dansk

Legepladsselskab. Foreningen

har også været med i en undersøgelse

som OMO har lavet

om børns ret til at være børn.

Det blev opsummeret på

Dansk Legeplads Selskabs generalforsamling

der blev holdt

på Naturlegepladsen i Valbyparken

den 6. maj. Til foreningens

løbende aktiviteter hører

også bladet Legepladsen der -

trods omkostningen - kommer

fire gange om året.

Det nye år byder bl.a. på foreningens

50 års jubilæum. Også

Legens Dag skal holdes

igen, nu både Odense og København.

Helle Nebelong blev

genvalgt som formand. I bestyrelsen

støttes hun af Carsten

Frederiksen, Frank Simonsen,

Vibeke Aagaard Glud, Henny

Green, Susse Mohr Markmann

og Annette Westermann.

Børn får bedre læring og sociale relationer når de undervises i naturen.

Satsning på friluftsliv og naturoplevelser

Natur & Menneske er navnet

på et nyt viden- og udviklingscenter

under Skov & Landskab

på Københavns Universitet.

Centret skal skabe synergi, nye

udviklingsmuligheder og tilbud

inden for formidling, friluftsliv,

naturoplevelser, pædagogik

og sundhedsfremme i

naturen. Centrets arbejde vil

bl.a. udmøntes i dannelsen af

netværk, oprettelsen af en

portal på internettet, nyhedsbreve

og seminarer og konfe-

Med E-09 genåbnes

entreprenørmesse

Entreprenørmessen skal nu

holdes igen, nemlig 14.-16. maj

2009 på Erhvervspark Vandel

under forkortelsen E 09. Det

har Entreprenørsektionen under

brancheforeningen Maskinleverandørerne

besluttet.

Udstillingen fandt sted sidste

gang i 2006 hvor kun sektionens

egne medlemmer udstillede.

Denne gang kan også andre

interesserede udstillere

deltage med det sigte at få et

bredere udbud, også tilbehør,

værktøj og reservedele. Det

praktiske udstillingsarbejde er

outsourcet til messe- og kommunikationsfirmaet

Exponator

fra Herning. Aftalen omfatter

også E 12 om tre år. Entreprenørmessen

har under betegnelsen

E og årstallet en snart

25-årig tradition. Typisk har

messen været holdt hvert tredje

år. To gange, sidst i 2003,

var messen også en grøn udstilling

under navnet EGA, Entreprenør

& Grønne Anlæg.

Det grønne er ikke med denne

gang. Det kan ses på Have &

Landskab senere i 2009.

rencer. Natur & Menneske er

placeret på Skovskolen, Skov

& Landskabs afdeling i Nødebo.

Centrets støttegruppe

omfatter bl.a. Leo Bjørnskov,

tidligere departementchef i

Miljøministeriet, Jan Eriksen,

direktør i Friluftsrådet, Agnete

Thomsen, vicedirektør i

Skov- og Naturstyrelsen, Kirsten

Jensen, borgmester i Hillerød

Kommune og Michael

Brockenhuus-Schack, viceformand

i Dansk Landbrug.

GRØNT MILJØ 6/2008 61


Peter Nielsen (i midten) og Jakob Kristensen (til højre) nyder en vaffelis foran det nyåbnede elefanthus i

Københavns Zoo. Skælskør Anlægsgartnere A/S har stået for jord- og plantearbejdet. Foto: Steven Achiam.

Peter Nielsen takker - næsten - af i Skælskør

Skælskør Anlægsgartnere

A/S, der nu er landets største

private anlægsgartvirksomhed,

har fuldført sit generationsskifte.

Peter Nielsen, 61 år,

solgte for fire år siden 40% af

aktierne til de fire medarbejdere

Jakob Kristensen, Kurt

Alexandersen, Morten Rosenkilde

og Kim Andersen. Nu har

de overtaget alle aktier.

Peter Nielsen overtog Skælskør

Planteskole fra sin far i

1974 og udviklede anlægsgartnerdelen

der siden blev selvstændig.

Nu er han ansat i sit

gamle firma, foreløbig året ud.

„Det har altid skræmt mig fra

vid og sans at jeg kunne komme

for sent i gang med et generationsskifte.

Gamle mænd

kan ødelægge meget når tingene

begynder at sande til,“

62

siger Peter Nielsen til Børsen.

„Jeg kunne godt have solgt

det hele til andre investorer i

ét hug. Det havde selvfølgelig

været nemmere. Men jeg ville

gerne lave et glidende generationsskifte

fordi jeg har set

identiteten forsvinde når store

selskaber køber op.“

Virksomheden har kunder

på hele Sjælland, mange i København.

I højsæsonen er man

oppe på omkring 300 medarbejdere.

I 2007 var omsætningen

221 mio. kr. Længerevarende

kontrakter på drift og

vedligehold omfatter cirka

40% af omsætningen.

Virksomheden har lokale afdelinger

i Ølstykke og Kalundborg.

Ølstykke-afdelingen, der

nu næsten har 100 medarbejdere,

var baseret på opkøbet

Anmeldt for at misbruge navn og logo

Når man ikke er medlem i en

forening, kan kan man ikke reklamere

med at man er det og

bruge foreningens logo. Derfor

har Danske Anlægsgartnere

politianmeldt firmaet Den

Friske Anlægsgartner i Bagsværd

for at overtræde markedsføringsloven.

Stephan Falsner, direktør for

Danske Anlægsgartnere, oplyser

at firmaet på sin hjemmeside

angiver sig som medlem af

Danske Anlægsgartnere og

bruger foreningens logo.

„Virksomheden er ikke - og

har ikke været - medlem af

foreningen. Endvidere bringer

han forsætligt potentielle kunder

i den vildfarelse at han er

omfattet af et ankenævn og

garantifond,“ siger Falsner.

Danske Anlægsgartnere har

tidligere haft de samme problemer

med andre firmaer, og

nu skal der ifølge Falsner statueres

et eksempel for at afskrække

andre fra at gøre det

af den velkendte anlægsgartnervirksomhed

K. Fl. Jakobsen

A/S. Her blev Jakob Kristensen

chef - og det er nu ham der er

blevet administrerende direktør

for hele virksomheden.

„Vi vil gerne åbne flere afdelinger

og udvikle os geografisk

vestpå. På længere sigt er

vores vision nemlig at løse opgaver

for landsdækkende kunder,“

siger Jakob Kristensen.

Som led i denne vækst har

virksomheden 1. juli åbnet en

ny afdeling i Odense med foreløbig

14 ansatte. Afdelingsleder

er Gunni Nielsen der

kommer fra en stilling hos

INFRA service Odense. sh

KILDER

Rasmussen, Knud Teddy (2008):

Vækstklar efter glidende generationskifte.

Børsen 17.6.08.

Et beskyttet logo -

her Danske

Anlægsgartneres.

samme. Politianmeldelsen indebærer

at man kan straffes

med bøde for at overtræde

markedsføringsloven.

„Vi vil også indbringe sagen

for forbrugerombudsmanden

der kan give firmaet påbud på

grund af vildledende markedsføring.

Desuden overvejer vi et

civilretligt søgsmål fordi firmaet

har stjålet logoet som er beskyttet,“

oplyser Falsner.

En maskine ud af

tre er til udlejning

At entreprenører lejer maskiner

frem for at købe dem selv

vinder mere og mere indpas.

Ifølge Licitationen (26.6.08) er

nu nok en tredjedel af entreprenørmaskinerne

købt til udlejning.

Det tal vil stige hvis det

går i Danmark som i Sverige

hvor cirka 50% af entreprenørmaskinmarkedet

er udlejningsgrej

og i England og Tyskland

hvor det er omkring 80%. De

største danske udlejere er det

finskejede Ramirent A/S, det

franskejede Loxam, det svenskejede

Cramo A/S samt VMC

Pitzner A/S og Nordjysk lift A/S.

De sidder på omkring 35% af

udlejningsmarkedet som totalt

set vurderes til 4-5 mia. kr. Resten

fordeles på 395 mindre og

små udlejningsvirksomheder.

DaFo-foreningen

skifter sekretær

DaFo-foreningens sekretær

Thomas Skovgaard Lund er

skiftet til en stilling som rådgivningsleder

i Gartnerirådgivningen.

Bestyrelsen har valgt

Marianne Jepsen som ny sekretær

for foreningen. Bestyrelsen

har samtidig uddelegeret ansvaret

så Erik Lund-Andersen

har ansvar for plantesundhed

og opformering, Kim Nielsen

har ansvar for markedsføring,

mens Søren Nygaard Jensen

tager sig af nordisk samarbejde,

budget, information og

dialog med medlemsdialog.

Erik Bergstrøm

død, 95 år

En af Danske Anlægsgartneres

gamle medlemmer, Erik Bergstrøm,

døde den 28. april, 95 år

gammel. Han var uddannet

anlægsgartner, men startede

senere plantehandelen ‘Plantekassen’

i Gentofte der i dag

ligger på Jægersborg Allé og

drives af sønnen Steen. Erik

Bergstrøm var også aktiv i

plantehandlernes forening.

Han bevarede dog samtidig

kontakten med anlægsgartnerne.

Plantekassen var medlem

af Danske Anlægsgartnere

- dengang Landsforeningen

Danske Anlægsgartnermestre -

til 2002, og Erik Bergstrøm selv

var med sit sociale og festlige

gemyt også personligt aktiv i

foreningen til langt op i årene.

GRØNT MILJØ 6/2008


Ny struktur hos

planteskolerne

Dansk Planteskoleejerforening

har fået en ny struktur. De

gamle klubber baseret på

dyrkningskulturer er erstattet

af to sektioner, en for dem der

mest producerer til havecentre

og en for dem der mest producerer

til det øvrige engros-marked.

Det blev vedtaget på foreningens

generalforsamling

den 13. juni i Roskilde.

Baggrunden for ændringen

er især den strukturtilpasning

som har reduceret medlemstallet

til nu kun 73. Klubberne er

blevet for små. Ifølge formanden

Peter Schjøtt håber man

bl.a. at kunne styrke afsætningen

når markedsføringsmidlerne

(GAU-midlerne) flyttes over

i de nye sektioner og dermed i

større portioner end når de

skulle fordeles til ni klubber.

En af årets erhvervspolitiske

sejre var at planteskoleerhvervet

er kommet med i EU-landbrugsstøttensenkeltbetalingsordning

der udløser omkring

2300 kr. pr. ha om året. Blandt

årets landvindinger fremhævede

Schjøtt også en ny vejled-

Jens (th) og Jørgen Juul med ambolt og diplom foran virksomheden.

Gylden ambolt til smedefirmaet aøs

Smedevirksomheden aøs A/S i

Agersted fik den 21. juni prisen

Den Gyldne Ambolt af DS

Håndværk & Industri - hvis

2400 medlemsvirksomheder

vinderen vælges blandt. Firmaet,

der udstillede på Have &

landslab 07, fremstiller bl.a.

skure, multibaner, hegn, borde,

bænke og dæksler til udemiljøet.

„Vi vurderer aøs som

en meget driftig virksomhed

der får flere og flere folk an-

Peter Schjøtt: Håber at de nye

sektioner styrker afsætningen.

ning om entreprisemodellen i

gartnerier og planteskoler.

Han beklagede derimod de

uberegnelige og besværlige

tilskudsordninger til skovrejsning

og læplantning som rammer

planteskolernes planlægning

og afsætning.

Og så blev Ankenævnet for

Planteleverancer også endelig

vedtaget. Peter Schjøtt blev

desuden genvalgt som formand.

I bestyrelsen sidder også

Torben Leisgård, Søren Nygaard

Jensen, Erik Lund Andersen

og Kim Nielsen.

sat. Desuden bliver virksomheden

ledet af nogle meget ordholdende

og kvalitetsbevidste

mennesker. aøs er bestemt et

forbillede for andre,“ siger

Mogens Poulsen, lokalformand

for DS Håndværk & Industris

Vendsysselafdeling. Firmaet

blev oprettet for 30 år siden af

Jørgen Juul der stadig driver

firmaet sammen med sin søn

Jens Juul. Der er cirka 60 medarbejdere.

