You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4 Betonfliser mellem brosten
16 Beijings OL-blomster
22 Greenen skal underskudsvandes
28 Gartnerimuseet har samlet sammen i ti år
32 Næste år tæller ikke
38 Indeksreguleringen
50 Den irske inspiration
58 Landet der ikke blev vundet
60 A-niveau i matematik spænder ben
68 Den lavpraktiske idealist
74 Huset og haven i skoven
GRØNT MILJØ 6/2008 1
6 AUGUST
2008
Grønt Miljø
2
Kommandantens Gaard, København
Inspirerende udemiljøer
anlægges og vedligeholdes
leverandør af alle
planteskoleartikler
produktion af træer,
buske og bunddækkeplanter
i alle sorter
og størrelser
rekvirér vort katalog
og aflæg besøg i
planteskolen
tilbud gives på alle
leverancer
Torve & Veje
Skolegårde & Sportsanlæg
Boligområder
Firmadomiciler
Slotsparker
Med base på Midtsjælland er vores
100 engagerede medarbejdere klar til
at rykke ud og gøre dine omgivelser
grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk
OK grøn anlæg as
Tlf.: 57 53 75 09
www.ok-as.dk
BIRKHOLM PLANTESKOLE
FARREMOSEN
3450 ALLERØD
TLF. 48 17 31 26
FAX 48 14 09 86
birk-holm@internet.dk
www.birk-holm.dk
A/S
P. MALMOS
kontakt@skag.dk
www.skag.dk
ANLÆGS-
GARTNER-
MESTER
Vi bygger og
plejer grønt
Etablering af
grønne tage
Hovedgaden 92, Ubby
4490 Jerslev
59 59 53 42
Per: 40 55 53 42
Fax: 59 59 59 44
www.pmalmos.dk
pmalmos@pmalmos.dk
KVALITETSBEVIDST
ANLÆGSGARTNERI
- DET MAGTER VI
Anlægsgartnermester
Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve
Tlf. 59 65 66 39
E-mail: info@lars-aarup.dk.
homepage: www.lars-aarup.dk
Fra villahaver til slotsparker.
Fra planlægning til sidste sten.
Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.
58 16 47 00
SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør
ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke
GRØNT MILJØ 6/2008
RUL DIN
GRÆSPLÆNE UD
ÅRET RUNDT
SMÅ RULLER:
40 x 250 x 1,5 cm
= 1m 2 pr. rulle
STORE RULLER:
Bredde 50-81 cm.
Længde op til 35 meter.
Dansk
Produceret
1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-
25-99 m2 .................................................. kr. 25,-
100-299 m2 ........................................... kr. 18,-
300-999 m2 ........................................... kr. 15,-
1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-
Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-
Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-
Græstage, over 40 m2 Priser pr. m
............... kr. 30,-
2 excl. moms & transport:
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95
www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk
KOMMENTAR
DEN ULOGISKE MATEMATIK
Både ansøgerantal og antal optagne er styrtdykket på de
videregående uddannelser. For landskabsarkitektuddannelsen
er faldene særlige store med henholdsvis 40 og 42%.
Faget der i mange havde en høj adgangskvotient har nu ledige
pladser. Det burde ikke være nogen overraskelse. Adgangskravene
er blevet skærpet med det sigte at at mindste
frafaldene på studierne. For landskabsarkitektstudiet spiller
det især en rolle at der nu kræves matematik på A-niveau
fra gymnasium eller HF for at blive optaget. Det har uden
tvivl fået færre til at ansøge. Og tendensen er formentligt
generelt forstærket af den svækkede erhvervsvejledning
der fulgte gymnasiereformen.
Landskabsarkitektuddannelsen er ellers ikke en uddannelse
hvor man har brug for matematik, og da slet ikke på A-niveau.
Vel indgår teknik og beregning i uddannelsen, men
primært er der tale om kreativt funderet planlæggeruddannelse,
og ansøgerne har gennem mange år været karakteriseret
af interessen for det kreative. Der har næppe været
mange med matematik på A-niveau imellem. Derfor har de
nye adgangskrav ramt dette fag særlig hårdt. Når kravet alligevel
blev en realitet skyldes det uddannelsens organisatoriske
placering på et naturvidenskabeligt fakultet. Hvor alle
bare skal have matematik på A-niveau. Ihærdige forsøg på
at forklare sammenhængen og undgå den forventede negative
effekt var uden effekt. Videnskabsministeriet holdt
sig stædigt til sit.
Udgangspunktet var ellers en effektiv og attraktiv uddannelse
hvor forholdsvis mange gennemfører og stort set alle
får fagligt relevant arbejde. Ind fra venstre kommer der
krav der betinges af et generelt problem om studiefrafald
og slet ikke tager højde for forholdene på de enkelte uddannelser.
Krav som derfor hurtigt kan ødelægge meget
mere end det gavner. Krav hvis klodsede firkantethed bl.a.
illustreres af professionsbacheloruddannelsen som skov- og
landskabsingeniør hvor man paradoksalt nok ikke skal have
matematik på A-niveau for at komme ind. Videnskabsminister
Helge Sander (V) mener at det lave ansøgerantal nok er
en enlig svale. Han har dog samtidig antydet at optagelseskravene
kan justeres. Det skal han holdes fast på. For hvem
kan støtte åbenlyst urimelige krav?
FORSIDEN
Museet Ordrupgaard har en dejlig have. Ikke mindst er
rosenhaven er indtagende i sin italienske parterrestil med
klippede buksbom- og takshække, monogram, roser og
med det store pagodetræ op mod den gamle espalierede
villa. Midt i rosenhaven står i dag en stenskulptur af billedhuggeren
Eva Sørensen. Museet er senest blevet kendt for
en ny tilbygning af arkitekten Zaha Hadid. Den har dog
også efterladt nogle landskabsmæssige problemer.
GRØNT MILJØ
Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C
Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.
Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.
Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.
Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.
Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.
Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.
Distribueret: 1.7.06-30.6.07: 4.305 jf. Fagpressens Medie Kontrol.
Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.
Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755.
GRØNT MILJØ 6/2008 3
Betonfliser mellem brosten
Det københavnske fortov er en klassiker hvis oprindelse er kloakeringen og gadernes
omprofilering sidst i 1800-tallet. En langtidsholdbar løsning der skabte tradition.
Af Torben Dam
Hygiejnen var elendig. Og
med en hurtigt voksende
by og vandklosetter i anmarch
gik det simpelt ikke længere.
De åbne kloakrender i gaderne
blev sendt i jorden. Gaderne
blev samtidig omprofileret
til moderne trafik. Og det moderne
fortov blev skabt.
Fortovene ser dog ikke ens
ud alle steder. De har deres
egen historie med bestemte
tekniske og æstetiske løsninger.
Løsninger som ofte er blevet
karakteristiske for byen og
har skabt sejlivede traditioner,
selv om årsager og baggrunde
er gået i glemmebogen.
Det gælder også i København
hvis fortove er kendt som
betonfliser i en til flere rækker
der følger gadens retning.
Hver fliserække er skilt af en
række små brosten - chaussésten
- som også danner 2-3
rækker ud mod kantstenen og
fylder det irregulære areal ind
mod bygningsfacaden med
trapper, skilte mv.
Netop de københavnske
fortoves historie har jeg og
Jens Balsby Nielsen studeret
nærmere i perioden 2000-2004
på Skov & Landskab. Kilderne
4
er arkivalier fra Københavns
Kommune, Frederiksberg
Kommune, Det Kongelige Bibliotek
og Det kongelige Garnisons
Bibliotek. De giver de svar
som ingen nulevende længere
kunne huske, og som fagbøgerne
kun giver sparsom oplysning
om.
Tilbage fra 1880’erne
Man skulle måske tro at fortovet
med betonfliser stammer
fra 1920’erne og 30’erne hvor
betonen slog igennem i det
moderne byggeri. Det var også
forhåndsbuddet fra de fleste
adspurgte ældre fagfolk. Historien
begynder dog et halvt
århundrede før, nemlig med
det nye gadeprofil som blev
indført i 1880’erne og før, især
på grund af nye kloakeringsforhold.
Før da var gadens profil tilpasset
de åbne render mellem
fortove og kørebane. De fungerede
som både spildevandskloak
og afledning af regn.
Spildevandet var dog uden latrin.
Den blev - før vandklosetternes
tid - kørt bort i tønder
på vogne. Renderne var v-formede
og bestod af et forbundt
AREALET FORAN HUSET
Fortov er et gammelnordisk ord
der betyder arealet foran huset.
I Norge bruges også dette
ord selv om det staves fortau.
I Storbritannien hedder fortov
pavement, belægning. På flere
andre sprog bruger man en betegnelse
der forholder sig til
den langsgående trafik. I Tyskland
siger man Bürgersteig, i
USA sidewalk og i Frankrig (og
Sverige) trottoir.
(skråningen mod fortovet) og
et revier (skråningen mod kørebanen).
Hver var efter standarden
2 fod brede. Hele renden
var altså 4 fod (124 cm)
bred i toppen. Den ret store
bredde var nødvendig for om
nødvendigt at kunne skabe et
kunstigt fald i rendens bund
ved at gøre forbundt og revier
stejlere.
Mod forbundtet var fortovet
typisk afgrænset af en række
borduresten der blev brugt
som en flise for den gående
trafik så man kun nu og da behøvede
at træde ind på den
ujævne sidebelægning som typisk
var knoldebrolægning.
Bordurestenen var 12-14 tom-
Rekonstruktion af gadeprofilen før kloakeringen. Renden er 4 fod bred i toppen. Absalonsgade i København.
mer bred, 30-35 cm. Den behøvede
kun en lille eller ingen
lysning mod renden.
Kloak og ny profil
Renderne optog meget plads,
hindrede vogne i at holde ind
til fortovet og var i vejen når
man skulle aflæsse varer. Hertil
kom problemer med kapacitet
og hygiejne. Problemerne blev
skærpet i takt med opførelsen
af de tætte brokvarterer. I
1880’erne kom kloakeringen
derfor i gang. Spildevand og
regn blev ledt i kloakken. Her
begyndte også latrinen at ende
via de faldstammer der var
blevet indført i byggeriet.
Nu kunne gadeprofilet ændres.
De dybe, brede render
forsvandt. Kørebanerne blev
bredere. Man behøvede kun
en kant hvor overfladevandet
kunne ledes til nærmeste rist.
Den blev dannet af en opret
kantsten - oprindelig kun af
natursten. Dens store højde
muliggjorde stor lysning og
dermed kunstige afvandingsfald
langs med kantstenen.
Kloakeringen og omprofileringen
af gaderne var en
enorm investering der var blevet
diskuteret lige siden 1840.
Ofte overtog kommunen private
gader for at gennemføre
arbejdet og sikre en ensartet
løsning, men både kommune,
ejere og lejere måtte til pengepungen.
Så der måtte oplysning
og agitation til.
Blandt andet derfor deltager
Københavns Kommune på den
nordiske kunst-, industri- og
landbrugsudstilling i 1888. Her
er overskriften hygiejne. Og i
standkataloget understreges
sammenhængen mellem hygiejne
og kloakering.
Men man overvejer også
hvordan det nye fortov skal se
ud bag kantstenene. Der nævnes
næsten alle de belægninger
som vi også kender i dag.
Man forklarer hvilke erfaringer
der er fra udlandet og henviser
fra egne afprøvninger foreta-
GRØNT MILJØ 6/2008
Typisk københavnerfortov med betonfliser (80 x 60 cm) med en række chaussésten (ca. 10 x 10 cm) mellem fliserne, nogle rækker chaussésten ud
til kantstenen og chaussésten efter behov ind mod facaderne. De ældre rødlige fliser baseret på årsdalegrus skiller sig ud fra de nyere fliser.
get inden udstillingen. Kataloget
afspejler - som samtidige
lærebøger - en alsidig, vidende
og international orientering.
Det skal siden vise sig at
nogle af materialerne - asfalt,
naturstensfliser og klinker -
kun får begrænset anvendelse
som fortovsmaterialer, mens
andre får stor udbredelse. Det
gælder ikke mindst betonfliser
og brolægning som de næste
30 år vinder stærkt frem. En
politisk beslutning om at
bruge denne løsning - og i det
hele taget at omprofilere gaderne
- har det dog ikke været
muligt at finde i arkiverne.
Men den må være taget.
Betonfliser
Betonfliser kendes allerede i
1880’erne, og i kataloget fra
1888 nævner Brolægningsvæsnet
selv ‘cementfliser’ som de
endda selv fremstiller i Møllegade
på Nørrebro. Katalogets
detaljerede beskrivelse af
fremstillingsmetoder antyder
dog en vis nyhedsværdi.
Brolægningsvæsnet fremstiller
fliserne i en størrelse på 2 x
2½ fod (cirka 63 x 78 cm). Det
er en tolagsbeton hvor det
tynde toplag har tilslag af ‘årsdalegrus’
fra Bornholm. Gruset,
der er nedbrudt Svaneke-
Gadens profil efter kloakering og omprofilering. Her Nørrebrogade. Efter Feilberg 1919.
Øster Farimagsgade med ‘Kartoffelrækkerne’ i år 1900. Fortovet har fået det nye profil. Tre rækker betonfliser
danner ganglinien, men uden en række chaussébrosten imellem.
GRØNT MILJØ 6/2008 5
I Marstalsgade blev der i 2000 anlagt et fortov tæt på den første udgave uden brosten mellem rækkerne.
Fliserne, der har standardmålet 62,5 x 80 cm, er dog støbt uden det karakteristiske ‘årsdalegrus’.
Del af gammel fortovsflise. Øverste betonlag har tilslag af årsdalegrus.
Det er dannet af Svanekegranit der har meget feldspat med samme
hårdhed som cementpastaen. Derfor udvikler flisen en flot tekstur.
granit, indeholder meget feldspat
der har samme hårdhed
som cementpastaen. Det får
flisen til at udvikle en flot tekstur
med alderen.
Betonflisen erstatter fortidens
borduresten, men har
samme funktion - at skabe en
jævn ganglinie i en ellers
ujævn belægning - og ligner
også nogenlunde. Betonflisen
er økonomisk fornuftig sammenlignet
med de øvrige materialer,
sådan som Alfred
Lütkens forelæsninger i 1902
viser. De koster kun det halve
af naturstensfliser og er kun
lidt dyrere end støbeasfalt. Flisen
bliver heller ikke så glat
som de natursten man kender
og er fleksibel ved opgravning
og reparationer som Lütken
understreger. Der er begyndt
at komme ledninger under fortovene,
bl.a. rør til bygas.
Statistikken fra Stadsinge-
6
niøren viser et stærkt stigende
areal med betonfliser. Fra omkring
1930 er det vi i dag kender
som det københavnske
fortov en realitet. Der er varianter,
men generelt er udtrykket
ensartet. En af undtagelserne
er Bredgades fortove
hvor betonfliserne på Londonmanér
er lagt på tværs af fortovet
uden brostensbånd.
Også i andre europæiske
storbyer foretrækkes betonflisen.
F.eks. får Barcelona udviklet
en særlig betonflise i 1916.
Den 20 x 20 cm store flise har
fem cirkler præget ned i overfladen
for at gøre den mere ru
og skridsikker. Format og
prægning er nu et ikon der
bl.a. går igen i den fine chokolade
der købes på ramblaen.
I 1960’erne forsvinder den
kommunale produktion af betonfliser
i København. Private
fabrikker overtager. Midt i
1980’erne ophører produktionen
af fliser med årsdalegrus. I
de seneste år har en betonfabrik
dog igen fået licens til at
bruge årsdalegrus til fliser.
Brosten mellem fliserne
Formentligt er der i begyndelsen
kun én række fliser i fortovet.
Det ser man f.eks. stadig i
sidegader til Nansensgade
hvor brostensarealet dominerer.
Da der begyndte at komme
flere rækker fliser, er det
først uden en række brosten
imellem fliserækkerne. Det er
m2 fortov
700.000
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
Asfalt
Brosten
Makadam
der stadig ikke da man i 1921
anlægger Tibirkegade. Rækken
begynder først at kunne
ses fra billeder omkring 1925.
Der er ikke fundet svar på
hvorfor denne brostensrække
er indført. En forklaring kan
være problemer med utætte
gasledninger. Der er eksempler
på at gas har søgt ned i kældre
med eksplosioner og forgiftninger
til følge. Gassen skal
derfor hellere sive op gennem
belægninger. Derfor er det
godt med de brede grusfuger
som brolægning giver. Det kan
begrunde brostensbåndene
mellem fliserne.
En anden årsag kan være at
man slører et ønsket knæk i
fortovsprofilet. Et sådant knæk
opnås når faldet er lille i den
inderste fliserækker (f.eks. 10
promille) og større i den yderste
(f.eks. 30 promille). Denne
‘oprunding’ er stadig en af
brolægningens æstetiske regler
som fremgår af DS 1136 om
brolægning og belægningsarbejder.
Sigtet er at undgå at
belægningerne synes hule.
Naturstensfliser
I de gamle gader havde man
stadig bordurestenene som
kunne genbruges i det nye
gadeprofil som fortovsfliser.
Det kan man f.eks. se i Prinsesse
Charlottes Gade og Ahlefeldtsgade.
Men bordurestenene
anses åbenlyst ikke som
fremtidens løsning. Naturstens-
Tjæret makadam
Betonfliser
Ubefæstet
Klinker
0
1888 1901 1911 1921 1931 1940 1951 1961
Kvadratmeter fortov i Københavns Kommune 1901-1961.
Oplysningen fra 1888 er fra 1888-udstillingskataloget fra kommunen.
Resten er fra de årlige rapporter fra Stadsingeniørens afdeling som
Brolægningsvæsnet blev lagt ind under i 1890’erne. Arealet med betonfliser
stiger stærkt. Det brolagte areal følger delvis med. De ubelagte
fortove i byens yderkanter får også arealer med makadam til at stige.
GRØNT MILJØ 6/2008
Fortov i Berlin med store naturstensfliser omgivet af mosaikbrolægning.
Bredgade har fliser på tværs af gangretningen - og uden brosten imellem.
Formentlig fik Brolægningsvæsnet travlt med at fikse en løsning da
Højesteret klagede over dårlige forhold da retten måtte flytte til gaden
efter Christiansborgs anden brand i 1884.
Granitfliser som dem der blev testet i 1880’erne, findes i dag på
Trinitatis Kirkeplads. Målene er 50 x 50 cm.
fliser er i det hele taget for dyre.
Det virker endda som om
man ikke engang vil genbruge
de gamle bordurfliser og gadebrosten.
Statistikken fra Stadsingeniøren
afslører at de i stor
mængde ender som skærver.
Dog indgik granitfliser fra
Norge i forsøgene før 1888 oplyser
udstillingskataloget. De
var kvadratiske med en længde
fra en halv til en hel meter.
Nogle er riffelhuggede, dvs.
forsynet med riller så skridsikkerheden
kunne øges ved porte
og andre steder hvor det var
særligt nødvendigt. Tilsvarende
fliser findes i dag på Trinitatis
Kirkeplads.
I Berlin fik naturstensfliser
stor udbredelse indtil begyndelsen
af 1900-tallet hvor betonfliserne
overtog. Store fliser
af natursten på 60-80 cm
længde kan stadig ses i mange
berlinske fortove i en eller to
rækker, typisk omgivet af store
flader med oftest diagonalt sat
mosaikbrolægning.
Asfalt
Et af tidens nye materialer
sidst i 1800-tallet er asfalt, selv
om man dengang ikke brugte
den i dag kendte bitumen.
Støbeasfalt er et tidligt produkt
der sidst i 1800-tallet er
baseret på olieholdige kalkforekomster
i Midteuropa. Det
støbes ud som beton og skal
ikke komprimeres. Materialet
bliver det foretrukne til fortovene
i Paris da de nye store
boulevarder opstår. Også i
Budapest - dengang en af
Europas vigtigste byer - anlægges
fortove i støbeasfalt. Her
er der - uvist af hvilken grund -
åbenbart ikke problemer med
udsivende gas.
I 1888 er støbeasfalt derfor
også med i Brolægningsvæsnets
afprøvninger. Man vurderer
at mærkerne ægte Seyssel
og Val de Travers er bedst.
Prøvebelægningen består af
støbeasfalt i et 5/8 tommer
tykt lag oven på et 3 tommer
betonlag. Arbejdet er udført
af The Neuchatel Asphalt Company
fra Berlin. Tysk firma, engelsk
navn, schweizisk asfalt.
Tiden er meget international,
selv i en lille storby
Et andet af datidens asfaltmaterialer
er tjærebeton der
består af stenkulstjære blandet
med skærver. Stenkulstjæren
GAMLE MÅL
1 tomme = 2,61 cm (en mands tommelfinger målt på tværs)
1 fod = 31,39 cm (12 tommer, oprindelig fodtøjets længde)
1 alen = 62,77 cm (2 fod, 24 tommer, oprindeligt et skridt)
Målene er de seneste danske officielle mål. De har varieret gennem
historien, fra land til land og fra landsdel til landsdel. Metersystemet
blev officielt indført i 1902.
GRØNT MILJØ 6/2008 7
får man som restprodukt fra
fra gasværkerne. I 1888 beskrives
hvordan tre skærvestørrelser
- 1/2, 1/4 og 1/16 tommer -
overtjæres og udlægges hver
for sig med de store skærver
nederst. Laget er i alt 1,5 tommer
tykt. Den meget pertentlige
beskrivelse antyder at metoden
er temmelig ny. Princippet
er videreført i moderne
asfalttyper som grusasfaltbeton
(GAB), asfaltbeton (AB) og
det finere pulverasfalt (PA)
hvor bindemidlet er bitumen.
Asfalten breder sig også på
københavnske fortove, men
vanen går senere af mode.
Man kan dog stadig se helt asfalterede
fortove. Asfalten er
her pulverasfalt. Asfalten ses
også som huludfyldning mellem
fliser. Også i Paris går fortovene
af støbeasfalt af mode,
men får senere comeback.
Klinker
Også klinker er ret nye i 1888,
men de har dog været brugt
før, fremgår det af 1888-kataloget
der kalder klinkerne for
‘brændte fliser, ironbricks og
feldspatsten’. Det er usikkert
om navneforvirringen skyldes
at materialet er ukendt, eller
om der faktisk er tale om forskellige
materialer.
Den afprøvning man laver i
København med svenske klinker,
falder ikke heldigt ud.
Klinkerne er ikke frostsikre
nok. Denne erfaring synes at
kølne interessen vedvarende,
selv om man har gode erfarin-
8
ger i hollandske, nordtyske og
engelske byer. Svigter udsynet
undtagelsesvist?
København har i 1888 cirka
3600 m 2 klinker, og selv om
det samlede areal stiger med
årene, forbliver det som naturstensfliser
et ret sjældent fænomen
på københavnske fortove.
I Odense har klinkerne
derimod været det foretrukne
valg gennem 100 år.
Kalksandsten
I 1888-kataloget omtales også
fliser af kalksandsten der ligeledes
er testet. Det vurderes
dog - i overenstemmelse med
andre samtidige kilder - at fliserne
hurtigt bliver slidt glatte,
og at der er problemer med
frostfastheden. Kalksandsten
bliver derfor ikke materialet på
de københavnske fortove.
Man kan dog finde fliser af
kalksandsten foran Københavns
Universitet på Vor Frue
Plads. Det er svenske Kinnekullasten.
De har alligevel været
frostfaste nok, men er glatte
når de er våde. Kinnekullasten
bliver dog kendt for et andet
produkt: som fliser med en
rende der leder vand fra tagnedløb
ud over fortovet. En
kinnekullarende. Sandstensfliser
kan også ses som Bremersandsten
på Københavns Universitets
Frederiksberg-campus
og foran Charlottenborg på
Kongens Nytorv.
I London er man ikke så
bange for sandsten. Her bliver
en sandsten fra Yorkshire
(York-stone) til ‘the pavement’,
det typiske London-fortov.
Mosaikbrolægning
Belægning med små brosten,
mosaikbrolægning, var velkendt
i 1888 hvor Amalienborg
Slotsplads allerede havde
fået en sådan belægning. Det
bliver dog en undtagelse. Belægningen
er ganske jævn,
men de små sten sidder ikke så
godt fast, og der opstår nemt
huller. Langt senere får Søren
Kirkegårds Plads ved Det Kongelige
Bibliotek også mosaikbrolægning.
I Berlin bliver mosaikbrolægning
meget brugt som udfyldning
ved fliseblægninger. I Lissabon
bliver mosaikbrolægninger
brugt som egentlige
fortovsbelægninger. Her ser
Sandstensfliser fra Yorkshire er Londons foretrukne fortovsmateriale. De lægges på tværs af gangretningen.
Klinker forblev en sjældenhed på de københavnske fortove, man kan
dog ses enkelte steder på Østerbro og Frederiksberg.
man også mønstrede typer af
de ofte uregelmæssige lokale
sten. Det kaldes også calcada -
som i Lissabon består af lys
kalksandsten og sort basalt.
Kalksandstenen er her faktisk
et problem for så vidt den hurtigt
slides glat. Traditionelt
sættes den derfor om med passende
mellemrum. Det kan
man gøre seks gange svarende
til terningens flader, hvorefter
stenen må kasseres.
Makadam
På mange københavnske fortove
i byens yderkant består
fortovet blot af bærelaget makadam
- 10-15 cm skærver
mættet op med grus. Så sent
som i 1960 er en tredjedel af
fortovsarealet i kommunen
makadam. De er billige i anlæg,
men krævende i vedligeholdelse
med grustilførsel, planering
og ukrudt. Og så støver
de når det er tørt, og indslæbte
korn ridser gulvene.
Allerede i 1880’erne prøver
man derfor at binde støvet
med salte og stenkulstjære.
Det er begyndelsen til udviklingen
af asfalt. I København
bliver løsningen især at lægge
fliser ovenpå, nok først med
grus på begge sider. Siden er
grusstriberne belagt med brosten,
asfalt eller klinker.
Kritik og problemer
Det typiske københavnerfortov
har med andre ord en
funktionel, økonomisk og historisk
forklaring. Ikke en æstetisk.
Og ikke alle elsker det.
I sin bog ‘Om at opleve arkitektur’
fra 1957 bruger Steen
Eiler Rasmussen det køben-
GRØNT MILJØ 6/2008
GRØNT MILJØ 6/2008 9
Fliser af sandsten (Kinnekulla) på Vor Frue Plads. De er slidt glatte, men har vist sig at være frostfaste nok. Målene er varierende, 40-90 cm.
havnske fortov som eksempel
på en uharmonisk overflade.
„Beton og granit harmonerer
ikke godt, og når fortovet så
tilmed er flankeret af asfalt eller
grusafgrænset af en kantsten,
så bliver fortovet en veritabel
samling af materialer,“
skriver han og fremhæver London-fortovet
som langt bedre.
I 1960’ernes og 1970’ernes
gågader og nye bydele opstår
andre fortovsbelægninger,
men det klassiske fortov overlever
i brokvarterer og er siden
også brugt i nte renoveringer,
bl.a. på Halmtorvet.
I 1970’erne fik arbejdsmiljøet
indflydelse på fortovene. De
tunge løft af de 90 kg tunge
fliser blev forbudt. Flere andre
steder betød det at man gik
over til betonbelægningssten,
men før den beslutning blev
taget i København, kom der
fliseløftevogne og andet materiel
på markedet der løste arbejdsmiljøproblemet.
Da den historiske bykerne
får fornyet interesse i 1980’erne
er københavnerfortovet ikke
inspirator. Det er især brolægning
fra den historiske fase
der kom før. Og i 1990’erne
kredser interessen mere om
materialer med nye slags over-
10
flader som den industrielle forarbejdning
har muliggjort.
De senere års opmærksomhed
mod maksimal tilgængelighed
har også vist københavnerfortovets
gode og dårlige
sider. En ulempe er den høje
kantsten som kørestole har
svært ved at forcere. Og laver
man en rampe bliver den stejl
for ikke rage for langt ud og
genere trafikken. Problemet er
ofte løst ved hjælp af en forsænket
kantsten og mindre
stejl rampe inde i fortovet. Det
er en løsning der ikke altid kan
forenes med store fliser. På
den anden side kan fortovets
Støbeasfalt på et fortov i Budapest. I dag er støbeadsfalt fremstillet af
bitumen. Der bruges så meget at alle hultum fyldes. Derfor kan
materialet støbes ud uden at skulle komprimeres.
brosten uden for fliserækkerne
tjene som opmærksomhedsfelter
og ledelinier.
Historien som reference
Det københavnske fortov er
hovedsagelig et udtryk fra industrialismens
tidlige fase
hvor den begyndende offentlige
planlægning tog store vigtige
samfundsspørgsmål op,
f.eks. sundhed, hygiejne og
helt nye sanitære forhold. Det
skabte en stærk fortovstradition
som hverken den senere
biltrafik eller de nye gågader
evnede. Gågadestilen med
mange natursten ses kun i gågaderne.
Spørgsmålet var ikke kun aktuelt
i København. Det var det
over hele Europa hvor de store
byer blev kloakeret og fik nye
gadeprofiler inden for en kort
årrække. Den internationale
udveksling var stor. Den fælles
viden om materialer og fortovsløsninger
gav derfor løsninger
med fælles træk, men
også forskelle der bl.a. skyldes
at de enkelte materiale ikke
havde samme konkurrenceforhold
alle steder.
København var den første
danske by hvor de nye fortove
opstod - fordi det var den før-
GRØNT MILJØ 6/2008
Kvalitet til
skov- og
havefolket
Find din nærmeste
forhandler på
www.echo.dk
støjsvag
NYHED!
M ULTI GREB
HCR-161ES
21cc hækkeklipper med ES-start, antivibration
og en perfekt balance.
Vejl. 3.596,ekskl.
moms
M ULTI GREB
HCR-1510
21cc støj og vibrationssvag hækkeklipper.
Multifunktionsgreb der er justerbar i 5 positioner.
Skærlængde 51 cm.
Vejl. 2.796,ekskl.
moms
SRM-265ES
25cc allround buskrydder med ES-start.
Leveres med trimmerhoved og 3-T klinge.
Vejl. 2.956,-
Spar 320,-
Kampagnepris 2.636,ekskl.
moms
SRM-350ES
Maskine med ES-start til den professionelle bruger,
designet til hurtig og effektiv rydning.
Leveres med følgende tilbehør:
• Originalt trimmerhoved
• 3-T klinge
• Professionel bæresele
Vejl. 3.836,-
Spar 640,-
Kampagnepris 3.196,-
GRØNT MILJØ 6/2008
ekskl. moms
11
Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.2008 eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl.
ste der blev kloakeret. Den københavnske
løsning fik derfor
afsmittende betydning. Konceptet
blev kopieret, og det
københavnske fortov blev modellen
i mange provinsbyer -
med Odense som en markant
undtagelse. Kombinationen af
betonfliser og brostensbånd
blev også en klassiker på haveterrassen.
Ændringen af fortovet viste
sig ikke at være et modelune.
Løsningen var gennemtænkt,
baseret som den var på et klart
formuleret problem, koordination
af ledningsarbejde og
brolægning, international orienteret
produktudvikling, bevidst
samspil mellem offentlig
og privat indsats, god kommunikation
og markedsføring.
Man fik løst og udført flere
ting på samme tid.
Når det kunne lade sig gøre,
er det nok fordi man var drevet
af begejstring og motivation
for at løse et stort hygiejneproblem.
Der er i dag næppe
tilsvarende udfordringer
der udløser den samme motivation,
og som kan overvinde
de tunge sektorinteresser. Bæredygtighed
og klimaforandringer
er ved at nærme sig,
men har endnu givet sig udtryk
i koordineret planlægning
og udførelse.
Fortovsløsningen har overlevet
med små forandringer der
blev adopteret inden for rammerne
af det oprindelige koncept.
Som f.eks. da rækken af
chaussésten sneg sig ind mel-
12
lem fliserne i 1920’erne. En
slidstærk tradition blev skabt.
En tradition der ikke kun er en
historisk reference, man kan
vende tilbage til. Paris har taget
støbeasfalt til sig igen og
London Yorkshire-sandstenen.
Den københavnske fortovsløsning
inspirerer også til at udforme
helt nye løsninger der
lige så elegant løser nuværende
problemer. ❏
KILDER
Dam, Torben (2008): Belonging to the
Territory. Paisaje Cultural, 4. Congresso
Europeo de Investigación Archuitectónica
y Urbana, Eurau 08.
Dam, Torben (2008): Fortovet i København.
Landskab 4/08.
Dam, Torben; Jens Balsby Nielsen
(2004): Sidewalks of Copenhagen - a
Global Technology Defines Local Character.
CELA 2004 Council of Educators
in Landscape Architecture. Annual
conference, Lincoln University, New
Zealand.
Ovennævnte hviler på arkivalier fra
Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune, Det Kongelige Bibliotek
og Det kongelige Garnisons Bibliotek.
Fire centrale dokumenter er:
Feilberg, C.L. (1919): Kortfattet Lærebog
i Vejbygning og Kloakering.
Holmberg, L.F. (1884): Vej- og Jernbanebygning.
Forelæsninger ved den Polytekniske
Læreanstalt.
Kjøbenhavns Brolægnings- og Vejvæsen
(1884): Særtryk af den i anledning
af den nordiske udstilling i Kjøbenhavn
1888 udgivne Fremstilling af
kjøbenhavnske kommunale forhold.
Hoffenberg & Traps.
Lütken, Alfred (1902): Forelæsninger
over Vej- og Jernbanebygning. Polyteknisk
Læreanstalt.
FORFATTER
Torben Dam er landskabsarkitekt og
lektor ved Skov & Landskab, Københavns
Universitet. Han har udført den
historiske forskning sammen med sin
daværende kollega Jens Balsby Nielsen.
Grønt Miljøs redaktør Søren Holgersen
har sammenskrevet kilderne.
Mosaikbrolægning fra Lissabon. De mønstrede typer af uregelmæssige
lokale sten kaldes også calcada. Foto: Torben Dam.
Problemet
er en del af
referencen
Torben Dam: Advarer mod lemfældig
brug af historiske referencer.
Når man bruger en historisk reference i et nyt arbejde, må
man tage historien i ed. Det oprindelige problem er en
del af referencen. Derfor kopierer man ikke bare bevidstløst
en belægning som f.eks. det klassiske københavnske fortov.
Så tager man nemlig ikke højde for de aktuelle udfordringer
som f.eks. kan være at skabe den bedst mulige komfort for
fodgængere, det bedste gulv til nattelivet, eller at cyklister
skal kunne passere nogenlunde bekvemt.
Torben Dam, lektor på Skov & Landskab, advarer mod for
lemfældig omgang med historiske forbilleder. Baggrunden
er den globale handel med materialer der har sat gang i forbruget
af natursten fra bl.a. Indien og Kina. Især fordi man
gerne vil kopiere middelalderbyens belægninger. Tendensen
ses i hele verden, men den har det med at ende i stereotyper,
standardløsninger hvor natursten næsten vælges som refleks.
Trods gode intentioner tages ikke højde for de lokale materialer,
traditioner og lokale udfordringer til designet.
Der savnes en historisk bevidsthed ud over det overfladiske
middelalderbillede, vurderer lektor Torben Dam efter i mange
år at have fulgt udviklingen i byens belægninger, både i
Danmark og i europæiske storbyer som Paris, London, Berlin,
Amsterdam og Lissabon. En årsag til ensretningen kan efter
hans mening ligge i de billedrige tidsskrifter som designerne
i høj grad bruger som inspiration. Det visuelle aspekt får derved
uforholdsmæssig stor betydning set i forhold til andre
forhold, f.eks. funktionelle forhold og lokale materialer.
En måde at bryde tendensen på, er at dykke mere ned i historien
og forstå hvorfor en belægningstradition er opstået.
Det er det han selv gør med sin undersøgelse af hvordan det
klassiske københavnske fortov med fliser og chaussésten opstod
med rødder i det sene 1800-tals industrialisme og behov
for kloakering og bedre hygiejne. Det fik også betydning for
gadernes profil - og dermed også for fortovene.
Det betyder ikke at man skal lave en tilsvarende historisk
undersøgelse hver gang man skal designe en belægning,
men man skal kunne gennemskue de historiske og geografiske
mønstre. Baggrunden for at kunne det, er blandt andet
eksempler som historien om de københavnske fortove.
Eksemplet viser også at historien forklarer og inspirerer.
Og at de gode løsninger hviler på et præcist formuleret problem,
koordination af flere interesser, international udsigt,
samspil mellem offentlig og privat indsats, god kommunikation
og markedsføring. Det er noget man skal tage med sig
til nye opgaver, understreger Torben Dam.
