6 - Grønt Miljø

4 Betonfliser mellem brosten 

16 Beijings OL-blomster 

22 Greenen skal underskudsvandes 

28 Gartnerimuseet har samlet sammen i ti år 

32 Næste år tæller ikke 

38 Indeksreguleringen 

50 Den irske inspiration 

58 Landet der ikke blev vundet 

60 A-niveau i matematik spænder ben 

68 Den lavpraktiske idealist 

74 Huset og haven i skoven 

GRØNT MILJØ 6/2008 1 

6 AUGUST 

2008 

Grønt Miljø

2 

Kommandantens Gaard, København 

Inspirerende udemiljøer 

anlægges og vedligeholdes 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

Torve & Veje 

Skolegårde & Sportsanlæg 

Boligområder 

Firmadomiciler 

Slotsparker 

Med base på Midtsjælland er vores 

100 engagerede medarbejdere klar til 

at rykke ud og gøre dine omgivelser 

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

birk-holm@internet.dk 

www.birk-holm.dk 

A/S 

P. MALMOS 

kontakt@skag.dk 

www.skag.dk 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

Etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

KVALITETSBEVIDST 

ANLÆGSGARTNERI 

- DET MAGTER VI 

Anlægsgartnermester 

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve 

Tlf. 59 65 66 39 

E-mail: info@lars-aarup.dk. 

homepage: www.lars-aarup.dk 

Fra villahaver til slotsparker. 

Fra planlægning til sidste sten. 

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. 

58 16 47 00 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 6/2008

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

40 x 250 x 1,5 cm 

= 1m 2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

Dansk 

Produceret 

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 .................................................. kr. 25,- 

100-299 m2 ........................................... kr. 18,- 

300-999 m2 ........................................... kr. 15,- 

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

............... kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

DEN ULOGISKE MATEMATIK 

Både ansøgerantal og antal optagne er styrtdykket på de 

videregående uddannelser. For landskabsarkitektuddannelsen 

er faldene særlige store med henholdsvis 40 og 42%. 

Faget der i mange havde en høj adgangskvotient har nu ledige 

pladser. Det burde ikke være nogen overraskelse. Adgangskravene 

er blevet skærpet med det sigte at at mindste 

frafaldene på studierne. For landskabsarkitektstudiet spiller 

det især en rolle at der nu kræves matematik på A-niveau 

fra gymnasium eller HF for at blive optaget. Det har uden 

tvivl fået færre til at ansøge. Og tendensen er formentligt 

generelt forstærket af den svækkede erhvervsvejledning 

der fulgte gymnasiereformen. 

Landskabsarkitektuddannelsen er ellers ikke en uddannelse 

hvor man har brug for matematik, og da slet ikke på A-niveau. 

Vel indgår teknik og beregning i uddannelsen, men 

primært er der tale om kreativt funderet planlæggeruddannelse, 

og ansøgerne har gennem mange år været karakteriseret 

af interessen for det kreative. Der har næppe været 

mange med matematik på A-niveau imellem. Derfor har de 

nye adgangskrav ramt dette fag særlig hårdt. Når kravet alligevel 

blev en realitet skyldes det uddannelsens organisatoriske 

placering på et naturvidenskabeligt fakultet. Hvor alle 

bare skal have matematik på A-niveau. Ihærdige forsøg på 

at forklare sammenhængen og undgå den forventede negative 

effekt var uden effekt. Videnskabsministeriet holdt 

sig stædigt til sit. 

Udgangspunktet var ellers en effektiv og attraktiv uddannelse 

hvor forholdsvis mange gennemfører og stort set alle 

får fagligt relevant arbejde. Ind fra venstre kommer der 

krav der betinges af et generelt problem om studiefrafald 

og slet ikke tager højde for forholdene på de enkelte uddannelser. 

Krav som derfor hurtigt kan ødelægge meget 

mere end det gavner. Krav hvis klodsede firkantethed bl.a. 

illustreres af professionsbacheloruddannelsen som skovog 

landskabsingeniør hvor man paradoksalt nok ikke skal have 

matematik på A-niveau for at komme ind. Videnskabsminister 

Helge Sander (V) mener at det lave ansøgerantal nok er 

en enlig svale. Han har dog samtidig antydet at optagelseskravene 

kan justeres. Det skal han holdes fast på. For hvem 

kan støtte åbenlyst urimelige krav? 

FORSIDEN 

Museet Ordrupgaard har en dejlig have. Ikke mindst er 

rosenhaven er indtagende i sin italienske parterrestil med 

klippede buksbom- og takshække, monogram, roser og 

med det store pagodetræ op mod den gamle espalierede 

villa. Midt i rosenhaven står i dag en stenskulptur af billedhuggeren 

Eva Sørensen. Museet er senest blevet kendt for 

en ny tilbygning af arkitekten Zaha Hadid. Den har dog 

også efterladt nogle landskabsmæssige problemer. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. 

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. 

Distribueret: 1.7.06-30.6.07: 4.305 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755. 

GRØNT MILJØ 6/2008 3

Betonfliser mellem brosten 

Det københavnske fortov er en klassiker hvis oprindelse er kloakeringen og gadernes 

omprofilering sidst i 1800-tallet. En langtidsholdbar løsning der skabte tradition. 

Af Torben Dam 

Hygiejnen var elendig. Og 

med en hurtigt voksende 

by og vandklosetter i anmarch 

gik det simpelt ikke længere. 

De åbne kloakrender i gaderne 

blev sendt i jorden. Gaderne 

blev samtidig omprofileret 

til moderne trafik. Og det moderne 

fortov blev skabt. 

Fortovene ser dog ikke ens 

ud alle steder. De har deres 

egen historie med bestemte 

tekniske og æstetiske løsninger. 

Løsninger som ofte er blevet 

karakteristiske for byen og 

har skabt sejlivede traditioner, 

selv om årsager og baggrunde 

er gået i glemmebogen. 

Det gælder også i København 

hvis fortove er kendt som 

betonfliser i en til flere rækker 

der følger gadens retning. 

Hver fliserække er skilt af en 

række små brosten - chaussésten 

- som også danner 2-3 

rækker ud mod kantstenen og 

fylder det irregulære areal ind 

mod bygningsfacaden med 

trapper, skilte mv. 

Netop de københavnske 

fortoves historie har jeg og 

Jens Balsby Nielsen studeret 

nærmere i perioden 2000-2004 

på Skov & Landskab. Kilderne 

4 

er arkivalier fra Københavns 

Kommune, Frederiksberg 

Kommune, Det Kongelige Bibliotek 

og Det kongelige Garnisons 

Bibliotek. De giver de svar 

som ingen nulevende længere 

kunne huske, og som fagbøgerne 

kun giver sparsom oplysning 

om. 

Tilbage fra 1880’erne 

Man skulle måske tro at fortovet 

med betonfliser stammer 

fra 1920’erne og 30’erne hvor 

betonen slog igennem i det 

moderne byggeri. Det var også 

forhåndsbuddet fra de fleste 

adspurgte ældre fagfolk. Historien 

begynder dog et halvt 

århundrede før, nemlig med 

det nye gadeprofil som blev 

indført i 1880’erne og før, især 

på grund af nye kloakeringsforhold. 

Før da var gadens profil tilpasset 

de åbne render mellem 

fortove og kørebane. De fungerede 

som både spildevandskloak 

og afledning af regn. 

Spildevandet var dog uden latrin. 

Den blev - før vandklosetternes 

tid - kørt bort i tønder 

på vogne. Renderne var v-formede 

og bestod af et forbundt 

AREALET FORAN HUSET 

Fortov er et gammelnordisk ord 

der betyder arealet foran huset. 

I Norge bruges også dette 

ord selv om det staves fortau. 

I Storbritannien hedder fortov 

pavement, belægning. På flere 

andre sprog bruger man en betegnelse 

der forholder sig til 

den langsgående trafik. I Tyskland 

siger man Bürgersteig, i 

USA sidewalk og i Frankrig (og 

Sverige) trottoir. 

(skråningen mod fortovet) og 

et revier (skråningen mod kørebanen). 

Hver var efter standarden 

2 fod brede. Hele renden 

var altså 4 fod (124 cm) 

bred i toppen. Den ret store 

bredde var nødvendig for om 

nødvendigt at kunne skabe et 

kunstigt fald i rendens bund 

ved at gøre forbundt og revier 

stejlere. 

Mod forbundtet var fortovet 

typisk afgrænset af en række 

borduresten der blev brugt 

som en flise for den gående 

trafik så man kun nu og da behøvede 

at træde ind på den 

ujævne sidebelægning som typisk 

var knoldebrolægning. 

Bordurestenen var 12-14 tom- 

Rekonstruktion af gadeprofilen før kloakeringen. Renden er 4 fod bred i toppen. Absalonsgade i København. 

mer bred, 30-35 cm. Den behøvede 

kun en lille eller ingen 

lysning mod renden. 

Kloak og ny profil 

Renderne optog meget plads, 

hindrede vogne i at holde ind 

til fortovet og var i vejen når 

man skulle aflæsse varer. Hertil 

kom problemer med kapacitet 

og hygiejne. Problemerne blev 

skærpet i takt med opførelsen 

af de tætte brokvarterer. I 

1880’erne kom kloakeringen 

derfor i gang. Spildevand og 

regn blev ledt i kloakken. Her 

begyndte også latrinen at ende 

via de faldstammer der var 

blevet indført i byggeriet. 

Nu kunne gadeprofilet ændres. 

De dybe, brede render 

forsvandt. Kørebanerne blev 

bredere. Man behøvede kun 

en kant hvor overfladevandet 

kunne ledes til nærmeste rist. 

Den blev dannet af en opret 

kantsten - oprindelig kun af 

natursten. Dens store højde 

muliggjorde stor lysning og 

dermed kunstige afvandingsfald 

langs med kantstenen. 

Kloakeringen og omprofileringen 

af gaderne var en 

enorm investering der var blevet 

diskuteret lige siden 1840. 

Ofte overtog kommunen private 

gader for at gennemføre 

arbejdet og sikre en ensartet 

løsning, men både kommune, 

ejere og lejere måtte til pengepungen. 

Så der måtte oplysning 

og agitation til. 

Blandt andet derfor deltager 

Københavns Kommune på den 

nordiske kunst-, industri- og 

landbrugsudstilling i 1888. Her 

er overskriften hygiejne. Og i 

standkataloget understreges 

sammenhængen mellem hygiejne 

og kloakering. 

Men man overvejer også 

hvordan det nye fortov skal se 

ud bag kantstenene. Der nævnes 

næsten alle de belægninger 

som vi også kender i dag. 

Man forklarer hvilke erfaringer 

der er fra udlandet og henviser 

fra egne afprøvninger foreta- 


Typisk københavnerfortov med betonfliser (80 x 60 cm) med en række chaussésten (ca. 10 x 10 cm) mellem fliserne, nogle rækker chaussésten ud 

til kantstenen og chaussésten efter behov ind mod facaderne. De ældre rødlige fliser baseret på årsdalegrus skiller sig ud fra de nyere fliser. 

get inden udstillingen. Kataloget 

afspejler - som samtidige 

lærebøger - en alsidig, vidende 

og international orientering. 

Det skal siden vise sig at 

nogle af materialerne - asfalt, 

naturstensfliser og klinker - 

kun får begrænset anvendelse 

som fortovsmaterialer, mens 

andre får stor udbredelse. Det 

gælder ikke mindst betonfliser 

og brolægning som de næste 

30 år vinder stærkt frem. En 

politisk beslutning om at 

bruge denne løsning - og i det 

hele taget at omprofilere gaderne 

- har det dog ikke været 

muligt at finde i arkiverne. 

Men den må være taget. 

Betonfliser 

Betonfliser kendes allerede i 

1880’erne, og i kataloget fra 

1888 nævner Brolægningsvæsnet 

selv ‘cementfliser’ som de 

endda selv fremstiller i Møllegade 

på Nørrebro. Katalogets 

detaljerede beskrivelse af 

fremstillingsmetoder antyder 

dog en vis nyhedsværdi. 

Brolægningsvæsnet fremstiller 

fliserne i en størrelse på 2 x 

2½ fod (cirka 63 x 78 cm). Det 

er en tolagsbeton hvor det 

tynde toplag har tilslag af ‘årsdalegrus’ 

fra Bornholm. Gruset, 

der er nedbrudt Svaneke- 

Gadens profil efter kloakering og omprofilering. Her Nørrebrogade. Efter Feilberg 1919. 

Øster Farimagsgade med ‘Kartoffelrækkerne’ i år 1900. Fortovet har fået det nye profil. Tre rækker betonfliser 

danner ganglinien, men uden en række chaussébrosten imellem. 


I Marstalsgade blev der i 2000 anlagt et fortov tæt på den første udgave uden brosten mellem rækkerne. 

Fliserne, der har standardmålet 62,5 x 80 cm, er dog støbt uden det karakteristiske ‘årsdalegrus’. 

Del af gammel fortovsflise. Øverste betonlag har tilslag af årsdalegrus. 

Det er dannet af Svanekegranit der har meget feldspat med samme 

hårdhed som cementpastaen. Derfor udvikler flisen en flot tekstur. 

granit, indeholder meget feldspat 

der har samme hårdhed 

som cementpastaen. Det får 

flisen til at udvikle en flot tekstur 

med alderen. 

Betonflisen erstatter fortidens 

borduresten, men har 

samme funktion - at skabe en 

jævn ganglinie i en ellers 

ujævn belægning - og ligner 

også nogenlunde. Betonflisen 

er økonomisk fornuftig sammenlignet 

med de øvrige materialer, 

sådan som Alfred 

Lütkens forelæsninger i 1902 

viser. De koster kun det halve 

af naturstensfliser og er kun 

lidt dyrere end støbeasfalt. Flisen 

bliver heller ikke så glat 

som de natursten man kender 

og er fleksibel ved opgravning 

og reparationer som Lütken 

understreger. Der er begyndt 

at komme ledninger under fortovene, 

bl.a. rør til bygas. 

Statistikken fra Stadsinge- 

6 

niøren viser et stærkt stigende 

areal med betonfliser. Fra omkring 

1930 er det vi i dag kender 

som det københavnske 

fortov en realitet. Der er varianter, 

men generelt er udtrykket 

ensartet. En af undtagelserne 

er Bredgades fortove 

hvor betonfliserne på Londonmanér 

er lagt på tværs af fortovet 

uden brostensbånd. 

Også i andre europæiske 

storbyer foretrækkes betonflisen. 

F.eks. får Barcelona udviklet 

en særlig betonflise i 1916. 

Den 20 x 20 cm store flise har 

fem cirkler præget ned i overfladen 

for at gøre den mere ru 

og skridsikker. Format og 

prægning er nu et ikon der 

bl.a. går igen i den fine chokolade 

der købes på ramblaen. 

I 1960’erne forsvinder den 

kommunale produktion af betonfliser 

i København. Private 

fabrikker overtager. Midt i 

1980’erne ophører produktionen 

af fliser med årsdalegrus. I 

de seneste år har en betonfabrik 

dog igen fået licens til at 

bruge årsdalegrus til fliser. 

Brosten mellem fliserne 

Formentligt er der i begyndelsen 

kun én række fliser i fortovet. 

Det ser man f.eks. stadig i 

sidegader til Nansensgade 

hvor brostensarealet dominerer. 

Da der begyndte at komme 

flere rækker fliser, er det 

først uden en række brosten 

imellem fliserækkerne. Det er 

m2 fortov 

700.000 

600.000 

500.000 

400.000 

300.000 

200.000 

100.000 

Asfalt 

Brosten 

Makadam 

der stadig ikke da man i 1921 

anlægger Tibirkegade. Rækken 

begynder først at kunne 

ses fra billeder omkring 1925. 

Der er ikke fundet svar på 

hvorfor denne brostensrække 

er indført. En forklaring kan 

være problemer med utætte 

gasledninger. Der er eksempler 

på at gas har søgt ned i kældre 

med eksplosioner og forgiftninger 

til følge. Gassen skal 

derfor hellere sive op gennem 

belægninger. Derfor er det 

godt med de brede grusfuger 

som brolægning giver. Det kan 

begrunde brostensbåndene 

mellem fliserne. 

En anden årsag kan være at 

man slører et ønsket knæk i 

fortovsprofilet. Et sådant knæk 

opnås når faldet er lille i den 

inderste fliserækker (f.eks. 10 

promille) og større i den yderste 

(f.eks. 30 promille). Denne 

‘oprunding’ er stadig en af 

brolægningens æstetiske regler 

som fremgår af DS 1136 om 

brolægning og belægningsarbejder. 

Sigtet er at undgå at 

belægningerne synes hule. 

Naturstensfliser 

I de gamle gader havde man 

stadig bordurestenene som 

kunne genbruges i det nye 

gadeprofil som fortovsfliser. 

Det kan man f.eks. se i Prinsesse 

Charlottes Gade og Ahlefeldtsgade. 

Men bordurestenene 

anses åbenlyst ikke som 

fremtidens løsning. Naturstens- 

Tjæret makadam 

Betonfliser 

Ubefæstet 

Klinker 

0 

1888 1901 1911 1921 1931 1940 1951 1961 

Kvadratmeter fortov i Københavns Kommune 1901-1961. 

Oplysningen fra 1888 er fra 1888-udstillingskataloget fra kommunen. 

Resten er fra de årlige rapporter fra Stadsingeniørens afdeling som 

Brolægningsvæsnet blev lagt ind under i 1890’erne. Arealet med betonfliser 

stiger stærkt. Det brolagte areal følger delvis med. De ubelagte 

fortove i byens yderkanter får også arealer med makadam til at stige. 


Fortov i Berlin med store naturstensfliser omgivet af mosaikbrolægning. 

Bredgade har fliser på tværs af gangretningen - og uden brosten imellem. 

Formentlig fik Brolægningsvæsnet travlt med at fikse en løsning da 

Højesteret klagede over dårlige forhold da retten måtte flytte til gaden 

efter Christiansborgs anden brand i 1884. 

Granitfliser som dem der blev testet i 1880’erne, findes i dag på 

Trinitatis Kirkeplads. Målene er 50 x 50 cm. 

fliser er i det hele taget for dyre. 

Det virker endda som om 

man ikke engang vil genbruge 

de gamle bordurfliser og gadebrosten. 

Statistikken fra Stadsingeniøren 

afslører at de i stor 

mængde ender som skærver. 

Dog indgik granitfliser fra 

Norge i forsøgene før 1888 oplyser 

udstillingskataloget. De 

var kvadratiske med en længde 

fra en halv til en hel meter. 

Nogle er riffelhuggede, dvs. 

forsynet med riller så skridsikkerheden 

kunne øges ved porte 

og andre steder hvor det var 

særligt nødvendigt. Tilsvarende 

fliser findes i dag på Trinitatis 

Kirkeplads. 

I Berlin fik naturstensfliser 

stor udbredelse indtil begyndelsen 

af 1900-tallet hvor betonfliserne 

overtog. Store fliser 

af natursten på 60-80 cm 

længde kan stadig ses i mange 

berlinske fortove i en eller to 

rækker, typisk omgivet af store 

flader med oftest diagonalt sat 

mosaikbrolægning. 

Asfalt 

Et af tidens nye materialer 

sidst i 1800-tallet er asfalt, selv 

om man dengang ikke brugte 

den i dag kendte bitumen. 

Støbeasfalt er et tidligt produkt 

der sidst i 1800-tallet er 

baseret på olieholdige kalkforekomster 

i Midteuropa. Det 

støbes ud som beton og skal 

ikke komprimeres. Materialet 

bliver det foretrukne til fortovene 

i Paris da de nye store 

boulevarder opstår. Også i 

Budapest - dengang en af 

Europas vigtigste byer - anlægges 

fortove i støbeasfalt. Her 

er der - uvist af hvilken grund - 

åbenbart ikke problemer med 

udsivende gas. 

I 1888 er støbeasfalt derfor 

også med i Brolægningsvæsnets 

afprøvninger. Man vurderer 

at mærkerne ægte Seyssel 

og Val de Travers er bedst. 

Prøvebelægningen består af 

støbeasfalt i et 5/8 tommer 

tykt lag oven på et 3 tommer 

betonlag. Arbejdet er udført 

af The Neuchatel Asphalt Company 

fra Berlin. Tysk firma, engelsk 

navn, schweizisk asfalt. 

Tiden er meget international, 

selv i en lille storby 

Et andet af datidens asfaltmaterialer 

er tjærebeton der 

består af stenkulstjære blandet 

med skærver. Stenkulstjæren 

GAMLE MÅL 

1 tomme = 2,61 cm (en mands tommelfinger målt på tværs) 

1 fod = 31,39 cm (12 tommer, oprindelig fodtøjets længde) 

1 alen = 62,77 cm (2 fod, 24 tommer, oprindeligt et skridt) 

Målene er de seneste danske officielle mål. De har varieret gennem 

historien, fra land til land og fra landsdel til landsdel. Metersystemet 

blev officielt indført i 1902. 


får man som restprodukt fra 

fra gasværkerne. I 1888 beskrives 

hvordan tre skærvestørrelser 

- 1/2, 1/4 og 1/16 tommer - 

overtjæres og udlægges hver 

for sig med de store skærver 

nederst. Laget er i alt 1,5 tommer 

tykt. Den meget pertentlige 

beskrivelse antyder at metoden 

er temmelig ny. Princippet 

er videreført i moderne 

asfalttyper som grusasfaltbeton 

(GAB), asfaltbeton (AB) og 

det finere pulverasfalt (PA) 

hvor bindemidlet er bitumen. 

Asfalten breder sig også på 

københavnske fortove, men 

vanen går senere af mode. 

Man kan dog stadig se helt asfalterede 

fortove. Asfalten er 

her pulverasfalt. Asfalten ses 

også som huludfyldning mellem 

fliser. Også i Paris går fortovene 

af støbeasfalt af mode, 

men får senere comeback. 

Klinker 

Også klinker er ret nye i 1888, 

men de har dog været brugt 

før, fremgår det af 1888-kataloget 

der kalder klinkerne for 

‘brændte fliser, ironbricks og 

feldspatsten’. Det er usikkert 

om navneforvirringen skyldes 

at materialet er ukendt, eller 

om der faktisk er tale om forskellige 

materialer. 

Den afprøvning man laver i 

København med svenske klinker, 

falder ikke heldigt ud. 

Klinkerne er ikke frostsikre 

nok. Denne erfaring synes at 

kølne interessen vedvarende, 

selv om man har gode erfarin- 

8 

ger i hollandske, nordtyske og 

engelske byer. Svigter udsynet 

undtagelsesvist? 

København har i 1888 cirka 

3600 m 2 klinker, og selv om 

det samlede areal stiger med 

årene, forbliver det som naturstensfliser 

et ret sjældent fænomen 

på københavnske fortove. 

I Odense har klinkerne 

derimod været det foretrukne 

valg gennem 100 år. 

Kalksandsten 

I 1888-kataloget omtales også 

fliser af kalksandsten der ligeledes 

er testet. Det vurderes 

dog - i overenstemmelse med 

andre samtidige kilder - at fliserne 

hurtigt bliver slidt glatte, 

og at der er problemer med 

frostfastheden. Kalksandsten 

bliver derfor ikke materialet på 

de københavnske fortove. 

Man kan dog finde fliser af 

kalksandsten foran Københavns 

Universitet på Vor Frue 

Plads. Det er svenske Kinnekullasten. 

De har alligevel været 

frostfaste nok, men er glatte 

når de er våde. Kinnekullasten 

bliver dog kendt for et andet 

produkt: som fliser med en 

rende der leder vand fra tagnedløb 

ud over fortovet. En 

kinnekullarende. Sandstensfliser 

kan også ses som Bremersandsten 

på Københavns Universitets 

Frederiksberg-campus 

og foran Charlottenborg på 

Kongens Nytorv. 

I London er man ikke så 

bange for sandsten. Her bliver 

en sandsten fra Yorkshire 

(York-stone) til ‘the pavement’, 

det typiske London-fortov. 

Mosaikbrolægning 

Belægning med små brosten, 

mosaikbrolægning, var velkendt 

i 1888 hvor Amalienborg 

Slotsplads allerede havde 

fået en sådan belægning. Det 

bliver dog en undtagelse. Belægningen 

er ganske jævn, 

men de små sten sidder ikke så 

godt fast, og der opstår nemt 

huller. Langt senere får Søren 

Kirkegårds Plads ved Det Kongelige 

Bibliotek også mosaikbrolægning. 

I Berlin bliver mosaikbrolægning 

meget brugt som udfyldning 

ved fliseblægninger. I Lissabon 

bliver mosaikbrolægninger 

brugt som egentlige 

fortovsbelægninger. Her ser 

Sandstensfliser fra Yorkshire er Londons foretrukne fortovsmateriale. De lægges på tværs af gangretningen. 

Klinker forblev en sjældenhed på de københavnske fortove, man kan 

dog ses enkelte steder på Østerbro og Frederiksberg. 

man også mønstrede typer af 

de ofte uregelmæssige lokale 

sten. Det kaldes også calcada - 

som i Lissabon består af lys 

kalksandsten og sort basalt. 

Kalksandstenen er her faktisk 

et problem for så vidt den hurtigt 

slides glat. Traditionelt 

sættes den derfor om med passende 

mellemrum. Det kan 

man gøre seks gange svarende 

til terningens flader, hvorefter 

stenen må kasseres. 

Makadam 

På mange københavnske fortove 

i byens yderkant består 

fortovet blot af bærelaget makadam 

- 10-15 cm skærver 

mættet op med grus. Så sent 

som i 1960 er en tredjedel af 

fortovsarealet i kommunen 

makadam. De er billige i anlæg, 

men krævende i vedligeholdelse 

med grustilførsel, planering 

og ukrudt. Og så støver 

de når det er tørt, og indslæbte 

korn ridser gulvene. 

Allerede i 1880’erne prøver 

man derfor at binde støvet 

med salte og stenkulstjære. 

Det er begyndelsen til udviklingen 

af asfalt. I København 

bliver løsningen især at lægge 

fliser ovenpå, nok først med 

grus på begge sider. Siden er 

grusstriberne belagt med brosten, 

asfalt eller klinker. 

Kritik og problemer 

Det typiske københavnerfortov 

har med andre ord en 

funktionel, økonomisk og historisk 

forklaring. Ikke en æstetisk. 

Og ikke alle elsker det. 

I sin bog ‘Om at opleve arkitektur’ 

fra 1957 bruger Steen 

Eiler Rasmussen det køben- 



Fliser af sandsten (Kinnekulla) på Vor Frue Plads. De er slidt glatte, men har vist sig at være frostfaste nok. Målene er varierende, 40-90 cm. 

havnske fortov som eksempel 

på en uharmonisk overflade. 

„Beton og granit harmonerer 

ikke godt, og når fortovet så 

tilmed er flankeret af asfalt eller 

grusafgrænset af en kantsten, 

så bliver fortovet en veritabel 

samling af materialer,“ 

skriver han og fremhæver London-fortovet 

som langt bedre. 

I 1960’ernes og 1970’ernes 

gågader og nye bydele opstår 

andre fortovsbelægninger, 

men det klassiske fortov overlever 

i brokvarterer og er siden 

også brugt i nte renoveringer, 

bl.a. på Halmtorvet. 

I 1970’erne fik arbejdsmiljøet 

indflydelse på fortovene. De 

tunge løft af de 90 kg tunge 

fliser blev forbudt. Flere andre 

steder betød det at man gik 

over til betonbelægningssten, 

men før den beslutning blev 

taget i København, kom der 

fliseløftevogne og andet materiel 

på markedet der løste arbejdsmiljøproblemet. 

Da den historiske bykerne 

får fornyet interesse i 1980’erne 

er københavnerfortovet ikke 

inspirator. Det er især brolægning 

fra den historiske fase 

der kom før. Og i 1990’erne 

kredser interessen mere om 

materialer med nye slags over- 

10 

flader som den industrielle forarbejdning 

har muliggjort. 

De senere års opmærksomhed 

mod maksimal tilgængelighed 

har også vist københavnerfortovets 

gode og dårlige 

sider. En ulempe er den høje 

kantsten som kørestole har 

svært ved at forcere. Og laver 

man en rampe bliver den stejl 

for ikke rage for langt ud og 

genere trafikken. Problemet er 

ofte løst ved hjælp af en forsænket 

kantsten og mindre 

stejl rampe inde i fortovet. Det 

er en løsning der ikke altid kan 

forenes med store fliser. På 

den anden side kan fortovets 

Støbeasfalt på et fortov i Budapest. I dag er støbeadsfalt fremstillet af 

bitumen. Der bruges så meget at alle hultum fyldes. Derfor kan 

materialet støbes ud uden at skulle komprimeres. 

brosten uden for fliserækkerne 

tjene som opmærksomhedsfelter 

og ledelinier. 

Historien som reference 

Det københavnske fortov er 

hovedsagelig et udtryk fra industrialismens 

tidlige fase 

hvor den begyndende offentlige 

planlægning tog store vigtige 

samfundsspørgsmål op, 

f.eks. sundhed, hygiejne og 

helt nye sanitære forhold. Det 

skabte en stærk fortovstradition 

som hverken den senere 

biltrafik eller de nye gågader 

evnede. Gågadestilen med 

mange natursten ses kun i gågaderne. 

Spørgsmålet var ikke kun aktuelt 

i København. Det var det 

over hele Europa hvor de store 

byer blev kloakeret og fik nye 

gadeprofiler inden for en kort 

årrække. Den internationale 

udveksling var stor. Den fælles 

viden om materialer og fortovsløsninger 

gav derfor løsninger 

med fælles træk, men 

også forskelle der bl.a. skyldes 

at de enkelte materiale ikke 

havde samme konkurrenceforhold 

alle steder. 

København var den første 

danske by hvor de nye fortove 

opstod - fordi det var den før- 


Kvalitet til 

skovog 

havefolket 

Find din nærmeste 

forhandler på 

www.echo.dk 

støjsvag 

NYHED! 

M ULTI GREB 

HCR-161ES 

21cc hækkeklipper med ES-start, antivibration 

og en perfekt balance. 

Vejl. 3.596,ekskl. 

moms 

M ULTI GREB 

HCR-1510 

21cc støj og vibrationssvag hækkeklipper. 

Multifunktionsgreb der er justerbar i 5 positioner. 

Skærlængde 51 cm. 

Vejl. 2.796,ekskl. 

moms 

SRM-265ES 

25cc allround buskrydder med ES-start. 

Leveres med trimmerhoved og 3-T klinge. 

Vejl. 2.956,- 

Spar 320,- 

Kampagnepris 2.636,ekskl. 

moms 

SRM-350ES 

Maskine med ES-start til den professionelle bruger, 

designet til hurtig og effektiv rydning. 

Leveres med følgende tilbehør: 

• Originalt trimmerhoved 

• 3-T klinge 

• Professionel bæresele 

Vejl. 3.836,- 

Spar 640,- 

Kampagnepris 3.196,- 

GRØNT MILJØ 6/2008 

ekskl. moms 

11 

Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.2008 eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl.

ste der blev kloakeret. Den københavnske 

løsning fik derfor 

afsmittende betydning. Konceptet 

blev kopieret, og det 

københavnske fortov blev modellen 

i mange provinsbyer - 

med Odense som en markant 

undtagelse. Kombinationen af 

betonfliser og brostensbånd 

blev også en klassiker på haveterrassen. 

Ændringen af fortovet viste 

sig ikke at være et modelune. 

Løsningen var gennemtænkt, 

baseret som den var på et klart 

formuleret problem, koordination 

af ledningsarbejde og 

brolægning, international orienteret 

produktudvikling, bevidst 

samspil mellem offentlig 

og privat indsats, god kommunikation 

og markedsføring. 

Man fik løst og udført flere 

ting på samme tid. 

Når det kunne lade sig gøre, 

er det nok fordi man var drevet 

af begejstring og motivation 

for at løse et stort hygiejneproblem. 

Der er i dag næppe 

tilsvarende udfordringer 

der udløser den samme motivation, 

og som kan overvinde 

de tunge sektorinteresser. Bæredygtighed 

og klimaforandringer 

er ved at nærme sig, 

men har endnu givet sig udtryk 

i koordineret planlægning 

og udførelse. 

Fortovsløsningen har overlevet 

med små forandringer der 

blev adopteret inden for rammerne 

af det oprindelige koncept. 

Som f.eks. da rækken af 

chaussésten sneg sig ind mel- 

12 

lem fliserne i 1920’erne. En 

slidstærk tradition blev skabt. 

En tradition der ikke kun er en 

historisk reference, man kan 

vende tilbage til. Paris har taget 

støbeasfalt til sig igen og 

London Yorkshire-sandstenen. 

Den københavnske fortovsløsning 

inspirerer også til at udforme 

helt nye løsninger der 

lige så elegant løser nuværende 

problemer. ❏ 

KILDER 

Dam, Torben (2008): Belonging to the 

Territory. Paisaje Cultural, 4. Congresso 

Europeo de Investigación Archuitectónica 

y Urbana, Eurau 08. 

Dam, Torben (2008): Fortovet i København. 

Landskab 4/08. 

Dam, Torben; Jens Balsby Nielsen 

(2004): Sidewalks of Copenhagen - a 

Global Technology Defines Local Character. 

CELA 2004 Council of Educators 

in Landscape Architecture. Annual 

conference, Lincoln University, New 

Zealand. 

Ovennævnte hviler på arkivalier fra 

Københavns Kommune, Frederiksberg 

Kommune, Det Kongelige Bibliotek 

og Det kongelige Garnisons Bibliotek. 

Fire centrale dokumenter er: 

Feilberg, C.L. (1919): Kortfattet Lærebog 

i Vejbygning og Kloakering. 

Holmberg, L.F. (1884): Vej- og Jernbanebygning. 

Forelæsninger ved den Polytekniske 

Læreanstalt. 

Kjøbenhavns Brolægnings- og Vejvæsen 

(1884): Særtryk af den i anledning 

af den nordiske udstilling i Kjøbenhavn 

1888 udgivne Fremstilling af 

kjøbenhavnske kommunale forhold. 

Hoffenberg & Traps. 

Lütken, Alfred (1902): Forelæsninger 

over Vej- og Jernbanebygning. Polyteknisk 

Læreanstalt. 

FORFATTER 

Torben Dam er landskabsarkitekt og 

lektor ved Skov & Landskab, Københavns 

Universitet. Han har udført den 

historiske forskning sammen med sin 

daværende kollega Jens Balsby Nielsen. 

Grønt Miljøs redaktør Søren Holgersen 

har sammenskrevet kilderne. 

Mosaikbrolægning fra Lissabon. De mønstrede typer af uregelmæssige 

lokale sten kaldes også calcada. Foto: Torben Dam. 

Problemet 

er en del af 

referencen 

Torben Dam: Advarer mod lemfældig 

brug af historiske referencer. 

Når man bruger en historisk reference i et nyt arbejde, må 

man tage historien i ed. Det oprindelige problem er en 

del af referencen. Derfor kopierer man ikke bare bevidstløst 

en belægning som f.eks. det klassiske københavnske fortov. 

Så tager man nemlig ikke højde for de aktuelle udfordringer 

som f.eks. kan være at skabe den bedst mulige komfort for 

fodgængere, det bedste gulv til nattelivet, eller at cyklister 

skal kunne passere nogenlunde bekvemt. 

Torben Dam, lektor på Skov & Landskab, advarer mod for 

lemfældig omgang med historiske forbilleder. Baggrunden 

er den globale handel med materialer der har sat gang i forbruget 

af natursten fra bl.a. Indien og Kina. Især fordi man 

gerne vil kopiere middelalderbyens belægninger. Tendensen 

ses i hele verden, men den har det med at ende i stereotyper, 

standardløsninger hvor natursten næsten vælges som refleks. 

Trods gode intentioner tages ikke højde for de lokale materialer, 

traditioner og lokale udfordringer til designet. 

Der savnes en historisk bevidsthed ud over det overfladiske 

middelalderbillede, vurderer lektor Torben Dam efter i mange 

år at have fulgt udviklingen i byens belægninger, både i 

Danmark og i europæiske storbyer som Paris, London, Berlin, 

Amsterdam og Lissabon. En årsag til ensretningen kan efter 

hans mening ligge i de billedrige tidsskrifter som designerne 

i høj grad bruger som inspiration. Det visuelle aspekt får derved 

uforholdsmæssig stor betydning set i forhold til andre 

forhold, f.eks. funktionelle forhold og lokale materialer. 

En måde at bryde tendensen på, er at dykke mere ned i historien 

og forstå hvorfor en belægningstradition er opstået. 

Det er det han selv gør med sin undersøgelse af hvordan det 

klassiske københavnske fortov med fliser og chaussésten opstod 

med rødder i det sene 1800-tals industrialisme og behov 

for kloakering og bedre hygiejne. Det fik også betydning for 

gadernes profil - og dermed også for fortovene. 

Det betyder ikke at man skal lave en tilsvarende historisk 

undersøgelse hver gang man skal designe en belægning, 

men man skal kunne gennemskue de historiske og geografiske 

mønstre. Baggrunden for at kunne det, er blandt andet 

eksempler som historien om de københavnske fortove. 

Eksemplet viser også at historien forklarer og inspirerer. 

Og at de gode løsninger hviler på et præcist formuleret problem, 

koordination af flere interesser, international udsigt, 

samspil mellem offentlig og privat indsats, god kommunikation 

og markedsføring. Det er noget man skal tage med sig 

til nye opgaver, understreger Torben Dam. 

Dengang var nøgleordet hygiejne. Fortovet kommunikerede 

hygiejne og havde brugernes opmærksomhed, som Torben 

Dam udtrykker det. Det har det ikke længere. Det er blevet 

et anonymt gulv for hverdagens udeliv. Det skal ikke bare 

kopieres. Men derfor kan man godt lade sig inspirere af 

udtrykket, bare man også tager forudsætningerne med. Såvel 

referencens som den aktuelle opgaves. sh 


NEW HOLLAND 

MED DET PROFESSIONELLE SYN PÅ GROUNDCARE 

NY BOOMER 3OOO 

De nye Boomer 3000 traktorer er udstyret med 

en fire-cylindret, brændstofeffektiv motor på 45 hk. 

De er udviklet til at imødekommende de alsidige krav 

der stilles af de professionelle brugere idet de tilbyder: 

• Klassens bedste kabinekomfort med den fremragende SuperSuite 

kabine, der har uhindret udsyn 360° rundt og gennemsigtigt tagpanel. 

• Klassens bedste manøvreevne med den eksklusive SuperSteer 

foraksel og SensiTrack systemet, der gør det muligt at foretage skarpe 

vendinger endog på følsomme græsplæner. 

NEW HOLLAND TOP SERVICE 00800 64 111 111 www.newholland.dk 

Support og informationer døgnet rundt Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon. 

Kontakt venligst dit mobilselskab for oplysninger om takster.Alternativ telefonnummer 038323003 


btsadv.com 

New Holland voelger smøremidler

Robinier (‘Bessoniana’) på Røde Mellemvej, Amager. Amagerkanerne vil gerne bo på en grøn ø. 

Elmenes afløsere har fået store kroner 

Elmesygens hærgen i København er ved at være udslettet 

Af Ulla Danielsen 

De mange træer i København, 

der er plantet hvor 

der før stod elme, har efterhånden 

fået store kroner. Det 

kan være forklaringen på at 

byen i sommeren 2008 har virket 

iøjnefaldende grøn. 

Det vurderer centerchef for 

Park og Natur i Københavns 

Kommune, Jon Pape, da Grønt 

Miljø ringer op og beder om 

en forklaring på byens vitale 

grønne udtryk. Er der blevet 

plantet flere træer? Både ja og 

nej, siger han. 