ENEMARK

GRUPPEN

AMU kurser efterår 2008

Kursustitel og (antal dage)

Anlæg i betonsten, lige linier (15)

Starttidspunkter

Teknik 1 10/11

Anlæg i beton-, natursten og træ (15)

Teknik 3

Etablering af mindre anlæg

01/12

med fliser og planter (20) 01/09 06/10 03/11

Planteliv, økologi og miljølære (15)

Plantevækst og etablering

01/12

af grønne anlæg (15) 27/10 17/11

Træer og buske om sommeren (15) 18/08

Etablering og pleje

af kirkegårdsanlæg (15)

Betjening og vedligeh.

29/09

af mindre gartnermaskiner (10)

Betjening og vedligeh.

08/09 27/10

af motorkædesave (5) 06/10 10/11

Formands- og sjakbajskursus (5)

Plantebeskyttelse

24-25/11+08-10/12

(sprøjtecertifikat - anlæg) (10)

Projektering og havetegning,

03/11

modul 1 (5) 11/11+18/11+ 25/11+02/12+ 09/12

Anvendelse af stauder

i grønne anlæg (5) 15/09

Yderligere information og tilmelding

8747 5700 eller se mere på

www.dcj.dk

LIPCO

LIPCO

RO ROTERENDE RO TERENDE UKRUD UKRUDTSJERN

UKRUD SJERN

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig

af mængde rives det sammen eller efterlades

oven på arealet hvor det visner og dør.

JORD/PARK/SNEMASKINER

H.G. ENEMARK A/S

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk

GRØNT MILJØ 6/2008 63


Den oprindeligt anlægsgartneruddannede Pernille Frederiksen bruger i dag sin computer mere end sin hakke.

Grønne fingre på tastaturet

Jordbrugsteknologernes faglige baggrund er en fordel på kontoret

Af Bernt Hertz Gothen,

Hos OK Grøn anlæg er jordbrugsteknologer

et hit.

Virksomheden har ti ansatte

med den korte videregående

uddannelse. De står blandt andet

for projektledelse og kalkulation.

Og fordi de har en

faglig baggrund som f.eks. anlægsgartnere,

så giver det en

mere jordnær omgang med

folkene ude på opgaverne.

Slotshaven ved Rosenborg,

Nørrebroparken og Banegårdspladsen

i Næstved er bare

et par af de steder hvor OK

Grøn Anlæg har sat sine aftryk.

Det Borup-baserede firma er et

64

af Danmarks største anlægsgartnerfirmaer,

og direktøren -

Ole Kjærgaard - er tillige formand

for brancheforeningen

Danske Anlægsgartnere. Med

andre ord er Ole Kjærgaard

manden at spørge hvis man vil

vide noget om hvorvidt man

kan bruge jordbrugsteknologuddannelsen

til noget.

Jordbrugsteknologuddannelsen

er en videreudvikling af

den uddannelse til anlægsgartneritekniker

som den daværende

Slagelse Tekniske

Skole (nu Selandia CEU) tilbød

første gang i 1992. Et par år se-

Ole Kjærgaard er direktør for OK Grøn Anlæg. Han vil helst have

ansatte med en faglig baggrund - også på kontorerne.

nere kom uddannelsen til at

hedde jordbrugstekniker,

mens det nuværende navn

kom til med reformen i 2000.

Ved samme lejlighed blev der

lavet forskellige linjer for uddannelsen,

og en af dem er linjen

‘Landskab og Anlæg’.

„Til at starte med var jeg noget

forbeholden ved teknikeruddannelsen.

Det fjernede fo-

kus fra det nære faglige. Det

var nærmest helt uhørt at få

studenter uden faglig baggrund

ud,“ fortæller Ole Kjærgaard.

Man kunne nemlig blive

tekniker uden at være anlægsgartner

først. I dag har

han dog sænket paraderne og

har en halv snes teknikere og

teknologer i staben. De beskæftiger

sig primært med tilbudsberegning,

kalkulationer

og projektledelse.

Én af dem er Pernille Frederiksen.

I 1999 blev hun færdig

som jordbrugstekniker efter

først at have taget en faglig

uddannelse til anlægsgartner.

Og der er forskel på en arbejdsdag

som anlægsgartner

og som eknolog, siger hun:

„I dag sidder jeg og kigger

mails igennem og tager mig af

noget fakturering. I morgen

har vi så en begravelse inde på

Frederiksberg (OK Grøn Anlæg

har også entreprisen på Frederiksberg

Kirkegård, red.). Det

er helt nyt for os at vi har syvotte

gartnere gående derinde.

Så det er noget med at tænke

igennem: Hvordan gør man

lige det? Og så er det altså

godt at man selv har prøvet at

hakke, for man skal jo gerne

kunne rådgive folkene derude,“

fortæller Pernille Frederiksen

der i dag er afdelingsleder

for pleje og vedligehold i

OK Grøn Anlæg.

Jordbrugsteknologuddannelsen

er en kort videregående

uddannelse (KVU). Det vil sige

at man skal have gennemført

en ungdomsuddannelse for at

blive optaget på den to-årige

JORDBRUGSTEKNOLOG

■ Uddannelsen varer to år (120 ECTS point) og er opdelt i fire

semestre. Undervejs er der fem større eksamener hvor den sidste

er et afslutningsprojekt inden for det valgte speciale.

■ Ud over eksamensprojekterne indeholder uddannelsen en række

opgaver og rapporter som udarbejdes i forbindelse med gennemførelsen

af de forskellige fagområder.

■ Man kan vælge mellem de tre linjer Landskab & Anlæg, Miljø &

Natur samt Landbrug. Inden for hver af linjerne specialiserer man

sig yderligere i uddannelsens sidste semester.

■ Studiet er sammensat af et forløb bestående af fællesfag for alle

på uddannelsen, linjefag for hver linje samt specialeforløb, hvor

man specialiserer dig inden for linjen.

■ Ligesom i erhvervslivet spiller samarbejde en stor rolle. Projektsamarbejdsformen

er derfor en af grundstenene i studieforløbet.

■ Adgangskrav:

Erhvervsuddannelse som dyrepasser, anlægsgartner, produktionsgartner,

væksthusgartner, skov- og landskabstekniker,

landbrugsuddannelse eller som faglært landmand.

Anden relevant erhvervsuddannelse med matematik C samt

naturfag C eller kemi C.

Gymnasial uddannelse med matematik C samt naturfag C

eller kemi C.

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

GRØNT MILJØ 6/2008


uddannelse. Men i modsætning

til eksempelvis en arkitekt-

eller ingeniøruddannelse,

er en relevant faglig uddannelse

- som f.eks. gartner eller

anlægsgartner - også adgangsgivende.

Og det gør at man

lige pludselig får nogle udviklingsmuligheder

- også hvis

man ikke har gået i gymnasiet.

Det er Søren Lykkegaard et

levende eksempel på. Han er

faglært anlægsgartner fra det

nuværende Selandia CEU i Slagelse

og var i 1992 med på det

første hold der blev færdig

som jordbrugstekniker. I dag

er han medejer af OK Grøn

Anlæg, men det var ikke lige

det der lå i kortene:

„Min far var anlægsgartner,

og jeg ville egentlig gerne

være landskabsarkitekt, men

så blev jeg skoletræt. Jeg blev

anlægsgartner fra Jernbjerggård

(Landbrugs- og Gartnerskolen

under Selandia i Slagelse,

red.), og de pressede også

på for at få mig videre på

teknikeruddannelsen. Først var

jeg forbeholden over for om

jeg kunne holde til det i længden,

og i løbet af det sidste

halve år af uddannelsen tænk-

te jeg også ‘hvad skal jeg med

det?’ om alt skrivebordsarbejdet.

Men det viste sig jo at være

rigtig godt, og i 2003 blev

jeg medejer her, og ellers var

jeg startet for mig selv,“ fortæller

Søren Lykkegaard.

Søren Lykkegaard leder i

dag en af OK Grøn Anlægs to

produktionsafdelinger. Han

har 60-70 mand under sig og

bruger det meste af sin arbejdstid

på salg, ledelse og

rådgivning. Og selv om han i

princippet kunne have varetaget

de samme funktioner med

en handelsuddannelse, så er

han ikke i tvivl om at hans

baggrund er den helt rigtige:

„Jeg er meget faglig i kraft

af min uddannelse. Det gør, at

jeg kan give langt bedre rådgivning.

Ole (direktør Ole

Kjærgaard, red.) er den eneste

her der ikke behøver at være

faglig,“ siger Søren Lykkegaard.

Til gengæld kan Ole

Kjærgaard ikke lade være med

at have fokus på fagligheden i

forhold til sine medarbejdere.

Og derfor er han glad for jordbrugsteknologuddannelsen:

„Jeg kunne måske godt have

skov- og landskabsingeniø-

FÅ DIG EN NY LAST...

L200 CLUB CAB 2.5 DI-D INVITE

FRA KR. 175.992 EKSKL. MOMS

Mitsubishi L200 2,5 DI-D Club Cab

Fra kr. 175.992 ekskl. moms

Et enkelt blik på L200 og du ved, at der er tale

om en Pick-up af en helt ny klasse. Det dynamiske

design er fulgt til dørs af ægte off-road

egenskaber.

Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. og metallak

rer i stedet. Men der er en kulturforskel.

De taler på en anden

måde. Her har vi en mere

jordnær kultur. Det gør en forskel

at en fyr har været fire år

undervejs som anlægsgartner

og måske endda som formand

derude. Studenterne kan ikke

sådan uden videre komme ud

og lede et projekt,“ siger han.

Ole Kjærgaard er både som

direktør og som brancheforeningsformand

med i den løbende

udvikling af uddannelserne

- også jordbrugsteknolog:

„Vi mødes med Thorleif

(Thorleif E. Madsen, studieleder

for jordbrugsteknologuddannelsen

på Selandias erhvervsakademi,

red.) om hvad

vi kunne forbedre. Og senest

har vi fundet frem til at gøre

noget mere ud af kommunikation,

strategi og ledelse. Men

vi skal altid huske at vi ikke laver

merværdi her på kontoret.

Den skabes derude,“ fortæller

direktøren. ❏

FORFATTER

Bernt Hertz Gothen er kommunikationschef

på Selandia, Center for Erhvervsrettet

uddannelse i Slagelse.

Hvem sidder der bag skærmen? Søren Lykkegaard har drevet sin faglige

uddannelse vidt. I 2003 blev han medejer af OK Grøn Anlæg.

Mitsubishi L200 2,5 DI-D Double Cab

Fra kr. 217.241 ekskl. moms

Motoren yder hele 136 hk, arbejdsevnen er i

top med en trækkraft på 2,7 ton og god plads

til en Europapalle. Trækker det?

Så kom ind og prøv eller se www.L200.dk

Alle har brug for lidt ekstra

GRØNT MILJØ 6/2008 65


Lektor Henrik Harders forskning skal medvirke til at skabe de bedste

byrum i Verden. (Foto: Jørgen True)

Anlægsgartnere vil bruge mindre benzin

De stigende oliepriser har ramt

anlægsgartnerne samtidig

med at kunderne stiller stigende

krav til om arbejdet udføres

miljømæssigt forsvarligt. Det

kan både medføre ændringer i

anlægsgartnervirksomhedernes

struktur og bilpark, specielt

i de virksomheder der arbejder

i et stort opland.

„Energipriserne betyder

utroligt meget for os, og det

gør ondt allerede i dag,“ siger

administrende direktør Jakob

Christensen, Skælskør Anlægsgartnere

til Børsen (17.6.08).

Problemet er ikke så meget

brændstoffet til maskinerne,

men transporten af folk og

grej til de mange og skiftende

arbejdspladser rundt på Sjælland

og øerne, oplyser han.

Meget klares ved omhyggelig

planlægning, så man f.eks.

er helt sikker på at en bil har

alt med før den skal ud på en

lang tur fra f.eks. Skælskør til

66

København. Men der er også

andre metoder. „Til foråret

flytter vi til Sorø og det vil

hjælpe noget. Vi søger også

mere energibesparende biler.

Og jeg kan godt forestille mig

at vi fremover vil ansætte flere

medarbejdere i lokalområderne.