Dengang var nøgleordet hygiejne. Fortovet kommunikerede
hygiejne og havde brugernes opmærksomhed, som Torben
Dam udtrykker det. Det har det ikke længere. Det er blevet
et anonymt gulv for hverdagens udeliv. Det skal ikke bare
kopieres. Men derfor kan man godt lade sig inspirere af
udtrykket, bare man også tager forudsætningerne med. Såvel
referencens som den aktuelle opgaves. sh
GRØNT MILJØ 6/2008
NEW HOLLAND
MED DET PROFESSIONELLE SYN PÅ GROUNDCARE
NY BOOMER 3OOO
De nye Boomer 3000 traktorer er udstyret med
en fire-cylindret, brændstofeffektiv motor på 45 hk.
De er udviklet til at imødekommende de alsidige krav
der stilles af de professionelle brugere idet de tilbyder:
• Klassens bedste kabinekomfort med den fremragende SuperSuite
kabine, der har uhindret udsyn 360° rundt og gennemsigtigt tagpanel.
• Klassens bedste manøvreevne med den eksklusive SuperSteer
foraksel og SensiTrack systemet, der gør det muligt at foretage skarpe
vendinger endog på følsomme græsplæner.
NEW HOLLAND TOP SERVICE 00800 64 111 111 www.newholland.dk
Support og informationer døgnet rundt Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon.
Kontakt venligst dit mobilselskab for oplysninger om takster.Alternativ telefonnummer 038323003
GRØNT MILJØ 6/2008 13
btsadv.com
New Holland voelger smøremidler
Robinier (‘Bessoniana’) på Røde Mellemvej, Amager. Amagerkanerne vil gerne bo på en grøn ø.
Elmenes afløsere har fået store kroner
Elmesygens hærgen i København er ved at være udslettet
Af Ulla Danielsen
De mange træer i København,
der er plantet hvor
der før stod elme, har efterhånden
fået store kroner. Det
kan være forklaringen på at
byen i sommeren 2008 har virket
iøjnefaldende grøn.
Det vurderer centerchef for
Park og Natur i Københavns
Kommune, Jon Pape, da Grønt
Miljø ringer op og beder om
en forklaring på byens vitale
grønne udtryk. Er der blevet
plantet flere træer? Både ja og
nej, siger han.
Elmesygen hærgede København
i begyndelsen af 1990’erne
og byen mistede 9000 træer.
Halvdelen af de syge træer
stod i byens parker, mens den
anden halvdel var vejtræer.
14
Derfor blev der noget bart efter
de store fældninger af alleer
og promenader som fandt
sted i midten af 1990’erne. Af
18.000 gadetræer i København
var 4.500 elme.
„Læren efter elmesygen har
været diversitet. Vi blev tvunget
til at tænke nyt,“ siger Jon
Pape. Blandt de nye træsorter
er der plantet flest lind, men
også ask, eg, rubinia, platan
og kinesisk prydpære kan opleves
som vejtræer. De hjemlige
arter vælges forud for de
indførte, men ellers er filosofien
at man hellere planter en
indført træsort - frem for helt
at undvære et træ i gaden.
Umiddelbart efter det store
tab af træer bevilgede Køben-
Foto: Lars Christoffersen.
havns Kommune ekstra penge
til nye plantninger. Derfor
kunne Center for Park og Natur
i de første år plante 1000-
1500 nye træer om året. Siden
faldt de ekstra penge væk, og
Park og Natur droslede tilsvarende
ned og plantede blot
500 træer om året. Men nu er
man oppe på 17.500 gadetræer
i Københavns Kommune.
Genplantningen efter elmesygen
vil med andre ord være afsluttet
i løbet af et år eller to.
„Det der tilbagestår, er det der
er rigtig dyrt at genetablere,“
siger Jon Pape.
Til gengæld har de beplantninger
der er blevet fornyet
fået rigtig godt fat. Det har
forskningscentret Skov & Landskab
konstateret. „Man har
tænkt sig om og gjort sig umage
og ladet være med at kaste
sig ud i noget som ikke kunne
lade sig gøre,“ vurderer seniorrådgiver
Palle Kristoffersen,
Skov & Landskab, der har evalueret
Københavns Kommunes
genplantningsindsats. Han roser
især Park og Natur for at
man har gennemført fornyelsen
i en stille og rolig takt, idet
træplantninger i en storby
både kræver planlægning og
tekniske færdigheder.
Det medgiver centerchef Jon
Pape: „De store udfordringer
er at skabe god grobund for
træernes rødder nede i jorden,“
siger Jon Pape der efterhånden
må siges at have erhvervet
en ganske betydelig
ekspertise på det felt.
Og det er der så også nogle
der lægger mærke til. Når udlændinge
besøger Københavns
Kommune, sker det ikke så
sjældent at de også skal høre
lidt om hvordan man skaber -
og vedligeholder - en grøn
storbyprofil. Berlin, Hamborg,
Amsterdam og Malmø er
grønne byer. Men København
gør sig efterhånden også bemærket
- på den gode måde.
Ulla Danielsen er freenlancejournalist.
OGSÅ AMAGER SKAL HAVE FLERE TRÆER
Amagerkanerne vil gerne bo på en grøn ø. På opfordring fra de
lokale beboere er Københavns Kommunes Center for Park og
Natur derfor ved at tjekke hvor på udvalgte dele af Amager der
er plads til flere træer i bybilledet. Det kan være hushjørner og
mellemrum mellem huse hvor der lige kan klemmes et solitært
træ ind, eller det kan dreje sig om pladser.
„Vi er i gang med at finde en masse nye steder og potentialet
er stort på Amager,“ siger centerchef for Park og Natur i Københavns
Kommune Jon Pape. Arbejdet foregår dels ved skrivebordet,
dels i felten. Fagfolkene studerer kort og bevæger sig rundt
i området for at finde ud af hvor der er plads, og hvor det ikke
kan lade sig gøre. Hindringerne kan f.eks. være af trafikal art,
eller det kan være Nysat at rondo-stok. der ligger for mange ledninger i jorden.
GRØNT MILJØ 6/2008
GRØNT MILJØ 6/2008 15
Beijings OL-blomster Af Marie E. Kielsgaard
40 millioner planter hilste de udenlandske gæster velkommen. Bag ligger flere års arbejde
med at finde de mest hårdføre der kan klare den varme og fugtige sommer
Til OL har Beijing skiftet ham
og gjort klar til OL. Byen er
nærmest forvandlet til en stor
blomsterbuket på alle de centrale
steder. For de mange
udenlandske gæster begynder
det når man kører fra lufthavnen.
Farverige blomster er det
første der møder dem når de
kører ad motorvejen. Blomster
i lange baner, da 6.000 blomsterbede
er poppet op i løbet
af den sidste måned på den 30
kilometer lange strækning.
Også alle andre steder i Beijing
er der knoklet med at arrangere
potteplanter i hobetal,
så alt kunne være klart da
OL gik i gang den 8. august. Et
hårdt arbejde i 30-35 graders
varme. Alene omkring det
olympiske centrum ved Fuglereden,
Vandterningen og den
Olympiske Landsby er der
plantet fem millioner planter
der dækker 100.000 m2 .
Høj varme og fugtighed
Netop Beijings varme og fugtige
sommer har voldt for-
16
skerne en del hovedbrud, for
der ligger mange års forskning
bag dette festfyrværkeri af en
blomsterudstilling. De sidste
fem år har forskerne på Instituttet
for Havearkitektur i Beijing
arbejdet på at finde frem
til de mest hårdføre arter.
Instituttet ligger lige uden
for fjerde ringvej, kun 20 minutters
kørsel fra det olympiske
centrum. Instituttets direktør
Gu Runze forklarer at de
Den Himmelske Fredsplads er ved at blive gjort festklar.
vigtigste krav til blomsterne er
at de kan modstå den høje
varme og fugtighed i august
måned. Dernæst skal de kunne
blomstre i over 60 dage, og endelig
er de også blevet udvalgt
efter deres farve og form. De
60 dages blomstringstid skyldes
at blomsterne både skal
kunne holde til OL og Handicap-OL
i september.
Det var ikke nogen let opgave
da august og september
traditionelt er lavsæson for
blomster i Beijing, så instituttet
måtte starte på en frisk. Heldigvis
har forskerne 16 hektar
forsøgsmarker og 20.000 m 2
drivhuse, og de startede med
at undersøge 2.000 arter,
hvoraf halvdelen kom fra USA,
Japan og Storbritannien.
Efter flere års udvælgelse
endte de med 576 arter, og
heriblandt finder vi mange
blomster der også er kendt i
Overalt dukker blomster op for at hylde OL - her ved indgangen til en af Beijings mange parker
GRØNT MILJØ 6/2008
Lederen Yao Shicai foran yndlingsblomsten, begoniaen. På kinesisk
kaldes begoniaen for ‘de fire årstiders blomst’.
Danmark. For eksempel stedmoderblomster,
petunia, begonia,
zinnia og vinca.
Krydsninger og hormon
Mange af OL-blomsterne er
forbedret i forhold til de almindelige,
da de er krydsninger
mellem lokale og udenlandske
blomster. Det har gjort
dem stærkere så de kan modstå
heden, blomstre længere
og være mere modstandsdygtige
over for sygdomme. En
ting har forskerne dog ikke
kunnet løse: risikoen for kraftig
regn, og det skaber en vis
bekymring.
„Selv om vi har blomster i reserve,
så håber vi at der ikke vil
opstå ekstreme vejrforhold
som kraftig regn der vil ødelægge
vores skønheder,“ siger
Yao Shicai der er leder af afdelingen
for frø. Han er 43 år og
har arbejdet på Instituttet siden
1989. Han vandrer hjemmevant
rundt blandt blomsterne
og indrømmer at begoniaen
er hans yndlingsblomst,
fordi den har en lang blomstringsperiode.
På kinesisk kalder
man også begoniaen for
‘de fire årstiders blomst’. Undervejs
afslører han hvordan
de får blomsterne til at blomstre
på samme tid i august:
„Først udvalgte vi blomster
der var i stand til at blomstre i
august. Derefter har vi sået
dem på det rigtige tidspunkt
og bruger væksthormoner til
at sløve eller accelerere væksten
så de kan blomstre i fuldt
flor under OL.“
Instituttet for Havelandskab
har haft travlt da de skal levere
880.000 bunddækkende blomster
af høj kvalitet til OL-pyntningen
og desuden have
400.000 i reserve. Efter fems
års forskning har de desuden
opnået ejendomsretten til 38
nye arter.
300 nye gartnerier i sving
Også andre er dybt involverede
i at dyrke blomster til OL.
Blandt andet er 300 gartnerier
blevet oprette i Beijings forstæder
til at dyrke de almindelige
blomster. Beijings største
gartneri, Beilangzhong Blomstercenter,
ligger tæt på lufthavnen,
og de producerer fem
millioner planter hvert år. Til
OL skal de levere 2,8 millioner
potteplanter og har måttet investere
kraftigt for at leve op
til kravet. 30.000 m 2 moderne
drivhuse med automatisk vanding
og lys er det blevet til, og
de har endnu større planer for
udvidelser efter OL.
For kinesernes trang til
blomster stiger. Med blomster
kan man udtrykke følelser og
glæde, mener kineserne, og de
har en lang tradition for at arrangere
blomsterpotter og
mosaikkulturer til alle vigtige
begivenheder. Bare i år er behovet
steget med 30 millioner i
forhold til sidste år, så det totale
antal skønnes i år at ligge
på 100 millioner planter. ❏
Marie E. Kielsgaard er agronom og
arbejder som freelancejournalist, p.t.
i Kina.
Effektiv og miljørigtig vintertjeneste
HCW City Sprayer 100-600
HCW City Sprayer 100-600
HCW CITY SPRAYER 100 - 4500 LITER
Spredning af saltopløsning (NaCI) er den mest
miljørigtige form for glatførebekæmpelse i
byområder, hvor cyklister og fodgængere skal
færdes, idet man ved væskespredning reducerer
saltmængden betydeligt.
Ring til én af vore sælgere for at høre nærmere.
www.epoke.dk
HCW City Sprayer 1000 - 4500
Salg DK kontaktpersoner:
Salgs- og servicechef:
John Overgaard Jensen
Tlf.: 20 40 88 30
joj@epoke.dk
Jylland og Fyn:
Kurt Antonsen
Tlf.: 40 35 03 46
ka@epoke.dk
Sjælland og øerne
Søren Hansen
Tlf.: 20 46 34 85
sha@epoke.dk
Gartnerens barkflis
Den rigtige dækbark
til den rigtige pris
Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet
en vare, mange efterspørger - og med god grund.
Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til
omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi
naturligvis fragtfrit.
Pris kr./m
SJÆLLAND JYLLAND/FYN
Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,-
Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,-
Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-
Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,-
Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-
3 excl. moms
Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,
2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.
Ved større mængder: indhent venligst tilbud
DSV Transport A/S
www.dsvmiljoe.dk
Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818
Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk
GRØNT MILJØ 6/2008 17
Vresen i Storebælt er en ægte ø efter forskrifterne. Den bruges dog kun af måger og skarver, og er ved at
synke i havet. Den vil nok være forsvundet halvvejs ind i dette århundrede. Foto: Lars Erlandsen Brun.
Øer der fortæres og skabes
Mellem 1990 og 2003 opstod
122 nye øer i de
danske farvande. Ingen ved
om de vil vokse sig store eller
blive skyllet ud i det hav de
kom fra, men én ting er sikkert.
Øerne er fuldstændig
uberørt af menneskehånd, selv
om ejerskabet over dem er
nedskrevet allerede i Jyske Lov.
Man hvordan opstår de nye
øer, som sjældent er beskrevet
på noget søkort eller landkort?
Hvem ejer dem, og hvornår er
en ø i det hele taget en vaskeægte
ø og ikke bare en sandbanke
der titter op igennem
havoverfladen?
De ukortlagte og dugfriske
øer repræsenterer ifølge skovridder
i Skov- og Landskabsstyrelsen
Søren Strandgaard no-
18
get ganske unikt i den danske
natur. Nemlig ægte natur.
„Der er mange som siger, at
vi ikke har noget ægte natur i
Danmark, men de her øer er
ægte natur. Der er ikke en
menneskehånd der har påvirket
dem, eller en fod for den
sags skyld. Det der sker med
næsten alle disse øer, er at vi
ingenting gør ved dem. Vi sætter
ikke dyr på, pløjer dem
ikke, beplanter dem ikke med
skov. Det er noget uberørt i et
land, hvor vi ellers regulerer
hver eneste kvadratmeter,“ siger
Søren Strandgaard.
Geolog Lise Holm, By- og
Landskabsstyrelsen, forklarer
at der hvert år driver millioner
af kubikmeter sediment forbi i
havet der omgiver det danske
fastland og vores næsten 1500
øer. Alt efter læforhold, vindretning
og havstrømme aflejres
en del af det. Det skaber
undertiden helt nye øer og
ændrer kysten. „Den kystlinje
vi har nu er kun et øjebliksbillede,
og de nye øer kan både
vokse eller forsvinde. Det er
havets dynamik,“ siger hun.
Med en kystlinje på 7.314 kilometer
indeholder Danmark
unægtelig en hel del materiale
som havet har adgang at støbe
nye øer af eller trække væk.
Det gælder f.eks. Vresen der
ligger i Storebælt nord for Langeland
og kan ses med et vågent
øje fra Storebæltsbroen.
Allerede nu er Vresens oprindelige
morænejord skyllet
væk, så øen i dag kun består af
Få styr på miljøledelsen med Danske Anlægsgartnere
Når DSB, DONG eller store offentlige
virksomheder sætter projekter i udbud,
skal de stille krav til underleverandøren
om at have en miljøpolitik og en miljøhandlingsplan.
Det er i midlertidig også
tilfældet, hvis Korsbæk Skole skal have
en ny skolegård. Derfor er miljøledelse
også aktuelt for mindre virksomheder.
Godt nok har mange virksomheder allerede
en ‘grøn’ profil og sorterer eksempelvis
affald eller kører på miljøbenzin,
men det er ikke nok. En miljøhandlingsplan
omfatter blandt andet ressourceforbrug,
materialevalg og emissioner,
altså støj, røg og møg. Og i udbud fra
det offentlige skal virksomheden kunne
dokumentere det hele, forklarer miljøog
arbejdsmiljøkonsulent i Danske Anlægsgartnere,
Bente Mortensen.
For at hjælpe anlægsgartnervirksomhederne
på vej inviterer Danske Anlægsgartnere
inviterer medlemmerne til at
deltage i projektet ‘Miljøledelse i anlægsgartnervirksomheder’
der skal ruste
dem bedre til det offentliges udbud.
Projektet skal sikre anlægsgartnervirksomheder
værktøjer, så de kan dokumentere
virksomhedens miljøledelsessystem
med mål og handlingsplaner,
kender til miljøbelastningen for næste
opskyllede havmaterialer. Søren
Strandgaard skyder på at
Vresen er forsvundet fra havets
overflade om 40 år.
De 122 nye øer har ikke blot
fået titlen ‘ø’ fordi de har fået
sneget sig op over højvandslinjen
i en uge eller to. Der skal
mere til. Der er især to vilkår
som skal være til stede før et
stykke nytørret land i Danmark
bliver betragtet som en ø. For
det første: Når der begynder at
komme vegetation på den. Og
for det andet: Hvis man kan
sejle rundt om den i en pram
uden den støder på grund.
Nu er en prams dybgang ikke
det mest præcise og almengyldige
mål, så juristerne siger
i stedet at der skal være en
minimumsvandstand på 50 cm
hele vejen rundt om øen ved
‘normal vandstand’. Altså hverken
høj- eller lavvande. Når en
ø først har fået titlen ø, bliver
dens titel ikke frataget, selv
om der eksempelvis skulle
blive mere lavvandet omkring
den på et senere tidspunkt.
Er både vanddybden og vegetation
acceptabel, har vi altså
at gøre med en rigtig ø. Det
rejser øjeblikkeligt spørgsmålet
om ejerskab. Selv om der til tider
bliver gjort krav fra anden
side, eksempelvis fra folk som
mener at den nye ø hører til
deres matrikel, tilfalder disse
øer som regel Skov- og Naturstyrelsen.
Det sker med henvisning
til Jyske Lov fra år 1241,
hvor der står skrevet at ‘Det ingen
ejer, ejer kongen’. llt
KILDER
Skov- og Naturstyrelsen (2008: Skov
og Natur i Tal 2008.
Lise Holm. Geolog i By- og Landskabsstyrelsen.
Søren Strandgaard, skovrider fra
Skov- og Naturstyrelsen på Fyn.
anlægsprojekt, og har mulighed for at
anvende de mest miljøvenlige materialer
og metoder.
Projektet omfatter tre møder med
fem til seks ugers mellemrum. Her skal
man ifølge Bente Mortensen i fællesskab
skal kortlægge og prioritere branchens
miljøforhold og skabe nogle simple
redskaber til miljøledelse i virksomhederne
på en måde, så de rent faktisk er
til gavn ude i den enkelte virksomhed.
Første møde finder sted 23. september
hos Danske Anlægsgartnere på Frederiksberg.
Deltagelse er gratis. Tilmelding
på bm@dag.dk eller amp@dag.dk. llt
GRØNT MILJØ 6/2008
GRØNT MILJØ 6/2008 19
Kristtornens skadedyr
Især kristtorn-minérfluen, men også bladlus,
viklere, øresnudebiller kan af og til volde skade
Kristtorn der bruges som
prydplante på bl.a. kirkegårde
og i haver er lejlighedsvis
udsat for angreb af skadedyr.
Især af kristtorn-minérfluen,
men også bladlus, viklere,
øresnudebiller foruden mus og
rådyr kan af og til volde alvorlig
skade på kristtorn, Ilex
aquifolium , oplyser Hans Peter
Ravn i Skov & Landskabs videnblad
‘Skadedyr i kristtorn’.
Den vidt udbredte kristtornminérflue
(Phytomyza ilicis) er
plager især hvor der er læ - altså
hvor planten bruges. Det
mest velkendte symptom er
den ‘flademine’ som larven laver
i bladene i løbet af sensommeren
og efteråret. De voksne
fluers stik i bladene kan desuden
skabe gule pletter der senere
bliver sorte.
I juni lægger fluen æg i bladenes
midtribber. Et par måneder
efter udklækning går
larverne ud i selve bladpladen
og danner de tydelige miner. I
lune vintre kan larverne også
være aktive. I marts forpupper
de sig efter først at have dannet
et udflyvningshul. I juni
kommer de voksne fluer frem.
Snyltehvepse og andre naturlige
fjender holder normalt
fluen nede, men det vides ikke
om de snyltehvepse der markedsføres
mod minérfluer i almindelighed,
er effektive overfor
kristtorn-minérfluen.
Angreb på enkelttræer kan
dæmpes ved at indsamle og
brænde de angrebne affaldne
blade med overvintrende larver,
oplyser Ravn. De voksne
20
fluer kan bekæmpes kemisk i
juni lige før æglægning - som
er lige efter at pupperne i de
nedfaldne blade klækker.
Kristtornbladlus (Aphis ilicis)
er et svingende problem. Bladlusene
suger på undersiden af
unge skud og blade så skudene
deformeres og bladene ruller
sig sammen. Oftest foregår
sugningen i planternes top.
Ældre blade angribes ikke.
Kristtornbladlus er vidt udbredt
i Danmark. Den er nært
beslægtet med bedebladlus
der overvintrer som æg. Kristtornbladlus
kan antageligt bekæmpes
med sprøjtemidler
som generelt virker mod bladlus,
men helst når de første
moderlus konstateres om foråret
og før lusene har dannet
sit beskyttende vokslag.
I maj 2008 er to godkendte
insekticider formentlig egnede.
Danadim Progress virker
mod både bladlus og visse
minérfluer. Det indeholder dimethoat
og virker både som
kontaktmiddel og systemisk.
Spruzit Insektfri virker over for
bladlus. Det indeholder naturligt
pyrethoid og er et kontaktmiddel
med kortvarig virkning.
Ravn anbefaler først at prøve
midlerne i en mindre del af beplantningen
for at få erfaring
med planternes tolerance.
Viklere og snudebiller kan
også være et problem for kristtorn.
Viklerlarverne spinder
skuddenes nye blade tæt sammen
i maj og juni. De nataktive
voksne snudebiller gnaver
karakteristiske halvmånefor-
Den karakteristiske flademine forårsaget af kristtorn-minérfluens larver.
Foto af Hans Peter Ravn gengivet fra videnbladet.
Øresnudebillers karakteristiske gnav i kanten af kristtornens blade.
Foto af Hans Peter Ravn gengivet fra videnbladet.
mede gnav i bladranden, ofte
de underste blade eller blade
på små planter. Dens larver lever
i jorden og gnaver rødder,
mest af græs og urter, kun mere
overfladisk på vedplanter.
Der er ingen godkendte insekticider
mod vikler og snudebiller,
men biologisk bekæmpelse
er en mulighed. Små nyklækkede
snudebillerlarver
kan bekæmpes med Nematop
(nematoder). Effekten er usikker.
Når larverne er små og
temperaturen høj, kan også
biologiske præparater med
Bacillus thuringiensis virke.
Markmus kan om vinteren
begnave kristtornbarken, så
busken i værste fald ringes og
går ud. Det er dog normalt
kun en risiko i særlige museår.
Da kan risikoen reduceres ved
at fjerne græsdækket omkring
planten så musens mange naturlige
fjender får let spil. sh
KILDE
Ravn, Hans Peter (2008): Skadedyr i
kristtorn. Videnblade Park og Landskab
5.28-14 og 5.28-15. Skov & Landskab,
KU.
GRØNT MILJØ 6/2008
Pligten til at plante efter
Danske Anlægsgartners standardforbehold skal
bruges med omtanke, siger rådgivningstjenesten
Hvornår er anlægsgartneren
forpligtet til at efterplante?
Det er et spørgsmål
som Danske Anlægsgartneres
rådgivningstjeneste tit får. Og i
foreningens seneste nyhedsbrev
slås det fast at det ikke
nødvendigvis er nok at henvise
til foreningens faglige standardforbehold.
Forbeholdet lyder: „Såfremt
tilbudsgivers pligt til at vedligeholde
græs- og plantearbejder
er ophørt, er tilbudsgiver
kun ansvarlig for efterfølgende
misvækst, i det omfang
bygherren dokumenterer, at
årsagen hertil er mangler ved
tilbudsgivers ydelse, jfr. AB 92
§ 30.“
Forbeholdet skal bruges
med omtanke. For det første
gælder forbeholdene kun over
for privatkunder hvis en kopi
af forbeholdet vedlægges tilbuddet.
For det andet vil man i
en sag hvor et ansvar skal placeres
i alle tilfælde se på inten-
Som professionel fejemaskine.
tionerne bag forbeholdet, understreger
tjenesten.
Hvis anlægsgartneren ikke
har vedligeholdelsen, er han
som udgangspunkt pligtig til
at levere en ny plante hvis
plantens død kan tilskrives
hans arbejde eller planteleverancen.
F.eks. hvis planten er
plantet for dybt, eller det udførte
jordarbejde er mangelfuldt.
Det vil også være svært
at undgå ansvaret hvis f.eks.
alle de døde planter er af samme
slags, mens de omkringstående
planter vokser.
Ansvaret kan næppe heller
undgås hvis det kan bevises at
de plantede barrodsplanter
ikke springer ud efter at de er
blevet plantet. At årsagen i
denne forbindelse skulle være
manglende vedligeholdelse, vil
være svært at argumentere
for, da der på dette tidspunkt
sjældent er behov for vanding,
og ukrudtstrykket er lavt. Dog
vil anlægsgartneren i særlige
Citytrac med kost og grusspreder.
tilfælde kunne afvise at udskifte
planter der ikke springer
ud. Det vil dog kræve at han
kan bevise eller sandsynliggøre
årsagen, f.eks. at planterne har
stået under vand i en periode,
at der har været lange perioder
med tørke/barfrost imellem
plantning og udspring osv.
For at minimere risikoen for
tvister anbefaler rådgivningstjenesten
at anlægsgartneren
ved aflevering af plantninger
gør kunden opmærksom på at
han bedst kan udnytte garan-
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.
Hako Citytrac
tien på de leverede planter,
når klagen fremsættes straks
efter mistanke om skader. Det
er normalt i maj hvor løvfældende
planter springer ud, og
stedsegrønne får tilvækst.
I den forbindelse kan det
også være en god ide at anlægsgartneren
som rutine altid
gennemgår nye plantninger i
maj/juni for at fastslå hvor
mange planter der er gået ud.
Så kan man undgå de kedelige
tilfælde hvor kundens for sene
klage blot ender i diskussion
om hvorvidt kunden har vedligeholdt
planterne godt nok.
Det kunne her overvejes at
orientere kunderne i tilknytning
til tilbudsafgivningen.
Rådgivningstjenesten foreslår
denne formulering: „Anlægsgartneren
er kun pligtig til at
udskifte planter hvis den
manglende vækst skyldes forhold
som han kan gøres ansvarlig
for: dårligt plantemateriale
eller dårligt udført arbejde.
Hvis anlægsgartneren ikke
forestår vedligeholdelsen, bør
en klage fremsættes straks for
at undgå at manglende vedligeholdelse
bruges som forklaring
på at planter er døde.“ sh
4200 redskabsbærer
45 hk Yanmar dieselmotor
Stort redskabsprogram til sommer / vinter
Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio
Klimaanlæg kan fravælges
Automatisk 4 WD i arbejdsgear
Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab
Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad
Citytrac med klipper, 1500-2500mm.
Odensevej 33, 5550 Langeskov
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951
hako@hako.dk
www.hako.dk
GRØNT MILJØ 6/2008 21
Greenen skal underskudsvandes
Norske forsøg peger på at det både miljømæssigt og økonomisk er en fordel at vande
lidt, men ofte - men lade vækstlaget tørre lidt op først
Af Trygve Aamlid
Vandingsstrategien har afgørende
indflydelse på
hvordan en green udvikler sig.
Her tænker jeg både på græsarter,
filtdannelse, sygdomme
og spillekvalitet. Generelt har
vi en tendens til at vande for
meget. Det sværeste er altid at
nøjes med at gøre ’det netop
nødvendige.’
Fotosyntesen styrer suverænt
planternes vækst. Det er
processen hvor kuldioxid (CO2), vand og sollys laves om til sukker/kulhydrater.
Kan du se det,
nu er vi allerede i gang med at
snakke om vand og vandingsstrategi,
da vand sammen med
kuldioxid fra luften er råstofferne
i fotosyntesen.
Ud af plantens totale vandforbrug
bruger den dog kun et
par procent i fotosyntesen.
Langt størstedelen af det vand
planten optager, fordamper
igen fra bladmassen. Efter rødderne
har optaget vandet,
transporteres det i tynde rør
op til bladoverfladen tæt under
de små spalteåbninger (figur
1). Der er flest på oversiden
af bladet, ofte 50 til 200
spalteåbninger pr. mm2 .
Spalteåbninger
To læbeceller bestemmer om
spalteåbningen skal være lukket
eller åben. Når læbecellerne
har god tilgang af vand, vil
spalteåbningen være åben, og
vand vil fordampe ud i luften
omkring planten. Mangler læbecellerne
vand, begynder
spalteåbningen at lukke sig,
og vandtabet til omgivelserne
bliver mindre. Et andet resultat
er at kuldioxid heller ikke kan
komme ind i bladet til brug i
fotosyntesen. Til sidst vil sukkerproduktionen
gå i stå på
grund af råstofmangel.
Ved kraftig udtørring (stærk
sol og vind) kan spalteåbningerne
lukke sig som et direkte
resultat af at læbecellerne taber
saftspænding (turgortryk).
Det er dog mest almindeligt at
tørken kommer gradvis. Det
giver rødderne tid til at danne
22
Figur 1: Spalteåbninger i græsblad.
FORSØG MED
RODVÆGT
Norske forsøg viser at
græsplanter (krybende
hvene) udsat for mere
tørke giver et dybere rodsystem.
Forsøget er udført
på tre år gamle
USGA-greens på forsøgsstationen
i Landvik på
den norske sydkyst.
Tabellen herunder viser
den samlede rodvægt (inklusiv
døde rødder i filtlaget)
og vægten af rødder
dybere end 5 cm.
„Vi har sammenlignet
to forskellige vækstlag på
USGA-opbyggede
greens,“ forklarer Trygve
Aamlid fra Bioforsk.
„Det ene helt uden organisk
materiale og det anden
med 2,3 vægtprocent
spagnum. I det rene sand
hvor rødderne udsættes
for mere tørke, havde
græsset 20% af sin rodmasse
under 5 cm (billedet),
mens der på de mere
fugtige greens tilsat
spagnum, havde græsset
kun 7% af sine rødder
under 5 cm. Men tag nu
ikke dette som min anbefaling
til at bygge greens
uden organisk materiale,“
understreger Aamlid.
et plantehormon, abscisinsyre.
Hormonet sendes op til læbecellerne
med besked om at
rødderne har problemer med
at optage nok vand, og at det
er bedst at lukke læbecellerne.
Læbecellerne styres også af
lyset og åbner sig når solen
står op om morgenen. Det er
en af grundene til at morgenlyset
er så vigtigt for væksten
Totale
rodvægt
g/m 2
på greens. Når temperaturen
stiger i løbet af dagen og luftfugtigheden
falder, får rødderne
svært ved at optage tilstrækkeligt
med vand for at
holde trit med fordampningen
fra bladene. Spalteåbningerne
vil lukke (middagslukket), og
fotosyntesen vil holde ’siesta’
indtil vandforsyningen igen er
kommet på højde med for-
I det rene sand hvor
rødderne udsættes
for mere tørke, havde
græsset 20% af sin
rodmasse under 5 cm.
Rodvægti
dybden
5-20 cm g/m 2
Andel af
rodmasse
dybere end 5 cm
Sand uden tilsætning (græsset udsat for tørke) 940 g 188 g 20 %
Sand tilsat spagnum (græsset sjældent udsat for tørke) 1443 g 101 g 7 %
GRØNT MILJØ 6/2008
dampningen. Det sker ofte
sent om eftermiddagen. Spalteåbningerne
er altid lukkede
om natten.
Er det da et problem at spalteåbningerne
lukker sig? På
kort sigt er det ikke skadeligt,
men en afgørende nødvendighed
for at forhindre at planten
dør af tørke. Sammenlignet
med andre plantegrupper har
græs en meget fintfølende og
effektiv lukkemekanisme. De
mest tørketålende græsarter
har også de mest følsomme
spalteåbninger. De er med andre
ord de hurtigste til både at
lukke og åbne når forholdene
kræver det.
På langt sigt går det ikke at
spalteåbningerne er lukkede
det meste af døgnet og efterlader
planten uden fotosyntese.
Planten vil gradvis blive
udsultet. Derfor ønsker vi ikke
at middagslukningen skal blive
alt for lang.
Strækning kræver vand
Græsplanten er bygget op af
celler. Væksten i planten kan
deles op i to processer: celledeling
og cellestrækning. De to
processer er lige vigtige, men
cellestrækningen står for 80-
90% af den totale volumenøgning.
For at en celle skal
strække sig, skal den være saftspændt,
have et indre vandtryk
- turgortryk (figur 2).
Cellen er omgivet af en cellevæg
der består af netværk af
cellulosefibre. Når det indre
tryk overstiger modstanden i
fibrene, vil græsset blive længere.
Ved moderat tørkestress
vil trykket inde i cellen aftage.
Når trykket er lavere, strækker
bladene sig mindre.
En af de første reaktioner på
et moderat tørkestress er mindre
bladvækst. Denne reaktion
sker inden spalteåbningerne
lukker sig. Med andre ord
hæmmes strækningen af cel-
Den levende del af
cellen mellem
vakuolen og
cellemembranen
kaldes cytoplasma.
Her ligger bl.a.
klorofylet.
Cellemembranen
lerne mere end selve fotosyntesen.
Det er en ønskesituation
for alle greenkeepere. Tørrer
planten yderligere ud, bliver
det mere alvorligt. Når cellen
har mistet 40-50% af turgortrykket
mister det sin elasticitet,
og fodaftryk ses længe i
græsset. Hvis denne situation
opstår, tyder det på at græsset
har været stresset for meget.
Hvis tørken fortsætter yderligere,
kan indholdet i cellerne
skrumpe så meget at det løsner
sig fra cellevæggen og da
visner bladet helt.
Tørke fremmer rodvækst
Udover at reducere bladenes
tilvækst vil moderat tørke også
være med til at planten investerer
flere af sine ressourcer
på de underjordiske dele. Det
kan føre til at den samlede
rodmasse øges, men hvad der
er lige så vigtigt er at rødderne
trænger dybere ned i jorden
på jagt efter mere vand. Se
boksen ‘Forsøg med rodvægt’.
Græsrødder gror mere end
bladene i tørke, fordi de er
bedre til at justere vandtrykket
ved osmose. Store molekyler
som proteiner og kulhydrater
bliver nedbudt i rodcellerne.
De nu mindre organiske molekyler
findes i cellesaften sammen
med flere forskellige uorganiske
gødningsstoffer som
bl.a. kalium. Dette høje indhold
af opløste stoffer driver
mere vand ind i rodcellerne.
Som tabel 2 på næste side viser,
kan vi med fordel stresse
græsset så tilpas meget at cellestrækningen
aftager og rødderne
søger dybere ned. Vandingsanlægget
skal dog i gang
før det går for meget ud over
fotosyntesen og længe før cellerne
tager varig skade.
Vand i USGA-green
Sandjord har normalt en lille
vandreserve, men når der er
Figur 2: Væksten stiger i takt med øget vandtryk i cellen.
Den vandfyldte blære
(vakuolen) udgør 70-90%
af cellens volumen.
I saftspændte celler vil
vakuolen trykke mod
omgivelserne.
Cellevæggen består
af et netværk af
cellulosefibre. Når de
giver efter for trykket,
vil cellen strække sig.
FORHANDLER
GUMMIBÆLTER AF
HØJ KVALITET TIL
MINI GRAVEMASKINER
OG ANLÆGSUDSTYR
Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18
Leveringsdygtig i hele Danmark
Kontakt os for konkurrencedygtige priser
3650 Ølstykke
Tlf. 43 76 02 06
info@aspendenmark.dk
Se og prøv
dem!
Ring for
demo
FD 1500
Markedets største og meste effektive
maskine til opsamling af græs
og løv 4 WD. 900L græsbeholder
med høj tip.
Bee Fly
Effektiv og særdeles manøvredygtig
maskine for opsamling af græs
og løv. Fås i flere variationer og
størrelser.
RUBBER TRACK SPECIALISTS
PERFEKT KLIPPERESULTAT,
HURTIG, ROBUST.
Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det
perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til
en almindelig havetraktor.
Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af
Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og
perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.
Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.
Se mere på www.walkereu.com.
Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,
Hansen & Kiilsholm,
Skibhusvej 51, 5000 Odense,
Tlf. 66117532.
www.kiba.dk
Græsmaskiner
FD 280
Klipper med opsamler til mindre
og mellemstore arealer. Hvor god
opsamlingsevne og smidighed er
et krav.