Elmesygen hærgede København 

i begyndelsen af 1990’erne 

og byen mistede 9000 træer. 

Halvdelen af de syge træer 

stod i byens parker, mens den 

anden halvdel var vejtræer. 

14 

Derfor blev der noget bart efter 

de store fældninger af alleer 

og promenader som fandt 

sted i midten af 1990’erne. Af 

18.000 gadetræer i København 

var 4.500 elme. 

„Læren efter elmesygen har 

været diversitet. Vi blev tvunget 

til at tænke nyt,“ siger Jon 

Pape. Blandt de nye træsorter 

er der plantet flest lind, men 

også ask, eg, rubinia, platan 

og kinesisk prydpære kan opleves 

som vejtræer. De hjemlige 

arter vælges forud for de 

indførte, men ellers er filosofien 

at man hellere planter en 

indført træsort - frem for helt 

at undvære et træ i gaden. 

Umiddelbart efter det store 

tab af træer bevilgede Køben- 

Foto: Lars Christoffersen. 

havns Kommune ekstra penge 

til nye plantninger. Derfor 

kunne Center for Park og Natur 

i de første år plante 1000- 

1500 nye træer om året. Siden 

faldt de ekstra penge væk, og 

Park og Natur droslede tilsvarende 

ned og plantede blot 

500 træer om året. Men nu er 

man oppe på 17.500 gadetræer 

i Københavns Kommune. 

Genplantningen efter elmesygen 

vil med andre ord være afsluttet 

i løbet af et år eller to. 

„Det der tilbagestår, er det der 

er rigtig dyrt at genetablere,“ 

siger Jon Pape. 

Til gengæld har de beplantninger 

der er blevet fornyet 

fået rigtig godt fat. Det har 

forskningscentret Skov & Landskab 

konstateret. „Man har 

tænkt sig om og gjort sig umage 

og ladet være med at kaste 

sig ud i noget som ikke kunne 

lade sig gøre,“ vurderer seniorrådgiver 

Palle Kristoffersen, 

Skov & Landskab, der har evalueret 

Københavns Kommunes 

genplantningsindsats. Han roser 

især Park og Natur for at 

man har gennemført fornyelsen 

i en stille og rolig takt, idet 

træplantninger i en storby 

både kræver planlægning og 

tekniske færdigheder. 

Det medgiver centerchef Jon 

Pape: „De store udfordringer 

er at skabe god grobund for 

træernes rødder nede i jorden,“ 

siger Jon Pape der efterhånden 

må siges at have erhvervet 

en ganske betydelig 

ekspertise på det felt. 

Og det er der så også nogle 

der lægger mærke til. Når udlændinge 

besøger Københavns 

Kommune, sker det ikke så 

sjældent at de også skal høre 

lidt om hvordan man skaber - 

og vedligeholder - en grøn 

storbyprofil. Berlin, Hamborg, 

Amsterdam og Malmø er 

grønne byer. Men København 

gør sig efterhånden også bemærket 

- på den gode måde. 

Ulla Danielsen er freenlancejournalist. 

OGSÅ AMAGER SKAL HAVE FLERE TRÆER 

Amagerkanerne vil gerne bo på en grøn ø. På opfordring fra de 

lokale beboere er Københavns Kommunes Center for Park og 

Natur derfor ved at tjekke hvor på udvalgte dele af Amager der 

er plads til flere træer i bybilledet. Det kan være hushjørner og 

mellemrum mellem huse hvor der lige kan klemmes et solitært 

træ ind, eller det kan dreje sig om pladser. 

„Vi er i gang med at finde en masse nye steder og potentialet 

er stort på Amager,“ siger centerchef for Park og Natur i Københavns 

Kommune Jon Pape. Arbejdet foregår dels ved skrivebordet, 

dels i felten. Fagfolkene studerer kort og bevæger sig rundt 

i området for at finde ud af hvor der er plads, og hvor det ikke 

kan lade sig gøre. Hindringerne kan f.eks. være af trafikal art, 

eller det kan være Nysat at rondo-stok. der ligger for mange ledninger i jorden. 



Beijings OL-blomster Af Marie E. Kielsgaard 

40 millioner planter hilste de udenlandske gæster velkommen. Bag ligger flere års arbejde 

med at finde de mest hårdføre der kan klare den varme og fugtige sommer 

Til OL har Beijing skiftet ham 

og gjort klar til OL. Byen er 

nærmest forvandlet til en stor 

blomsterbuket på alle de centrale 

steder. For de mange 

udenlandske gæster begynder 

det når man kører fra lufthavnen. 

Farverige blomster er det 

første der møder dem når de 

kører ad motorvejen. Blomster 

i lange baner, da 6.000 blomsterbede 

er poppet op i løbet 

af den sidste måned på den 30 

kilometer lange strækning. 

Også alle andre steder i Beijing 

er der knoklet med at arrangere 

potteplanter i hobetal, 

så alt kunne være klart da 

OL gik i gang den 8. august. Et 

hårdt arbejde i 30-35 graders 

varme. Alene omkring det 

olympiske centrum ved Fuglereden, 

Vandterningen og den 

Olympiske Landsby er der 

plantet fem millioner planter 

der dækker 100.000 m2 . 

Høj varme og fugtighed 

Netop Beijings varme og fugtige 

sommer har voldt for- 

16 

skerne en del hovedbrud, for 

der ligger mange års forskning 

bag dette festfyrværkeri af en 

blomsterudstilling. De sidste 

fem år har forskerne på Instituttet 

for Havearkitektur i Beijing 

arbejdet på at finde frem 

til de mest hårdføre arter. 

Instituttet ligger lige uden 

for fjerde ringvej, kun 20 minutters 

kørsel fra det olympiske 

centrum. Instituttets direktør 

Gu Runze forklarer at de 

Den Himmelske Fredsplads er ved at blive gjort festklar. 

vigtigste krav til blomsterne er 

at de kan modstå den høje 

varme og fugtighed i august 

måned. Dernæst skal de kunne 

blomstre i over 60 dage, og endelig 

er de også blevet udvalgt 

efter deres farve og form. De 

60 dages blomstringstid skyldes 

at blomsterne både skal 

kunne holde til OL og Handicap-OL 

i september. 

Det var ikke nogen let opgave 

da august og september 

traditionelt er lavsæson for 

blomster i Beijing, så instituttet 

måtte starte på en frisk. Heldigvis 

har forskerne 16 hektar 

forsøgsmarker og 20.000 m 2 

drivhuse, og de startede med 

at undersøge 2.000 arter, 

hvoraf halvdelen kom fra USA, 

Japan og Storbritannien. 

Efter flere års udvælgelse 

endte de med 576 arter, og 

heriblandt finder vi mange 

blomster der også er kendt i 

Overalt dukker blomster op for at hylde OL - her ved indgangen til en af Beijings mange parker 


Lederen Yao Shicai foran yndlingsblomsten, begoniaen. På kinesisk 

kaldes begoniaen for ‘de fire årstiders blomst’. 

Danmark. For eksempel stedmoderblomster, 

petunia, begonia, 

zinnia og vinca. 

Krydsninger og hormon 

Mange af OL-blomsterne er 

forbedret i forhold til de almindelige, 

da de er krydsninger 

mellem lokale og udenlandske 

blomster. Det har gjort 

dem stærkere så de kan modstå 

heden, blomstre længere 

og være mere modstandsdygtige 

over for sygdomme. En 

ting har forskerne dog ikke 

kunnet løse: risikoen for kraftig 

regn, og det skaber en vis 

bekymring. 

„Selv om vi har blomster i reserve, 

så håber vi at der ikke vil 

opstå ekstreme vejrforhold 

som kraftig regn der vil ødelægge 

vores skønheder,“ siger 

Yao Shicai der er leder af afdelingen 

for frø. Han er 43 år og 

har arbejdet på Instituttet siden 

1989. Han vandrer hjemmevant 

rundt blandt blomsterne 

og indrømmer at begoniaen 

er hans yndlingsblomst, 

fordi den har en lang blomstringsperiode. 

På kinesisk kalder 

man også begoniaen for 

‘de fire årstiders blomst’. Undervejs 

afslører han hvordan 

de får blomsterne til at blomstre 

på samme tid i august: 

„Først udvalgte vi blomster 

der var i stand til at blomstre i 

august. Derefter har vi sået 

dem på det rigtige tidspunkt 

og bruger væksthormoner til 

at sløve eller accelerere væksten 

så de kan blomstre i fuldt 

flor under OL.“ 

Instituttet for Havelandskab 

har haft travlt da de skal levere 

880.000 bunddækkende blomster 

af høj kvalitet til OL-pyntningen 

og desuden have 

400.000 i reserve. Efter fems 

års forskning har de desuden 

opnået ejendomsretten til 38 

nye arter. 

300 nye gartnerier i sving 

Også andre er dybt involverede 

i at dyrke blomster til OL. 

Blandt andet er 300 gartnerier 

blevet oprette i Beijings forstæder 

til at dyrke de almindelige 

blomster. Beijings største 

gartneri, Beilangzhong Blomstercenter, 

ligger tæt på lufthavnen, 

og de producerer fem 

millioner planter hvert år. Til 

OL skal de levere 2,8 millioner 

potteplanter og har måttet investere 

kraftigt for at leve op 

til kravet. 30.000 m 2 moderne 

drivhuse med automatisk vanding 

og lys er det blevet til, og 

de har endnu større planer for 

udvidelser efter OL. 

For kinesernes trang til 

blomster stiger. Med blomster 

kan man udtrykke følelser og 

glæde, mener kineserne, og de 

har en lang tradition for at arrangere 

blomsterpotter og 

mosaikkulturer til alle vigtige 

begivenheder. Bare i år er behovet 

steget med 30 millioner i 

forhold til sidste år, så det totale 

antal skønnes i år at ligge 

på 100 millioner planter. ❏ 

Marie E. Kielsgaard er agronom og 

arbejder som freelancejournalist, p.t. 

i Kina. 

Effektiv og miljørigtig vintertjeneste 

HCW City Sprayer 100-600 

HCW City Sprayer 100-600 

HCW CITY SPRAYER 100 - 4500 LITER 

Spredning af saltopløsning (NaCI) er den mest 

miljørigtige form for glatførebekæmpelse i 

byområder, hvor cyklister og fodgængere skal 

færdes, idet man ved væskespredning reducerer 

saltmængden betydeligt. 

Ring til én af vore sælgere for at høre nærmere. 

www.epoke.dk 

HCW City Sprayer 1000 - 4500 

Salg DK kontaktpersoner: 

Salgs- og servicechef: 

John Overgaard Jensen 

Tlf.: 20 40 88 30 

joj@epoke.dk 

Jylland og Fyn: 

Kurt Antonsen 

Tlf.: 40 35 03 46 

ka@epoke.dk 

Sjælland og øerne 

Søren Hansen 

Tlf.: 20 46 34 85 

sha@epoke.dk 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,- 

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,- 

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,- 

3 excl. moms 

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 


Vresen i Storebælt er en ægte ø efter forskrifterne. Den bruges dog kun af måger og skarver, og er ved at 

synke i havet. Den vil nok være forsvundet halvvejs ind i dette århundrede. Foto: Lars Erlandsen Brun. 

Øer der fortæres og skabes 

Mellem 1990 og 2003 opstod 

122 nye øer i de 

danske farvande. Ingen ved 

om de vil vokse sig store eller 

blive skyllet ud i det hav de 

kom fra, men én ting er sikkert. 

Øerne er fuldstændig 

uberørt af menneskehånd, selv 

om ejerskabet over dem er 

nedskrevet allerede i Jyske Lov. 

Man hvordan opstår de nye 

øer, som sjældent er beskrevet 

på noget søkort eller landkort? 

Hvem ejer dem, og hvornår er 

en ø i det hele taget en vaskeægte 

ø og ikke bare en sandbanke 

der titter op igennem 

havoverfladen? 

De ukortlagte og dugfriske 

øer repræsenterer ifølge skovridder 

i Skov- og Landskabsstyrelsen 

Søren Strandgaard no- 

18 

get ganske unikt i den danske 

natur. Nemlig ægte natur. 

„Der er mange som siger, at 

vi ikke har noget ægte natur i 

Danmark, men de her øer er 

ægte natur. Der er ikke en 

menneskehånd der har påvirket 

dem, eller en fod for den 

sags skyld. Det der sker med 

næsten alle disse øer, er at vi 

ingenting gør ved dem. Vi sætter 

ikke dyr på, pløjer dem 

ikke, beplanter dem ikke med 

skov. Det er noget uberørt i et 

land, hvor vi ellers regulerer 

hver eneste kvadratmeter,“ siger 

Søren Strandgaard. 

Geolog Lise Holm, By- og 

Landskabsstyrelsen, forklarer 

at der hvert år driver millioner 

af kubikmeter sediment forbi i 

havet der omgiver det danske 

fastland og vores næsten 1500 

øer. Alt efter læforhold, vindretning 

og havstrømme aflejres 

en del af det. Det skaber 

undertiden helt nye øer og 

ændrer kysten. „Den kystlinje 

vi har nu er kun et øjebliksbillede, 

og de nye øer kan både 

vokse eller forsvinde. Det er 

havets dynamik,“ siger hun. 

Med en kystlinje på 7.314 kilometer 

indeholder Danmark 

unægtelig en hel del materiale 

som havet har adgang at støbe 

nye øer af eller trække væk. 

Det gælder f.eks. Vresen der 

ligger i Storebælt nord for Langeland 

og kan ses med et vågent 

øje fra Storebæltsbroen. 

Allerede nu er Vresens oprindelige 

morænejord skyllet 

væk, så øen i dag kun består af 

Få styr på miljøledelsen med Danske Anlægsgartnere 

Når DSB, DONG eller store offentlige 

virksomheder sætter projekter i udbud, 

skal de stille krav til underleverandøren 

om at have en miljøpolitik og en miljøhandlingsplan. 

Det er i midlertidig også 

tilfældet, hvis Korsbæk Skole skal have 

en ny skolegård. Derfor er miljøledelse 

også aktuelt for mindre virksomheder. 

Godt nok har mange virksomheder allerede 

en ‘grøn’ profil og sorterer eksempelvis 

affald eller kører på miljøbenzin, 

men det er ikke nok. En miljøhandlingsplan 

omfatter blandt andet ressourceforbrug, 

materialevalg og emissioner, 

altså støj, røg og møg. Og i udbud fra 

det offentlige skal virksomheden kunne 

dokumentere det hele, forklarer miljøog 

arbejdsmiljøkonsulent i Danske Anlægsgartnere, 

Bente Mortensen. 

For at hjælpe anlægsgartnervirksomhederne 

på vej inviterer Danske Anlægsgartnere 

inviterer medlemmerne til at 

deltage i projektet ‘Miljøledelse i anlægsgartnervirksomheder’ 

der skal ruste 

dem bedre til det offentliges udbud. 

Projektet skal sikre anlægsgartnervirksomheder 

værktøjer, så de kan dokumentere 

virksomhedens miljøledelsessystem 

med mål og handlingsplaner, 

kender til miljøbelastningen for næste 

opskyllede havmaterialer. Søren 

Strandgaard skyder på at 

Vresen er forsvundet fra havets 

overflade om 40 år. 

De 122 nye øer har ikke blot 

fået titlen ‘ø’ fordi de har fået 

sneget sig op over højvandslinjen 

i en uge eller to. Der skal 

mere til. Der er især to vilkår 

som skal være til stede før et 

stykke nytørret land i Danmark 

bliver betragtet som en ø. For 

det første: Når der begynder at 

komme vegetation på den. Og 

for det andet: Hvis man kan 

sejle rundt om den i en pram 

uden den støder på grund. 

Nu er en prams dybgang ikke 

det mest præcise og almengyldige 

mål, så juristerne siger 

i stedet at der skal være en 

minimumsvandstand på 50 cm 

hele vejen rundt om øen ved 

‘normal vandstand’. Altså hverken 

høj- eller lavvande. Når en 

ø først har fået titlen ø, bliver 

dens titel ikke frataget, selv 

om der eksempelvis skulle 

blive mere lavvandet omkring 

den på et senere tidspunkt. 

Er både vanddybden og vegetation 

acceptabel, har vi altså 

at gøre med en rigtig ø. Det 

rejser øjeblikkeligt spørgsmålet 

om ejerskab. Selv om der til tider 

bliver gjort krav fra anden 

side, eksempelvis fra folk som 

mener at den nye ø hører til 

deres matrikel, tilfalder disse 

øer som regel Skov- og Naturstyrelsen. 

Det sker med henvisning 

til Jyske Lov fra år 1241, 

hvor der står skrevet at ‘Det ingen 

ejer, ejer kongen’. llt 

KILDER 

Skov- og Naturstyrelsen (2008: Skov 

og Natur i Tal 2008. 

Lise Holm. Geolog i By- og Landskabsstyrelsen. 

Søren Strandgaard, skovrider fra 

Skov- og Naturstyrelsen på Fyn. 

anlægsprojekt, og har mulighed for at 

anvende de mest miljøvenlige materialer 

og metoder. 

Projektet omfatter tre møder med 

fem til seks ugers mellemrum. Her skal 

man ifølge Bente Mortensen i fællesskab 

skal kortlægge og prioritere branchens 

miljøforhold og skabe nogle simple 

redskaber til miljøledelse i virksomhederne 

på en måde, så de rent faktisk er 

til gavn ude i den enkelte virksomhed. 

Første møde finder sted 23. september 

hos Danske Anlægsgartnere på Frederiksberg. 

Deltagelse er gratis. Tilmelding 

på bm@dag.dk eller amp@dag.dk. llt 



Kristtornens skadedyr 

Især kristtorn-minérfluen, men også bladlus, 

viklere, øresnudebiller kan af og til volde skade 

Kristtorn der bruges som 

prydplante på bl.a. kirkegårde 

og i haver er lejlighedsvis 

udsat for angreb af skadedyr. 

Især af kristtorn-minérfluen, 

men også bladlus, viklere, 

øresnudebiller foruden mus og 

rådyr kan af og til volde alvorlig 

skade på kristtorn, Ilex 

aquifolium , oplyser Hans Peter 

Ravn i Skov & Landskabs videnblad 

‘Skadedyr i kristtorn’. 

Den vidt udbredte kristtornminérflue 

(Phytomyza ilicis) er 

plager især hvor der er læ - altså 

hvor planten bruges. Det 

mest velkendte symptom er 

den ‘flademine’ som larven laver 

i bladene i løbet af sensommeren 

og efteråret. De voksne 

fluers stik i bladene kan desuden 

skabe gule pletter der senere 

bliver sorte. 

I juni lægger fluen æg i bladenes 

midtribber. Et par måneder 

efter udklækning går 

larverne ud i selve bladpladen 

og danner de tydelige miner. I 

lune vintre kan larverne også 

være aktive. I marts forpupper 

de sig efter først at have dannet 

et udflyvningshul. I juni 

kommer de voksne fluer frem. 

Snyltehvepse og andre naturlige 

fjender holder normalt 

fluen nede, men det vides ikke 

om de snyltehvepse der markedsføres 

mod minérfluer i almindelighed, 

er effektive overfor 

kristtorn-minérfluen. 

Angreb på enkelttræer kan 

dæmpes ved at indsamle og 

brænde de angrebne affaldne 

blade med overvintrende larver, 

oplyser Ravn. De voksne 

20 

fluer kan bekæmpes kemisk i 

juni lige før æglægning - som 

er lige efter at pupperne i de 

nedfaldne blade klækker. 

Kristtornbladlus (Aphis ilicis) 

er et svingende problem. Bladlusene 

suger på undersiden af 

unge skud og blade så skudene 

deformeres og bladene ruller 

sig sammen. Oftest foregår 

sugningen i planternes top. 

Ældre blade angribes ikke. 

Kristtornbladlus er vidt udbredt 

i Danmark. Den er nært 

beslægtet med bedebladlus 

der overvintrer som æg. Kristtornbladlus 

kan antageligt bekæmpes 

med sprøjtemidler 

som generelt virker mod bladlus, 

men helst når de første 

moderlus konstateres om foråret 

og før lusene har dannet 

sit beskyttende vokslag. 

I maj 2008 er to godkendte 

insekticider formentlig egnede. 

Danadim Progress virker 

mod både bladlus og visse 

minérfluer. Det indeholder dimethoat 

og virker både som 

kontaktmiddel og systemisk. 

Spruzit Insektfri virker over for 

bladlus. Det indeholder naturligt 

pyrethoid og er et kontaktmiddel 

med kortvarig virkning. 

Ravn anbefaler først at prøve 

midlerne i en mindre del af beplantningen 

for at få erfaring 

med planternes tolerance. 

Viklere og snudebiller kan 

også være et problem for kristtorn. 

Viklerlarverne spinder 

skuddenes nye blade tæt sammen 

i maj og juni. De nataktive 

voksne snudebiller gnaver 

karakteristiske halvmånefor- 

Den karakteristiske flademine forårsaget af kristtorn-minérfluens larver. 

Foto af Hans Peter Ravn gengivet fra videnbladet. 

Øresnudebillers karakteristiske gnav i kanten af kristtornens blade. 

Foto af Hans Peter Ravn gengivet fra videnbladet. 

mede gnav i bladranden, ofte 

de underste blade eller blade 

på små planter. Dens larver lever 

i jorden og gnaver rødder, 

mest af græs og urter, kun mere 

overfladisk på vedplanter. 

Der er ingen godkendte insekticider 

mod vikler og snudebiller, 

men biologisk bekæmpelse 

er en mulighed. Små nyklækkede 

snudebillerlarver 

kan bekæmpes med Nematop 

(nematoder). Effekten er usikker. 

Når larverne er små og 

temperaturen høj, kan også 

biologiske præparater med 

Bacillus thuringiensis virke. 

Markmus kan om vinteren 

begnave kristtornbarken, så 

busken i værste fald ringes og 

går ud. Det er dog normalt 

kun en risiko i særlige museår. 

Da kan risikoen reduceres ved 

at fjerne græsdækket omkring 

planten så musens mange naturlige 

fjender får let spil. sh 

KILDE 

Ravn, Hans Peter (2008): Skadedyr i 

kristtorn. Videnblade Park og Landskab 

5.28-14 og 5.28-15. Skov & Landskab, 

KU. 


Pligten til at plante efter 

Danske Anlægsgartners standardforbehold skal 

bruges med omtanke, siger rådgivningstjenesten 

Hvornår er anlægsgartneren 

forpligtet til at efterplante? 

Det er et spørgsmål 

som Danske Anlægsgartneres 

rådgivningstjeneste tit får. Og i 

foreningens seneste nyhedsbrev 

slås det fast at det ikke 

nødvendigvis er nok at henvise 

til foreningens faglige standardforbehold. 

Forbeholdet lyder: „Såfremt 

tilbudsgivers pligt til at vedligeholde 

græs- og plantearbejder 

er ophørt, er tilbudsgiver 

kun ansvarlig for efterfølgende 

misvækst, i det omfang 

bygherren dokumenterer, at 

årsagen hertil er mangler ved 

tilbudsgivers ydelse, jfr. AB 92 

§ 30.“ 

Forbeholdet skal bruges 

med omtanke. For det første 

gælder forbeholdene kun over 

for privatkunder hvis en kopi 

af forbeholdet vedlægges tilbuddet. 

For det andet vil man i 

en sag hvor et ansvar skal placeres 

i alle tilfælde se på inten- 

Som professionel fejemaskine. 

tionerne bag forbeholdet, understreger 

tjenesten. 

Hvis anlægsgartneren ikke 

har vedligeholdelsen, er han 

som udgangspunkt pligtig til 

at levere en ny plante hvis 

plantens død kan tilskrives 

hans arbejde eller planteleverancen. 

F.eks. hvis planten er 

plantet for dybt, eller det udførte 

jordarbejde er mangelfuldt. 

Det vil også være svært 

at undgå ansvaret hvis f.eks. 

alle de døde planter er af samme 

slags, mens de omkringstående 

planter vokser. 

Ansvaret kan næppe heller 

undgås hvis det kan bevises at 

de plantede barrodsplanter 

ikke springer ud efter at de er 

blevet plantet. At årsagen i 

denne forbindelse skulle være 

manglende vedligeholdelse, vil 

være svært at argumentere 

for, da der på dette tidspunkt 

sjældent er behov for vanding, 

og ukrudtstrykket er lavt. Dog 

vil anlægsgartneren i særlige 

Citytrac med kost og grusspreder. 

tilfælde kunne afvise at udskifte 

planter der ikke springer 

ud. Det vil dog kræve at han 

kan bevise eller sandsynliggøre 

årsagen, f.eks. at planterne har 

stået under vand i en periode, 

at der har været lange perioder 

med tørke/barfrost imellem 

plantning og udspring osv. 

For at minimere risikoen for 

tvister anbefaler rådgivningstjenesten 

at anlægsgartneren 

ved aflevering af plantninger 

gør kunden opmærksom på at 

han bedst kan udnytte garan- 

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration. 

Hako Citytrac 

tien på de leverede planter, 

når klagen fremsættes straks 

efter mistanke om skader. Det 

er normalt i maj hvor løvfældende 

planter springer ud, og 

stedsegrønne får tilvækst. 

I den forbindelse kan det 

også være en god ide at anlægsgartneren 

som rutine altid 

gennemgår nye plantninger i 

maj/juni for at fastslå hvor 

mange planter der er gået ud. 

Så kan man undgå de kedelige 

tilfælde hvor kundens for sene 

klage blot ender i diskussion 

om hvorvidt kunden har vedligeholdt 

planterne godt nok. 

Det kunne her overvejes at 

orientere kunderne i tilknytning 

til tilbudsafgivningen. 

Rådgivningstjenesten foreslår 

denne formulering: „Anlægsgartneren 

er kun pligtig til at 

udskifte planter hvis den 

manglende vækst skyldes forhold 

som han kan gøres ansvarlig 

for: dårligt plantemateriale 

eller dårligt udført arbejde. 

Hvis anlægsgartneren ikke 

forestår vedligeholdelsen, bør 

en klage fremsættes straks for 

at undgå at manglende vedligeholdelse 

bruges som forklaring 

på at planter er døde.“ sh 

4200 redskabsbærer 

45 hk Yanmar dieselmotor 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Klimaanlæg kan fravælges 

Automatisk 4 WD i arbejdsgear 

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab 

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad 

Citytrac med klipper, 1500-2500mm. 

Odensevej 33, 5550 Langeskov 

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Greenen skal underskudsvandes 

Norske forsøg peger på at det både miljømæssigt og økonomisk er en fordel at vande 

lidt, men ofte - men lade vækstlaget tørre lidt op først 

Af Trygve Aamlid 

Vandingsstrategien har afgørende 

indflydelse på 

hvordan en green udvikler sig. 

Her tænker jeg både på græsarter, 

filtdannelse, sygdomme 

og spillekvalitet. Generelt har 

vi en tendens til at vande for 

meget. Det sværeste er altid at 

nøjes med at gøre ’det netop 

nødvendige.’ 

Fotosyntesen styrer suverænt 

planternes vækst. Det er 

processen hvor kuldioxid (CO2), vand og sollys laves om til sukker/kulhydrater. 

Kan du se det, 

nu er vi allerede i gang med at 

snakke om vand og vandingsstrategi, 

da vand sammen med 

kuldioxid fra luften er råstofferne 

i fotosyntesen. 

Ud af plantens totale vandforbrug 

bruger den dog kun et 

par procent i fotosyntesen. 

Langt størstedelen af det vand 

planten optager, fordamper 

igen fra bladmassen. Efter rødderne 

har optaget vandet, 

transporteres det i tynde rør 

op til bladoverfladen tæt under 

de små spalteåbninger (figur 

1). Der er flest på oversiden 

af bladet, ofte 50 til 200 

spalteåbninger pr. mm2 . 

Spalteåbninger 

To læbeceller bestemmer om 

spalteåbningen skal være lukket 

eller åben. Når læbecellerne 

har god tilgang af vand, vil 

spalteåbningen være åben, og 

vand vil fordampe ud i luften 

omkring planten. Mangler læbecellerne 

vand, begynder 

spalteåbningen at lukke sig, 

og vandtabet til omgivelserne 

bliver mindre. Et andet resultat 

er at kuldioxid heller ikke kan 

komme ind i bladet til brug i 

fotosyntesen. Til sidst vil sukkerproduktionen 

gå i stå på 

grund af råstofmangel. 

Ved kraftig udtørring (stærk 

sol og vind) kan spalteåbningerne 

lukke sig som et direkte 

resultat af at læbecellerne taber 

saftspænding (turgortryk). 

Det er dog mest almindeligt at 

tørken kommer gradvis. Det 

giver rødderne tid til at danne 

22 

Figur 1: Spalteåbninger i græsblad. 

FORSØG MED 

RODVÆGT 

Norske forsøg viser at 

græsplanter (krybende 

hvene) udsat for mere 

tørke giver et dybere rodsystem. 

Forsøget er udført 

på tre år gamle 

USGA-greens på forsøgsstationen 

i Landvik på 

den norske sydkyst. 

Tabellen herunder viser 

den samlede rodvægt (inklusiv 

døde rødder i filtlaget) 

og vægten af rødder 

dybere end 5 cm. 

„Vi har sammenlignet 

to forskellige vækstlag på 

USGA-opbyggede 

greens,“ forklarer Trygve 

Aamlid fra Bioforsk. 

„Det ene helt uden organisk 

materiale og det anden 

med 2,3 vægtprocent 

spagnum. I det rene sand 

hvor rødderne udsættes 

for mere tørke, havde 

græsset 20% af sin rodmasse 

under 5 cm (billedet), 

mens der på de mere 

fugtige greens tilsat 

spagnum, havde græsset 

kun 7% af sine rødder 

under 5 cm. Men tag nu 

ikke dette som min anbefaling 

til at bygge greens 

uden organisk materiale,“ 

understreger Aamlid. 

et plantehormon, abscisinsyre. 

Hormonet sendes op til læbecellerne 

med besked om at 

rødderne har problemer med 

at optage nok vand, og at det 

er bedst at lukke læbecellerne. 

Læbecellerne styres også af 

lyset og åbner sig når solen 

står op om morgenen. Det er 

en af grundene til at morgenlyset 

er så vigtigt for væksten 

Totale 

rodvægt 

g/m 2 

på greens. Når temperaturen 

stiger i løbet af dagen og luftfugtigheden 

falder, får rødderne 

svært ved at optage tilstrækkeligt 

med vand for at 

holde trit med fordampningen 

fra bladene. Spalteåbningerne 

vil lukke (middagslukket), og 

fotosyntesen vil holde ’siesta’ 

indtil vandforsyningen igen er 

kommet på højde med for- 

I det rene sand hvor 

rødderne udsættes 

for mere tørke, havde 

græsset 20% af sin 

rodmasse under 5 cm. 

Rodvægti 

dybden 

5-20 cm g/m 2 

Andel af 

rodmasse 

dybere end 5 cm 

Sand uden tilsætning (græsset udsat for tørke) 940 g 188 g 20 % 

Sand tilsat spagnum (græsset sjældent udsat for tørke) 1443 g 101 g 7 % 


dampningen. Det sker ofte 

sent om eftermiddagen. Spalteåbningerne 

er altid lukkede 

om natten. 

Er det da et problem at spalteåbningerne 

lukker sig? På 

kort sigt er det ikke skadeligt, 

men en afgørende nødvendighed 

for at forhindre at planten 

dør af tørke. Sammenlignet 

med andre plantegrupper har 

græs en meget fintfølende og 

effektiv lukkemekanisme. De 

mest tørketålende græsarter 

har også de mest følsomme 

spalteåbninger. De er med andre 

ord de hurtigste til både at 

lukke og åbne når forholdene 

kræver det. 

På langt sigt går det ikke at 

spalteåbningerne er lukkede 

det meste af døgnet og efterlader 

planten uden fotosyntese. 

Planten vil gradvis blive 

udsultet. Derfor ønsker vi ikke 

at middagslukningen skal blive 

alt for lang. 

Strækning kræver vand 

Græsplanten er bygget op af 

celler. Væksten i planten kan 

deles op i to processer: celledeling 

og cellestrækning. De to 

processer er lige vigtige, men 

cellestrækningen står for 80- 

90% af den totale volumenøgning. 

For at en celle skal 

strække sig, skal den være saftspændt, 

have et indre vandtryk 

- turgortryk (figur 2). 

Cellen er omgivet af en cellevæg 

der består af netværk af 

cellulosefibre. Når det indre 

tryk overstiger modstanden i 

fibrene, vil græsset blive længere. 

Ved moderat tørkestress 

vil trykket inde i cellen aftage. 

Når trykket er lavere, strækker 

bladene sig mindre. 

En af de første reaktioner på 

et moderat tørkestress er mindre 

bladvækst. Denne reaktion 

sker inden spalteåbningerne 

lukker sig. Med andre ord 

hæmmes strækningen af cel- 

Den levende del af 

cellen mellem 

vakuolen og 

cellemembranen 

kaldes cytoplasma. 

Her ligger bl.a. 

klorofylet. 

Cellemembranen 

lerne mere end selve fotosyntesen. 

Det er en ønskesituation 

for alle greenkeepere. Tørrer 

planten yderligere ud, bliver 

det mere alvorligt. Når cellen 

har mistet 40-50% af turgortrykket 

mister det sin elasticitet, 

og fodaftryk ses længe i 

græsset. Hvis denne situation 

opstår, tyder det på at græsset 

har været stresset for meget. 

Hvis tørken fortsætter yderligere, 

kan indholdet i cellerne 

skrumpe så meget at det løsner 

sig fra cellevæggen og da 

visner bladet helt. 

Tørke fremmer rodvækst 

Udover at reducere bladenes 

tilvækst vil moderat tørke også 

være med til at planten investerer 

flere af sine ressourcer 

på de underjordiske dele. Det 

kan føre til at den samlede 

rodmasse øges, men hvad der 

er lige så vigtigt er at rødderne 

trænger dybere ned i jorden 

på jagt efter mere vand. Se 

boksen ‘Forsøg med rodvægt’. 

Græsrødder gror mere end 

bladene i tørke, fordi de er 

bedre til at justere vandtrykket 

ved osmose. Store molekyler 

som proteiner og kulhydrater 

bliver nedbudt i rodcellerne. 

De nu mindre organiske molekyler 

findes i cellesaften sammen 

med flere forskellige uorganiske 

gødningsstoffer som 

bl.a. kalium. Dette høje indhold 

af opløste stoffer driver 

mere vand ind i rodcellerne. 

Som tabel 2 på næste side viser, 

kan vi med fordel stresse 

græsset så tilpas meget at cellestrækningen 

aftager og rødderne 

søger dybere ned. Vandingsanlægget 

skal dog i gang 

før det går for meget ud over 

fotosyntesen og længe før cellerne 

tager varig skade. 

Vand i USGA-green 

Sandjord har normalt en lille 

vandreserve, men når der er 

Figur 2: Væksten stiger i takt med øget vandtryk i cellen. 

Den vandfyldte blære 

(vakuolen) udgør 70-90% 

af cellens volumen. 

I saftspændte celler vil 

vakuolen trykke mod 

omgivelserne. 

Cellevæggen består 

af et netværk af 

cellulosefibre. Når de 

giver efter for trykket, 

vil cellen strække sig. 

FORHANDLER 

GUMMIBÆLTER AF 

HØJ KVALITET TIL 

MINI GRAVEMASKINER 

OG ANLÆGSUDSTYR 

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18 

Leveringsdygtig i hele Danmark 

Kontakt os for konkurrencedygtige priser 

3650 Ølstykke 

Tlf. 43 76 02 06 

info@aspendenmark.dk 

Se og prøv 

dem! 

Ring for 

demo 

FD 1500 

Markedets største og meste effektive 

maskine til opsamling af græs 

og løv 4 WD. 900L græsbeholder 

med høj tip. 

Bee Fly 

Effektiv og særdeles manøvredygtig 

maskine for opsamling af græs 

og løv. Fås i flere variationer og 

størrelser. 

RUBBER TRACK SPECIALISTS 

PERFEKT KLIPPERESULTAT, 

HURTIG, ROBUST. 

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det 

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til 

en almindelig havetraktor. 

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af 

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og 

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion. 

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration. 

Se mere på www.walkereu.com. 

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, 

Hansen & Kiilsholm, 

Skibhusvej 51, 5000 Odense, 

Tlf. 66117532. 

www.kiba.dk 

Græsmaskiner 

FD 280 

Klipper med opsamler til mindre 

og mellemstore arealer. Hvor god 

opsamlingsevne og smidighed er 

et krav. 

Bee Fly L 

En professionel maskine med 

komfort og driftsikkerhed i topklasse. 

Flere muligheder for valg 

at klippebord. 

Skolevej 30 · Drastrup 

8960 Randers SØ · info@kiba.dk 

Tlf. 70 25 00 20 · Fax 70 25 00 30 


Tabel 2: Oversigt over reaktionerne i græsset ved øget tørkestress. 

lagt et groft lag af drængrus 

under vækstlagt på en USGAgreen, 

bliver vandet holdt på 

plads oppe i det 30 cm tykke 

vækstlag. Normalt blander 

man organisk materiale i 

vækstlaget, hvilket er med til 

at øge vandreserven. 

Efter kraftig regn/vanding 

på forsøgsgreens i Landvik kan 

vi måle 11 volumenprocent 

vand i de rene sandgreens 

uden organisk materiale, mod 

27 volumenprocent vand i 

greens med 2,3% spagnum i 

vækstlaget. Lidt af vandet er så 

hårdt bundet at planterne ikke 

kan udnytte det. På sandgreens 

er det cirka 1 volumenprocent 

og spagnumgreens 

cirka 5 volumenprocent. 

Der er med andre ord dobbelt 

så meget tilgængeligt 

vand på spagnumgreens som 

på sandgreens, henholdsvis 22 

og 10%. Hvis vi regner med 20 

cm roddybde på begge greens, 

giver det en vandbeholdning 

på 44 mm tilgængelig vand i 

spagnumgreens og 20 mm i de 

rene sandgreens. 

Græsset på en golfgreen vil 

altid tage det lettest tilgængelige 

vand op først. Når vi skal 

holde os til venstre for pilen i 

tabel 2, og dermed undgå skadelig 

tørkestress, skal vi ikke 

regne med at planterne optager 

mere ned halvdelen af 

vandbeholdningen. På spagnumgreens 

optages derfor 

højst 22 mm og på sandgreens 

10 mm. Vil man undgå tørkesymptomer, 

skal man nok regne 

med mindre. 

Meget og sjældent 

På en kortklippet golfgreen er 

det temperaturen og vindhastigheden 

der bestemmer for- 

24 

dampningen. I praksis regner 

vi med at fordampningen fra 

en græsflade er omtrent det 

samme som fra et frit vandspejl 

ved jordoverfladen - kaldet 

potentiel fordampning eller 

evaporation. Den måles på 

forskellige forsøgsstationer til 

4,0-4,5 mm pr. døgn på de varmeste 

sommerdage og cirka 

det halve for gråvejrsdage. 

Vi kan derfor godt regne 

med et vandforbrug på 2,5-3,0 

mm pr. vækstdag under danske 

forhold. Hvis vi vil vande 

når halvdelen af vandbeholdningen 

i vækstlaget er brugt 

op, vil det sige at vi skal vande 

sandgreens hver 4. dag og 

spagnumgreens hver 8. dag. 