Ligesom vi i dag har det i

vores afdelinger i Ølstykke og

Kalundborg for at være tættere

på kunderne,“ siger han.

Biler der bruger mindre

brændstof er bestemt en mulighed

- og bilerne kan også tit

være mindre end dem der tit

bruges, understreger Henrik

Ward Poulsen der er fagkonsulent

i brancheorganisationen

Danske Anlægsgartnere. „Tit

kører man rundt i ladvogne

der er alt for store i forhold til

behovet. Måske fordi det giver

status. Man bør overveje hvornår

en mindre bil med et lille

lad eller en trækkrog kan klare

opgaven,“ siger han.

Mere aktive byggeforskere

Build.aau er et nyt ‘center

uden mure’ som er dannet på

Aalborg Universitet - som efter

universitetsreformen også omfatter

Statens Byggeforskningsinstitut

i Hørsholm. Enheden

omfatter 300 forskere inden

for byggeri og fysisk planlægning

og er dermed den

største herhjemme på sit felt.

Både politikere og erhvervsliv

har store forventninger til

det nye forskningscenter,

fremgik det af åbningskonferencen

den 18. juni på universitetets

afdeling i København.

„Jeg har store forventninger

til at I vil markere jer både nationalt

og på den internationale

scene. Det er jer der skal

støbe kuglerne til et både billigere

og bedre byggeri,“ sagde

økonomi- og erhvervsminister

Bendt Bendtsen, ikke mindst

fordi byggeerhvervet mest består

af mindre firmaer uden

egen forskning.

Formand for Bygherreforeningen,

Lars Ole Hansen, kritiserede

byggeforskerne for at

være for passive i den offentlige

debat og for at udøve

selvcensur: „Vi forventer faktisk

at I siger noget. Også når

det ikke passer organisationerne

og fondene,“ sagde han.

Han mente at byggeforskerne

selv bør tage mere initiativ for

at få gang i ambitiøs forskning

i stedet for at vente på at diverse

udvalg og organer spiller

ud efter laveste fællesnævner.

Prorektor Hanne Kathrine

Krogstrup fra Aalborg Universitet

bemærkede at perspektivet

i fusionen i høj grad har

været at styrke den anvendelsesorienterede

forskning. „Vi

føler os forpligtede over for erhvervet

og over for det omgivende

samfund,“ sagde hun.

Blandt fagindlæggene var

Henrik Harder fra Institut for

Arkitektur og Design. Han formulerede

en ambition om at

forskningen skal medvirke til

at skabe verdens bedste byrum,

og viste hvordan man

med GPS-teknologi kan udforske

brugeradfærd i de grønne

områder. Og det kan faktisk

udnyttes i praksis, bekræftede

stadsgartner Kirsten Lund Andersen,

Aalborg Kommune.

Byggeforskningsinstituttets

konstituerede direktør og daglig

leder af Build.aau, Thorkild

Ærø: „Vi vil gerne fortsætte

dialogen i den kommende tid,

så vi har de bedst mulige chancer

for at ramme plet i forhold

til samfundets behov for ny,

forskningsbaseret viden om

det byggede miljø.“

Aktiviteten falder fra rekordniveau

Bygge- og anlægsaktiviteten

falder, men fra det højeste niveau

nogensinde, viser tidens

konjunkturanalyser. Det gælder

også den seneste fra Dansk

Byggeri (25.6.08). Ifølge den vil

produktionsværdien falde med

cirka 5% både i 2008 og i 2009

når man måler i forhold til

2007 der var det femte rekordår

i træk. Der er især tilbagegang

i nybyggeriet af boliger,

udtaler specialkonsulent Finn

28 år som FAKK-formand

28 år som formand klarer de færreste. Men

det har Niels Bach Nielsen gjort som formand

for Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte

(FAKK) hvor landsbygraverne

er organiseret. Han gik af på foreningens

delegeretmøde 10.-11. juni i Nyborg. Først

var han formand på halv tid ved siden af

graverjobbet ved Sdr. Omme Kirke, senere

på fuld tid. Foreningens sekretariat ligger

fortsat i Sdr. Omme på Solbakken 30. Ny

formand er Jørgen Højbjerg Andersen.

Bo Frandsen. I år vil beskæftigelsen

være som i 2006, men

den falder i 2008 og 2009.

Analysen støttes af Danmarks

Statistiks konjunkturbarometer

(30.6.08). Ifølge den forventer

bygge- og anlægsvirksomhederne

fald i omsætning og beskæftigelse.

Danmarks Statistik

har i august også fastslået at

der var 7400 færre i arbejde

ved byggeri og anlæg i andet

kvartal i 2008 end året før.

GRØNT MILJØ 6/2008


Honda – jordens bedste maskiner...

Honda har altid været kendt for sine velfungerende kvalitetsprodukter,

for sit fokus på miljøet og ikke mindst for

den fantastiske motorteknologi. Hondas maskiner er bare

utroligt driftsikre og starter altid.

Kvaliteter du også oplever med Hondas brede vifte af

plæneklippere og -traktorer, buskryddere, havefræsere,

generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og meget

mere. Lækre materialer, høj fi nish og naturligvis den

eftertragtede motorgang fra Hondas anerkendte 4-takt

motorer.

VÆLG EN ORIGINAL HONDA -

KVALITET DER ER VÆRD AT GÅ EFTER!

Gå ind på www.hondapower.dk og få meget mere at vide

om Hondas mange kvalitetsprodukter, som gør arbejdet til

en ren fornøjelse.

Kontakt os for nærmere oplysninger om produkter og

forhandlere.

TIMA PRODUCTS A/S

Tel. 36 34 25 50

www.tima.dk

GRØNT MILJØ 6/2008 67

importør:

13336 · www.bureaulist.dk

13391 · bureauLIST.dk


Den lavpraktiske idealist

Jan Gehl er internationalt anerkendt for sit arbejde for livet mellem husene. Men han

er ikke kunstnerisk orienteret. Og så hører man ikke hjemme på arkitektskolen.

Af Pernille Stensgaard

Arkitekten Jan Gehl har lige

fået San Francisco. Han

har allerede London og New

York og er ved at arbejde sig

rundt om Australien langs kysten

- Perth, Adelaide, Melbourne,

Sydney. Manden er 71

og på konstant overarbejde i

de af verdens storbyer der

pludselig vil være menneskelige.

Hans nødhjælpskontor for

beskidte, trafikerede og splittede

metropoler, Gehl Architects

- Urban Quality Consultants

- er vokset fra to til 40

ansatte på fem år. Siden han

holdt med at kritisere modernismens

fadæser verden over

og tilbød at løse byernes problemer

i stedet, har telefonen

kimet hos ham og partneren

Helle Søholt. Han er i stand til

at forklare borgmestre fra Japan

til Norge hvad der skal til

for at gøre deres byer levende,

sunde, attraktive og bæredygtige.

Så ringer den næste, og

Gehl pakker kufferten.

Ifølge en yngre dansk arkitekt,

der var til stede under et

Gehl-show i Sydney for kort tid

siden, blev han hyldet med

klapsalver og piften. Folk gik

rundt med deres blå adgangsarmbånd

presenting Jan Gehl,

og det alt sammen i mærkbar

kontrast til den dag i begyndelsen

af 1990’erne hvor den

unge arkitekt kom lidt for sent

til en Jan Gehl-forelæsning på

arkitektskolen i Århus, trådte

ind ad døren til det store auditorium

og opdagede at kun

fem studerende udgjorde publikum.

Så lidt hot var Gehl der

ikke lod sig gå på af det, men

gav en blændende forelæsning

i et enkelt forståeligt

sprog om sit livs emne: hvad

der konkret skal til for at mennesker

trives i byer.

På det tidspunkt forgudede

unge radikale arkitekter Daniel

Libeskind og hans sindsygt

komplicerede tekster. Jo mere

komplicerede desto bedre. Jan

Gehl kom anstigende med

praktisk fornuft. Meget usexet.

68

Gehl har aldrig været populær

blandt arkitekter i sit eget

hjemland. Hans arbejde bliver i

nogle fagkredse ret konsekvent

nedskrevet til bare at

handle om at man skal huske

at stille bænken i solen. At det

ikke er så nemt endda, illustreres

pædagogisk i Ørestad som

ifølge Gehl er et katalog over

alt det man ikke skal gøre.

Faglig landflygtighed

I 1970’erne var han i faglig

landflygtighed, der var ikke

nok at lave for ham på det ekstremt

marxistiske institut for

byplanlægning i København.

Tiden krævede fagkritisk forskning,

men hans var empirisk,

baseret på observationer og

helt, helt forkert. Så han rejste

rundt som gæsteprofessor til

en række (tyve!) udenlandske

universiteter i byer der i dag

benytter ham som forvandlingsmester

fordi de er blevet

trætte af sig selv.

Med sig har han den seneste

udgave af sin bog Livet mellem

husene (1971) som er det fundament

hans karriere hviler

på. Den er med alle vegne og

er med tiden oversat til 17

sprog. Fast pensum på adskilli-

ge arkitektskoler hvilket betyder

at koryfæer som Richard

rogers og Daniel Libeskind også

har læst Gehl som små. I Kina

er de i gang med 5. oplag.

Men noget af den gamle indenlandske

kritik hænger ved.

Den mand der i maj blev udnævnt

til æresmedlem af det

amerikanske arkitektforbund,

hvor han er i selskab med

blandt andre Jørn Utzon og

Henning Larsen, er i fagbladet

Arkitekten kaldt en miskendt

proget i sin egen hjemby.

„Der har hele vejen igennem

været en skepsis blandt arkitekterne

over for Jan Gehls

‘miljøsnedkeri’ som det hånligt

er blevet kaldt. Måske har

standen anset det for en

kunstnerisk begrænsning at

nybyggeri tager hensyn til

udelivet,“ skrev redaktør Kim

Dirckinck-Holmfeld på lederplads

for to år siden, da Jan

Gehl havde fået en slags oprejsning.

Som 67-årig blev han

i 2003 professor fordi Realdania

lagde kassen (14 millioner)

på arkitektskolen i København

og bad rektor sætte ham til at

lede det ny Center for Byforskning.

Så længe det varede.

Da Jan Gehl blev 70 og gik

Fra den nye Ørestad som ifølge Gehl er et katalog over alt det man ikke skal gøre.

af i 2006, faldt centret fra hinanden

med et brag. Realdania

trak sit tilsagn om 12,5 millioner

kroner for den næste periode

tilbage, og der blev helt

stille om centret. Men den

ubehagelige historie har ingen

af de involverede lyst til at

grave op igen. Den vender vi

tilbage til.

Småborgerligt lapperi

Historien begynder med en

ung arkitekt der går ud fra

Kunstakademiets Arkitektskole

i 1960 som modernist. Hvad ellers?

Han var parat til at bygge

fritstående højhuse på store

grønne plæner som alle de andre.

Så blev han gift med en

psykolog der undrede sig og

spurgte: „Hvorfor er I arkitekter

ikke interesserede i mennesker?“

Kort efter rejste de sammen

til Italien i et halvt år og studerede

pladser og torve. De så

hvordan folk samledes og talte

sammen bestemte steder og

skrev om det i Arkitekten da

de kom hjem. Den store professor

i have- og landskabskunst

Sven-Ingvar Andersson

læste det og bad i 1966 Jan

Gehl komme ind på arkitekt-

GRØNT MILJØ 6/2008


Byrummet byder på både sol og læ. Det trækker folk til, også selv om det kun er den 25. marts. Fra Højbro Plads, København.

skolen og forske i mennesker i

byer. I 1971 udkom Livet mellem

husene, og Ingrid Gehl

skrev Bo-miljø for Statens Byggeforskningsinstitut.

Hans

solgte 10.000 med det samme,

hendes 20.000. De ramte lige

ned i et oprør mod modernismen

- forstået som bilernes totale

dominans og den særlige

planlægning der elsker regelrette

giga-bebyggelser med

boliger for sig, trafik for sig og

arbejdspladser for sig. En dødssejler

hvis man vil have liv mellem

husene, og det vil alle nu

fyrre år senere - politikere,

planlæggere, arkitekter.