Bee Fly L
En professionel maskine med
komfort og driftsikkerhed i topklasse.
Flere muligheder for valg
at klippebord.
Skolevej 30 · Drastrup
8960 Randers SØ · info@kiba.dk
Tlf. 70 25 00 20 · Fax 70 25 00 30
GRØNT MILJØ 6/2008 23
Tabel 2: Oversigt over reaktionerne i græsset ved øget tørkestress.
lagt et groft lag af drængrus
under vækstlagt på en USGAgreen,
bliver vandet holdt på
plads oppe i det 30 cm tykke
vækstlag. Normalt blander
man organisk materiale i
vækstlaget, hvilket er med til
at øge vandreserven.
Efter kraftig regn/vanding
på forsøgsgreens i Landvik kan
vi måle 11 volumenprocent
vand i de rene sandgreens
uden organisk materiale, mod
27 volumenprocent vand i
greens med 2,3% spagnum i
vækstlaget. Lidt af vandet er så
hårdt bundet at planterne ikke
kan udnytte det. På sandgreens
er det cirka 1 volumenprocent
og spagnumgreens
cirka 5 volumenprocent.
Der er med andre ord dobbelt
så meget tilgængeligt
vand på spagnumgreens som
på sandgreens, henholdsvis 22
og 10%. Hvis vi regner med 20
cm roddybde på begge greens,
giver det en vandbeholdning
på 44 mm tilgængelig vand i
spagnumgreens og 20 mm i de
rene sandgreens.
Græsset på en golfgreen vil
altid tage det lettest tilgængelige
vand op først. Når vi skal
holde os til venstre for pilen i
tabel 2, og dermed undgå skadelig
tørkestress, skal vi ikke
regne med at planterne optager
mere ned halvdelen af
vandbeholdningen. På spagnumgreens
optages derfor
højst 22 mm og på sandgreens
10 mm. Vil man undgå tørkesymptomer,
skal man nok regne
med mindre.
Meget og sjældent
På en kortklippet golfgreen er
det temperaturen og vindhastigheden
der bestemmer for-
24
dampningen. I praksis regner
vi med at fordampningen fra
en græsflade er omtrent det
samme som fra et frit vandspejl
ved jordoverfladen - kaldet
potentiel fordampning eller
evaporation. Den måles på
forskellige forsøgsstationer til
4,0-4,5 mm pr. døgn på de varmeste
sommerdage og cirka
det halve for gråvejrsdage.
Vi kan derfor godt regne
med et vandforbrug på 2,5-3,0
mm pr. vækstdag under danske
forhold. Hvis vi vil vande
når halvdelen af vandbeholdningen
i vækstlaget er brugt
op, vil det sige at vi skal vande
sandgreens hver 4. dag og
spagnumgreens hver 8. dag.
I det almindelige jordbrug,
har der været tradition for at
give en ’ordentlig bløder’ når
der vandes og med lange intervaller
mellem hver vanding.
På golfgreens er det hverken
den metode der sparer mest
på vandet eller giver den mest
ensartede greenkvalitet. Når
der er et stort spænd mellem
vanding og udtørring, er der
en stor risiko for tørkepletter.
Hellere lidt men ofte
Et alternativ til at vande meget
og sjældent er at vande lidt,
men ofte. I princippet kan man
gøre det på to måder.
Den ene kan man kalde ‘på
forkant’. Man starter vandingen
så snart man kan måle at
der er fordampet 3-5 mm. Det
vil i praksis sige at vande 5-10
minutter hver nat. Derved er
der ikke behov for at rødder
går i dybden. På greens med
organisk materiale i vækstlaget
kommer der imidlertid
hurtigt problemer med mos og
alger på overfalden. Når der
kommer en kraftig byge, har
vækstlaget ikke plads til at tage
imod det ekstra vand. Der
er derfor stor risiko for at næringsstofferne
udvaskes og i
værste fald får man stående
vand på spillefladen.
Det andet princip kan man
kalde underskudsvanding. Her
lader man vækstlaget tørre en
del op inden man vander. At
vente til halvdelen af vandreserven
er opbrugt, er måske
lige i overkanten, men man
kan fint vente til 3 dage efter
regnvejr (cirka 8 mm underskud)
på de rene sandgreens,
mens man på greens med organisk
materiale kan vente til
6-7 dage efter regn (cirka 15-
17 mm underskud).
Herefter vander man med 4
mm hver anden dag på sandgreens,
men aldrig over 2/3 af
den potentielle fordampning
siden sidste vanding. Ved lave
temperaturer i foråret og om
efteråret kan intervallet inden
vanding forlænges et par dage.
Især om foråret er det en
fordel at tørkestresse græsset
og derved bevidst producere
et dybere rodnet.
Formålet med underskudsvanding
er at græsset så længe
som muligt oplever et mildt
tørkestress - det jævnest mulige
vandunderskud. Det vil
ikke alene føre til at rødderne
går dybere ned, men det vil
også give en mindre opbygning
af filt og en tørrere og fastere
spilleflade, som er mindre
modtagelig for sygdom.
Det bedste er hvis græsset
vandes tidligt om morgenen.
Det giver den hurtigste optørring
af græsset og hjælper
med til at få duggen til at løbe
af bladene. Sandsynligvis er
underskudsvanding både den
mest økonomiske, men også
mest miljøvenlige vandingsstrategi
til golfgreens. ❏
Trygve Aamlid er forsker ved Bioforsk
Øst i Norge. www.bioforsk.no.
Artiklen er oversat og redigeret til
danske forhold af hortonom Asbjørn
Nyholt. www.nyholt.dk.
Artiklen blev første gang bragt i Gress
forum 1-2008.
Figur 1 er gengivet fra Salisbury &
Ross 1985, Plant physiology, 3rd edition).
Figur 2 er gengivet fra Ray,
1972: The living plant.
Vandingsstrategien har stor betydning for hvordan artssammensætningen udvikler sig på en green.
Her rødsvingel med høj andel af blomstrende enårig rapgræs.
GRØNT MILJØ 6/2008
Professionelle cylinderklippere
Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige,
komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer dig
vel plejede plæner i fremtiden.
Med John Deere’s intelligente diagnose -system ”Whitebox” overvåges maskinen
konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed kan
du supplere 1905’en med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition.
Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om John Deere’s
cylinder klippere.
1905
42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel
4 WD
Hydraulisk transmission
Maks. kørehastighed 25 km/t
Venderadius 110 cm (uklippet areal)
Rummelig og isoleret kabine
(ekstraudstyr)
2653B
20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel
3 WD
Hydrostatisk transmission
Maks. kørehastighed 13 km/t
Klippebredde 185 eller 213 cm
Hydrauliske ESP klippeled
GRØNT MILJØ 6/2008 25
B1092
Vinhave plantet
tæt på Domkirken
Ved sit nye domicil i Risskov
ved Århus har Cappa Vin etableret
en demonstrationsvinhave
- på 50 m 2 . Formålet er at vise
alle produktionens faser,
herunder opbindingsmetoder.
Blandt de 18 vinstokke der er
sat i jorden, er seks Rondo og
seks Solaris - der begge har
været brugt med gode resultater
i Danmark i flere år. Hertil
kommer seks stokke Cabernet
Cortis som nys er udviklet i
Tyskland. www.cappa.dk.
26
Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på
bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og
forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver
fantastisk førerkomfort og udsyn.
H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk
Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV
Færdiggræs med den rigtige tekstur
I begyndelsen af juli fik Sophienborg
Skolen i Hillerød ny
boldbane. Græsset blev anlagt
som færdiggræs der ankom
med store kølebiler fra den anden
ende af landet. Helt bevidst.
Det har nemlig den tekstur
der passer med boldbanens
let sandede vækstlag.
„Vi har valgt Proturf Færdiggræs
der kommer helt fra
Ribe. På denne lokalitet har
man en tekstur, sandblandet
lerjord der er helt perfekt. Når
vi nu har gjort os umage med
at lave det rigtige underlag, så
ville det næsten være spildt,
hvis man lagde en klistermåtte
over,“ siger Per Malmos, P.
Malmos A/S der før har anlagt
flere fodbold- og golfbaner
bl.a. på Brøndby Stadion.
Hvis færdiggræssets jord og
underlaget er for uens i tekstur,
kan der opstå en såkaldt
hydraulisk barriere. Vandet
slipper ikke det øverste lag, før
det er vandmættet. Dermed
forsinkes afdræningen.
Jorden hvor banen er lagt,
er i øvrigt i forvejen en relativ
let jord. Der skulle blot blandes
fint grus/sand i, før den havde
den tekstur som en boldbane
helst skal have - hvor kravene
til vækst og afdræning har det
bedst mulige kompromis.
Færdiggræsset er fra Prodana
der er en del af DLF
Trifolium. Firmaet har tidligere
leveret færdiggræs til de
fleste danske superligabaner,
tre færøske baner og til de
engelske klubber Chelsea og
Aston Villa. sh
Hitachi kortradius
minigravemaskiner
1 til 5 tons
GRØNT MILJØ 6/2008
Fra det nordlige Yorkshire i England.
Foto: Torben Christensen, Scanpix.
Engelske landmænd plejer naturen
65 procent af Englands landbrugsareal omfattet af aftaler om
miljøvenlige jordbrugsformer. I Danmark er tallet under 5 procent.
Nye stier, læhegn, damme,
stendiger og søer, mere
dyreliv og en bedre tilgængelighed.
Det er en kendsgerning
i det engelske landskab efter
miljøprogrammet ‘Environmental
stewardship’ (miljøforvaltning)
blev introduceret i
2005. I dag er hele 65% af
Englands samlede landbrugsareal
omfattet af aftaler om
miljøvenlige jordbrugsformer. I
Danmark er tallet under 5%.
Myndighedernes succes med
at inddrage landmændene i
arbejdet for en mere mangfoldig
natur er ikke tilfældig. De
får nemlig penge for at passe
på den natur de ejer. Det er nu
ikke fordi at dem der har tilsluttet
sig miljøprogrammet,
bliver rige. De får under 300
kroner per hektar og har derved
forpligtet sig til f.eks. at
pleje læhegn, skabe randzoner
hvor naturen kan vokse frit eller
lave brede græsstriber op
til kornmarken hvor fasanernes
og agerhønsenes kyllinger
kan tørre. Alligevel har interessen
været massiv.
ENVIRONMENTAL STEWARDSHIP
Formålet med ordningen er
at skabe en større grad af symbiose
mellem landbrug og dyreliv,
og selv om der har været
en del administrationsbesvær,
er der meget som tyder på at
idéen allerede er begyndt at
virke. Eksempelvis er antallet
af brogede vipstjerter fordoblet,
mens der er kommet fire
gange så mange musvåger.
I forhold til den massive tilslutning
i England er de danske
landmænds engagement
eller de lignende danske aftaler
knap så mærkbar. De udfører
kun naturpleje på lidt under
100.000 hektar landbrugsjord
ud af de 2.695.000 hektar
der eksisterer herhjemme. Desuden
bliver der ikke indgået
flere aftaler om miljøvenligt
jordbrug (MVJ) som ellers gav
jordejere tilskud hvis de udtog
agerjord til naturformål.
Landmændene kunne også
få tilskud hvis de såede de såkaldte
efterafgrøder som eksempelvis
græs eller raps der
kan opsamle kvælstoffet på en
mark hvor der tidligere har
Hovedformål
■ Bevare traditionel mangfoldighed og naturrigdom i forhold
til både planter og dyr
■ At bevare og forbedre landskabets karakter og kvalitet
■ At forbedre offentlighedens viden om og adgang til landskabet
Environmental Stewardships sekundære formål
■ Forebyggelse af erosion og vandforurening
■ Oversvømmelseskontrol
Miljøforvaltningens tre niveauer
■ Entry Level Stewardship, 30 pund per hektar
■ Organic Entry Level Stewardship, 60 pund per hektar
■ Higher Level Stewardship, tilskud afhænger af hvilke opgaver
jordejeren påtager sig
stået korn. Disse ordninger er
det slut med. Der altså ikke
længere penge i det hvis en
landmand ønsker at omdanne
lidt af sin marginaljord til krat.
Til gengæld eksisterer der en
ny ordning som lodsejerne kan
tilslutte sig, der hedder ‘pleje
af græs- og naturarealer’ der
ligger i udpegede særligt følsomme
landbrugsarealer. Her
gives der tilskud hvis arealet
ikke gødes eller sprøjtes samtidig
med at det enten slås eller
afgræsses af kvæg. Det er ingen
pengemaskine, men giver
dog 1400 kroner per hektar
når arealet afgræsses, 800 hvis
der drives høslæt.
„Formålet er at bevare de
lysåbne arealer som vi har
mange steder. Det bliver nemlig
vanskeligere at få dem afgræsset,
for der er ikke så
mange som har dyr dér mere,
og det er en landskabstype
man gerne vil bevare. Udsigten
ud over det åbne land. Det er
noget dansk, ikke lukket skov
som oppe i Sverige, så det er
for at forhindre at det hele
vokser til i siv og pil,“ forklarer
fuldmægtig på miljøkontoret i
FødevareErhverv, Annette Andersen.
Det er primært på marginaljorde
hvor landmændene
ikke kommer ud og dyrker intensivt
at der bliver søgt om
støtte til pleje af græs- og
naturarealer. llt
KILDER
Annette Andersen, fuldmægtig på
miljøkontoret i FødevareErhverv. Interview
8.8.2008
LandbrugsAvisen 13. juni 2008,
www.nfuonline.com,
www.defra.gov.uk
GRØNT MILJØ 6/2008 27
Gartnerimuseet har
samlet sammen i ti år
Også gamle redskaber til havens anlæg og
pleje kan ses i hallen i Beder
Håndbaserede og motordrevne
sprøjter, såmaskiner,
hestedrevne radrensere
og plove. Jordblandere, jordfræsere,
tohjulede traktorer og
græsslåmaskiner. Motorsave,
hækklippere, havetromler og
såbaljer. Et auktionsur. Hakker,
spader, skovle, bærebører, sold
og vandkander. Potter, etiketter,
spande, transportvogne,
opbindingspinde, priklepinde.
Bøger og tidsskrifter. En intakt
blomsterbutik fra cirka 1970
med datidens moderne kasseapparat
og budcykel.
Op mod 3000 gamle effekter
fra gartneriets historie kan ses
på Det Danske Gartnerimuseum
i gartnerskolen i Beder. De
fleste er fra 1900-tallet og op
til vores århundrede. Museet,
der fylder ti år den 27. august,
råder over en hal på 550 m2 , et
plastikdrivhus på 250 m2 samt
et fungerende herregårdsdrivhus
fra 1880 hvor der dyrkes
potteplanter og vindruer.
„Vi er meget stolte over at
kunne fremvise de gamle maskiner
og værktøj samt hjælpematerialer
der er mere end 100
28
Hånddrevet sprøjte, efter alt at
dømme fra 1930’erne.
år gamle. Vi er nu oppe på
over 3000 udstillingsgenstande
der alle er beskrevet og nummereret.
De har hver for sig en
historie som vi i dag er meget
stolte over at kunne fortælle
om,“oplyser Leif Juul, formand
for bestyrelsen for Det Danske
Gartnerimuseum der samarbejder
med både Den Gamle By i
Århus og Dansk Landbrugsmuseum
på St. Estrup.
„I mange tilfælde er det meget
skrøbelige ting som er
svære at vedligeholde. Vores
ældre gartnere kommer med
Fingerklipper beregnet til vejrabatter. Formentligt fra 1960’erne.
en vis stolthed og overbringer
os disse spændende gamle
genstande, gamle bøger, gamle
fotos og gamle papirer. Et
gartneri er f.eks. historisk beskrevet
gennem 100 år, og der
findes interviews med forskellige
ældre gartnere på kassettebånd,“
fortsætter han.
Anlægsgartneriet er en del
af museets område, men det
gælder primært redskaber til
haveanlæg og havepleje, ikke
mindst plæner. Man kan f.eks.
ikke finde 30’ernes hestetrukne
jordsluffe eller 50’ernes første
gravemaskiner. „Vi vil meget
gerne have mere, alt har
Motorplæneklipper med tromle.
Konstruktionen ser hjemmegjort
ud med noget der ligner en
knallertmotor. Den er formentlig
fra begyndelsen af 1950’erne.
Savene er fra 30’erne, men blev
brugt helt op i 50’erne. Leen kan
være noget ældre. Hækklipperne
dækker en længere årrække.
GRØNT MILJØ 6/2008
En Toro treleds-cylinderklipper, efter alt at dømme fra engang i 1960’erne.
interesse. Også gammelt arbejdstøj
som vi endnu ikke har
noget af. Men vi har ikke plads
til de helt store maskiner,“ siger
Leif Juul.
Museet er en del af Beder
Gartnerskole som selv er en del
af Jordbrugets Uddannelsescenter
Århus. Uddannelsescentret
er også hovedsponsor for
museet der drives af frivillig arbejdskraft
- nemlig pensionerede
gartnere, gravere og læ-
des hver onsdag eftermiddag,“
forklarer Leif Juul.
„Jordbrugseleverne fra skolen
har gratis adgang til museet
og bliver oplyst om hvordan
de enkelte ting blev anvendt.
I mange tilfælde kommer
de også på museet for at
få deres baggrundsmateriale
til deres hovedopgaver,“ forklarer
Leif Juul der samtidig
peger på at museet er ved at
mangle plads, både til den stadigt
voksende strøm af gamle
udstillingsgenstande og til den
lidt mere moderne teknik som
i dag meget hurtigt forældes.
Claus Christensen, direktør
for Jordbrugets Uddannelsescenter
Århus, er glad for at
huse museet. „Det er et privilegium
at have et museum for
en af skolens egne brancher så
tæt på. Det giver mange glæder
og gode oplevelser, både
for eleverne, lærerne og de øvrige
ansatte og ikke mindst for
de mange tidligere elever som
i forbindelse med deres elevjubilæum,
hvert år besøger
skolen på Kr. Himmelfartsdag.
Her bliver mange helt nostalgiske
når de ser gamle ting de
selv har arbejdet med i sin tid,“
siger Claus Christensen der håber
det lykkes at finde mulighed
for en udvidelse så museet
kan blive på skolen. sh
Museet er åbent onsdag eftermiddag
kl. 14-17 eller efter aftale. Entréen er
30 kr. pr person. Ved større grupper
på over 10 personer er der 50% i rabat,
og børn og unge under uddannelse
har fri entre. Læs mere på
www.detdanskegartnerimuseum.dk.
rere fra gartnerskolen. „Vi mø- Billederne er venligt udlånt af museet.
Pigtromle til dækning af græsfrø. Nok fra 1930’erne. Tromle med vandbeholder til anlæg af græsplæne. Fra 1950’erne.
GRØNT MILJØ 6/2008 29
Nu lovpligt at gennemføre direktiver
Pligten til at holde og gennemføre
EU’s fuglebeskyttelses-
og habitatdirektiv fremgår
nu direkte af lovgivningen.
Det gør den efter en lov om
ændring af lov om naturbeskyttelse,
lov om jagt og vildtforvaltning
og forskellige andre
love som folketinget vedtog
3. juni og som trådte i
kraft 1. juli. Som titlen antyder,
indebærer den ny lov især ændringer
i naturbeskyttelsesloven
og jagt- og vildtforvaltningsloven.
Hvor det før var
formuleret som en mulighed
30
at udpege internationale naturbeskyttelsesområder,
er det
nu en pligt. Der er også fastsat
en pligt til at sørge for at en
art beskyttes hvis overvågningen
viser det nødvendigt. Endelig
præciseres principperne
for bæredygtig jagt. Ændringerne
er nødvendiggjort af
henstillinger som Danmark
modtog fra EU-Kommissionen
i 2006.
Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse,
lov om jagt og vildtforvaltning
og forskellige andre love. Nr. 508
af 17. juni 2008.
Skov koster ikke grundvand på lerjord
Skoven kan nok danne bedre
grundvand end marken. Men
skoven danner mindre grundvand
fordi den fordamper
mest vand. Og dog. På leret
jord bliver grundvandsdannelsen
ikke ændret signifikant efter
skovrejsning. Det viser modelberegninger
på eksisterende
data udarbejdet for Skovog
Naturstyrelsen af GEUS og
Skov & Landskab.
Forklaringen er lerjordens
tæthed. Her handler det mere
om hvor meget regn der overhovedet
kan trænge ned til
grundvandet, end om hvor
meget regn der når gennem
planternes rodzone.
Når drænrørene under skovrejsningsområdet
på et tidspunkt
forfalder, vil overskudsnedbøren
ophobes, og grundvandsspejlet
hæves en smule.
Derved udnyttes jordens evne
til at nedsive vandet optimalt.
Vandet kan samtidig frigives i
en rolig takt til gavn for ellers
tørre sommervandløb. Endevidere
dæmpes vandføringen
efter kraftig regn.
I nåleskov er fordampningen
året igennem større end i løvskov
- og meget større end på
marker. Derfor frarådes det i
rapporten at plante nåleskov i
vigtige grundvandsindvindingsområder
i regnfattige
områder af landet. Skovrejsningen
i Danmark sker da også
helt overvejende med løvskov.
By- og Landskabsstyrelsen
mener på baggrund af analysen
at skovrejsning - med løvskov
- fortsat skal indgå som
værktøj til at opnå god tilstand
i vandmiljøet. Alle undersøgelser
indikerer at der vil komme
en bedre vandkvalitet, og at
dannelsen af grundvand ikke
bliver mindre når markarealer
tilplantes med løvskov, og
drænsystemerne efterhånden
forfalder. I Vestdanmark savner
man ikke grundvand, og
derfor er det ikke et problem
her at der er mange nåletræsplantager
med begrænset
grundvandsdannelse. sh
KILDER
Sonnenborg, Torben O.; Per Gundersen;
Jens Christian Refsgaard (2008):
Sammenligning af vandbalancer for
mark og løvskov tre steder på Sjælland.
De nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland,
Skov og Landskab KU Life.
By- og Landskabsstyrelsen (2008): Nyhedsbrev
nr. 3, 2008.
På lerjord er skovrejsning fortsat et værktøj til at få et bedre vandmiljø.
De midlertidige tomter kan bruges til undervisning. Foto: S. Enemærke.
Klassen rykker ud på den tomme grund
Tomme grunde i byen kan bruges
til midlertidige udeskoler.
Landskabsarkitektstuderende
Simon Enemærke er i hvert
fald i fuld gang med at etablere
midlertidige udeskoler på
flere af Københavns 100 tomme
grunde som venter på at
blive bebygget, skriver Skov &
Landskab (www.sl.life.ku.dk,
30.6.08). Ambitionen er at give
børn et bedre kendskab til byens
naturområder, stimulere
den daglige undervisning og
samtidig give dem en anderledes
oplevelse af København
som en by i rivende udvikling.
Enemærke har taget initiativet
i forbindelse med sit speciale.
Foreløbigt har han indledt
et samarbejde med Bellahøj
Skole om at flytte tredje og
fjerde klasses undervisning ud
på en tom grund: „Jeg sørger
for at skabe rammerne for at
Tyrkisk grej til
entreprenørerne
Cukorova er navnet på tyrkisk
entreprenørgrej som JMM/Stemas
nu er begyndt at importere.
Foreløbig er der præsenteret
de to rendegravere Cukorova
885 og 888 med op til
75 kW. Importøren anfører prisen
som fordelagtig, men også
at teknik, ergonomi, kørekomfort
og miljøforhold er på høj-
børn kan få en lærerig oplevelse
af byens natur. Før klasserne
ankommer til grunden,
er forureningsniveauet blevet
professionelt vurderet, og der
er sat hegn og et redskabskur
op hvor børnene og lærerne
kan opbevare tavler, kridt,
lugeredskaber og hvad de ellers
måtte have lyst til,“ siger
Simon Enemærke.
Ambitionen er at træffe aftaler
med flere skoler som i
mangel på en egentlig skolehave,
ønsker sig et sted som er
deres, og hvor de kan undersøge
naturen, dyrke planter og
vende tilbage og observere.
„Det er superfedt som studerende
at få så frie hænder til
at starte et konkret projekt op
i byen som potentielt set kan
blive rigtigt stort, særligt set i
lyset af den store mangel på
skolehaver,“ siger Enemærke.
de med de ellers velkendte
vestlige mærker. Den tyrkiske
producent fremstiller også det
tyske mærke Liebherr på licens.
www.jmm-group.com.
GRØNT MILJØ 6/2008
Smid ikke penge væk!
Arbejdet i haven er som et kredsløb. Med STIHL og VIKING produkter
behøver du ikke leje en trailer, for at køre til forbrændingen med
værdifuldt materiale, for efterfølgende at købe det tilbage i forarbejdet
form til din have.
Du sparer både tid og penge, og arbejdet er samtidig hurtigt og nemt.
Vi har samlet et komplet puslespil for dig, med kvalitetmaskiner
Kom og se produkterne hos din lokale Servicerende faghandler,
og benyt dig af de mange gode tilbud fra STIHL og VIKING!
www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00
TRYGHED & KVALITET
FAGHANDLEN
K U N D SK A B & SERVICE
The leader gives it all.
NYHED!
BG 86 C-ED
Bedst i
Test!
Gør Det Selv
9/2008
Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere
Højtryksrensere • Blæse/sprøjteaggregater Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram
Nu
MS 250 C B
kr. 2.995,-
Incl. moms
GRØNT MILJØ 6/2008 31
Næste år tæller ikke
Gunnar Christensens Planteskole lægger om til produktion af store stauder og græsser
og skruer ned for prydbuskene fordi haveejerne kræver hurtige løsninger. Men de
tænker ikke frem, og derfor er f.eks. hårdførhed ikke længere en kvalitetsparameter.
Af Arne Kronborg
I
hele havekulturhistorien har
det været nærmest underforstået
at træer, buske og stauder
går igen fra år til år og
vokser med årene, hvorved haven
langsomt skifter karakter.
Planternes evne til at komme
gennem vinteren har været
central. Men nu er det slut,
skal man tro Henrik Christensen,
indehaver af en af landets
største planteskoler, Gunnar
Christensens Planteskole i Fjenneslev
på Midtsjælland.
Haveprogrammerne i tv har
flyttet fokus fra de langvarige
til de øjeblikkelige haveglæder,
mener Gunnar Christensen
der vil indrette sin virksomhed
efter det.
„Det nytter ikke at jeg kan
fortælle om en plante at den
er hårdfør. Folk er ligeglade,
og så er mine kunder, havecentrene,
det også. Hårdførhed
er ikke et argument for et
køb og dermed ikke en kvalitet
ved en plante,“ mener
Henrik Christensen.
32
Store planter der giver en
oplevelse i haven straks de er
sat på plads, er vejen frem,
mener Lone og Henrik Christensen,
her med Nepeta i blomst.
Hans planteskole er uhyre
velrenommeret og har gennem
mange år været kendt
blandt kolleger og professionelle
plantebrugere for et stort
sortiment af prydbuske af fornem
kvalitet i gode, sunde og
hårdføre sorter og for at være
med hvor det sker når der for
eksempel skal findes nye planter
eller udvikles nye produktionsmetoder.
Men nu lægger Henrik Christensen
produktionen om. Der
skal luges ud i prydbuskene
fordi de ikke sælger så godt
som tidligere. Produktionen
skal skæres til, færre sorter,
færre planter. I stedet satses på
stauder og græsser. Store planter
i store potter. Planter der
gør en iøjnefaldende forskel
straks de er sat i haven og ikke
en gang i løbet af sommeren
eller måske næste år.
„Folk er ligeglade med om
en plante kommer igen næste
år. De er interesserede i at
planten ser godt ud og giver
en oplevelse i haven når de har
fået den hjem og ikke om en
måned eller næste år. Ingen
tænker på næste år når de skal
købe planter. Begrebet eksisterer
ikke når folk overvejer
hvad de skal købe,“ forklarer
Henrik Christensen.
„Vi taler ikke om de passionerede,
erfarne haveejere. Vi
taler om folk der har en have
der skal være flot og spændende,
uden at de vil bruge deres
tid på det. De har set i fjernsynet
at sådan laver man have,
og sådan vil de have det. Det
må vi indstille os på og indrette
produktionen efter.“
Færdige løsninger
Virksomheden begyndte allerede
for fem år siden at producere
stauder, og siden er antallet
af varenumre fordoblet,
men ikke omsætningen. Det
har overrasket Henrik Christensen
hvor hurtigt, udviklingen
er gået, og hvor stor efterspørgslen
er blevet på færdige
løsninger - store planter i store
potter der ser ud af noget og
omgående præger haven eller
terrassen.
„Det var et sløvt forår for os
og for mange andre. Det var
selvfølgelig på grund af vejret
- først var det for koldt til at gå
i haven, og så blev det pludselig
for varmt til ret meget andet
end at grille og dase. Men
VÆKSTPUNKTER
Dagspressens meddelelser
om planteskoler der lukker
eller sælger jorden fra og
fortsætter som havecentre,
kan efterlade det indtryk at
dansk planteproduktion er
under afvikling. Det er dog
ikke tilfældet. Uden for
dagspressens bevågenhed
findes mange planteskoler
der ikke bare overlever,
men vokser. Grønt Miljø
besøger i denne artikelserie
nogle af dem.
GRØNT MILJØ 6/2008
det var også fordi der sker en
ændring i efterspørgslen - en
ændring som har været større
end vi har været opmærksomme
på. Vi tror tendensen fortsætter,
og vi indretter os efter
det. Vi vil stadig lave blomstrende
buske, men vi skærer
sortimentet til, så vi laver de
sorter der sælges i det antal
der kan sælges - og det er væsentlig
færre end i dag. I stedet
skal vi blandt andet lave
flere frugtbuske. Der er en
enorm interesse for køkkenhaven
blandt folk,“ siger Henrik
Christensen.
Derfor vil virksomheden i
sensommeren introducere
blandt andet blåbær - store
buske i store potter og med
bær som bare lige skal modne
før de er klar til tærten. Derefter
vil langt de fleste smide busken
ud, og det var så det. Ingen
vil overhovedet spekulere
på om den er hårdfør - om den
måske kunne give til en tærte
mere næste sommer.
249 kr. her og nu
„Folk vil ikke give 30 eller 50
kroner for en staude i en lille
potte som der måske kommer
noget op af i løbet af nogle
måneder og lidt mere til næste
år. Men de vil gerne give 249
kroner for en stor flot plante
der giver en oplevelse i haven,
straks de får den hjem. Det vil
de i København og Nordsjælland,
og det varer ikke længe
før fynboer og jyder i de store
byer også vil, og så følger resten
efter. Forudsætningen er
at planten liver op så der sker
en ændring i haven eller ved
fordøren, når planten er sat
der,“ forklarer han.
„Ser en Buddleja godt ud i
en krukke? Vel gør den da ej.
Er en Potentilla pæn i en krukke?
Man kan jo næsten høre
det er noget fra i går. Men ser
en hosta godt ud i en krukke?
Eller en Digitalis eller en Verbascum?
Find to-tre, måske
fire stauder der klæder hinanden
i tre-fire velvalgte krukker.
Det dur,“ siger han.
Omlægningen kommer bl.a.
til at betyde at Gunnar Christensens
Planteskole melder
sig ud af Dafo-klubben - en
kreds af planteskoler der har
overtaget rettighederne til Dafo-varemærket
med henblik
på at fortsætte det arbejde
som tidligere forskningsleder
De foregående år har man set stadig flere rødbladede planter på de store engelske haveudstillinger, The
Chelsea Flower Show og The Hampton Court Palace Flower Show (herover), som om de kunne blive en ny
trend i haverne. Skulle det ske, er Henrik Christensen klar med sine bidrag, bl.a. Phormium cookianum ’Black
Adder’ (herunder til venstre) og rødbladet lobelie (til højre).
GRØNT MILJØ 6/2008 33
Poul Erik Brander i mange år
gennemførte ved Statens
Planteavlsforsøg og Danmarks
Jordbrugsforskning - nu Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
ved Aarhus Universitet.
Sigtet var at finde træer og
buske der var særligt velegnede
til dyrkning herhjemme.
Sunde og hårdføre planter til
haver, parker og landskabet.
Det er et arbejde som Gunnar
Christensens Planteskole har
fulgt med stor interesse og deltaget
i når lejligheden bød sig.
Det skete senest ved introduktionen
af fire blomstringssikre
Hortensia-sorter Alma, Bella,
Clara og Dorthea der er sendt i
handlen, og et par stykker
mere er på vej.
„Min kone Lone der styrer
pengene, spørger hver gang vi
får en opkrævning på kontingentet
til Dafo-klubben, hvad
vi får for de penge, og jeg kan
ikke svare. Vi får hårdføre sorter,
men det er som nævnt ikke
et argument. Men vi får ingen
nyheder derfra, dem må vi
selv ud at finde.“
En halv time til haven
Henrik Christensen er ikke i
tvivl om at fremtiden kræver
flere færdige løsninger og byder
på flere impulskøb.
„Et haveprogram i fjernsynet
varer en halv time, og det er i
mange familier den tid der er
til haven. De har jo set at det
Produktionen er gennemautomatiseret. Det nyeste er
en maskine der lægger et lag findelt bark i toppen af
potten så ukrudt ikke kan spire. Virksomheden regner
med at den i kraft af nyanskaffelsen kan spare
1000 arbejdstimer til lugning næste år. Potterne roterer
i høj fart, mens barken lægges i potten. Rotationen
slynger den overflødige bark af.
34
Med et produktionsareal på cirka 18 hektar er Gunnar Christensens Planteskole en af landets største.
kan lade sig gøre på 30 minutter,
og nu vil de have det. Det
kan godt være det ikke er virkelighed
i traditionel haveforstand.
Men det er det de har
set og det de vil have.“
„Et af de store havecentre i
København har revet hylderne
ned hvor planterne stod i alfabetisk
orden efter latinsk navn.
I stedet står planterne samlet i
grupper - inspirations-øer - afstemte
i farverne eller til forskellige
formål. Store planter,
færdige løsninger, lige til at
tage med hjem. Jeg tror at vi
producenter fremover kommer
til at stå for disse øer, så vi tegner
os for et antal øer i en sæson,
og så er det vores opgave
at sørge for at de er spændende
hele sæsonen. Det er jo en
enorm mulighed for at skabe
en omsætning når man har en
god idé.“
„Vi tager til de store engelske
haveudstillinger et par
gange om året for at få ideer,
og besøger samtidig et par
havecentre for at se hvad der
rører sig. Så kigger vi i boligmagasiner
og følger med i ha-
GUNNAR CHRISTENSENS
PLANTESKOLE
■ Planteskolen producerer et stort sortiment
af pryd- og frugtbuske, buske på stammer,
stauder, græsser, bregner og bunddække.
Produktionen af prydbuske vil fremover
blive mindre, mens produktionen af stauder,
græsser og bregner vil blive øget.
■ Virksomheden producerer årligt cirka
700.000 potter med planter i størrelser fra 2
til 25 liter, heraf 450.000 i 3-3,5 liter potter.
Der er en stigende produktion af store planter
i store potter.
■ Virksomheden er grundlagt i 1962 af Gunnar
og Nina Christensen - Henrik Christensens
forældre - på seks hektar i Hedehusene
ved Roskilde. Den flyttede i 1966 til Fjenneslev.
■ Planteskolen er i dag på cirka 18 hektar
med knap to hektar væksthuse. Den har siden
2003 været ejet af Henrik og Lone Christensen.
Der er cirka 25 medarbejdere, cirka
halvdelen fra udlandet.
Gunnar Christensens Planteskole, Ringstedvej 92,
Fjenneslev. www.gcplant.dk.
veprogrammerne. Det er dér
kunderne får ideerne, det er
dér vi skal se signalerne. I tide,“
understreger Gunnar
Christensen.
Er dette godt om tre år
“Tag nu hortensierne igen. Vi
har produceret dem fordi de er
‘hårdføre’ - mere blomstringssikre
end andre sorter, fordi
haveselskabet sagde at det var
et problem at nogle sorter
pludselig ikke blomstrede,
også selv om de ikke var frosset.
Så fandt Danmarks Jordbrugsforskning
og haveselskabet
frem til disse sorter. Men i
dag kommer der jo nye sorter
af alt muligt alle mulige steder
fra. Min formand har lige lavet
et skema for vores produktion
frem til 2012, et vist antal af én
sort i én størrelse på ét tidspunkt,
en anden størrelse til et
andet tidspunkt, en anden sort
et andet tidspunkt og så videre.
Det hele er tilrettelagt.
Han forlanger bare at jeg skal
sætte navne i kasserne: Hvilke
sorter skal han producere i
hvilken kvalitet til hvornår,“
fortsætter Gunnar Christensen.
„Men ved jeg at Alma, Bella,
Clara og Dorthea er gode sorter
i 2012 når hårdførheden
ikke længere tæller? Folk køber
jo bare en hortensie med
knopper i, den skal nok blomstre.