I det almindelige jordbrug, 

har der været tradition for at 

give en ’ordentlig bløder’ når 

der vandes og med lange intervaller 

mellem hver vanding. 

På golfgreens er det hverken 

den metode der sparer mest 

på vandet eller giver den mest 

ensartede greenkvalitet. Når 

der er et stort spænd mellem 

vanding og udtørring, er der 

en stor risiko for tørkepletter. 

Hellere lidt men ofte 

Et alternativ til at vande meget 

og sjældent er at vande lidt, 

men ofte. I princippet kan man 

gøre det på to måder. 

Den ene kan man kalde ‘på 

forkant’. Man starter vandingen 

så snart man kan måle at 

der er fordampet 3-5 mm. Det 

vil i praksis sige at vande 5-10 

minutter hver nat. Derved er 

der ikke behov for at rødder 

går i dybden. På greens med 

organisk materiale i vækstlaget 

kommer der imidlertid 

hurtigt problemer med mos og 

alger på overfalden. Når der 

kommer en kraftig byge, har 

vækstlaget ikke plads til at tage 

imod det ekstra vand. Der 

er derfor stor risiko for at næringsstofferne 

udvaskes og i 

værste fald får man stående 

vand på spillefladen. 

Det andet princip kan man 

kalde underskudsvanding. Her 

lader man vækstlaget tørre en 

del op inden man vander. At 

vente til halvdelen af vandreserven 

er opbrugt, er måske 

lige i overkanten, men man 

kan fint vente til 3 dage efter 

regnvejr (cirka 8 mm underskud) 

på de rene sandgreens, 

mens man på greens med organisk 

materiale kan vente til 

6-7 dage efter regn (cirka 15- 

17 mm underskud). 

Herefter vander man med 4 

mm hver anden dag på sandgreens, 

men aldrig over 2/3 af 

den potentielle fordampning 

siden sidste vanding. Ved lave 

temperaturer i foråret og om 

efteråret kan intervallet inden 

vanding forlænges et par dage. 

Især om foråret er det en 

fordel at tørkestresse græsset 

og derved bevidst producere 

et dybere rodnet. 

Formålet med underskudsvanding 

er at græsset så længe 

som muligt oplever et mildt 

tørkestress - det jævnest mulige 

vandunderskud. Det vil 

ikke alene føre til at rødderne 

går dybere ned, men det vil 

også give en mindre opbygning 

af filt og en tørrere og fastere 

spilleflade, som er mindre 

modtagelig for sygdom. 

Det bedste er hvis græsset 

vandes tidligt om morgenen. 

Det giver den hurtigste optørring 

af græsset og hjælper 

med til at få duggen til at løbe 

af bladene. Sandsynligvis er 

underskudsvanding både den 

mest økonomiske, men også 

mest miljøvenlige vandingsstrategi 

til golfgreens. ❏ 

Trygve Aamlid er forsker ved Bioforsk 

Øst i Norge. www.bioforsk.no. 

Artiklen er oversat og redigeret til 

danske forhold af hortonom Asbjørn 

Nyholt. www.nyholt.dk. 

Artiklen blev første gang bragt i Gress 

forum 1-2008. 

Figur 1 er gengivet fra Salisbury & 

Ross 1985, Plant physiology, 3rd edition). 

Figur 2 er gengivet fra Ray, 

1972: The living plant. 

Vandingsstrategien har stor betydning for hvordan artssammensætningen udvikler sig på en green. 

Her rødsvingel med høj andel af blomstrende enårig rapgræs. 


Professionelle cylinderklippere 

Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige, 

komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer dig 

vel plejede plæner i fremtiden. 

Med John Deere’s intelligente diagnose -system ”Whitebox” overvåges maskinen 

konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed kan 

du supplere 1905’en med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition. 

Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om John Deere’s 

cylinder klippere. 

1905 

42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel 

4 WD 

Hydraulisk transmission 

Maks. kørehastighed 25 km/t 

Venderadius 110 cm (uklippet areal) 

Rummelig og isoleret kabine 

(ekstraudstyr) 

 

 

 

 

 

 

2653B 

20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel 

3 WD 

Hydrostatisk transmission 

Maks. kørehastighed 13 km/t 

Klippebredde 185 eller 213 cm 

Hydrauliske ESP klippeled 


B1092

Vinhave plantet 

tæt på Domkirken 

Ved sit nye domicil i Risskov 

ved Århus har Cappa Vin etableret 

en demonstrationsvinhave 

- på 50 m 2 . Formålet er at vise 

alle produktionens faser, 

herunder opbindingsmetoder. 

Blandt de 18 vinstokke der er 

sat i jorden, er seks Rondo og 

seks Solaris - der begge har 

været brugt med gode resultater 

i Danmark i flere år. Hertil 

kommer seks stokke Cabernet 

Cortis som nys er udviklet i 

Tyskland. www.cappa.dk. 

26 

Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på 

bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og 

forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver 

fantastisk førerkomfort og udsyn. 

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk 

Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV 

Færdiggræs med den rigtige tekstur 

I begyndelsen af juli fik Sophienborg 

Skolen i Hillerød ny 

boldbane. Græsset blev anlagt 

som færdiggræs der ankom 

med store kølebiler fra den anden 

ende af landet. Helt bevidst. 

Det har nemlig den tekstur 

der passer med boldbanens 

let sandede vækstlag. 

„Vi har valgt Proturf Færdiggræs 

der kommer helt fra 

Ribe. På denne lokalitet har 

man en tekstur, sandblandet 

lerjord der er helt perfekt. Når 

vi nu har gjort os umage med 

at lave det rigtige underlag, så 

ville det næsten være spildt, 

hvis man lagde en klistermåtte 

over,“ siger Per Malmos, P. 

Malmos A/S der før har anlagt 

flere fodbold- og golfbaner 

bl.a. på Brøndby Stadion. 

Hvis færdiggræssets jord og 

underlaget er for uens i tekstur, 

kan der opstå en såkaldt 

hydraulisk barriere. Vandet 

slipper ikke det øverste lag, før 

det er vandmættet. Dermed 

forsinkes afdræningen. 

Jorden hvor banen er lagt, 

er i øvrigt i forvejen en relativ 

let jord. Der skulle blot blandes 

fint grus/sand i, før den havde 

den tekstur som en boldbane 

helst skal have - hvor kravene 

til vækst og afdræning har det 

bedst mulige kompromis. 

Færdiggræsset er fra Prodana 

der er en del af DLF 

Trifolium. Firmaet har tidligere 

leveret færdiggræs til de 

fleste danske superligabaner, 

tre færøske baner og til de 

engelske klubber Chelsea og 

Aston Villa. sh 

Hitachi kortradius 

minigravemaskiner 

1 til 5 tons 


Fra det nordlige Yorkshire i England. 

Foto: Torben Christensen, Scanpix. 

Engelske landmænd plejer naturen 

65 procent af Englands landbrugsareal omfattet af aftaler om 

miljøvenlige jordbrugsformer. I Danmark er tallet under 5 procent. 

Nye stier, læhegn, damme, 

stendiger og søer, mere 

dyreliv og en bedre tilgængelighed. 

Det er en kendsgerning 

i det engelske landskab efter 

miljøprogrammet ‘Environmental 

stewardship’ (miljøforvaltning) 

blev introduceret i 

2005. I dag er hele 65% af 

Englands samlede landbrugsareal 

omfattet af aftaler om 

miljøvenlige jordbrugsformer. I 

Danmark er tallet under 5%. 

Myndighedernes succes med 

at inddrage landmændene i 

arbejdet for en mere mangfoldig 

natur er ikke tilfældig. De 

får nemlig penge for at passe 

på den natur de ejer. Det er nu 

ikke fordi at dem der har tilsluttet 

sig miljøprogrammet, 

bliver rige. De får under 300 

kroner per hektar og har derved 

forpligtet sig til f.eks. at 

pleje læhegn, skabe randzoner 

hvor naturen kan vokse frit eller 

lave brede græsstriber op 

til kornmarken hvor fasanernes 

og agerhønsenes kyllinger 

kan tørre. Alligevel har interessen 

været massiv. 

ENVIRONMENTAL STEWARDSHIP 

Formålet med ordningen er 

at skabe en større grad af symbiose 

mellem landbrug og dyreliv, 

og selv om der har været 

en del administrationsbesvær, 

er der meget som tyder på at 

idéen allerede er begyndt at 

virke. Eksempelvis er antallet 

af brogede vipstjerter fordoblet, 

mens der er kommet fire 

gange så mange musvåger. 

I forhold til den massive tilslutning 

i England er de danske 

landmænds engagement 

eller de lignende danske aftaler 

knap så mærkbar. De udfører 

kun naturpleje på lidt under 

100.000 hektar landbrugsjord 

ud af de 2.695.000 hektar 

der eksisterer herhjemme. Desuden 

bliver der ikke indgået 

flere aftaler om miljøvenligt 

jordbrug (MVJ) som ellers gav 

jordejere tilskud hvis de udtog 

agerjord til naturformål. 

Landmændene kunne også 

få tilskud hvis de såede de såkaldte 

efterafgrøder som eksempelvis 

græs eller raps der 

kan opsamle kvælstoffet på en 

mark hvor der tidligere har 

Hovedformål 

■ Bevare traditionel mangfoldighed og naturrigdom i forhold 

til både planter og dyr 

■ At bevare og forbedre landskabets karakter og kvalitet 

■ At forbedre offentlighedens viden om og adgang til landskabet 

Environmental Stewardships sekundære formål 

■ Forebyggelse af erosion og vandforurening 

■ Oversvømmelseskontrol 

Miljøforvaltningens tre niveauer 

■ Entry Level Stewardship, 30 pund per hektar 

■ Organic Entry Level Stewardship, 60 pund per hektar 

■ Higher Level Stewardship, tilskud afhænger af hvilke opgaver 

jordejeren påtager sig 

stået korn. Disse ordninger er 

det slut med. Der altså ikke 

længere penge i det hvis en 

landmand ønsker at omdanne 

lidt af sin marginaljord til krat. 

Til gengæld eksisterer der en 

ny ordning som lodsejerne kan 

tilslutte sig, der hedder ‘pleje 

af græs- og naturarealer’ der 

ligger i udpegede særligt følsomme 

landbrugsarealer. Her 

gives der tilskud hvis arealet 

ikke gødes eller sprøjtes samtidig 

med at det enten slås eller 

afgræsses af kvæg. Det er ingen 

pengemaskine, men giver 

dog 1400 kroner per hektar 

når arealet afgræsses, 800 hvis 

der drives høslæt. 

„Formålet er at bevare de 

lysåbne arealer som vi har 

mange steder. Det bliver nemlig 

vanskeligere at få dem afgræsset, 

for der er ikke så 

mange som har dyr dér mere, 

og det er en landskabstype 

man gerne vil bevare. Udsigten 

ud over det åbne land. Det er 

noget dansk, ikke lukket skov 

som oppe i Sverige, så det er 

for at forhindre at det hele 

vokser til i siv og pil,“ forklarer 

fuldmægtig på miljøkontoret i 

FødevareErhverv, Annette Andersen. 

Det er primært på marginaljorde 

hvor landmændene 

ikke kommer ud og dyrker intensivt 

at der bliver søgt om 

støtte til pleje af græs- og 

naturarealer. llt 

KILDER 

Annette Andersen, fuldmægtig på 

miljøkontoret i FødevareErhverv. Interview 

8.8.2008 

LandbrugsAvisen 13. juni 2008, 

www.nfuonline.com, 

www.defra.gov.uk 


Gartnerimuseet har 

samlet sammen i ti år 

Også gamle redskaber til havens anlæg og 

pleje kan ses i hallen i Beder 

Håndbaserede og motordrevne 

sprøjter, såmaskiner, 

hestedrevne radrensere 

og plove. Jordblandere, jordfræsere, 

tohjulede traktorer og 

græsslåmaskiner. Motorsave, 

hækklippere, havetromler og 

såbaljer. Et auktionsur. Hakker, 

spader, skovle, bærebører, sold 

og vandkander. Potter, etiketter, 

spande, transportvogne, 

opbindingspinde, priklepinde. 

Bøger og tidsskrifter. En intakt 

blomsterbutik fra cirka 1970 

med datidens moderne kasseapparat 

og budcykel. 

Op mod 3000 gamle effekter 

fra gartneriets historie kan ses 

på Det Danske Gartnerimuseum 

i gartnerskolen i Beder. De 

fleste er fra 1900-tallet og op 

til vores århundrede. Museet, 

der fylder ti år den 27. august, 

råder over en hal på 550 m2 , et 

plastikdrivhus på 250 m2 samt 

et fungerende herregårdsdrivhus 

fra 1880 hvor der dyrkes 

potteplanter og vindruer. 

„Vi er meget stolte over at 

kunne fremvise de gamle maskiner 

og værktøj samt hjælpematerialer 

der er mere end 100 

28 

Hånddrevet sprøjte, efter alt at 

dømme fra 1930’erne. 

år gamle. Vi er nu oppe på 

over 3000 udstillingsgenstande 

der alle er beskrevet og nummereret. 

De har hver for sig en 

historie som vi i dag er meget 

stolte over at kunne fortælle 

om,“oplyser Leif Juul, formand 

for bestyrelsen for Det Danske 

Gartnerimuseum der samarbejder 

med både Den Gamle By i 

Århus og Dansk Landbrugsmuseum 

på St. Estrup. 

„I mange tilfælde er det meget 

skrøbelige ting som er 

svære at vedligeholde. Vores 

ældre gartnere kommer med 

Fingerklipper beregnet til vejrabatter. Formentligt fra 1960’erne. 

en vis stolthed og overbringer 

os disse spændende gamle 

genstande, gamle bøger, gamle 

fotos og gamle papirer. Et 

gartneri er f.eks. historisk beskrevet 

gennem 100 år, og der 

findes interviews med forskellige 

ældre gartnere på kassettebånd,“ 

fortsætter han. 

Anlægsgartneriet er en del 

af museets område, men det 

gælder primært redskaber til 

haveanlæg og havepleje, ikke 

mindst plæner. Man kan f.eks. 

ikke finde 30’ernes hestetrukne 

jordsluffe eller 50’ernes første 

gravemaskiner. „Vi vil meget 

gerne have mere, alt har 

Motorplæneklipper med tromle. 

Konstruktionen ser hjemmegjort 

ud med noget der ligner en 

knallertmotor. Den er formentlig 

fra begyndelsen af 1950’erne. 

Savene er fra 30’erne, men blev 

brugt helt op i 50’erne. Leen kan 

være noget ældre. Hækklipperne 

dækker en længere årrække. 


En Toro treleds-cylinderklipper, efter alt at dømme fra engang i 1960’erne. 

interesse. Også gammelt arbejdstøj 

som vi endnu ikke har 

noget af. Men vi har ikke plads 

til de helt store maskiner,“ siger 

Leif Juul. 

Museet er en del af Beder 

Gartnerskole som selv er en del 

af Jordbrugets Uddannelsescenter 

Århus. Uddannelsescentret 

er også hovedsponsor for 

museet der drives af frivillig arbejdskraft 

- nemlig pensionerede 

gartnere, gravere og læ- 

des hver onsdag eftermiddag,“ 

forklarer Leif Juul. 

„Jordbrugseleverne fra skolen 

har gratis adgang til museet 

og bliver oplyst om hvordan 

de enkelte ting blev anvendt. 

I mange tilfælde kommer 

de også på museet for at 

få deres baggrundsmateriale 

til deres hovedopgaver,“ forklarer 

Leif Juul der samtidig 

peger på at museet er ved at 

mangle plads, både til den stadigt 

voksende strøm af gamle 

udstillingsgenstande og til den 

lidt mere moderne teknik som 

i dag meget hurtigt forældes. 

Claus Christensen, direktør 

for Jordbrugets Uddannelsescenter 

Århus, er glad for at 

huse museet. „Det er et privilegium 

at have et museum for 

en af skolens egne brancher så 

tæt på. Det giver mange glæder 

og gode oplevelser, både 

for eleverne, lærerne og de øvrige 

ansatte og ikke mindst for 

de mange tidligere elever som 

i forbindelse med deres elevjubilæum, 

hvert år besøger 

skolen på Kr. Himmelfartsdag. 

Her bliver mange helt nostalgiske 

når de ser gamle ting de 

selv har arbejdet med i sin tid,“ 

siger Claus Christensen der håber 

det lykkes at finde mulighed 

for en udvidelse så museet 

kan blive på skolen. sh 

Museet er åbent onsdag eftermiddag 

kl. 14-17 eller efter aftale. Entréen er 

30 kr. pr person. Ved større grupper 

på over 10 personer er der 50% i rabat, 

og børn og unge under uddannelse 

har fri entre. Læs mere på 

www.detdanskegartnerimuseum.dk. 

rere fra gartnerskolen. „Vi mø- Billederne er venligt udlånt af museet. 

Pigtromle til dækning af græsfrø. Nok fra 1930’erne. Tromle med vandbeholder til anlæg af græsplæne. Fra 1950’erne. 


Nu lovpligt at gennemføre direktiver 

Pligten til at holde og gennemføre 

EU’s fuglebeskyttelses- 

og habitatdirektiv fremgår 

nu direkte af lovgivningen. 

Det gør den efter en lov om 

ændring af lov om naturbeskyttelse, 

lov om jagt og vildtforvaltning 

og forskellige andre 

love som folketinget vedtog 

3. juni og som trådte i 

kraft 1. juli. Som titlen antyder, 

indebærer den ny lov især ændringer 

i naturbeskyttelsesloven 

og jagt- og vildtforvaltningsloven. 

Hvor det før var 

formuleret som en mulighed 

30 

at udpege internationale naturbeskyttelsesområder, 

er det 

nu en pligt. Der er også fastsat 

en pligt til at sørge for at en 

art beskyttes hvis overvågningen 

viser det nødvendigt. Endelig 

præciseres principperne 

for bæredygtig jagt. Ændringerne 

er nødvendiggjort af 

henstillinger som Danmark 

modtog fra EU-Kommissionen 

i 2006. 

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, 

lov om jagt og vildtforvaltning 

og forskellige andre love. Nr. 508 

af 17. juni 2008. 

Skov koster ikke grundvand på lerjord 

Skoven kan nok danne bedre 

grundvand end marken. Men 

skoven danner mindre grundvand 

fordi den fordamper 

mest vand. Og dog. På leret 

jord bliver grundvandsdannelsen 

ikke ændret signifikant efter 

skovrejsning. Det viser modelberegninger 

på eksisterende 

data udarbejdet for Skovog 

Naturstyrelsen af GEUS og 

Skov & Landskab. 

Forklaringen er lerjordens 

tæthed. Her handler det mere 

om hvor meget regn der overhovedet 

kan trænge ned til 

grundvandet, end om hvor 

meget regn der når gennem 

planternes rodzone. 

Når drænrørene under skovrejsningsområdet 

på et tidspunkt 

forfalder, vil overskudsnedbøren 

ophobes, og grundvandsspejlet 

hæves en smule. 

Derved udnyttes jordens evne 

til at nedsive vandet optimalt. 

Vandet kan samtidig frigives i 

en rolig takt til gavn for ellers 

tørre sommervandløb. Endevidere 

dæmpes vandføringen 

efter kraftig regn. 

I nåleskov er fordampningen 

året igennem større end i løvskov 

- og meget større end på 

marker. Derfor frarådes det i 

rapporten at plante nåleskov i 

vigtige grundvandsindvindingsområder 

i regnfattige 

områder af landet. Skovrejsningen 

i Danmark sker da også 

helt overvejende med løvskov. 

By- og Landskabsstyrelsen 

mener på baggrund af analysen 

at skovrejsning - med løvskov 

- fortsat skal indgå som 

værktøj til at opnå god tilstand 

i vandmiljøet. Alle undersøgelser 

indikerer at der vil komme 

en bedre vandkvalitet, og at 

dannelsen af grundvand ikke 

bliver mindre når markarealer 

tilplantes med løvskov, og 

drænsystemerne efterhånden 

forfalder. I Vestdanmark savner 

man ikke grundvand, og 

derfor er det ikke et problem 

her at der er mange nåletræsplantager 

med begrænset 

grundvandsdannelse. sh 

KILDER 

Sonnenborg, Torben O.; Per Gundersen; 

Jens Christian Refsgaard (2008): 

Sammenligning af vandbalancer for 

mark og løvskov tre steder på Sjælland. 

De nationale Geologiske Undersøgelser 

for Danmark og Grønland, 

Skov og Landskab KU Life. 

By- og Landskabsstyrelsen (2008): Nyhedsbrev 

nr. 3, 2008. 

På lerjord er skovrejsning fortsat et værktøj til at få et bedre vandmiljø. 

De midlertidige tomter kan bruges til undervisning. Foto: S. Enemærke. 

Klassen rykker ud på den tomme grund 

Tomme grunde i byen kan bruges 

til midlertidige udeskoler. 

Landskabsarkitektstuderende 

Simon Enemærke er i hvert 

fald i fuld gang med at etablere 

midlertidige udeskoler på 

flere af Københavns 100 tomme 

grunde som venter på at 

blive bebygget, skriver Skov & 

Landskab (www.sl.life.ku.dk, 

30.6.08). Ambitionen er at give 

børn et bedre kendskab til byens 

naturområder, stimulere 

den daglige undervisning og 

samtidig give dem en anderledes 

oplevelse af København 

som en by i rivende udvikling. 

Enemærke har taget initiativet 

i forbindelse med sit speciale. 

Foreløbigt har han indledt 

et samarbejde med Bellahøj 

Skole om at flytte tredje og 

fjerde klasses undervisning ud 

på en tom grund: „Jeg sørger 

for at skabe rammerne for at 

Tyrkisk grej til 

entreprenørerne 

Cukorova er navnet på tyrkisk 

entreprenørgrej som JMM/Stemas 

nu er begyndt at importere. 

Foreløbig er der præsenteret 

de to rendegravere Cukorova 

885 og 888 med op til 

75 kW. Importøren anfører prisen 

som fordelagtig, men også 

at teknik, ergonomi, kørekomfort 

og miljøforhold er på høj- 

børn kan få en lærerig oplevelse 

af byens natur. Før klasserne 

ankommer til grunden, 

er forureningsniveauet blevet 

professionelt vurderet, og der 

er sat hegn og et redskabskur 

op hvor børnene og lærerne 

kan opbevare tavler, kridt, 

lugeredskaber og hvad de ellers 

måtte have lyst til,“ siger 

Simon Enemærke. 

Ambitionen er at træffe aftaler 

med flere skoler som i 

mangel på en egentlig skolehave, 

ønsker sig et sted som er 

deres, og hvor de kan undersøge 

naturen, dyrke planter og 

vende tilbage og observere. 

„Det er superfedt som studerende 

at få så frie hænder til 

at starte et konkret projekt op 

i byen som potentielt set kan 

blive rigtigt stort, særligt set i 

lyset af den store mangel på 

skolehaver,“ siger Enemærke. 

de med de ellers velkendte 

vestlige mærker. Den tyrkiske 

producent fremstiller også det 

tyske mærke Liebherr på licens. 

www.jmm-group.com. 


Smid ikke penge væk! 

Arbejdet i haven er som et kredsløb. Med STIHL og VIKING produkter 

behøver du ikke leje en trailer, for at køre til forbrændingen med 

værdifuldt materiale, for efterfølgende at købe det tilbage i forarbejdet 

form til din have. 

Du sparer både tid og penge, og arbejdet er samtidig hurtigt og nemt. 

Vi har samlet et komplet puslespil for dig, med kvalitetmaskiner 

Kom og se produkterne hos din lokale Servicerende faghandler, 

og benyt dig af de mange gode tilbud fra STIHL og VIKING! 

www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00 

TRYGHED & KVALITET 

FAGHANDLEN 

K U N D SK A B & SERVICE 

The leader gives it all. 

NYHED! 

BG 86 C-ED 

Bedst i 

Test! 

Gør Det Selv 

9/2008 

Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere 

Højtryksrensere • Blæse/sprøjteaggregater Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram 

Nu 

MS 250 C B 

kr. 2.995,- 

Incl. moms 


Næste år tæller ikke 

Gunnar Christensens Planteskole lægger om til produktion af store stauder og græsser 

og skruer ned for prydbuskene fordi haveejerne kræver hurtige løsninger. Men de 

tænker ikke frem, og derfor er f.eks. hårdførhed ikke længere en kvalitetsparameter. 

Af Arne Kronborg 

I 

hele havekulturhistorien har 

det været nærmest underforstået 

at træer, buske og stauder 

går igen fra år til år og 

vokser med årene, hvorved haven 

langsomt skifter karakter. 

Planternes evne til at komme 

gennem vinteren har været 

central. Men nu er det slut, 

skal man tro Henrik Christensen, 

indehaver af en af landets 

største planteskoler, Gunnar 

Christensens Planteskole i Fjenneslev 

på Midtsjælland. 

Haveprogrammerne i tv har 

flyttet fokus fra de langvarige 

til de øjeblikkelige haveglæder, 

mener Gunnar Christensen 

der vil indrette sin virksomhed 

efter det. 

„Det nytter ikke at jeg kan 

fortælle om en plante at den 

er hårdfør. Folk er ligeglade, 

og så er mine kunder, havecentrene, 

det også. Hårdførhed 

er ikke et argument for et 

køb og dermed ikke en kvalitet 

ved en plante,“ mener 

Henrik Christensen. 

32 

Store planter der giver en 

oplevelse i haven straks de er 

sat på plads, er vejen frem, 

mener Lone og Henrik Christensen, 

her med Nepeta i blomst. 

Hans planteskole er uhyre 

velrenommeret og har gennem 

mange år været kendt 

blandt kolleger og professionelle 

plantebrugere for et stort 

sortiment af prydbuske af fornem 

kvalitet i gode, sunde og 

hårdføre sorter og for at være 

med hvor det sker når der for 

eksempel skal findes nye planter 

eller udvikles nye produktionsmetoder. 

Men nu lægger Henrik Christensen 

produktionen om. Der 

skal luges ud i prydbuskene 

fordi de ikke sælger så godt 

som tidligere. Produktionen 

skal skæres til, færre sorter, 

færre planter. I stedet satses på 

stauder og græsser. Store planter 

i store potter. Planter der 

gør en iøjnefaldende forskel 

straks de er sat i haven og ikke 

en gang i løbet af sommeren 

eller måske næste år. 

„Folk er ligeglade med om 

en plante kommer igen næste 

år. De er interesserede i at 

planten ser godt ud og giver 

en oplevelse i haven når de har 

fået den hjem og ikke om en 

måned eller næste år. Ingen 

tænker på næste år når de skal 

købe planter. Begrebet eksisterer 

ikke når folk overvejer 

hvad de skal købe,“ forklarer 

Henrik Christensen. 

„Vi taler ikke om de passionerede, 

erfarne haveejere. Vi 

taler om folk der har en have 

der skal være flot og spændende, 

uden at de vil bruge deres 

tid på det. De har set i fjernsynet 

at sådan laver man have, 

og sådan vil de have det. Det 

må vi indstille os på og indrette 

produktionen efter.“ 

Færdige løsninger 

Virksomheden begyndte allerede 

for fem år siden at producere 

stauder, og siden er antallet 

af varenumre fordoblet, 

men ikke omsætningen. Det 

har overrasket Henrik Christensen 

hvor hurtigt, udviklingen 

er gået, og hvor stor efterspørgslen 

er blevet på færdige 

løsninger - store planter i store 

potter der ser ud af noget og 

omgående præger haven eller 

terrassen. 

„Det var et sløvt forår for os 

og for mange andre. Det var 

selvfølgelig på grund af vejret 

- først var det for koldt til at gå 

i haven, og så blev det pludselig 

for varmt til ret meget andet 

end at grille og dase. Men 

VÆKSTPUNKTER 

Dagspressens meddelelser 

om planteskoler der lukker 

eller sælger jorden fra og 

fortsætter som havecentre, 

kan efterlade det indtryk at 

dansk planteproduktion er 

under afvikling. Det er dog 

ikke tilfældet. Uden for 

dagspressens bevågenhed 

findes mange planteskoler 

der ikke bare overlever, 

men vokser. Grønt Miljø 

besøger i denne artikelserie 

nogle af dem. 


det var også fordi der sker en 

ændring i efterspørgslen - en 

ændring som har været større 

end vi har været opmærksomme 

på. Vi tror tendensen fortsætter, 

og vi indretter os efter 

det. Vi vil stadig lave blomstrende 

buske, men vi skærer 

sortimentet til, så vi laver de 

sorter der sælges i det antal 

der kan sælges - og det er væsentlig 

færre end i dag. I stedet 

skal vi blandt andet lave 

flere frugtbuske. Der er en 

enorm interesse for køkkenhaven 

blandt folk,“ siger Henrik 

Christensen. 

Derfor vil virksomheden i 

sensommeren introducere 

blandt andet blåbær - store 

buske i store potter og med 

bær som bare lige skal modne 

før de er klar til tærten. Derefter 

vil langt de fleste smide busken 

ud, og det var så det. Ingen 

vil overhovedet spekulere 

på om den er hårdfør - om den 

måske kunne give til en tærte 

mere næste sommer. 

249 kr. her og nu 

„Folk vil ikke give 30 eller 50 

kroner for en staude i en lille 

potte som der måske kommer 

noget op af i løbet af nogle 

måneder og lidt mere til næste 

år. Men de vil gerne give 249 

kroner for en stor flot plante 

der giver en oplevelse i haven, 

straks de får den hjem. Det vil 

de i København og Nordsjælland, 

og det varer ikke længe 

før fynboer og jyder i de store 

byer også vil, og så følger resten 

efter. Forudsætningen er 

at planten liver op så der sker 

en ændring i haven eller ved 

fordøren, når planten er sat 

der,“ forklarer han. 

„Ser en Buddleja godt ud i 

en krukke? Vel gør den da ej. 

Er en Potentilla pæn i en krukke? 

Man kan jo næsten høre 

det er noget fra i går. Men ser 

en hosta godt ud i en krukke? 

Eller en Digitalis eller en Verbascum? 

Find to-tre, måske 

fire stauder der klæder hinanden 

i tre-fire velvalgte krukker. 

Det dur,“ siger han. 

Omlægningen kommer bl.a. 

til at betyde at Gunnar Christensens 

Planteskole melder 

sig ud af Dafo-klubben - en 

kreds af planteskoler der har 

overtaget rettighederne til Dafo-varemærket 

med henblik 

på at fortsætte det arbejde 

som tidligere forskningsleder 

De foregående år har man set stadig flere rødbladede planter på de store engelske haveudstillinger, The 

Chelsea Flower Show og The Hampton Court Palace Flower Show (herover), som om de kunne blive en ny 

trend i haverne. Skulle det ske, er Henrik Christensen klar med sine bidrag, bl.a. Phormium cookianum ’Black 

Adder’ (herunder til venstre) og rødbladet lobelie (til højre). 


Poul Erik Brander i mange år 

gennemførte ved Statens 

Planteavlsforsøg og Danmarks 

Jordbrugsforskning - nu Det 

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 

ved Aarhus Universitet. 

Sigtet var at finde træer og 

buske der var særligt velegnede 

til dyrkning herhjemme. 

Sunde og hårdføre planter til 

haver, parker og landskabet. 

Det er et arbejde som Gunnar 

Christensens Planteskole har 

fulgt med stor interesse og deltaget 

i når lejligheden bød sig. 

Det skete senest ved introduktionen 

af fire blomstringssikre 

Hortensia-sorter Alma, Bella, 

Clara og Dorthea der er sendt i 

handlen, og et par stykker 

mere er på vej. 

„Min kone Lone der styrer 

pengene, spørger hver gang vi 

får en opkrævning på kontingentet 

til Dafo-klubben, hvad 

vi får for de penge, og jeg kan 

ikke svare. Vi får hårdføre sorter, 

men det er som nævnt ikke 

et argument. Men vi får ingen 

nyheder derfra, dem må vi 

selv ud at finde.“ 

En halv time til haven 

Henrik Christensen er ikke i 

tvivl om at fremtiden kræver 

flere færdige løsninger og byder 

på flere impulskøb. 

„Et haveprogram i fjernsynet 

varer en halv time, og det er i 

mange familier den tid der er 

til haven. De har jo set at det 

Produktionen er gennemautomatiseret. Det nyeste er 

en maskine der lægger et lag findelt bark i toppen af 

potten så ukrudt ikke kan spire. Virksomheden regner 

med at den i kraft af nyanskaffelsen kan spare 

1000 arbejdstimer til lugning næste år. Potterne roterer 

i høj fart, mens barken lægges i potten. Rotationen 

slynger den overflødige bark af. 

34 

Med et produktionsareal på cirka 18 hektar er Gunnar Christensens Planteskole en af landets største. 

kan lade sig gøre på 30 minutter, 

og nu vil de have det. Det 

kan godt være det ikke er virkelighed 

i traditionel haveforstand. 

Men det er det de har 

set og det de vil have.“ 

„Et af de store havecentre i 

København har revet hylderne 

ned hvor planterne stod i alfabetisk 

orden efter latinsk navn. 

I stedet står planterne samlet i 

grupper - inspirations-øer - afstemte 

i farverne eller til forskellige 

formål. Store planter, 

færdige løsninger, lige til at 

tage med hjem. Jeg tror at vi 

producenter fremover kommer 

til at stå for disse øer, så vi tegner 

os for et antal øer i en sæson, 

og så er det vores opgave 

at sørge for at de er spændende 

hele sæsonen. Det er jo en 

enorm mulighed for at skabe 

en omsætning når man har en 

god idé.“ 

„Vi tager til de store engelske 

haveudstillinger et par 

gange om året for at få ideer, 

og besøger samtidig et par 

havecentre for at se hvad der 

rører sig. Så kigger vi i boligmagasiner 

og følger med i ha- 

GUNNAR CHRISTENSENS 

PLANTESKOLE 

■ Planteskolen producerer et stort sortiment 

af pryd- og frugtbuske, buske på stammer, 

stauder, græsser, bregner og bunddække. 

Produktionen af prydbuske vil fremover 

blive mindre, mens produktionen af stauder, 

græsser og bregner vil blive øget. 

■ Virksomheden producerer årligt cirka 

700.000 potter med planter i størrelser fra 2 

til 25 liter, heraf 450.000 i 3-3,5 liter potter. 

Der er en stigende produktion af store planter 

i store potter. 

■ Virksomheden er grundlagt i 1962 af Gunnar 

og Nina Christensen - Henrik Christensens 

forældre - på seks hektar i Hedehusene 

ved Roskilde. Den flyttede i 1966 til Fjenneslev. 

■ Planteskolen er i dag på cirka 18 hektar 

med knap to hektar væksthuse. Den har siden 

2003 været ejet af Henrik og Lone Christensen. 

Der er cirka 25 medarbejdere, cirka 

halvdelen fra udlandet. 

Gunnar Christensens Planteskole, Ringstedvej 92, 

Fjenneslev. www.gcplant.dk. 

veprogrammerne. Det er dér 

kunderne får ideerne, det er 

dér vi skal se signalerne. I tide,“ 

understreger Gunnar 

Christensen. 

Er dette godt om tre år 

“Tag nu hortensierne igen. Vi 

har produceret dem fordi de er 

‘hårdføre’ - mere blomstringssikre 

end andre sorter, fordi 

haveselskabet sagde at det var 

et problem at nogle sorter 

pludselig ikke blomstrede, 

også selv om de ikke var frosset. 

Så fandt Danmarks Jordbrugsforskning 

og haveselskabet 

frem til disse sorter. Men i 

dag kommer der jo nye sorter 

af alt muligt alle mulige steder 

fra. Min formand har lige lavet 

et skema for vores produktion 

frem til 2012, et vist antal af én 

sort i én størrelse på ét tidspunkt, 

en anden størrelse til et 

andet tidspunkt, en anden sort 

et andet tidspunkt og så videre. 

Det hele er tilrettelagt. 

Han forlanger bare at jeg skal 

sætte navne i kasserne: Hvilke 

sorter skal han producere i 

hvilken kvalitet til hvornår,“ 

fortsætter Gunnar Christensen. 

„Men ved jeg at Alma, Bella, 

Clara og Dorthea er gode sorter 

i 2012 når hårdførheden 

ikke længere tæller? Folk køber 

jo bare en hortensie med 

knopper i, den skal nok blomstre. 

Og når den ikke blomstrer 

mere, ryger den ud. Så meget 

af det vi ved, kan ikke bruges 

til noget mere. I stedet skal vi 

til at finde ud af alt det nye. 


Stauder, græsser og bregner. 

Men hvilke? Og måske kartofler 

- i en potte på terrassen, så 

man bare lige løfter toppen, 

høster hvad der er, sætter 

planten på plads igen og lader 

den gro videre. Ny høst næste 

lørdag.“ 

Mere salg om sommeren 

Når det generer Henrik Christensen 

at han har undervurderet 

udviklingen, er det 

blandt andet fordi han mener 

at netop evnen til at finde det 

nye, producere det og sende 

det på markedet, er en meget 

væsentligt grund til at virksomheden 

er blandt landets 

største. Det handler om omstillingsparathed 

og -evne. 

„Dernæst har vi nogle fagligt 

dygtige medarbejdere til 

nøglefunktioner som kan arbejde 

selvstændigt, og som jeg 

kan uddelegere til. Især vores 

formand, Morten Slot, er et 

unikum af viden og inspiration. 

Desuden har vi nogle flittige 

medarbejdere der virkelig 

går til den i de øvrige funktioner,“ 

forklarer han. 

„Vores sommersalg bliver 

lidt større år for år. Vi er på vej 

væk fra et marked med et 

stort forårssalg og et mindre 

efterårssalg. Det er ved at udjævne 

sig. Vi sælger planter 

hele året, der er gang i den 

hele året. Halvdelen af vore 

folk i marken er udlændinge, 

og det går fint.“ 

Udfordring og grænser 

Hvor ligger udfordringerne i 

fremtiden? 

„I dag er det ikke nok at 

kunne producere planter. Vi 

skal være forrest i hele processen: 

idé, vare, billeder, markedsføring, 

etiketter, forbru- 

En potentil i en potte lyder som noget fra i går, mener Henrik Christensen. Men en fingerbøl i en potte er 

vejen frem - når farven er rigtig, og planten er så stor at den træder frem i haven. 

gerinformation, præsentation i 

havecentrene. Lige nu er vi 

ved at finde en fotograf - vi 

skal bruge langt flere og langt 

bedre billeder.“ 

„Der ligger en stor faglig udfordring 

i alt det nye, vi skal 

lære. Det bliver da spændende. 

Men vi skal også lære at 

styre os så vi ikke pludselig står 

med 500 sorter som Tine og 

Kim (Staudegaarden i Ringe, 

Grønt Miljø, juni 2008) der begyndte 

med 200 sorter og nu 

vist kører med 800. Vist er det 

spændende, men er det rentabelt? 

Timingen bliver vigtig. Vi 

skal være først med det nye, 

men ikke for tidligt. For 15-20 

år siden var nogle tidligt ude 

med store planter i store potter, 

men der var også nogle 

der brændte fingrene. Det er 

synd, de havde jo set rigtigt, 

de var bare for tidligt ude.“ 

Vi har hvad der skal til 

Du nævner ikke automatiseringer 

og mekaniseringer i produktionen 

som mange andre 

ville fokusere på. 