„Bogen blev smukt modtaget

i samfundet, men ikke på

arkitektskolen hvor marxisterne

ikke syntes om den slags

småborgerlige lappeløsninger.

Den sublime tankegang var at

når man gør tilværelsen lidt

bedre for folk, kommer der jo

ingen revolution,“ siger Jan

Gehl der betegner sin gang på

skolen især i 1970’erne som

‘relativt hård’. Skolen blev

dengang et sted hvor man

nærmest studerede politisk

økonomi, og der stod han med

sin forskning i sanser og leg,

sol og skygge og menneskelige

værdier. Betydningen af noget

så banelt som læ. Mens de

myrdede hinanden i forskellige

stammekrige på skolen, opdagede

han at andre landes arkitektskoler

var ellevilde med de

danske humanistiske tanker og

afslappede, gående og cyklende

storbyer. Det er de stadig.

„Folk er optaget af at vi er

danske og kommer fra København

som har et tårnhøjt ry for

mindre biltrafik end nogen anden

by i den vestlige verden.

Nogle tror jeg har været meget

aktiv i København, det har

jeg ikke, men politikerne har

har brugt vores data om byliv

samlet sammen over 40 år. De

kunne påvise effekterne af deres

egne beslutninger, og så

fortsatte de i samme spor med

færre biler, flere gågader, bilfrie

torve og pladser og cykelstier.

Universitetet samarbejdede

med en by. Det kan jeg

godt lide.“

Langt væk fra kunsten

I nogle danske arkitekters øjne

er Jan Gehls lavpraktiske forsøg

på at finde ud af hvordan

tingene fungerer ikke velset

fordi han befinder sig for langt

væk fra kunsten. Landets to

arkitektskoler er kunstskoler

hvor man betragter de studerende

som kommende kunstnere.

Jan Gehl beskæftiger sig

ikke med lækre rum og smukke

bygninger, men med livet

mellem husene. Den er svær at

sluge for en designprofession

der dybest set lever af at sælge

håndfaste produkter. Da han

bleb professor fik mange af de

kunst- og designorienterede

arkitekter ondt, for det var for

let at tage til Barcelona og

tage nogle flotte billeder af

pladser i solskin som de mumlede

til hinanden.

„Hans verden er lidt enkel.

Han har ikke et kunstnerisk

sind, og nogle af hans pointer

er så banele at man dårligt kan

kalde det viden. Derfor har

skolerne ikke været begejstrede

for ham,“ siger en arkitekt i

spidsen for en stor succesrig

tegnestue. „På den anden side

har ingen forstået en skid,

uanset hvor enkelt budskabet

er blevet forklaret i årevis. Det

kan man se i Ørestad.“

Eller som arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld,

redaktør for

fagbladet Arkitekten fra 1983

til 2007 formulerer det: „Moderne

arkitektur er i sin glitrende

perfektion ofte afstødende

og uinviterende, der ofte

med store blanke glasfacader

efterlader sig områder

hvor man føler sig overvåget.

Hvordan det er lykkedes for arkitekterne

at se stort på den

nu gammelkendte viden er

temmelig gådefuldt, ikke

mindst fordi Jan Gehl for

længst er blevet anerkendt

verden over.“

Lader andre formgive

Arkitekterne finder hans forskning

i f.eks. flowet på Strøget

statistisk og teknisk hvorfor

det ikke hører hjemme på en

arkitektskole. Gehl tæller og

laver diagrammer, men han

bevæger sig ikke op i næste

lag - den kunstneriske syntese,

løfter det ikke op og giver det

ikke et udtryk. Det lader han

andre om.

Arkitekt og adjungeret professor

Stig L. Andersson kan

ikke se at det skulle være et

problem: „Jan Gehls arbejde

har jo ikke en form. Jeg synes i

høj grad det hører hjemme på

en arkitektskole fordi det er

forudsætningen for form. Der

skal være nogle der stiller

spørgsmål og fortæller os hvad

det er vi skal løse. Han taler ikke

som en arkitekt når han taler

om byrum, men om følelser

og sanser. Hvor arkitekter

kredser om proportioner, detaljer,

facader og overgange,

interesserer han sig for psykologi.

Hvor står mennesker i

byen? De står i solen! Konklusion:

Der skal være lys! Han er

idealist, og hans formål er at

gøre det bedre. Han refererer

ikke til andre værker, men undersøger

stederne selv og har

en enorm viden om hvad der

skal til,“ siger Stig L. Andersson,

manden bag en lang række

prisbelønnede pladser, parker

og mødesteder.

„Gehl prøver ikke selv at være

den der former selve byrummet,

han lægger bare programmet.

Som en af de første

fokuserede han trods mod-

GRØNT MILJØ 6/2008 69


stand på byrummet og lagde

fundamentet for os andre. Der

var slet ikke noget vokabularium,

og det var op ad bakke i

mange år.“

En del af kritikken mod Jan

Gehl er indirekte fordi den hviler

på hans elever. Den almindelige

stemning på skolen var

at niveauet var for lavt på hans

afdeling for bybygning som

han havde i 23 år. At eleverne

sad og nørklede længe uden

at komme særligt langt. At

den udviklede sig til en hyggeog

omsorgsafdeling for dem

der ikke kunne klare mosten,

og hvor der ikke blev stillet

krav. Og Gehl giver kritikerne

fuldkommen ret.

„Vi havde ry for at vær en

afdeling der ikke slagtede folk,

og derfor kom der både elever

og lærere som flygtninge fra

alle mulige afdelinger. Sådan

en gruppe er der altid på et

universitet, og de holdt meget

af at være hos os - sammen

med gruppen af dygtige, engagerede

studerende.“

Strid om fokus

Efter 23 år på afdeling for bybygning

blev Gehl professor

ved Fonden Realdanias mellemkomst.

„Det var eddermanme

på tide,“ siger en byforsker

og medlem af den faglige følgegruppe

der blev tilknyttet

det helt nye Center for Byrumsforskning.

Den velhavende

fond ønskede at styrke og

fastholde den gehlske tradition

for brugbar forskning og

aktiv formidling, så den stod

stærkt den dag tre år senere

hvor han skulle gå af.

I dagene omkring Gehls 70

års fødselsdagsreception den

17. september fremsatte ledelsen

på skolen drastiske krav

om ændringer. Striden gik på

to ting: Hvad skulle centret lave

efter Jan Gehl, og hvem

skulle lede det?

En enstemmig faglig følgegruppe

havde ellers for længst

peget på en ny leder og en

række interessante nye opgaver.

En evalueringsrapport

havde tilmed i maj sagt god

for centret og for planerne

hvorefter Fonden Realdania

lovede at give 12,5 millioner

kroner til de næste tre år. Fonden

ønskede at fastholde

Gehls type forskning og hans

humanistiske vinkel på byudvikling.

„At det ikke kun hand-

70

‘Livet mellem husene’ er udgivet i

fire udgaver siden 1971, først som

en udpræget dabatbog, senere

med flere forskningsresultater og

anvisninger. Siden herover er fra

1996-udgaven - om kanteffekter.

ler om æstetik, men hvordan

man lever og mødes i byen,“

siger direktør Hans Peter

Svendler fra Realdania. „Behovet

i hele verden går i den retning.“

Alligevel opstod striden da

institutleder Peder Duelund

Mortensen erklærede sig uenig

i valget af den nye leder

og i selve centrets indhold.

Han ønskede en mere kunstne-

risk og designorienteret retning.

Med Jan Gehl ude af

bygningen kunne slagsmålet

om arven gå i gang. Det viste

sig at konflikten og tonen var

så hård, at alle fire centrale

Realdania-finansierede medarbejdere

sagde op i protest

hvorefter Realdania trak sit tilsagn

om 12,5 millioner tilbage.

Tillidsmanden skrev i et brev

til alle medarbejdere på skolen

at det var ‘en rigtig skidt udgang’

som kun kunne finde

sted hvis man har en ledelse

der ikke kan finde ud af at løse

konflikter eller ændre signaler.

Han tog også stilling til de

mange historier og rygter der

gik om konflikten og slog fast

at problemerne „ikke skyldes

evalueringsrapporten, ikke

forskningsopgavernes fokus

og heller ikke selve arbejdsopgaven,“

men at skolens ledelse

ønskede et andet fokus for

forskningen.

Alt var på plads til en fortsættelse

der ikke kom. Man

kan også sige at kunsten vandt

over det folkelige. Eller som direktør

Hans Peter Svendler fra

Realdania beskriver centret

som det er i dag med ny ledel-

se og nye medarbejdere: “Det

er blevet mere arkitektet.“

Mere kunstnerisk

En kilde tæt på forløbet siger

at Gehl dengang var chokeret,

vred og skuffet over at det han

havde bygget op gennem flere

årtier, blev smidt ud i samme

øjeblik han gik ud af døren. I

dag har Gehl ikke lyst til at

kommentere sagen på anden

måde end at sige at et slags

akademisk kup fandt sted.

Heller ikke institutlederen

Peder Duelund Mortensen vil

ind i den polemik nu, men siger

at „det her egentligt ikke

har noget med Jan Gehl at gøre,

men indirekte fordi han

selvfølgelig havde nogle drømme

om hvordan det skulle fortsætte.“

Duelund siger om forskellen

på det gamle og nye

center at det nuværende er

mere teoretisk, akademisk og

arkitektonisk orienteret: „Det

her er en arkitektskole.“

Der er blevet meget stille om

Center for Byrumsforskning

som ikke længere optræder

markant, hverken på skolen eller

i omgivelserne. Den nye leder

Jonna Majgaard Krarup

dukker ikke op i en eneste artikel

i databasen Infomedia i

hendes periode. I Gehls tid

2003-06 er der 50 hits. Fra tiden

bagefter kun fire.

Gehl spiste videre

Nu afdøde professor Sven-Ingvar

Andersson lærte Jan Gehl

en overlevelsesfabel: Hvis man

kaster vand på en flok gæs, vil

der ske to ting. Nogle gæs

skræpper op, andre spiser videre.

Efter et stykke tid kan

man se at de der skræpper op

er blevet tynde, mens de andre

er blevet fede. „Så når nogle

angriber din faglige praksis, så

spis videre,“ sagde Andersson,

hvilket Gehl gjorde.

Og han blev ganske rigtigt

fed. I 1993 modtog han verdens

største byplanpris ‘The

Patrick Abercrombie Prize der

uddeles hvert tredje år af det

internationale arkitektforbund.

Hans bog er en klassiker,

han arbejder mere end nogensinde,

og Realdania-millionerne

fulgte Gehl og de gamle

medarbejdere ud af huset. ❏

Pernille Stensgaard er journalist på

Weekendavisen. Hun har desuden

skrevet flere bøger om arkitektur og

kunst. Artiklen blev første gang bragt

i Weekendavisen 6. juni 2008.

GRØNT MILJØ 6/2008


Sms-besked når varer kan afhentes

SMS er blevet en del af det moderne kommunikationssamfund.

De små nemme tekstbeskeder bruges også erhvervsmæssigt

- de forstyrrer mindre end et telefonopkald

som også kan forstyrres af maskinstøj. Bl.a. tilbyder Stark en

sms-service. Når man har bestilt en vare kan man få en sms

når varen at klar til at blive hentet. Og hvis Stark skal leverer

byggevarerne, kan man modtage en sms før leveringen så

man ikke skal stå og vente unødigt. www.stark.dk.

Elektrisk højderegulering

og flip-up.

Du trykker bare

på en knap.

Importør:

Eldrevet kædesav på

stang fra Pellenc

Pellenc Selion er en eldrevet kædesav

på stang beregnet til beskæring. Det

drives af et litium-batteri der bæres

på ryggen. Det lette, afbalancerede

værktøj forebygger slid- og belastningsskader,

høreværn er unødvendig

og der er ingen udstødning. Selion

fås i længder fra 1,3 til 3,0 meter,

de længste med teleskop. Der er to

batterimodeller: 300 watt på 3,2 kg

og 600 watt på 5,4 kg. Værktøjet forhandles

af Lotico AB, www.lotico.se.

Færdigt arbejde i én arbejdsgang...