Og når den ikke blomstrer
mere, ryger den ud. Så meget
af det vi ved, kan ikke bruges
til noget mere. I stedet skal vi
til at finde ud af alt det nye.
GRØNT MILJØ 6/2008
Stauder, græsser og bregner.
Men hvilke? Og måske kartofler
- i en potte på terrassen, så
man bare lige løfter toppen,
høster hvad der er, sætter
planten på plads igen og lader
den gro videre. Ny høst næste
lørdag.“
Mere salg om sommeren
Når det generer Henrik Christensen
at han har undervurderet
udviklingen, er det
blandt andet fordi han mener
at netop evnen til at finde det
nye, producere det og sende
det på markedet, er en meget
væsentligt grund til at virksomheden
er blandt landets
største. Det handler om omstillingsparathed
og -evne.
„Dernæst har vi nogle fagligt
dygtige medarbejdere til
nøglefunktioner som kan arbejde
selvstændigt, og som jeg
kan uddelegere til. Især vores
formand, Morten Slot, er et
unikum af viden og inspiration.
Desuden har vi nogle flittige
medarbejdere der virkelig
går til den i de øvrige funktioner,“
forklarer han.
„Vores sommersalg bliver
lidt større år for år. Vi er på vej
væk fra et marked med et
stort forårssalg og et mindre
efterårssalg. Det er ved at udjævne
sig. Vi sælger planter
hele året, der er gang i den
hele året. Halvdelen af vore
folk i marken er udlændinge,
og det går fint.“
Udfordring og grænser
Hvor ligger udfordringerne i
fremtiden?
„I dag er det ikke nok at
kunne producere planter. Vi
skal være forrest i hele processen:
idé, vare, billeder, markedsføring,
etiketter, forbru-
En potentil i en potte lyder som noget fra i går, mener Henrik Christensen. Men en fingerbøl i en potte er
vejen frem - når farven er rigtig, og planten er så stor at den træder frem i haven.
gerinformation, præsentation i
havecentrene. Lige nu er vi
ved at finde en fotograf - vi
skal bruge langt flere og langt
bedre billeder.“
„Der ligger en stor faglig udfordring
i alt det nye, vi skal
lære. Det bliver da spændende.
Men vi skal også lære at
styre os så vi ikke pludselig står
med 500 sorter som Tine og
Kim (Staudegaarden i Ringe,
Grønt Miljø, juni 2008) der begyndte
med 200 sorter og nu
vist kører med 800. Vist er det
spændende, men er det rentabelt?
Timingen bliver vigtig. Vi
skal være først med det nye,
men ikke for tidligt. For 15-20
år siden var nogle tidligt ude
med store planter i store potter,
men der var også nogle
der brændte fingrene. Det er
synd, de havde jo set rigtigt,
de var bare for tidligt ude.“
Vi har hvad der skal til
Du nævner ikke automatiseringer
og mekaniseringer i produktionen
som mange andre
ville fokusere på.
„Det er fordi vi har de produktionsfaciliteter
der skal til,
for at vi kan være med, ellers
var vi her ikke. Vi automatiserer
og rationaliserer alt det vi
kan. Senest er vi gået over til
at dække jorden i potterne
med et lag bark som ukrudtet
ikke kan spire i. Det krævede
en ny maskine og et ekstra
bånd i produktionen. Men vi
regner med at spare 1000 timers
lugning næste år på
grund af den maskine. Og så
tror jeg det fremover kommer
til at spille en større rolle at vi
ligger tættere på. Det kan ikke
blive ved at gå at hente varerne
i Belgien med de aktuelle
benzinpriser og CO 2-udslip og
hvad ved jeg. Nogle kører gratis
eller i hvert fald meget billigt
lige nu, men de der ikke laver
penge, bliver jo ikke ved at
køre.“ ❏
PRYDPLANTEKLUBBEN
Gunnar Christensens Planteskole er et
af medlemmerne i prydplanteklubben
i Dansk Planteskoleejerforening. De
øvrige er:
Nygaards Planteskole, Vejen
Agtrupvig Planteskole, Bjert
Verners Planteskole, Hammel
Thomsens Planteskole, Aalborg
Midtfjord Planteskole, Fjerritslev
Westerly, Skjern
Jobcenter Århus Nord, Risskov.
FORFATTER
Arne Kronborg er freelancejournalist
med speciale i de grønne emner.
GRØNT MILJØ 6/2008 35
36
Vilvorde Vilvorde
MURATORI
MURATORI
Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm
Stor effekt
Fra 64 til 92 HK
Meget kompakt
God kørerkomfort
Vi har uddannelser for hoved og hænder
• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper
• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker
• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne
Aktuelle kurser:
• Gaffeltruck certifikat B og
• Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner
• Teleskoplæsser certifikat
• Planteliv, økologi og miljølære
• Opmåling og tegning af grønne anlæg
• Plantevækst og etablering af grønne anlæg
• Græspleje og analyse
• Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg
• Design af grønne anlæg
• Plantebeskyttelse, “ sprøjtecertifikat”.
Vi holder åbent hus den 2. feb. kl. 10 - 14 på
Vilvorde, Køgevej 131 i Roskilde, vi ses.
For mere information kontakt en
vejleder på 46 333 233 eller
besøg www.rts.dk.
Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400
anlægger
græs som en leg
BCS VOLCAN
klarer
opgaverne
SØNDERUP MASKINHANDEL
Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk
Roskilde
Tekniske
Skole
A S
Fællesforskning for at udvikle biomasse
Biomasse har fået politisk aktualitet
efter at biobrændstoffer
er blevet et politisk mål og
fordi fødevarepriserne er steget
- som en delvist afledt følge.
Derfor har Skov & Landskab
og Novozymes indgået et
forskningssamarbejde i den del
af biomassen som ikke bruges
til fødevarer. Målet er at udvikle
bæredygtige teknologier
så man både kan producere
mad og energi og tage større
miljøhensyn. På en og samme
tid. Projektet der varer fire år,
skal vise hvordan biomassens
struktur på det molekylære niveau
påvirker den måde som
enzymer og mikroorganismer
Når vandplanerne føres ud i livet,
vil de ikke kun forbedre
vandmiljøet. De vil også bidrage
til at nå de mål der er i
mange af naturplanerne. Det
sker fordi så meget af den
danske natur findes i søer, moser
og andre våde arealer.
Det viser den ny rapport
‘Synergi mellem vandrammedirektivet
og habitatdirektivet’
som Orbicon har udarbejdet
for By- og Landskabsstyrelsen.
Rapporten er led i forberedelsen
af de statslige vand- og naturplaner
der kommer i offentlig
høring til december.
Der er nære bånd mellem
vandet og den øvrige natur.
Over 50% af plantearterne og
75% af dyrearterne i habitatområderne
er ferskvandsrelaterede.
Derfor kan gennemførelsen
af vandrammedirektivet
i form af de såkaldte vandplaner
få en betydelig positiv
effekt på de mål der er opstillet
i habitatdirektivet.
Indsatsen under vandram-
omdanner biomasse til sukker,
biobrændsler og kemikalier.
„Samarbejdet er et udtryk for
at den offentlige basale forskning
og de kommercielle interesser
kan forenes,“ siger prodekan
på Det Biovidenskabelige
Fakultet Torben Greve. Novozymes
støtter projektet finansielt
og bidrager også videnskabeligt
med virksomhedens
ekspertise inden for enzymanvendelser.
„Blandt andet
tror vi at projektets resultater
vil kunne hjælpe os med at
udvikle mere effektive enzymer
til anden generations bioethanol,“
siger Nina Eriksen,
R&D Director i Novozymes.
I Danmark er over 50% af plantearterne og 75% af dyrearterne i
habitatområderne ferskvandsrelaterede. Foto fra rapporten.
Natur- og vanddirektivet spiller sammen
medirektivet er dog ikke nok
til også at opfylde habitatdirektivet.
Hertil kræves f.eks.
også naturpleje, vådere natur
og forebyggelse mod invasive
arter, fremgår det af rapporten.
Habitatdirektivet stiller
nemlig ofte specifikke mål for
vegetationens struktur og indholdet
af arter.
”De to direktiver er meget
forskellige, og ingen af dem
kan stå alene. Vi har f.eks. fem
forskellige søtyper i habitatdirektivet
som hver for sig stiller
nogen særlige krav til arternes
sammensætning og omgivelsernes
fysiske struktur. Så detaljeret
går Vandrammedirektivet
slet ikke ned. Vandrammedirektivets
fokus er på vandets
indhold af forskellige stoffer,
bl.a. næringsstoffer,” fortæller
biolog Lars Dinesen fra
By- og Landsskabsstyrelsen.
KILDE
Orbicon A/S: Synergi mellem Vandrammedirektivet
og Habitatdirektivet.
By- og Landskabsstyrelsen 2008.
GRØNT MILJØ 6/2008
INDTRÆNGNING AF VANDDRÅBER +/- Primer 604.
Vækstmedium 1 cm 2 cm
DYBDE
3 cm 4 cm 5 cm
Rent sand uden Primer 604 6 min.11 sek. 21 min.40 sek. 30 min.15 sek. 20 min.50 sek. 3 sek.
Rent sand med Primer 604 44 sek. 37 sek. 21 sek. 11 sek. 2 sek.
Sandkompost uden Primer 604 8 min. 51 sek. 1 min. 46 sek. 28 sek. 5 sek. 2 sek.
Sandkompost med Primer 604 3 sek. 2 sek. 2 sek. 2 sek. 2 sek.
MÅLEMETODE: vanddråbeinfiltration:
Tag cirka 20 cm dyb, 10 cm bred og 2 cm tyk intakt jordprøve.
Tør den et par døgn ved stuetemperatur.
Læg prøven på den store flade side.
Tilfør vanddråber med pipette i forskellig jorddybde.
Mål hvor lang tid der går før dråberne trænger ind i jorden.
Under 5 sekunder: Jorden er ikke vandafvisende.
Over et minut: Jorden er stærkt vandafvisende.
Afspænding til greenen
Jorden holder på vandet. Gødning og beskyttelsesmidler udnyttes bedre.
Afspændingsmidler kan
dæmpe de problemer
med vandafvisning (hydrofobisitet)
som optræder på mange
golfgreens og fairways og dermed
forbedre græskvaliteten.
Det viser norske forsøg med afspændingsmidlerne
Primer 604
og Revolution på forsøgstationen
Landvik i 2006 og 2007.
Vandafvisning skyldes organiske
forbindelser fra rødder,
dødt plantemateriale, svampe
eller forurenet vandingsvand.
De lægger sig som kapper
rundt om jordaggregaterne,
især sandaggregater, og hindrer
vandet i at trænge ind i
aggregatets porer. I stedet løber
vandet væk mellem aggregaterne
og tager ubrugt gødning
og plantebeskyttelsesmiddel
med sig.
Forsøget viser at afspændingsmidlerne
giver jorden en
bedre vandbalance og reducerer
udvaskningen af svampemidler
og nitrat markant. Virkningen
er især tydelig på rene
sandgreens. En bivirkning er
dog at græsset er fugtigere
om efteråret. Det kan øge risikoen
for svampeangreb. Det
viste sig da også under forsøget
med Primer 604, men ikke
med Revolution. Ellers var de
to midlers effekt nogenlunde
den samme.
Afspændingsmidlerne får
vandet til at fordele sig jævnt
gennem vækstlaget. De indeholder
molekyler der bygger
bro mellem vandmolekylerne
og de vandafvisende aggregater.
I forsøgets første del blev
Hako
afspændingsmidlerne brugt på
greens dels af rent sand, dels
af sand plus 20% have-parkkompost.
Midlerne blev sprøjtet
ud en gang om måneden i
en dosis på cirka 2 liter pr. 80
liter til 1000 m 2 .
Uden afspændingsmiddel
målte man vandafvisning i
begge greentyper, men mindst
i sand-kompostgreens hvor
vandafvisning stort set kun sås
i selve filtlaget. Hvor der var
tilsat afspændingsmiddel, var
denne vandafvisning næsten
elimineret. Effekten holdt sig i
mindst et halvt år efter at midlet
var tilført.
I forsøget blev der også tilsat
fungicider og målt hvor meget
man bagefter kunne finde i
drænvandet. På sandgreens
blev udvaskningen reduceret
med 60-90% når man tilsatte
afspændingsmiddel. På sandkompostgreens
spillede tilsætningen
af afspændingsmiddel
ingen rolle da udvaskningen i
forvejen var minimal. sh
KILDE
Aamlid, Trygve; Mats Larsbo; Nick Jarvis
(2008): Virkining av vætemidler på
greenkvalitet, sjukningsangrep og utlekking
af soppmidler fra sandbaserte
golfgreener. Gressforum 2/08.
Effektiv gadefejemaskine
med genbrugsvandsystem der
sikrer støvfri fejning
100 hk Euro 4-motor
Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring
Fejebrede op til 2500 mm
Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m
Nye standarder for anvendelse og
kørekomfort
Perfekt maskine til den krævende
bruger i bla. kommuner og industri
Vedligeholdelsefrit partikelfilter !
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.
Citymaster 2000
Odensevej 33, 5550 Langeskov
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951
hako@hako.dk
www.hako.dk
GRØNT MILJØ 6/2008 37
Plantning kort før aflevering. Et anlægsgartnerarbejde kan strækker sig
over så lang tid at almindelig prisstigninger ændrer tilbuddets grundlag.
Indekstal findes på www.dst.dk under
Prisindeks.
Henrik Ward Poulsen er fagkonsulent
i Danske Anlægsgartnere. Han har
været ansat i anlægsgartnerfirmaer,
bl.a. som tilbudsberegner.
38
SKEMA 1 INDEKSREGULERING MELLEM KENDTE INDEKS
Indekstal for den 15. november 2007: 118,9
Indekstal for den 15. februar 2008: 119,5
(nyeste – ældste indekstal) x antal dage efter ældste indekstal
90 dage
(119,5 – 118,9) x 30 dage = 0,2
90 dage
Indekstal for den 15. december bliver 118,9 + 0,2 = 119,1
SKEMA 2 INDEKSREGULERING EFTER TO KENDTE INDEKS
Indekstal for den 15. november 2007: 118,9
Indekstal for den 15. februar 2008: 119,5
(nyeste – ældste indekstal) x antal dage efter ældste indekstal
90 dage
(119,5 – 118,9) x 30 dage = 0,2
90 dage
Indekstal for den 15. marts bliver 119,5 + 0,2 = 119,7
EKSEMPEL PÅ INDEKSREGULERING
Tilbud afgivet den 15. februar 2007.
Der er aftalt at indeksregulere i henhold til ‘boligindeks total’.
Indekstal på 6-månedersdagen (15. august 2007): 118,6
A conto beløb for perioden
15. februar - 29. februar 2008: 100.000 kr.
Indekstal pr. 15. februar 2008: 119,5
(nyeste indekstal– indekstal på 6-mdrs dagen) x acontobeløb
indekstal på 6-måneders dagen
(119,5 – 118,6) x 100.000 kr. = 758,85 kr.
118,6
Det regulerede acontobeløb bliver 100.785,85 kr.
INDEKSDAGE FOR BYGGERI
1. kvartal: 15. februar
2. kvartal: 15. maj
3. kvartal: 15. august
4. kvartal: 15. november
ET GODT TILBUD
INDEKSREGULERINGEN
Af Henrik Ward Poulsen
De fleste anlægsgartnere
afgiver med jævne mellemrum
tilbud på større sager.
Arbejdsopgavernes varighed
kan være fra måneder til år.
Tilbudet afgiver man på baggrund
af en række kendte
præmisser: kundens beskrivelser,
tegninger og ønsker, materialernes
kostpris, underleverandørers
og egne priser.
Men som tiden går, ændrer
forudsætningerne sig. Ændringer
i projektet klares ved aftalesedler,
hvor omfang og de
økonomiske konsekvenser
fremlægges. De almindelige
prisstigninger er derimod vanskeligere
at gøre rede for.
Derfor indeksregulerer man.
Reglerne er fastsat i cirkulære
om pris og tid på bygge- og
anlægsgartnerarbejde som udgives
af Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Cirkulæret gælder
når AB92 er en del af aftalegrundlaget
eller det på anden
vis er aftalt mellem parterne,
dvs. er skrevet ind i kontrakten
eller aftalegrundlaget.
I cirkulæret er der tre vigtige
skæringsdage: licitations/tilbudsdagen,
6-måneders dagen
og 12-måneders dagen.
Licitations/tilbudsdagen bestemmer
hvornår fastprisperioden
udløber. Indeksreguleringen
tager udgangspunkt i 6måneders
dagen og der kan
først indeksreguleres efter 12måneders
dagen. Der kan indeksreguleres
på alt arbejde
der udføres efter 12-måneders
dagen, dvs. at alt arbejde der
udføres i de første 12 måneder
er til tilbudsprisen.
Risikoen for prisstigninger i
fastprisperioden er altså entreprenørens
og skal derfor være
indtænkt når man afgiver sit
bud. Det er vigtigt at få indeksregulering
indarbejdet i
aftalegrundlaget, enten i teksten
eller ved forbehold (det er
en del af Danske Anlægsgartneres
standard forhold).
Der er to grupper af indeks,
et for anlæg og et for boliger
der udarbejdes af Danmarks
Statistik. Hver gruppe indeholder
flere delindeks, men ingen
for anlægsgartnerarbejde.
Danske Anlægsgartnere har
derfor peget på ‘boligindeks
total’ som det mest dækkende
for anlægsgartnerarbejde. Det
fremgår af foreningens standardforbehold
og bruges hvis
ikke andet er aftalt.
Det bør dog altid fremgå af
den indgåede aftale hvilket indeks
der skal bruges ved reguleringen.
Indekset bør være
det der retter sig bedst mod
opgaven.
Indeksreguleringen beregnes
som forskellen mellem 6månedersdagens
indeks og
udførelsestidspunktets indeks.
Det er altså ikke tilbudsdagens
indeks, men indekset på 6-månedersdagen
der skal bruges
som udgangspunkt.
Indekstallet er bundet til en
specifik dato, her kaldet indeksdagen.
For 1. kvartal er
indeksdagen for boligbyggeri
15. februar (se skema). Skal
man indeksregulere for andre
datoer, f.eks. for perioden 1.-
31. december 2007, interpolere
man indekstallet. Det betyder
at man beregner indekstallet
for den 15. december.
Indeks kan regnes mellem to
kendte indeks og efter to
kendte indeks. Ofte forefindes
indekstallene først flere måneder
efter man skulle have
brugt tallene. Derfor kan man
fremskrive indekstallene med
samme stigning som i den sidst
kendte indeksperiode. En efterfølgende
justering finder
sted når de endelige indekstal
er kendte. Er indeks tallene negative
for en periode, trækkes
det beregnede beløb fra i fakturabeløbet.
Alle måneder regnes som 30
dages og der bruges kun 1 decimal.
Indeksreguleringen kan foretages
ved hver acontobegæring
efter 12 månedersperioden
eller som en samlet beregning
i forbindelse med slutafregningen.
Det er i begge tilfælde
arbejdets middeltyngde
dato er gældende for indeksreguleringen.
Har opgaven en
anden tyngdedag end den 15.
i måneden, kan dette indgå i
interpoleringen. ❏
GRØNT MILJØ 6/2008
GRØNT MILJØ 6/2008 39
Grensav eller fingerklipper
Begge har deres fordele når hegnet skal
beskæres. Men grensaven er dyrere, hurtigere
og tager større grene i rene snit
Af Ulrik Møller
Træer og hegn skal beskæres
for at sikre fri færdsel
på mark og vej. Det hører til
pligtopgaverne i mange kommuner
og landbrug. Men hvordan
gør man det bedst og billigst?
Et af de centrale spørgsmål
er om man skal bruge
grensav eller fingerklipper.
Begge slags tilbydes i flere fabrikanter,
og de kan monteres
i såvel front som bag. Der ses i
dag selvfølgelig helt bort fra
slagleklipperne der leverer alt
for flossede snit.
Fingerklipper er en god standardløsning.
Under normale
forhold kan man med en fingerklipper
problemløst klippe
grene og kviste med en diameter
fra 1 til 7 cm. Den viser
sin sande styrke i vækster med
grene på 5-6 cm.
Er grenene tykkere, er traktoren
ofte nødt til at standse
og lade fingerklipperen gentage
processen. På denne
måde klares også grene med
op til 10 cm i tværmål, men der
kan eventuelt komme revner i
snittet. Resultatet er et mere
eller mindre frynset snit. På
landet er det dog kun en skønhedsfejl
der ikke generer synderligt.
40
Fingerklipperen kan arbejde
lodret og vandret. Alt efter bevoksningen
er den gennemsnitlige
arbejdshastighed op til
2 km pr. time. Fingerklipperen
udmærker sig ved sin enkle og
robuste konstruktion. Derfor
er slitagen på redskabet relativt
minimal, og omkostningerne
til vedligeholdelse ringe.
Grensaven er dog et interessant
alternativ. Her drejer det
sig faktisk om en firedobbelt
rundsav monteret på en rabatklipper,
så den kan arbejde såvel
lodret, skråt som næsten
vandret. Med sine hurtigløbende
savblade giver den et hurtigt,
nøjagtigt snit og rent -
netop som man er vant til at få
med en rundsav. Det gælder
for smågrene fra en halv cm
tykkelse til tykkere grene med
et tværsnit op til 25 cm.
Erfaringsmæssig kan grensaven
køres 2 til 3 km/t hurtigere
end fingerklipperen, dsv.
op til 5 km/t. Med en grensav
får man meget større slagkraft,
og da det første snit normalt
straks lykkes, skal der ikke kalkuleres
med lange stop. Grensavens
ulempe er et større slid
på savbladene. Dens vedligeholdelsesomkostninger
ligger
En erfaren fører kan med en grensav save grene af 25 cm tykkelse med
rent snit. Et grenføringssystem sørger for at også tynde grene klippes.
Både grensav og fingerklipper drives bedst monteret på en rabatklipper.
Alternativt kan de også monteres på en gravemaskine eller lignende.
derfor klart højere fingerklipperens.
Som tilbehør er en
grensav tilmed cirka 20% dyrere
end en finerklipper. F.eks.
58.000 kr. hvor fingerklipperen
koster 50.000 kr. og tilmed er
klart billigere i vedligehold. Afregnes
der efter løbende meter,
så betaler den hurtigere
arbejdende grensav sig dog
snart. Det har især stor betydning
for maskinstationen.
Den som ser begge redskaber
i indsats, bliver hurtigt klar
Fingerklipper. Arbejdshastigheden
kan være op til 1 til 2 km/t.
over de forskellige fordele.
Fingerklipperens robuste konstruktion
og dens altid tilstrækkelige
indsats ved normalt
brug i landbruget overbeviser
sikkert den sparsommelige
bruger. Er det en maskinstation
der skal klare opgaven,
eller er der tale om mange timers
arbejde, så begynder
grensavens fordele at blive interessante.
❏
Ulrik Møller er ansat hos
Spearhead A/S. Fotos: Spearhed A/S.
Grensav. Arbejdshastigheden kan
være op 5 km/t.
GRØNT MILJØ 6/2008
Bjørnekloen plottes ind på kortet
Kæmpebjørnekloen er et problem
for flora og fauna i hele
landet. HedeDanmark tilbyder
nu at registrere forekomsten,
så kommuner og lodsejere kan
koncentrere sig om bekæmpelsen.
Registreringen foregår
typisk ved at HedeDanmarks
medarbejdere går langs vandløb
i området og plotter forekomsterne
ind på et kort enten
manuelt eller med GPS.
De registrede data flettes
ind i et kortlag som kan vises
oven på almindeligt kort, matrikelkort
eller luftfoto. Hver
T4000F serien fra
New Holland
Med de nye modeller T4030F
og T4050F har New Holland
præsenteret en ny serie kompakttraktorer
på det danske
marked. De har nyt design
(bl.a. med de New Hollandske
‘katteøjne’) og nye turboladede
dieselmotorer på 78 og 97
hk. De lever op til ny miljøstandarder,
er mere brændstoføkonomiske
og mere lydsvage.
Kort akselafstand og ‘Super-
registrering på kortet er klikbar
og åbner en boks med relevante
data: nummer, dato,
matrikelnummer, koordinater,
bestandstørrelse, biotoptype
og forslag til bekæmpelsesmetode
(slagleklipning, sprøjtning,
græsning, nedskæring).
Sorø Kommune benyttede
sig allerede af muligheden sidste
år hvor 185 km vandløb
blev registreret. Man vil nu
sammenkøre HedeDanmarks
registrering med sin egen, før
indsatsplanen for bjørneklobekæmpelsen
udarbejdes.
Steer’ sikrer samtidig en lille
venderadius. De nye modeller
har endvidere fået et lavere
tyngdepunkt og dermed større
sikkerhed under alle arbejdsforhold.
www.newholland.dk.
Anlægsgartnere og grønne erhverv:
Søger du mere plads
til firmaet og familien - se her!
TIL SALG
Unik landlig ejendom med 600 m 2
erhverv, forretning og bolig på skøn
16.000 m 2 parklignende grund
Henvendelse 2326 1388
www.landvillamederhverv.dk
25 km fra Københavns centrum.
Tæt på Roskilde, Tåstrup og Køge Bugt
GRØNT MILJØ 6/2008 41
42
DEN GRØNNE KLUMME
Vi mangler moderne havekultur
Når man i disse år ser på nye parcelhusudstykninger
- og for den sags skyld også
ældre villakvarterer - kan man godt
fundere over hvad meningen er med det
mellem husene - haverne. Blandt mange
formål mener jeg at meningen med en
have er at den skal klæde huset på og
skabe rum for ophold og oplevelser og
være smuk at se på året rundt og kunne
gøre noget for kvarteret.
Og haver skabes af planter, hvor man
får glæde af at se den dynamik og udvikling
de giver når de springer ud, vokser,
blomstrer, får smukke høstfarver og
enten står nøgne om vinteren eller beholder
deres vintergrønne blade.
Men det er ikke planter og vækst der
er fremtrædende i nye udstykninger. For
mange haveejere virker det som at det
at ‘have have’ er en byrde frem for en
fornøjelse. Haven bliver en dårlig samvittighed
som man hele tiden ‘skal være
over’ - hvis ikke den bare jord under det
fine rosenbed skal gro til i ukrudt der
med næb og kløer skal bekæmpes eller
de dyrt indkøbte hegn skal males.
Jeg tror at man med rette kan sige at der
mangler en generation af haveejere eller
rettere havedyrkere. Mange bliver haveejere
uden nogen forudsætninger eller
erfaringer. Deres reference bliver således
hvad naboen gør og deres have bliver
baseret på de planter der faldbydes
uden for dagligvare discount butikkerne,
og det er sædvanligvis ikke planter som
er egnet til at skabe en have.
Denne nye skare af haveejere uden
egentlige forudsætninger for at dyrke
en have får desuden en stor del af deres
inspiration fra de mange haveprogrammer
på tv. Og det mener jeg ikke er en
entydig god idé.
Mange af disse programmer fremmer
ligefrem det jeg kalder en ‘plastificering’
af havekulturen. Det de viser er ofte at
køre et par gange rundt om huset med
en entreprenørmaskine, reparere på skaderne,
lægge belægningsflader og nogle
granitskærver og så plante nogle
blomster som er drevet frem i drivhuse
for at se godt ud på tv en tilfældig tirsdag
aften. På den måde får folk jo et
indtryk af at det kan de også gøre.
Men hvordan ser de haver ud når tvholdet
er væk og der er gået nogle måneder?
Hvor der de haveelementer der
skaber haven? Hvor er ‘havens træ’ når
vi ser haveprogrammer, hvor ser vi havens
store solitære buske, hvor ser vi de
flotte stedsegrønne planter, så man også
har noget have om vinteren? Dem ser vi
ikke. Vi ser kun det der blomstrer, ser
smart ud i primetime og understøtter
tendensen om at alt skal være færdigt
fra starten. Og så får haveejerne via tv
også et fordrejet billede af hvor langt
det tager at anlægge en have og hvor
meget det koster!
Efter en sommerferie i Holland og Frankrig
må jeg erkende at den danske havekultur
står meget tilbage hvad angår
frodighed og dyrkningsglæde. Selv er
jeg privilegeret med bedsteforældre til
den ene side som boede på landet og på
den anden side som var aktive kolonihaveentusiaster.
Samt forældre med have
Af Palle
Kristoffersen
og haveinteresse. Jeg er vokset op med
jordbærdyrkning og hækklipning fra
barnsben af, men det er der stadig flere
haveejere som ikke er. Og for dem som
ikke har haft en masse succesoplevelser i
haven, repræsenterer den måske mere
et problem end en mulighed. Har vi som
faggruppe ikke et ansvar også for dem?
Jeg ser at der mangler en moderne
havekultur som på langt sigt kan sikre at
de haver der anlægges i dag kan udvikle
sig til gavn for nuværende og kommende
ejerne og samfundet som helhed. Det
er nødvendigt en ændring af tankegangen
så vi kommer tilbage til at dyrke jorden
og dyrke planterne i stedet for at
holde rent i haven. Mange har en drøm
om at spise frokost ved det hvidmalede
havebord under det blomstrende æbletræ,
men drømmen bliver jo aldrig udlevet
hvis man ikke planter et æbletræ eller
planter ét der kun bliver 1½ m højt.
Vi må acceptere, at haven er et skuespil
som tager noget tid, og vi skal starte
med at skrive manuskriptet, altså de
overordnede rammer og linjer i haven,
for det er dem der skaber frodighed. Det
er de, der skaber glæde den langvarige
glæde ved at ‘have have’. ❏
Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt og seniorrådgiver
på Skov & Landskab, KU.
Havekulturen bærer præg af ejerne har mistet fornemmelsen for plantedyrkning. Frodigheden forsvinder til fordel for belægninger og plæner.
GRØNT MILJØ 6/2008
GRØNT MILJØ 6/2008 43
De gamle romere kendte tilsyneladende også Otto Gelsteds bonmot.
Fra Asterix-hæftet ‘Byplanlæggeren’ (Goscinny-Uderzo, 1971).
For Gelsted var naturen ikke billigt skidt
Naturen - det billige skidt. Det
var overskriften på Jørgen
Nimb Lassens klumme i Grønt
Miljø 5/2008. I overensstemmelse
med almindelig opfattelse
anførte han arkitekt Poul
Henningsen som ophavsmand
bag det kække udsagn der
gerne opfattes som pålydende.
Det passer bare ikke, understreger
Lassen med henvisning
til Michael Stolzes artikel i Berlingske
Tidende 20. april.
Udtrykket stammer fra digteren
og Poul Henningsens ven
Otto Gelsted der i digtet ‘Sommerøen’
fra 1934 skriver: „Jeg
kommer igen til min Sommerø
/ Til Naturen, det billige Skidt /
og Aspen suser mig mørkt i
Møde / og Blitfuglen fløjter:
44
blit, blit!“ Gelsted ironiserer
over den holdning at kun ting
købt for penge har værdi.
‘Naturen, det billige skidt’ er
ikke desto mindre blevet en
meget anvendt frase til at karakterisere
danskernes almindelige
holdning til de oplevelser
og livsværdier naturen og
landskabet gemmer på, forklarer
Jørgen Nimb Lassen.
Baggrunden er - som Michael
Stolze forklarer i sin artikel
- at naturens mangfoldighed
har været under afvikling,
og at vi er blevet stadig dårligere
til at agte den natur der
omgiver os, bl.a. fordi skolernes
undervisning i biologi og
natur er blevet ringere. En forklaring
Lassen støtter.
Til et rigtigt hjem hører en brændeovn
De fleste danskere fyrer med
brænde fordi de synes det hygger
eller for at spare penge.
Det er ikke så meget for miljøets
skyld. Kun fem procent siger
at de har en brændeovn af
hensyn til CO 2-balancen.
Et flertal vil også gerne fyre
miljørigtigt, men ved måske
ikke altid hvad det indebærer.
Og så er der et mindretal der
ikke kan nås med gode råd.
Det fremgår af en undersøgelse
fra Danmarks Miljøundersøgelser
baseret på både interviews
og spørgeskemaer i Herlev
og Værløse.
De fleste brændeovnsejere
angiver at de fyrer med rent
og tørt træ, men enkelte fyrer
også med ‘uspecificeret’
brændsel og emballage der
kan give forurenet røg. Samtidig
kan næsten alle fortælle
historier om andre der fyrer
med alt muligt skidt.
Tidligere undersøgelser har
vist at nogle få brændeovns-
ejere er ansvarlig for en meget
stor del af luftforureningen.
Forureningen fra en brændeovn
kan variere fra den reneste
til den sorteste røg. „Der er
en gruppe som vil fyre med alt
tilgængeligt materiale uanset
hvad,” forklarer projektleder
Lars Kjerulf Petersen.
Knapt halvdelen af såvel
brugere som ikke-brugere af
brændeovne føler sig mere eller
mindre generet af brænderøg.
Alligevel er det meget få
som har prøvet at klage til naboen
eller kommunen. I undersøgelsen
giver folk deres
opbakning til en eller anden
form for regulering, men det
er kun oplysning og rådgivning
der vinder stor opbakning.
Kommunerne har i forvejen
hjemmel til at forbyde visse
typer brændsel. sh
KILDE
Petersen, L.K. & Martinsen, L. (2008):
Brændefyring i hjemmet - praksis,
holdninger og regulering. Danmarks
Miljøundersøgelser.
Klinker kan skades
af specialfugesand
Man skal være varsom når
man bruger specialfugesand til
klinker. I hvert fald Danfugesand,
advarer Danske Anlægsgartneres
konsulenttjeneste.
Det stærkt basiske sand kan gå
i kemisk forbindelse med de
brændte lerpartikler. Derved
dannes hvide skjolder på oversiden
som ikke forsvinder lige
så let som de velkendte salpeterudtræk
på betonfliser. Problemet
er velkendt for Dansand
som på pakninger, hjemmeside
og produktblade oplyser
om de mulige konsekvenser.
Kunder der ønsker Danfugesand
bør derfor nøje oplyses
om konsekvenser og alternativer,
og helst på skrift, oplyser
konsulenttjenesten der ikke
kender til lignende problemer
på betonbelægninger.
Varmebehandlet
træ ikke i jord
Varmebehandlet træ, f.eks. af
mærket Celloc, er nok miljøbevidst,
men træet kan ikke
anbefales som nedgravede
hegnsstolper, palisadestolper
eller lignende. I jordkontaktakt
holder det det nemlig ikke
længere end ubehandlet
træ, understreger Danske Anlægsgartnereskonsulenttjeneste
på baggrund af medlemmers
praktiske erfaringer. På
sin hjemmeside peger producenten
selv på at „varigheden
af Celloc træ er ikke så god
som trykimprægneret træ når
det er i jordkontakt.“ Man skal
dog lede grundigt for at finde
oplysningen, og samtidig vises
palisademure og hegnsstolper
i jord flere steder. Brug hellere
de stolpesko som leverandøren
også sælger, lydre rådet.
Rose med bladlus - og en enkelt harlekinmariehøne. Foto: H.P. Ravn.
Træerne blev hårdt ramt af bladlusene
Både nåletræer og løvtræer
har været usædvanligt hårdt
angrebet af bladlus i år. Den
milde vinter gav bladlusene en
tidlig sæsonstart så de kunne
nå at gennemføre flere generationer.
Forsommertørken i
maj gjorde vilkårene for bladlusene
endnu bedre. Og da
regnen endelig kom lidt ind i
juni, var det kun som sparsomme
og sporadiske byger, forklarer
seniorforsker Hans Peter
Ravn, Skov & Landskab
(www.sl.life.ku.dk 18.6.08).
„Det er usædvanligt at bladlusenes
angreb varer ved så
længe, men hverken nedbøren
eller bladlusenes naturlige
fjender har åbenbart kunnet
øve afgørende indflydelse på
tætheden af bladlus. Vilkårene
fra april til medio juni har sim-
pelthen været for favorable
for bladlusene,“ siger han.
Konsekvensen var træer der
i juni var kraftigt glaserede af
honningdug fra bladlusene.
Det skader ikke umiddelbart
træerne, men kan genere dem
der har sat sig på en bænk under
et angrebet træ eller har
en bil parkeret hvor bladlusene
spreder deres klistrede ekskrementer.
Senere på sommeren
kan de mange bladlus dog
skade træerne, da der udvikles
svampe - sodskimmel - i honningduggen.
Det kan nedsætte
træernes fotosyntese betydeligt,
bemærker Ravn.
De mange bladlus har også i
sommerens løb opformeret deres
naturlige fjender - bl.a. mariehøns
og svirrefluer - der har
haft en herlig sommer.