„Det er fordi vi har de produktionsfaciliteter 

der skal til, 

for at vi kan være med, ellers 

var vi her ikke. Vi automatiserer 

og rationaliserer alt det vi 

kan. Senest er vi gået over til 

at dække jorden i potterne 

med et lag bark som ukrudtet 

ikke kan spire i. Det krævede 

en ny maskine og et ekstra 

bånd i produktionen. Men vi 

regner med at spare 1000 timers 

lugning næste år på 

grund af den maskine. Og så 

tror jeg det fremover kommer 

til at spille en større rolle at vi 

ligger tættere på. Det kan ikke 

blive ved at gå at hente varerne 

i Belgien med de aktuelle 

benzinpriser og CO 2-udslip og 

hvad ved jeg. Nogle kører gratis 

eller i hvert fald meget billigt 

lige nu, men de der ikke laver 

penge, bliver jo ikke ved at 

køre.“ ❏ 

PRYDPLANTEKLUBBEN 

Gunnar Christensens Planteskole er et 

af medlemmerne i prydplanteklubben 

i Dansk Planteskoleejerforening. De 

øvrige er: 

Nygaards Planteskole, Vejen 

Agtrupvig Planteskole, Bjert 

Verners Planteskole, Hammel 

Thomsens Planteskole, Aalborg 

Midtfjord Planteskole, Fjerritslev 

Westerly, Skjern 

Jobcenter Århus Nord, Risskov. 

FORFATTER 

Arne Kronborg er freelancejournalist 

med speciale i de grønne emner. 


36 

Vilvorde Vilvorde 

MURATORI 

MURATORI 

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm 

Stor effekt 

Fra 64 til 92 HK 

Meget kompakt 

God kørerkomfort 

Vi har uddannelser for hoved og hænder 

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper 

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker 

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne 

Aktuelle kurser: 

• Gaffeltruck certifikat B og 

• Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner 

• Teleskoplæsser certifikat 

• Planteliv, økologi og miljølære 

• Opmåling og tegning af grønne anlæg 

• Plantevækst og etablering af grønne anlæg 

• Græspleje og analyse 

• Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg 

• Design af grønne anlæg 

• Plantebeskyttelse, “ sprøjtecertifikat”. 

Vi holder åbent hus den 2. feb. kl. 10 - 14 på 

Vilvorde, Køgevej 131 i Roskilde, vi ses. 

For mere information kontakt en 

vejleder på 46 333 233 eller 

besøg www.rts.dk. 

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400 

anlægger 

græs som en leg 

BCS VOLCAN 

klarer 

opgaverne 

SØNDERUP MASKINHANDEL 

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk 

Roskilde 

Tekniske 

Skole 

A S 

Fællesforskning for at udvikle biomasse 

Biomasse har fået politisk aktualitet 

efter at biobrændstoffer 

er blevet et politisk mål og 

fordi fødevarepriserne er steget 

- som en delvist afledt følge. 

Derfor har Skov & Landskab 

og Novozymes indgået et 

forskningssamarbejde i den del 

af biomassen som ikke bruges 

til fødevarer. Målet er at udvikle 

bæredygtige teknologier 

så man både kan producere 

mad og energi og tage større 

miljøhensyn. På en og samme 

tid. Projektet der varer fire år, 

skal vise hvordan biomassens 

struktur på det molekylære niveau 

påvirker den måde som 

enzymer og mikroorganismer 

Når vandplanerne føres ud i livet, 

vil de ikke kun forbedre 

vandmiljøet. De vil også bidrage 

til at nå de mål der er i 

mange af naturplanerne. Det 

sker fordi så meget af den 

danske natur findes i søer, moser 

og andre våde arealer. 

Det viser den ny rapport 

‘Synergi mellem vandrammedirektivet 

og habitatdirektivet’ 

som Orbicon har udarbejdet 

for By- og Landskabsstyrelsen. 

Rapporten er led i forberedelsen 

af de statslige vand- og naturplaner 

der kommer i offentlig 

høring til december. 

Der er nære bånd mellem 

vandet og den øvrige natur. 

Over 50% af plantearterne og 

75% af dyrearterne i habitatområderne 

er ferskvandsrelaterede. 

Derfor kan gennemførelsen 

af vandrammedirektivet 

i form af de såkaldte vandplaner 

få en betydelig positiv 

effekt på de mål der er opstillet 

i habitatdirektivet. 

Indsatsen under vandram- 

omdanner biomasse til sukker, 

biobrændsler og kemikalier. 

„Samarbejdet er et udtryk for 

at den offentlige basale forskning 

og de kommercielle interesser 

kan forenes,“ siger prodekan 

på Det Biovidenskabelige 

Fakultet Torben Greve. Novozymes 

støtter projektet finansielt 

og bidrager også videnskabeligt 

med virksomhedens 

ekspertise inden for enzymanvendelser. 

„Blandt andet 

tror vi at projektets resultater 

vil kunne hjælpe os med at 

udvikle mere effektive enzymer 

til anden generations bioethanol,“ 

siger Nina Eriksen, 

R&D Director i Novozymes. 

I Danmark er over 50% af plantearterne og 75% af dyrearterne i 

habitatområderne ferskvandsrelaterede. Foto fra rapporten. 

Natur- og vanddirektivet spiller sammen 

medirektivet er dog ikke nok 

til også at opfylde habitatdirektivet. 

Hertil kræves f.eks. 

også naturpleje, vådere natur 

og forebyggelse mod invasive 

arter, fremgår det af rapporten. 

Habitatdirektivet stiller 

nemlig ofte specifikke mål for 

vegetationens struktur og indholdet 

af arter. 

”De to direktiver er meget 

forskellige, og ingen af dem 

kan stå alene. Vi har f.eks. fem 

forskellige søtyper i habitatdirektivet 

som hver for sig stiller 

nogen særlige krav til arternes 

sammensætning og omgivelsernes 

fysiske struktur. Så detaljeret 

går Vandrammedirektivet 

slet ikke ned. Vandrammedirektivets 

fokus er på vandets 

indhold af forskellige stoffer, 

bl.a. næringsstoffer,” fortæller 

biolog Lars Dinesen fra 

By- og Landsskabsstyrelsen. 

KILDE 

Orbicon A/S: Synergi mellem Vandrammedirektivet 

og Habitatdirektivet. 

By- og Landskabsstyrelsen 2008. 


INDTRÆNGNING AF VANDDRÅBER +/- Primer 604. 

Vækstmedium 1 cm 2 cm 

DYBDE 

3 cm 4 cm 5 cm 

Rent sand uden Primer 604 6 min.11 sek. 21 min.40 sek. 30 min.15 sek. 20 min.50 sek. 3 sek. 

Rent sand med Primer 604 44 sek. 37 sek. 21 sek. 11 sek. 2 sek. 

Sandkompost uden Primer 604 8 min. 51 sek. 1 min. 46 sek. 28 sek. 5 sek. 2 sek. 

Sandkompost med Primer 604 3 sek. 2 sek. 2 sek. 2 sek. 2 sek. 

MÅLEMETODE: vanddråbeinfiltration: 

Tag cirka 20 cm dyb, 10 cm bred og 2 cm tyk intakt jordprøve. 

Tør den et par døgn ved stuetemperatur. 

Læg prøven på den store flade side. 

Tilfør vanddråber med pipette i forskellig jorddybde. 

Mål hvor lang tid der går før dråberne trænger ind i jorden. 

Under 5 sekunder: Jorden er ikke vandafvisende. 

Over et minut: Jorden er stærkt vandafvisende. 

Afspænding til greenen 

Jorden holder på vandet. Gødning og beskyttelsesmidler udnyttes bedre. 

Afspændingsmidler kan 

dæmpe de problemer 

med vandafvisning (hydrofobisitet) 

som optræder på mange 

golfgreens og fairways og dermed 

forbedre græskvaliteten. 

Det viser norske forsøg med afspændingsmidlerne 

Primer 604 

og Revolution på forsøgstationen 

Landvik i 2006 og 2007. 

Vandafvisning skyldes organiske 

forbindelser fra rødder, 

dødt plantemateriale, svampe 

eller forurenet vandingsvand. 

De lægger sig som kapper 

rundt om jordaggregaterne, 

især sandaggregater, og hindrer 

vandet i at trænge ind i 

aggregatets porer. I stedet løber 

vandet væk mellem aggregaterne 

og tager ubrugt gødning 

og plantebeskyttelsesmiddel 

med sig. 

Forsøget viser at afspændingsmidlerne 

giver jorden en 

bedre vandbalance og reducerer 

udvaskningen af svampemidler 

og nitrat markant. Virkningen 

er især tydelig på rene 

sandgreens. En bivirkning er 

dog at græsset er fugtigere 

om efteråret. Det kan øge risikoen 

for svampeangreb. Det 

viste sig da også under forsøget 

med Primer 604, men ikke 

med Revolution. Ellers var de 

to midlers effekt nogenlunde 

den samme. 

Afspændingsmidlerne får 

vandet til at fordele sig jævnt 

gennem vækstlaget. De indeholder 

molekyler der bygger 

bro mellem vandmolekylerne 

og de vandafvisende aggregater. 

I forsøgets første del blev 

Hako 

afspændingsmidlerne brugt på 

greens dels af rent sand, dels 

af sand plus 20% have-parkkompost. 

Midlerne blev sprøjtet 

ud en gang om måneden i 

en dosis på cirka 2 liter pr. 80 

liter til 1000 m 2 . 

Uden afspændingsmiddel 

målte man vandafvisning i 

begge greentyper, men mindst 

i sand-kompostgreens hvor 

vandafvisning stort set kun sås 

i selve filtlaget. Hvor der var 

tilsat afspændingsmiddel, var 

denne vandafvisning næsten 

elimineret. Effekten holdt sig i 

mindst et halvt år efter at midlet 

var tilført. 

I forsøget blev der også tilsat 

fungicider og målt hvor meget 

man bagefter kunne finde i 

drænvandet. På sandgreens 

blev udvaskningen reduceret 

med 60-90% når man tilsatte 

afspændingsmiddel. På sandkompostgreens 

spillede tilsætningen 

af afspændingsmiddel 

ingen rolle da udvaskningen i 

forvejen var minimal. sh 

KILDE 

Aamlid, Trygve; Mats Larsbo; Nick Jarvis 

(2008): Virkining av vætemidler på 

greenkvalitet, sjukningsangrep og utlekking 

af soppmidler fra sandbaserte 

golfgreener. Gressforum 2/08. 

Effektiv gadefejemaskine 

med genbrugsvandsystem der 

sikrer støvfri fejning 

100 hk Euro 4-motor 

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring 

Fejebrede op til 2500 mm 

Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m 

Nye standarder for anvendelse og 

kørekomfort 

Perfekt maskine til den krævende 

bruger i bla. kommuner og industri 

Vedligeholdelsefrit partikelfilter ! 


Citymaster 2000 


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Plantning kort før aflevering. Et anlægsgartnerarbejde kan strækker sig 

over så lang tid at almindelig prisstigninger ændrer tilbuddets grundlag. 

Indekstal findes på www.dst.dk under 

Prisindeks. 

Henrik Ward Poulsen er fagkonsulent 

i Danske Anlægsgartnere. Han har 

været ansat i anlægsgartnerfirmaer, 

bl.a. som tilbudsberegner. 

38 

SKEMA 1 INDEKSREGULERING MELLEM KENDTE INDEKS 

Indekstal for den 15. november 2007: 118,9 

Indekstal for den 15. februar 2008: 119,5 

(nyeste – ældste indekstal) x antal dage efter ældste indekstal 

90 dage 

(119,5 – 118,9) x 30 dage = 0,2 

90 dage 

Indekstal for den 15. december bliver 118,9 + 0,2 = 119,1 

SKEMA 2 INDEKSREGULERING EFTER TO KENDTE INDEKS 

Indekstal for den 15. november 2007: 118,9 

Indekstal for den 15. februar 2008: 119,5 

(nyeste – ældste indekstal) x antal dage efter ældste indekstal 

90 dage 

(119,5 – 118,9) x 30 dage = 0,2 

90 dage 

Indekstal for den 15. marts bliver 119,5 + 0,2 = 119,7 

EKSEMPEL PÅ INDEKSREGULERING 

Tilbud afgivet den 15. februar 2007. 

Der er aftalt at indeksregulere i henhold til ‘boligindeks total’. 

Indekstal på 6-månedersdagen (15. august 2007): 118,6 

A conto beløb for perioden 

15. februar - 29. februar 2008: 100.000 kr. 

Indekstal pr. 15. februar 2008: 119,5 

(nyeste indekstal– indekstal på 6-mdrs dagen) x acontobeløb 

indekstal på 6-måneders dagen 

(119,5 – 118,6) x 100.000 kr. = 758,85 kr. 

118,6 

Det regulerede acontobeløb bliver 100.785,85 kr. 

INDEKSDAGE FOR BYGGERI 

1. kvartal: 15. februar 

2. kvartal: 15. maj 

3. kvartal: 15. august 

4. kvartal: 15. november 

ET GODT TILBUD 

INDEKSREGULERINGEN 

Af Henrik Ward Poulsen 

De fleste anlægsgartnere 

afgiver med jævne mellemrum 

tilbud på større sager. 

Arbejdsopgavernes varighed 

kan være fra måneder til år. 

Tilbudet afgiver man på baggrund 

af en række kendte 

præmisser: kundens beskrivelser, 

tegninger og ønsker, materialernes 

kostpris, underleverandørers 

og egne priser. 

Men som tiden går, ændrer 

forudsætningerne sig. Ændringer 

i projektet klares ved aftalesedler, 

hvor omfang og de 

økonomiske konsekvenser 

fremlægges. De almindelige 

prisstigninger er derimod vanskeligere 

at gøre rede for. 

Derfor indeksregulerer man. 

Reglerne er fastsat i cirkulære 

om pris og tid på bygge- og 

anlægsgartnerarbejde som udgives 

af Økonomi- og Erhvervsministeriet. 

Cirkulæret gælder 

når AB92 er en del af aftalegrundlaget 

eller det på anden 

vis er aftalt mellem parterne, 

dvs. er skrevet ind i kontrakten 

eller aftalegrundlaget. 

I cirkulæret er der tre vigtige 

skæringsdage: licitations/tilbudsdagen, 

6-måneders dagen 

og 12-måneders dagen. 

Licitations/tilbudsdagen bestemmer 

hvornår fastprisperioden 

udløber. Indeksreguleringen 

tager udgangspunkt i 6måneders 

dagen og der kan 

først indeksreguleres efter 12måneders 

dagen. Der kan indeksreguleres 

på alt arbejde 

der udføres efter 12-måneders 

dagen, dvs. at alt arbejde der 

udføres i de første 12 måneder 

er til tilbudsprisen. 

Risikoen for prisstigninger i 

fastprisperioden er altså entreprenørens 

og skal derfor være 

indtænkt når man afgiver sit 

bud. Det er vigtigt at få indeksregulering 

indarbejdet i 

aftalegrundlaget, enten i teksten 

eller ved forbehold (det er 

en del af Danske Anlægsgartneres 

standard forhold). 

Der er to grupper af indeks, 

et for anlæg og et for boliger 

der udarbejdes af Danmarks 

Statistik. Hver gruppe indeholder 

flere delindeks, men ingen 

for anlægsgartnerarbejde. 

Danske Anlægsgartnere har 

derfor peget på ‘boligindeks 

total’ som det mest dækkende 

for anlægsgartnerarbejde. Det 

fremgår af foreningens standardforbehold 

og bruges hvis 

ikke andet er aftalt. 

Det bør dog altid fremgå af 

den indgåede aftale hvilket indeks 

der skal bruges ved reguleringen. 

Indekset bør være 

det der retter sig bedst mod 

opgaven. 

Indeksreguleringen beregnes 

som forskellen mellem 6månedersdagens 

indeks og 

udførelsestidspunktets indeks. 

Det er altså ikke tilbudsdagens 

indeks, men indekset på 6-månedersdagen 

der skal bruges 

som udgangspunkt. 

Indekstallet er bundet til en 

specifik dato, her kaldet indeksdagen. 

For 1. kvartal er 

indeksdagen for boligbyggeri 

15. februar (se skema). Skal 

man indeksregulere for andre 

datoer, f.eks. for perioden 1.- 

31. december 2007, interpolere 

man indekstallet. Det betyder 

at man beregner indekstallet 

for den 15. december. 

Indeks kan regnes mellem to 

kendte indeks og efter to 

kendte indeks. Ofte forefindes 

indekstallene først flere måneder 

efter man skulle have 

brugt tallene. Derfor kan man 

fremskrive indekstallene med 

samme stigning som i den sidst 

kendte indeksperiode. En efterfølgende 

justering finder 

sted når de endelige indekstal 

er kendte. Er indeks tallene negative 

for en periode, trækkes 

det beregnede beløb fra i fakturabeløbet. 

Alle måneder regnes som 30 

dages og der bruges kun 1 decimal. 

Indeksreguleringen kan foretages 

ved hver acontobegæring 

efter 12 månedersperioden 

eller som en samlet beregning 

i forbindelse med slutafregningen. 

Det er i begge tilfælde 

arbejdets middeltyngde 

dato er gældende for indeksreguleringen. 

Har opgaven en 

anden tyngdedag end den 15. 

i måneden, kan dette indgå i 

interpoleringen. ❏ 



Grensav eller fingerklipper 

Begge har deres fordele når hegnet skal 

beskæres. Men grensaven er dyrere, hurtigere 

og tager større grene i rene snit 

Af Ulrik Møller 

Træer og hegn skal beskæres 

for at sikre fri færdsel 

på mark og vej. Det hører til 

pligtopgaverne i mange kommuner 

og landbrug. Men hvordan 

gør man det bedst og billigst? 

Et af de centrale spørgsmål 

er om man skal bruge 

grensav eller fingerklipper. 

Begge slags tilbydes i flere fabrikanter, 

og de kan monteres 

i såvel front som bag. Der ses i 

dag selvfølgelig helt bort fra 

slagleklipperne der leverer alt 

for flossede snit. 

Fingerklipper er en god standardløsning. 

Under normale 

forhold kan man med en fingerklipper 

problemløst klippe 

grene og kviste med en diameter 

fra 1 til 7 cm. Den viser 

sin sande styrke i vækster med 

grene på 5-6 cm. 

Er grenene tykkere, er traktoren 

ofte nødt til at standse 

og lade fingerklipperen gentage 

processen. På denne 

måde klares også grene med 

op til 10 cm i tværmål, men der 

kan eventuelt komme revner i 

snittet. Resultatet er et mere 

eller mindre frynset snit. På 

landet er det dog kun en skønhedsfejl 

der ikke generer synderligt. 

40 

Fingerklipperen kan arbejde 

lodret og vandret. Alt efter bevoksningen 

er den gennemsnitlige 

arbejdshastighed op til 

2 km pr. time. Fingerklipperen 

udmærker sig ved sin enkle og 

robuste konstruktion. Derfor 

er slitagen på redskabet relativt 

minimal, og omkostningerne 

til vedligeholdelse ringe. 

Grensaven er dog et interessant 

alternativ. Her drejer det 

sig faktisk om en firedobbelt 

rundsav monteret på en rabatklipper, 

så den kan arbejde såvel 

lodret, skråt som næsten 

vandret. Med sine hurtigløbende 

savblade giver den et hurtigt, 

nøjagtigt snit og rent - 

netop som man er vant til at få 

med en rundsav. Det gælder 

for smågrene fra en halv cm 

tykkelse til tykkere grene med 

et tværsnit op til 25 cm. 

Erfaringsmæssig kan grensaven 

køres 2 til 3 km/t hurtigere 

end fingerklipperen, dsv. 

op til 5 km/t. Med en grensav 

får man meget større slagkraft, 

og da det første snit normalt 

straks lykkes, skal der ikke kalkuleres 

med lange stop. Grensavens 

ulempe er et større slid 

på savbladene. Dens vedligeholdelsesomkostninger 

ligger 

En erfaren fører kan med en grensav save grene af 25 cm tykkelse med 

rent snit. Et grenføringssystem sørger for at også tynde grene klippes. 

Både grensav og fingerklipper drives bedst monteret på en rabatklipper. 

Alternativt kan de også monteres på en gravemaskine eller lignende. 

derfor klart højere fingerklipperens. 

Som tilbehør er en 

grensav tilmed cirka 20% dyrere 

end en finerklipper. F.eks. 

58.000 kr. hvor fingerklipperen 

koster 50.000 kr. og tilmed er 

klart billigere i vedligehold. Afregnes 

der efter løbende meter, 

så betaler den hurtigere 

arbejdende grensav sig dog 

snart. Det har især stor betydning 

for maskinstationen. 

Den som ser begge redskaber 

i indsats, bliver hurtigt klar 

Fingerklipper. Arbejdshastigheden 

kan være op til 1 til 2 km/t. 

over de forskellige fordele. 

Fingerklipperens robuste konstruktion 

og dens altid tilstrækkelige 

indsats ved normalt 

brug i landbruget overbeviser 

sikkert den sparsommelige 

bruger. Er det en maskinstation 

der skal klare opgaven, 

eller er der tale om mange timers 

arbejde, så begynder 

grensavens fordele at blive interessante. 

❏ 

Ulrik Møller er ansat hos 

Spearhead A/S. Fotos: Spearhed A/S. 

Grensav. Arbejdshastigheden kan 

være op 5 km/t. 


Bjørnekloen plottes ind på kortet 

Kæmpebjørnekloen er et problem 

for flora og fauna i hele 

landet. HedeDanmark tilbyder 

nu at registrere forekomsten, 

så kommuner og lodsejere kan 

koncentrere sig om bekæmpelsen. 

Registreringen foregår 

typisk ved at HedeDanmarks 

medarbejdere går langs vandløb 

i området og plotter forekomsterne 

ind på et kort enten 

manuelt eller med GPS. 

De registrede data flettes 

ind i et kortlag som kan vises 

oven på almindeligt kort, matrikelkort 

eller luftfoto. Hver 

T4000F serien fra 

New Holland 

Med de nye modeller T4030F 

og T4050F har New Holland 

præsenteret en ny serie kompakttraktorer 

på det danske 

marked. De har nyt design 

(bl.a. med de New Hollandske 

‘katteøjne’) og nye turboladede 

dieselmotorer på 78 og 97 

hk. De lever op til ny miljøstandarder, 

er mere brændstoføkonomiske 

og mere lydsvage. 

Kort akselafstand og ‘Super- 

registrering på kortet er klikbar 

og åbner en boks med relevante 

data: nummer, dato, 

matrikelnummer, koordinater, 

bestandstørrelse, biotoptype 

og forslag til bekæmpelsesmetode 

(slagleklipning, sprøjtning, 

græsning, nedskæring). 

Sorø Kommune benyttede 

sig allerede af muligheden sidste 

år hvor 185 km vandløb 

blev registreret. Man vil nu 

sammenkøre HedeDanmarks 

registrering med sin egen, før 

indsatsplanen for bjørneklobekæmpelsen 

udarbejdes. 

Steer’ sikrer samtidig en lille 

venderadius. De nye modeller 

har endvidere fået et lavere 

tyngdepunkt og dermed større 

sikkerhed under alle arbejdsforhold. 

www.newholland.dk. 

Anlægsgartnere og grønne erhverv: 

Søger du mere plads 

til firmaet og familien - se her! 

TIL SALG 

Unik landlig ejendom med 600 m 2 

erhverv, forretning og bolig på skøn 

16.000 m 2 parklignende grund 

Henvendelse 2326 1388 

www.landvillamederhverv.dk 

25 km fra Københavns centrum. 

Tæt på Roskilde, Tåstrup og Køge Bugt 


42 

DEN GRØNNE KLUMME 

Vi mangler moderne havekultur 

Når man i disse år ser på nye parcelhusudstykninger 

- og for den sags skyld også 

ældre villakvarterer - kan man godt 

fundere over hvad meningen er med det 

mellem husene - haverne. Blandt mange 

formål mener jeg at meningen med en 

have er at den skal klæde huset på og 

skabe rum for ophold og oplevelser og 

være smuk at se på året rundt og kunne 

gøre noget for kvarteret. 

Og haver skabes af planter, hvor man 

får glæde af at se den dynamik og udvikling 

de giver når de springer ud, vokser, 

blomstrer, får smukke høstfarver og 

enten står nøgne om vinteren eller beholder 

deres vintergrønne blade. 

Men det er ikke planter og vækst der 

er fremtrædende i nye udstykninger. For 

mange haveejere virker det som at det 

at ‘have have’ er en byrde frem for en 

fornøjelse. Haven bliver en dårlig samvittighed 

som man hele tiden ‘skal være 

over’ - hvis ikke den bare jord under det 

fine rosenbed skal gro til i ukrudt der 

med næb og kløer skal bekæmpes eller 

de dyrt indkøbte hegn skal males. 

Jeg tror at man med rette kan sige at der 

mangler en generation af haveejere eller 

rettere havedyrkere. Mange bliver haveejere 

uden nogen forudsætninger eller 

erfaringer. Deres reference bliver således 

hvad naboen gør og deres have bliver 

baseret på de planter der faldbydes 

uden for dagligvare discount butikkerne, 

og det er sædvanligvis ikke planter som 

er egnet til at skabe en have. 

Denne nye skare af haveejere uden 

egentlige forudsætninger for at dyrke 

en have får desuden en stor del af deres 

inspiration fra de mange haveprogrammer 

på tv. Og det mener jeg ikke er en 

entydig god idé. 

Mange af disse programmer fremmer 

ligefrem det jeg kalder en ‘plastificering’ 

af havekulturen. Det de viser er ofte at 

køre et par gange rundt om huset med 

en entreprenørmaskine, reparere på skaderne, 

lægge belægningsflader og nogle 

granitskærver og så plante nogle 

blomster som er drevet frem i drivhuse 

for at se godt ud på tv en tilfældig tirsdag 

aften. På den måde får folk jo et 

indtryk af at det kan de også gøre. 

Men hvordan ser de haver ud når tvholdet 

er væk og der er gået nogle måneder? 

Hvor der de haveelementer der 

skaber haven? Hvor er ‘havens træ’ når 

vi ser haveprogrammer, hvor ser vi havens 

store solitære buske, hvor ser vi de 

flotte stedsegrønne planter, så man også 

har noget have om vinteren? Dem ser vi 

ikke. Vi ser kun det der blomstrer, ser 

smart ud i primetime og understøtter 

tendensen om at alt skal være færdigt 

fra starten. Og så får haveejerne via tv 

også et fordrejet billede af hvor langt 

det tager at anlægge en have og hvor 

meget det koster! 

Efter en sommerferie i Holland og Frankrig 

må jeg erkende at den danske havekultur 

står meget tilbage hvad angår 

frodighed og dyrkningsglæde. Selv er 

jeg privilegeret med bedsteforældre til 

den ene side som boede på landet og på 

den anden side som var aktive kolonihaveentusiaster. 

Samt forældre med have 

Af Palle 

Kristoffersen 

og haveinteresse. Jeg er vokset op med 

jordbærdyrkning og hækklipning fra 

barnsben af, men det er der stadig flere 

haveejere som ikke er. Og for dem som 

ikke har haft en masse succesoplevelser i 

haven, repræsenterer den måske mere 

et problem end en mulighed. Har vi som 

faggruppe ikke et ansvar også for dem? 

Jeg ser at der mangler en moderne 

havekultur som på langt sigt kan sikre at 

de haver der anlægges i dag kan udvikle 

sig til gavn for nuværende og kommende 

ejerne og samfundet som helhed. Det 

er nødvendigt en ændring af tankegangen 

så vi kommer tilbage til at dyrke jorden 

og dyrke planterne i stedet for at 

holde rent i haven. Mange har en drøm 

om at spise frokost ved det hvidmalede 

havebord under det blomstrende æbletræ, 

men drømmen bliver jo aldrig udlevet 

hvis man ikke planter et æbletræ eller 

planter ét der kun bliver 1½ m højt. 

Vi må acceptere, at haven er et skuespil 

som tager noget tid, og vi skal starte 

med at skrive manuskriptet, altså de 

overordnede rammer og linjer i haven, 

for det er dem der skaber frodighed. Det 

er de, der skaber glæde den langvarige 

glæde ved at ‘have have’. ❏ 

Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt og seniorrådgiver 

på Skov & Landskab, KU. 

Havekulturen bærer præg af ejerne har mistet fornemmelsen for plantedyrkning. Frodigheden forsvinder til fordel for belægninger og plæner. 



De gamle romere kendte tilsyneladende også Otto Gelsteds bonmot. 

Fra Asterix-hæftet ‘Byplanlæggeren’ (Goscinny-Uderzo, 1971). 

For Gelsted var naturen ikke billigt skidt 

Naturen - det billige skidt. Det 

var overskriften på Jørgen 

Nimb Lassens klumme i Grønt 

Miljø 5/2008. I overensstemmelse 

med almindelig opfattelse 

anførte han arkitekt Poul 

Henningsen som ophavsmand 

bag det kække udsagn der 

gerne opfattes som pålydende. 

Det passer bare ikke, understreger 

Lassen med henvisning 

til Michael Stolzes artikel i Berlingske 

Tidende 20. april. 

Udtrykket stammer fra digteren 

og Poul Henningsens ven 

Otto Gelsted der i digtet ‘Sommerøen’ 

fra 1934 skriver: „Jeg 

kommer igen til min Sommerø 

/ Til Naturen, det billige Skidt / 

og Aspen suser mig mørkt i 

Møde / og Blitfuglen fløjter: 

44 

blit, blit!“ Gelsted ironiserer 

over den holdning at kun ting 

købt for penge har værdi. 

‘Naturen, det billige skidt’ er 

ikke desto mindre blevet en 

meget anvendt frase til at karakterisere 

danskernes almindelige 

holdning til de oplevelser 

og livsværdier naturen og 

landskabet gemmer på, forklarer 

Jørgen Nimb Lassen. 

Baggrunden er - som Michael 

Stolze forklarer i sin artikel 

- at naturens mangfoldighed 

har været under afvikling, 

og at vi er blevet stadig dårligere 

til at agte den natur der 

omgiver os, bl.a. fordi skolernes 

undervisning i biologi og 

natur er blevet ringere. En forklaring 

Lassen støtter. 

Til et rigtigt hjem hører en brændeovn 

De fleste danskere fyrer med 

brænde fordi de synes det hygger 

eller for at spare penge. 

Det er ikke så meget for miljøets 

skyld. Kun fem procent siger 

at de har en brændeovn af 

hensyn til CO 2-balancen. 

Et flertal vil også gerne fyre 

miljørigtigt, men ved måske 

ikke altid hvad det indebærer. 

Og så er der et mindretal der 

ikke kan nås med gode råd. 

Det fremgår af en undersøgelse 

fra Danmarks Miljøundersøgelser 

baseret på både interviews 

og spørgeskemaer i Herlev 

og Værløse. 

De fleste brændeovnsejere 

angiver at de fyrer med rent 

og tørt træ, men enkelte fyrer 

også med ‘uspecificeret’ 

brændsel og emballage der 

kan give forurenet røg. Samtidig 

kan næsten alle fortælle 

historier om andre der fyrer 

med alt muligt skidt. 

Tidligere undersøgelser har 

vist at nogle få brændeovns- 

ejere er ansvarlig for en meget 

stor del af luftforureningen. 

Forureningen fra en brændeovn 

kan variere fra den reneste 

til den sorteste røg. „Der er 

en gruppe som vil fyre med alt 

tilgængeligt materiale uanset 

hvad,” forklarer projektleder 

Lars Kjerulf Petersen. 

Knapt halvdelen af såvel 

brugere som ikke-brugere af 

brændeovne føler sig mere eller 

mindre generet af brænderøg. 

Alligevel er det meget få 

som har prøvet at klage til naboen 

eller kommunen. I undersøgelsen 

giver folk deres 

opbakning til en eller anden 

form for regulering, men det 

er kun oplysning og rådgivning 

der vinder stor opbakning. 

Kommunerne har i forvejen 

hjemmel til at forbyde visse 

typer brændsel. sh 

KILDE 

Petersen, L.K. & Martinsen, L. (2008): 

Brændefyring i hjemmet - praksis, 

holdninger og regulering. Danmarks 

Miljøundersøgelser. 

Klinker kan skades 

af specialfugesand 

Man skal være varsom når 

man bruger specialfugesand til 

klinker. I hvert fald Danfugesand, 

advarer Danske Anlægsgartneres 

konsulenttjeneste. 

Det stærkt basiske sand kan gå 

i kemisk forbindelse med de 

brændte lerpartikler. Derved 

dannes hvide skjolder på oversiden 

som ikke forsvinder lige 

så let som de velkendte salpeterudtræk 

på betonfliser. Problemet 

er velkendt for Dansand 

som på pakninger, hjemmeside 

og produktblade oplyser 

om de mulige konsekvenser. 

Kunder der ønsker Danfugesand 

bør derfor nøje oplyses 

om konsekvenser og alternativer, 

og helst på skrift, oplyser 

konsulenttjenesten der ikke 

kender til lignende problemer 

på betonbelægninger. 

Varmebehandlet 

træ ikke i jord 

Varmebehandlet træ, f.eks. af 

mærket Celloc, er nok miljøbevidst, 

men træet kan ikke 

anbefales som nedgravede 

hegnsstolper, palisadestolper 

eller lignende. I jordkontaktakt 

holder det det nemlig ikke 

længere end ubehandlet 

træ, understreger Danske Anlægsgartnereskonsulenttjeneste 

på baggrund af medlemmers 

praktiske erfaringer. På 

sin hjemmeside peger producenten 

selv på at „varigheden 

af Celloc træ er ikke så god 

som trykimprægneret træ når 

det er i jordkontakt.“ Man skal 

dog lede grundigt for at finde 

oplysningen, og samtidig vises 

palisademure og hegnsstolper 

i jord flere steder. Brug hellere 

de stolpesko som leverandøren 

også sælger, lydre rådet. 

Rose med bladlus - og en enkelt harlekinmariehøne. Foto: H.P. Ravn. 

Træerne blev hårdt ramt af bladlusene 

Både nåletræer og løvtræer 

har været usædvanligt hårdt 

angrebet af bladlus i år. Den 

milde vinter gav bladlusene en 

tidlig sæsonstart så de kunne 

nå at gennemføre flere generationer. 

Forsommertørken i 

maj gjorde vilkårene for bladlusene 

endnu bedre. Og da 

regnen endelig kom lidt ind i 

juni, var det kun som sparsomme 

og sporadiske byger, forklarer 

seniorforsker Hans Peter 

Ravn, Skov & Landskab 

(www.sl.life.ku.dk 18.6.08). 

„Det er usædvanligt at bladlusenes 

angreb varer ved så 

længe, men hverken nedbøren 

eller bladlusenes naturlige 

fjender har åbenbart kunnet 

øve afgørende indflydelse på 

tætheden af bladlus. Vilkårene 

fra april til medio juni har sim- 

pelthen været for favorable 

for bladlusene,“ siger han. 

Konsekvensen var træer der 

i juni var kraftigt glaserede af 

honningdug fra bladlusene. 

Det skader ikke umiddelbart 

træerne, men kan genere dem 

der har sat sig på en bænk under 

et angrebet træ eller har 

en bil parkeret hvor bladlusene 

spreder deres klistrede ekskrementer. 

Senere på sommeren 

kan de mange bladlus dog 

skade træerne, da der udvikles 

svampe - sodskimmel - i honningduggen. 

Det kan nedsætte 

træernes fotosyntese betydeligt, 

bemærker Ravn. 

De mange bladlus har også i 

sommerens løb opformeret deres 

naturlige fjender - bl.a. mariehøns 

og svirrefluer - der har 

haft en herlig sommer. 



Røde, gule og hvide roser 

Tidligere var det mest mormødre der kom. I dag 

strømmer unge som ældre af begge køn til den 

årlige rosenkåring og havefestdag i Valbyparken 

Tekst og foto: Helle Nebelong 

Kronprinsesse Mary, Ingrid 

Bergman, Leonora Christine, 

H.C. Andersen, Karen 

Blixen, Kaj Munk og Victor 

Borge. De er her alle og ser 

strålende ud! Alligevel er det 

hvide José Carreras der går af 

med sejren sammen med røde 

Big Purple og gule Tivoli 150. 

Tusinder af roser i den 44 år 

gamle rosenhave kappes om at 

være den dejligste af alle denne 

første søndag i august hvor 

rosenelskere kommer langvejs 

fra for at være med til at kåre 

‘Årets rose 2008’. Konceptet er 

udviklet fra rosenkåringen som 

går helt tilbage til 1960’erne, 

til det bredere arrangement 

‘Fokus på haven & Rosenkåring’ 

som i år fandt sted for 10. 

år i træk. 

Ideen til en udvidet havedag 

med haveinformation, haveinspiration 

og underholdning 

opstod et par år efter at de 17 

temahaver i Valbyparken blev 

etableret i 1996 og havde fået 

politisk besluttet status af havekulturelt 

udviklingsområde. 

Siden har tre af temahaverne 

ændret tema. I 2000 blev Børnenes 

Årtusindskifte Have indviet. 

I 2001 kom Dahliahaven 

til, og i 2004 åbnede Den Islamiske 

Have. 

46 

Før var der ikke mange der 

kendte Valbyparken som i luftlinie 

kun ligger cirka 4 km fra 

Rådhuspladsen, men alligevel 

så afsides så mange stadig forveksler 

den med Valby Idrætspark 

nord for. Og selv om 

Grøn Koncert i år trak 40.000 

mennesker til Valbyparken, er 

det stadig en aha-oplevelse for 

mange, når de finder ud af at 

der i parken også ligger en 

perlerække af dejlige haver 

som skifter karakter fra måned 

til måned året rundt. 

Fokus på haven & Rosenkåring 

er med til at udbrede 

kendskabet til haverne, og 

med et program som appellerer 

bredt til alle aldersgrupper, 

er det lykkedes at tiltrække 

småbørnsfamilier, unge og 

yngre til havefesten som tidligere 

mest tiltrak de ældre. 

Nogle ting er ikke ændret. 

Københavns Brandvæsens Orkester 

spiller for gud ved hvilken 

gang den sødeste messingsuppe 

i det hvide telt på 

plænen i Rosenhaven, mens 

parkpersonalet tæller stemmerne 

op, og publikum 

spændt venter på offentliggørelsen 

af resultatet. På bænkerækkerne 

foran orkestret sidder 

det ældre, hvidhårede 

Big Purple 

Årets røde rose.174 stemmer 

José Carreras 

Årets hvide rose.108 stemmer 

publikum, for det har de nu 

engang gjort hvert år. Det skal 

ingen komme og ændre på. 

Men rundt om på græsset i 

sol eller skygge har familierne 

slået sig ned med picnickurve 

og køletasker efter at have 

været rundt i temahaverne. I 

Rosenhaven er der masser af 

plads til at ungerne kan tumle 

omkring. Her er overdådigt 

smukt og velduftende med 

alle roserne, og så er det bare 

retro og råhygge der vil noget. 

For hvem kan ikke lide roser? 

Et orgie af farver i Valbyparkens rosenhave. Det er ikke længere kun mormødre der dukker op. 

Tivoli 150 

Årets gule rose. 149 stemmer 

Rosenhaven dyrkes ud fra 

bæredygtige principper hvor 

der anvendes biologisk bekæmpelse. 

Det betyder bl.a. at 

luseindtog bliver mødt med et 

modangreb af brun sæbe. En 

uge før rosenkåringen inviteres 

lokale borgere - rosenklipperskerne 

- til at komme og 

hjælpe den faste rosengartner 

med at fjerne visne blomsterhoveder 

og pudse roserne op 

til skønhedskonkurrencen. 

Havedagen i Valbyparken 

bød i år bl.a. på information 

om palmer, stauder, krydderurter, 

sommerblomster, Dahlia 

og bonsai samt gode råd om 

beskæring af frugttræer og 

frugtbuske. Der var naturskattejagt, 

blomstermaleri, udstilling 

af kærestebreve og pileflet 

for børn. 