• Den eneste ægte Z-turn frontmonteret

klipper på markedet

• Den eneste med helårs tilbehørsprogram

• Robust og enkel med lave

driftsomkostninger i mange år - med garanti

Tilbudet gælder i hele landet

- Ring og få anvist en forhandler i dit område

Oelle Minidumpere

Terrængående minidumpere

der klarer det hårde arbejde

Ring til salgskonsulent Julius Bjerg på

mobil 40 33 26 61.

Han er kommet i sommerhumør og sælger

minidumperne til favorable priser.

Derudover anviser han også nærmeste forhandler

Brdr. Holst Sørensen A/S

Obbekærvej 105-107 6760 Ribe

Tlf. 76 88 44 00 www.bhsribe.dk

• Anskaffelsespris

• Vedligeholdelse

• Førerkomfort

• Kapacitet

= den laveste pris

pr. m2 slået græs

Slår enhver - Prøv gratis

en Grasshopper og

bliv overbevist

Lyngager 5-11,

2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611

www.hafog.dk

Hvis du ikke vil have en front-monteret kan du vælge en midt-monteret

GRØNT MILJØ 6/2008 71


Mere vrøvl med rotter

Kun en kombination af gode kloakrør og

rottespærrer ser ud til at dæmpe deres antal

Danmark har fået mere besvær

med rotter der lever i

kloakken. Og problemet løses

ikke kun med nye kloakker.

Der skal tilsyneladende også

rottespærrer til.

Ifølge By- og Landskabsstyrelsens

nye rapport ‘Kommunal

rottebekæmpelse - tal og

tendenser’ er rotteanmeldelserne

steget 61% fra 2006 til

2007. Fra 90.000 til 145.000.

Kommunestatistikken - baseret

på grænserne før strukturreformen

- viser at 32 kommuner

har fået mere end en fordobling

af rotteplagen i perioden.

Indsatsen svinger fra 1,55 til

53,32 kr. pr. indbygger.

Bag rapporten står rottekonsulent

i By- og Landskabsstyrelsen

Peter Weile. Han begrunder

stigningen med at både offentlige

og private kloakker

trænger til renovering. Det

kan passe med at rotteplagen

især er steget inden i byerne.

Dertil kommer at rottebekæm-

KALENDER

72

KURSER & KONFERENCER

AUGUST

Helhedsplaner og fremtidssikring.

Århus 24-25/8. DB.

Invasive arter og klimaændringer

i Danmark. København 26/8.

SL.

SEPTEMBER

Byggeriets hverdagsjura. Ballerup

1-2/9. Middelfart 6-7/10. BC.

Åben Land Konferencen 2008 -

nye samarbejder og værktøjer.

Gjern 1-2/9. SL, DB mv.

Bytræarboretet. Hørsholm 2/9. SL.

Brandt-anlæg, Helsingør. 7/9. HS.

Danske Parkdage. Natur og kultur

i Danmark og internationalt. Helsingør

8-10/9. SL, KPN.

Lokalplankvalitet og bykvalitet.

Sønderborg, 15-17/9. DB.

One small step. 3. nordiske bæredygtighedskonference.

Odense

15-17/9. www.odense.dk.

Tilgængelighedsrevision.

Odense 30/9-2/10. VEU.

Din

totalleverandør

pelsen er aftaget fordi bevillingerne

ikke har fulgt lønudviklingen

i de private firmaer der

udfører bekæmpelsen. Det

kan også spille en rolle at milde

vintre og øget nedbør har

oversvømmet kloakker og

trængt rotterne op i stik og

ledninger. Også naturlige

cyklusser kan påvirke billedet.

Derfor kan vi få et særligt stort

rotteår i 2008-09.

Peter Weile peger på at renovering

af kloakken ofte er

den bedste og mest holdbare

løsning når rotteplagen skal

dæmpes. Så kan rotterne ikke

finde tørre reddepladser.

Det er dog ikke nok - når

man ved at rotter kan gnave

gennem både beton- og

plastrør, nye som gamle. Der

er heller ikke håndfast dokumentation

for at nye kloakrør

dæmper rotteplagen. By- og

Landskabstyrelsen henviser til

Teknologisk Institut som henviser

til Dansk Vand- og Spilde-

Vurdering af virkninger på miljøet

(VVM). Vejle 30/9-1/10. VEU.

Naturen - en dynamo i den

kommunale udvikling. Vejle 30/

9. KL, Miljøministeriet m.fl.

OKTOBER

Bips beskrivelsesværktøj. Middelfart

1/10. BC.

Byer i balance. 58. danske byplanmøde.

Helsingør 2-3/10. DB.

Byggeriets hverdagsjura. Middelfart

6-7/10. BC.

Bytræseminar 2008. Klimaforandringer

og byens træer. København

9/10. SL og DTF.

Landdistriktudvikling. Kolding 9/

10. SL.

Udformning af gader og pladser

i byer. Odense 22-23/10. VEU.

Den nye kommuneplan og

landskabet. Skanderborg 27-28/

10 DB.

NOVEMBER

Den Grønne Tænketank. Vejle 6/

11. SL, DAG.

Rense- og inspektionsbrønd (TJbrønd)

med rottespærre. Fra Barslund

(2006).

vandsforening. „Det er ikke

noget jeg har dokumentation

på. Men det virker som en logisk

sammenhæng,“ siger Ulrik

Hindsberger, chef på Rørcentret

på Teknologisk Institut.

Flere kommuners erfaringer

viser da også at der hurtigt opstår

rottebestande i nye bydele.

Hvis gode nye rør skulle holde

rotter væk, så ville nyt byggeri

i Ørestaden ikke have problemer

med rotter, oplyser miljøinspektør

i Københavns

Kommune Kim Maimann til

Byggeteknik.

At en kombination af nye

3D-arbejdsmetode i terræn. København.

7/11 + flg. 3 fredage. SL.

Bilen og byen. Byplanhistorisk seminar.

København 14/11. DB.

Monsterregn og hedebølger -

tag klimaudfordringen op med

byens grønne områder. København

25/11. SL, DB og Danva.

JANUAR

Skov & Landskabskonferencen

2009. Odense 28/1. SL.

ANDRE KURSER

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser ud i

det grønne’. flemming@3f.dk.

Diplom i Parkvirksomhed: Se

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.

rør og rottespærrer kan virke,

har man bl.a. oplevet i Skive.

Her skal en boligejer renovere

rørene på sin ejendom hvis der

konstateres rotter. „Samtidig

laver vi en rottesikring i hovedledningen,“

oplyser Jørgen

Rasmussen, sektionsleder Skive

Kommune. Siden denne

praksis blev indført har der været

et fald i rotteanmeldelse.

Rapporten ‘Undersøgelse af

effekt af rottespærrer i Bornholms

Regionskommune’ fra

2006 konkluderede at rottespærrer

kan holde rotter væk.

Det gælder både rottespærrer

ved de enkelte ejendomme og

de spærrer hvortil der er tilknyttet

et større spildevandsopland.

Rapporten blev udført

for Bornholms Regionskommune

og Peter Weile. sh

KILDER

Barslund Skadedyrkontrol (2006): Undersøgelse

af effekt af rottespærre i

Bornholms Regionskommune.

By- og Landskabsstyrelsen (2008):

Kommunal rottebekæmpelse - tal og

tendenser. Meddelelse fra By- og

Landskabsstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse

nr. 28.

By- og Landskabsstyrelsen (2008):

Nyhedsbrev nr. 3. www.blst.dk.

Rasmussen, Lene (2008): Vildledning

om rottebekæmpelse. Byggeteknik

1.8.08.

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danskekirkegaarde.dk. T 4586 0584

HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C.

KL Kommunernes Landsforening. www.kl.dk. T 3370 3370.

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.

www.scantruck.dk

Teleskoplæssere, personlifte, entreprenørmateriel, sorteringsanlæg m.m.

Jylland: +45 96 147 147 Sjælland: +45 70 127 127

Master i landdistriktsudvikling

og landskabsforvaltning. Se

www.landmaster.dk.

UDSTILLINGER

Limfjordslandet, Kirkegårdsmesse.

Mors 1/9 08. www.fakkthisted.dk.

GaLaBau. Nürnberg 17-20/9 08.

www.galabau.info-web.de.

Agromek. Herning 25-29/11 08.

www.agromek.dk.

E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne,Entreprenørsektionen.

Have & Landskab. Slagelse 26-28/

8 2009. www.HL5.dk. Arr: DAG,

SL, Dansk Planteskoleejerforening,

Maskinleverandørerne.

GRØNT MILJØ 6/2008


Fra Regents Park i London.

Grøntsager på vej i Regent’s Parks bede

Grøntsager kan også være en

del af parkens tilbud som kan

inspirere den moderne bybo.

Den kan man se i amerikanske

parker - og overvejes nu også i

Regent’s Park i London. Ifølge

parkdirektør i de kongelige

haver Colin Buttery har parkerne

også en anvisende rolle

over for brugerne. „Vi vil utrolig

gerne støtte den idé at folk

dyrker deres egne grøntsager

gennem mindre demonstrationsområder,“

siger han til avisen

Guardian (Politiken 20.7.

08). Han nævner Grant Park i

Chicago som inspirationskilde.

„De havde nogle ganske almindelige

bede som var blevet

ændret til grøntsagsbede, men

som stadig tog sig meget attraktive

ud rent fysisk.“ I sommer

har man i en anden af

Londons parker, St. James Park

arrangeret udstillingen ‘Dig for

Victory’ sammen med Churchhillmuseet.

Den viser den

hjemmedyrkning der fandt

sted i byerne under anden verdenskrig

og promoverer for at

oprette nye nyttehaver hvor

der er plads til dem. sh


GRØNT MILJØ 6/2008 73


Huset og haven i skoven

Museet Ordrupgaard har en dejlig have, men en ny tilbygning har efterladt nogle

landskabsmæssige problemer som på grund af pengemangel kun kan løses langsomt.

Af Jette Møller Nielsen

Ved Vilvordevej i udkanten

af Ordrup i det nordlige

København ligger, diskret

gemt bag høje bøgetræer, Ordrupgaard

med sin fine samling

af franske og danske malerier

fra 1800-tallet og begyndelsen

af 1900-tallet. Der har

den ligget i nu 90 år som et eksempel

på god borgerlig bygge-

og havestil fra årene omkring

1. verdenskrig.

Ordrupgaard og dens park

ligner i nogen grad sig selv fra

den tid da kunstsamler og

forsikringsdirektør Wilhelm

Hansen og hans kone Henny

kunne tage deres nye landsted

i brug. Men der er også sket

store forandringer med stedet

i tidens løb, især efter at staten

overtog ejendommen og samlingen

i begyndelsen af

1950’erne og senest i forbindelse

med bestræbelserne på

at få kunstmuseet Ordrupgaard

gjort stort nok.

74

Den ny tilbygning fra 2005

har medført betydelige ændringer

af en del af udearealerne,

specielt i den gamle

frugthave. Arealerne omkring

tilbygningen har endnu ikke

fundet deres endelige form,

og det er p.t. uklart hvordan

den endelige udformning bliver.

Og hvornår den kan laves:

Ligesom andre offentlige museer

svømmer Ordrupgaard

ikke ligefrem i penge.

Indlemmelsen af arkitekten

Finn Juhls hus og have - der

deler hæk med Ordrupgaard -

har ikke gjort det nemmere at

få udearealerne til at hænge

godt sammen. Fornuftigvis har

man valgt at lade arkitektens

ejendommen ligge som en

selvstændig enklave, blot med

en åbning i hækken som forbindelsesled.

Kommer man til Ordrupgaard

en solrig dag i sommerhalvåret,

kan man stadig blive

Den nye tilbygning af Zaha Hadid præsenterer sig elegant set gennem egeskoven.

fortryllet af områdets charmerende

blanding af bøge- og

egeskov, italiensk parterrehave

og engelsk landskabshave. Og

man er velkommen til at slå sig

ned i dagtimerne, også med

madkurv.

Lysningen i skoven

Wilhelm Hansen satte alle sejl

til da han i 1916-18 fik bygget

sit ny landsted i udkanten af

Ordrup Krat. På den kuperede

grund lå tidligere ejendommen

Skovhuset med en tilhørende,

efterhånden meget tilgroet

have i engelsk landskabelig

stil og et højt udviklet

blomstergartneri med mange

væksthuse.