GRØNT MILJØ 6/2008
GRØNT MILJØ 6/2008 45
Røde, gule og hvide roser
Tidligere var det mest mormødre der kom. I dag
strømmer unge som ældre af begge køn til den
årlige rosenkåring og havefestdag i Valbyparken
Tekst og foto: Helle Nebelong
Kronprinsesse Mary, Ingrid
Bergman, Leonora Christine,
H.C. Andersen, Karen
Blixen, Kaj Munk og Victor
Borge. De er her alle og ser
strålende ud! Alligevel er det
hvide José Carreras der går af
med sejren sammen med røde
Big Purple og gule Tivoli 150.
Tusinder af roser i den 44 år
gamle rosenhave kappes om at
være den dejligste af alle denne
første søndag i august hvor
rosenelskere kommer langvejs
fra for at være med til at kåre
‘Årets rose 2008’. Konceptet er
udviklet fra rosenkåringen som
går helt tilbage til 1960’erne,
til det bredere arrangement
‘Fokus på haven & Rosenkåring’
som i år fandt sted for 10.
år i træk.
Ideen til en udvidet havedag
med haveinformation, haveinspiration
og underholdning
opstod et par år efter at de 17
temahaver i Valbyparken blev
etableret i 1996 og havde fået
politisk besluttet status af havekulturelt
udviklingsområde.
Siden har tre af temahaverne
ændret tema. I 2000 blev Børnenes
Årtusindskifte Have indviet.
I 2001 kom Dahliahaven
til, og i 2004 åbnede Den Islamiske
Have.
46
Før var der ikke mange der
kendte Valbyparken som i luftlinie
kun ligger cirka 4 km fra
Rådhuspladsen, men alligevel
så afsides så mange stadig forveksler
den med Valby Idrætspark
nord for. Og selv om
Grøn Koncert i år trak 40.000
mennesker til Valbyparken, er
det stadig en aha-oplevelse for
mange, når de finder ud af at
der i parken også ligger en
perlerække af dejlige haver
som skifter karakter fra måned
til måned året rundt.
Fokus på haven & Rosenkåring
er med til at udbrede
kendskabet til haverne, og
med et program som appellerer
bredt til alle aldersgrupper,
er det lykkedes at tiltrække
småbørnsfamilier, unge og
yngre til havefesten som tidligere
mest tiltrak de ældre.
Nogle ting er ikke ændret.
Københavns Brandvæsens Orkester
spiller for gud ved hvilken
gang den sødeste messingsuppe
i det hvide telt på
plænen i Rosenhaven, mens
parkpersonalet tæller stemmerne
op, og publikum
spændt venter på offentliggørelsen
af resultatet. På bænkerækkerne
foran orkestret sidder
det ældre, hvidhårede
Big Purple
Årets røde rose.174 stemmer
José Carreras
Årets hvide rose.108 stemmer
publikum, for det har de nu
engang gjort hvert år. Det skal
ingen komme og ændre på.
Men rundt om på græsset i
sol eller skygge har familierne
slået sig ned med picnickurve
og køletasker efter at have
været rundt i temahaverne. I
Rosenhaven er der masser af
plads til at ungerne kan tumle
omkring. Her er overdådigt
smukt og velduftende med
alle roserne, og så er det bare
retro og råhygge der vil noget.
For hvem kan ikke lide roser?
Et orgie af farver i Valbyparkens rosenhave. Det er ikke længere kun mormødre der dukker op.
Tivoli 150
Årets gule rose. 149 stemmer
Rosenhaven dyrkes ud fra
bæredygtige principper hvor
der anvendes biologisk bekæmpelse.
Det betyder bl.a. at
luseindtog bliver mødt med et
modangreb af brun sæbe. En
uge før rosenkåringen inviteres
lokale borgere - rosenklipperskerne
- til at komme og
hjælpe den faste rosengartner
med at fjerne visne blomsterhoveder
og pudse roserne op
til skønhedskonkurrencen.
Havedagen i Valbyparken
bød i år bl.a. på information
om palmer, stauder, krydderurter,
sommerblomster, Dahlia
og bonsai samt gode råd om
beskæring af frugttræer og
frugtbuske. Der var naturskattejagt,
blomstermaleri, udstilling
af kærestebreve og pileflet
for børn.
1011 stemmer blev afgivet.
Efter at teknik- og miljøborgmester
Klaus Bondam havde
afsløret vinderroserne og delt
publikumspræmier ud som var
sponsoreret af Det Danske
Rosenselskab og Café Rosenhaven,
sluttede dagen med et
brag af Stand Up Opera - opera
på ‘græsset’ med professionelle
sangere som gav de elskede
arier for fuld udblæsning,
lune og humor. ❏
Helle Nebelong er landskabsarkitekt
MAA, MDL, MPM, Sansehaver.dk
GRØNT MILJØ 6/2008
Fra outsourcing til partnering i Dragør
Jo mere kompleks en opgave er, jo bedre egner partnering
sig. Derfor indgik HedeDanmark og Dragør Golfklub i januar
en partneringaftale efter at man et par år havde samarbejdet
via outsourcing. Det er der kommet en winwin-situation
ud af, fremhæver begge parter. Aftalen om outsourcing var
nemlig ikke fleksibel nok.
”I dag har klubben selv ansat to grenkeepere året rundt,
mens HedeDanmark ejer maskinparken og står for hele ledelses-
og planlægningsdelen, inklusive ledelsen af vores
greenkeepere. Det er en lettelse i det daglige, og hvis der er
noget, ringer vi bare til HedeDanmark. Alt fungerer topprofessionelt,”
siger Johnny Lundager, formand for Dragør
Golfbane. Han mener at andre golfklubber kan have fordel
af at gøre noget lignende.
”Vi lægger stor vægt på en tæt dialog med golfklubbens
repræsentanter, så vi kan afstemme vores forventninger og
har det samme grundlag for at træffe beslutninger,“ siger
Søren Bo Johansen, Key Account Manager hos HedeDanmark
Greenkeeping. Her anvender man det it-baserede
GolfInfo der er et ressourcestyringsværktøj til pleje af golfbaner.
Det bruges bl.a. i den detailplanlægning der er
grundlag for aftalens overordnede budget. „Viser det sig så
at der er overskud på en post, kan ressourcerne bruges et
andet sted. Det giver en god gennemsigtighed og et overblik
over økonomien,” siger Søren Bo Johansen.
Partnering karakteriseres generelt af åbne regnskaber ud
fra fælles budgetlægning, fælles udvælgelse af nøgletal og
incitatmentsløsninger, fælles optimering af processer og ressourcer,
respekt og tillid, dialog, åben kommunikation og
ærlighed, fælles strategisk planlægning og udvikling. sh
Kilde: HedeDanmark, De grønne sider. Stat & Kommune, august 2008.
MASKINPLANTNING BLOMSTERLØG
BESØG VOR HJEMMESIDE!
WWW.VERVEREXPORT.NL
AGENT THUESEN JENSEN A.S.
JAN IVERSEN +45 23 43 25 45
JI@TJ.DK
GRØNT MILJØ 6/2008 47
48
To nye skilte til seværdigheder
Vejdirektoratet har præsenteret to nye vejtavler der viser vej
til nationale seværdigheder med særlig kulturhistorisk eller
naturmæssig værdi. Dermed har vi tre rangordnede skilte af
slagsen. Med de nye skilte håber parterne at gæster nemmere
kan finde frem til steder af betydning og samtidig få
øje på nye oplevelser de ikke regnede med.
NYT: Brunt skilt med Johanneskors
(servicesymbol M 52,2). Skiltet, som kendes
fra andre lande i Europa, viser vej til særlige
seværdigheder. Der er p.t. godt 200,
f.eks. Amalienborg, Dybbøl Banke og Egeskov
Slot. Der forudsættes seværdigheder
af ‘helt særlig kvalitet og oplevelsesværdi’.
Vejdirektoratet godkender brugen efter
indstilling fra VisitDenmark, Skov- og Naturstyrelsen
og Kulturarvsstyrelsen.
NYT: Brunt UNESCO-symbol (servicesymbol
M 53): Disse skilte viser vej til de
tre danske steder (Roskilde Domkirke,
Kronborg og Jellingestenene) der i øjeblikket
er på UNESCO’s verdensarvsliste
over seværdigheder af særlig betydning.
EKSISTERENDE: Blåt skilt med Johanneskors
(servicesymbol M 52,1). De viser
vej til seværdigheder udvalgt af den enkelte
kommune.
Kommuner investerer mere i kloakkerne
Kommunerne har i 2002-2008
investeret 2,7 mia. kr. i kloakker,
heraf 1,4 til renovering og
1,3 til nyanlæg. Tallene, der er
fra Ingeniørforeningen i Danmark,
viser at der er investeret
mere end før og mere end det
var aftalt mellem Kommunernes
Landsforening og regeringen.
Det får Dansk Vand- og
Spildevandsforening (DANVA)
til at aflyse dommedagsprofetierne
for kloakkerne. Foreningen
fastholder dog at der
fortsat bør fokuseres på kloak-
Kubota med flere
rene turbokræfter
Fin driftsøkonomi, ren udstødning,
støjsvag og næsten vibrationsfri
gang. Belos Danmark
er glad for den 56 hk kraftige
og turboladede motor i Kubotas
nye traktormodel L5740.
Modellen har desuden fået ny
hydrostatisk transmission der
bedre kan reguleres i forhold
til opgaven. Ergonomi og
komfort anføres at være i højsædet,
bl.a. i kraft af plant
gulv, affjedret sæde, indstille-
kerne, især på grund af klimaændringerne
- som dog ikke
kun er kloakvæsnets opgave,
mener foreningens direktør
Carl-Emil Larsen: „Vi tror på,
at man ved at indføre en særskilt
betaling for afledning af
regnvand kan skabe et incitament
hos forbrugerne til at
nedsive regnvandet i haven i
stedet for at sende det ned i
kloakken og til renseanlægget
hvor det belaster systemerne
og i øvrigt bruger
unødvendig energi.“
ligt rat, klimaanlæg og tonede
ruder. Traktoren har trepunktløft
bagpå og kan monteres
med bl.a. 4-punktsophæng i
front. www.belos.dk.
GRØNT MILJØ 6/2008
Endelig kom de endelige
vejregler om beplantning
Først sov Vejdirektoratet. Så sov Grønt Miljø.
Vejreglerne om beplantning
i det åbne land er endeligt
godkendt. Det har de faktisk
været i to år. Den endelige
godkendelse afhang af en særlig
bekendtgørelse som Transport-
og Energiministeriet fik
på plads den 4. juli 2006. Den
medførte dog ingen ændringer
i selve vejreglen der i øvrigt
havde ligget på Vejdirektoratets
hjemmeside siden begyndelsen
af 2004.
Vejreglen har kun én bindende
norm, nemlig de krav til
sikkerhedszoner der sætter
træerne på afstand. De gælder
kun for nye veje. For eksisterende
veje er de kun vejledende,
både når det gælder ny og
eksisterende beplantning.
Ved nye veje kan der derfor
ikke stå stammer over 10 cm i
diameter nær vejen, men de
kan stå uden for zonen. Inde i
zonen kan der være al mulig
anden bevoksning. Vejreglerne
anviser selv mange mulig-
heder. Vejreglerne ansporer i
sig selv ikke til at fælde. Faktisk
tillader de også store træer
i zonen bare der er autoværn.
Med udgivelsen kunne en
over ti år lang proces afsluttes.
Et udvalg havde arbejdet i flere
år da Vejdirektoratets Vejregelråd
i år 2000 præsenterede
en høringsudgave. Den varslede
øgning af afstandene mellem
vej og træ kunne nu ses på
tryk. Med bindende normer
Den klassiske vejplantning i en
fremtidig udgave tilpasset en
moderne vej. Fra vejreglen.
Sikkerhedszonens bredde. Bredden stiger med ønsket hastighed og hvor
brat svinget er. I sikkerhedszonen må der ikke være stammer over 10 cm
i diameter med mindre de er afskærmet af autoværn. Kravene er kun en
bindende norm for nye veje eller en vejledning.
for både nye og eksisterende
veje blev sikkerhedshensynet
prioriteret meget højt.
Forslaget blev mødt med kritik,
bl.a. at den sikkerhedsmæssige
gevinst var usikker,
og at der var risiko for ukritiske
fældninger. Kritikken blev
delvist imødekommet for så
vidt som noget af normen blev
nedgraderet til vejledning. I
juni 2002 meldte Vejregelsekretariatet
arbejdet færdigt.
Man manglede kun en formalitet
- den ministerielle bekendtgørelse.
Det er den der
kom godt fire år efter. Vejreglen
om beplantning fra 1980
kunne endelig helt forlades.
Vejdirektoratet annoncerede
det dog ikke, og Grønt Miljø
opdagede det ikke før nu.
Bekendtgørelsen kan stå på
under en halv side og indeholder
kun formaliteter og definitioner.
sh
KILDER
Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2006):
Beplantning. Forudsætninger og strategi.
Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2006):
Beplantning. Planlægning og projektering.
Vejdirektoratet (2006): Bekendtgørelse
nr. 9426 af 04/07/2006. Beplantning
ved nyanlæg af veje i åbent land
Reglerne findes på www.vejregler.dk
(love og regler, vejregler, udstyr).
Grønt Miljø 1/2005.
GRØNT MILJØ 6/2008 49
Den irske inspiration
Haveudstillingen Bloom der løb af stabelen i
Dublin i maj, bød på havekunst af høj karat
med 30 vidt forskellige showhaver.
Tekst og foto: Lotte Bjarke
Irsk havekunst vækker ikke
associationer som den engelske.
Det er ikke så underligt,
for det er først de senere år at
irerne for alvor har fået øjnene
op for havelivets glæder. Det
har de nu hvor irerne generelt
har fået flere penge mellem
hænderne. Haveindustrien
boomer med vækstrater man
kun kan skele misundeligt til.
Interessen for havedesign, havetilbehør
og planter er simpelthen
eksploderet.
På den baggrund stod Board
Bia, der er den irske fødevareog
gartneriindustris markedsførings-
og udviklingsinstans
(en mellemting mellem GAU
og et handelskammer), sidste
år for første gang bag udstillingen
Bloom. Målet var at
styrke irernes interesse yderligere
og at sætte fokus på
50
netop det den lokale industri
kan. Det virkede. De besøgende
strømmede til trods det irske
vejr der ikke viste sig fra sin
pæne side. 50.000 lagde vejen
forbi og gjorde førsteudgaven
af Bloom til en klar succes.
Tilskuerrekord
Dermed var grunden lagt for
en tradition, og da 2008-udgaven
af Bloom slog dørene op
den 29. maj for fem dages
haveudstilling, viste såvel publikum
som vejrguderne sig at
være på tæerne med tilskuerrekord
og en del solskoldninger
til følge.
Bloom er en udstilling der
kan sammenlignes med de legendariske
engelske flowershows.
Et stort areal i den gigantiske
Phoenix Park i Dublin
danner rammen om udstillin-
I sin ‘Inspiration from Mount Usher’ viste Tim Austen hvordan den
berømte have Mount Usher syd for Dublin kan overføres til mindre mål.
GRØNT MILJØ 6/2008
gen der først og fremmest omfatter
30 showhaver designet
af førende irske havedesignere
med velvillige sponsorbidrag
fra diverse store virksomheder.
En stor Floral Marquee hører
også med til et flowershow.
Stedet hvor de besøgende kan
få afløb for al den erhvervede
inspiration og indkøbe planter
til matriklen derhjemme. En
praktisk ‘plantegarderobe’ i
det store telts ene ende vidnede
om livlig handel.
Udbuddet af andet havetilbehør
var mindre end det der
ses på f.eks. Chelsea Flowershow,
men der var dog alt fra
havepavillioner og -møbler til
redskaber og nipsgenstande.
Guldvindere
Blooms showhaver var inddelt
i tre størrelseskategorier, så
der var inspiration at finde for
enhver haveejer. En charmerende
detalje var at stort set
alle designerne var til stede i
deres haver, så man kunne få
sig en sludder med ophavsmanden.
Variationen fra have til have
var ligeledes stor. Fra den helt
naturnære have, over den ro-
Paul Doyles ‘The Travel Department Garden’ - en minimalistisk have domineret af buksbom og fine detaljer.
mantiske til den klassiske og
den ultra moderne.
‘Inspiration from Mount
Usher’ designet af Tim Austen
(www.austenassociates.ie) var
en af de guldvindende haver.
Designerens ide var at vise
hvordan de store linjer og
spændende elementer i den
berømte Mount Usher have
kan overføres til mindre målestok.
En let, naturalistisk stil
kombineret med stramme linjer
skabt af buksbomhække.
En anden guldvinder var
‘The Travel Department Garden’
designet af Paul Doyle
(www.pauldoyledesign.com).
En stærkt minimalistisk have
domineret af buksbom, stramt
klippede parterrer og fine detaljer
til at bryde den stramme
helhed, f.eks. kvadratiske felter
midt mellem buksbomplanterne
skabt af pinde af
samme længde stukket tæt
sammen i jorden. ‘Stier’ mel-
GRØNT MILJØ 6/2008 51
52
MASKINSTYRING TIL
GRAVEMASKINER OG GPS
Rotorlasere – Dozere – Gradere
Mikrofyns egen serviceafdeling
monterer selv og er landsdækkende
med 14 servicebiler, som hver dag
yder den bedste service og support
til vores maskinstyringskunder.
Vi kommer gerne forbi
ganske uforpligtende.
Ring på tlf. 70 27 04 03
og tag en snak med én
af vore konsulenter.
Bondovej 16 · 5250 Odense SV
Salg tlf. 70 27 04 03 · Service tlf. 70 27 04 05
www.mikrofyn.dk
lem hækkene bestod af tætte
tæpper af små husløg.
Den mobile have
Under overskriften ‘How does
your Garden go?’ havde designeren
Maximilian Kemper
skabt en finurlig have hvor alle
planterne kunne flyttes omkring
efter behov. Alt var simpelthen
plantet i kvadratiske
eller rektangulære kasser på
hjul. Om det så var ‘græsplænen’
var den plantet i moduler.
Tre gange hver dag ommøblerede
designeren haven for øjnene
af publikum, så den skiftevis
egnede sig til afslapning,
aktivitet eller selskab.
‘Mystical Woodland Retreat’
af David Everard og Jule May
Schedwill (www.everardlandscapes.ie)
var en spændende
naturalistisk have med stensætninger
og skovbundsstemning
skabt af mosser, bregner
og græsser. En meget grøn have
med vilde planter omkring
det centrale, forsænkede, runde
trædæk der var omgivet af
rislende og klukkende vand.
Med ‘Serenity’ havde Colin
Brady (www.urbanlandscapedesign.ie)
skabt en alt andet
end naturalistisk have i hvidt
og grønt. Enkel, elegant og
meditativ med en plexiglasbænk
foran en vandvæg mellem,
hvide ‘reoler’ der oven i
købet lyser i mørke.
Køkkenhaver med stil
Flere designere havde sat sig
for at demonstrere hvordan
dyrkning af grønsager og
krydderurter sagtens kan være
elementer i en smuk prydhave.
‘Inisoirr’ af Mark Grehan
(www.markgrehandesign.com)
var en lillebitte have med et
centralt placeret, skulpturelt
udekøkken omgivet af spiselige
planter dyrket i krukker og
ampler, så al plads var udnyttet.
Arbejdsbordet var samtidig
vandskulptur med løbende
messingvandhaner på siderne.
‘Pfizer Health and Wellness
Garden’ skabt af Paul Martin
(www.paulmartindesign.com)
til afslapning og nydelse var
ved første øjekast domineret
af tre mure med et gennemgående
vandløb på tværs gennem
portaler i murene. En sti
lod den besøgende gå fra rum
til rum omkring murene over
broer over vandløbet og ople-
Mark Grehans ‘Inisoirr’, en lillebitte have med et centralt placeret,
skulpturelt udekøkken omgivet af spiselige planter dyrket i krukker.
GRØNT MILJØ 6/2008
Colin Bradys ‘Serenity’ med plexiglasbænk med vandvæg i ryggen og hvide reoler. En lidet naturalistisk have i hvidt og grønt.
Saltspreder El dreven
salt-/sandspreder.
9 modeller.
Rumindhold
fra 76 til
1600 liter.
v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig
Tlf. 6256 1667 • Fax. 6256 1607 • www.special-maskiner.com
VEJARBEJDE • SKOV • GRÆS • VANDLØB • SNERYDNING
GRØNT MILJØ 6/2008 53
Paul Martins ‘Pfizer Health and Wellness Garden’ med mure, vandløb og vandløb - og en diskret spiseplads bagerst i haven.
ve hvordan farver og stemningen
ændrede sig undervejs.
Bagerst i haven, skjult for nysgerrige
blikke, fandtes den
hyggelige spiseplads.
Familiefornøjelse
Er skabelonen for Bloom engelsk,
er udførelsen frem for
alt irsk. Afviklingen foregår i
en afslappet atmosfære. Man
tager børnene og madkurven
med og får en familiedag ud
af det. En adfærd arrangørerne
understøtter med et imponerende
udbud af børneaktiviteter
for børn i alle aldre.
Et eksempel var ‘The Blooming
Good Fun School Yard’
med sansehave for de mindste,
specielt designet til børn med
indlæringsvaner. Et andet eksempel
var ‘The Living Classroom’
til lidt større, videbegærlige
børn. På et stort legeareal
kunne børnene plante,
vande, veje grønsager eller
stikke pilevidjer i jorden til en
pilehytte. De kunne hoppe i
hinkerude, sjippe og slappe af
i historiefortælleteltet.
I ‘Imaginosity’ herskede organiseret
kaos, når familierne i
et orgie af materialer kastede
54
sig ud i at male urtepotter til
planterne, trække peanuts på
snor til fuglefoder eller fremstille
psykedeliske uroer af
gamle cd’er.
En tradition er skabt
En særlig showhave appellerede
direkte til børnene under
overskriften ‘Awaken the Magic’.
Her havde havedesigneren
Shena Vernon (www.shenasgardendesign.com)
skabt
en eventyrlig fehave i en lysning
mellem store gamle træer.
Der var en rygende stendysse,
ønskebrønd, hekseringe i
græsset og hemmelige tegn
malet på træernes grenstabbe.
Rundt om mellem sten, bregner
og skovbundsplanter gemte
de små feer sig.
Flere af showhaverne på
Bloom udstillingen appellerede
så stærkt til de besøgende
at de blev solgt på stedet,
så både de deltagende designere
som Board Bia var mere
end tilfredse. En tradition er
skabt. Næste år bliver det 28.
maj til 1. juni. Læs selv mere
www.bloominthepark.com. ❏
Lotte Bjarke er hortonom og
freelanceskribent.
Fra ‘The Blooming Good Fun School Yard’ med sansehave for de
mindste, specielt designet til børn med indlæringsvaner.
GRØNT MILJØ 6/2008
Ny mand på
redaktionen
Et stort ønske er gået i opfyldelse.
Grønt Miljø har fået
frisk blod. Lars Lindegaard
Thorsen er fra 1. august ansat
som støtte for den hidtil
énmandsbetjente redaktion.
Det betyder at Grønt Miljø
nu får kræfter til at udvikle
sig redaktionelt - og til at involvere
sig i nye opgaver inden
for kommunikation. Og
til at den gamle overbebyrdede
redaktør kan slippe for
stress og overarbejde.
Lars Lindegaard Thorsen
er 30 år og uddannet journalist.
Han har desuden en
kandidatgrad i virksomhedsstudier.
Efter uddannelsen
har han arbejdet et
år på Berlingske Tidende.
Desuden har han skrevet for
bl.a. Mandag Morgen og for
Ungdommens Røde Kors.
Den ny medarbejder kan
skrive og ved meget om
kommunikation, men ved af
gode grunde endnu ikke så
Oversvømmelser
bekæmpes med
fliseindgreb
Fra oktober i år skal englændere
der ønsker at belægge
forhaven med materialer med
lav permabilitet, søge om tilladelse
til det. Det koster omkring
1500 kroner og kan tage
op til otte uger. Baggrunden
er voldsomme oversvømmelser
der i juni og juli sidste år skabte
ødelæggelser for næsten 10
milliarder kroner i England. Et
af midlerne for at undgå det
er altså at gøre det mere besværligt
at asfaltere forhaven
eller befæste den med fliser.
Det nye forslag skal afhjælpe
konsekvenserne af at byerne
spreder sig med sine tage,
terrasser og indkørsler, hvorfor
regnvandet ledes direkte ned i
kloakkerne i stedet for ned til
grundvandet. Og faktisk kan
effekten af et indgreb mod for
havefliser være større, end
man umiddelbart skulle tro. Af
rapporten ‘Impact Assessment -
Permable Surfaces’ som den
engelske regering har fået udarbejdet,
fremgår det at blot
meget om alt det grønne.
Det skal han nu opbygge
som et speciale.
„Jeg glæder mig som et
brombærskud til at tage
fat! Det bliver fantastisk at
folde sig ud på tastaturet,
og hver dag få mere og
mere grønne fingre,“ fortæller
han. Hans artikler signeres
diskret llt.
et fald på én procent i mængden
af afledt regnvand betyder
et 9% fald i antallet af
oversvømmede kloakker.
Forslaget er desuden gavnligt
for både natur og dyreliv i
de urbane områder. Leigh
Hunt, rådgiver i det engelske
haveselskab The Royal Horticultural
Society, kalder i bladet
The Garden lovforslaget ‘et
skridt i den rigtige retning.’ llt
KILDER
www.defra.gov.uk
www.rhs.org.uk
Mekanisk hjælp til
stenlægningen
Belægningssten lægges bedst i
jorden med håndkraft, men
derfor behøver man jo tage al
slæbet selv. Derfor har Olsbøl
Maskinfabrik lavet en ny transport-
og læggevogn for belægningssten.
Den hedder
Translay og skal mindske den
fysiske belastning ved at lægge
sten for anlægsgartneren
eller brolæggeren. Vognen
kan bære 70 kilo og vipper stenene
af i fine stabler på underlaget.
Tlf. 7527 1105.
Tysk multikøretøj
til Langeland
Nyt Hansa-multikøretøj er ankommet
til landet med modelnavnet
APZ 1003. Den kan udstyres
til alt fra vejarbejde over
skov og græs til vandløb og
snerydning. Der er tre varianter
med forskellige bredder og
akselafstande. Det er Special
Maskiner i Humle der står bag
importen. Maskinerne er med
firhjulstræk og man kan frit
vælge, hvordan om styring skal
ske på forhjul, alle fire hjul eller
ved krabbestyring. Køretøjet
registreres som varebil til
max. 3500 kg, eller som lastbil
max. 6000 kg og har en hastighed
på 60 km/t. www.specialmaskiner.com.
GRØNT MILJØ 6/2008 55
gmPUBLIKATIONER
Villa Lante nord for Rom anlagt 1566 er renæssancens juvel blandt de italienske haver, skriver Ann Larås. Fortidens stemning er velbevaret.
Uomgængelig guide til Italiens smukke haver
Af Ole Fournais
Gennem de senere år har
flere og flere Italiensrejsende
i ferien lagt ruten omkring
berømte haver og parker.
Med god grund, for Italien
byder på både næsten oprindelige
haveanlæg fra middelalder
og renæssance, klassiske
barokanlæg fra flere perioder
og en lang række senere anlæg
med tydelig inspiration fra
de foregående stilarter.
Ann Larås’ ‘Gardens of Italy’
er en fremragende introduktion.
Den smukke bog giver
både den professionelle havekender
og planteelskeren en
grundig og særdeles kyndig
hjælp når man skal planlægge
sin ferie- eller studietur.
Udvalget viser den store
geografiske og tematiske
spredning af haver i det store
land. De vises med smukke, ja
næsten forførende billeder -
både af haven som helhed og
af enkelte planter eller blomster.
Alle billeder er velvalgte
og man fornemmer et meget
stort udvælgelsesarbejde.
Teksterne om de enkelte haver
svinger meget i længde.
Her ser jeg en vis skævhed,
56
idet enkelte haver er omtalt
yderst kort som f.eks. klosterhaven
Santa Chiara i Napoli og
Minerva-haven i Salerno, mens
andre får en meget lang omtale
som f.eks. ‘Den hemmelige
have’ ved Villa Borghese i
Rom. Uden at læseren får forklaret
hvorfor. Nogle bemærkninger
om havernes størrelse,
planteudvalg, kvalitet o.l. kunne
have hjulpet.
Yderst fornuftigt indledes
bogen med gode og instruktive
kort over Italiens regioner.
Den konkrete beliggenhed for
hver have fremgår af detaljerede
kort bagest i bogen hvor
der også angives adresser, telefonnummer
og eventuel hjemmeside
og e-mail-adresse. Det
havde gavnet overblikket hvis
oversigtskort og detajlkort var
blevet placeret samlet.
Når man som jeg har et
grundigt kendskab til de fleste
haver i Italien - bl.a. ud fra 14
års studie- og haverejser - savner
man selvfølgelig nogle haveanlæg.
F.eks. kunne Villa
Monastero og Villa Cipressi -
begge i Varenna ved Comosøen
- give den besøgende nogle
ganske enestående harmoniske
haveoplevelser. Her findes
på helt smalle havestier et
overvældende blomstervæld
og nogle fantastiske udsigter
over søen og de sydlige Alper.
Ligeledes er det absolut en
mangel at to mindre nabohaver
i Fiesole med fabelagtige
udsigter ned over Firenze, Villa
Le Balze og Villa Medici, ikke
er beskrevet. Villa Medici er et
næsten oprindeligt og velbevaret
renæssance-anlæg, mens
Le Balze er skabt af den anerkendte
engelske landskabsarkitekt
Cecil Pincent.
Endelig burde det klassiske
og stilrene anlæg ved Villa
Allegri Arvedi i Cuzzano nord
for Verona være omtalt. Her
kan den besøgende se særdeles
interessant og velholdt parterreanlæg
i fuld harmoni med
det smukke bygningskompleks
omgivet af de lave bjerge med
vidtstrakte vinmarker til produktion
af det anerkendte
Valpolicella-mærke.
Disse eksempler kan dog på
ingen måde ændre ved det
faktum at den yngre svenske
landskabsarkitekt Ann Larås
med denne bog har leveret en
gedigen håndbog. Det er ikke
en bog man læser fra start til
slut, men er tænkt som og skal
bruges som en håndbog eller
inspirationsbog.
Bogen findes også i en tysk
udgave ‘Italienische Gärten’
hvor enkelte småfejl i den engelske
udgave er rettet. ‘Villa
Cicogno’ er rettet til ‘Villa Cicogna’
(betyder stork og er en
vigtig detalje ved stedets historie)
og til en have ved Genova
er nu brugt det korrekte navn
‘Villa Durazzo Pallavicini’.
Bogen er alene på grund af
de smukke og maleriske billeder
en oplevelse. Den kan bruges
som gavebog. Afgørende
er dog at både billeder og
tekst er af så høj kvalitet at bogen
fremover vil være svær, ja
måske endda umulig at komme
udenom når man skal læse
og lære noget om haver i det
smukke Italien. ❏
Ann Larås: Gardens of Italy/ Italienische
Gärten. Frances Lincoln / Ulmer.
208 sider.
Ole Fournais er cand.mag. og faglærer
på Jordbrugets Uddannelsescenter
Århus, Beder Gartnerskole.
GRØNT MILJØ 6/2008
GIS i Danmark 2. Af Thomas
Balstrøm, Ole Jacobi og Esben
Munk Sørensen (red.). Nyt Teknisk
Forlag 2008. 350 s. 479 s.
www.nyttf.dk.
Fortsættelse af ’GIS i Danmark’
med nye eksempler på
hvordan man kan bruge værktøjerne
i GIS til at beskrive
rumlige sammenhænge. Eksemplerne
fokuserer på datakilder
til GIS, f.eks.: flybilleder
og GPS-udstyr databaseteknologi,
geodata via internettet
samt GIS i trafikplanlægning.
Analyse af det bedst egnede
eksisterende udstyr til
brug for restaureringsopgaver
på højmoser. Af Frans
Theilby. Skov & Landskab, KU,
2008. Rapport 44. 31 s.
www.sl.life.ku.dk.
Belysning af maskiner og
metoder til førstegangsrydning
af trævækst på moser og
til rydning af genvækst på
mose- og lavbundsarealer. Der
anbefales lavt marktryk (< 40
kPa på veje og < 20 kPa uden
for) - altså let materiel. Også
transportafstand, eksisterende
køreveje og vegetationens sårbarhed
påvirker metodevalget.
Efter rydning anbefales hurtig
opfølgning for at bekæmpe
genvækst og frøspiring.
Indsamling af frø fra Slåen
(Prunus spinosa) i 2003 og
2004. Af Jan Svejgaard Jensen.
Arbejdsrapport 41. Skov &
Landskab, KU 2008. 34 s.
www.sl.life.ku.dk.
Dokumentation af indsamlinger
af slåen på danske lokaliteter.
De er foretaget i sammenhæng
med ‘Buskprogrammet
- Fremavl af træer og buske
til landskabsformål 2001-
2010’. Formålet er at finde
bedre og nok frø af dansk herkomst
og at etablere et grundlag
for forskning, frøavl og genetisk
forbedring.
Synergi mellem Vandrammedirektivet
og Habitatdirektivet.
Orbicon A/S og Byog
Landskabsstyrelsen 2008. 62
s. www.blst.dk.
Analyse af det mulige samspil
mellem de to direktiver i
forbindelse. Når vandplanerne
som følge af vandrammedirektivet
føres ud i livet, vil de ikke
alene forbedre vandmiljøet,
men samtidig bidrage til at nå
nogle af de naturmål der kræves
af habitatdirektivet.
Vejledning om
kommuneplanlægning
Vejledning om kommuneplanlægning.
By- og Landskabsstyrelsen
2008. 129 s.
www.blst.dk.
Gennemgang af planlovens
bestemmelser om kommuneplanens
dele (hovedstruktur,
retningslinjer, lokalplanrammer,
redegørelse), revision og
ændringer, retsvirkning, klager,
ekspropriation, tilbageførsel
af arealer til landzone samt
overgangsregler. Vejledningen
skal lette kommunernes arbejde
med at lave juridisk holdbare
kommuneplaner samt
lette den daglige administration
af lovens bestemmelser og
kommuneplanerne.
BRANCHEVEJLEDNING OM
2. udgave 2008
UDLÆGNING AF
ASFALT
Branchevejledning om udlægning
af asfalt. Branchearbejdsmiljørådet
for Bygge &
Anlæg 2008. 2. udgave. 24 s.
www.bar-ba.dk.
Udlægning af asfaltmaterialer
kan medføre visse sundhedsrisici
hvis materialer og
materiel ikke håndteres korrekt.
Den ny branchevejledning
beskriver hvordan de fleste
sundhedsrisici kan undgås,
og hvordan asfaltarbejdet kan
gennemføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt forsvarligt.
Faglærer til de grønne fag
Sandmosen uddanner anlægsgartnere, greenkeepere
og groundsmen fra hele landet, både på AMUuddannelser
og på erhvervsuddannelser. Centret
tilrettelægger også uddannelser for ansatte på
kirkegårde, ved boligselskaber m.m.
Da en af vores kolleger har valgt nye udfordringer,
søger vi en ny faglærer, der har lyst til at blive en
del af et aktivt undervisningsmiljø med gode muligheder
for faglig og personlig udvikling.
Du skal have en relevant uddannelse og erhvervserfaring
inden for de grønne fag. Har du erfaring
inden for greenkeeping eller groundsman-området,
vil det være en fordel.
Hvis du ikke har en pædagogisk uddannelse, tilbyder
vi dig en uddannelse. Det vigtigste er, at du har
lyst til at omsætte din viden til levende undervisning
for centrets elever.
På www.amunordjylland.dk kan du læse mere om
jobbet og vores tilbud og forventninger. Vi ser frem
til at modtage din ansøgning mærket ”faglærer”
senest 28. august 2008.
KompetenceCenter for
Det grønne område – Sandmosen
- en del af AMU Nordjylland
Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk
De stærke redskabsmærker
Fejemaskine FF / PA, svær
model, mek. eller hyd. drift -
fås fra 1300 til 2200 mm
Fejemaskine FF / LS, let
model, fås i 1200/1300/1500
Minilæsser monteret med
kost - stort tilbehørsprogram
Feje-suge anlæg -
monteret med 3 sidebørster
Multitruck med multisuger og
sugekasse - stort tilbehørsprogram
til trucken
Saturnvej 17 -
DK-8700 Horsens
Tlf. 75643611
Fax 75645320
stensballe@gmr.dk
GRØNT MILJØ 6/2008 57
gmPUBLIKATIONER
Landet der ikke blev vundet
Det ivrige landvindingsønske om at få marker overalt er i dag
grundlaget for naturgenopretningen. Ny lærerig historieskrivning.
Det smukkeste og mest nyttige
landskab er veldrevne
marker med korn og foderstoffer.