1011 stemmer blev afgivet. 

Efter at teknik- og miljøborgmester 

Klaus Bondam havde 

afsløret vinderroserne og delt 

publikumspræmier ud som var 

sponsoreret af Det Danske 

Rosenselskab og Café Rosenhaven, 

sluttede dagen med et 

brag af Stand Up Opera - opera 

på ‘græsset’ med professionelle 

sangere som gav de elskede 

arier for fuld udblæsning, 

lune og humor. ❏ 

Helle Nebelong er landskabsarkitekt 

MAA, MDL, MPM, Sansehaver.dk 


Fra outsourcing til partnering i Dragør 

Jo mere kompleks en opgave er, jo bedre egner partnering 

sig. Derfor indgik HedeDanmark og Dragør Golfklub i januar 

en partneringaftale efter at man et par år havde samarbejdet 

via outsourcing. Det er der kommet en winwin-situation 

ud af, fremhæver begge parter. Aftalen om outsourcing var 

nemlig ikke fleksibel nok. 

”I dag har klubben selv ansat to grenkeepere året rundt, 

mens HedeDanmark ejer maskinparken og står for hele ledelses- 

og planlægningsdelen, inklusive ledelsen af vores 

greenkeepere. Det er en lettelse i det daglige, og hvis der er 

noget, ringer vi bare til HedeDanmark. Alt fungerer topprofessionelt,” 

siger Johnny Lundager, formand for Dragør 

Golfbane. Han mener at andre golfklubber kan have fordel 

af at gøre noget lignende. 

”Vi lægger stor vægt på en tæt dialog med golfklubbens 

repræsentanter, så vi kan afstemme vores forventninger og 

har det samme grundlag for at træffe beslutninger,“ siger 

Søren Bo Johansen, Key Account Manager hos HedeDanmark 

Greenkeeping. Her anvender man det it-baserede 

GolfInfo der er et ressourcestyringsværktøj til pleje af golfbaner. 

Det bruges bl.a. i den detailplanlægning der er 

grundlag for aftalens overordnede budget. „Viser det sig så 

at der er overskud på en post, kan ressourcerne bruges et 

andet sted. Det giver en god gennemsigtighed og et overblik 

over økonomien,” siger Søren Bo Johansen. 

Partnering karakteriseres generelt af åbne regnskaber ud 

fra fælles budgetlægning, fælles udvælgelse af nøgletal og 

incitatmentsløsninger, fælles optimering af processer og ressourcer, 

respekt og tillid, dialog, åben kommunikation og 

ærlighed, fælles strategisk planlægning og udvikling. sh 

Kilde: HedeDanmark, De grønne sider. Stat & Kommune, august 2008. 

MASKINPLANTNING BLOMSTERLØG 

 

 

 

BESØG VOR HJEMMESIDE! 

WWW.VERVEREXPORT.NL 

AGENT THUESEN JENSEN A.S. 

JAN IVERSEN +45 23 43 25 45 

JI@TJ.DK 


48 

To nye skilte til seværdigheder 

Vejdirektoratet har præsenteret to nye vejtavler der viser vej 

til nationale seværdigheder med særlig kulturhistorisk eller 

naturmæssig værdi. Dermed har vi tre rangordnede skilte af 

slagsen. Med de nye skilte håber parterne at gæster nemmere 

kan finde frem til steder af betydning og samtidig få 

øje på nye oplevelser de ikke regnede med. 

NYT: Brunt skilt med Johanneskors 

(servicesymbol M 52,2). Skiltet, som kendes 

fra andre lande i Europa, viser vej til særlige 

seværdigheder. Der er p.t. godt 200, 

f.eks. Amalienborg, Dybbøl Banke og Egeskov 

Slot. Der forudsættes seværdigheder 

af ‘helt særlig kvalitet og oplevelsesværdi’. 

Vejdirektoratet godkender brugen efter 

indstilling fra VisitDenmark, Skov- og Naturstyrelsen 

og Kulturarvsstyrelsen. 

NYT: Brunt UNESCO-symbol (servicesymbol 

M 53): Disse skilte viser vej til de 

tre danske steder (Roskilde Domkirke, 

Kronborg og Jellingestenene) der i øjeblikket 

er på UNESCO’s verdensarvsliste 

over seværdigheder af særlig betydning. 

EKSISTERENDE: Blåt skilt med Johanneskors 

(servicesymbol M 52,1). De viser 

vej til seværdigheder udvalgt af den enkelte 

kommune. 

Kommuner investerer mere i kloakkerne 

Kommunerne har i 2002-2008 

investeret 2,7 mia. kr. i kloakker, 

heraf 1,4 til renovering og 

1,3 til nyanlæg. Tallene, der er 

fra Ingeniørforeningen i Danmark, 

viser at der er investeret 

mere end før og mere end det 

var aftalt mellem Kommunernes 

Landsforening og regeringen. 

Det får Dansk Vand- og 

Spildevandsforening (DANVA) 

til at aflyse dommedagsprofetierne 

for kloakkerne. Foreningen 

fastholder dog at der 

fortsat bør fokuseres på kloak- 

Kubota med flere 

rene turbokræfter 

Fin driftsøkonomi, ren udstødning, 

støjsvag og næsten vibrationsfri 

gang. Belos Danmark 

er glad for den 56 hk kraftige 

og turboladede motor i Kubotas 

nye traktormodel L5740. 

Modellen har desuden fået ny 

hydrostatisk transmission der 

bedre kan reguleres i forhold 

til opgaven. Ergonomi og 

komfort anføres at være i højsædet, 

bl.a. i kraft af plant 

gulv, affjedret sæde, indstille- 

kerne, især på grund af klimaændringerne 

- som dog ikke 

kun er kloakvæsnets opgave, 

mener foreningens direktør 

Carl-Emil Larsen: „Vi tror på, 

at man ved at indføre en særskilt 

betaling for afledning af 

regnvand kan skabe et incitament 

hos forbrugerne til at 

nedsive regnvandet i haven i 

stedet for at sende det ned i 

kloakken og til renseanlægget 

hvor det belaster systemerne 

og i øvrigt bruger 

unødvendig energi.“ 

ligt rat, klimaanlæg og tonede 

ruder. Traktoren har trepunktløft 

bagpå og kan monteres 

med bl.a. 4-punktsophæng i 

front. www.belos.dk. 


Endelig kom de endelige 

vejregler om beplantning 

Først sov Vejdirektoratet. Så sov Grønt Miljø. 

Vejreglerne om beplantning 

i det åbne land er endeligt 

godkendt. Det har de faktisk 

været i to år. Den endelige 

godkendelse afhang af en særlig 

bekendtgørelse som Transport- 

og Energiministeriet fik 

på plads den 4. juli 2006. Den 

medførte dog ingen ændringer 

i selve vejreglen der i øvrigt 

havde ligget på Vejdirektoratets 

hjemmeside siden begyndelsen 

af 2004. 

Vejreglen har kun én bindende 

norm, nemlig de krav til 

sikkerhedszoner der sætter 

træerne på afstand. De gælder 

kun for nye veje. For eksisterende 

veje er de kun vejledende, 

både når det gælder ny og 

eksisterende beplantning. 

Ved nye veje kan der derfor 

ikke stå stammer over 10 cm i 

diameter nær vejen, men de 

kan stå uden for zonen. Inde i 

zonen kan der være al mulig 

anden bevoksning. Vejreglerne 

anviser selv mange mulig- 

heder. Vejreglerne ansporer i 

sig selv ikke til at fælde. Faktisk 

tillader de også store træer 

i zonen bare der er autoværn. 

Med udgivelsen kunne en 

over ti år lang proces afsluttes. 

Et udvalg havde arbejdet i flere 

år da Vejdirektoratets Vejregelråd 

i år 2000 præsenterede 

en høringsudgave. Den varslede 

øgning af afstandene mellem 

vej og træ kunne nu ses på 

tryk. Med bindende normer 

Den klassiske vejplantning i en 

fremtidig udgave tilpasset en 

moderne vej. Fra vejreglen. 

Sikkerhedszonens bredde. Bredden stiger med ønsket hastighed og hvor 

brat svinget er. I sikkerhedszonen må der ikke være stammer over 10 cm 

i diameter med mindre de er afskærmet af autoværn. Kravene er kun en 

bindende norm for nye veje eller en vejledning. 

for både nye og eksisterende 

veje blev sikkerhedshensynet 

prioriteret meget højt. 

Forslaget blev mødt med kritik, 

bl.a. at den sikkerhedsmæssige 

gevinst var usikker, 

og at der var risiko for ukritiske 

fældninger. Kritikken blev 

delvist imødekommet for så 

vidt som noget af normen blev 

nedgraderet til vejledning. I 

juni 2002 meldte Vejregelsekretariatet 

arbejdet færdigt. 

Man manglede kun en formalitet 

- den ministerielle bekendtgørelse. 

Det er den der 

kom godt fire år efter. Vejreglen 

om beplantning fra 1980 

kunne endelig helt forlades. 

Vejdirektoratet annoncerede 

det dog ikke, og Grønt Miljø 

opdagede det ikke før nu. 

Bekendtgørelsen kan stå på 

under en halv side og indeholder 

kun formaliteter og definitioner. 

sh 

KILDER 

Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2006): 

Beplantning. Forudsætninger og strategi. 

Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2006): 

Beplantning. Planlægning og projektering. 

Vejdirektoratet (2006): Bekendtgørelse 

nr. 9426 af 04/07/2006. Beplantning 

ved nyanlæg af veje i åbent land 

Reglerne findes på www.vejregler.dk 

(love og regler, vejregler, udstyr). 

Grønt Miljø 1/2005. 


Den irske inspiration 

Haveudstillingen Bloom der løb af stabelen i 

Dublin i maj, bød på havekunst af høj karat 

med 30 vidt forskellige showhaver. 

Tekst og foto: Lotte Bjarke 

Irsk havekunst vækker ikke 

associationer som den engelske. 

Det er ikke så underligt, 

for det er først de senere år at 

irerne for alvor har fået øjnene 

op for havelivets glæder. Det 

har de nu hvor irerne generelt 

har fået flere penge mellem 

hænderne. Haveindustrien 

boomer med vækstrater man 

kun kan skele misundeligt til. 

Interessen for havedesign, havetilbehør 

og planter er simpelthen 

eksploderet. 

På den baggrund stod Board 

Bia, der er den irske fødevareog 

gartneriindustris markedsførings- 

og udviklingsinstans 

(en mellemting mellem GAU 

og et handelskammer), sidste 

år for første gang bag udstillingen 

Bloom. Målet var at 

styrke irernes interesse yderligere 

og at sætte fokus på 

50 

netop det den lokale industri 

kan. Det virkede. De besøgende 

strømmede til trods det irske 

vejr der ikke viste sig fra sin 

pæne side. 50.000 lagde vejen 

forbi og gjorde førsteudgaven 

af Bloom til en klar succes. 

Tilskuerrekord 

Dermed var grunden lagt for 

en tradition, og da 2008-udgaven 

af Bloom slog dørene op 

den 29. maj for fem dages 

haveudstilling, viste såvel publikum 

som vejrguderne sig at 

være på tæerne med tilskuerrekord 

og en del solskoldninger 

til følge. 

Bloom er en udstilling der 

kan sammenlignes med de legendariske 

engelske flowershows. 

Et stort areal i den gigantiske 

Phoenix Park i Dublin 

danner rammen om udstillin- 

I sin ‘Inspiration from Mount Usher’ viste Tim Austen hvordan den 

berømte have Mount Usher syd for Dublin kan overføres til mindre mål. 


gen der først og fremmest omfatter 

30 showhaver designet 

af førende irske havedesignere 

med velvillige sponsorbidrag 

fra diverse store virksomheder. 

En stor Floral Marquee hører 

også med til et flowershow. 

Stedet hvor de besøgende kan 

få afløb for al den erhvervede 

inspiration og indkøbe planter 

til matriklen derhjemme. En 

praktisk ‘plantegarderobe’ i 

det store telts ene ende vidnede 

om livlig handel. 

Udbuddet af andet havetilbehør 

var mindre end det der 

ses på f.eks. Chelsea Flowershow, 

men der var dog alt fra 

havepavillioner og -møbler til 

redskaber og nipsgenstande. 

Guldvindere 

Blooms showhaver var inddelt 

i tre størrelseskategorier, så 

der var inspiration at finde for 

enhver haveejer. En charmerende 

detalje var at stort set 

alle designerne var til stede i 

deres haver, så man kunne få 

sig en sludder med ophavsmanden. 

Variationen fra have til have 

var ligeledes stor. Fra den helt 

naturnære have, over den ro- 

Paul Doyles ‘The Travel Department Garden’ - en minimalistisk have domineret af buksbom og fine detaljer. 

mantiske til den klassiske og 

den ultra moderne. 

‘Inspiration from Mount 

Usher’ designet af Tim Austen 

(www.austenassociates.ie) var 

en af de guldvindende haver. 

Designerens ide var at vise 

hvordan de store linjer og 

spændende elementer i den 

berømte Mount Usher have 

kan overføres til mindre målestok. 

En let, naturalistisk stil 

kombineret med stramme linjer 

skabt af buksbomhække. 

En anden guldvinder var 

‘The Travel Department Garden’ 

designet af Paul Doyle 

(www.pauldoyledesign.com). 

En stærkt minimalistisk have 

domineret af buksbom, stramt 

klippede parterrer og fine detaljer 

til at bryde den stramme 

helhed, f.eks. kvadratiske felter 

midt mellem buksbomplanterne 

skabt af pinde af 

samme længde stukket tæt 

sammen i jorden. ‘Stier’ mel- 


52 

MASKINSTYRING TIL 

GRAVEMASKINER OG GPS 

Rotorlasere – Dozere – Gradere 

Mikrofyns egen serviceafdeling 

monterer selv og er landsdækkende 

med 14 servicebiler, som hver dag 

yder den bedste service og support 

til vores maskinstyringskunder. 

Vi kommer gerne forbi 

ganske uforpligtende. 

Ring på tlf. 70 27 04 03 

og tag en snak med én 

af vore konsulenter. 

Bondovej 16 · 5250 Odense SV 

Salg tlf. 70 27 04 03 · Service tlf. 70 27 04 05 

www.mikrofyn.dk 

lem hækkene bestod af tætte 

tæpper af små husløg. 

Den mobile have 

Under overskriften ‘How does 

your Garden go?’ havde designeren 

Maximilian Kemper 

skabt en finurlig have hvor alle 

planterne kunne flyttes omkring 

efter behov. Alt var simpelthen 

plantet i kvadratiske 

eller rektangulære kasser på 

hjul. Om det så var ‘græsplænen’ 

var den plantet i moduler. 

Tre gange hver dag ommøblerede 

designeren haven for øjnene 

af publikum, så den skiftevis 

egnede sig til afslapning, 

aktivitet eller selskab. 

‘Mystical Woodland Retreat’ 

af David Everard og Jule May 

Schedwill (www.everardlandscapes.ie) 

var en spændende 

naturalistisk have med stensætninger 

og skovbundsstemning 

skabt af mosser, bregner 

og græsser. En meget grøn have 

med vilde planter omkring 

det centrale, forsænkede, runde 

trædæk der var omgivet af 

rislende og klukkende vand. 

Med ‘Serenity’ havde Colin 

Brady (www.urbanlandscapedesign.ie) 

skabt en alt andet 

end naturalistisk have i hvidt 

og grønt. Enkel, elegant og 

meditativ med en plexiglasbænk 

foran en vandvæg mellem, 

hvide ‘reoler’ der oven i 

købet lyser i mørke. 

Køkkenhaver med stil 

Flere designere havde sat sig 

for at demonstrere hvordan 

dyrkning af grønsager og 

krydderurter sagtens kan være 

elementer i en smuk prydhave. 

‘Inisoirr’ af Mark Grehan 

(www.markgrehandesign.com) 

var en lillebitte have med et 

centralt placeret, skulpturelt 

udekøkken omgivet af spiselige 

planter dyrket i krukker og 

ampler, så al plads var udnyttet. 

Arbejdsbordet var samtidig 

vandskulptur med løbende 

messingvandhaner på siderne. 

‘Pfizer Health and Wellness 

Garden’ skabt af Paul Martin 

(www.paulmartindesign.com) 

til afslapning og nydelse var 

ved første øjekast domineret 

af tre mure med et gennemgående 

vandløb på tværs gennem 

portaler i murene. En sti 

lod den besøgende gå fra rum 

til rum omkring murene over 

broer over vandløbet og ople- 

Mark Grehans ‘Inisoirr’, en lillebitte have med et centralt placeret, 

skulpturelt udekøkken omgivet af spiselige planter dyrket i krukker. 


Colin Bradys ‘Serenity’ med plexiglasbænk med vandvæg i ryggen og hvide reoler. En lidet naturalistisk have i hvidt og grønt. 

Saltspreder El dreven 

salt-/sandspreder. 

9 modeller. 

Rumindhold 

fra 76 til 

1600 liter. 

v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig 

Tlf. 6256 1667 • Fax. 6256 1607 • www.special-maskiner.com 

VEJARBEJDE • SKOV • GRÆS • VANDLØB • SNERYDNING 


Paul Martins ‘Pfizer Health and Wellness Garden’ med mure, vandløb og vandløb - og en diskret spiseplads bagerst i haven. 

ve hvordan farver og stemningen 

ændrede sig undervejs. 

Bagerst i haven, skjult for nysgerrige 

blikke, fandtes den 

hyggelige spiseplads. 

Familiefornøjelse 

Er skabelonen for Bloom engelsk, 

er udførelsen frem for 

alt irsk. Afviklingen foregår i 

en afslappet atmosfære. Man 

tager børnene og madkurven 

med og får en familiedag ud 

af det. En adfærd arrangørerne 

understøtter med et imponerende 

udbud af børneaktiviteter 

for børn i alle aldre. 

Et eksempel var ‘The Blooming 

Good Fun School Yard’ 

med sansehave for de mindste, 

specielt designet til børn med 

indlæringsvaner. Et andet eksempel 

var ‘The Living Classroom’ 

til lidt større, videbegærlige 

børn. På et stort legeareal 

kunne børnene plante, 

vande, veje grønsager eller 

stikke pilevidjer i jorden til en 

pilehytte. De kunne hoppe i 

hinkerude, sjippe og slappe af 

i historiefortælleteltet. 

I ‘Imaginosity’ herskede organiseret 

kaos, når familierne i 

et orgie af materialer kastede 

54 

sig ud i at male urtepotter til 

planterne, trække peanuts på 

snor til fuglefoder eller fremstille 

psykedeliske uroer af 

gamle cd’er. 

En tradition er skabt 

En særlig showhave appellerede 

direkte til børnene under 

overskriften ‘Awaken the Magic’. 

Her havde havedesigneren 

Shena Vernon (www.shenasgardendesign.com) 

skabt 

en eventyrlig fehave i en lysning 

mellem store gamle træer. 

Der var en rygende stendysse, 

ønskebrønd, hekseringe i 

græsset og hemmelige tegn 

malet på træernes grenstabbe. 

Rundt om mellem sten, bregner 

og skovbundsplanter gemte 

de små feer sig. 

Flere af showhaverne på 

Bloom udstillingen appellerede 

så stærkt til de besøgende 

at de blev solgt på stedet, 

så både de deltagende designere 

som Board Bia var mere 

end tilfredse. En tradition er 

skabt. Næste år bliver det 28. 

maj til 1. juni. Læs selv mere 

www.bloominthepark.com. ❏ 

Lotte Bjarke er hortonom og 

freelanceskribent. 

Fra ‘The Blooming Good Fun School Yard’ med sansehave for de 

mindste, specielt designet til børn med indlæringsvaner. 


Ny mand på 

redaktionen 

Et stort ønske er gået i opfyldelse. 

Grønt Miljø har fået 

frisk blod. Lars Lindegaard 

Thorsen er fra 1. august ansat 

som støtte for den hidtil 

énmandsbetjente redaktion. 

Det betyder at Grønt Miljø 

nu får kræfter til at udvikle 

sig redaktionelt - og til at involvere 

sig i nye opgaver inden 

for kommunikation. Og 

til at den gamle overbebyrdede 

redaktør kan slippe for 

stress og overarbejde. 

Lars Lindegaard Thorsen 

er 30 år og uddannet journalist. 

Han har desuden en 

kandidatgrad i virksomhedsstudier. 

Efter uddannelsen 

har han arbejdet et 

år på Berlingske Tidende. 

Desuden har han skrevet for 

bl.a. Mandag Morgen og for 

Ungdommens Røde Kors. 

Den ny medarbejder kan 

skrive og ved meget om 

kommunikation, men ved af 

gode grunde endnu ikke så 

Oversvømmelser 

bekæmpes med 

fliseindgreb 

Fra oktober i år skal englændere 

der ønsker at belægge 

forhaven med materialer med 

lav permabilitet, søge om tilladelse 

til det. Det koster omkring 

1500 kroner og kan tage 

op til otte uger. Baggrunden 

er voldsomme oversvømmelser 

der i juni og juli sidste år skabte 

ødelæggelser for næsten 10 

milliarder kroner i England. Et 

af midlerne for at undgå det 

er altså at gøre det mere besværligt 

at asfaltere forhaven 

eller befæste den med fliser. 

Det nye forslag skal afhjælpe 

konsekvenserne af at byerne 

spreder sig med sine tage, 

terrasser og indkørsler, hvorfor 

regnvandet ledes direkte ned i 

kloakkerne i stedet for ned til 

grundvandet. Og faktisk kan 

effekten af et indgreb mod for 

havefliser være større, end 

man umiddelbart skulle tro. Af 

rapporten ‘Impact Assessment - 

Permable Surfaces’ som den 

engelske regering har fået udarbejdet, 

fremgår det at blot 

meget om alt det grønne. 

Det skal han nu opbygge 

som et speciale. 

„Jeg glæder mig som et 

brombærskud til at tage 

fat! Det bliver fantastisk at 

folde sig ud på tastaturet, 

og hver dag få mere og 

mere grønne fingre,“ fortæller 

han. Hans artikler signeres 

diskret llt. 

et fald på én procent i mængden 

af afledt regnvand betyder 

et 9% fald i antallet af 

oversvømmede kloakker. 

Forslaget er desuden gavnligt 

for både natur og dyreliv i 

de urbane områder. Leigh 

Hunt, rådgiver i det engelske 

haveselskab The Royal Horticultural 

Society, kalder i bladet 

The Garden lovforslaget ‘et 

skridt i den rigtige retning.’ llt 

KILDER 

www.defra.gov.uk 

www.rhs.org.uk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mekanisk hjælp til 

stenlægningen 

Belægningssten lægges bedst i 

jorden med håndkraft, men 

derfor behøver man jo tage al 

slæbet selv. Derfor har Olsbøl 

Maskinfabrik lavet en ny transport- 

og læggevogn for belægningssten. 

Den hedder 

Translay og skal mindske den 

fysiske belastning ved at lægge 

sten for anlægsgartneren 

eller brolæggeren. Vognen 

kan bære 70 kilo og vipper stenene 

af i fine stabler på underlaget. 

Tlf. 7527 1105. 

Tysk multikøretøj 

til Langeland 

Nyt Hansa-multikøretøj er ankommet 

til landet med modelnavnet 

APZ 1003. Den kan udstyres 

til alt fra vejarbejde over 

skov og græs til vandløb og 

snerydning. Der er tre varianter 

med forskellige bredder og 

akselafstande. Det er Special 

Maskiner i Humle der står bag 

importen. Maskinerne er med 

firhjulstræk og man kan frit 

vælge, hvordan om styring skal 

ske på forhjul, alle fire hjul eller 

ved krabbestyring. Køretøjet 

registreres som varebil til 

max. 3500 kg, eller som lastbil 

max. 6000 kg og har en hastighed 

på 60 km/t. www.specialmaskiner.com. 


gmPUBLIKATIONER 

Villa Lante nord for Rom anlagt 1566 er renæssancens juvel blandt de italienske haver, skriver Ann Larås. Fortidens stemning er velbevaret. 

Uomgængelig guide til Italiens smukke haver 

Af Ole Fournais 

Gennem de senere år har 

flere og flere Italiensrejsende 

i ferien lagt ruten omkring 

berømte haver og parker. 

Med god grund, for Italien 

byder på både næsten oprindelige 

haveanlæg fra middelalder 

og renæssance, klassiske 

barokanlæg fra flere perioder 

og en lang række senere anlæg 

med tydelig inspiration fra 

de foregående stilarter. 

Ann Larås’ ‘Gardens of Italy’ 

er en fremragende introduktion. 

Den smukke bog giver 

både den professionelle havekender 

og planteelskeren en 

grundig og særdeles kyndig 

hjælp når man skal planlægge 

sin ferie- eller studietur. 

Udvalget viser den store 

geografiske og tematiske 

spredning af haver i det store 

land. De vises med smukke, ja 

næsten forførende billeder - 

både af haven som helhed og 

af enkelte planter eller blomster. 

Alle billeder er velvalgte 

og man fornemmer et meget 

stort udvælgelsesarbejde. 

Teksterne om de enkelte haver 

svinger meget i længde. 

Her ser jeg en vis skævhed, 

56 

idet enkelte haver er omtalt 

yderst kort som f.eks. klosterhaven 

Santa Chiara i Napoli og 

Minerva-haven i Salerno, mens 

andre får en meget lang omtale 

som f.eks. ‘Den hemmelige 

have’ ved Villa Borghese i 

Rom. Uden at læseren får forklaret 

hvorfor. Nogle bemærkninger 

om havernes størrelse, 

planteudvalg, kvalitet o.l. kunne 

have hjulpet. 

Yderst fornuftigt indledes 

bogen med gode og instruktive 

kort over Italiens regioner. 

Den konkrete beliggenhed for 

hver have fremgår af detaljerede 

kort bagest i bogen hvor 

der også angives adresser, telefonnummer 

og eventuel hjemmeside 

og e-mail-adresse. Det 

havde gavnet overblikket hvis 

oversigtskort og detajlkort var 

blevet placeret samlet. 

Når man som jeg har et 

grundigt kendskab til de fleste 

haver i Italien - bl.a. ud fra 14 

års studieog haverejser - savner 

man selvfølgelig nogle haveanlæg. 

F.eks. kunne Villa 

Monastero og Villa Cipressi - 

begge i Varenna ved Comosøen 

- give den besøgende nogle 

ganske enestående harmoniske 

haveoplevelser. Her findes 

på helt smalle havestier et 

overvældende blomstervæld 

og nogle fantastiske udsigter 

over søen og de sydlige Alper. 

Ligeledes er det absolut en 

mangel at to mindre nabohaver 

i Fiesole med fabelagtige 

udsigter ned over Firenze, Villa 

Le Balze og Villa Medici, ikke 

er beskrevet. Villa Medici er et 

næsten oprindeligt og velbevaret 

renæssance-anlæg, mens 

Le Balze er skabt af den anerkendte 

engelske landskabsarkitekt 

Cecil Pincent. 

Endelig burde det klassiske 

og stilrene anlæg ved Villa 

Allegri Arvedi i Cuzzano nord 

for Verona være omtalt. Her 

kan den besøgende se særdeles 

interessant og velholdt parterreanlæg 

i fuld harmoni med 

det smukke bygningskompleks 

omgivet af de lave bjerge med 

vidtstrakte vinmarker til produktion 

af det anerkendte 

Valpolicella-mærke. 

Disse eksempler kan dog på 

ingen måde ændre ved det 

faktum at den yngre svenske 

landskabsarkitekt Ann Larås 

med denne bog har leveret en 

gedigen håndbog. Det er ikke 

en bog man læser fra start til 

slut, men er tænkt som og skal 

bruges som en håndbog eller 

inspirationsbog. 

Bogen findes også i en tysk 

udgave ‘Italienische Gärten’ 

hvor enkelte småfejl i den engelske 

udgave er rettet. ‘Villa 

Cicogno’ er rettet til ‘Villa Cicogna’ 

(betyder stork og er en 

vigtig detalje ved stedets historie) 

og til en have ved Genova 

er nu brugt det korrekte navn 

‘Villa Durazzo Pallavicini’. 

Bogen er alene på grund af 

de smukke og maleriske billeder 

en oplevelse. Den kan bruges 

som gavebog. Afgørende 

er dog at både billeder og 

tekst er af så høj kvalitet at bogen 

fremover vil være svær, ja 

måske endda umulig at komme 

udenom når man skal læse 

og lære noget om haver i det 

smukke Italien. ❏ 

Ann Larås: Gardens of Italy/ Italienische 

Gärten. Frances Lincoln / Ulmer. 

208 sider. 

Ole Fournais er cand.mag. og faglærer 

på Jordbrugets Uddannelsescenter 

Århus, Beder Gartnerskole. 


GIS i Danmark 2. Af Thomas 

Balstrøm, Ole Jacobi og Esben 

Munk Sørensen (red.). Nyt Teknisk 

Forlag 2008. 350 s. 479 s. 

www.nyttf.dk. 

Fortsættelse af ’GIS i Danmark’ 

med nye eksempler på 

hvordan man kan bruge værktøjerne 

i GIS til at beskrive 

rumlige sammenhænge. Eksemplerne 

fokuserer på datakilder 

til GIS, f.eks.: flybilleder 

og GPS-udstyr databaseteknologi, 

geodata via internettet 

samt GIS i trafikplanlægning. 

Analyse af det bedst egnede 

eksisterende udstyr til 

brug for restaureringsopgaver 

på højmoser. Af Frans 

Theilby. Skov & Landskab, KU, 

2008. Rapport 44. 31 s. 

www.sl.life.ku.dk. 

Belysning af maskiner og 

metoder til førstegangsrydning 

af trævækst på moser og 

til rydning af genvækst på 

mose- og lavbundsarealer. Der 

anbefales lavt marktryk (< 40 

kPa på veje og < 20 kPa uden 

for) - altså let materiel. Også 

transportafstand, eksisterende 

køreveje og vegetationens sårbarhed 

påvirker metodevalget. 

Efter rydning anbefales hurtig 

opfølgning for at bekæmpe 

genvækst og frøspiring. 

Indsamling af frø fra Slåen 

(Prunus spinosa) i 2003 og 

2004. Af Jan Svejgaard Jensen. 

Arbejdsrapport 41. Skov & 

Landskab, KU 2008. 34 s. 


Dokumentation af indsamlinger 

af slåen på danske lokaliteter. 

De er foretaget i sammenhæng 

med ‘Buskprogrammet 

- Fremavl af træer og buske 

til landskabsformål 2001- 

2010’. Formålet er at finde 

bedre og nok frø af dansk herkomst 

og at etablere et grundlag 

for forskning, frøavl og genetisk 

forbedring. 

Synergi mellem Vandrammedirektivet 

og Habitatdirektivet. 

Orbicon A/S og Byog 

Landskabsstyrelsen 2008. 62 

s. www.blst.dk. 

Analyse af det mulige samspil 

mellem de to direktiver i 

forbindelse. Når vandplanerne 

som følge af vandrammedirektivet 

føres ud i livet, vil de ikke 

alene forbedre vandmiljøet, 

men samtidig bidrage til at nå 

nogle af de naturmål der kræves 

af habitatdirektivet. 

Vejledning om 

kommuneplanlægning 

Vejledning om kommuneplanlægning. 

By- og Landskabsstyrelsen 

2008. 129 s. 

www.blst.dk. 

Gennemgang af planlovens 

bestemmelser om kommuneplanens 

dele (hovedstruktur, 

retningslinjer, lokalplanrammer, 

redegørelse), revision og 

ændringer, retsvirkning, klager, 

ekspropriation, tilbageførsel 

af arealer til landzone samt 

overgangsregler. Vejledningen 

skal lette kommunernes arbejde 

med at lave juridisk holdbare 

kommuneplaner samt 

lette den daglige administration 

af lovens bestemmelser og 

kommuneplanerne. 

BRANCHEVEJLEDNING OM 

2. udgave 2008 

UDLÆGNING AF 

ASFALT 

Branchevejledning om udlægning 

af asfalt. Branchearbejdsmiljørådet 

for Bygge & 

Anlæg 2008. 2. udgave. 24 s. 

www.bar-ba.dk. 

Udlægning af asfaltmaterialer 

kan medføre visse sundhedsrisici 

hvis materialer og 

materiel ikke håndteres korrekt. 

Den ny branchevejledning 

beskriver hvordan de fleste 

sundhedsrisici kan undgås, 

og hvordan asfaltarbejdet kan 

gennemføres sikkerheds- og 

sundhedsmæssigt forsvarligt. 

Faglærer til de grønne fag 

Sandmosen uddanner anlægsgartnere, greenkeepere 

og groundsmen fra hele landet, både på AMUuddannelser 

og på erhvervsuddannelser. Centret 

tilrettelægger også uddannelser for ansatte på 

kirkegårde, ved boligselskaber m.m. 

Da en af vores kolleger har valgt nye udfordringer, 

søger vi en ny faglærer, der har lyst til at blive en 

del af et aktivt undervisningsmiljø med gode muligheder 

for faglig og personlig udvikling. 

Du skal have en relevant uddannelse og erhvervserfaring 

inden for de grønne fag. Har du erfaring 

inden for greenkeeping eller groundsman-området, 

vil det være en fordel. 

Hvis du ikke har en pædagogisk uddannelse, tilbyder 

vi dig en uddannelse. Det vigtigste er, at du har 

lyst til at omsætte din viden til levende undervisning 

for centrets elever. 

På www.amunordjylland.dk kan du læse mere om 

jobbet og vores tilbud og forventninger. Vi ser frem 

til at modtage din ansøgning mærket ”faglærer” 

senest 28. august 2008. 

KompetenceCenter for 

Det grønne område – Sandmosen 

- en del af AMU Nordjylland 

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk 

De stærke redskabsmærker 

Fejemaskine FF / PA, svær 

model, mek. eller hyd. drift - 

fås fra 1300 til 2200 mm 

Fejemaskine FF / LS, let 

model, fås i 1200/1300/1500 

Minilæsser monteret med 

kost - stort tilbehørsprogram 

Feje-suge anlæg - 

monteret med 3 sidebørster 

Multitruck med multisuger og 

sugekasse - stort tilbehørsprogram 

til trucken 

Saturnvej 17 - 

DK-8700 Horsens 

Tlf. 75643611 

Fax 75645320 

stensballe@gmr.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Landet der ikke blev vundet 

Det ivrige landvindingsønske om at få marker overalt er i dag 

grundlaget for naturgenopretningen. Ny lærerig historieskrivning. 

Det smukkeste og mest nyttige 

landskab er veldrevne 

marker med korn og foderstoffer. 

Dette landskabssyn var 

enerådende hos landvindingssagens 

mænd der på få årtier 

midt i 1900-tallet fik omdannet 

utallige heder, moser, enge, 

søer og vige til marker og 

vandløb til kanaler. Og som 

også ville have inddæmmet 

store arealer i havet. For landbrugets, 

landbrugseksportens - 

og dermed hele landets skyld. 

Det var næsten som om selve 

ordet af sig selv skabte politisk 

bør. Hvem vil ikke vinde 

nyt land? Det blev bare som 

regel ikke til ret meget vinding, 

men i alle tilfælde til store 

tab i natur. Alene det at 200 

store søer forsvandt, f.eks. Filsø, 

landets næststørste. Da området 

vest for Øland i Limfjorden 

blev tørlagt i 1954, faldt 

det gennemsnitlige årlige jagtudbytte 

fra 255 til 19 ænder. 

Det er naturtabet som miljøjournalist 

Kjeld Hansen fokuserer 

på i ‘Det tabte land’ der beskriver 

landvindingens historie 

fra 1770 til i dag. Af bogen 

kan man udlede at der var et 

udbredt samfundsønske om at 

konvertere natur til mark. Men 

hvorfor kunne denne såkaldte 

landvinding udfolde sig så frit 

og så længe? Den gik jo langt 

58 

ud over hvad der var samfundsmæssigt 

økonomisk - ja, 

projekterne viste sig endda at 

skabe og forstærke miljøproblemer 

der siden er bekæmpet 

i dyre domme, bl.a. i naturgenopretningen. 

Ifølge Kjeld Hansen er en 

væsentlig forklaring forkæmpernes 

nærmest blinde tro på 

‘sagen’ parret med deres politiske 

snilde, gode forbindelser, 

svage naive modstandere og 

en opfattelse af at målet helliger 

midlet. Magtmisbrug, inhabilitet 

og uregelmenteret 

Hedeselskabets direktør Niels 

Basse (1888-1972) personificerede 

om nogen den idealistisk prægede 

landvindingsindsats. Han var agronom, 

ansat i Hedeselskabet siden 

1910 og selskabets direktør 1943- 

1959. Foto gengivet fra bogen. 

sagsbehandling hørte til dagens 

orden. 

Centralt i skildringen står 

landvindingsloven fra 1940, 

det tilhørende Statens Landvindingsudvalg 

og den store 

landskabsentreprenør Hedeselskabet 

der udnyttede de politiske 

muligheder efter bedste 

evne, især i sagens glansperiode 

1940 til 1970. Udviklingen 

var i denne periode personificeret 

i Hedeselskabets direktør, 

den kløgtige og kyniske taktiker 

og strateg Niels Basse. 

Hedeselskabet var entreprenøren 

bag de fleste arbejder, 

men det stærkt statsstøttede 

selskab var ofte også projekterende 

og tilsynsførende, og var 

tilmed repræsenteret i de 

magtfulde statslige udvalg der 

administrerede landvindingsloven. 

Det gav selskabet helt 

usædvanlige forretningmuligheder, 

men de mange kasketter 

gav i samtiden påfaldende 

begrænset kritik. Hedeskabet 

var næsten som et offentligt 

væsen med kongen selv som 

protektor, men samtidig var 

selskabet ganske ensidigt på 

landbrugets side. 

Landvindingsloven blev indført 

kort efter besættelsen i 

1940, især som et middel til at 

bekæmpe arbejdsløsheden. 

Den var tænkt som en midler- 

Slivsø i Sønderjylland. ‘Tørlagt i 1958. Genskabt i 2001. Tak for lån’ som der står på mindestenen. Ved stenen 

står gårdejer Johannes Carlsen der havde jord i den tørlagte sø lige fra 1958. Foto gengivet fra bogen. 

tidig krigslov, men fik lov at 

leve lige til 1970, selv om de 

arbejdsløse for længst var forsvundet. 

Argumentet om de 

arbejdsløse blev alligevel trukket 

frem når som helst det var 

belejligt sammen med argumentet 

om at landbruget måtte 

have kompensation for den 

jord som byudviklingen satte 

sig på. Ellers kunne fødevareforsyningen 

komme i fare, lød 

det. Ingen af argumenterne 

holdt dog. Kun få jobs blev 

skabt, og bedre produktionsmetoder 

fik fødevareproduktionen 

til at stige, selv om 

landbrugsarealet faldt. 

Først i 1960’erne var kritikker 

så hørbar at landvindingens 

økonomiske nytte skulle 

dokumenteres af et statsligt 

udvalg. Det kunne udvalget 

ikke, selv om både udvalgets 

sammensætning og metode 

var så kritisabel at det svarede 

til at man satte ræven til at 

vogte høns. Ikke desto mindre 

anbefalede udvalget yderligere 

landvinding! Sagens mænd 

havde ingen argumenter, kun 

sejlivet tro og den sædvanlige 

bemærkning om at deres modstandere 

var usaglige. 

Naturen blev konverteret til 

marker takket være store statstilskud. 