Med Wilhelm Hansens køb

af ejendommen blev det gamle

hus revet ned og arkitekten

Gotfred Tvede engageret til at

bygge den nye store trefløjede

villa i klassicistisk stil med vinterhave

og eget kunstgalleri til

ejerens voksende samling af

især franske impressionister.

Wilhelm og Henny Hansen

kunne tage den ny villa med

tilhørende portner-, gartnerog

chaufførboliger, vognport

og stald, brændeskur og lysthus

i brug i efteråret 1918.

Ægteparret havde også fået

omlagt haven godt og grundigt,

og nok især Henny Hansen

synes at have lagt stor

vægt på at sammenbinde hus

og have. Huset blev således

opført med træespalierer på

alle sider til grønne vækster

(vedbend, roser og vin) og

med en stor bred terrasse, indrammet

af en buksbomhæk,

langs hele sydsiden.

For havens omlægning stod

anlægsgartner V. Fabricius

Hansen - der i 1902 var med til

at grundlægge forløberen for

Danske Anlægsgartnere og

som i 1907 blev Københavns

første stadsgartner. Der blev

ryddet kraftigt op i den tilgroede

have, flyttet meget jord

og plantet meget nyt. Men

præget af ‘huset i skoven’ blev

bevaret. For at komme frem til

villaen skulle man gennem en

lille bøgeskov. I en lysning i

skoven lå villaen så dér omkranset

af haven. Sådan er det

i princippet den dag i dag.

Mange elementer

Den nye have kom til at rumme

flere forskellige elementer:

■ Mod nord bøgeskoven. En

stor del af denne skov er fredskov.

Det indebærer at den

skal forblive skov og kun må

udtyndes for at sikre træernes

kvalitet og sundhed.

■ Mod vest en rosenhave i italiensk

parterrestil med klippede

buksbom- og takshække og

ægteparrets monogram i buksbom.

I midteraksen nærmest

huset blev plantet et pagodetræ.

Rosenhaven blev tegnet

af havearkitekten Erik Erstad-

Jørgensen. Midt i haven stod

tidligere billedhugger Jean

GRØNT MILJØ 6/2008


Den klassicistiske villa set fra landskabshaven. Foran den espalierede bygning er en terrasse i hele husets længde indrammet af buksbom.

I baggrunden til venstre det store karaktergivende pagodetræ (Sophora japonica) og til højre en magnolia.

1

2

ORDRUPGÅRD FRA LUFTEN

Udsnittet er cirka 400 x 300

meter. Ordrupsgårds grund er

cirka 5 ha. Foto: Kortal.

5

3

6

8

4

9

7

8

1. Vilvordevej, adgang

2. Bøgeskoven

3. Gamle villa

4. Nye tilbygning

5. Rosenhaven

6. Landskabshaven

7. Engen

8. Gamle frugthave

9. Finn Juhls hus og have

Gauguins fontæne ‘Havmand

og havfrue’. Den blev siden af

bevaringsgrunde flyttet indendørs

og erstattet af en stenskulptur

af billedhuggeren Eva

Sørensen.

■ Mod syd en landskabshave i

engelsk stil. En lang plæne

skrånende ned fra den brede

terrasse blev afgrænset af to

langsgående stier. Fra terrassen

var der udsigt gennem

hele haven ned til et ‘bagtæppe’

af mere eller mindre sjældne

træer. På plænen plantedes

enkelte fritstående træer, bl.a.

en blodbøg.

På den tid da haven blev anlagt,

var mange store haveejere

optaget af de mange nye

eksotiske træer der i de år blev

hjembragt fra fjerne egne.

Folk med midler og plads til

det plantede gerne de nye eksotiske

vækster, og familien

Hansen på Ordrupgaard var ingen

undtagelse. Derfor blev

der ud for plænens øst- og sydside

plantet bl.a. ægte kastanje,

vingevalnød, trompetkrone,

flere slags japansk løn, duetræ

og mahogni foruden en gruppe

stedsegrønne træer, bl.a.

fyr og taks. Haven rummede

også bede i forskellig størrelse

med pæon, asters, levkøj, rid-

derspore, valmue og diverse

udplantningsplanter.

„Et af principperne for denne

del af haven var at det meste

af den skulle kunne ses fra

huset. Men hele haven måtte

ikke kunne ses på én gang.

Træer og buske på siderne af

plænen tjente derfor både til

at adskille de forskellige elementer

på grunden og til at

give nye kig så der opstod en

illusion om uendelighed,“ siger

landskabsarkitekt Lone

van Deurs der har været konsulent

for Ordrupgaard i en årrække.

■ Bagest på den sydlige del af

grunden lå et lavere beliggende

tredie haverum, adskilt fra

den øvre have af et stengærde

beplantet med stauder. Her lå

en aflang sø med en lille ø i

midten, og her var der store

rododendroner, bregner mm.

Allerbagest på grunden lå en

lille mose.

■ Mod øst blev anlagt en stor

køkken-, frugt- og driverihave,

som optog 1 hektar af det

samlede areal på 5 hektar. Til

denne del af haven hørte

væksthus, formeringshus,

frugttræer, nøddegang og

bede med afskæringsblomster.

Wilhelm Hansen døde i

GRØNT MILJØ 6/2008 75


Den italienske parterrehave med roser og klippede buksbom- og takshække. Midt i haven står billedhugger Eva Sørensens stenskulptur.

1936, Henny Hansen i 1951. De

havde testamenteret bygninger,

malerisamling og park til

staten mod at det hele blev offentligt

tilgængeligt. I 1953

åbnede kunstmuseet Ordrupgaard

der i dag hører under

Kulturministeriet.

Økonomihaven nedlagt

Ved statens overtagelse var haven

ret forfalden, og den blev i

1958 restaureret af kgl. haveinspektør

Alfred Carlsen. Forinden

havde Ordrupgaards første

direktør, Leo Swane, dog

ifølge en samtidig artikel i Politiken

indskrænket økonomihaven

og fået plantet den

lund af egetræer som stadig

står øst for landskabshaven.

Haven blev for alvor restaureret

under Leo Swanes efterfølger

Håvard Rostrup. For at

spare penge og arbejdskraft

blev gange og busketter nedlagt,

og der blev etableret store

sammenhængende græsflader

som nemt kunne slås

med motorplæneklipper.

Økonomihaven som sådan

blev nedlagt, også for at spare

76

vedligeholdelse. De største

frugttræer og enkelte drivhuse,

nøddegangen og enkelte

store træer blev dog bevaret.

Under frugttræerne blev der

sået græs. Rosenhaven blev rekonstrueret

på grundlag af Erstad-Jørgensens

tegninger.

Om det var ved denne lejlighed

søen bag i haven blev

drænet, de små damme i haven

fjernet og en lille hækkranset

spejldam af uvis alder

tørlagt, melder historien ikke

noget om. Under alle omstændigheder

er søen nu blevet til

eng, og der er ikke flere anlæg

med vand i haven. Hvornår

blomsterbedene forsvandt, er

også uklart.

Håvard Rostrup og hans efterfølger

fra 1978, Hanne Finsen,

udvidede Ordrupgaards

udstillingsareal og publikumsfaciliteter.

Under Hanne Finsen

blev der også udarbejdet planer

for en ny udstillingssal på

østsiden af villa og vinterhave,

i udkanten af den gamle frugthave.

Kulturministeriet bevilgede

i 1994 11 mio. kr. til byggeriet.

Men da det viste sig at

projektet ville koste det dobbelte,

blev det sat i bero.

Den ny tilbygning ...

Siden 1995 har direktøren heddet

Anne-Birgitte Fonsmark.

Hun arbejdede videre med planerne

om at udvide Ordrupgaard,

og i 2001 udskrev Kulturministeriet

en konkurrence

om en ny tilbygning til museet.

Den blev vundet af den irakiske

arkitekt Zaha Hadid. Tilbygningen

til godt 49 mio. kr.

stod færdig i sommeren 2005

og fordoblede museets areal.

Den ny bygning føjer, som

der står på museets hjemmeside,

med sit modernistiske design

en ekstra dimension til

Ordrupgaard. Men med dens

placering øst for de gamle

bygninger er de sidste rester af

den gamle frugthave, nøddegangen

og et par store sjældne

træer forsvundet. Kun ganske

enkelte frugttræer står i

dag tilbage i det uklippede

græs mellem tilbygningen og

Ordrupgaards naboer bag

navrhækken mod øst.

Zaha Hadid har ifølge Or-

drupgaards hjemmeside gjort

meget ud af at indpasse den

ny bygning i områdets topografi

og lade den udgøre en

slags fortsættelse af landskabet.

Byggeprojektet har dog

ikke været tilknyttet nogen

landskabsarkitekt til at forme

omgivelserne efter byggeriet

og til at løse problemer opstået

i den forbindelse.

... og dens omgivelser

Formgivningen af omgivelserne

foregår hen ad vejen, og

det går langsomt, for der er

ikke mange penge til dette arbejde

i det daglige budget.

„Parken står ikke øverst på

Ordrupgaards budget. Det er

dyrt at vedligeholde malerisamlingen,

og den kommer i

første række. Jeg tror at alle

gerne vil retablere parken og

genskabe frugthaven, men det

kræver fondsbevillinger. Vi har

en målsætning om at genskabe

det gamle Ordrupgaard

inde og ude, men det er et virkelig

stort projekt,“ siger museumsinspektør

Nanna Kronberg

Frederiksen der bl.a. har

GRØNT MILJØ 6/2008


formidling af parken som sit

ansvarsområde.

Grønt Miljø har spurgt direktør

Anne-Birgitte Fonsmark,

hvilke planer Ordrupgaard har

for parken, specielt for retableringen

af de områder der er

blevet forandret som følge af

den ny tilbygning. Skal retableringen

fortsat foregå med

små skridt, eller planlægges en

større omkalfatring, eventuelt

med hjælp fra fonde?

Til det svarer direktøren at

de konkrete planer afhænger

af ressourcer. Ordrupgaard arbejder

efter fireårige kontrakter

med Kulturministeriet. Den

nuværende gælder året ud.

Det kan ikke oplyses om parken

kommer med i den ny resultatkontrakt

for 2009-12, da

arbejdet med kontrakten ifølge

direktøren endnu ikke er

påbegyndt.

Løste og uløste problemer

Rundt omkring er enkeltelementer

dog kommet på plads

eller ved at komme på plads.

Således blev der i forbindelse

med indvielsen af tilbygningen

etableret et bed med høstanemoner

under de stedsegrønne

træer. „Høstanemonerne af

den sentblomstrende sort ‘Honorine

Jobert’ er med til at

koble det gamle og det ny hus

sammen, og de fungerer fint

efter formålet,“ siger landskabsarkitekt

Lone van Deurs.

En skråning ud for undergangen

mellem vinterhaven

og den ny bygnings køkken

har hidtil ligget hen med grus

og store sten der skulle hindre

folk i at gå på gruset. Den befæstes

nu med net og beplantes

med vedbend så den kommer

til at korrespondere med

Søen bagerst i haven er tørlagt og er blevet til en eng. Den slås med

fingerklippper tre gange om året.

Når man skal ind til Finn Juhls hus skal man forbi bagsiden af den ny bygning ‘Hvalen’. Arealet fremtræder pt.

ret diffust. ‘Hvalen’ fortrængte stort set hele den gamle frugthave.

Vindekæppehegnet af

enebærstave fra Canada danner

vestskellet. Det oprindelige hegn

væltede i en storm.

et hjørne på undergangens

modsatte side, nær høstanemonebedet.

Skovpræget på den nordlige

del af Ordrupgaards grund

skal fremmes: Skoven skal

‘trækkes ud’ så kørevejene gøres

smallere, og adskillelsen

mellem parkeringspladsen og

den ny indgang til museet skal

markeres tydeligere, også ved

hjælp af bevoksning.

Den ny tilbygning begynder

(eller ender) som en jord- og

græsdækket skråning i den

ende der er nærmest Finn

Juhls hus og parkeringspladsen.