Dette landskabssyn var
enerådende hos landvindingssagens
mænd der på få årtier
midt i 1900-tallet fik omdannet
utallige heder, moser, enge,
søer og vige til marker og
vandløb til kanaler. Og som
også ville have inddæmmet
store arealer i havet. For landbrugets,
landbrugseksportens -
og dermed hele landets skyld.
Det var næsten som om selve
ordet af sig selv skabte politisk
bør. Hvem vil ikke vinde
nyt land? Det blev bare som
regel ikke til ret meget vinding,
men i alle tilfælde til store
tab i natur. Alene det at 200
store søer forsvandt, f.eks. Filsø,
landets næststørste. Da området
vest for Øland i Limfjorden
blev tørlagt i 1954, faldt
det gennemsnitlige årlige jagtudbytte
fra 255 til 19 ænder.
Det er naturtabet som miljøjournalist
Kjeld Hansen fokuserer
på i ‘Det tabte land’ der beskriver
landvindingens historie
fra 1770 til i dag. Af bogen
kan man udlede at der var et
udbredt samfundsønske om at
konvertere natur til mark. Men
hvorfor kunne denne såkaldte
landvinding udfolde sig så frit
og så længe? Den gik jo langt
58
ud over hvad der var samfundsmæssigt
økonomisk - ja,
projekterne viste sig endda at
skabe og forstærke miljøproblemer
der siden er bekæmpet
i dyre domme, bl.a. i naturgenopretningen.
Ifølge Kjeld Hansen er en
væsentlig forklaring forkæmpernes
nærmest blinde tro på
‘sagen’ parret med deres politiske
snilde, gode forbindelser,
svage naive modstandere og
en opfattelse af at målet helliger
midlet. Magtmisbrug, inhabilitet
og uregelmenteret
Hedeselskabets direktør Niels
Basse (1888-1972) personificerede
om nogen den idealistisk prægede
landvindingsindsats. Han var agronom,
ansat i Hedeselskabet siden
1910 og selskabets direktør 1943-
1959. Foto gengivet fra bogen.
sagsbehandling hørte til dagens
orden.
Centralt i skildringen står
landvindingsloven fra 1940,
det tilhørende Statens Landvindingsudvalg
og den store
landskabsentreprenør Hedeselskabet
der udnyttede de politiske
muligheder efter bedste
evne, især i sagens glansperiode
1940 til 1970. Udviklingen
var i denne periode personificeret
i Hedeselskabets direktør,
den kløgtige og kyniske taktiker
og strateg Niels Basse.
Hedeselskabet var entreprenøren
bag de fleste arbejder,
men det stærkt statsstøttede
selskab var ofte også projekterende
og tilsynsførende, og var
tilmed repræsenteret i de
magtfulde statslige udvalg der
administrerede landvindingsloven.
Det gav selskabet helt
usædvanlige forretningmuligheder,
men de mange kasketter
gav i samtiden påfaldende
begrænset kritik. Hedeskabet
var næsten som et offentligt
væsen med kongen selv som
protektor, men samtidig var
selskabet ganske ensidigt på
landbrugets side.
Landvindingsloven blev indført
kort efter besættelsen i
1940, især som et middel til at
bekæmpe arbejdsløsheden.
Den var tænkt som en midler-
Slivsø i Sønderjylland. ‘Tørlagt i 1958. Genskabt i 2001. Tak for lån’ som der står på mindestenen. Ved stenen
står gårdejer Johannes Carlsen der havde jord i den tørlagte sø lige fra 1958. Foto gengivet fra bogen.
tidig krigslov, men fik lov at
leve lige til 1970, selv om de
arbejdsløse for længst var forsvundet.
Argumentet om de
arbejdsløse blev alligevel trukket
frem når som helst det var
belejligt sammen med argumentet
om at landbruget måtte
have kompensation for den
jord som byudviklingen satte
sig på. Ellers kunne fødevareforsyningen
komme i fare, lød
det. Ingen af argumenterne
holdt dog. Kun få jobs blev
skabt, og bedre produktionsmetoder
fik fødevareproduktionen
til at stige, selv om
landbrugsarealet faldt.
Først i 1960’erne var kritikker
så hørbar at landvindingens
økonomiske nytte skulle
dokumenteres af et statsligt
udvalg. Det kunne udvalget
ikke, selv om både udvalgets
sammensætning og metode
var så kritisabel at det svarede
til at man satte ræven til at
vogte høns. Ikke desto mindre
anbefalede udvalget yderligere
landvinding! Sagens mænd
havde ingen argumenter, kun
sejlivet tro og den sædvanlige
bemærkning om at deres modstandere
var usaglige.
Naturen blev konverteret til
marker takket være store statstilskud.
Af Landvindingsudvalgets
cirka 2400 journalnumre
blev cirka 1800 større og mindre
sager gennemført. Staten
betalte projekteringen - som
regel til Hedeselskabet - og op
til to tredjedele af udførelsen.
Da tilskudsprocenten blev nedsat
til 25% i 1966, tørrede opgaverne
hurtigt ud. Uden tilskud
var landvindingen ikke
lønsom. Allerede inden - i 1961
- havde landbruget dog sikret
sig en større og mere generel
støtte. Som den stadig har.
Sidste store landvindingssag
blev Skjernåen fra 1969. Udret-
GRØNT MILJØ 6/2008
Når åerne blev udgravet til kanaler, kunne engene afvandes effektivt,
men åerne blev næsten blottet for biologisk liv. Foto gengivet fra bogen.
ningen af landets vandrigeste
å og tørlægningen af engene
havde mødt stor kritik. Tre årtier
efter blev området ført tilbage
til tilstanden før ‘landvindingen’.
En del af egnens landmænd
var imod - selv om de
faktisk blev reddet af statens
opkøb. Den synkende bund
stod over for en ny dræning.
Landvindingssagens mænd
fik ikke held med de store inddæmninger
i havet hvor Holland
var den store inspirator.
‘Søterritoriet’ skulle have været
den nye store arbejdsmark
for Hedeselskabet når landvindingen
på land var bragt til
ende. Sådan gik det ikke, bl.a.
fordi man for første gang
mødte kompetent modstand,
nemlig fra fiskerne. Samtidig
fik miljøtanken mere medvind
ligesom Finansministeriet
havde sværere og sværere ved
at acceptere gaveboden.
Det stadig meget selvsikre
Hedeselskab fik dog så sent
som sidst i 70’erne sin vilje over
for det nye Miljøministerium i
okkersagen. Ministeriet måtte
acceptere at landmændene frit
kunne forurene vandløbene
med okker. Men hvor klogt er
det at bide af den hånd der
fodrer én? I 1982 mistede Hedeselskabet
statens store driftstilskud.
Også de øvrige fortrinstillinger
ebbede ud - sidst
inden for læplantningen.
I dag råder andre politiske
mål. Nu føres mange af de tidligerere
landvindingsprojekter
tilbage til naturtilstand - ofte
med Hedeskabet som entreprenør.
Det er et helt andet
Hedeselskab med nye navne
og mål - og uden fortidens
dobbeltroller. Selskabet har
uden tøven åbnet sine arkiver
for Kjeld Hansen - vel vidende
at kritikken af gårsdagens selskab
ville være uundgåelig.
Selskabet har dog også kritiseret
bogen for at gå for meget
efter selskabet og personerne
som angiveligt blot opererede
under de vilkår samfundet
havde defineret. Ja, men
det er også sandt at Basse &
co. ikke ejede tvivlens nådegave
og gjorde alt for at ekspandere
de politiske muligheder
med ofte tvivlsomme metoder.
Kildegennemgangen i bogen
er grundig og ofte gengives
lange passager. Det gør
bogen lang, men også levende
og troværdig. Også selv om
man ikke helt kan vide om udvalget
af kilder er tendentiøst.
Selv om man støder på småfejl.
Og selv om den politiske enighed
om landvindingen underbetones
i konklusionen. Det er
alligevel en fremragende bog
der viser hvordan naturen gik
tabt i politisk snæversyn. For
længe fik de bedrevidende,
enøjede landvindingsfolk for
lang snor. Alt for længe blev
kritikken ignoreret. sh
Kjeld Hansen: Det tabte land - Den
store myte om magten over de danskes
land. Gad 2008. 848 sider. 399 kr.
www.gad.dk.
Driftsstyring på kirkegårde
- nøgletal til belysning af
kirkegårdenes forvaltning.
Af Susanne Guldager, Jørgen
Ravn Elkjær, Christian Philip
Skov & Landskab, KU, 2008.
Arbejdsrapport nr. 45. 44 s.
www.sl.life.ku.dk.
Redegørelse for arealer, arbejdsopgaver
og økonomi på
kirkegårde. Der opstilles udvalgte
nøgletal for aktiviteter
og ressourceforbrug på baggrund
af data fra et antal kirkegårde.
Rapporten beskriver
projektets første fase. Projektets
formål er at udvikle værktøjer
der kan bidrage til at optimere
kirkegårdenes forvaltning
uden at forringe det serviceniveau
man ønsker.
Biodiversitet 2010. By- og
Landskabsstyrelsen. Ny del af
www.blst.dk, 2008.
Hjemmeside primært målrettet
kommunernes indsats for
at nå 2010-biodiversitetsmålet
om at standse tilbagegangen i
den biologiske mangfoldighed.
Man kan bl.a. slå op under
‘værktøjer’ og få et overblik
over de virkemidler som er
til rådighed for at sikre naturen
på kommunale og private
arealer. I Danmark er det kommunerne
der primært har ansvaret
for at beskytte naturen
og derfor har en central rolle
for at opfylde 2010-målet.
Den danske havebog. Af Rie
Post, Lulu Jacobsen, Jens Thejsen
og John Norrie. Gyldendal
2008. 480 s. 399 kr.
www.gyldendal.dk.
Endnu en havebog for den
almindeligt haveinteresserede
om havestil, haveplanter, havedyrkning
og indretning og
anlæg af haver. Et afsnit om
visioner vejleder i hvilken havetype
der passer ejeren. Og
der er masser af billeder og rejste
haveplaner.
Kommunikation med kort.
Af Lars Brodersen. Nyt Teknisk
Forlag 2008. 187 s. 299 kr.
www.nyttf.dk.
Vejledning til at skabe bedre
kort, tavler og visuel grafisk
kommunikation der kan formidle
komplicerede sammenhænge
og data. Med mange
eksempler beskrives den nødvendige
proces hvor der undervejs
tages beslutninger om
værdi, indhold, anvendelse,
form, udtryk og distribution.
Branchevejledning om støj
og hånd/arm vibrationer -
håndværktrøj og maskiner.
Branchearbejdsmiljørådet - anlæg
2008. 32 s.
www.bar-ba.dk.
I bygge- og anlægsbranchen
er støj og vibrationer stadig et
væsentligt problem. Vejledningen
viser hvordan man kan
kortlægge og forebygge støj
samt hånd- og armvibrationer,
og hvordan byggeprocessens
aktører kan nedbringe den
samlede belastning. Der er også
eksempler på hvordan arbejdsmetoder
og værktøj kan
hindre unødige belastninger.
Fra kvangård til humlekule.
Meddelelser fra Havebrugshistorisk
Selskab nr. 37/2007. 55
s. DVJB, Dyrlægevej 10, 1870
Frederiksberg C.
Foreningens årsskrift med
sin velkendte forside og artikler
i videnskabelig klædebon.
Fire hovedartikler: Bernt Løjtnant
om reliktplanters alder
og gen-pools, Jacob Fischer om
Realdania herregårdshaveinitiativ
samt Annie Christensen
om Gisselfeldhavens vand. Hertil
nekrologer, boganmeldelser
og ekskursionsberetninger.
GRØNT MILJØ 6/2008 59
BRANCHE
Gartnertidende
med ny struktur
Dansk Gartneris fagblad Gartnertidende
har fået ny ledelse.
Lone Stensig Jakobsgaards
chefredaktørstilling er nedlagt.
Gartnerichef Jan Jensen Hass
er nu ansvarshavende redaktør,
mens den praktiske redaktion
varetages gennem en
samarbejdsaftale med LB Text
og Idé ved Lotte Bjarke. Lotte
Bjarker er i forvejen freelanceskribent
på bladet. Omstruktureringen
er sket i forbindelse
med at GartneriRådgivningen -
som bladet sorterer under -
har fået ny ledelse.
Kirkegårdsmesse
gentages på Mors
Kirkegårdsmessen ‘Limfjordslandet’
holdes for tredje gang
den 1. september på Mors. Det
sker i et grønt område ved
Lødderup Kirke og Kirkegård.
Også et område inden for kirkegårdsdiget
og kirkerummet
indgår i udstillingen. De cirka
40 udstillere viser stort set alt
inden for kirker og kirkegårde,
lover arrangørerne, graverne
Niels Heimann, Svend A. Kristensen,
Jørgen Toft og Kaj E.
Pedersen. Udstillingen er åben
fra kl. 10 til 16 på adressen
Lødderup Kirke, Harrehøjvej
56, 7900 Nykøbing Mors.
www.fakkthisted.dk.
Birk Nielsen opkøbt
af arkitektfirma
Hvor der for ti år siden var en
tendens til at store totalentreprenører
opkøbte anlægsgartnerfirmaer,
er der nu tendens
til at store arkitektfirmaer opkøberlandskabsarkitektfirmaer.
Tidligere i år blev det meddelt
at Arkitektfirmaet C.F.
Møller overtog Vibeke Rønnow
Landskabsarkitekter. Senest
har Skaarup & Jespersen
Arkitekter og Byplanlæggere
overtaget Århus-firmaet Birk
Nielsen Landskabsarkitekter og
Planlæggere. Frode Birk Nielsen
selv indgår som partner i
Skaarup & Jespersen som leder
af firmaets plan- og landskabsafdeling.
Skaarup & Jespersen
har siden 2001 været en del af
den svenske koncern Sweco.
60
A-niveau i matematik spænder ben for
spirende landskabsarkitekter
Krav om matematik på højniveau kan forklare stort fald i ansøgerantal
De er kreative og har ikke nødvendigvis brug for matematik. Her er en landskabsarkitekt i gang med
en model af den senere anlagte Amager Strandpark. Foto: Mogens Ladegaard, Scanpix i 2001.
I
år har et rekordlavt antal
unge søgt en videregående
uddannelse. På Københavns
Universitet faldt det samlede
ansøgertal med 25% i forhold
til 2007. Helt galt ser det dog
ud med uddannelsen til landskabsarkitekt
hvor der var et
fald på hele 40%.
Der var i år 94 ansøgere.
Sidste år var der 157. Antallet
af optagne var i år 42 hvor
det i 2007 var 73. Der er altså
ledige pladser og ingen adgangsbegrænsning
som før.
Når der er flere ansøgere end
optagne hænger det sammen
med at man kan ansøge om
flere studier - men selvfølgelig
kun komme ind på ét.
Især én ting ændret i forhold
til de tidligere år. Nemlig
at Undervisningsministeriet har
bestemt at de unge skal beherske
matematik på A-niveau,
før de kan starte på uddannelsen
til landskabsarkitekt. Ifølge
de kilder Grønt Miljø har talt
med, udgør denne skærpelse
en stor del af grunden til faldet
i ansøgertallet.
„Det er ikke rimeligt, fordi
det ikke har nogen betydning i
forhold til at sikre at de studerende
vi optager, har de nødvendige
kvaliteter. Som landskabsarkitekt
skal man ikke
bruge matematik på A-niveau.
Fagmiljøet har også flere gange
ønsket at kravene ikke blev
skærpet, for der er ingen faglig
grund til det. Dem der søger
landskabsarkitektur, er
folk der gerne vil arbejde i et
kreativt fag, et fag med fokus
på anvendt videnskab, miljø
og naturpleje, og de søger ikke
hardcore naturvidenskab,“
forklarer Søren Hedegaard Sørensen,
studie- og erhvervsvejleder
på Københavns Universitets
Biovidenskabelige Fakultet
som uddannelsen til landskabsarkitekt
hører under.
Mere analytiske typer
Undervisningsministeriet skærpede
adgangskravene til de videregående
uddannelser for
at mindske frafaldet fra uddannelserne
ved at tiltrække
mere målrettede studerende. I
den forbindelse blev landskabsarkitektuddannelsen
pla-
ceret sammen med de mere
traditionelle naturvidenskabelige
uddannelser, og fra i år
har alle ansøgere til disse uddannelser
skulle leve op til
skrappere krav uden specifik
stillingtagen til om der var fagligt
belæg for kravet til hver
enkel uddannelse. For landskabsarkitektuddannelsen
er
kravene nu matematik og
dansk på A-niveau, fysik og engelsk
på B-niveau og kemi på
C-niveau.
Derfor er forsker ved Skov
og Landskab på KU, Lise Herslund,
heller ikke i tvivl om, at
de skrappe adgangskrav har
ramt forbi i forhold til landskabsarkitekterne.
„Som vi ser det, så er det
helt sikkert de høje krav der er
skyld i de færre ansøgere. Det
er jo ikke fysikere og tandlæger,
vi uddanner.“ Hun understreger
desuden at en konsekvens
af de skærpede krav er,
at man risikerer at få en anden
type studerende som måske er
stærkere rent analytisk og
bogligt, men som ikke er så
kreativt anlagt.
GRØNT MILJØ 6/2008
„Ansøgertallet til mange uddannelser
er faldet lidt, men
på en uddannelse som vores
som er meget kreativ er den
faldet mere, for folk som er
kreative som kan lide at tegne
og designe. De tænker ikke allerede
i gymnasiet på, at de
nogensinde får brug for matematik
på A-niveau, og så vil
det være for sent for dem,“ siger
Lise Herslund.
I 2005 havde 49% af ansøgerne
til bacheloruddannelsen
i landskabsarkitektur matematik
på A-niveau, og hvis man
antager at tallene er nogenlunde
de samme i dag, så skal
halvdelen af dem der ønsker at
blive landskabsarkitekter bruge
sommerferien på at opkvalificere
sig til matematik på Aniveau.
Ingeniører uden A-niveau
Skov- og landskabsingeniøruddannelsen
der også udbydes
af Skov & Landskab, rekrutterer
studerende fra omtrent
samme gruppe som landskabsarkitekterne,
og har deltaget i
uddannelsesmesser og lignen-
de sammen med landskabsarkitektuddannelsen,
men i
modsætning til et 40% fald i
ansøgertal har Skov- og Landskabsingeniøruddannelsen
haft en beskeden fremgang.
Der kræves paradoksalt nok
ikke matematik på A-niveau at
blive optaget som skov- og
landskabsingeniør. Alligevel
tror Per Claudi, fuldmægtig på
Skov & Landskabs Nødebo-afdeling
hvor uddannelsen hører
hjemme, ikke at der er en sammenhæng.
„Jeg tror i højere grad at det
hænger sammen med jobsituationen.
Der er brug for
folk der vil tjene penge på arbejdsmarkedet,
og så fravælger
de måske de lange uddannelser.
Desuden giver en professionsuddannelse
som vores
jo direkte adgang til arbejdsmarkedet,“
siger Per Claudi.
Den forklaring tror studieog
erhvervsvejleder Søren Hedegaard
Sørensen på KU’s Biovidenskabelige
Fakultet dog
ikke på. „Sidste år oplevede vi
en forholdsvis massiv fremgang
på alle uddannelser, og
der var situationen på arbejdsmarkedet
den samme, så det
mener jeg ikke passer.“
Måske er der håb
Studienævnet og den tidligere
studieleder for bacheloruddannelsen
i landskabsarkitektur,
Per Stahlschmidt, har tidligere
fået nej fra ministeriet til at
slække på kravet om højniveau
matematik, men den nye
studieleder, Richard Hare, vil
alligevel forsøge at bede om
dispensation igen.
Og måske er der håb. 31. juli
sagde videnskabsminister Helge
Sander i hvert fald til Politiken:
„Det er meget vigtigt for
mig at sige at de specifikke adgangskrav
der står i bekendtgørelsen,
er udgangspunktet,
men selvfølgelig skal vi foretage
et serviceeftersyn. (…) der
er nogle eksempler som gør at
vi i hvert fald må kigge på kravene
efterfølgende, og det har
vi også en følgegruppe der
holder øje med.“ llt
KILDER
Politiken 31. juli og 1. august.
Interview med studie- og erhvervsvejleder
Søren Hedegaard Sørensen, Det
Biovidenskabelige Fakultet, Københavns
Universitet
Interview med studieleder Richard
Hare, forsker Lise Hersted og fuldmægtig
Per Claudi ved Skov og Landskab,
Københavns Universitet.
Generalforsamling i
legepladsselskabet
Konferencen ‘Fremtidens legeplads’
(Odense 3. september),
‘Legens Dag’ (København 12.-
13. oktober) og en workshop
om legepladser (Amager 30.
august) har været blandt de
sidste års aktiviteter i Dansk
Legepladsselskab. Foreningen
har også været med i en undersøgelse
som OMO har lavet
om børns ret til at være børn.
Det blev opsummeret på
Dansk Legeplads Selskabs generalforsamling
der blev holdt
på Naturlegepladsen i Valbyparken
den 6. maj. Til foreningens
løbende aktiviteter hører
også bladet Legepladsen der -
trods omkostningen - kommer
fire gange om året.
Det nye år byder bl.a. på foreningens
50 års jubilæum. Også
Legens Dag skal holdes
igen, nu både Odense og København.
Helle Nebelong blev
genvalgt som formand. I bestyrelsen
støttes hun af Carsten
Frederiksen, Frank Simonsen,
Vibeke Aagaard Glud, Henny
Green, Susse Mohr Markmann
og Annette Westermann.
Børn får bedre læring og sociale relationer når de undervises i naturen.
Satsning på friluftsliv og naturoplevelser
Natur & Menneske er navnet
på et nyt viden- og udviklingscenter
under Skov & Landskab
på Københavns Universitet.
Centret skal skabe synergi, nye
udviklingsmuligheder og tilbud
inden for formidling, friluftsliv,
naturoplevelser, pædagogik
og sundhedsfremme i
naturen. Centrets arbejde vil
bl.a. udmøntes i dannelsen af
netværk, oprettelsen af en
portal på internettet, nyhedsbreve
og seminarer og konfe-
Med E-09 genåbnes
entreprenørmesse
Entreprenørmessen skal nu
holdes igen, nemlig 14.-16. maj
2009 på Erhvervspark Vandel
under forkortelsen E 09. Det
har Entreprenørsektionen under
brancheforeningen Maskinleverandørerne
besluttet.
Udstillingen fandt sted sidste
gang i 2006 hvor kun sektionens
egne medlemmer udstillede.
Denne gang kan også andre
interesserede udstillere
deltage med det sigte at få et
bredere udbud, også tilbehør,
værktøj og reservedele. Det
praktiske udstillingsarbejde er
outsourcet til messe- og kommunikationsfirmaet
Exponator
fra Herning. Aftalen omfatter
også E 12 om tre år. Entreprenørmessen
har under betegnelsen
E og årstallet en snart
25-årig tradition. Typisk har
messen været holdt hvert tredje
år. To gange, sidst i 2003,
var messen også en grøn udstilling
under navnet EGA, Entreprenør
& Grønne Anlæg.
Det grønne er ikke med denne
gang. Det kan ses på Have &
Landskab senere i 2009.
rencer. Natur & Menneske er
placeret på Skovskolen, Skov
& Landskabs afdeling i Nødebo.
Centrets støttegruppe
omfatter bl.a. Leo Bjørnskov,
tidligere departementchef i
Miljøministeriet, Jan Eriksen,
direktør i Friluftsrådet, Agnete
Thomsen, vicedirektør i
Skov- og Naturstyrelsen, Kirsten
Jensen, borgmester i Hillerød
Kommune og Michael
Brockenhuus-Schack, viceformand
i Dansk Landbrug.
GRØNT MILJØ 6/2008 61
Peter Nielsen (i midten) og Jakob Kristensen (til højre) nyder en vaffelis foran det nyåbnede elefanthus i
Københavns Zoo. Skælskør Anlægsgartnere A/S har stået for jord- og plantearbejdet. Foto: Steven Achiam.
Peter Nielsen takker - næsten - af i Skælskør
Skælskør Anlægsgartnere
A/S, der nu er landets største
private anlægsgartvirksomhed,
har fuldført sit generationsskifte.
Peter Nielsen, 61 år,
solgte for fire år siden 40% af
aktierne til de fire medarbejdere
Jakob Kristensen, Kurt
Alexandersen, Morten Rosenkilde
og Kim Andersen. Nu har
de overtaget alle aktier.
Peter Nielsen overtog Skælskør
Planteskole fra sin far i
1974 og udviklede anlægsgartnerdelen
der siden blev selvstændig.
Nu er han ansat i sit
gamle firma, foreløbig året ud.
„Det har altid skræmt mig fra
vid og sans at jeg kunne komme
for sent i gang med et generationsskifte.
Gamle mænd
kan ødelægge meget når tingene
begynder at sande til,“
62
siger Peter Nielsen til Børsen.
„Jeg kunne godt have solgt
det hele til andre investorer i
ét hug. Det havde selvfølgelig
været nemmere. Men jeg ville
gerne lave et glidende generationsskifte
fordi jeg har set
identiteten forsvinde når store
selskaber køber op.“
Virksomheden har kunder
på hele Sjælland, mange i København.
I højsæsonen er man
oppe på omkring 300 medarbejdere.
I 2007 var omsætningen
221 mio. kr. Længerevarende
kontrakter på drift og
vedligehold omfatter cirka
40% af omsætningen.
Virksomheden har lokale afdelinger
i Ølstykke og Kalundborg.
Ølstykke-afdelingen, der
nu næsten har 100 medarbejdere,
var baseret på opkøbet
Anmeldt for at misbruge navn og logo
Når man ikke er medlem i en
forening, kan kan man ikke reklamere
med at man er det og
bruge foreningens logo. Derfor
har Danske Anlægsgartnere
politianmeldt firmaet Den
Friske Anlægsgartner i Bagsværd
for at overtræde markedsføringsloven.
Stephan Falsner, direktør for
Danske Anlægsgartnere, oplyser
at firmaet på sin hjemmeside
angiver sig som medlem af
Danske Anlægsgartnere og
bruger foreningens logo.
„Virksomheden er ikke - og
har ikke været - medlem af
foreningen. Endvidere bringer
han forsætligt potentielle kunder
i den vildfarelse at han er
omfattet af et ankenævn og
garantifond,“ siger Falsner.
Danske Anlægsgartnere har
tidligere haft de samme problemer
med andre firmaer, og
nu skal der ifølge Falsner statueres
et eksempel for at afskrække
andre fra at gøre det
af den velkendte anlægsgartnervirksomhed
K. Fl. Jakobsen
A/S. Her blev Jakob Kristensen
chef - og det er nu ham der er
blevet administrerende direktør
for hele virksomheden.
„Vi vil gerne åbne flere afdelinger
og udvikle os geografisk
vestpå. På længere sigt er
vores vision nemlig at løse opgaver
for landsdækkende kunder,“
siger Jakob Kristensen.
Som led i denne vækst har
virksomheden 1. juli åbnet en
ny afdeling i Odense med foreløbig
14 ansatte. Afdelingsleder
er Gunni Nielsen der
kommer fra en stilling hos
INFRA service Odense. sh
KILDER
Rasmussen, Knud Teddy (2008):
Vækstklar efter glidende generationskifte.
Børsen 17.6.08.
Et beskyttet logo -
her Danske
Anlægsgartneres.
samme. Politianmeldelsen indebærer
at man kan straffes
med bøde for at overtræde
markedsføringsloven.
„Vi vil også indbringe sagen
for forbrugerombudsmanden
der kan give firmaet påbud på
grund af vildledende markedsføring.
Desuden overvejer vi et
civilretligt søgsmål fordi firmaet
har stjålet logoet som er beskyttet,“
oplyser Falsner.
En maskine ud af
tre er til udlejning
At entreprenører lejer maskiner
frem for at købe dem selv
vinder mere og mere indpas.
Ifølge Licitationen (26.6.08) er
nu nok en tredjedel af entreprenørmaskinerne
købt til udlejning.
Det tal vil stige hvis det
går i Danmark som i Sverige
hvor cirka 50% af entreprenørmaskinmarkedet
er udlejningsgrej
og i England og Tyskland
hvor det er omkring 80%. De
største danske udlejere er det
finskejede Ramirent A/S, det
franskejede Loxam, det svenskejede
Cramo A/S samt VMC
Pitzner A/S og Nordjysk lift A/S.
De sidder på omkring 35% af
udlejningsmarkedet som totalt
set vurderes til 4-5 mia. kr. Resten
fordeles på 395 mindre og
små udlejningsvirksomheder.
DaFo-foreningen
skifter sekretær
DaFo-foreningens sekretær
Thomas Skovgaard Lund er
skiftet til en stilling som rådgivningsleder
i Gartnerirådgivningen.
Bestyrelsen har valgt
Marianne Jepsen som ny sekretær
for foreningen. Bestyrelsen
har samtidig uddelegeret ansvaret
så Erik Lund-Andersen
har ansvar for plantesundhed
og opformering, Kim Nielsen
har ansvar for markedsføring,
mens Søren Nygaard Jensen
tager sig af nordisk samarbejde,
budget, information og
dialog med medlemsdialog.
Erik Bergstrøm
død, 95 år
En af Danske Anlægsgartneres
gamle medlemmer, Erik Bergstrøm,
døde den 28. april, 95 år
gammel. Han var uddannet
anlægsgartner, men startede
senere plantehandelen ‘Plantekassen’
i Gentofte der i dag
ligger på Jægersborg Allé og
drives af sønnen Steen. Erik
Bergstrøm var også aktiv i
plantehandlernes forening.
Han bevarede dog samtidig
kontakten med anlægsgartnerne.
Plantekassen var medlem
af Danske Anlægsgartnere
- dengang Landsforeningen
Danske Anlægsgartnermestre -
til 2002, og Erik Bergstrøm selv
var med sit sociale og festlige
gemyt også personligt aktiv i
foreningen til langt op i årene.
GRØNT MILJØ 6/2008
Ny struktur hos
planteskolerne
Dansk Planteskoleejerforening
har fået en ny struktur. De
gamle klubber baseret på
dyrkningskulturer er erstattet
af to sektioner, en for dem der
mest producerer til havecentre
og en for dem der mest producerer
til det øvrige engros-marked.
Det blev vedtaget på foreningens
generalforsamling
den 13. juni i Roskilde.
Baggrunden for ændringen
er især den strukturtilpasning
som har reduceret medlemstallet
til nu kun 73. Klubberne er
blevet for små. Ifølge formanden
Peter Schjøtt håber man
bl.a. at kunne styrke afsætningen
når markedsføringsmidlerne
(GAU-midlerne) flyttes over
i de nye sektioner og dermed i
større portioner end når de
skulle fordeles til ni klubber.
En af årets erhvervspolitiske
sejre var at planteskoleerhvervet
er kommet med i EU-landbrugsstøttensenkeltbetalingsordning
der udløser omkring
2300 kr. pr. ha om året. Blandt
årets landvindinger fremhævede
Schjøtt også en ny vejled-
Jens (th) og Jørgen Juul med ambolt og diplom foran virksomheden.
Gylden ambolt til smedefirmaet aøs
Smedevirksomheden aøs A/S i
Agersted fik den 21. juni prisen
Den Gyldne Ambolt af DS
Håndværk & Industri - hvis
2400 medlemsvirksomheder
vinderen vælges blandt. Firmaet,
der udstillede på Have &
landslab 07, fremstiller bl.a.
skure, multibaner, hegn, borde,
bænke og dæksler til udemiljøet.
„Vi vurderer aøs som
en meget driftig virksomhed
der får flere og flere folk an-
Peter Schjøtt: Håber at de nye
sektioner styrker afsætningen.
ning om entreprisemodellen i
gartnerier og planteskoler.
Han beklagede derimod de
uberegnelige og besværlige
tilskudsordninger til skovrejsning
og læplantning som rammer
planteskolernes planlægning
og afsætning.
Og så blev Ankenævnet for
Planteleverancer også endelig
vedtaget. Peter Schjøtt blev
desuden genvalgt som formand.
I bestyrelsen sidder også
Torben Leisgård, Søren Nygaard
Jensen, Erik Lund Andersen
og Kim Nielsen.
sat. Desuden bliver virksomheden
ledet af nogle meget ordholdende
og kvalitetsbevidste
mennesker. aøs er bestemt et
forbillede for andre,“ siger
Mogens Poulsen, lokalformand
for DS Håndværk & Industris
Vendsysselafdeling. Firmaet
blev oprettet for 30 år siden af
Jørgen Juul der stadig driver
firmaet sammen med sin søn
Jens Juul. Der er cirka 60 medarbejdere.
ENEMARK
GRUPPEN
AMU kurser efterår 2008
Kursustitel og (antal dage)
Anlæg i betonsten, lige linier (15)
Starttidspunkter
Teknik 1 10/11
Anlæg i beton-, natursten og træ (15)
Teknik 3
Etablering af mindre anlæg
01/12
med fliser og planter (20) 01/09 06/10 03/11
Planteliv, økologi og miljølære (15)
Plantevækst og etablering
01/12
af grønne anlæg (15) 27/10 17/11
Træer og buske om sommeren (15) 18/08
Etablering og pleje
af kirkegårdsanlæg (15)
Betjening og vedligeh.
29/09
af mindre gartnermaskiner (10)
Betjening og vedligeh.
08/09 27/10
af motorkædesave (5) 06/10 10/11
Formands- og sjakbajskursus (5)
Plantebeskyttelse
24-25/11+08-10/12
(sprøjtecertifikat - anlæg) (10)
Projektering og havetegning,
03/11
modul 1 (5) 11/11+18/11+ 25/11+02/12+ 09/12
Anvendelse af stauder
i grønne anlæg (5) 15/09
Yderligere information og tilmelding
8747 5700 eller se mere på
www.dcj.dk
LIPCO
LIPCO
RO ROTERENDE RO TERENDE UKRUD UKRUDTSJERN
UKRUD SJERN
Spar på gassen og undgå brand med et effektivt
miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig
af mængde rives det sammen eller efterlades
oven på arealet hvor det visner og dør.
JORD/PARK/SNEMASKINER
H.G. ENEMARK A/S
Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj
Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk
GRØNT MILJØ 6/2008 63
Den oprindeligt anlægsgartneruddannede Pernille Frederiksen bruger i dag sin computer mere end sin hakke.
Grønne fingre på tastaturet
Jordbrugsteknologernes faglige baggrund er en fordel på kontoret
Af Bernt Hertz Gothen,
Hos OK Grøn anlæg er jordbrugsteknologer
et hit.
Virksomheden har ti ansatte
med den korte videregående
uddannelse. De står blandt andet
for projektledelse og kalkulation.
Og fordi de har en
faglig baggrund som f.eks. anlægsgartnere,
så giver det en
mere jordnær omgang med
folkene ude på opgaverne.
Slotshaven ved Rosenborg,
Nørrebroparken og Banegårdspladsen
i Næstved er bare
et par af de steder hvor OK
Grøn Anlæg har sat sine aftryk.
Det Borup-baserede firma er et
64
af Danmarks største anlægsgartnerfirmaer,
og direktøren -
Ole Kjærgaard - er tillige formand
for brancheforeningen
Danske Anlægsgartnere. Med
andre ord er Ole Kjærgaard
manden at spørge hvis man vil
vide noget om hvorvidt man
kan bruge jordbrugsteknologuddannelsen
til noget.
Jordbrugsteknologuddannelsen
er en videreudvikling af
den uddannelse til anlægsgartneritekniker
som den daværende
Slagelse Tekniske
Skole (nu Selandia CEU) tilbød
første gang i 1992. Et par år se-
Ole Kjærgaard er direktør for OK Grøn Anlæg. Han vil helst have
ansatte med en faglig baggrund - også på kontorerne.
nere kom uddannelsen til at
hedde jordbrugstekniker,
mens det nuværende navn
kom til med reformen i 2000.
Ved samme lejlighed blev der
lavet forskellige linjer for uddannelsen,
og en af dem er linjen
‘Landskab og Anlæg’.
„Til at starte med var jeg noget
forbeholden ved teknikeruddannelsen.
Det fjernede fo-
kus fra det nære faglige. Det
var nærmest helt uhørt at få
studenter uden faglig baggrund
ud,“ fortæller Ole Kjærgaard.
Man kunne nemlig blive
tekniker uden at være anlægsgartner
først. I dag har
han dog sænket paraderne og
har en halv snes teknikere og
teknologer i staben. De beskæftiger
sig primært med tilbudsberegning,
kalkulationer
og projektledelse.
Én af dem er Pernille Frederiksen.
I 1999 blev hun færdig
som jordbrugstekniker efter
først at have taget en faglig
uddannelse til anlægsgartner.
Og der er forskel på en arbejdsdag
som anlægsgartner
og som eknolog, siger hun:
„I dag sidder jeg og kigger
mails igennem og tager mig af
noget fakturering. I morgen
har vi så en begravelse inde på
Frederiksberg (OK Grøn Anlæg
har også entreprisen på Frederiksberg
Kirkegård, red.). Det
er helt nyt for os at vi har syvotte
gartnere gående derinde.