Af Landvindingsudvalgets 

cirka 2400 journalnumre 

blev cirka 1800 større og mindre 

sager gennemført. Staten 

betalte projekteringen - som 

regel til Hedeselskabet - og op 

til to tredjedele af udførelsen. 

Da tilskudsprocenten blev nedsat 

til 25% i 1966, tørrede opgaverne 

hurtigt ud. Uden tilskud 

var landvindingen ikke 

lønsom. Allerede inden - i 1961 

- havde landbruget dog sikret 

sig en større og mere generel 

støtte. Som den stadig har. 

Sidste store landvindingssag 

blev Skjernåen fra 1969. Udret- 


Når åerne blev udgravet til kanaler, kunne engene afvandes effektivt, 

men åerne blev næsten blottet for biologisk liv. Foto gengivet fra bogen. 

ningen af landets vandrigeste 

å og tørlægningen af engene 

havde mødt stor kritik. Tre årtier 

efter blev området ført tilbage 

til tilstanden før ‘landvindingen’. 

En del af egnens landmænd 

var imod - selv om de 

faktisk blev reddet af statens 

opkøb. Den synkende bund 

stod over for en ny dræning. 

Landvindingssagens mænd 

fik ikke held med de store inddæmninger 

i havet hvor Holland 

var den store inspirator. 

‘Søterritoriet’ skulle have været 

den nye store arbejdsmark 

for Hedeselskabet når landvindingen 

på land var bragt til 

ende. Sådan gik det ikke, bl.a. 

fordi man for første gang 

mødte kompetent modstand, 

nemlig fra fiskerne. Samtidig 

fik miljøtanken mere medvind 

ligesom Finansministeriet 

havde sværere og sværere ved 

at acceptere gaveboden. 

Det stadig meget selvsikre 

Hedeselskab fik dog så sent 

som sidst i 70’erne sin vilje over 

for det nye Miljøministerium i 

okkersagen. Ministeriet måtte 

acceptere at landmændene frit 

kunne forurene vandløbene 

med okker. Men hvor klogt er 

det at bide af den hånd der 

fodrer én? I 1982 mistede Hedeselskabet 

statens store driftstilskud. 

Også de øvrige fortrinstillinger 

ebbede ud - sidst 

inden for læplantningen. 

I dag råder andre politiske 

mål. Nu føres mange af de tidligerere 

landvindingsprojekter 

tilbage til naturtilstand - ofte 

med Hedeskabet som entreprenør. 

Det er et helt andet 

Hedeselskab med nye navne 

og mål - og uden fortidens 

dobbeltroller. Selskabet har 

uden tøven åbnet sine arkiver 

for Kjeld Hansen - vel vidende 

at kritikken af gårsdagens selskab 

ville være uundgåelig. 

Selskabet har dog også kritiseret 

bogen for at gå for meget 

efter selskabet og personerne 

som angiveligt blot opererede 

under de vilkår samfundet 

havde defineret. Ja, men 

det er også sandt at Basse & 

co. ikke ejede tvivlens nådegave 

og gjorde alt for at ekspandere 

de politiske muligheder 

med ofte tvivlsomme metoder. 

Kildegennemgangen i bogen 

er grundig og ofte gengives 

lange passager. Det gør 

bogen lang, men også levende 

og troværdig. Også selv om 

man ikke helt kan vide om udvalget 

af kilder er tendentiøst. 

Selv om man støder på småfejl. 

Og selv om den politiske enighed 

om landvindingen underbetones 

i konklusionen. Det er 

alligevel en fremragende bog 

der viser hvordan naturen gik 

tabt i politisk snæversyn. For 

længe fik de bedrevidende, 

enøjede landvindingsfolk for 

lang snor. Alt for længe blev 

kritikken ignoreret. sh 

Kjeld Hansen: Det tabte land - Den 

store myte om magten over de danskes 

land. Gad 2008. 848 sider. 399 kr. 

www.gad.dk. 

Driftsstyring på kirkegårde 

- nøgletal til belysning af 

kirkegårdenes forvaltning. 

Af Susanne Guldager, Jørgen 

Ravn Elkjær, Christian Philip 

Skov & Landskab, KU, 2008. 

Arbejdsrapport nr. 45. 44 s. 


Redegørelse for arealer, arbejdsopgaver 

og økonomi på 

kirkegårde. Der opstilles udvalgte 

nøgletal for aktiviteter 

og ressourceforbrug på baggrund 

af data fra et antal kirkegårde. 

Rapporten beskriver 

projektets første fase. Projektets 

formål er at udvikle værktøjer 

der kan bidrage til at optimere 

kirkegårdenes forvaltning 

uden at forringe det serviceniveau 

man ønsker. 

Biodiversitet 2010. By- og 

Landskabsstyrelsen. Ny del af 

www.blst.dk, 2008. 

Hjemmeside primært målrettet 

kommunernes indsats for 

at nå 2010-biodiversitetsmålet 

om at standse tilbagegangen i 

den biologiske mangfoldighed. 

Man kan bl.a. slå op under 

‘værktøjer’ og få et overblik 

over de virkemidler som er 

til rådighed for at sikre naturen 

på kommunale og private 

arealer. I Danmark er det kommunerne 

der primært har ansvaret 

for at beskytte naturen 

og derfor har en central rolle 

for at opfylde 2010-målet. 

Den danske havebog. Af Rie 

Post, Lulu Jacobsen, Jens Thejsen 

og John Norrie. Gyldendal 

2008. 480 s. 399 kr. 

www.gyldendal.dk. 

Endnu en havebog for den 

almindeligt haveinteresserede 

om havestil, haveplanter, havedyrkning 

og indretning og 

anlæg af haver. Et afsnit om 

visioner vejleder i hvilken havetype 

der passer ejeren. Og 

der er masser af billeder og rejste 

haveplaner. 

Kommunikation med kort. 

Af Lars Brodersen. Nyt Teknisk 

Forlag 2008. 187 s. 299 kr. 

www.nyttf.dk. 

Vejledning til at skabe bedre 

kort, tavler og visuel grafisk 

kommunikation der kan formidle 

komplicerede sammenhænge 

og data. Med mange 

eksempler beskrives den nødvendige 

proces hvor der undervejs 

tages beslutninger om 

værdi, indhold, anvendelse, 

form, udtryk og distribution. 

Branchevejledning om støj 

og hånd/arm vibrationer - 

håndværktrøj og maskiner. 

Branchearbejdsmiljørådet - anlæg 

2008. 32 s. 

www.bar-ba.dk. 

I bygge- og anlægsbranchen 

er støj og vibrationer stadig et 

væsentligt problem. Vejledningen 

viser hvordan man kan 

kortlægge og forebygge støj 

samt hånd- og armvibrationer, 

og hvordan byggeprocessens 

aktører kan nedbringe den 

samlede belastning. Der er også 

eksempler på hvordan arbejdsmetoder 

og værktøj kan 

hindre unødige belastninger. 

Fra kvangård til humlekule. 

Meddelelser fra Havebrugshistorisk 

Selskab nr. 37/2007. 55 

s. DVJB, Dyrlægevej 10, 1870 

Frederiksberg C. 

Foreningens årsskrift med 

sin velkendte forside og artikler 

i videnskabelig klædebon. 

Fire hovedartikler: Bernt Løjtnant 

om reliktplanters alder 

og gen-pools, Jacob Fischer om 

Realdania herregårdshaveinitiativ 

samt Annie Christensen 

om Gisselfeldhavens vand. Hertil 

nekrologer, boganmeldelser 

og ekskursionsberetninger. 


BRANCHE 

Gartnertidende 

med ny struktur 

Dansk Gartneris fagblad Gartnertidende 

har fået ny ledelse. 

Lone Stensig Jakobsgaards 

chefredaktørstilling er nedlagt. 

Gartnerichef Jan Jensen Hass 

er nu ansvarshavende redaktør, 

mens den praktiske redaktion 

varetages gennem en 

samarbejdsaftale med LB Text 

og Idé ved Lotte Bjarke. Lotte 

Bjarker er i forvejen freelanceskribent 

på bladet. Omstruktureringen 

er sket i forbindelse 

med at GartneriRådgivningen - 

som bladet sorterer under - 

har fået ny ledelse. 

Kirkegårdsmesse 

gentages på Mors 

Kirkegårdsmessen ‘Limfjordslandet’ 

holdes for tredje gang 

den 1. september på Mors. Det 

sker i et grønt område ved 

Lødderup Kirke og Kirkegård. 

Også et område inden for kirkegårdsdiget 

og kirkerummet 

indgår i udstillingen. De cirka 

40 udstillere viser stort set alt 

inden for kirker og kirkegårde, 

lover arrangørerne, graverne 

Niels Heimann, Svend A. Kristensen, 

Jørgen Toft og Kaj E. 

Pedersen. Udstillingen er åben 

fra kl. 10 til 16 på adressen 

Lødderup Kirke, Harrehøjvej 

56, 7900 Nykøbing Mors. 

www.fakkthisted.dk. 

Birk Nielsen opkøbt 

af arkitektfirma 

Hvor der for ti år siden var en 

tendens til at store totalentreprenører 

opkøbte anlægsgartnerfirmaer, 

er der nu tendens 

til at store arkitektfirmaer opkøberlandskabsarkitektfirmaer. 

Tidligere i år blev det meddelt 

at Arkitektfirmaet C.F. 

Møller overtog Vibeke Rønnow 

Landskabsarkitekter. Senest 

har Skaarup & Jespersen 

Arkitekter og Byplanlæggere 

overtaget Århus-firmaet Birk 

Nielsen Landskabsarkitekter og 

Planlæggere. Frode Birk Nielsen 

selv indgår som partner i 

Skaarup & Jespersen som leder 

af firmaets plan- og landskabsafdeling. 

Skaarup & Jespersen 

har siden 2001 været en del af 

den svenske koncern Sweco. 

60 

A-niveau i matematik spænder ben for 

spirende landskabsarkitekter 

Krav om matematik på højniveau kan forklare stort fald i ansøgerantal 

De er kreative og har ikke nødvendigvis brug for matematik. Her er en landskabsarkitekt i gang med 

en model af den senere anlagte Amager Strandpark. Foto: Mogens Ladegaard, Scanpix i 2001. 

I 

år har et rekordlavt antal 

unge søgt en videregående 

uddannelse. På Københavns 

Universitet faldt det samlede 

ansøgertal med 25% i forhold 

til 2007. Helt galt ser det dog 

ud med uddannelsen til landskabsarkitekt 

hvor der var et 

fald på hele 40%. 

Der var i år 94 ansøgere. 

Sidste år var der 157. Antallet 

af optagne var i år 42 hvor 

det i 2007 var 73. Der er altså 

ledige pladser og ingen adgangsbegrænsning 

som før. 

Når der er flere ansøgere end 

optagne hænger det sammen 

med at man kan ansøge om 

flere studier - men selvfølgelig 

kun komme ind på ét. 

Især én ting ændret i forhold 

til de tidligere år. Nemlig 

at Undervisningsministeriet har 

bestemt at de unge skal beherske 

matematik på A-niveau, 

før de kan starte på uddannelsen 

til landskabsarkitekt. Ifølge 

de kilder Grønt Miljø har talt 

med, udgør denne skærpelse 

en stor del af grunden til faldet 

i ansøgertallet. 

„Det er ikke rimeligt, fordi 

det ikke har nogen betydning i 

forhold til at sikre at de studerende 

vi optager, har de nødvendige 

kvaliteter. Som landskabsarkitekt 

skal man ikke 

bruge matematik på A-niveau. 

Fagmiljøet har også flere gange 

ønsket at kravene ikke blev 

skærpet, for der er ingen faglig 

grund til det. Dem der søger 

landskabsarkitektur, er 

folk der gerne vil arbejde i et 

kreativt fag, et fag med fokus 

på anvendt videnskab, miljø 

og naturpleje, og de søger ikke 

hardcore naturvidenskab,“ 

forklarer Søren Hedegaard Sørensen, 

studieog erhvervsvejleder 

på Københavns Universitets 

Biovidenskabelige Fakultet 

som uddannelsen til landskabsarkitekt 

hører under. 

Mere analytiske typer 

Undervisningsministeriet skærpede 

adgangskravene til de videregående 

uddannelser for 

at mindske frafaldet fra uddannelserne 

ved at tiltrække 

mere målrettede studerende. I 

den forbindelse blev landskabsarkitektuddannelsen 

pla- 

ceret sammen med de mere 

traditionelle naturvidenskabelige 

uddannelser, og fra i år 

har alle ansøgere til disse uddannelser 

skulle leve op til 

skrappere krav uden specifik 

stillingtagen til om der var fagligt 

belæg for kravet til hver 

enkel uddannelse. For landskabsarkitektuddannelsen 

er 

kravene nu matematik og 

dansk på A-niveau, fysik og engelsk 

på B-niveau og kemi på 

C-niveau. 

Derfor er forsker ved Skov 

og Landskab på KU, Lise Herslund, 

heller ikke i tvivl om, at 

de skrappe adgangskrav har 

ramt forbi i forhold til landskabsarkitekterne. 

„Som vi ser det, så er det 

helt sikkert de høje krav der er 

skyld i de færre ansøgere. Det 

er jo ikke fysikere og tandlæger, 

vi uddanner.“ Hun understreger 

desuden at en konsekvens 

af de skærpede krav er, 

at man risikerer at få en anden 

type studerende som måske er 

stærkere rent analytisk og 

bogligt, men som ikke er så 

kreativt anlagt. 


„Ansøgertallet til mange uddannelser 

er faldet lidt, men 

på en uddannelse som vores 

som er meget kreativ er den 

faldet mere, for folk som er 

kreative som kan lide at tegne 

og designe. De tænker ikke allerede 

i gymnasiet på, at de 

nogensinde får brug for matematik 

på A-niveau, og så vil 

det være for sent for dem,“ siger 

Lise Herslund. 

I 2005 havde 49% af ansøgerne 

til bacheloruddannelsen 

i landskabsarkitektur matematik 

på A-niveau, og hvis man 

antager at tallene er nogenlunde 

de samme i dag, så skal 

halvdelen af dem der ønsker at 

blive landskabsarkitekter bruge 

sommerferien på at opkvalificere 

sig til matematik på Aniveau. 

Ingeniører uden A-niveau 

Skov- og landskabsingeniøruddannelsen 

der også udbydes 

af Skov & Landskab, rekrutterer 

studerende fra omtrent 

samme gruppe som landskabsarkitekterne, 

og har deltaget i 

uddannelsesmesser og lignen- 

de sammen med landskabsarkitektuddannelsen, 

men i 

modsætning til et 40% fald i 

ansøgertal har Skov- og Landskabsingeniøruddannelsen 

haft en beskeden fremgang. 

Der kræves paradoksalt nok 

ikke matematik på A-niveau at 

blive optaget som skovog 

landskabsingeniør. Alligevel 

tror Per Claudi, fuldmægtig på 

Skov & Landskabs Nødebo-afdeling 

hvor uddannelsen hører 

hjemme, ikke at der er en sammenhæng. 

„Jeg tror i højere grad at det 

hænger sammen med jobsituationen. 

Der er brug for 

folk der vil tjene penge på arbejdsmarkedet, 

og så fravælger 

de måske de lange uddannelser. 

Desuden giver en professionsuddannelse 

som vores 

jo direkte adgang til arbejdsmarkedet,“ 

siger Per Claudi. 

Den forklaring tror studieog 

erhvervsvejleder Søren Hedegaard 

Sørensen på KU’s Biovidenskabelige 

Fakultet dog 

ikke på. „Sidste år oplevede vi 

en forholdsvis massiv fremgang 

på alle uddannelser, og 

der var situationen på arbejdsmarkedet 

den samme, så det 

mener jeg ikke passer.“ 

Måske er der håb 

Studienævnet og den tidligere 

studieleder for bacheloruddannelsen 

i landskabsarkitektur, 

Per Stahlschmidt, har tidligere 

fået nej fra ministeriet til at 

slække på kravet om højniveau 

matematik, men den nye 

studieleder, Richard Hare, vil 

alligevel forsøge at bede om 

dispensation igen. 

Og måske er der håb. 31. juli 

sagde videnskabsminister Helge 

Sander i hvert fald til Politiken: 

„Det er meget vigtigt for 

mig at sige at de specifikke adgangskrav 

der står i bekendtgørelsen, 

er udgangspunktet, 

men selvfølgelig skal vi foretage 

et serviceeftersyn. (…) der 

er nogle eksempler som gør at 

vi i hvert fald må kigge på kravene 

efterfølgende, og det har 

vi også en følgegruppe der 

holder øje med.“ llt 

KILDER 

Politiken 31. juli og 1. august. 

Interview med studieog erhvervsvejleder 

Søren Hedegaard Sørensen, Det 

Biovidenskabelige Fakultet, Københavns 

Universitet 

Interview med studieleder Richard 

Hare, forsker Lise Hersted og fuldmægtig 

Per Claudi ved Skov og Landskab, 

Københavns Universitet. 

Generalforsamling i 

legepladsselskabet 

Konferencen ‘Fremtidens legeplads’ 

(Odense 3. september), 

‘Legens Dag’ (København 12.- 

13. oktober) og en workshop 

om legepladser (Amager 30. 

august) har været blandt de 

sidste års aktiviteter i Dansk 

Legepladsselskab. Foreningen 

har også været med i en undersøgelse 

som OMO har lavet 

om børns ret til at være børn. 

Det blev opsummeret på 

Dansk Legeplads Selskabs generalforsamling 

der blev holdt 

på Naturlegepladsen i Valbyparken 

den 6. maj. Til foreningens 

løbende aktiviteter hører 

også bladet Legepladsen der - 

trods omkostningen - kommer 

fire gange om året. 

Det nye år byder bl.a. på foreningens 

50 års jubilæum. Også 

Legens Dag skal holdes 

igen, nu både Odense og København. 

Helle Nebelong blev 

genvalgt som formand. I bestyrelsen 

støttes hun af Carsten 

Frederiksen, Frank Simonsen, 

Vibeke Aagaard Glud, Henny 

Green, Susse Mohr Markmann 

og Annette Westermann. 

Børn får bedre læring og sociale relationer når de undervises i naturen. 

Satsning på friluftsliv og naturoplevelser 

Natur & Menneske er navnet 

på et nyt viden- og udviklingscenter 

under Skov & Landskab 

på Københavns Universitet. 

Centret skal skabe synergi, nye 

udviklingsmuligheder og tilbud 

inden for formidling, friluftsliv, 

naturoplevelser, pædagogik 

og sundhedsfremme i 

naturen. Centrets arbejde vil 

bl.a. udmøntes i dannelsen af 

netværk, oprettelsen af en 

portal på internettet, nyhedsbreve 

og seminarer og konfe- 

Med E-09 genåbnes 

entreprenørmesse 

Entreprenørmessen skal nu 

holdes igen, nemlig 14.-16. maj 

2009 på Erhvervspark Vandel 

under forkortelsen E 09. Det 

har Entreprenørsektionen under 

brancheforeningen Maskinleverandørerne 

besluttet. 

Udstillingen fandt sted sidste 

gang i 2006 hvor kun sektionens 

egne medlemmer udstillede. 

Denne gang kan også andre 

interesserede udstillere 

deltage med det sigte at få et 

bredere udbud, også tilbehør, 

værktøj og reservedele. Det 

praktiske udstillingsarbejde er 

outsourcet til messe- og kommunikationsfirmaet 

Exponator 

fra Herning. Aftalen omfatter 

også E 12 om tre år. Entreprenørmessen 

har under betegnelsen 

E og årstallet en snart 

25-årig tradition. Typisk har 

messen været holdt hvert tredje 

år. To gange, sidst i 2003, 

var messen også en grøn udstilling 

under navnet EGA, Entreprenør 

& Grønne Anlæg. 

Det grønne er ikke med denne 

gang. Det kan ses på Have & 

Landskab senere i 2009. 

rencer. Natur & Menneske er 

placeret på Skovskolen, Skov 

& Landskabs afdeling i Nødebo. 

Centrets støttegruppe 

omfatter bl.a. Leo Bjørnskov, 

tidligere departementchef i 

Miljøministeriet, Jan Eriksen, 

direktør i Friluftsrådet, Agnete 

Thomsen, vicedirektør i 

Skov- og Naturstyrelsen, Kirsten 

Jensen, borgmester i Hillerød 

Kommune og Michael 

Brockenhuus-Schack, viceformand 

i Dansk Landbrug. 


Peter Nielsen (i midten) og Jakob Kristensen (til højre) nyder en vaffelis foran det nyåbnede elefanthus i 

Københavns Zoo. Skælskør Anlægsgartnere A/S har stået for jord- og plantearbejdet. Foto: Steven Achiam. 

Peter Nielsen takker - næsten - af i Skælskør 

Skælskør Anlægsgartnere 

A/S, der nu er landets største 

private anlægsgartvirksomhed, 

har fuldført sit generationsskifte. 

Peter Nielsen, 61 år, 

solgte for fire år siden 40% af 

aktierne til de fire medarbejdere 

Jakob Kristensen, Kurt 

Alexandersen, Morten Rosenkilde 

og Kim Andersen. Nu har 

de overtaget alle aktier. 

Peter Nielsen overtog Skælskør 

Planteskole fra sin far i 

1974 og udviklede anlægsgartnerdelen 

der siden blev selvstændig. 

Nu er han ansat i sit 

gamle firma, foreløbig året ud. 

„Det har altid skræmt mig fra 

vid og sans at jeg kunne komme 

for sent i gang med et generationsskifte. 

Gamle mænd 

kan ødelægge meget når tingene 

begynder at sande til,“ 

62 

siger Peter Nielsen til Børsen. 

„Jeg kunne godt have solgt 

det hele til andre investorer i 

ét hug. Det havde selvfølgelig 

været nemmere. Men jeg ville 

gerne lave et glidende generationsskifte 

fordi jeg har set 

identiteten forsvinde når store 

selskaber køber op.“ 

Virksomheden har kunder 

på hele Sjælland, mange i København. 

I højsæsonen er man 

oppe på omkring 300 medarbejdere. 

I 2007 var omsætningen 

221 mio. kr. Længerevarende 

kontrakter på drift og 

vedligehold omfatter cirka 

40% af omsætningen. 

Virksomheden har lokale afdelinger 

i Ølstykke og Kalundborg. 

Ølstykke-afdelingen, der 

nu næsten har 100 medarbejdere, 

var baseret på opkøbet 

Anmeldt for at misbruge navn og logo 

Når man ikke er medlem i en 

forening, kan kan man ikke reklamere 

med at man er det og 

bruge foreningens logo. Derfor 

har Danske Anlægsgartnere 

politianmeldt firmaet Den 

Friske Anlægsgartner i Bagsværd 

for at overtræde markedsføringsloven. 

Stephan Falsner, direktør for 

Danske Anlægsgartnere, oplyser 

at firmaet på sin hjemmeside 

angiver sig som medlem af 

Danske Anlægsgartnere og 

bruger foreningens logo. 

„Virksomheden er ikke - og 

har ikke været - medlem af 

foreningen. Endvidere bringer 

han forsætligt potentielle kunder 

i den vildfarelse at han er 

omfattet af et ankenævn og 

garantifond,“ siger Falsner. 

Danske Anlægsgartnere har 

tidligere haft de samme problemer 

med andre firmaer, og 

nu skal der ifølge Falsner statueres 

et eksempel for at afskrække 

andre fra at gøre det 

af den velkendte anlægsgartnervirksomhed 

K. Fl. Jakobsen 

A/S. Her blev Jakob Kristensen 

chef - og det er nu ham der er 

blevet administrerende direktør 

for hele virksomheden. 

„Vi vil gerne åbne flere afdelinger 

og udvikle os geografisk 

vestpå. På længere sigt er 

vores vision nemlig at løse opgaver 

for landsdækkende kunder,“ 

siger Jakob Kristensen. 

Som led i denne vækst har 

virksomheden 1. juli åbnet en 

ny afdeling i Odense med foreløbig 

14 ansatte. Afdelingsleder 

er Gunni Nielsen der 

kommer fra en stilling hos 

INFRA service Odense. sh 

KILDER 

Rasmussen, Knud Teddy (2008): 

Vækstklar efter glidende generationskifte. 

Børsen 17.6.08. 

Et beskyttet logo - 

her Danske 

Anlægsgartneres. 

samme. Politianmeldelsen indebærer 

at man kan straffes 

med bøde for at overtræde 

markedsføringsloven. 

„Vi vil også indbringe sagen 

for forbrugerombudsmanden 

der kan give firmaet påbud på 

grund af vildledende markedsføring. 

Desuden overvejer vi et 

civilretligt søgsmål fordi firmaet 

har stjålet logoet som er beskyttet,“ 

oplyser Falsner. 

En maskine ud af 

tre er til udlejning 

At entreprenører lejer maskiner 

frem for at købe dem selv 

vinder mere og mere indpas. 

Ifølge Licitationen (26.6.08) er 

nu nok en tredjedel af entreprenørmaskinerne 

købt til udlejning. 

Det tal vil stige hvis det 

går i Danmark som i Sverige 

hvor cirka 50% af entreprenørmaskinmarkedet 

er udlejningsgrej 

og i England og Tyskland 

hvor det er omkring 80%. De 

største danske udlejere er det 

finskejede Ramirent A/S, det 

franskejede Loxam, det svenskejede 

Cramo A/S samt VMC 

Pitzner A/S og Nordjysk lift A/S. 

De sidder på omkring 35% af 

udlejningsmarkedet som totalt 

set vurderes til 4-5 mia. kr. Resten 

fordeles på 395 mindre og 

små udlejningsvirksomheder. 

DaFo-foreningen 

skifter sekretær 

DaFo-foreningens sekretær 

Thomas Skovgaard Lund er 

skiftet til en stilling som rådgivningsleder 

i Gartnerirådgivningen. 

Bestyrelsen har valgt 

Marianne Jepsen som ny sekretær 

for foreningen. Bestyrelsen 

har samtidig uddelegeret ansvaret 

så Erik Lund-Andersen 

har ansvar for plantesundhed 

og opformering, Kim Nielsen 

har ansvar for markedsføring, 

mens Søren Nygaard Jensen 

tager sig af nordisk samarbejde, 

budget, information og 

dialog med medlemsdialog. 

Erik Bergstrøm 

død, 95 år 

En af Danske Anlægsgartneres 

gamle medlemmer, Erik Bergstrøm, 

døde den 28. april, 95 år 

gammel. Han var uddannet 

anlægsgartner, men startede 

senere plantehandelen ‘Plantekassen’ 

i Gentofte der i dag 

ligger på Jægersborg Allé og 

drives af sønnen Steen. Erik 

Bergstrøm var også aktiv i 

plantehandlernes forening. 

Han bevarede dog samtidig 

kontakten med anlægsgartnerne. 

Plantekassen var medlem 

af Danske Anlægsgartnere 

- dengang Landsforeningen 

Danske Anlægsgartnermestre - 

til 2002, og Erik Bergstrøm selv 

var med sit sociale og festlige 

gemyt også personligt aktiv i 

foreningen til langt op i årene. 


Ny struktur hos 

planteskolerne 

Dansk Planteskoleejerforening 

har fået en ny struktur. De 

gamle klubber baseret på 

dyrkningskulturer er erstattet 

af to sektioner, en for dem der 

mest producerer til havecentre 

og en for dem der mest producerer 

til det øvrige engros-marked. 

Det blev vedtaget på foreningens 

generalforsamling 

den 13. juni i Roskilde. 

Baggrunden for ændringen 

er især den strukturtilpasning 

som har reduceret medlemstallet 

til nu kun 73. Klubberne er 

blevet for små. Ifølge formanden 

Peter Schjøtt håber man 

bl.a. at kunne styrke afsætningen 

når markedsføringsmidlerne 

(GAU-midlerne) flyttes over 

i de nye sektioner og dermed i 

større portioner end når de 

skulle fordeles til ni klubber. 

En af årets erhvervspolitiske 

sejre var at planteskoleerhvervet 

er kommet med i EU-landbrugsstøttensenkeltbetalingsordning 

der udløser omkring 

2300 kr. pr. ha om året. Blandt 

årets landvindinger fremhævede 

Schjøtt også en ny vejled- 

Jens (th) og Jørgen Juul med ambolt og diplom foran virksomheden. 

Gylden ambolt til smedefirmaet aøs 

Smedevirksomheden aøs A/S i 

Agersted fik den 21. juni prisen 

Den Gyldne Ambolt af DS 

Håndværk & Industri - hvis 

2400 medlemsvirksomheder 

vinderen vælges blandt. Firmaet, 

der udstillede på Have & 

landslab 07, fremstiller bl.a. 

skure, multibaner, hegn, borde, 

bænke og dæksler til udemiljøet. 

„Vi vurderer aøs som 

en meget driftig virksomhed 

der får flere og flere folk an- 

Peter Schjøtt: Håber at de nye 

sektioner styrker afsætningen. 

ning om entreprisemodellen i 

gartnerier og planteskoler. 

Han beklagede derimod de 

uberegnelige og besværlige 

tilskudsordninger til skovrejsning 

og læplantning som rammer 

planteskolernes planlægning 

og afsætning. 

Og så blev Ankenævnet for 

Planteleverancer også endelig 

vedtaget. Peter Schjøtt blev 

desuden genvalgt som formand. 

I bestyrelsen sidder også 

Torben Leisgård, Søren Nygaard 

Jensen, Erik Lund Andersen 

og Kim Nielsen. 

sat. Desuden bliver virksomheden 

ledet af nogle meget ordholdende 

og kvalitetsbevidste 

mennesker. aøs er bestemt et 

forbillede for andre,“ siger 

Mogens Poulsen, lokalformand 

for DS Håndværk & Industris 

Vendsysselafdeling. Firmaet 

blev oprettet for 30 år siden af 

Jørgen Juul der stadig driver 

firmaet sammen med sin søn 

Jens Juul. Der er cirka 60 medarbejdere. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

AMU kurser efterår 2008 

Kursustitel og (antal dage) 

Anlæg i betonsten, lige linier (15) 

Starttidspunkter 

Teknik 1 10/11 

Anlæg i beton-, natursten og træ (15) 

Teknik 3 

Etablering af mindre anlæg 

01/12 

med fliser og planter (20) 01/09 06/10 03/11 

Planteliv, økologi og miljølære (15) 

Plantevækst og etablering 

01/12 

af grønne anlæg (15) 27/10 17/11 

Træer og buske om sommeren (15) 18/08 

Etablering og pleje 

af kirkegårdsanlæg (15) 

Betjening og vedligeh. 

29/09 

af mindre gartnermaskiner (10) 

Betjening og vedligeh. 

08/09 27/10 

af motorkædesave (5) 06/10 10/11 

Formands- og sjakbajskursus (5) 

Plantebeskyttelse 

24-25/11+08-10/12 

(sprøjtecertifikat - anlæg) (10) 

Projektering og havetegning, 

03/11 

modul 1 (5) 11/11+18/11+ 25/11+02/12+ 09/12 

Anvendelse af stauder 

i grønne anlæg (5) 15/09 

Yderligere information og tilmelding 

8747 5700 eller se mere på 

www.dcj.dk 

LIPCO 

LIPCO 

RO ROTERENDE RO TERENDE UKRUD UKRUDTSJERN 

UKRUD SJERN 

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt 

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig 

af mængde rives det sammen eller efterlades 

oven på arealet hvor det visner og dør. 

JORD/PARK/SNEMASKINER 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj 

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk 


Den oprindeligt anlægsgartneruddannede Pernille Frederiksen bruger i dag sin computer mere end sin hakke. 

Grønne fingre på tastaturet 

Jordbrugsteknologernes faglige baggrund er en fordel på kontoret 

Af Bernt Hertz Gothen, 

Hos OK Grøn anlæg er jordbrugsteknologer 

et hit. 

Virksomheden har ti ansatte 

med den korte videregående 

uddannelse. De står blandt andet 

for projektledelse og kalkulation. 

Og fordi de har en 

faglig baggrund som f.eks. anlægsgartnere, 

så giver det en 

mere jordnær omgang med 

folkene ude på opgaverne. 

Slotshaven ved Rosenborg, 

Nørrebroparken og Banegårdspladsen 

i Næstved er bare 

et par af de steder hvor OK 

Grøn Anlæg har sat sine aftryk. 

Det Borup-baserede firma er et 

64 

af Danmarks største anlægsgartnerfirmaer, 

og direktøren - 

Ole Kjærgaard - er tillige formand 

for brancheforeningen 

Danske Anlægsgartnere. Med 

andre ord er Ole Kjærgaard 

manden at spørge hvis man vil 

vide noget om hvorvidt man 

kan bruge jordbrugsteknologuddannelsen 

til noget. 

Jordbrugsteknologuddannelsen 

er en videreudvikling af 

den uddannelse til anlægsgartneritekniker 

som den daværende 

Slagelse Tekniske 

Skole (nu Selandia CEU) tilbød 

første gang i 1992. Et par år se- 

Ole Kjærgaard er direktør for OK Grøn Anlæg. Han vil helst have 

ansatte med en faglig baggrund - også på kontorerne. 

nere kom uddannelsen til at 

hedde jordbrugstekniker, 

mens det nuværende navn 

kom til med reformen i 2000. 

Ved samme lejlighed blev der 

lavet forskellige linjer for uddannelsen, 

og en af dem er linjen 

‘Landskab og Anlæg’. 

„Til at starte med var jeg noget 

forbeholden ved teknikeruddannelsen. 

Det fjernede fo- 

kus fra det nære faglige. Det 

var nærmest helt uhørt at få 

studenter uden faglig baggrund 

ud,“ fortæller Ole Kjærgaard. 

Man kunne nemlig blive 

tekniker uden at være anlægsgartner 

først. I dag har 

han dog sænket paraderne og 

har en halv snes teknikere og 

teknologer i staben. De beskæftiger 

sig primært med tilbudsberegning, 

kalkulationer 

og projektledelse. 

Én af dem er Pernille Frederiksen. 

I 1999 blev hun færdig 

som jordbrugstekniker efter 

først at have taget en faglig 

uddannelse til anlægsgartner. 

Og der er forskel på en arbejdsdag 

som anlægsgartner 

og som eknolog, siger hun: 

„I dag sidder jeg og kigger 

mails igennem og tager mig af 

noget fakturering. I morgen 

har vi så en begravelse inde på 

Frederiksberg (OK Grøn Anlæg 

har også entreprisen på Frederiksberg 

Kirkegård, red.). Det 

er helt nyt for os at vi har syvotte 

gartnere gående derinde. 

Så det er noget med at tænke 

igennem: Hvordan gør man 

lige det? Og så er det altså 

godt at man selv har prøvet at 

hakke, for man skal jo gerne 

kunne rådgive folkene derude,“ 

fortæller Pernille Frederiksen 

der i dag er afdelingsleder 

for pleje og vedligehold i 

OK Grøn Anlæg. 

Jordbrugsteknologuddannelsen 

er en kort videregående 

uddannelse (KVU). Det vil sige 

at man skal have gennemført 

en ungdomsuddannelse for at 

blive optaget på den to-årige 

JORDBRUGSTEKNOLOG 

■ Uddannelsen varer to år (120 ECTS point) og er opdelt i fire 

semestre. Undervejs er der fem større eksamener hvor den sidste 

er et afslutningsprojekt inden for det valgte speciale. 

■ Ud over eksamensprojekterne indeholder uddannelsen en række 

opgaver og rapporter som udarbejdes i forbindelse med gennemførelsen 

af de forskellige fagområder. 

■ Man kan vælge mellem de tre linjer Landskab & Anlæg, Miljø & 

Natur samt Landbrug. Inden for hver af linjerne specialiserer man 

sig yderligere i uddannelsens sidste semester. 

■ Studiet er sammensat af et forløb bestående af fællesfag for alle 

på uddannelsen, linjefag for hver linje samt specialeforløb, hvor 

man specialiserer dig inden for linjen. 

■ Ligesom i erhvervslivet spiller samarbejde en stor rolle. Projektsamarbejdsformen 

er derfor en af grundstenene i studieforløbet. 

■ Adgangskrav: 

Erhvervsuddannelse som dyrepasser, anlægsgartner, produktionsgartner, 

væksthusgartner, skovog landskabstekniker, 

landbrugsuddannelse eller som faglært landmand. 

Anden relevant erhvervsuddannelse med matematik C samt 

naturfag C eller kemi C. 

Gymnasial uddannelse med matematik C samt naturfag C 

eller kemi C. 

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. 


uddannelse. Men i modsætning 

til eksempelvis en arkitekt- 

eller ingeniøruddannelse, 

er en relevant faglig uddannelse 

- som f.eks. gartner eller 

anlægsgartner - også adgangsgivende. 

Og det gør at man 

lige pludselig får nogle udviklingsmuligheder 

- også hvis 

man ikke har gået i gymnasiet. 

Det er Søren Lykkegaard et 

levende eksempel på. Han er 

faglært anlægsgartner fra det 

nuværende Selandia CEU i Slagelse 

og var i 1992 med på det 

første hold der blev færdig 

som jordbrugstekniker. I dag 

er han medejer af OK Grøn 

Anlæg, men det var ikke lige 

det der lå i kortene: 

„Min far var anlægsgartner, 

og jeg ville egentlig gerne 

være landskabsarkitekt, men 

så blev jeg skoletræt. Jeg blev 

anlægsgartner fra Jernbjerggård 

(Landbrugs- og Gartnerskolen 

under Selandia i Slagelse, 

red.), og de pressede også 

på for at få mig videre på 

teknikeruddannelsen. Først var 

jeg forbeholden over for om 

jeg kunne holde til det i længden, 

og i løbet af det sidste 

halve år af uddannelsen tænk- 

te jeg også ‘hvad skal jeg med 

det?’ om alt skrivebordsarbejdet. 

Men det viste sig jo at være 

rigtig godt, og i 2003 blev 

jeg medejer her, og ellers var 

jeg startet for mig selv,“ fortæller 

Søren Lykkegaard. 

Søren Lykkegaard leder i 

dag en af OK Grøn Anlægs to 

produktionsafdelinger. Han 

har 60-70 mand under sig og 

bruger det meste af sin arbejdstid 

på salg, ledelse og 

rådgivning. Og selv om han i 

princippet kunne have varetaget 

de samme funktioner med 

en handelsuddannelse, så er 

han ikke i tvivl om at hans 

baggrund er den helt rigtige: 

„Jeg er meget faglig i kraft 

af min uddannelse. Det gør, at 

jeg kan give langt bedre rådgivning. 

Ole (direktør Ole 

Kjærgaard, red.) er den eneste 

her der ikke behøver at være 

faglig,“ siger Søren Lykkegaard. 

Til gengæld kan Ole 

Kjærgaard ikke lade være med 

at have fokus på fagligheden i 

forhold til sine medarbejdere. 

Og derfor er han glad for jordbrugsteknologuddannelsen: 

„Jeg kunne måske godt have 

skovog landskabsingeniø- 

FÅ DIG EN NY LAST... 

L200 CLUB CAB 2.5 DI-D INVITE 

FRA KR. 175.992 EKSKL. MOMS 

Mitsubishi L200 2,5 DI-D Club Cab 

Fra kr. 175.992 ekskl. moms 

Et enkelt blik på L200 og du ved, at der er tale 

om en Pick-up af en helt ny klasse. Det dynamiske 

design er fulgt til dørs af ægte off-road 

egenskaber. 

Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. og metallak 

rer i stedet. Men der er en kulturforskel. 