I denne ende er der endnu

ikke fundet en løsning på

hvad der skal ske. Zaha Hadids

oprindelige intentioner med

dette område skal først klarlægges.

Indtil der sker noget

her, henligger bagenden af tilbygningen

og dens nærmeste

omgivelser ret diffust. Og det

er synligt for alle, for man skal

passere det hvad enten man

skal fra parkeringspladsen til

Ordrupgaards indgang eller til

Finn Juhls hus.

Dagen og vejen

Der har i Lone van Deurs’ tid

som konsulent ikke været råd

til de store haveprojekter.

„Der har været mere end nok

at gøre med at klare dagen og

vejen, dvs. hække og plæner.

Det er et stort arbejde at holde

opvækst af bøg og ahorn i

fredskoven nede, og vi har også

en evig kamp med japansk

boghvede i mosen. Den bliver

slået, men får ikke pesticider,

for der arbejdes giftfrit i haven,

og der bruges så vidt muligt

naturgødning,“ siger hun.

Hun sørgede for nogle år siden

for at taks og buksbom i

rosenhaven blev skåret meget

hårdt tilbage så roserne - efter

en lang årrække - igen blev

synlige. Hun har også fået retableret

vindekæppehegnet

der afgrænser Ordrupgaard

mod vest. Det oprindelige

hegn af enebærstave væltede i

en storm. Et nyt kunne ikke

skaffes i Danmark, så det måtte

indforskrives fra Canada.

Ud over dette hegn har grunden

en navrhæk mod øst, stengærde

og trådhegn mod syd

og et skovbryn mod nord.

Ordrupgaard brugte i 2007

150.000 kr. på vedligeholdelse

af parken. Dertil kom lønninger

til to medarbejdere i fleksjob.

Et anlægsgartnerfirma står

for det mere professionelle

gartnerarbejde som overvejende

foregår med maskiner,

mens to ufaglærte gartnermedhjælpere

i fleksjob laver

håndarbejde, først og fremmest

lugning. „Der er ikke nogen

særlige problemer med

havearbejdet. Men vi mangler

hænder så vi kan nå igennem

det hele og holde det rent og

pænt,“ siger gartnermedhjælper

Bodil Jeppesen.

Anlægsgartnerfirmaet sørger

bl.a. for at klippe plæner,

hække og klatre- og slyngplanter

og for at brænde

ukrudt på gårdspladsen. I sæ-

GRØNT MILJØ 6/2008 77


sonen fra april til oktober er

der fast to mand på Ordrupgaard

en dag om ugen. Derudover

beskæftiger hækklipningen

hver sommer to mand på

fuld tid i tre uger.

Engen bag i haven slås med

fingerklippper tre gange om

året, mens området med japansk

boghvede ved Finn Juhls

hus slås med buskrydder, også

tre gange om året. Ud over de

faste opgaver er der ekstraarbejde

som træfældning og

fjernelse af opvækst i fredskoven.

Disse opgaver giver firmaet

særskilt tilbud på.

Arkitektens hus og have

I foråret blev der offentlig adgang

gennem hækken fra

Ordrupgaard til arkitekten

Finn Juhls hus i Kratvænget.

Finn Juhl, en af eksponenterne

for moderne dansk møbeldesign,

døde i 1989, hans kone,

78

musikforlæggeren Hanne Wilhelm

Hansen i 2003. Hus og

have med indbo blev for et par

år siden skænket staten af en

privatperson for at vise offentligheden

hvordan arkitekten

levede med sit eget design.

Det moderne, funktionalistiske

hus er fra 1942. Haven er

anlagt af landskabsarkitekten

Troels Erstad. Finn Juhl sørgede

for at det nære naboskab

med skoven blev understreget

af husets placering og havens

beplantning. I en artikel fra

1944 skriver han bl.a. at det er

„karakteristisk for havens beplantning,

at den ikke forsøger

er konkurrere med skovens

massive virkning, men tværtimod

spiller en kontrast med

lette fine virkninger mod den

voldsomme baggrund. Ud over

frugttræer og akacier er plantet

birk, lærk og bambus.“

Troels Erstad udformede et

Et udsnit af Finn Juhls have med et par af de staudebede som

havearkitekten Troels Erstad skabte til haven. Foto. Jette Møller Nielsen.

Man kommer ind til Finn Juhls hus og have gennem et hul i hækken.

Det er placeret nær hegnet ind mod skoven, og der er lavet en sti mellem

huset og skoven. Derved brydes den sammenhæng mellem hus,

have og skov som Juhl tilstræbte. Foto: Jette Møller Nielsen.

staudearrangement med syv

bede kantet med røde sten og

placeret trinvis op ad en lav

skråning. Tre af disse bede findes

stadig. Haven bestod derudover

mestendels af en randbeplantning

af træer og buske

og en stor græsplæne.

Efter sammenlægningen

med Ordrupgaard blev der lavet

et hul i hækken helt henne

ved skoven og anlagt en gangsti

mellem skovbrynet og huset.

Det har sløret den oprindeligt

tilstræbte sammenhæng

mellem skov og have.

Haven fremtræder noget

forsømt. Det er dog nu besluttet

at rabatten langs den side

af stien der vender ind mod

skoven, skal have gengivet noget

af det gamle skovbundspræg.

Staudebedene skal plantes

til på et tidspunkt. Men

indtil der er lavet en mere

langsigtet haveplan, sås der

blå hør i bedene „så folk får

en oplevelse for sommeren og

bliver gjort opmærksom på at

der er ved at ske noget,“ som

Lone van Deurs siger.

Ordrupgaard har fået penge

til at sætte Finn Juhls hus i

stand. Der er ikke mange penge

til at retablere haven for,

men Anne-Birgitte Fonsmark

håber at få ressourcer til en

samlet retablering af den. ❏

SKRIFTLIGE KILDER

Bruun, Sv.; Axel Lange (1920): Danmarks

havebrug og gartneri til 1919,

Gyldendalske boghandel.

Juhl, Finn (1944): Eget hus i Ordrup

Krat. Arkitektens Månedshefte 8.

Artikler fra Politiken 1995 og Information

1957.

Havebrugshistorisk Selskab (1997): Historiske

haver i Danmark. Høst & Søn.

Edinger, Kristine (1996): Ordrupgaard:

landskabelig fornyelse i forbindelse

med ny udstillingsbygning. Den Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole, 1996.

Upubliceret materiale venligst udlånt

af Ordrupgaard og Lone van Deurs.

Jette Møller Nielsen er freelancejournalist

med speciale i grønne emner.

Udateret ældre billedet af Finn Juhls hus og have. Æbletræet lige

foran facaden faldt i en storm sidste vinter.

Ny indgang

Finn Juhls tegning fra 1944. I nord går skovbunden helt op til hus og

havebede. Kontrasten er siden sløret både af et havehus som Finn Juhl

selv placerede og af den nye indgang fra Ordrupgaard. Ved en eventuel

tilbageføring af haven er det naturligt at flytte indgangen mod syd.

GRØNT MILJØ 6/2008


FAE-grenknuser

med skarpe tænder

Ny grenknusermodel fra italienske

FAE, nemlig PMM/EX

med hydraulisk montering så

den bl.a. kan monteres på

gravemaskiner. Samtidig præsenteres

en ny type tænder til

grenknuserserien som den ny

model indgår i. Med de skarpe

tænder kan man lettere bearbejde

områder med f.eks. elefantgræs

og birkekviste. Dansk

importør er Interforst

(www.interforst.dk). Herfra

oplyses at hver FAE-maskine

opbygges efter helt specifikke

ønsker fra kunden.

Pladevibrator fra

Bomag til asfalt

Bomag har lanceret model BP

12/50 A - en lille let envejspladevibrator

beregnet til at komprimere

asfalt. Det er den takket

være et sprinklersystem

med ni liter vandtank, og hvor

vandet sprøjtes direkte på

bundpladen. Det kan derfor

ikke fordampe før det når at

lægge sig mellem asfalt og

bundplade. Dertil kommer en

speciel bundplade der efterlader

en tæt og glat overflade

uden kanter og mærker. Maskinen

anbefales til stier og

andre små og trange steder.

Den vejer kun 70 kg og løftes

let i håndtagene eller ophænget.

Dansk import: V. Løwener

A/S. www.loewener.dk

GOLDONI

Transcar

22 - 67 hk og 4 hjulstræk

Knækstyret eller forhjulstyret

3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.

Med en engcon tiltrotator skaber

du dine egne mesterværker. Den er et

professionelt stykke værktøj, som garanterer

et topresultat – ganske enkelt et

suverænt konkurrencemiddel.

www.jutek.dk - tlf. 70 220 420

The noble art of digging

GRØNT MILJØ 6/2008 79

www.syre.se

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28

info@engcon.se • www.engcon.se

Grønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23

Lidt mere enkelt -

meget mere driftssikkert

JUTEK


Det danske landskab i tal

Arealer, krigergrave, nye øer og skovsnepper.

‘Skov og Natur i Tal 2008’ opsummerer den

grønne statistik

Har du spekuleret over antallet

af krigergrave i Danmark,

hvor mange nye øer der

er opstået siden 1993 eller

hvor mange kronhjorte jægerne

nedlagde sidste år? Måske

ikke. Men svarene findes

under alle omstændighederne

i hæftet ‘Skov og Natur i Tal

2008’ som Skov- og Naturstyrelsen

udgav i foråret.

Vores kære fædreland kan

lettere forenklet defineres således:

Danmark ligger på landet,

og byerne ligger ved vandet.

I hvert fald består 93% af

Danmarks samlede areal af

landzoner, og næsten halvdelen

af byzonerne, de sølle 6%,

ligger højest tre kilometer fra

kysten.

Men hvordan ser det så ud,

det landskab som flere og flere

af os ikke bor i? Den korte be-

80

skrivelse er at det ser grønt og

brunt ud. En lidt længere beskrivelse

er at vi er omgivet af

den helt store pladssluger,

landbruget (og gartnerier)

med 62%, 10% beskyttede

naturarealer, 17% klitter, krat,

strand, byer og veje m.v. samt

11% skove, hvor næsten to ud

af tre af træerne er nåletræer.

Til gengæld har hovedparten

af skovrejsningen siden

1989, både Skov- og Naturstyrelsens

og den private, i overvejende

grad været løvtræer,

så der er nok ikke mange generationer

til at de mørke nåleskove

vil træde til side for løvets

lysegrønne lystskove. Men

det er meget andet end skove,

som slår rødder i vores muld.

F.eks. næsten 20.000 hektar

hede, 3.131 hektar overdrev

og lige over 1.500 hektar krat.

Hako Citytrac

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde

4200 med græs/løvsuger

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3

Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio

Automatisk 4 WD i arbejdsområde

Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t

Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm

1200 liter rustfri vacuumtank med centersug

Tømningshøjde 1,95 m

Stort redskabsprogram til sommer / vinter

Stort fleksibelt centersug

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

Dragedag i Dyrehaven. Foto:: Ditte Valente, Scanpix

DE 10 MEST BESØGTE NATUROMRÅDER PÅ ET ÅR

1 Jægersborg Dyrehave og hegn mv. .......................... 7.501.000

2 Rømø Strand ............................................................... 1.900.000

3 Hornbæk Plantage ..................................................... 1.017.000

4 Løkken Strand ............................................................... 866.000

5 Hareskoven, Jonstrup Vang og Bøndernes Hegn ....... 848.000

6 Skovlund Plantage ........................................................ 728.000

7 Skåde, Moesgård og Rejstrup Skove ........................... 699.000

8 Grib Skov og Stenholt Vang ......................................... 666.000

9 Klinteskoven .................................................................. 653.000

10 Kalvebod Fælled og Vestamager ............................... 645.000

Kilde: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder, Skov & Landskab 2003.

Kim Larsen ramte hovedet på sømmet i ‘Familjen skal i skoven’:

„Det er sommer og, familien skal i skoven, himmelen er blå, ikk’ en

sky for oven. De snupper et kystbanetog til den nærmeste oase...“

Ikke overraskende er Dyrehavsbakken besøgsmål nummer ét.

med 1200 liters vacuumtank

Hako forhandling i Danmark siden 1960

Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive

Odensevej 33, 5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 6/2008


Det er også værd at bemærke

at en stor del af vores land,

overhovedet ikke er land. Således

fylder moser og kær 7.082

hektar, mens søer og vandløb

breder deres vande ud over

13.571 hektar. Det drejer sig

langt fra kun om store, majestætiske

søer, hvor den fjerne

bred fortaber sig i morgendisen.