Så det er noget med at tænke
igennem: Hvordan gør man
lige det? Og så er det altså
godt at man selv har prøvet at
hakke, for man skal jo gerne
kunne rådgive folkene derude,“
fortæller Pernille Frederiksen
der i dag er afdelingsleder
for pleje og vedligehold i
OK Grøn Anlæg.
Jordbrugsteknologuddannelsen
er en kort videregående
uddannelse (KVU). Det vil sige
at man skal have gennemført
en ungdomsuddannelse for at
blive optaget på den to-årige
JORDBRUGSTEKNOLOG
■ Uddannelsen varer to år (120 ECTS point) og er opdelt i fire
semestre. Undervejs er der fem større eksamener hvor den sidste
er et afslutningsprojekt inden for det valgte speciale.
■ Ud over eksamensprojekterne indeholder uddannelsen en række
opgaver og rapporter som udarbejdes i forbindelse med gennemførelsen
af de forskellige fagområder.
■ Man kan vælge mellem de tre linjer Landskab & Anlæg, Miljø &
Natur samt Landbrug. Inden for hver af linjerne specialiserer man
sig yderligere i uddannelsens sidste semester.
■ Studiet er sammensat af et forløb bestående af fællesfag for alle
på uddannelsen, linjefag for hver linje samt specialeforløb, hvor
man specialiserer dig inden for linjen.
■ Ligesom i erhvervslivet spiller samarbejde en stor rolle. Projektsamarbejdsformen
er derfor en af grundstenene i studieforløbet.
■ Adgangskrav:
Erhvervsuddannelse som dyrepasser, anlægsgartner, produktionsgartner,
væksthusgartner, skov- og landskabstekniker,
landbrugsuddannelse eller som faglært landmand.
Anden relevant erhvervsuddannelse med matematik C samt
naturfag C eller kemi C.
Gymnasial uddannelse med matematik C samt naturfag C
eller kemi C.
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.
GRØNT MILJØ 6/2008
uddannelse. Men i modsætning
til eksempelvis en arkitekt-
eller ingeniøruddannelse,
er en relevant faglig uddannelse
- som f.eks. gartner eller
anlægsgartner - også adgangsgivende.
Og det gør at man
lige pludselig får nogle udviklingsmuligheder
- også hvis
man ikke har gået i gymnasiet.
Det er Søren Lykkegaard et
levende eksempel på. Han er
faglært anlægsgartner fra det
nuværende Selandia CEU i Slagelse
og var i 1992 med på det
første hold der blev færdig
som jordbrugstekniker. I dag
er han medejer af OK Grøn
Anlæg, men det var ikke lige
det der lå i kortene:
„Min far var anlægsgartner,
og jeg ville egentlig gerne
være landskabsarkitekt, men
så blev jeg skoletræt. Jeg blev
anlægsgartner fra Jernbjerggård
(Landbrugs- og Gartnerskolen
under Selandia i Slagelse,
red.), og de pressede også
på for at få mig videre på
teknikeruddannelsen. Først var
jeg forbeholden over for om
jeg kunne holde til det i længden,
og i løbet af det sidste
halve år af uddannelsen tænk-
te jeg også ‘hvad skal jeg med
det?’ om alt skrivebordsarbejdet.
Men det viste sig jo at være
rigtig godt, og i 2003 blev
jeg medejer her, og ellers var
jeg startet for mig selv,“ fortæller
Søren Lykkegaard.
Søren Lykkegaard leder i
dag en af OK Grøn Anlægs to
produktionsafdelinger. Han
har 60-70 mand under sig og
bruger det meste af sin arbejdstid
på salg, ledelse og
rådgivning. Og selv om han i
princippet kunne have varetaget
de samme funktioner med
en handelsuddannelse, så er
han ikke i tvivl om at hans
baggrund er den helt rigtige:
„Jeg er meget faglig i kraft
af min uddannelse. Det gør, at
jeg kan give langt bedre rådgivning.
Ole (direktør Ole
Kjærgaard, red.) er den eneste
her der ikke behøver at være
faglig,“ siger Søren Lykkegaard.
Til gengæld kan Ole
Kjærgaard ikke lade være med
at have fokus på fagligheden i
forhold til sine medarbejdere.
Og derfor er han glad for jordbrugsteknologuddannelsen:
„Jeg kunne måske godt have
skov- og landskabsingeniø-
FÅ DIG EN NY LAST...
L200 CLUB CAB 2.5 DI-D INVITE
FRA KR. 175.992 EKSKL. MOMS
Mitsubishi L200 2,5 DI-D Club Cab
Fra kr. 175.992 ekskl. moms
Et enkelt blik på L200 og du ved, at der er tale
om en Pick-up af en helt ny klasse. Det dynamiske
design er fulgt til dørs af ægte off-road
egenskaber.
Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. og metallak
rer i stedet. Men der er en kulturforskel.
De taler på en anden
måde. Her har vi en mere
jordnær kultur. Det gør en forskel
at en fyr har været fire år
undervejs som anlægsgartner
og måske endda som formand
derude. Studenterne kan ikke
sådan uden videre komme ud
og lede et projekt,“ siger han.
Ole Kjærgaard er både som
direktør og som brancheforeningsformand
med i den løbende
udvikling af uddannelserne
- også jordbrugsteknolog:
„Vi mødes med Thorleif
(Thorleif E. Madsen, studieleder
for jordbrugsteknologuddannelsen
på Selandias erhvervsakademi,
red.) om hvad
vi kunne forbedre. Og senest
har vi fundet frem til at gøre
noget mere ud af kommunikation,
strategi og ledelse. Men
vi skal altid huske at vi ikke laver
merværdi her på kontoret.
Den skabes derude,“ fortæller
direktøren. ❏
FORFATTER
Bernt Hertz Gothen er kommunikationschef
på Selandia, Center for Erhvervsrettet
uddannelse i Slagelse.
Hvem sidder der bag skærmen? Søren Lykkegaard har drevet sin faglige
uddannelse vidt. I 2003 blev han medejer af OK Grøn Anlæg.
Mitsubishi L200 2,5 DI-D Double Cab
Fra kr. 217.241 ekskl. moms
Motoren yder hele 136 hk, arbejdsevnen er i
top med en trækkraft på 2,7 ton og god plads
til en Europapalle. Trækker det?
Så kom ind og prøv eller se www.L200.dk
Alle har brug for lidt ekstra
GRØNT MILJØ 6/2008 65
Lektor Henrik Harders forskning skal medvirke til at skabe de bedste
byrum i Verden. (Foto: Jørgen True)
Anlægsgartnere vil bruge mindre benzin
De stigende oliepriser har ramt
anlægsgartnerne samtidig
med at kunderne stiller stigende
krav til om arbejdet udføres
miljømæssigt forsvarligt. Det
kan både medføre ændringer i
anlægsgartnervirksomhedernes
struktur og bilpark, specielt
i de virksomheder der arbejder
i et stort opland.
„Energipriserne betyder
utroligt meget for os, og det
gør ondt allerede i dag,“ siger
administrende direktør Jakob
Christensen, Skælskør Anlægsgartnere
til Børsen (17.6.08).
Problemet er ikke så meget
brændstoffet til maskinerne,
men transporten af folk og
grej til de mange og skiftende
arbejdspladser rundt på Sjælland
og øerne, oplyser han.
Meget klares ved omhyggelig
planlægning, så man f.eks.
er helt sikker på at en bil har
alt med før den skal ud på en
lang tur fra f.eks. Skælskør til
66
København. Men der er også
andre metoder. „Til foråret
flytter vi til Sorø og det vil
hjælpe noget. Vi søger også
mere energibesparende biler.
Og jeg kan godt forestille mig
at vi fremover vil ansætte flere
medarbejdere i lokalområderne.
Ligesom vi i dag har det i
vores afdelinger i Ølstykke og
Kalundborg for at være tættere
på kunderne,“ siger han.
Biler der bruger mindre
brændstof er bestemt en mulighed
- og bilerne kan også tit
være mindre end dem der tit
bruges, understreger Henrik
Ward Poulsen der er fagkonsulent
i brancheorganisationen
Danske Anlægsgartnere. „Tit
kører man rundt i ladvogne
der er alt for store i forhold til
behovet. Måske fordi det giver
status. Man bør overveje hvornår
en mindre bil med et lille
lad eller en trækkrog kan klare
opgaven,“ siger han.
Mere aktive byggeforskere
Build.aau er et nyt ‘center
uden mure’ som er dannet på
Aalborg Universitet - som efter
universitetsreformen også omfatter
Statens Byggeforskningsinstitut
i Hørsholm. Enheden
omfatter 300 forskere inden
for byggeri og fysisk planlægning
og er dermed den
største herhjemme på sit felt.
Både politikere og erhvervsliv
har store forventninger til
det nye forskningscenter,
fremgik det af åbningskonferencen
den 18. juni på universitetets
afdeling i København.
„Jeg har store forventninger
til at I vil markere jer både nationalt
og på den internationale
scene. Det er jer der skal
støbe kuglerne til et både billigere
og bedre byggeri,“ sagde
økonomi- og erhvervsminister
Bendt Bendtsen, ikke mindst
fordi byggeerhvervet mest består
af mindre firmaer uden
egen forskning.
Formand for Bygherreforeningen,
Lars Ole Hansen, kritiserede
byggeforskerne for at
være for passive i den offentlige
debat og for at udøve
selvcensur: „Vi forventer faktisk
at I siger noget. Også når
det ikke passer organisationerne
og fondene,“ sagde han.
Han mente at byggeforskerne
selv bør tage mere initiativ for
at få gang i ambitiøs forskning
i stedet for at vente på at diverse
udvalg og organer spiller
ud efter laveste fællesnævner.
Prorektor Hanne Kathrine
Krogstrup fra Aalborg Universitet
bemærkede at perspektivet
i fusionen i høj grad har
været at styrke den anvendelsesorienterede
forskning. „Vi
føler os forpligtede over for erhvervet
og over for det omgivende
samfund,“ sagde hun.
Blandt fagindlæggene var
Henrik Harder fra Institut for
Arkitektur og Design. Han formulerede
en ambition om at
forskningen skal medvirke til
at skabe verdens bedste byrum,
og viste hvordan man
med GPS-teknologi kan udforske
brugeradfærd i de grønne
områder. Og det kan faktisk
udnyttes i praksis, bekræftede
stadsgartner Kirsten Lund Andersen,
Aalborg Kommune.
Byggeforskningsinstituttets
konstituerede direktør og daglig
leder af Build.aau, Thorkild
Ærø: „Vi vil gerne fortsætte
dialogen i den kommende tid,
så vi har de bedst mulige chancer
for at ramme plet i forhold
til samfundets behov for ny,
forskningsbaseret viden om
det byggede miljø.“
Aktiviteten falder fra rekordniveau
Bygge- og anlægsaktiviteten
falder, men fra det højeste niveau
nogensinde, viser tidens
konjunkturanalyser. Det gælder
også den seneste fra Dansk
Byggeri (25.6.08). Ifølge den vil
produktionsværdien falde med
cirka 5% både i 2008 og i 2009
når man måler i forhold til
2007 der var det femte rekordår
i træk. Der er især tilbagegang
i nybyggeriet af boliger,
udtaler specialkonsulent Finn
28 år som FAKK-formand
28 år som formand klarer de færreste. Men
det har Niels Bach Nielsen gjort som formand
for Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte
(FAKK) hvor landsbygraverne
er organiseret. Han gik af på foreningens
delegeretmøde 10.-11. juni i Nyborg. Først
var han formand på halv tid ved siden af
graverjobbet ved Sdr. Omme Kirke, senere
på fuld tid. Foreningens sekretariat ligger
fortsat i Sdr. Omme på Solbakken 30. Ny
formand er Jørgen Højbjerg Andersen.
Bo Frandsen. I år vil beskæftigelsen
være som i 2006, men
den falder i 2008 og 2009.
Analysen støttes af Danmarks
Statistiks konjunkturbarometer
(30.6.08). Ifølge den forventer
bygge- og anlægsvirksomhederne
fald i omsætning og beskæftigelse.
Danmarks Statistik
har i august også fastslået at
der var 7400 færre i arbejde
ved byggeri og anlæg i andet
kvartal i 2008 end året før.
GRØNT MILJØ 6/2008
Honda – jordens bedste maskiner...
Honda har altid været kendt for sine velfungerende kvalitetsprodukter,
for sit fokus på miljøet og ikke mindst for
den fantastiske motorteknologi. Hondas maskiner er bare
utroligt driftsikre og starter altid.
Kvaliteter du også oplever med Hondas brede vifte af
plæneklippere og -traktorer, buskryddere, havefræsere,
generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og meget
mere. Lækre materialer, høj fi nish og naturligvis den
eftertragtede motorgang fra Hondas anerkendte 4-takt
motorer.
VÆLG EN ORIGINAL HONDA -
KVALITET DER ER VÆRD AT GÅ EFTER!
Gå ind på www.hondapower.dk og få meget mere at vide
om Hondas mange kvalitetsprodukter, som gør arbejdet til
en ren fornøjelse.
Kontakt os for nærmere oplysninger om produkter og
forhandlere.
TIMA PRODUCTS A/S
Tel. 36 34 25 50
www.tima.dk
GRØNT MILJØ 6/2008 67
importør:
13336 · www.bureaulist.dk
13391 · bureauLIST.dk
Den lavpraktiske idealist
Jan Gehl er internationalt anerkendt for sit arbejde for livet mellem husene. Men han
er ikke kunstnerisk orienteret. Og så hører man ikke hjemme på arkitektskolen.
Af Pernille Stensgaard
Arkitekten Jan Gehl har lige
fået San Francisco. Han
har allerede London og New
York og er ved at arbejde sig
rundt om Australien langs kysten
- Perth, Adelaide, Melbourne,
Sydney. Manden er 71
og på konstant overarbejde i
de af verdens storbyer der
pludselig vil være menneskelige.
Hans nødhjælpskontor for
beskidte, trafikerede og splittede
metropoler, Gehl Architects
- Urban Quality Consultants
- er vokset fra to til 40
ansatte på fem år. Siden han
holdt med at kritisere modernismens
fadæser verden over
og tilbød at løse byernes problemer
i stedet, har telefonen
kimet hos ham og partneren
Helle Søholt. Han er i stand til
at forklare borgmestre fra Japan
til Norge hvad der skal til
for at gøre deres byer levende,
sunde, attraktive og bæredygtige.
Så ringer den næste, og
Gehl pakker kufferten.
Ifølge en yngre dansk arkitekt,
der var til stede under et
Gehl-show i Sydney for kort tid
siden, blev han hyldet med
klapsalver og piften. Folk gik
rundt med deres blå adgangsarmbånd
presenting Jan Gehl,
og det alt sammen i mærkbar
kontrast til den dag i begyndelsen
af 1990’erne hvor den
unge arkitekt kom lidt for sent
til en Jan Gehl-forelæsning på
arkitektskolen i Århus, trådte
ind ad døren til det store auditorium
og opdagede at kun
fem studerende udgjorde publikum.
Så lidt hot var Gehl der
ikke lod sig gå på af det, men
gav en blændende forelæsning
i et enkelt forståeligt
sprog om sit livs emne: hvad
der konkret skal til for at mennesker
trives i byer.
På det tidspunkt forgudede
unge radikale arkitekter Daniel
Libeskind og hans sindsygt
komplicerede tekster. Jo mere
komplicerede desto bedre. Jan
Gehl kom anstigende med
praktisk fornuft. Meget usexet.
68
Gehl har aldrig været populær
blandt arkitekter i sit eget
hjemland. Hans arbejde bliver i
nogle fagkredse ret konsekvent
nedskrevet til bare at
handle om at man skal huske
at stille bænken i solen. At det
ikke er så nemt endda, illustreres
pædagogisk i Ørestad som
ifølge Gehl er et katalog over
alt det man ikke skal gøre.
Faglig landflygtighed
I 1970’erne var han i faglig
landflygtighed, der var ikke
nok at lave for ham på det ekstremt
marxistiske institut for
byplanlægning i København.
Tiden krævede fagkritisk forskning,
men hans var empirisk,
baseret på observationer og
helt, helt forkert. Så han rejste
rundt som gæsteprofessor til
en række (tyve!) udenlandske
universiteter i byer der i dag
benytter ham som forvandlingsmester
fordi de er blevet
trætte af sig selv.
Med sig har han den seneste
udgave af sin bog Livet mellem
husene (1971) som er det fundament
hans karriere hviler
på. Den er med alle vegne og
er med tiden oversat til 17
sprog. Fast pensum på adskilli-
ge arkitektskoler hvilket betyder
at koryfæer som Richard
rogers og Daniel Libeskind også
har læst Gehl som små. I Kina
er de i gang med 5. oplag.
Men noget af den gamle indenlandske
kritik hænger ved.
Den mand der i maj blev udnævnt
til æresmedlem af det
amerikanske arkitektforbund,
hvor han er i selskab med
blandt andre Jørn Utzon og
Henning Larsen, er i fagbladet
Arkitekten kaldt en miskendt
proget i sin egen hjemby.
„Der har hele vejen igennem
været en skepsis blandt arkitekterne
over for Jan Gehls
‘miljøsnedkeri’ som det hånligt
er blevet kaldt. Måske har
standen anset det for en
kunstnerisk begrænsning at
nybyggeri tager hensyn til
udelivet,“ skrev redaktør Kim
Dirckinck-Holmfeld på lederplads
for to år siden, da Jan
Gehl havde fået en slags oprejsning.
Som 67-årig blev han
i 2003 professor fordi Realdania
lagde kassen (14 millioner)
på arkitektskolen i København
og bad rektor sætte ham til at
lede det ny Center for Byforskning.
Så længe det varede.
Da Jan Gehl blev 70 og gik
Fra den nye Ørestad som ifølge Gehl er et katalog over alt det man ikke skal gøre.
af i 2006, faldt centret fra hinanden
med et brag. Realdania
trak sit tilsagn om 12,5 millioner
kroner for den næste periode
tilbage, og der blev helt
stille om centret. Men den
ubehagelige historie har ingen
af de involverede lyst til at
grave op igen. Den vender vi
tilbage til.
Småborgerligt lapperi
Historien begynder med en
ung arkitekt der går ud fra
Kunstakademiets Arkitektskole
i 1960 som modernist. Hvad ellers?
Han var parat til at bygge
fritstående højhuse på store
grønne plæner som alle de andre.
Så blev han gift med en
psykolog der undrede sig og
spurgte: „Hvorfor er I arkitekter
ikke interesserede i mennesker?“
Kort efter rejste de sammen
til Italien i et halvt år og studerede
pladser og torve. De så
hvordan folk samledes og talte
sammen bestemte steder og
skrev om det i Arkitekten da
de kom hjem. Den store professor
i have- og landskabskunst
Sven-Ingvar Andersson
læste det og bad i 1966 Jan
Gehl komme ind på arkitekt-
GRØNT MILJØ 6/2008
Byrummet byder på både sol og læ. Det trækker folk til, også selv om det kun er den 25. marts. Fra Højbro Plads, København.
skolen og forske i mennesker i
byer. I 1971 udkom Livet mellem
husene, og Ingrid Gehl
skrev Bo-miljø for Statens Byggeforskningsinstitut.
Hans
solgte 10.000 med det samme,
hendes 20.000. De ramte lige
ned i et oprør mod modernismen
- forstået som bilernes totale
dominans og den særlige
planlægning der elsker regelrette
giga-bebyggelser med
boliger for sig, trafik for sig og
arbejdspladser for sig. En dødssejler
hvis man vil have liv mellem
husene, og det vil alle nu
fyrre år senere - politikere,
planlæggere, arkitekter.
„Bogen blev smukt modtaget
i samfundet, men ikke på
arkitektskolen hvor marxisterne
ikke syntes om den slags
småborgerlige lappeløsninger.
Den sublime tankegang var at
når man gør tilværelsen lidt
bedre for folk, kommer der jo
ingen revolution,“ siger Jan
Gehl der betegner sin gang på
skolen især i 1970’erne som
‘relativt hård’. Skolen blev
dengang et sted hvor man
nærmest studerede politisk
økonomi, og der stod han med
sin forskning i sanser og leg,
sol og skygge og menneskelige
værdier. Betydningen af noget
så banelt som læ. Mens de
myrdede hinanden i forskellige
stammekrige på skolen, opdagede
han at andre landes arkitektskoler
var ellevilde med de
danske humanistiske tanker og
afslappede, gående og cyklende
storbyer. Det er de stadig.
„Folk er optaget af at vi er
danske og kommer fra København
som har et tårnhøjt ry for
mindre biltrafik end nogen anden
by i den vestlige verden.
Nogle tror jeg har været meget
aktiv i København, det har
jeg ikke, men politikerne har
har brugt vores data om byliv
samlet sammen over 40 år. De
kunne påvise effekterne af deres
egne beslutninger, og så
fortsatte de i samme spor med
færre biler, flere gågader, bilfrie
torve og pladser og cykelstier.
Universitetet samarbejdede
med en by. Det kan jeg
godt lide.“
Langt væk fra kunsten
I nogle danske arkitekters øjne
er Jan Gehls lavpraktiske forsøg
på at finde ud af hvordan
tingene fungerer ikke velset
fordi han befinder sig for langt
væk fra kunsten. Landets to
arkitektskoler er kunstskoler
hvor man betragter de studerende
som kommende kunstnere.
Jan Gehl beskæftiger sig
ikke med lækre rum og smukke
bygninger, men med livet
mellem husene. Den er svær at
sluge for en designprofession
der dybest set lever af at sælge
håndfaste produkter. Da han
bleb professor fik mange af de
kunst- og designorienterede
arkitekter ondt, for det var for
let at tage til Barcelona og
tage nogle flotte billeder af
pladser i solskin som de mumlede
til hinanden.
„Hans verden er lidt enkel.
Han har ikke et kunstnerisk
sind, og nogle af hans pointer
er så banele at man dårligt kan
kalde det viden. Derfor har
skolerne ikke været begejstrede
for ham,“ siger en arkitekt i
spidsen for en stor succesrig
tegnestue. „På den anden side
har ingen forstået en skid,
uanset hvor enkelt budskabet
er blevet forklaret i årevis. Det
kan man se i Ørestad.“
Eller som arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld,
redaktør for
fagbladet Arkitekten fra 1983
til 2007 formulerer det: „Moderne
arkitektur er i sin glitrende
perfektion ofte afstødende
og uinviterende, der ofte
med store blanke glasfacader
efterlader sig områder
hvor man føler sig overvåget.
Hvordan det er lykkedes for arkitekterne
at se stort på den
nu gammelkendte viden er
temmelig gådefuldt, ikke
mindst fordi Jan Gehl for
længst er blevet anerkendt
verden over.“
Lader andre formgive
Arkitekterne finder hans forskning
i f.eks. flowet på Strøget
statistisk og teknisk hvorfor
det ikke hører hjemme på en
arkitektskole. Gehl tæller og
laver diagrammer, men han
bevæger sig ikke op i næste
lag - den kunstneriske syntese,
løfter det ikke op og giver det
ikke et udtryk. Det lader han
andre om.
Arkitekt og adjungeret professor
Stig L. Andersson kan
ikke se at det skulle være et
problem: „Jan Gehls arbejde
har jo ikke en form. Jeg synes i
høj grad det hører hjemme på
en arkitektskole fordi det er
forudsætningen for form. Der
skal være nogle der stiller
spørgsmål og fortæller os hvad
det er vi skal løse. Han taler ikke
som en arkitekt når han taler
om byrum, men om følelser
og sanser. Hvor arkitekter
kredser om proportioner, detaljer,
facader og overgange,
interesserer han sig for psykologi.
Hvor står mennesker i
byen? De står i solen! Konklusion:
Der skal være lys! Han er
idealist, og hans formål er at
gøre det bedre. Han refererer
ikke til andre værker, men undersøger
stederne selv og har
en enorm viden om hvad der
skal til,“ siger Stig L. Andersson,
manden bag en lang række
prisbelønnede pladser, parker
og mødesteder.
„Gehl prøver ikke selv at være
den der former selve byrummet,
han lægger bare programmet.
Som en af de første
fokuserede han trods mod-
GRØNT MILJØ 6/2008 69
stand på byrummet og lagde
fundamentet for os andre. Der
var slet ikke noget vokabularium,
og det var op ad bakke i
mange år.“
En del af kritikken mod Jan
Gehl er indirekte fordi den hviler
på hans elever. Den almindelige
stemning på skolen var
at niveauet var for lavt på hans
afdeling for bybygning som
han havde i 23 år. At eleverne
sad og nørklede længe uden
at komme særligt langt. At
den udviklede sig til en hyggeog
omsorgsafdeling for dem
der ikke kunne klare mosten,
og hvor der ikke blev stillet
krav. Og Gehl giver kritikerne
fuldkommen ret.
„Vi havde ry for at vær en
afdeling der ikke slagtede folk,
og derfor kom der både elever
og lærere som flygtninge fra
alle mulige afdelinger. Sådan
en gruppe er der altid på et
universitet, og de holdt meget
af at være hos os - sammen
med gruppen af dygtige, engagerede
studerende.“
Strid om fokus
Efter 23 år på afdeling for bybygning
blev Gehl professor
ved Fonden Realdanias mellemkomst.
„Det var eddermanme
på tide,“ siger en byforsker
og medlem af den faglige følgegruppe
der blev tilknyttet
det helt nye Center for Byrumsforskning.
Den velhavende
fond ønskede at styrke og
fastholde den gehlske tradition
for brugbar forskning og
aktiv formidling, så den stod
stærkt den dag tre år senere
hvor han skulle gå af.
I dagene omkring Gehls 70
års fødselsdagsreception den
17. september fremsatte ledelsen
på skolen drastiske krav
om ændringer. Striden gik på
to ting: Hvad skulle centret lave
efter Jan Gehl, og hvem
skulle lede det?
En enstemmig faglig følgegruppe
havde ellers for længst
peget på en ny leder og en
række interessante nye opgaver.
En evalueringsrapport
havde tilmed i maj sagt god
for centret og for planerne
hvorefter Fonden Realdania
lovede at give 12,5 millioner
kroner til de næste tre år. Fonden
ønskede at fastholde
Gehls type forskning og hans
humanistiske vinkel på byudvikling.
„At det ikke kun hand-
70
‘Livet mellem husene’ er udgivet i
fire udgaver siden 1971, først som
en udpræget dabatbog, senere
med flere forskningsresultater og
anvisninger. Siden herover er fra
1996-udgaven - om kanteffekter.
ler om æstetik, men hvordan
man lever og mødes i byen,“
siger direktør Hans Peter
Svendler fra Realdania. „Behovet
i hele verden går i den retning.“
Alligevel opstod striden da
institutleder Peder Duelund
Mortensen erklærede sig uenig
i valget af den nye leder
og i selve centrets indhold.
Han ønskede en mere kunstne-
risk og designorienteret retning.
Med Jan Gehl ude af
bygningen kunne slagsmålet
om arven gå i gang. Det viste
sig at konflikten og tonen var
så hård, at alle fire centrale
Realdania-finansierede medarbejdere
sagde op i protest
hvorefter Realdania trak sit tilsagn
om 12,5 millioner tilbage.
Tillidsmanden skrev i et brev
til alle medarbejdere på skolen
at det var ‘en rigtig skidt udgang’
som kun kunne finde
sted hvis man har en ledelse
der ikke kan finde ud af at løse
konflikter eller ændre signaler.
Han tog også stilling til de
mange historier og rygter der
gik om konflikten og slog fast
at problemerne „ikke skyldes
evalueringsrapporten, ikke
forskningsopgavernes fokus
og heller ikke selve arbejdsopgaven,“
men at skolens ledelse
ønskede et andet fokus for
forskningen.
Alt var på plads til en fortsættelse
der ikke kom. Man
kan også sige at kunsten vandt
over det folkelige. Eller som direktør
Hans Peter Svendler fra
Realdania beskriver centret
som det er i dag med ny ledel-
se og nye medarbejdere: “Det
er blevet mere arkitektet.“
Mere kunstnerisk
En kilde tæt på forløbet siger
at Gehl dengang var chokeret,
vred og skuffet over at det han
havde bygget op gennem flere
årtier, blev smidt ud i samme
øjeblik han gik ud af døren. I
dag har Gehl ikke lyst til at
kommentere sagen på anden
måde end at sige at et slags
akademisk kup fandt sted.
Heller ikke institutlederen
Peder Duelund Mortensen vil
ind i den polemik nu, men siger
at „det her egentligt ikke
har noget med Jan Gehl at gøre,
men indirekte fordi han
selvfølgelig havde nogle drømme
om hvordan det skulle fortsætte.“
Duelund siger om forskellen
på det gamle og nye
center at det nuværende er
mere teoretisk, akademisk og
arkitektonisk orienteret: „Det
her er en arkitektskole.“
Der er blevet meget stille om
Center for Byrumsforskning
som ikke længere optræder
markant, hverken på skolen eller
i omgivelserne. Den nye leder
Jonna Majgaard Krarup
dukker ikke op i en eneste artikel
i databasen Infomedia i
hendes periode. I Gehls tid
2003-06 er der 50 hits. Fra tiden
bagefter kun fire.
Gehl spiste videre
Nu afdøde professor Sven-Ingvar
Andersson lærte Jan Gehl
en overlevelsesfabel: Hvis man
kaster vand på en flok gæs, vil
der ske to ting. Nogle gæs
skræpper op, andre spiser videre.
Efter et stykke tid kan
man se at de der skræpper op
er blevet tynde, mens de andre
er blevet fede. „Så når nogle
angriber din faglige praksis, så
spis videre,“ sagde Andersson,
hvilket Gehl gjorde.
Og han blev ganske rigtigt
fed. I 1993 modtog han verdens
største byplanpris ‘The
Patrick Abercrombie Prize der
uddeles hvert tredje år af det
internationale arkitektforbund.
Hans bog er en klassiker,
han arbejder mere end nogensinde,
og Realdania-millionerne
fulgte Gehl og de gamle
medarbejdere ud af huset. ❏
Pernille Stensgaard er journalist på
Weekendavisen. Hun har desuden
skrevet flere bøger om arkitektur og
kunst. Artiklen blev første gang bragt
i Weekendavisen 6. juni 2008.
GRØNT MILJØ 6/2008
Sms-besked når varer kan afhentes
SMS er blevet en del af det moderne kommunikationssamfund.
De små nemme tekstbeskeder bruges også erhvervsmæssigt
- de forstyrrer mindre end et telefonopkald
som også kan forstyrres af maskinstøj. Bl.a. tilbyder Stark en
sms-service. Når man har bestilt en vare kan man få en sms
når varen at klar til at blive hentet. Og hvis Stark skal leverer
byggevarerne, kan man modtage en sms før leveringen så
man ikke skal stå og vente unødigt. www.stark.dk.
Elektrisk højderegulering
og flip-up.
Du trykker bare
på en knap.
Importør:
Eldrevet kædesav på
stang fra Pellenc
Pellenc Selion er en eldrevet kædesav
på stang beregnet til beskæring. Det
drives af et litium-batteri der bæres
på ryggen. Det lette, afbalancerede
værktøj forebygger slid- og belastningsskader,
høreværn er unødvendig
og der er ingen udstødning. Selion
fås i længder fra 1,3 til 3,0 meter,
de længste med teleskop. Der er to
batterimodeller: 300 watt på 3,2 kg
og 600 watt på 5,4 kg. Værktøjet forhandles
af Lotico AB, www.lotico.se.
Færdigt arbejde i én arbejdsgang...
• Den eneste ægte Z-turn frontmonteret
klipper på markedet
• Den eneste med helårs tilbehørsprogram
• Robust og enkel med lave
driftsomkostninger i mange år - med garanti
Tilbudet gælder i hele landet
- Ring og få anvist en forhandler i dit område
Oelle Minidumpere
Terrængående minidumpere
der klarer det hårde arbejde
Ring til salgskonsulent Julius Bjerg på
mobil 40 33 26 61.
Han er kommet i sommerhumør og sælger
minidumperne til favorable priser.
Derudover anviser han også nærmeste forhandler
Brdr. Holst Sørensen A/S
Obbekærvej 105-107 6760 Ribe
Tlf. 76 88 44 00 www.bhsribe.dk
• Anskaffelsespris
• Vedligeholdelse
• Førerkomfort
• Kapacitet
= den laveste pris
pr. m2 slået græs
Slår enhver - Prøv gratis
en Grasshopper og
bliv overbevist
Lyngager 5-11,
2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611
www.hafog.dk
Hvis du ikke vil have en front-monteret kan du vælge en midt-monteret
GRØNT MILJØ 6/2008 71
Mere vrøvl med rotter
Kun en kombination af gode kloakrør og
rottespærrer ser ud til at dæmpe deres antal
Danmark har fået mere besvær
med rotter der lever i
kloakken. Og problemet løses
ikke kun med nye kloakker.
Der skal tilsyneladende også
rottespærrer til.
Ifølge By- og Landskabsstyrelsens
nye rapport ‘Kommunal
rottebekæmpelse - tal og
tendenser’ er rotteanmeldelserne
steget 61% fra 2006 til
2007. Fra 90.000 til 145.000.
Kommunestatistikken - baseret
på grænserne før strukturreformen
- viser at 32 kommuner
har fået mere end en fordobling
af rotteplagen i perioden.
Indsatsen svinger fra 1,55 til
53,32 kr. pr. indbygger.
Bag rapporten står rottekonsulent
i By- og Landskabsstyrelsen
Peter Weile. Han begrunder
stigningen med at både offentlige
og private kloakker
trænger til renovering. Det
kan passe med at rotteplagen
især er steget inden i byerne.
Dertil kommer at rottebekæm-
KALENDER
72
KURSER & KONFERENCER
AUGUST
Helhedsplaner og fremtidssikring.
Århus 24-25/8. DB.
Invasive arter og klimaændringer
i Danmark. København 26/8.
SL.
SEPTEMBER
Byggeriets hverdagsjura. Ballerup
1-2/9. Middelfart 6-7/10. BC.
Åben Land Konferencen 2008 -
nye samarbejder og værktøjer.
Gjern 1-2/9. SL, DB mv.
Bytræarboretet. Hørsholm 2/9. SL.
Brandt-anlæg, Helsingør. 7/9. HS.
Danske Parkdage. Natur og kultur
i Danmark og internationalt. Helsingør
8-10/9. SL, KPN.
Lokalplankvalitet og bykvalitet.
Sønderborg, 15-17/9. DB.
One small step. 3. nordiske bæredygtighedskonference.
Odense
15-17/9. www.odense.dk.
Tilgængelighedsrevision.
Odense 30/9-2/10. VEU.
Din
totalleverandør
pelsen er aftaget fordi bevillingerne
ikke har fulgt lønudviklingen
i de private firmaer der
udfører bekæmpelsen. Det
kan også spille en rolle at milde
vintre og øget nedbør har
oversvømmet kloakker og
trængt rotterne op i stik og
ledninger. Også naturlige
cyklusser kan påvirke billedet.
Derfor kan vi få et særligt stort
rotteår i 2008-09.
Peter Weile peger på at renovering
af kloakken ofte er
den bedste og mest holdbare
løsning når rotteplagen skal
dæmpes. Så kan rotterne ikke
finde tørre reddepladser.
Det er dog ikke nok - når
man ved at rotter kan gnave
gennem både beton- og
plastrør, nye som gamle. Der
er heller ikke håndfast dokumentation
for at nye kloakrør
dæmper rotteplagen. By- og
Landskabstyrelsen henviser til
Teknologisk Institut som henviser
til Dansk Vand- og Spilde-
Vurdering af virkninger på miljøet
(VVM). Vejle 30/9-1/10. VEU.
Naturen - en dynamo i den
kommunale udvikling. Vejle 30/
9. KL, Miljøministeriet m.fl.
OKTOBER
Bips beskrivelsesværktøj. Middelfart
1/10. BC.
Byer i balance. 58. danske byplanmøde.
Helsingør 2-3/10. DB.
Byggeriets hverdagsjura. Middelfart
6-7/10. BC.
Bytræseminar 2008. Klimaforandringer
og byens træer. København
9/10. SL og DTF.
Landdistriktudvikling. Kolding 9/
10. SL.
Udformning af gader og pladser
i byer. Odense 22-23/10. VEU.
Den nye kommuneplan og
landskabet. Skanderborg 27-28/
10 DB.
NOVEMBER
Den Grønne Tænketank. Vejle 6/
11. SL, DAG.
Rense- og inspektionsbrønd (TJbrønd)
med rottespærre. Fra Barslund
(2006).
vandsforening. „Det er ikke
noget jeg har dokumentation
på. Men det virker som en logisk
sammenhæng,“ siger Ulrik
Hindsberger, chef på Rørcentret
på Teknologisk Institut.