De taler på en anden 

måde. Her har vi en mere 

jordnær kultur. Det gør en forskel 

at en fyr har været fire år 

undervejs som anlægsgartner 

og måske endda som formand 

derude. Studenterne kan ikke 

sådan uden videre komme ud 

og lede et projekt,“ siger han. 

Ole Kjærgaard er både som 

direktør og som brancheforeningsformand 

med i den løbende 

udvikling af uddannelserne 

- også jordbrugsteknolog: 

„Vi mødes med Thorleif 

(Thorleif E. Madsen, studieleder 

for jordbrugsteknologuddannelsen 

på Selandias erhvervsakademi, 

red.) om hvad 

vi kunne forbedre. Og senest 

har vi fundet frem til at gøre 

noget mere ud af kommunikation, 

strategi og ledelse. Men 

vi skal altid huske at vi ikke laver 

merværdi her på kontoret. 

Den skabes derude,“ fortæller 

direktøren. ❏ 

FORFATTER 

Bernt Hertz Gothen er kommunikationschef 

på Selandia, Center for Erhvervsrettet 

uddannelse i Slagelse. 

Hvem sidder der bag skærmen? Søren Lykkegaard har drevet sin faglige 

uddannelse vidt. I 2003 blev han medejer af OK Grøn Anlæg. 

Mitsubishi L200 2,5 DI-D Double Cab 

Fra kr. 217.241 ekskl. moms 

Motoren yder hele 136 hk, arbejdsevnen er i 

top med en trækkraft på 2,7 ton og god plads 

til en Europapalle. Trækker det? 

Så kom ind og prøv eller se www.L200.dk 

Alle har brug for lidt ekstra 


Lektor Henrik Harders forskning skal medvirke til at skabe de bedste 

byrum i Verden. (Foto: Jørgen True) 

Anlægsgartnere vil bruge mindre benzin 

De stigende oliepriser har ramt 

anlægsgartnerne samtidig 

med at kunderne stiller stigende 

krav til om arbejdet udføres 

miljømæssigt forsvarligt. Det 

kan både medføre ændringer i 

anlægsgartnervirksomhedernes 

struktur og bilpark, specielt 

i de virksomheder der arbejder 

i et stort opland. 

„Energipriserne betyder 

utroligt meget for os, og det 

gør ondt allerede i dag,“ siger 

administrende direktør Jakob 

Christensen, Skælskør Anlægsgartnere 

til Børsen (17.6.08). 

Problemet er ikke så meget 

brændstoffet til maskinerne, 

men transporten af folk og 

grej til de mange og skiftende 

arbejdspladser rundt på Sjælland 

og øerne, oplyser han. 

Meget klares ved omhyggelig 

planlægning, så man f.eks. 

er helt sikker på at en bil har 

alt med før den skal ud på en 

lang tur fra f.eks. Skælskør til 

66 

København. Men der er også 

andre metoder. „Til foråret 

flytter vi til Sorø og det vil 

hjælpe noget. Vi søger også 

mere energibesparende biler. 

Og jeg kan godt forestille mig 

at vi fremover vil ansætte flere 

medarbejdere i lokalområderne. 

Ligesom vi i dag har det i 

vores afdelinger i Ølstykke og 

Kalundborg for at være tættere 

på kunderne,“ siger han. 

Biler der bruger mindre 

brændstof er bestemt en mulighed 

- og bilerne kan også tit 

være mindre end dem der tit 

bruges, understreger Henrik 

Ward Poulsen der er fagkonsulent 

i brancheorganisationen 

Danske Anlægsgartnere. „Tit 

kører man rundt i ladvogne 

der er alt for store i forhold til 

behovet. Måske fordi det giver 

status. Man bør overveje hvornår 

en mindre bil med et lille 

lad eller en trækkrog kan klare 

opgaven,“ siger han. 

Mere aktive byggeforskere 

Build.aau er et nyt ‘center 

uden mure’ som er dannet på 

Aalborg Universitet - som efter 

universitetsreformen også omfatter 

Statens Byggeforskningsinstitut 

i Hørsholm. Enheden 

omfatter 300 forskere inden 

for byggeri og fysisk planlægning 

og er dermed den 

største herhjemme på sit felt. 

Både politikere og erhvervsliv 

har store forventninger til 

det nye forskningscenter, 

fremgik det af åbningskonferencen 

den 18. juni på universitetets 

afdeling i København. 

„Jeg har store forventninger 

til at I vil markere jer både nationalt 

og på den internationale 

scene. Det er jer der skal 

støbe kuglerne til et både billigere 

og bedre byggeri,“ sagde 

økonomi- og erhvervsminister 

Bendt Bendtsen, ikke mindst 

fordi byggeerhvervet mest består 

af mindre firmaer uden 

egen forskning. 

Formand for Bygherreforeningen, 

Lars Ole Hansen, kritiserede 

byggeforskerne for at 

være for passive i den offentlige 

debat og for at udøve 

selvcensur: „Vi forventer faktisk 

at I siger noget. Også når 

det ikke passer organisationerne 

og fondene,“ sagde han. 

Han mente at byggeforskerne 

selv bør tage mere initiativ for 

at få gang i ambitiøs forskning 

i stedet for at vente på at diverse 

udvalg og organer spiller 

ud efter laveste fællesnævner. 

Prorektor Hanne Kathrine 

Krogstrup fra Aalborg Universitet 

bemærkede at perspektivet 

i fusionen i høj grad har 

været at styrke den anvendelsesorienterede 

forskning. „Vi 

føler os forpligtede over for erhvervet 

og over for det omgivende 

samfund,“ sagde hun. 

Blandt fagindlæggene var 

Henrik Harder fra Institut for 

Arkitektur og Design. Han formulerede 

en ambition om at 

forskningen skal medvirke til 

at skabe verdens bedste byrum, 

og viste hvordan man 

med GPS-teknologi kan udforske 

brugeradfærd i de grønne 

områder. Og det kan faktisk 

udnyttes i praksis, bekræftede 

stadsgartner Kirsten Lund Andersen, 

Aalborg Kommune. 

Byggeforskningsinstituttets 

konstituerede direktør og daglig 

leder af Build.aau, Thorkild 

Ærø: „Vi vil gerne fortsætte 

dialogen i den kommende tid, 

så vi har de bedst mulige chancer 

for at ramme plet i forhold 

til samfundets behov for ny, 

forskningsbaseret viden om 

det byggede miljø.“ 

Aktiviteten falder fra rekordniveau 

Bygge- og anlægsaktiviteten 

falder, men fra det højeste niveau 

nogensinde, viser tidens 

konjunkturanalyser. Det gælder 

også den seneste fra Dansk 

Byggeri (25.6.08). Ifølge den vil 

produktionsværdien falde med 

cirka 5% både i 2008 og i 2009 

når man måler i forhold til 

2007 der var det femte rekordår 

i træk. Der er især tilbagegang 

i nybyggeriet af boliger, 

udtaler specialkonsulent Finn 

28 år som FAKK-formand 

28 år som formand klarer de færreste. Men 

det har Niels Bach Nielsen gjort som formand 

for Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte 

(FAKK) hvor landsbygraverne 

er organiseret. Han gik af på foreningens 

delegeretmøde 10.-11. juni i Nyborg. Først 

var han formand på halv tid ved siden af 

graverjobbet ved Sdr. Omme Kirke, senere 

på fuld tid. Foreningens sekretariat ligger 

fortsat i Sdr. Omme på Solbakken 30. Ny 

formand er Jørgen Højbjerg Andersen. 

Bo Frandsen. I år vil beskæftigelsen 

være som i 2006, men 

den falder i 2008 og 2009. 

Analysen støttes af Danmarks 

Statistiks konjunkturbarometer 

(30.6.08). Ifølge den forventer 

bygge- og anlægsvirksomhederne 

fald i omsætning og beskæftigelse. 

Danmarks Statistik 

har i august også fastslået at 

der var 7400 færre i arbejde 

ved byggeri og anlæg i andet 

kvartal i 2008 end året før. 


Honda – jordens bedste maskiner... 

Honda har altid været kendt for sine velfungerende kvalitetsprodukter, 

for sit fokus på miljøet og ikke mindst for 

den fantastiske motorteknologi. Hondas maskiner er bare 

utroligt driftsikre og starter altid. 

Kvaliteter du også oplever med Hondas brede vifte af 

plæneklippere og -traktorer, buskryddere, havefræsere, 

generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og meget 

mere. Lækre materialer, høj fi nish og naturligvis den 

eftertragtede motorgang fra Hondas anerkendte 4-takt 

motorer. 

VÆLG EN ORIGINAL HONDA - 

KVALITET DER ER VÆRD AT GÅ EFTER! 

Gå ind på www.hondapower.dk og få meget mere at vide 

om Hondas mange kvalitetsprodukter, som gør arbejdet til 

en ren fornøjelse. 

Kontakt os for nærmere oplysninger om produkter og 

forhandlere. 

TIMA PRODUCTS A/S 

Tel. 36 34 25 50 

www.tima.dk 


importør: 

13336 · www.bureaulist.dk 

13391 · bureauLIST.dk

Den lavpraktiske idealist 

Jan Gehl er internationalt anerkendt for sit arbejde for livet mellem husene. Men han 

er ikke kunstnerisk orienteret. Og så hører man ikke hjemme på arkitektskolen. 

Af Pernille Stensgaard 

Arkitekten Jan Gehl har lige 

fået San Francisco. Han 

har allerede London og New 

York og er ved at arbejde sig 

rundt om Australien langs kysten 

- Perth, Adelaide, Melbourne, 

Sydney. Manden er 71 

og på konstant overarbejde i 

de af verdens storbyer der 

pludselig vil være menneskelige. 

Hans nødhjælpskontor for 

beskidte, trafikerede og splittede 

metropoler, Gehl Architects 

- Urban Quality Consultants 

- er vokset fra to til 40 

ansatte på fem år. Siden han 

holdt med at kritisere modernismens 

fadæser verden over 

og tilbød at løse byernes problemer 

i stedet, har telefonen 

kimet hos ham og partneren 

Helle Søholt. Han er i stand til 

at forklare borgmestre fra Japan 

til Norge hvad der skal til 

for at gøre deres byer levende, 

sunde, attraktive og bæredygtige. 

Så ringer den næste, og 

Gehl pakker kufferten. 

Ifølge en yngre dansk arkitekt, 

der var til stede under et 

Gehl-show i Sydney for kort tid 

siden, blev han hyldet med 

klapsalver og piften. Folk gik 

rundt med deres blå adgangsarmbånd 

presenting Jan Gehl, 

og det alt sammen i mærkbar 

kontrast til den dag i begyndelsen 

af 1990’erne hvor den 

unge arkitekt kom lidt for sent 

til en Jan Gehl-forelæsning på 

arkitektskolen i Århus, trådte 

ind ad døren til det store auditorium 

og opdagede at kun 

fem studerende udgjorde publikum. 

Så lidt hot var Gehl der 

ikke lod sig gå på af det, men 

gav en blændende forelæsning 

i et enkelt forståeligt 

sprog om sit livs emne: hvad 

der konkret skal til for at mennesker 

trives i byer. 

På det tidspunkt forgudede 

unge radikale arkitekter Daniel 

Libeskind og hans sindsygt 

komplicerede tekster. Jo mere 

komplicerede desto bedre. Jan 

Gehl kom anstigende med 

praktisk fornuft. Meget usexet. 

68 

Gehl har aldrig været populær 

blandt arkitekter i sit eget 

hjemland. Hans arbejde bliver i 

nogle fagkredse ret konsekvent 

nedskrevet til bare at 

handle om at man skal huske 

at stille bænken i solen. At det 

ikke er så nemt endda, illustreres 

pædagogisk i Ørestad som 

ifølge Gehl er et katalog over 

alt det man ikke skal gøre. 

Faglig landflygtighed 

I 1970’erne var han i faglig 

landflygtighed, der var ikke 

nok at lave for ham på det ekstremt 

marxistiske institut for 

byplanlægning i København. 

Tiden krævede fagkritisk forskning, 

men hans var empirisk, 

baseret på observationer og 

helt, helt forkert. Så han rejste 

rundt som gæsteprofessor til 

en række (tyve!) udenlandske 

universiteter i byer der i dag 

benytter ham som forvandlingsmester 

fordi de er blevet 

trætte af sig selv. 

Med sig har han den seneste 

udgave af sin bog Livet mellem 

husene (1971) som er det fundament 

hans karriere hviler 

på. Den er med alle vegne og 

er med tiden oversat til 17 

sprog. Fast pensum på adskilli- 

ge arkitektskoler hvilket betyder 

at koryfæer som Richard 

rogers og Daniel Libeskind også 

har læst Gehl som små. I Kina 

er de i gang med 5. oplag. 

Men noget af den gamle indenlandske 

kritik hænger ved. 

Den mand der i maj blev udnævnt 

til æresmedlem af det 

amerikanske arkitektforbund, 

hvor han er i selskab med 

blandt andre Jørn Utzon og 

Henning Larsen, er i fagbladet 

Arkitekten kaldt en miskendt 

proget i sin egen hjemby. 

„Der har hele vejen igennem 

været en skepsis blandt arkitekterne 

over for Jan Gehls 

‘miljøsnedkeri’ som det hånligt 

er blevet kaldt. Måske har 

standen anset det for en 

kunstnerisk begrænsning at 

nybyggeri tager hensyn til 

udelivet,“ skrev redaktør Kim 

Dirckinck-Holmfeld på lederplads 

for to år siden, da Jan 

Gehl havde fået en slags oprejsning. 

Som 67-årig blev han 

i 2003 professor fordi Realdania 

lagde kassen (14 millioner) 

på arkitektskolen i København 

og bad rektor sætte ham til at 

lede det ny Center for Byforskning. 

Så længe det varede. 

Da Jan Gehl blev 70 og gik 

Fra den nye Ørestad som ifølge Gehl er et katalog over alt det man ikke skal gøre. 

af i 2006, faldt centret fra hinanden 

med et brag. Realdania 

trak sit tilsagn om 12,5 millioner 

kroner for den næste periode 

tilbage, og der blev helt 

stille om centret. Men den 

ubehagelige historie har ingen 

af de involverede lyst til at 

grave op igen. Den vender vi 

tilbage til. 

Småborgerligt lapperi 

Historien begynder med en 

ung arkitekt der går ud fra 

Kunstakademiets Arkitektskole 

i 1960 som modernist. Hvad ellers? 

Han var parat til at bygge 

fritstående højhuse på store 

grønne plæner som alle de andre. 

Så blev han gift med en 

psykolog der undrede sig og 

spurgte: „Hvorfor er I arkitekter 

ikke interesserede i mennesker?“ 

Kort efter rejste de sammen 

til Italien i et halvt år og studerede 

pladser og torve. De så 

hvordan folk samledes og talte 

sammen bestemte steder og 

skrev om det i Arkitekten da 

de kom hjem. Den store professor 

i have- og landskabskunst 

Sven-Ingvar Andersson 

læste det og bad i 1966 Jan 

Gehl komme ind på arkitekt- 


Byrummet byder på både sol og læ. Det trækker folk til, også selv om det kun er den 25. marts. Fra Højbro Plads, København. 

skolen og forske i mennesker i 

byer. I 1971 udkom Livet mellem 

husene, og Ingrid Gehl 

skrev Bo-miljø for Statens Byggeforskningsinstitut. 

Hans 

solgte 10.000 med det samme, 

hendes 20.000. De ramte lige 

ned i et oprør mod modernismen 

- forstået som bilernes totale 

dominans og den særlige 

planlægning der elsker regelrette 

giga-bebyggelser med 

boliger for sig, trafik for sig og 

arbejdspladser for sig. En dødssejler 

hvis man vil have liv mellem 

husene, og det vil alle nu 

fyrre år senere - politikere, 

planlæggere, arkitekter. 

„Bogen blev smukt modtaget 

i samfundet, men ikke på 

arkitektskolen hvor marxisterne 

ikke syntes om den slags 

småborgerlige lappeløsninger. 

Den sublime tankegang var at 

når man gør tilværelsen lidt 

bedre for folk, kommer der jo 

ingen revolution,“ siger Jan 

Gehl der betegner sin gang på 

skolen især i 1970’erne som 

‘relativt hård’. Skolen blev 

dengang et sted hvor man 

nærmest studerede politisk 

økonomi, og der stod han med 

sin forskning i sanser og leg, 

sol og skygge og menneskelige 

værdier. Betydningen af noget 

så banelt som læ. Mens de 

myrdede hinanden i forskellige 

stammekrige på skolen, opdagede 

han at andre landes arkitektskoler 

var ellevilde med de 

danske humanistiske tanker og 

afslappede, gående og cyklende 

storbyer. Det er de stadig. 

„Folk er optaget af at vi er 

danske og kommer fra København 

som har et tårnhøjt ry for 

mindre biltrafik end nogen anden 

by i den vestlige verden. 

Nogle tror jeg har været meget 

aktiv i København, det har 

jeg ikke, men politikerne har 

har brugt vores data om byliv 

samlet sammen over 40 år. De 

kunne påvise effekterne af deres 

egne beslutninger, og så 

fortsatte de i samme spor med 

færre biler, flere gågader, bilfrie 

torve og pladser og cykelstier. 

Universitetet samarbejdede 

med en by. Det kan jeg 

godt lide.“ 

Langt væk fra kunsten 

I nogle danske arkitekters øjne 

er Jan Gehls lavpraktiske forsøg 

på at finde ud af hvordan 

tingene fungerer ikke velset 

fordi han befinder sig for langt 

væk fra kunsten. Landets to 

arkitektskoler er kunstskoler 

hvor man betragter de studerende 

som kommende kunstnere. 

Jan Gehl beskæftiger sig 

ikke med lækre rum og smukke 

bygninger, men med livet 

mellem husene. Den er svær at 

sluge for en designprofession 

der dybest set lever af at sælge 

håndfaste produkter. Da han 

bleb professor fik mange af de 

kunst- og designorienterede 

arkitekter ondt, for det var for 

let at tage til Barcelona og 

tage nogle flotte billeder af 

pladser i solskin som de mumlede 

til hinanden. 

„Hans verden er lidt enkel. 

Han har ikke et kunstnerisk 

sind, og nogle af hans pointer 

er så banele at man dårligt kan 

kalde det viden. Derfor har 

skolerne ikke været begejstrede 

for ham,“ siger en arkitekt i 

spidsen for en stor succesrig 

tegnestue. „På den anden side 

har ingen forstået en skid, 

uanset hvor enkelt budskabet 

er blevet forklaret i årevis. Det 

kan man se i Ørestad.“ 

Eller som arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld, 

redaktør for 

fagbladet Arkitekten fra 1983 

til 2007 formulerer det: „Moderne 

arkitektur er i sin glitrende 

perfektion ofte afstødende 

og uinviterende, der ofte 

med store blanke glasfacader 

efterlader sig områder 

hvor man føler sig overvåget. 

Hvordan det er lykkedes for arkitekterne 

at se stort på den 

nu gammelkendte viden er 

temmelig gådefuldt, ikke 

mindst fordi Jan Gehl for 

længst er blevet anerkendt 

verden over.“ 

Lader andre formgive 

Arkitekterne finder hans forskning 

i f.eks. flowet på Strøget 

statistisk og teknisk hvorfor 

det ikke hører hjemme på en 

arkitektskole. Gehl tæller og 

laver diagrammer, men han 

bevæger sig ikke op i næste 

lag - den kunstneriske syntese, 

løfter det ikke op og giver det 

ikke et udtryk. Det lader han 

andre om. 

Arkitekt og adjungeret professor 

Stig L. Andersson kan 

ikke se at det skulle være et 

problem: „Jan Gehls arbejde 

har jo ikke en form. Jeg synes i 

høj grad det hører hjemme på 

en arkitektskole fordi det er 

forudsætningen for form. Der 

skal være nogle der stiller 

spørgsmål og fortæller os hvad 

det er vi skal løse. Han taler ikke 

som en arkitekt når han taler 

om byrum, men om følelser 

og sanser. Hvor arkitekter 

kredser om proportioner, detaljer, 

facader og overgange, 

interesserer han sig for psykologi. 

Hvor står mennesker i 

byen? De står i solen! Konklusion: 

Der skal være lys! Han er 

idealist, og hans formål er at 

gøre det bedre. Han refererer 

ikke til andre værker, men undersøger 

stederne selv og har 

en enorm viden om hvad der 

skal til,“ siger Stig L. Andersson, 

manden bag en lang række 

prisbelønnede pladser, parker 

og mødesteder. 

„Gehl prøver ikke selv at være 

den der former selve byrummet, 

han lægger bare programmet. 

Som en af de første 

fokuserede han trods mod- 


stand på byrummet og lagde 

fundamentet for os andre. Der 

var slet ikke noget vokabularium, 

og det var op ad bakke i 

mange år.“ 

En del af kritikken mod Jan 

Gehl er indirekte fordi den hviler 

på hans elever. Den almindelige 

stemning på skolen var 

at niveauet var for lavt på hans 

afdeling for bybygning som 

han havde i 23 år. At eleverne 

sad og nørklede længe uden 

at komme særligt langt. At 

den udviklede sig til en hyggeog 

omsorgsafdeling for dem 

der ikke kunne klare mosten, 

og hvor der ikke blev stillet 

krav. Og Gehl giver kritikerne 

fuldkommen ret. 

„Vi havde ry for at vær en 

afdeling der ikke slagtede folk, 

og derfor kom der både elever 

og lærere som flygtninge fra 

alle mulige afdelinger. Sådan 

en gruppe er der altid på et 

universitet, og de holdt meget 

af at være hos os - sammen 

med gruppen af dygtige, engagerede 

studerende.“ 

Strid om fokus 

Efter 23 år på afdeling for bybygning 

blev Gehl professor 

ved Fonden Realdanias mellemkomst. 

„Det var eddermanme 

på tide,“ siger en byforsker 

og medlem af den faglige følgegruppe 

der blev tilknyttet 

det helt nye Center for Byrumsforskning. 

Den velhavende 

fond ønskede at styrke og 

fastholde den gehlske tradition 

for brugbar forskning og 

aktiv formidling, så den stod 

stærkt den dag tre år senere 

hvor han skulle gå af. 

I dagene omkring Gehls 70 

års fødselsdagsreception den 

17. september fremsatte ledelsen 

på skolen drastiske krav 

om ændringer. Striden gik på 

to ting: Hvad skulle centret lave 

efter Jan Gehl, og hvem 

skulle lede det? 

En enstemmig faglig følgegruppe 

havde ellers for længst 

peget på en ny leder og en 

række interessante nye opgaver. 

En evalueringsrapport 

havde tilmed i maj sagt god 

for centret og for planerne 

hvorefter Fonden Realdania 

lovede at give 12,5 millioner 

kroner til de næste tre år. Fonden 

ønskede at fastholde 

Gehls type forskning og hans 

humanistiske vinkel på byudvikling. 

„At det ikke kun hand- 

70 

‘Livet mellem husene’ er udgivet i 

fire udgaver siden 1971, først som 

en udpræget dabatbog, senere 

med flere forskningsresultater og 

anvisninger. Siden herover er fra 

1996-udgaven - om kanteffekter. 

ler om æstetik, men hvordan 

man lever og mødes i byen,“ 

siger direktør Hans Peter 

Svendler fra Realdania. „Behovet 

i hele verden går i den retning.“ 

Alligevel opstod striden da 

institutleder Peder Duelund 

Mortensen erklærede sig uenig 

i valget af den nye leder 

og i selve centrets indhold. 

Han ønskede en mere kunstne- 

risk og designorienteret retning. 

Med Jan Gehl ude af 

bygningen kunne slagsmålet 

om arven gå i gang. Det viste 

sig at konflikten og tonen var 

så hård, at alle fire centrale 

Realdania-finansierede medarbejdere 

sagde op i protest 

hvorefter Realdania trak sit tilsagn 

om 12,5 millioner tilbage. 

Tillidsmanden skrev i et brev 

til alle medarbejdere på skolen 

at det var ‘en rigtig skidt udgang’ 

som kun kunne finde 

sted hvis man har en ledelse 

der ikke kan finde ud af at løse 

konflikter eller ændre signaler. 

Han tog også stilling til de 

mange historier og rygter der 

gik om konflikten og slog fast 

at problemerne „ikke skyldes 

evalueringsrapporten, ikke 

forskningsopgavernes fokus 

og heller ikke selve arbejdsopgaven,“ 

men at skolens ledelse 

ønskede et andet fokus for 

forskningen. 

Alt var på plads til en fortsættelse 

der ikke kom. Man 

kan også sige at kunsten vandt 

over det folkelige. Eller som direktør 

Hans Peter Svendler fra 

Realdania beskriver centret 

som det er i dag med ny ledel- 

se og nye medarbejdere: “Det 

er blevet mere arkitektet.“ 

Mere kunstnerisk 

En kilde tæt på forløbet siger 

at Gehl dengang var chokeret, 

vred og skuffet over at det han 

havde bygget op gennem flere 

årtier, blev smidt ud i samme 

øjeblik han gik ud af døren. I 

dag har Gehl ikke lyst til at 

kommentere sagen på anden 

måde end at sige at et slags 

akademisk kup fandt sted. 

Heller ikke institutlederen 

Peder Duelund Mortensen vil 

ind i den polemik nu, men siger 

at „det her egentligt ikke 

har noget med Jan Gehl at gøre, 

men indirekte fordi han 

selvfølgelig havde nogle drømme 

om hvordan det skulle fortsætte.“ 

Duelund siger om forskellen 

på det gamle og nye 

center at det nuværende er 

mere teoretisk, akademisk og 

arkitektonisk orienteret: „Det 

her er en arkitektskole.“ 

Der er blevet meget stille om 

Center for Byrumsforskning 

som ikke længere optræder 

markant, hverken på skolen eller 

i omgivelserne. Den nye leder 

Jonna Majgaard Krarup 

dukker ikke op i en eneste artikel 

i databasen Infomedia i 

hendes periode. I Gehls tid 

2003-06 er der 50 hits. Fra tiden 

bagefter kun fire. 

Gehl spiste videre 

Nu afdøde professor Sven-Ingvar 

Andersson lærte Jan Gehl 

en overlevelsesfabel: Hvis man 

kaster vand på en flok gæs, vil 

der ske to ting. Nogle gæs 

skræpper op, andre spiser videre. 

Efter et stykke tid kan 

man se at de der skræpper op 

er blevet tynde, mens de andre 

er blevet fede. „Så når nogle 

angriber din faglige praksis, så 

spis videre,“ sagde Andersson, 

hvilket Gehl gjorde. 

Og han blev ganske rigtigt 

fed. I 1993 modtog han verdens 

største byplanpris ‘The 

Patrick Abercrombie Prize der 

uddeles hvert tredje år af det 

internationale arkitektforbund. 

Hans bog er en klassiker, 

han arbejder mere end nogensinde, 

og Realdania-millionerne 

fulgte Gehl og de gamle 

medarbejdere ud af huset. ❏ 

Pernille Stensgaard er journalist på 

Weekendavisen. Hun har desuden 

skrevet flere bøger om arkitektur og 

kunst. Artiklen blev første gang bragt 

i Weekendavisen 6. juni 2008. 


Sms-besked når varer kan afhentes 

SMS er blevet en del af det moderne kommunikationssamfund. 

De små nemme tekstbeskeder bruges også erhvervsmæssigt 

- de forstyrrer mindre end et telefonopkald 

som også kan forstyrres af maskinstøj. Bl.a. tilbyder Stark en 

sms-service. Når man har bestilt en vare kan man få en sms 

når varen at klar til at blive hentet. Og hvis Stark skal leverer 

byggevarerne, kan man modtage en sms før leveringen så 

man ikke skal stå og vente unødigt. www.stark.dk. 

Elektrisk højderegulering 

og flip-up. 

Du trykker bare 

på en knap. 

Importør: 

Eldrevet kædesav på 

stang fra Pellenc 

Pellenc Selion er en eldrevet kædesav 

på stang beregnet til beskæring. Det 

drives af et litium-batteri der bæres 

på ryggen. Det lette, afbalancerede 

værktøj forebygger slid- og belastningsskader, 

høreværn er unødvendig 

og der er ingen udstødning. Selion 

fås i længder fra 1,3 til 3,0 meter, 

de længste med teleskop. Der er to 

batterimodeller: 300 watt på 3,2 kg 

og 600 watt på 5,4 kg. Værktøjet forhandles 

af Lotico AB, www.lotico.se. 

Færdigt arbejde i én arbejdsgang... 

• Den eneste ægte Z-turn frontmonteret 

klipper på markedet 

• Den eneste med helårs tilbehørsprogram 

• Robust og enkel med lave 

driftsomkostninger i mange år - med garanti 

Tilbudet gælder i hele landet 

- Ring og få anvist en forhandler i dit område 

Oelle Minidumpere 

Terrængående minidumpere 

der klarer det hårde arbejde 

Ring til salgskonsulent Julius Bjerg på 

mobil 40 33 26 61. 

Han er kommet i sommerhumør og sælger 

minidumperne til favorable priser. 

Derudover anviser han også nærmeste forhandler 

Brdr. Holst Sørensen A/S 

Obbekærvej 105-107 6760 Ribe 

Tlf. 76 88 44 00 www.bhsribe.dk 

• Anskaffelsespris 

• Vedligeholdelse 

• Førerkomfort 

• Kapacitet 

= den laveste pris 

pr. m2 slået græs 

Slår enhver - Prøv gratis 

en Grasshopper og 

bliv overbevist 

Lyngager 5-11, 

2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611 

www.hafog.dk 

Hvis du ikke vil have en front-monteret kan du vælge en midt-monteret 


Mere vrøvl med rotter 

Kun en kombination af gode kloakrør og 

rottespærrer ser ud til at dæmpe deres antal 

Danmark har fået mere besvær 

med rotter der lever i 

kloakken. Og problemet løses 

ikke kun med nye kloakker. 

Der skal tilsyneladende også 

rottespærrer til. 

Ifølge By- og Landskabsstyrelsens 

nye rapport ‘Kommunal 

rottebekæmpelse - tal og 

tendenser’ er rotteanmeldelserne 

steget 61% fra 2006 til 

2007. Fra 90.000 til 145.000. 

Kommunestatistikken - baseret 

på grænserne før strukturreformen 

- viser at 32 kommuner 

har fået mere end en fordobling 

af rotteplagen i perioden. 

Indsatsen svinger fra 1,55 til 

53,32 kr. pr. indbygger. 

Bag rapporten står rottekonsulent 

i By- og Landskabsstyrelsen 

Peter Weile. Han begrunder 

stigningen med at både offentlige 

og private kloakker 

trænger til renovering. Det 

kan passe med at rotteplagen 

især er steget inden i byerne. 

Dertil kommer at rottebekæm- 

KALENDER 

72 

KURSER & KONFERENCER 

AUGUST 

Helhedsplaner og fremtidssikring. 

Århus 24-25/8. DB. 

Invasive arter og klimaændringer 

i Danmark. København 26/8. 

SL. 

SEPTEMBER 

Byggeriets hverdagsjura. Ballerup 

1-2/9. Middelfart 6-7/10. BC. 

Åben Land Konferencen 2008 - 

nye samarbejder og værktøjer. 

Gjern 1-2/9. SL, DB mv. 

Bytræarboretet. Hørsholm 2/9. SL. 

Brandt-anlæg, Helsingør. 7/9. HS. 

Danske Parkdage. Natur og kultur 

i Danmark og internationalt. Helsingør 

8-10/9. SL, KPN. 

Lokalplankvalitet og bykvalitet. 

Sønderborg, 15-17/9. DB. 

One small step. 3. nordiske bæredygtighedskonference. 

Odense 

15-17/9. www.odense.dk. 

Tilgængelighedsrevision. 

Odense 30/9-2/10. VEU. 

Din 

totalleverandør 

pelsen er aftaget fordi bevillingerne 

ikke har fulgt lønudviklingen 

i de private firmaer der 

udfører bekæmpelsen. Det 

kan også spille en rolle at milde 

vintre og øget nedbør har 

oversvømmet kloakker og 

trængt rotterne op i stik og 

ledninger. Også naturlige 

cyklusser kan påvirke billedet. 

Derfor kan vi få et særligt stort 

rotteår i 2008-09. 

Peter Weile peger på at renovering 

af kloakken ofte er 

den bedste og mest holdbare 

løsning når rotteplagen skal 

dæmpes. Så kan rotterne ikke 

finde tørre reddepladser. 

Det er dog ikke nok - når 

man ved at rotter kan gnave 

gennem både beton- og 

plastrør, nye som gamle. Der 

er heller ikke håndfast dokumentation 

for at nye kloakrør 

dæmper rotteplagen. By- og 

Landskabstyrelsen henviser til 

Teknologisk Institut som henviser 

til Dansk Vand- og Spilde- 

Vurdering af virkninger på miljøet 

(VVM). Vejle 30/9-1/10. VEU. 

Naturen - en dynamo i den 

kommunale udvikling. Vejle 30/ 

9. KL, Miljøministeriet m.fl. 

OKTOBER 

Bips beskrivelsesværktøj. Middelfart 

1/10. BC. 

Byer i balance. 58. danske byplanmøde. 

Helsingør 2-3/10. DB. 

Byggeriets hverdagsjura. Middelfart 

6-7/10. BC. 

Bytræseminar 2008. Klimaforandringer 

og byens træer. København 

9/10. SL og DTF. 

Landdistriktudvikling. Kolding 9/ 

10. SL. 

Udformning af gader og pladser 

i byer. Odense 22-23/10. VEU. 

Den nye kommuneplan og 

landskabet. Skanderborg 27-28/ 

10 DB. 

NOVEMBER 

Den Grønne Tænketank. Vejle 6/ 

11. SL, DAG. 

Rense- og inspektionsbrønd (TJbrønd) 

med rottespærre. Fra Barslund 

(2006). 

vandsforening. „Det er ikke 

noget jeg har dokumentation 

på. Men det virker som en logisk 

sammenhæng,“ siger Ulrik 

Hindsberger, chef på Rørcentret 

på Teknologisk Institut. 

Flere kommuners erfaringer 

viser da også at der hurtigt opstår 

rottebestande i nye bydele. 

Hvis gode nye rør skulle holde 

rotter væk, så ville nyt byggeri 

i Ørestaden ikke have problemer 

med rotter, oplyser miljøinspektør 

i Københavns 

Kommune Kim Maimann til 

Byggeteknik. 

At en kombination af nye 

3D-arbejdsmetode i terræn. København. 

7/11 + flg. 3 fredage. SL. 

Bilen og byen. Byplanhistorisk seminar. 

København 14/11. DB. 

Monsterregn og hedebølger - 

tag klimaudfordringen op med 

byens grønne områder. København 

25/11. SL, DB og Danva. 

JANUAR 

Skov & Landskabskonferencen 

2009. Odense 28/1. SL. 

ANDRE KURSER 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser ud i 

det grønne’. flemming@3f.dk. 

Diplom i Parkvirksomhed: Se 

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse. 

rør og rottespærrer kan virke, 

har man bl.a. oplevet i Skive. 

Her skal en boligejer renovere 

rørene på sin ejendom hvis der 

konstateres rotter. „Samtidig 

laver vi en rottesikring i hovedledningen,“ 

oplyser Jørgen 

Rasmussen, sektionsleder Skive 

Kommune. Siden denne 

praksis blev indført har der været 

et fald i rotteanmeldelse. 

Rapporten ‘Undersøgelse af 

effekt af rottespærrer i Bornholms 

Regionskommune’ fra 

2006 konkluderede at rottespærrer 

kan holde rotter væk. 

Det gælder både rottespærrer 

ved de enkelte ejendomme og 

de spærrer hvortil der er tilknyttet 

et større spildevandsopland. 

Rapporten blev udført 

for Bornholms Regionskommune 

og Peter Weile. sh 

KILDER 

Barslund Skadedyrkontrol (2006): Undersøgelse 

af effekt af rottespærre i 

Bornholms Regionskommune. 

By- og Landskabsstyrelsen (2008): 

Kommunal rottebekæmpelse - tal og 

tendenser. Meddelelse fra By- og 

Landskabsstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse 

nr. 28. 

By- og Landskabsstyrelsen (2008): 

Nyhedsbrev nr. 3. www.blst.dk. 

Rasmussen, Lene (2008): Vildledning 

om rottebekæmpelse. Byggeteknik 

1.8.08. 

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860. 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802. 

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danskekirkegaarde.dk. T 4586 0584 

HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C. 

KL Kommunernes Landsforening. www.kl.dk. T 3370 3370. 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk. 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168. 

www.scantruck.dk 

Teleskoplæssere, personlifte, entreprenørmateriel, sorteringsanlæg m.m. 

Jylland: +45 96 147 147 Sjælland: +45 70 127 127 

Master i landdistriktsudvikling 

og landskabsforvaltning. Se 

www.landmaster.dk. 

UDSTILLINGER 

Limfjordslandet, Kirkegårdsmesse. 

Mors 1/9 08. www.fakkthisted.dk. 

GaLaBau. Nürnberg 17-20/9 08. 

www.galabau.info-web.de. 

Agromek. Herning 25-29/11 08. 

www.agromek.dk. 

E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne,Entreprenørsektionen. 

Have & Landskab. Slagelse 26-28/ 

8 2009. www.HL5.dk. Arr: DAG, 

SL, Dansk Planteskoleejerforening, 

Maskinleverandørerne. 


Fra Regents Park i London. 

Grøntsager på vej i Regent’s Parks bede 

Grøntsager kan også være en 

del af parkens tilbud som kan 

inspirere den moderne bybo. 

Den kan man se i amerikanske 

parker - og overvejes nu også i 

Regent’s Park i London. Ifølge 

parkdirektør i de kongelige 

haver Colin Buttery har parkerne 

også en anvisende rolle 

over for brugerne. „Vi vil utrolig 

gerne støtte den idé at folk 

dyrker deres egne grøntsager 

gennem mindre demonstrationsområder,“ 

siger han til avisen 

Guardian (Politiken 20.7. 

08). Han nævner Grant Park i 

Chicago som inspirationskilde. 

„De havde nogle ganske almindelige 

bede som var blevet 

ændret til grøntsagsbede, men 

som stadig tog sig meget attraktive 

ud rent fysisk.“ I sommer 

har man i en anden af 

Londons parker, St. James Park 

arrangeret udstillingen ‘Dig for 

Victory’ sammen med Churchhillmuseet. 

Den viser den 

hjemmedyrkning der fandt 

sted i byerne under anden verdenskrig 

og promoverer for at 

oprette nye nyttehaver hvor 

der er plads til dem. sh 

 


Huset og haven i skoven 

Museet Ordrupgaard har en dejlig have, men en ny tilbygning har efterladt nogle 

landskabsmæssige problemer som på grund af pengemangel kun kan løses langsomt. 

Af Jette Møller Nielsen 

Ved Vilvordevej i udkanten 

af Ordrup i det nordlige 

København ligger, diskret 

gemt bag høje bøgetræer, Ordrupgaard 

med sin fine samling 

af franske og danske malerier 

fra 1800-tallet og begyndelsen 

af 1900-tallet. Der har 

den ligget i nu 90 år som et eksempel 

på god borgerlig bygge- 

og havestil fra årene omkring 

1. verdenskrig. 

Ordrupgaard og dens park 

ligner i nogen grad sig selv fra 

den tid da kunstsamler og 

forsikringsdirektør Wilhelm 

Hansen og hans kone Henny 

kunne tage deres nye landsted 

i brug. Men der er også sket 

store forandringer med stedet 

i tidens løb, især efter at staten 

overtog ejendommen og samlingen 

i begyndelsen af 

1950’erne og senest i forbindelse 

med bestræbelserne på 

at få kunstmuseet Ordrupgaard 

gjort stort nok. 