Eksempelvis findes der

86.408 søer som ikke er større

end mellem 0,01 og 0,1 hektar.

På samme måde som søerne

laver deres huller i landet, så

laver landet også sine toppe i

havet. Mellem 1990 og 2003

opstod der hele 122 nye øer

ud for de danske kyster.

Nu ligger det danske land

ikke uberørt hen, for mennesket

har som bekendt en trang

til at traske landskabet fladt,

og det gælder ikke mindst os

danskere. Ifølge de nyeste tal

fra Skov- og Naturstyrelsen tilbringer

omkring 110 millioner

personer årligt tid på strande, i

skove og i andre naturområder

med uorganiserede aktiviteter.

Her tænkes der ikke på autonomt

kaos, men blot skovture,

hundeluftning og jogging der

ikke kræver tilladelse som det

Mere end

blot maskiner...

S&H Teknik A/S er importør af

Vermeer produkter til det

danske og norske marked.

Vi tilbyder salg og service at

bla. Vermeer, Cetco samt

Sherrill fra vores 2 afdelinger i

henholdsvis Tørring og Greve.

S&H teknik A/S er ejet af det

svenske Söderberg & Haak

AB.

er tilfældet med orienteringsløb

og lignende. Og man må

forresten nok medregne et par

turister og enkelte gengangere

blandt de 110 millioner personer.

Men vi bruger ikke kun vores

93%landzoner til ublodig

rekreation, og i 2006/2007

nedlagde landets 164.700 indehavere

af et jagttegn 4.200

stykker kronvildt, 23.700 måger,

43.700 skovsnepper og

hele 718.000 fasaner.

Vores krigeriske natur er

også at opspore andre steder

end i vildtudbyttestatistikkerne.

Ud over det danske landskab

er der nemlig med rund

hånd drysset bevaringsværdige

fortidsminder og kulturhistoriske

spor, hvoraf en stor del er

tilegnet død og krig. Der er de

mest almindelige, nemlig gravhøjene

og røserne som der er

3.168 af, men også landets 79

bevaringsværdige forsvarsanlæg,

305 dyser og jættestuer

samt de 92 krigergrave vidner

om en national fortid lige så

barsk som, ja, naturen. Læs

selv mere i ‘Skov og Natur i tal

2008’ der kan downloades fra

www.skovognatur.dk. llt

Elkærs Maskinsalg

www.elkaer-maskiner.dk

Skulpturel klatrestruktur til fri træning

En skulptur og en geometrisk

model med klatregreb. En klatrestruktur

baseret på en simpel

tredimensionel form, bygget

oven på hinanden i forskellige

geometriske modeller. Sådan

er den ny Bloqx der ifølge producenten

Kompan løser manglen

på udendørs mødesteder

til træning og aktivitet. Strukturen

opfordrer til fri klatring

og giver fysiske og mentale

Fleksibel styrke...

1

2

3

udfordringer til 8-15-årige. Et

alternativ til de traditionelle

flade klatrevægge. Konceptet

er udviklet i samarbejde med

Koos van Raalt, klatrer, entreprenør

og indehaver af Hollands

‘Outdoor Valley, en af

Europas førende klatreparker.

Bloqx tilbydes i seks konfigurationer

tilpasset såvel mindre

som større parker og offentlige

rum. www.kompan.com.

1: BC 1000 XL

2: SC 60 TX

3: BC 150

4: SC 852

GRØNT MILJØ 6/2008 81

4

Hovedafdeling: Elektronvej 8 • 2670 Greve

Service Jylland: Sønderbrogade 90 • 7160 Tørring

Tel. 44 99 11 88 • Fax. 44 95 55 88 • www.shteknik.dk


82

Køge Bugt Anlægsgartner ApS

søger til sin anlægsafdeling en dygtig

ENTREPRISELEDER

Du vil komme til at følge den enkelte entreprise gennem

hele forløbet, fra tilbudsgivning, de første indledende

møder og til den endelige aflevering.

Du skal være udadvendt, fleksibel, have et godt humør,

være ordensmenneske og kunne planlægge din egen arbejdsdag.

Dine opgaver vil være

- tilbudsberegning

- kontakt til underleverandører og bygherre

- deltage i byggemøder

- personaleledelse

- fakturering

- efterkalkulation

Vi forestiller os at du

- har relevant praktisk erfaring

- har forståelse for byggejura

- kan bevare overblikket i pressede situationer

- kan lede 10-12 medarbejdere

- er uddannet anlægsgartner, teknolog eller lign.

- er kvalitetsbevist

- kan arbejde sammen med byggeriets forskellige

aktører

- er kunde orienteret

- har et godt plantekendskab

- har kørekort til personbil

- gerne kendskab til it.

Vi tilbyder

- god løn evt. med bonusordning

- pensionsordning

- firmabil

- fri telefon

- gode motiverede kollegaer

- et godt arbejdsklima

- frihed under ansvar

Skriftlig ansøgning vedlagt cv. sendes til Køge Bugt

Anlægsgartner ApS, Ramsølillevejen 19, boks 13, 4621

Gadstrup eller på mail kba@besked.com

Tiltrædelse 01.10.2008, evt. senere

For yderligere information: David Petersen 2371 2534

www.kogebugtsanlaegsgartner.dk

Køge Bugt Anlægsgartner ApS er grundlagt i 1975, og beskæftiger i

dag 24 dygtige medarbejdere, med en årlig omsætning på dkk 34

mio. Vores arbejdsopgaver er hovedsageligt indenfor renovering af

gårdanlæg,veje, institutioner og virksomhedsanlæg, men vi har også

en del nye anlægsopgaver i private haver, ved boligbebyggelser, virksomheder

og vejbeplantning. Vores arbejdsområde er hele Sjælland,

normalt mest i området mellem Køge,Roskilde og København.

Wilde hviler på klippen

Skødesløst slænger bohemen

med det halvlange hår sig på

klippen. Ganske livagtigt på

afstand. Kun den lyse hud og

det lyse hår afslører at det er

en statue i naturlig størrelse.

Den kan ses i Dublin og forestiller

byens berømte søn, digteren,

æsteten og levemanden

Oscar Wilde (1854-1900) der er

kendt for sine digte og satiriske

værker som ‘The Picture of

Dorian Gray’ og ‘The Importance

of Being Earnest’.

Statuen står i Archbishop

Ryan Park tæt ved hans fødested

Merrion Square. Lokalt

kaldes statuen ‘the fag on the

crag’ (bøssen på klippen). Den

er udført af skulptøren Danny

Osborne assisteret af Deborah

Wilson og blev afsløret den 28.

oktober 1997.

Selv om statuen på afstand

næsten kan minde om plast,

består den af forskellige slags

natursten. Den røde krave og

opslagene på jakken er af

norsk thullit - der naturligt antager

denne farve. Thullit er

en manganholdig variant af

zoisit. Den grønne jakke er af

smykkestensmineralet jade der

især kommer fra Kina. Det sor-

te er granit. Også de elegante

sorte polerede sko. Desuden er

der brugt bronze og porcelæn

i kunstværket.

I tidens viktorianske samfund

var Oscar Wilde erklæret

bifil. Han var gift og havde

børn, men indledte også et

homoseksuelt forhold og blev

fængslet to år for det. Derefter

levede han de sidste tre år

af sit 46 år lange liv under

dæknavn i Paris, fysisk og

psykisk nedbrudt. I dag er

han en de mest kendte forfattere

fra de britiske øer. sh

Oscar Wilde

GRØNT MILJØ 6/2008

Foto: Ole Billing-Hansen.


NORMER OG VEJLEDNING FOR

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006

NOVA06

GRUNDLAGET

Bestilling

www.danskeanlaegsgartnere.dk

eller amp@dag.dk

DANSKE ANLÆGSGARTNERE







Medlemsskabet er uden ‘Arkitekten’

Fra januar 2009 vil man ikke mere få bladet Arkitekten som

en del af sit medlemsskab af Akademisk Arkitektforening.

Det historiske brud skyldes at samarbejdet mellem foreningen

og Arkitektens Forlag er stoppet i uenighed om hvad foreningen

skal betale forlaget for medlemmernes abonnementer.

For lidt mener forlaget. Situationen kompliceres af at redaktionsudvalg

og forlagsbestyrelse ikke mere vælges direkte

af foreningens repræsentantsskab samt af en nødvendig juridisk

tilpasning til fondslovgivningen, idet forlaget er en erhvervsdrivende

fond. Ifølge Arkitektens leder (8/2008) arbejdes

på at finde en ny samarbejdsform mellem forening og

forlag. Konflikten viser hvad der kan ske når foreninger ønsker

merkantil aktivitet i uafhængige selskaber. F.eks. at medlemmer

skal betale for ting der før var gratis eller næsten.

Østerled 28 4300 Holbæk

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565

www.fokdalspringvand.dk

Vækstlag

Jordforbedring

Topdressing

Dækbark

Deklarerede, kontrollerede produkter

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.

Landsdækkende salg og service.

SuperMuld ®

Svær SuperMuld ®

D-Gro A ®

BaneMix

BoldMix ®

GreenMix ®

Sphagnum

Faldunderlag

Harpet muld

Fyr- og granbark

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost

Maskinydelser:

Vertikalskæring

Topdresning

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk

GRØNT MILJØ 6/2008 83

Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16

Licensnr. DK/3/1








Robert Smith

Sørensen

ANLÆGSGARTNERMESTER

AUT. KLOAKMESTER

Tlf. 48 18 33 18

www.robert-smith.dk


84

Den ultimative klipper

Iseki græsklippere er kendt

NYHED for fantastisk klippekvalitet

og en driftssikkerhed, der

ikke overgås. Den ny Iseki SFH skuffer

ikke. For dig, der vil levere det fl otteste

resultat med opsamling af græs, er

Iseki SFH den helt rigtige maskine. Der

er centerudsugning, stort udsugningsrør

mellem hjulene og turbine med enorm

sugekapacitet.

Importør: H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 7673 1133 · www.hcpetersen.dk

• Frontklipper med centeropsamling til græs og løv

• 3-cylindret vandkølet dieselmotor med 22 hk

• Hydrostatisk transmission og automatisk 4 WD

• Lavt støjniveau

• 122 eller 137 cm klipper med kardantræk

• Hydraulisk løft af klipperen

• Ingen dele er bredere end klipperen

• Centermonteret turbine

• 550 l opsamler med højtip

• Maskinen fås også med 137 cm mulchingklipper

uden opsamler

Kontakt din forhandler og få Iseki SFH demonstreret.

2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25 •

2730 Herlev, J. Olander ApS, 44 84 23 66 • 3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3730 Nexø,

Nexø Smede- & Maskinforretning ApS, 56 49 20 45 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 • 4300

Holbæk, Park Skov Have Holbæk ApS, 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter, 59 51 53 58 • 4700

Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning, 55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev,

Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 65 95 80 88 • 5672 Broby, KN-Teknik, 62 63 29 30

• 6000 Kolding, Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6000 Kolding, Kolding/Gravens Maskinforretning A/S, 75 52 04

66 • 6100 Haderslev, Malle Skov og Have, 74 53 53 83 • 6400 Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskincenter

ApS, 74 43 40 50 • 6760 Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, 75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave A/S,

75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel ApS, 75 67 80 08 • 7400

Herning, ABC Ikast A/S, 97 25 09 06 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted, HN Maskiner,

96 17 05 55 • 7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning K/S, 97 58 40 08 • 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus

A/S, 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33

03 00 • 9500 Hobro, Agrotek A/S, 96 57 47 00 • 9560 Hadsund, Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev,

Almas Brønderslev, 96 45 03 00

Business to Business www.btob.dk

Al henvendelse: amp@dag.dk.

Udgiveradresseret

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 42217

GRØNT MILJØ 6/2008

More magazines by this user
Similar magazines