74 

Den ny tilbygning fra 2005 

har medført betydelige ændringer 

af en del af udearealerne, 

specielt i den gamle 

frugthave. Arealerne omkring 

tilbygningen har endnu ikke 

fundet deres endelige form, 

og det er p.t. uklart hvordan 

den endelige udformning bliver. 

Og hvornår den kan laves: 

Ligesom andre offentlige museer 

svømmer Ordrupgaard 

ikke ligefrem i penge. 

Indlemmelsen af arkitekten 

Finn Juhls hus og have - der 

deler hæk med Ordrupgaard - 

har ikke gjort det nemmere at 

få udearealerne til at hænge 

godt sammen. Fornuftigvis har 

man valgt at lade arkitektens 

ejendommen ligge som en 

selvstændig enklave, blot med 

en åbning i hækken som forbindelsesled. 

Kommer man til Ordrupgaard 

en solrig dag i sommerhalvåret, 

kan man stadig blive 

Den nye tilbygning af Zaha Hadid præsenterer sig elegant set gennem egeskoven. 

fortryllet af områdets charmerende 

blanding af bøge- og 

egeskov, italiensk parterrehave 

og engelsk landskabshave. Og 

man er velkommen til at slå sig 

ned i dagtimerne, også med 

madkurv. 

Lysningen i skoven 

Wilhelm Hansen satte alle sejl 

til da han i 1916-18 fik bygget 

sit ny landsted i udkanten af 

Ordrup Krat. På den kuperede 

grund lå tidligere ejendommen 

Skovhuset med en tilhørende, 

efterhånden meget tilgroet 

have i engelsk landskabelig 

stil og et højt udviklet 

blomstergartneri med mange 

væksthuse. 

Med Wilhelm Hansens køb 

af ejendommen blev det gamle 

hus revet ned og arkitekten 

Gotfred Tvede engageret til at 

bygge den nye store trefløjede 

villa i klassicistisk stil med vinterhave 

og eget kunstgalleri til 

ejerens voksende samling af 

især franske impressionister. 

Wilhelm og Henny Hansen 

kunne tage den ny villa med 

tilhørende portner-, gartnerog 

chaufførboliger, vognport 

og stald, brændeskur og lysthus 

i brug i efteråret 1918. 

Ægteparret havde også fået 

omlagt haven godt og grundigt, 

og nok især Henny Hansen 

synes at have lagt stor 

vægt på at sammenbinde hus 

og have. Huset blev således 

opført med træespalierer på 

alle sider til grønne vækster 

(vedbend, roser og vin) og 

med en stor bred terrasse, indrammet 

af en buksbomhæk, 

langs hele sydsiden. 

For havens omlægning stod 

anlægsgartner V. Fabricius 

Hansen - der i 1902 var med til 

at grundlægge forløberen for 

Danske Anlægsgartnere og 

som i 1907 blev Københavns 

første stadsgartner. Der blev 

ryddet kraftigt op i den tilgroede 

have, flyttet meget jord 

og plantet meget nyt. Men 

præget af ‘huset i skoven’ blev 

bevaret. For at komme frem til 

villaen skulle man gennem en 

lille bøgeskov. I en lysning i 

skoven lå villaen så dér omkranset 

af haven. Sådan er det 

i princippet den dag i dag. 

Mange elementer 

Den nye have kom til at rumme 

flere forskellige elementer: 

■ Mod nord bøgeskoven. En 

stor del af denne skov er fredskov. 

Det indebærer at den 

skal forblive skov og kun må 

udtyndes for at sikre træernes 

kvalitet og sundhed. 

■ Mod vest en rosenhave i italiensk 

parterrestil med klippede 

buksbom- og takshække og 

ægteparrets monogram i buksbom. 

I midteraksen nærmest 

huset blev plantet et pagodetræ. 

Rosenhaven blev tegnet 

af havearkitekten Erik Erstad- 

Jørgensen. Midt i haven stod 

tidligere billedhugger Jean 


Den klassicistiske villa set fra landskabshaven. Foran den espalierede bygning er en terrasse i hele husets længde indrammet af buksbom. 

I baggrunden til venstre det store karaktergivende pagodetræ (Sophora japonica) og til højre en magnolia. 

1 

2 

ORDRUPGÅRD FRA LUFTEN 

Udsnittet er cirka 400 x 300 

meter. Ordrupsgårds grund er 

cirka 5 ha. Foto: Kortal. 

5 

3 

6 

8 

4 

9 

7 

8 

1. Vilvordevej, adgang 

2. Bøgeskoven 

3. Gamle villa 

4. Nye tilbygning 

5. Rosenhaven 

6. Landskabshaven 

7. Engen 

8. Gamle frugthave 

9. Finn Juhls hus og have 

Gauguins fontæne ‘Havmand 

og havfrue’. Den blev siden af 

bevaringsgrunde flyttet indendørs 

og erstattet af en stenskulptur 

af billedhuggeren Eva 

Sørensen. 

■ Mod syd en landskabshave i 

engelsk stil. En lang plæne 

skrånende ned fra den brede 

terrasse blev afgrænset af to 

langsgående stier. Fra terrassen 

var der udsigt gennem 

hele haven ned til et ‘bagtæppe’ 

af mere eller mindre sjældne 

træer. På plænen plantedes 

enkelte fritstående træer, bl.a. 

en blodbøg. 

På den tid da haven blev anlagt, 

var mange store haveejere 

optaget af de mange nye 

eksotiske træer der i de år blev 

hjembragt fra fjerne egne. 

Folk med midler og plads til 

det plantede gerne de nye eksotiske 

vækster, og familien 

Hansen på Ordrupgaard var ingen 

undtagelse. Derfor blev 

der ud for plænens øst- og sydside 

plantet bl.a. ægte kastanje, 

vingevalnød, trompetkrone, 

flere slags japansk løn, duetræ 

og mahogni foruden en gruppe 

stedsegrønne træer, bl.a. 

fyr og taks. Haven rummede 

også bede i forskellig størrelse 

med pæon, asters, levkøj, rid- 

derspore, valmue og diverse 

udplantningsplanter. 

„Et af principperne for denne 

del af haven var at det meste 

af den skulle kunne ses fra 

huset. Men hele haven måtte 

ikke kunne ses på én gang. 

Træer og buske på siderne af 

plænen tjente derfor både til 

at adskille de forskellige elementer 

på grunden og til at 

give nye kig så der opstod en 

illusion om uendelighed,“ siger 

landskabsarkitekt Lone 

van Deurs der har været konsulent 

for Ordrupgaard i en årrække. 

■ Bagest på den sydlige del af 

grunden lå et lavere beliggende 

tredie haverum, adskilt fra 

den øvre have af et stengærde 

beplantet med stauder. Her lå 

en aflang sø med en lille ø i 

midten, og her var der store 

rododendroner, bregner mm. 

Allerbagest på grunden lå en 

lille mose. 

■ Mod øst blev anlagt en stor 

køkken-, frugt- og driverihave, 

som optog 1 hektar af det 

samlede areal på 5 hektar. Til 

denne del af haven hørte 

væksthus, formeringshus, 

frugttræer, nøddegang og 

bede med afskæringsblomster. 

Wilhelm Hansen døde i 


Den italienske parterrehave med roser og klippede buksbom- og takshække. Midt i haven står billedhugger Eva Sørensens stenskulptur. 

1936, Henny Hansen i 1951. De 

havde testamenteret bygninger, 

malerisamling og park til 

staten mod at det hele blev offentligt 

tilgængeligt. I 1953 

åbnede kunstmuseet Ordrupgaard 

der i dag hører under 

Kulturministeriet. 

Økonomihaven nedlagt 

Ved statens overtagelse var haven 

ret forfalden, og den blev i 

1958 restaureret af kgl. haveinspektør 

Alfred Carlsen. Forinden 

havde Ordrupgaards første 

direktør, Leo Swane, dog 

ifølge en samtidig artikel i Politiken 

indskrænket økonomihaven 

og fået plantet den 

lund af egetræer som stadig 

står øst for landskabshaven. 

Haven blev for alvor restaureret 

under Leo Swanes efterfølger 

Håvard Rostrup. For at 

spare penge og arbejdskraft 

blev gange og busketter nedlagt, 

og der blev etableret store 

sammenhængende græsflader 

som nemt kunne slås 

med motorplæneklipper. 

Økonomihaven som sådan 

blev nedlagt, også for at spare 

76 

vedligeholdelse. De største 

frugttræer og enkelte drivhuse, 

nøddegangen og enkelte 

store træer blev dog bevaret. 

Under frugttræerne blev der 

sået græs. Rosenhaven blev rekonstrueret 

på grundlag af Erstad-Jørgensens 

tegninger. 

Om det var ved denne lejlighed 

søen bag i haven blev 

drænet, de små damme i haven 

fjernet og en lille hækkranset 

spejldam af uvis alder 

tørlagt, melder historien ikke 

noget om. Under alle omstændigheder 

er søen nu blevet til 

eng, og der er ikke flere anlæg 

med vand i haven. Hvornår 

blomsterbedene forsvandt, er 

også uklart. 

Håvard Rostrup og hans efterfølger 

fra 1978, Hanne Finsen, 

udvidede Ordrupgaards 

udstillingsareal og publikumsfaciliteter. 

Under Hanne Finsen 

blev der også udarbejdet planer 

for en ny udstillingssal på 

østsiden af villa og vinterhave, 

i udkanten af den gamle frugthave. 

Kulturministeriet bevilgede 

i 1994 11 mio. kr. til byggeriet. 

Men da det viste sig at 

projektet ville koste det dobbelte, 

blev det sat i bero. 

Den ny tilbygning ... 

Siden 1995 har direktøren heddet 

Anne-Birgitte Fonsmark. 

Hun arbejdede videre med planerne 

om at udvide Ordrupgaard, 

og i 2001 udskrev Kulturministeriet 

en konkurrence 

om en ny tilbygning til museet. 

Den blev vundet af den irakiske 

arkitekt Zaha Hadid. Tilbygningen 

til godt 49 mio. kr. 

stod færdig i sommeren 2005 

og fordoblede museets areal. 

Den ny bygning føjer, som 

der står på museets hjemmeside, 

med sit modernistiske design 

en ekstra dimension til 

Ordrupgaard. Men med dens 

placering øst for de gamle 

bygninger er de sidste rester af 

den gamle frugthave, nøddegangen 

og et par store sjældne 

træer forsvundet. Kun ganske 

enkelte frugttræer står i 

dag tilbage i det uklippede 

græs mellem tilbygningen og 

Ordrupgaards naboer bag 

navrhækken mod øst. 

Zaha Hadid har ifølge Or- 

drupgaards hjemmeside gjort 

meget ud af at indpasse den 

ny bygning i områdets topografi 

og lade den udgøre en 

slags fortsættelse af landskabet. 

Byggeprojektet har dog 

ikke været tilknyttet nogen 

landskabsarkitekt til at forme 

omgivelserne efter byggeriet 

og til at løse problemer opstået 

i den forbindelse. 

... og dens omgivelser 

Formgivningen af omgivelserne 

foregår hen ad vejen, og 

det går langsomt, for der er 

ikke mange penge til dette arbejde 

i det daglige budget. 

„Parken står ikke øverst på 

Ordrupgaards budget. Det er 

dyrt at vedligeholde malerisamlingen, 

og den kommer i 

første række. Jeg tror at alle 

gerne vil retablere parken og 

genskabe frugthaven, men det 

kræver fondsbevillinger. Vi har 

en målsætning om at genskabe 

det gamle Ordrupgaard 

inde og ude, men det er et virkelig 

stort projekt,“ siger museumsinspektør 

Nanna Kronberg 

Frederiksen der bl.a. har 


formidling af parken som sit 

ansvarsområde. 

Grønt Miljø har spurgt direktør 

Anne-Birgitte Fonsmark, 

hvilke planer Ordrupgaard har 

for parken, specielt for retableringen 

af de områder der er 

blevet forandret som følge af 

den ny tilbygning. Skal retableringen 

fortsat foregå med 

små skridt, eller planlægges en 

større omkalfatring, eventuelt 

med hjælp fra fonde? 

Til det svarer direktøren at 

de konkrete planer afhænger 

af ressourcer. Ordrupgaard arbejder 

efter fireårige kontrakter 

med Kulturministeriet. Den 

nuværende gælder året ud. 

Det kan ikke oplyses om parken 

kommer med i den ny resultatkontrakt 

for 2009-12, da 

arbejdet med kontrakten ifølge 

direktøren endnu ikke er 

påbegyndt. 

Løste og uløste problemer 

Rundt omkring er enkeltelementer 

dog kommet på plads 

eller ved at komme på plads. 

Således blev der i forbindelse 

med indvielsen af tilbygningen 

etableret et bed med høstanemoner 

under de stedsegrønne 

træer. „Høstanemonerne af 

den sentblomstrende sort ‘Honorine 

Jobert’ er med til at 

koble det gamle og det ny hus 

sammen, og de fungerer fint 

efter formålet,“ siger landskabsarkitekt 

Lone van Deurs. 

En skråning ud for undergangen 

mellem vinterhaven 

og den ny bygnings køkken 

har hidtil ligget hen med grus 

og store sten der skulle hindre 

folk i at gå på gruset. Den befæstes 

nu med net og beplantes 

med vedbend så den kommer 

til at korrespondere med 

Søen bagerst i haven er tørlagt og er blevet til en eng. Den slås med 

fingerklippper tre gange om året. 

Når man skal ind til Finn Juhls hus skal man forbi bagsiden af den ny bygning ‘Hvalen’. Arealet fremtræder pt. 

ret diffust. ‘Hvalen’ fortrængte stort set hele den gamle frugthave. 

Vindekæppehegnet af 

enebærstave fra Canada danner 

vestskellet. Det oprindelige hegn 

væltede i en storm. 

et hjørne på undergangens 

modsatte side, nær høstanemonebedet. 

Skovpræget på den nordlige 

del af Ordrupgaards grund 

skal fremmes: Skoven skal 

‘trækkes ud’ så kørevejene gøres 

smallere, og adskillelsen 

mellem parkeringspladsen og 

den ny indgang til museet skal 

markeres tydeligere, også ved 

hjælp af bevoksning. 

Den ny tilbygning begynder 

(eller ender) som en jord- og 

græsdækket skråning i den 

ende der er nærmest Finn 

Juhls hus og parkeringspladsen. 

I denne ende er der endnu 

ikke fundet en løsning på 

hvad der skal ske. Zaha Hadids 

oprindelige intentioner med 

dette område skal først klarlægges. 

Indtil der sker noget 

her, henligger bagenden af tilbygningen 

og dens nærmeste 

omgivelser ret diffust. Og det 

er synligt for alle, for man skal 

passere det hvad enten man 

skal fra parkeringspladsen til 

Ordrupgaards indgang eller til 

Finn Juhls hus. 

Dagen og vejen 

Der har i Lone van Deurs’ tid 

som konsulent ikke været råd 

til de store haveprojekter. 

„Der har været mere end nok 

at gøre med at klare dagen og 

vejen, dvs. hække og plæner. 

Det er et stort arbejde at holde 

opvækst af bøg og ahorn i 

fredskoven nede, og vi har også 

en evig kamp med japansk 

boghvede i mosen. Den bliver 

slået, men får ikke pesticider, 

for der arbejdes giftfrit i haven, 

og der bruges så vidt muligt 

naturgødning,“ siger hun. 

Hun sørgede for nogle år siden 

for at taks og buksbom i 

rosenhaven blev skåret meget 

hårdt tilbage så roserne - efter 

en lang årrække - igen blev 

synlige. Hun har også fået retableret 

vindekæppehegnet 

der afgrænser Ordrupgaard 

mod vest. Det oprindelige 

hegn af enebærstave væltede i 

en storm. Et nyt kunne ikke 

skaffes i Danmark, så det måtte 

indforskrives fra Canada. 

Ud over dette hegn har grunden 

en navrhæk mod øst, stengærde 

og trådhegn mod syd 

og et skovbryn mod nord. 

Ordrupgaard brugte i 2007 

150.000 kr. på vedligeholdelse 

af parken. Dertil kom lønninger 

til to medarbejdere i fleksjob. 

Et anlægsgartnerfirma står 

for det mere professionelle 

gartnerarbejde som overvejende 

foregår med maskiner, 

mens to ufaglærte gartnermedhjælpere 

i fleksjob laver 

håndarbejde, først og fremmest 

lugning. „Der er ikke nogen 

særlige problemer med 

havearbejdet. Men vi mangler 

hænder så vi kan nå igennem 

det hele og holde det rent og 

pænt,“ siger gartnermedhjælper 

Bodil Jeppesen. 

Anlægsgartnerfirmaet sørger 

bl.a. for at klippe plæner, 

hække og klatre- og slyngplanter 

og for at brænde 

ukrudt på gårdspladsen. I sæ- 


sonen fra april til oktober er 

der fast to mand på Ordrupgaard 

en dag om ugen. Derudover 

beskæftiger hækklipningen 

hver sommer to mand på 

fuld tid i tre uger. 

Engen bag i haven slås med 

fingerklippper tre gange om 

året, mens området med japansk 

boghvede ved Finn Juhls 

hus slås med buskrydder, også 

tre gange om året. Ud over de 

faste opgaver er der ekstraarbejde 

som træfældning og 

fjernelse af opvækst i fredskoven. 

Disse opgaver giver firmaet 

særskilt tilbud på. 

Arkitektens hus og have 

I foråret blev der offentlig adgang 

gennem hækken fra 

Ordrupgaard til arkitekten 

Finn Juhls hus i Kratvænget. 

Finn Juhl, en af eksponenterne 

for moderne dansk møbeldesign, 

døde i 1989, hans kone, 

78 

musikforlæggeren Hanne Wilhelm 

Hansen i 2003. Hus og 

have med indbo blev for et par 

år siden skænket staten af en 

privatperson for at vise offentligheden 

hvordan arkitekten 

levede med sit eget design. 

Det moderne, funktionalistiske 

hus er fra 1942. Haven er 

anlagt af landskabsarkitekten 

Troels Erstad. Finn Juhl sørgede 

for at det nære naboskab 

med skoven blev understreget 

af husets placering og havens 

beplantning. I en artikel fra 

1944 skriver han bl.a. at det er 

„karakteristisk for havens beplantning, 

at den ikke forsøger 

er konkurrere med skovens 

massive virkning, men tværtimod 

spiller en kontrast med 

lette fine virkninger mod den 

voldsomme baggrund. Ud over 

frugttræer og akacier er plantet 

birk, lærk og bambus.“ 

Troels Erstad udformede et 

Et udsnit af Finn Juhls have med et par af de staudebede som 

havearkitekten Troels Erstad skabte til haven. Foto. Jette Møller Nielsen. 

Man kommer ind til Finn Juhls hus og have gennem et hul i hækken. 

Det er placeret nær hegnet ind mod skoven, og der er lavet en sti mellem 

huset og skoven. Derved brydes den sammenhæng mellem hus, 

have og skov som Juhl tilstræbte. Foto: Jette Møller Nielsen. 

staudearrangement med syv 

bede kantet med røde sten og 

placeret trinvis op ad en lav 

skråning. Tre af disse bede findes 

stadig. Haven bestod derudover 

mestendels af en randbeplantning 

af træer og buske 

og en stor græsplæne. 

Efter sammenlægningen 

med Ordrupgaard blev der lavet 

et hul i hækken helt henne 

ved skoven og anlagt en gangsti 

mellem skovbrynet og huset. 

Det har sløret den oprindeligt 

tilstræbte sammenhæng 

mellem skov og have. 

Haven fremtræder noget 

forsømt. Det er dog nu besluttet 

at rabatten langs den side 

af stien der vender ind mod 

skoven, skal have gengivet noget 

af det gamle skovbundspræg. 

Staudebedene skal plantes 

til på et tidspunkt. Men 

indtil der er lavet en mere 

langsigtet haveplan, sås der 

blå hør i bedene „så folk får 

en oplevelse for sommeren og 

bliver gjort opmærksom på at 

der er ved at ske noget,“ som 

Lone van Deurs siger. 

Ordrupgaard har fået penge 

til at sætte Finn Juhls hus i 

stand. Der er ikke mange penge 

til at retablere haven for, 

men Anne-Birgitte Fonsmark 

håber at få ressourcer til en 

samlet retablering af den. ❏ 

SKRIFTLIGE KILDER 

Bruun, Sv.; Axel Lange (1920): Danmarks 

havebrug og gartneri til 1919, 

Gyldendalske boghandel. 

Juhl, Finn (1944): Eget hus i Ordrup 

Krat. Arkitektens Månedshefte 8. 

Artikler fra Politiken 1995 og Information 

1957. 

Havebrugshistorisk Selskab (1997): Historiske 

haver i Danmark. Høst & Søn. 

Edinger, Kristine (1996): Ordrupgaard: 

landskabelig fornyelse i forbindelse 

med ny udstillingsbygning. Den Kgl. 

Veterinær- og Landbohøjskole, 1996. 

Upubliceret materiale venligst udlånt 

af Ordrupgaard og Lone van Deurs. 

Jette Møller Nielsen er freelancejournalist 

med speciale i grønne emner. 

Udateret ældre billedet af Finn Juhls hus og have. Æbletræet lige 

foran facaden faldt i en storm sidste vinter. 

Ny indgang 

Finn Juhls tegning fra 1944. I nord går skovbunden helt op til hus og 

havebede. Kontrasten er siden sløret både af et havehus som Finn Juhl 

selv placerede og af den nye indgang fra Ordrupgaard. Ved en eventuel 

tilbageføring af haven er det naturligt at flytte indgangen mod syd. 


FAE-grenknuser 

med skarpe tænder 

Ny grenknusermodel fra italienske 

FAE, nemlig PMM/EX 

med hydraulisk montering så 

den bl.a. kan monteres på 

gravemaskiner. Samtidig præsenteres 

en ny type tænder til 

grenknuserserien som den ny 

model indgår i. Med de skarpe 

tænder kan man lettere bearbejde 

områder med f.eks. elefantgræs 

og birkekviste. Dansk 

importør er Interforst 

(www.interforst.dk). Herfra 

oplyses at hver FAE-maskine 

opbygges efter helt specifikke 

ønsker fra kunden. 

Pladevibrator fra 

Bomag til asfalt 

Bomag har lanceret model BP 

12/50 A - en lille let envejspladevibrator 

beregnet til at komprimere 

asfalt. Det er den takket 

være et sprinklersystem 

med ni liter vandtank, og hvor 

vandet sprøjtes direkte på 

bundpladen. Det kan derfor 

ikke fordampe før det når at 

lægge sig mellem asfalt og 

bundplade. Dertil kommer en 

speciel bundplade der efterlader 

en tæt og glat overflade 

uden kanter og mærker. Maskinen 

anbefales til stier og 

andre små og trange steder. 

Den vejer kun 70 kg og løftes 

let i håndtagene eller ophænget. 

Dansk import: V. Løwener 

A/S. www.loewener.dk 

GOLDONI 

Transcar 

22 - 67 hk og 4 hjulstræk 

Knækstyret eller forhjulstyret 

3 vejs tiplad - op til 2.600 kg. 

Med en engcon tiltrotator skaber 

du dine egne mesterværker. Den er et 

professionelt stykke værktøj, som garanterer 

et topresultat – ganske enkelt et 

suverænt konkurrencemiddel. 

www.jutek.dk - tlf. 70 220 420 

The noble art of digging 


www.syre.se 

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg 

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk 

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund 

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28 

info@engcon.se • www.engcon.se 

Grønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23 

Lidt mere enkelt - 

meget mere driftssikkert 

JUTEK

Det danske landskab i tal 

Arealer, krigergrave, nye øer og skovsnepper. 

‘Skov og Natur i Tal 2008’ opsummerer den 

grønne statistik 

Har du spekuleret over antallet 

af krigergrave i Danmark, 

hvor mange nye øer der 

er opstået siden 1993 eller 

hvor mange kronhjorte jægerne 

nedlagde sidste år? Måske 

ikke. Men svarene findes 

under alle omstændighederne 

i hæftet ‘Skov og Natur i Tal 

2008’ som Skov- og Naturstyrelsen 

udgav i foråret. 

Vores kære fædreland kan 

lettere forenklet defineres således: 

Danmark ligger på landet, 

og byerne ligger ved vandet. 

I hvert fald består 93% af 

Danmarks samlede areal af 

landzoner, og næsten halvdelen 

af byzonerne, de sølle 6%, 

ligger højest tre kilometer fra 

kysten. 

Men hvordan ser det så ud, 

det landskab som flere og flere 

af os ikke bor i? Den korte be- 

80 

skrivelse er at det ser grønt og 

brunt ud. En lidt længere beskrivelse 

er at vi er omgivet af 

den helt store pladssluger, 

landbruget (og gartnerier) 

med 62%, 10% beskyttede 

naturarealer, 17% klitter, krat, 

strand, byer og veje m.v. samt 

11% skove, hvor næsten to ud 

af tre af træerne er nåletræer. 

Til gengæld har hovedparten 

af skovrejsningen siden 

1989, både Skov- og Naturstyrelsens 

og den private, i overvejende 

grad været løvtræer, 

så der er nok ikke mange generationer 

til at de mørke nåleskove 

vil træde til side for løvets 

lysegrønne lystskove. Men 

det er meget andet end skove, 

som slår rødder i vores muld. 

F.eks. næsten 20.000 hektar 

hede, 3.131 hektar overdrev 

og lige over 1.500 hektar krat. 

Hako Citytrac 

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde 

4200 med græs/løvsuger 

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3 

Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition 

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio 

Automatisk 4 WD i arbejdsområde 

Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t 

Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm 

1200 liter rustfri vacuumtank med centersug 

Tømningshøjde 1,95 m 

Stort redskabsprogram til sommer / vinter 

Stort fleksibelt centersug 


Dragedag i Dyrehaven. Foto:: Ditte Valente, Scanpix 

DE 10 MEST BESØGTE NATUROMRÅDER PÅ ET ÅR 

1 Jægersborg Dyrehave og hegn mv. .......................... 7.501.000 

2 Rømø Strand ............................................................... 1.900.000 

3 Hornbæk Plantage ..................................................... 1.017.000 

4 Løkken Strand ............................................................... 866.000 

5 Hareskoven, Jonstrup Vang og Bøndernes Hegn ....... 848.000 

6 Skovlund Plantage ........................................................ 728.000 

7 Skåde, Moesgård og Rejstrup Skove ........................... 699.000 

8 Grib Skov og Stenholt Vang ......................................... 666.000 

9 Klinteskoven .................................................................. 653.000 

10 Kalvebod Fælled og Vestamager ............................... 645.000 

Kilde: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder, Skov & Landskab 2003. 

Kim Larsen ramte hovedet på sømmet i ‘Familjen skal i skoven’: 

„Det er sommer og, familien skal i skoven, himmelen er blå, ikk’ en 

sky for oven. De snupper et kystbanetog til den nærmeste oase...“ 

Ikke overraskende er Dyrehavsbakken besøgsmål nummer ét. 

med 1200 liters vacuumtank 

Hako forhandling i Danmark siden 1960 

Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive 


Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951 

hako@hako.dk 

www.hako.dk 


Det er også værd at bemærke 

at en stor del af vores land, 

overhovedet ikke er land. Således 

fylder moser og kær 7.082 

hektar, mens søer og vandløb 

breder deres vande ud over 

13.571 hektar. Det drejer sig 

langt fra kun om store, majestætiske 

søer, hvor den fjerne 

bred fortaber sig i morgendisen. 

Eksempelvis findes der 

86.408 søer som ikke er større 

end mellem 0,01 og 0,1 hektar. 

På samme måde som søerne 

laver deres huller i landet, så 

laver landet også sine toppe i 

havet. Mellem 1990 og 2003 

opstod der hele 122 nye øer 

ud for de danske kyster. 

Nu ligger det danske land 

ikke uberørt hen, for mennesket 

har som bekendt en trang 

til at traske landskabet fladt, 

og det gælder ikke mindst os 

danskere. Ifølge de nyeste tal 

fra Skov- og Naturstyrelsen tilbringer 

omkring 110 millioner 

personer årligt tid på strande, i 

skove og i andre naturområder 

med uorganiserede aktiviteter. 

Her tænkes der ikke på autonomt 

kaos, men blot skovture, 

hundeluftning og jogging der 

ikke kræver tilladelse som det 

Mere end 

blot maskiner... 

S&H Teknik A/S er importør af 

Vermeer produkter til det 

danske og norske marked. 

Vi tilbyder salg og service at 

bla. Vermeer, Cetco samt 

Sherrill fra vores 2 afdelinger i 

henholdsvis Tørring og Greve. 

S&H teknik A/S er ejet af det 

svenske Söderberg & Haak 

AB. 

er tilfældet med orienteringsløb 

og lignende. Og man må 

forresten nok medregne et par 

turister og enkelte gengangere 

blandt de 110 millioner personer. 

Men vi bruger ikke kun vores 

93%landzoner til ublodig 

rekreation, og i 2006/2007 

nedlagde landets 164.700 indehavere 

af et jagttegn 4.200 

stykker kronvildt, 23.700 måger, 

43.700 skovsnepper og 

hele 718.000 fasaner. 

Vores krigeriske natur er 

også at opspore andre steder 

end i vildtudbyttestatistikkerne. 

Ud over det danske landskab 

er der nemlig med rund 

hånd drysset bevaringsværdige 

fortidsminder og kulturhistoriske 

spor, hvoraf en stor del er 

tilegnet død og krig. Der er de 

mest almindelige, nemlig gravhøjene 

og røserne som der er 

3.168 af, men også landets 79 

bevaringsværdige forsvarsanlæg, 

305 dyser og jættestuer 

samt de 92 krigergrave vidner 

om en national fortid lige så 

barsk som, ja, naturen. Læs 

selv mere i ‘Skov og Natur i tal 

2008’ der kan downloades fra 

www.skovognatur.dk. llt 

Elkærs Maskinsalg 

www.elkaer-maskiner.dk 

Skulpturel klatrestruktur til fri træning 

En skulptur og en geometrisk 

model med klatregreb. En klatrestruktur 

baseret på en simpel 

tredimensionel form, bygget 

oven på hinanden i forskellige 

geometriske modeller. Sådan 

er den ny Bloqx der ifølge producenten 

Kompan løser manglen 

på udendørs mødesteder 

til træning og aktivitet. Strukturen 

opfordrer til fri klatring 

og giver fysiske og mentale 

Fleksibel styrke... 

1 

2 

3 

udfordringer til 8-15-årige. Et 

alternativ til de traditionelle 

flade klatrevægge. Konceptet 

er udviklet i samarbejde med 

Koos van Raalt, klatrer, entreprenør 

og indehaver af Hollands 

‘Outdoor Valley, en af 

Europas førende klatreparker. 

Bloqx tilbydes i seks konfigurationer 

tilpasset såvel mindre 

som større parker og offentlige 

rum. www.kompan.com. 

1: BC 1000 XL 

2: SC 60 TX 

3: BC 150 

4: SC 852 


4 

Hovedafdeling: Elektronvej 8 • 2670 Greve 

Service Jylland: Sønderbrogade 90 • 7160 Tørring 

Tel. 44 99 11 88 • Fax. 44 95 55 88 • www.shteknik.dk

82 

Køge Bugt Anlægsgartner ApS 

søger til sin anlægsafdeling en dygtig 

ENTREPRISELEDER 

Du vil komme til at følge den enkelte entreprise gennem 

hele forløbet, fra tilbudsgivning, de første indledende 

møder og til den endelige aflevering. 

Du skal være udadvendt, fleksibel, have et godt humør, 

være ordensmenneske og kunne planlægge din egen arbejdsdag. 

Dine opgaver vil være 

- tilbudsberegning 

- kontakt til underleverandører og bygherre 

- deltage i byggemøder 

- personaleledelse 

- fakturering 

- efterkalkulation 

Vi forestiller os at du 

- har relevant praktisk erfaring 

- har forståelse for byggejura 

- kan bevare overblikket i pressede situationer 

- kan lede 10-12 medarbejdere 

- er uddannet anlægsgartner, teknolog eller lign. 

- er kvalitetsbevist 

- kan arbejde sammen med byggeriets forskellige 

aktører 

- er kunde orienteret 

- har et godt plantekendskab 

- har kørekort til personbil 

- gerne kendskab til it. 

Vi tilbyder 

- god løn evt. med bonusordning 

- pensionsordning 

- firmabil 

- fri telefon 

- gode motiverede kollegaer 

- et godt arbejdsklima 

- frihed under ansvar 

Skriftlig ansøgning vedlagt cv. sendes til Køge Bugt 

Anlægsgartner ApS, Ramsølillevejen 19, boks 13, 4621 

Gadstrup eller på mail kba@besked.com 

Tiltrædelse 01.10.2008, evt. senere 

For yderligere information: David Petersen 2371 2534 

www.kogebugtsanlaegsgartner.dk 

Køge Bugt Anlægsgartner ApS er grundlagt i 1975, og beskæftiger i 

dag 24 dygtige medarbejdere, med en årlig omsætning på dkk 34 

mio. Vores arbejdsopgaver er hovedsageligt indenfor renovering af 

gårdanlæg,veje, institutioner og virksomhedsanlæg, men vi har også 

en del nye anlægsopgaver i private haver, ved boligbebyggelser, virksomheder 

og vejbeplantning. Vores arbejdsområde er hele Sjælland, 

normalt mest i området mellem Køge,Roskilde og København. 

Wilde hviler på klippen 

Skødesløst slænger bohemen 

med det halvlange hår sig på 

klippen. Ganske livagtigt på 

afstand. Kun den lyse hud og 

det lyse hår afslører at det er 

en statue i naturlig størrelse. 

Den kan ses i Dublin og forestiller 

byens berømte søn, digteren, 

æsteten og levemanden 

Oscar Wilde (1854-1900) der er 

kendt for sine digte og satiriske 

værker som ‘The Picture of 

Dorian Gray’ og ‘The Importance 

of Being Earnest’. 

Statuen står i Archbishop 

Ryan Park tæt ved hans fødested 

Merrion Square. Lokalt 

kaldes statuen ‘the fag on the 

crag’ (bøssen på klippen). Den 

er udført af skulptøren Danny 

Osborne assisteret af Deborah 

Wilson og blev afsløret den 28. 

oktober 1997. 

Selv om statuen på afstand 

næsten kan minde om plast, 

består den af forskellige slags 

natursten. Den røde krave og 

opslagene på jakken er af 

norsk thullit - der naturligt antager 

denne farve. Thullit er 

en manganholdig variant af 

zoisit. Den grønne jakke er af 

smykkestensmineralet jade der 

især kommer fra Kina. Det sor- 

te er granit. Også de elegante 

sorte polerede sko. Desuden er 

der brugt bronze og porcelæn 

i kunstværket. 

I tidens viktorianske samfund 

var Oscar Wilde erklæret 

bifil. Han var gift og havde 

børn, men indledte også et 

homoseksuelt forhold og blev 

fængslet to år for det. Derefter 

levede han de sidste tre år 

af sit 46 år lange liv under 

dæknavn i Paris, fysisk og 

psykisk nedbrudt. I dag er 

han en de mest kendte forfattere 

fra de britiske øer. sh 

Oscar Wilde 

GRØNT MILJØ 6/2008 

Foto: Ole Billing-Hansen.

NORMER OG VEJLEDNING FOR 

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 

NOVA06 

GRUNDLAGET 

Bestilling 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 

eller amp@dag.dk 

DANSKE ANLÆGSGARTNERE 

 

 

 

 

 

 

Medlemsskabet er uden ‘Arkitekten’ 

Fra januar 2009 vil man ikke mere få bladet Arkitekten som 

en del af sit medlemsskab af Akademisk Arkitektforening. 

Det historiske brud skyldes at samarbejdet mellem foreningen 

og Arkitektens Forlag er stoppet i uenighed om hvad foreningen 

skal betale forlaget for medlemmernes abonnementer. 

For lidt mener forlaget. Situationen kompliceres af at redaktionsudvalg 

og forlagsbestyrelse ikke mere vælges direkte 

af foreningens repræsentantsskab samt af en nødvendig juridisk 

tilpasning til fondslovgivningen, idet forlaget er en erhvervsdrivende 

fond. Ifølge Arkitektens leder (8/2008) arbejdes 

på at finde en ny samarbejdsform mellem forening og 

forlag. Konflikten viser hvad der kan ske når foreninger ønsker 

merkantil aktivitet i uafhængige selskaber. F.eks. at medlemmer 

skal betale for ting der før var gratis eller næsten. 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Vækstlag 

Jordforbedring 

Topdressing 

Dækbark 

Deklarerede, kontrollerede produkter 

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. 

Landsdækkende salg og service. 

SuperMuld ® 

Svær SuperMuld ® 

D-Gro A ® 

BaneMix 

BoldMix ® 

GreenMix ® 

Sphagnum 

Faldunderlag 

Harpet muld 

Fyr- og granbark 

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost 

Maskinydelser: 

Vertikalskæring 

Topdresning 

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen 

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk 


Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16 

Licensnr. DK/3/1 

 

 

 

 

 

 

 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 

www.robert-smith.dk

84 

Den ultimative klipper 

Iseki græsklippere er kendt 

NYHED for fantastisk klippekvalitet 

og en driftssikkerhed, der 

ikke overgås. Den ny Iseki SFH skuffer 

ikke. For dig, der vil levere det fl otteste 

resultat med opsamling af græs, er 

Iseki SFH den helt rigtige maskine. Der 

er centerudsugning, stort udsugningsrør 

mellem hjulene og turbine med enorm 

sugekapacitet. 

Importør: H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 7673 1133 · www.hcpetersen.dk 

• Frontklipper med centeropsamling til græs og løv 

• 3-cylindret vandkølet dieselmotor med 22 hk 

• Hydrostatisk transmission og automatisk 4 WD 

• Lavt støjniveau 

• 122 eller 137 cm klipper med kardantræk 

• Hydraulisk løft af klipperen 

• Ingen dele er bredere end klipperen 

• Centermonteret turbine 

• 550 l opsamler med højtip 

• Maskinen fås også med 137 cm mulchingklipper 

uden opsamler 

Kontakt din forhandler og få Iseki SFH demonstreret. 

2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25 • 

2730 Herlev, J. Olander ApS, 44 84 23 66 • 3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3730 Nexø, 

Nexø Smede- & Maskinforretning ApS, 56 49 20 45 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 • 4300 

Holbæk, Park Skov Have Holbæk ApS, 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter, 59 51 53 58 • 4700 

Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning, 55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev, 

Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 65 95 80 88 • 5672 Broby, KN-Teknik, 62 63 29 30 

• 6000 Kolding, Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6000 Kolding, Kolding/Gravens Maskinforretning A/S, 75 52 04 

66 • 6100 Haderslev, Malle Skov og Have, 74 53 53 83 • 6400 Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskincenter 

ApS, 74 43 40 50 • 6760 Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, 75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave A/S, 

75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel ApS, 75 67 80 08 • 7400 

Herning, ABC Ikast A/S, 97 25 09 06 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted, HN Maskiner, 

96 17 05 55 • 7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning K/S, 97 58 40 08 • 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus 

A/S, 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33 

03 00 • 9500 Hobro, Agrotek A/S, 96 57 47 00 • 9560 Hadsund, Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev, 

Almas Brønderslev, 96 45 03 00 

Business to Business www.btob.dk 

Al henvendelse: amp@dag.dk. 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42217

6 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?