Flere kommuners erfaringer
viser da også at der hurtigt opstår
rottebestande i nye bydele.
Hvis gode nye rør skulle holde
rotter væk, så ville nyt byggeri
i Ørestaden ikke have problemer
med rotter, oplyser miljøinspektør
i Københavns
Kommune Kim Maimann til
Byggeteknik.
At en kombination af nye
3D-arbejdsmetode i terræn. København.
7/11 + flg. 3 fredage. SL.
Bilen og byen. Byplanhistorisk seminar.
København 14/11. DB.
Monsterregn og hedebølger -
tag klimaudfordringen op med
byens grønne områder. København
25/11. SL, DB og Danva.
JANUAR
Skov & Landskabskonferencen
2009. Odense 28/1. SL.
ANDRE KURSER
AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser ud i
det grønne’. flemming@3f.dk.
Diplom i Parkvirksomhed: Se
www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.
rør og rottespærrer kan virke,
har man bl.a. oplevet i Skive.
Her skal en boligejer renovere
rørene på sin ejendom hvis der
konstateres rotter. „Samtidig
laver vi en rottesikring i hovedledningen,“
oplyser Jørgen
Rasmussen, sektionsleder Skive
Kommune. Siden denne
praksis blev indført har der været
et fald i rotteanmeldelse.
Rapporten ‘Undersøgelse af
effekt af rottespærrer i Bornholms
Regionskommune’ fra
2006 konkluderede at rottespærrer
kan holde rotter væk.
Det gælder både rottespærrer
ved de enkelte ejendomme og
de spærrer hvortil der er tilknyttet
et større spildevandsopland.
Rapporten blev udført
for Bornholms Regionskommune
og Peter Weile. sh
KILDER
Barslund Skadedyrkontrol (2006): Undersøgelse
af effekt af rottespærre i
Bornholms Regionskommune.
By- og Landskabsstyrelsen (2008):
Kommunal rottebekæmpelse - tal og
tendenser. Meddelelse fra By- og
Landskabsstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse
nr. 28.
By- og Landskabsstyrelsen (2008):
Nyhedsbrev nr. 3. www.blst.dk.
Rasmussen, Lene (2008): Vildledning
om rottebekæmpelse. Byggeteknik
1.8.08.
BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.
DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.
DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.
DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.
FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danskekirkegaarde.dk. T 4586 0584
HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C.
KL Kommunernes Landsforening. www.kl.dk. T 3370 3370.
KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.
SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.
VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.
www.scantruck.dk
Teleskoplæssere, personlifte, entreprenørmateriel, sorteringsanlæg m.m.
Jylland: +45 96 147 147 Sjælland: +45 70 127 127
Master i landdistriktsudvikling
og landskabsforvaltning. Se
www.landmaster.dk.
UDSTILLINGER
Limfjordslandet, Kirkegårdsmesse.
Mors 1/9 08. www.fakkthisted.dk.
GaLaBau. Nürnberg 17-20/9 08.
www.galabau.info-web.de.
Agromek. Herning 25-29/11 08.
www.agromek.dk.
E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne,Entreprenørsektionen.
Have & Landskab. Slagelse 26-28/
8 2009. www.HL5.dk. Arr: DAG,
SL, Dansk Planteskoleejerforening,
Maskinleverandørerne.
GRØNT MILJØ 6/2008
Fra Regents Park i London.
Grøntsager på vej i Regent’s Parks bede
Grøntsager kan også være en
del af parkens tilbud som kan
inspirere den moderne bybo.
Den kan man se i amerikanske
parker - og overvejes nu også i
Regent’s Park i London. Ifølge
parkdirektør i de kongelige
haver Colin Buttery har parkerne
også en anvisende rolle
over for brugerne. „Vi vil utrolig
gerne støtte den idé at folk
dyrker deres egne grøntsager
gennem mindre demonstrationsområder,“
siger han til avisen
Guardian (Politiken 20.7.
08). Han nævner Grant Park i
Chicago som inspirationskilde.
„De havde nogle ganske almindelige
bede som var blevet
ændret til grøntsagsbede, men
som stadig tog sig meget attraktive
ud rent fysisk.“ I sommer
har man i en anden af
Londons parker, St. James Park
arrangeret udstillingen ‘Dig for
Victory’ sammen med Churchhillmuseet.
Den viser den
hjemmedyrkning der fandt
sted i byerne under anden verdenskrig
og promoverer for at
oprette nye nyttehaver hvor
der er plads til dem. sh
GRØNT MILJØ 6/2008 73
Huset og haven i skoven
Museet Ordrupgaard har en dejlig have, men en ny tilbygning har efterladt nogle
landskabsmæssige problemer som på grund af pengemangel kun kan løses langsomt.
Af Jette Møller Nielsen
Ved Vilvordevej i udkanten
af Ordrup i det nordlige
København ligger, diskret
gemt bag høje bøgetræer, Ordrupgaard
med sin fine samling
af franske og danske malerier
fra 1800-tallet og begyndelsen
af 1900-tallet. Der har
den ligget i nu 90 år som et eksempel
på god borgerlig bygge-
og havestil fra årene omkring
1. verdenskrig.
Ordrupgaard og dens park
ligner i nogen grad sig selv fra
den tid da kunstsamler og
forsikringsdirektør Wilhelm
Hansen og hans kone Henny
kunne tage deres nye landsted
i brug. Men der er også sket
store forandringer med stedet
i tidens løb, især efter at staten
overtog ejendommen og samlingen
i begyndelsen af
1950’erne og senest i forbindelse
med bestræbelserne på
at få kunstmuseet Ordrupgaard
gjort stort nok.
74
Den ny tilbygning fra 2005
har medført betydelige ændringer
af en del af udearealerne,
specielt i den gamle
frugthave. Arealerne omkring
tilbygningen har endnu ikke
fundet deres endelige form,
og det er p.t. uklart hvordan
den endelige udformning bliver.
Og hvornår den kan laves:
Ligesom andre offentlige museer
svømmer Ordrupgaard
ikke ligefrem i penge.
Indlemmelsen af arkitekten
Finn Juhls hus og have - der
deler hæk med Ordrupgaard -
har ikke gjort det nemmere at
få udearealerne til at hænge
godt sammen. Fornuftigvis har
man valgt at lade arkitektens
ejendommen ligge som en
selvstændig enklave, blot med
en åbning i hækken som forbindelsesled.
Kommer man til Ordrupgaard
en solrig dag i sommerhalvåret,
kan man stadig blive
Den nye tilbygning af Zaha Hadid præsenterer sig elegant set gennem egeskoven.
fortryllet af områdets charmerende
blanding af bøge- og
egeskov, italiensk parterrehave
og engelsk landskabshave. Og
man er velkommen til at slå sig
ned i dagtimerne, også med
madkurv.
Lysningen i skoven
Wilhelm Hansen satte alle sejl
til da han i 1916-18 fik bygget
sit ny landsted i udkanten af
Ordrup Krat. På den kuperede
grund lå tidligere ejendommen
Skovhuset med en tilhørende,
efterhånden meget tilgroet
have i engelsk landskabelig
stil og et højt udviklet
blomstergartneri med mange
væksthuse.
Med Wilhelm Hansens køb
af ejendommen blev det gamle
hus revet ned og arkitekten
Gotfred Tvede engageret til at
bygge den nye store trefløjede
villa i klassicistisk stil med vinterhave
og eget kunstgalleri til
ejerens voksende samling af
især franske impressionister.
Wilhelm og Henny Hansen
kunne tage den ny villa med
tilhørende portner-, gartnerog
chaufførboliger, vognport
og stald, brændeskur og lysthus
i brug i efteråret 1918.
Ægteparret havde også fået
omlagt haven godt og grundigt,
og nok især Henny Hansen
synes at have lagt stor
vægt på at sammenbinde hus
og have. Huset blev således
opført med træespalierer på
alle sider til grønne vækster
(vedbend, roser og vin) og
med en stor bred terrasse, indrammet
af en buksbomhæk,
langs hele sydsiden.
For havens omlægning stod
anlægsgartner V. Fabricius
Hansen - der i 1902 var med til
at grundlægge forløberen for
Danske Anlægsgartnere og
som i 1907 blev Københavns
første stadsgartner. Der blev
ryddet kraftigt op i den tilgroede
have, flyttet meget jord
og plantet meget nyt. Men
præget af ‘huset i skoven’ blev
bevaret. For at komme frem til
villaen skulle man gennem en
lille bøgeskov. I en lysning i
skoven lå villaen så dér omkranset
af haven. Sådan er det
i princippet den dag i dag.
Mange elementer
Den nye have kom til at rumme
flere forskellige elementer:
■ Mod nord bøgeskoven. En
stor del af denne skov er fredskov.
Det indebærer at den
skal forblive skov og kun må
udtyndes for at sikre træernes
kvalitet og sundhed.
■ Mod vest en rosenhave i italiensk
parterrestil med klippede
buksbom- og takshække og
ægteparrets monogram i buksbom.
I midteraksen nærmest
huset blev plantet et pagodetræ.
Rosenhaven blev tegnet
af havearkitekten Erik Erstad-
Jørgensen. Midt i haven stod
tidligere billedhugger Jean
GRØNT MILJØ 6/2008
Den klassicistiske villa set fra landskabshaven. Foran den espalierede bygning er en terrasse i hele husets længde indrammet af buksbom.
I baggrunden til venstre det store karaktergivende pagodetræ (Sophora japonica) og til højre en magnolia.
1
2
ORDRUPGÅRD FRA LUFTEN
Udsnittet er cirka 400 x 300
meter. Ordrupsgårds grund er
cirka 5 ha. Foto: Kortal.
5
3
6
8
4
9
7
8
1. Vilvordevej, adgang
2. Bøgeskoven
3. Gamle villa
4. Nye tilbygning
5. Rosenhaven
6. Landskabshaven
7. Engen
8. Gamle frugthave
9. Finn Juhls hus og have
Gauguins fontæne ‘Havmand
og havfrue’. Den blev siden af
bevaringsgrunde flyttet indendørs
og erstattet af en stenskulptur
af billedhuggeren Eva
Sørensen.
■ Mod syd en landskabshave i
engelsk stil. En lang plæne
skrånende ned fra den brede
terrasse blev afgrænset af to
langsgående stier. Fra terrassen
var der udsigt gennem
hele haven ned til et ‘bagtæppe’
af mere eller mindre sjældne
træer. På plænen plantedes
enkelte fritstående træer, bl.a.
en blodbøg.
På den tid da haven blev anlagt,
var mange store haveejere
optaget af de mange nye
eksotiske træer der i de år blev
hjembragt fra fjerne egne.
Folk med midler og plads til
det plantede gerne de nye eksotiske
vækster, og familien
Hansen på Ordrupgaard var ingen
undtagelse. Derfor blev
der ud for plænens øst- og sydside
plantet bl.a. ægte kastanje,
vingevalnød, trompetkrone,
flere slags japansk løn, duetræ
og mahogni foruden en gruppe
stedsegrønne træer, bl.a.
fyr og taks. Haven rummede
også bede i forskellig størrelse
med pæon, asters, levkøj, rid-
derspore, valmue og diverse
udplantningsplanter.
„Et af principperne for denne
del af haven var at det meste
af den skulle kunne ses fra
huset. Men hele haven måtte
ikke kunne ses på én gang.
Træer og buske på siderne af
plænen tjente derfor både til
at adskille de forskellige elementer
på grunden og til at
give nye kig så der opstod en
illusion om uendelighed,“ siger
landskabsarkitekt Lone
van Deurs der har været konsulent
for Ordrupgaard i en årrække.
■ Bagest på den sydlige del af
grunden lå et lavere beliggende
tredie haverum, adskilt fra
den øvre have af et stengærde
beplantet med stauder. Her lå
en aflang sø med en lille ø i
midten, og her var der store
rododendroner, bregner mm.
Allerbagest på grunden lå en
lille mose.
■ Mod øst blev anlagt en stor
køkken-, frugt- og driverihave,
som optog 1 hektar af det
samlede areal på 5 hektar. Til
denne del af haven hørte
væksthus, formeringshus,
frugttræer, nøddegang og
bede med afskæringsblomster.
Wilhelm Hansen døde i
GRØNT MILJØ 6/2008 75
Den italienske parterrehave med roser og klippede buksbom- og takshække. Midt i haven står billedhugger Eva Sørensens stenskulptur.
1936, Henny Hansen i 1951. De
havde testamenteret bygninger,
malerisamling og park til
staten mod at det hele blev offentligt
tilgængeligt. I 1953
åbnede kunstmuseet Ordrupgaard
der i dag hører under
Kulturministeriet.
Økonomihaven nedlagt
Ved statens overtagelse var haven
ret forfalden, og den blev i
1958 restaureret af kgl. haveinspektør
Alfred Carlsen. Forinden
havde Ordrupgaards første
direktør, Leo Swane, dog
ifølge en samtidig artikel i Politiken
indskrænket økonomihaven
og fået plantet den
lund af egetræer som stadig
står øst for landskabshaven.
Haven blev for alvor restaureret
under Leo Swanes efterfølger
Håvard Rostrup. For at
spare penge og arbejdskraft
blev gange og busketter nedlagt,
og der blev etableret store
sammenhængende græsflader
som nemt kunne slås
med motorplæneklipper.
Økonomihaven som sådan
blev nedlagt, også for at spare
76
vedligeholdelse. De største
frugttræer og enkelte drivhuse,
nøddegangen og enkelte
store træer blev dog bevaret.
Under frugttræerne blev der
sået græs. Rosenhaven blev rekonstrueret
på grundlag af Erstad-Jørgensens
tegninger.
Om det var ved denne lejlighed
søen bag i haven blev
drænet, de små damme i haven
fjernet og en lille hækkranset
spejldam af uvis alder
tørlagt, melder historien ikke
noget om. Under alle omstændigheder
er søen nu blevet til
eng, og der er ikke flere anlæg
med vand i haven. Hvornår
blomsterbedene forsvandt, er
også uklart.
Håvard Rostrup og hans efterfølger
fra 1978, Hanne Finsen,
udvidede Ordrupgaards
udstillingsareal og publikumsfaciliteter.
Under Hanne Finsen
blev der også udarbejdet planer
for en ny udstillingssal på
østsiden af villa og vinterhave,
i udkanten af den gamle frugthave.
Kulturministeriet bevilgede
i 1994 11 mio. kr. til byggeriet.
Men da det viste sig at
projektet ville koste det dobbelte,
blev det sat i bero.
Den ny tilbygning ...
Siden 1995 har direktøren heddet
Anne-Birgitte Fonsmark.
Hun arbejdede videre med planerne
om at udvide Ordrupgaard,
og i 2001 udskrev Kulturministeriet
en konkurrence
om en ny tilbygning til museet.
Den blev vundet af den irakiske
arkitekt Zaha Hadid. Tilbygningen
til godt 49 mio. kr.
stod færdig i sommeren 2005
og fordoblede museets areal.
Den ny bygning føjer, som
der står på museets hjemmeside,
med sit modernistiske design
en ekstra dimension til
Ordrupgaard. Men med dens
placering øst for de gamle
bygninger er de sidste rester af
den gamle frugthave, nøddegangen
og et par store sjældne
træer forsvundet. Kun ganske
enkelte frugttræer står i
dag tilbage i det uklippede
græs mellem tilbygningen og
Ordrupgaards naboer bag
navrhækken mod øst.
Zaha Hadid har ifølge Or-
drupgaards hjemmeside gjort
meget ud af at indpasse den
ny bygning i områdets topografi
og lade den udgøre en
slags fortsættelse af landskabet.
Byggeprojektet har dog
ikke været tilknyttet nogen
landskabsarkitekt til at forme
omgivelserne efter byggeriet
og til at løse problemer opstået
i den forbindelse.
... og dens omgivelser
Formgivningen af omgivelserne
foregår hen ad vejen, og
det går langsomt, for der er
ikke mange penge til dette arbejde
i det daglige budget.
„Parken står ikke øverst på
Ordrupgaards budget. Det er
dyrt at vedligeholde malerisamlingen,
og den kommer i
første række. Jeg tror at alle
gerne vil retablere parken og
genskabe frugthaven, men det
kræver fondsbevillinger. Vi har
en målsætning om at genskabe
det gamle Ordrupgaard
inde og ude, men det er et virkelig
stort projekt,“ siger museumsinspektør
Nanna Kronberg
Frederiksen der bl.a. har
GRØNT MILJØ 6/2008
formidling af parken som sit
ansvarsområde.
Grønt Miljø har spurgt direktør
Anne-Birgitte Fonsmark,
hvilke planer Ordrupgaard har
for parken, specielt for retableringen
af de områder der er
blevet forandret som følge af
den ny tilbygning. Skal retableringen
fortsat foregå med
små skridt, eller planlægges en
større omkalfatring, eventuelt
med hjælp fra fonde?
Til det svarer direktøren at
de konkrete planer afhænger
af ressourcer. Ordrupgaard arbejder
efter fireårige kontrakter
med Kulturministeriet. Den
nuværende gælder året ud.
Det kan ikke oplyses om parken
kommer med i den ny resultatkontrakt
for 2009-12, da
arbejdet med kontrakten ifølge
direktøren endnu ikke er
påbegyndt.
Løste og uløste problemer
Rundt omkring er enkeltelementer
dog kommet på plads
eller ved at komme på plads.
Således blev der i forbindelse
med indvielsen af tilbygningen
etableret et bed med høstanemoner
under de stedsegrønne
træer. „Høstanemonerne af
den sentblomstrende sort ‘Honorine
Jobert’ er med til at
koble det gamle og det ny hus
sammen, og de fungerer fint
efter formålet,“ siger landskabsarkitekt
Lone van Deurs.
En skråning ud for undergangen
mellem vinterhaven
og den ny bygnings køkken
har hidtil ligget hen med grus
og store sten der skulle hindre
folk i at gå på gruset. Den befæstes
nu med net og beplantes
med vedbend så den kommer
til at korrespondere med
Søen bagerst i haven er tørlagt og er blevet til en eng. Den slås med
fingerklippper tre gange om året.
Når man skal ind til Finn Juhls hus skal man forbi bagsiden af den ny bygning ‘Hvalen’. Arealet fremtræder pt.
ret diffust. ‘Hvalen’ fortrængte stort set hele den gamle frugthave.
Vindekæppehegnet af
enebærstave fra Canada danner
vestskellet. Det oprindelige hegn
væltede i en storm.
et hjørne på undergangens
modsatte side, nær høstanemonebedet.
Skovpræget på den nordlige
del af Ordrupgaards grund
skal fremmes: Skoven skal
‘trækkes ud’ så kørevejene gøres
smallere, og adskillelsen
mellem parkeringspladsen og
den ny indgang til museet skal
markeres tydeligere, også ved
hjælp af bevoksning.
Den ny tilbygning begynder
(eller ender) som en jord- og
græsdækket skråning i den
ende der er nærmest Finn
Juhls hus og parkeringspladsen.
I denne ende er der endnu
ikke fundet en løsning på
hvad der skal ske. Zaha Hadids
oprindelige intentioner med
dette område skal først klarlægges.
Indtil der sker noget
her, henligger bagenden af tilbygningen
og dens nærmeste
omgivelser ret diffust. Og det
er synligt for alle, for man skal
passere det hvad enten man
skal fra parkeringspladsen til
Ordrupgaards indgang eller til
Finn Juhls hus.
Dagen og vejen
Der har i Lone van Deurs’ tid
som konsulent ikke været råd
til de store haveprojekter.
„Der har været mere end nok
at gøre med at klare dagen og
vejen, dvs. hække og plæner.
Det er et stort arbejde at holde
opvækst af bøg og ahorn i
fredskoven nede, og vi har også
en evig kamp med japansk
boghvede i mosen. Den bliver
slået, men får ikke pesticider,
for der arbejdes giftfrit i haven,
og der bruges så vidt muligt
naturgødning,“ siger hun.
Hun sørgede for nogle år siden
for at taks og buksbom i
rosenhaven blev skåret meget
hårdt tilbage så roserne - efter
en lang årrække - igen blev
synlige. Hun har også fået retableret
vindekæppehegnet
der afgrænser Ordrupgaard
mod vest. Det oprindelige
hegn af enebærstave væltede i
en storm. Et nyt kunne ikke
skaffes i Danmark, så det måtte
indforskrives fra Canada.
Ud over dette hegn har grunden
en navrhæk mod øst, stengærde
og trådhegn mod syd
og et skovbryn mod nord.
Ordrupgaard brugte i 2007
150.000 kr. på vedligeholdelse
af parken. Dertil kom lønninger
til to medarbejdere i fleksjob.
Et anlægsgartnerfirma står
for det mere professionelle
gartnerarbejde som overvejende
foregår med maskiner,
mens to ufaglærte gartnermedhjælpere
i fleksjob laver
håndarbejde, først og fremmest
lugning. „Der er ikke nogen
særlige problemer med
havearbejdet. Men vi mangler
hænder så vi kan nå igennem
det hele og holde det rent og
pænt,“ siger gartnermedhjælper
Bodil Jeppesen.
Anlægsgartnerfirmaet sørger
bl.a. for at klippe plæner,
hække og klatre- og slyngplanter
og for at brænde
ukrudt på gårdspladsen. I sæ-
GRØNT MILJØ 6/2008 77
sonen fra april til oktober er
der fast to mand på Ordrupgaard
en dag om ugen. Derudover
beskæftiger hækklipningen
hver sommer to mand på
fuld tid i tre uger.
Engen bag i haven slås med
fingerklippper tre gange om
året, mens området med japansk
boghvede ved Finn Juhls
hus slås med buskrydder, også
tre gange om året. Ud over de
faste opgaver er der ekstraarbejde
som træfældning og
fjernelse af opvækst i fredskoven.
Disse opgaver giver firmaet
særskilt tilbud på.
Arkitektens hus og have
I foråret blev der offentlig adgang
gennem hækken fra
Ordrupgaard til arkitekten
Finn Juhls hus i Kratvænget.
Finn Juhl, en af eksponenterne
for moderne dansk møbeldesign,
døde i 1989, hans kone,
78
musikforlæggeren Hanne Wilhelm
Hansen i 2003. Hus og
have med indbo blev for et par
år siden skænket staten af en
privatperson for at vise offentligheden
hvordan arkitekten
levede med sit eget design.
Det moderne, funktionalistiske
hus er fra 1942. Haven er
anlagt af landskabsarkitekten
Troels Erstad. Finn Juhl sørgede
for at det nære naboskab
med skoven blev understreget
af husets placering og havens
beplantning. I en artikel fra
1944 skriver han bl.a. at det er
„karakteristisk for havens beplantning,
at den ikke forsøger
er konkurrere med skovens
massive virkning, men tværtimod
spiller en kontrast med
lette fine virkninger mod den
voldsomme baggrund. Ud over
frugttræer og akacier er plantet
birk, lærk og bambus.“
Troels Erstad udformede et
Et udsnit af Finn Juhls have med et par af de staudebede som
havearkitekten Troels Erstad skabte til haven. Foto. Jette Møller Nielsen.
Man kommer ind til Finn Juhls hus og have gennem et hul i hækken.
Det er placeret nær hegnet ind mod skoven, og der er lavet en sti mellem
huset og skoven. Derved brydes den sammenhæng mellem hus,
have og skov som Juhl tilstræbte. Foto: Jette Møller Nielsen.
staudearrangement med syv
bede kantet med røde sten og
placeret trinvis op ad en lav
skråning. Tre af disse bede findes
stadig. Haven bestod derudover
mestendels af en randbeplantning
af træer og buske
og en stor græsplæne.
Efter sammenlægningen
med Ordrupgaard blev der lavet
et hul i hækken helt henne
ved skoven og anlagt en gangsti
mellem skovbrynet og huset.
Det har sløret den oprindeligt
tilstræbte sammenhæng
mellem skov og have.
Haven fremtræder noget
forsømt. Det er dog nu besluttet
at rabatten langs den side
af stien der vender ind mod
skoven, skal have gengivet noget
af det gamle skovbundspræg.
Staudebedene skal plantes
til på et tidspunkt. Men
indtil der er lavet en mere
langsigtet haveplan, sås der
blå hør i bedene „så folk får
en oplevelse for sommeren og
bliver gjort opmærksom på at
der er ved at ske noget,“ som
Lone van Deurs siger.
Ordrupgaard har fået penge
til at sætte Finn Juhls hus i
stand. Der er ikke mange penge
til at retablere haven for,
men Anne-Birgitte Fonsmark
håber at få ressourcer til en
samlet retablering af den. ❏
SKRIFTLIGE KILDER
Bruun, Sv.; Axel Lange (1920): Danmarks
havebrug og gartneri til 1919,
Gyldendalske boghandel.
Juhl, Finn (1944): Eget hus i Ordrup
Krat. Arkitektens Månedshefte 8.
Artikler fra Politiken 1995 og Information
1957.
Havebrugshistorisk Selskab (1997): Historiske
haver i Danmark. Høst & Søn.
Edinger, Kristine (1996): Ordrupgaard:
landskabelig fornyelse i forbindelse
med ny udstillingsbygning. Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole, 1996.
Upubliceret materiale venligst udlånt
af Ordrupgaard og Lone van Deurs.
Jette Møller Nielsen er freelancejournalist
med speciale i grønne emner.
Udateret ældre billedet af Finn Juhls hus og have. Æbletræet lige
foran facaden faldt i en storm sidste vinter.
Ny indgang
Finn Juhls tegning fra 1944. I nord går skovbunden helt op til hus og
havebede. Kontrasten er siden sløret både af et havehus som Finn Juhl
selv placerede og af den nye indgang fra Ordrupgaard. Ved en eventuel
tilbageføring af haven er det naturligt at flytte indgangen mod syd.
GRØNT MILJØ 6/2008
FAE-grenknuser
med skarpe tænder
Ny grenknusermodel fra italienske
FAE, nemlig PMM/EX
med hydraulisk montering så
den bl.a. kan monteres på
gravemaskiner. Samtidig præsenteres
en ny type tænder til
grenknuserserien som den ny
model indgår i. Med de skarpe
tænder kan man lettere bearbejde
områder med f.eks. elefantgræs
og birkekviste. Dansk
importør er Interforst
(www.interforst.dk). Herfra
oplyses at hver FAE-maskine
opbygges efter helt specifikke
ønsker fra kunden.
Pladevibrator fra
Bomag til asfalt
Bomag har lanceret model BP
12/50 A - en lille let envejspladevibrator
beregnet til at komprimere
asfalt. Det er den takket
være et sprinklersystem
med ni liter vandtank, og hvor
vandet sprøjtes direkte på
bundpladen. Det kan derfor
ikke fordampe før det når at
lægge sig mellem asfalt og
bundplade. Dertil kommer en
speciel bundplade der efterlader
en tæt og glat overflade
uden kanter og mærker. Maskinen
anbefales til stier og
andre små og trange steder.
Den vejer kun 70 kg og løftes
let i håndtagene eller ophænget.
Dansk import: V. Løwener
A/S. www.loewener.dk
GOLDONI
Transcar
22 - 67 hk og 4 hjulstræk
Knækstyret eller forhjulstyret
3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.
Med en engcon tiltrotator skaber
du dine egne mesterværker. Den er et
professionelt stykke værktøj, som garanterer
et topresultat – ganske enkelt et
suverænt konkurrencemiddel.
www.jutek.dk - tlf. 70 220 420
The noble art of digging
GRØNT MILJØ 6/2008 79
www.syre.se
Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg
Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk
engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund
Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28
info@engcon.se • www.engcon.se
Grønt_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23
Lidt mere enkelt -
meget mere driftssikkert
JUTEK
Det danske landskab i tal
Arealer, krigergrave, nye øer og skovsnepper.
‘Skov og Natur i Tal 2008’ opsummerer den
grønne statistik
Har du spekuleret over antallet
af krigergrave i Danmark,
hvor mange nye øer der
er opstået siden 1993 eller
hvor mange kronhjorte jægerne
nedlagde sidste år? Måske
ikke. Men svarene findes
under alle omstændighederne
i hæftet ‘Skov og Natur i Tal
2008’ som Skov- og Naturstyrelsen
udgav i foråret.
Vores kære fædreland kan
lettere forenklet defineres således:
Danmark ligger på landet,
og byerne ligger ved vandet.
I hvert fald består 93% af
Danmarks samlede areal af
landzoner, og næsten halvdelen
af byzonerne, de sølle 6%,
ligger højest tre kilometer fra
kysten.
Men hvordan ser det så ud,
det landskab som flere og flere
af os ikke bor i? Den korte be-
80
skrivelse er at det ser grønt og
brunt ud. En lidt længere beskrivelse
er at vi er omgivet af
den helt store pladssluger,
landbruget (og gartnerier)
med 62%, 10% beskyttede
naturarealer, 17% klitter, krat,
strand, byer og veje m.v. samt
11% skove, hvor næsten to ud
af tre af træerne er nåletræer.
Til gengæld har hovedparten
af skovrejsningen siden
1989, både Skov- og Naturstyrelsens
og den private, i overvejende
grad været løvtræer,
så der er nok ikke mange generationer
til at de mørke nåleskove
vil træde til side for løvets
lysegrønne lystskove. Men
det er meget andet end skove,
som slår rødder i vores muld.
F.eks. næsten 20.000 hektar
hede, 3.131 hektar overdrev
og lige over 1.500 hektar krat.
Hako Citytrac
1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde
4200 med græs/løvsuger
45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3
Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition
Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio
Automatisk 4 WD i arbejdsområde
Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t
Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm
1200 liter rustfri vacuumtank med centersug
Tømningshøjde 1,95 m
Stort redskabsprogram til sommer / vinter
Stort fleksibelt centersug
Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.
Dragedag i Dyrehaven. Foto:: Ditte Valente, Scanpix
DE 10 MEST BESØGTE NATUROMRÅDER PÅ ET ÅR
1 Jægersborg Dyrehave og hegn mv. .......................... 7.501.000
2 Rømø Strand ............................................................... 1.900.000
3 Hornbæk Plantage ..................................................... 1.017.000
4 Løkken Strand ............................................................... 866.000
5 Hareskoven, Jonstrup Vang og Bøndernes Hegn ....... 848.000
6 Skovlund Plantage ........................................................ 728.000
7 Skåde, Moesgård og Rejstrup Skove ........................... 699.000
8 Grib Skov og Stenholt Vang ......................................... 666.000
9 Klinteskoven .................................................................. 653.000
10 Kalvebod Fælled og Vestamager ............................... 645.000
Kilde: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder, Skov & Landskab 2003.
Kim Larsen ramte hovedet på sømmet i ‘Familjen skal i skoven’:
„Det er sommer og, familien skal i skoven, himmelen er blå, ikk’ en
sky for oven. De snupper et kystbanetog til den nærmeste oase...“
Ikke overraskende er Dyrehavsbakken besøgsmål nummer ét.
med 1200 liters vacuumtank
Hako forhandling i Danmark siden 1960
Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive
Odensevej 33, 5550 Langeskov
Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951
hako@hako.dk
www.hako.dk
GRØNT MILJØ 6/2008
Det er også værd at bemærke
at en stor del af vores land,
overhovedet ikke er land. Således
fylder moser og kær 7.082
hektar, mens søer og vandløb
breder deres vande ud over
13.571 hektar. Det drejer sig
langt fra kun om store, majestætiske
søer, hvor den fjerne
bred fortaber sig i morgendisen.
Eksempelvis findes der
86.408 søer som ikke er større
end mellem 0,01 og 0,1 hektar.
På samme måde som søerne
laver deres huller i landet, så
laver landet også sine toppe i
havet. Mellem 1990 og 2003
opstod der hele 122 nye øer
ud for de danske kyster.
Nu ligger det danske land
ikke uberørt hen, for mennesket
har som bekendt en trang
til at traske landskabet fladt,
og det gælder ikke mindst os
danskere. Ifølge de nyeste tal
fra Skov- og Naturstyrelsen tilbringer
omkring 110 millioner
personer årligt tid på strande, i
skove og i andre naturområder
med uorganiserede aktiviteter.
Her tænkes der ikke på autonomt
kaos, men blot skovture,
hundeluftning og jogging der
ikke kræver tilladelse som det
Mere end
blot maskiner...
S&H Teknik A/S er importør af
Vermeer produkter til det
danske og norske marked.
Vi tilbyder salg og service at
bla. Vermeer, Cetco samt
Sherrill fra vores 2 afdelinger i
henholdsvis Tørring og Greve.
S&H teknik A/S er ejet af det
svenske Söderberg & Haak
AB.
er tilfældet med orienteringsløb
og lignende. Og man må
forresten nok medregne et par
turister og enkelte gengangere
blandt de 110 millioner personer.
Men vi bruger ikke kun vores
93%landzoner til ublodig
rekreation, og i 2006/2007
nedlagde landets 164.700 indehavere
af et jagttegn 4.200
stykker kronvildt, 23.700 måger,
43.700 skovsnepper og
hele 718.000 fasaner.
Vores krigeriske natur er
også at opspore andre steder
end i vildtudbyttestatistikkerne.
Ud over det danske landskab
er der nemlig med rund
hånd drysset bevaringsværdige
fortidsminder og kulturhistoriske
spor, hvoraf en stor del er
tilegnet død og krig. Der er de
mest almindelige, nemlig gravhøjene
og røserne som der er
3.168 af, men også landets 79
bevaringsværdige forsvarsanlæg,
305 dyser og jættestuer
samt de 92 krigergrave vidner
om en national fortid lige så
barsk som, ja, naturen. Læs
selv mere i ‘Skov og Natur i tal
2008’ der kan downloades fra
www.skovognatur.dk. llt
Elkærs Maskinsalg
www.elkaer-maskiner.dk
Skulpturel klatrestruktur til fri træning
En skulptur og en geometrisk
model med klatregreb. En klatrestruktur
baseret på en simpel
tredimensionel form, bygget
oven på hinanden i forskellige
geometriske modeller. Sådan
er den ny Bloqx der ifølge producenten
Kompan løser manglen
på udendørs mødesteder
til træning og aktivitet. Strukturen
opfordrer til fri klatring
og giver fysiske og mentale
Fleksibel styrke...
1
2
3
udfordringer til 8-15-årige. Et
alternativ til de traditionelle
flade klatrevægge. Konceptet
er udviklet i samarbejde med
Koos van Raalt, klatrer, entreprenør
og indehaver af Hollands
‘Outdoor Valley, en af
Europas førende klatreparker.
Bloqx tilbydes i seks konfigurationer
tilpasset såvel mindre
som større parker og offentlige
rum. www.kompan.com.
1: BC 1000 XL
2: SC 60 TX
3: BC 150
4: SC 852
GRØNT MILJØ 6/2008 81
4
Hovedafdeling: Elektronvej 8 • 2670 Greve
Service Jylland: Sønderbrogade 90 • 7160 Tørring
Tel. 44 99 11 88 • Fax. 44 95 55 88 • www.shteknik.dk
82
Køge Bugt Anlægsgartner ApS
søger til sin anlægsafdeling en dygtig
ENTREPRISELEDER
Du vil komme til at følge den enkelte entreprise gennem
hele forløbet, fra tilbudsgivning, de første indledende
møder og til den endelige aflevering.
Du skal være udadvendt, fleksibel, have et godt humør,
være ordensmenneske og kunne planlægge din egen arbejdsdag.
Dine opgaver vil være
- tilbudsberegning
- kontakt til underleverandører og bygherre
- deltage i byggemøder
- personaleledelse
- fakturering
- efterkalkulation
Vi forestiller os at du
- har relevant praktisk erfaring
- har forståelse for byggejura
- kan bevare overblikket i pressede situationer
- kan lede 10-12 medarbejdere
- er uddannet anlægsgartner, teknolog eller lign.
- er kvalitetsbevist
- kan arbejde sammen med byggeriets forskellige
aktører
- er kunde orienteret
- har et godt plantekendskab
- har kørekort til personbil
- gerne kendskab til it.
Vi tilbyder
- god løn evt. med bonusordning
- pensionsordning
- firmabil
- fri telefon
- gode motiverede kollegaer
- et godt arbejdsklima
- frihed under ansvar
Skriftlig ansøgning vedlagt cv. sendes til Køge Bugt
Anlægsgartner ApS, Ramsølillevejen 19, boks 13, 4621
Gadstrup eller på mail kba@besked.com
Tiltrædelse 01.10.2008, evt. senere
For yderligere information: David Petersen 2371 2534
www.kogebugtsanlaegsgartner.dk
Køge Bugt Anlægsgartner ApS er grundlagt i 1975, og beskæftiger i
dag 24 dygtige medarbejdere, med en årlig omsætning på dkk 34
mio. Vores arbejdsopgaver er hovedsageligt indenfor renovering af
gårdanlæg,veje, institutioner og virksomhedsanlæg, men vi har også
en del nye anlægsopgaver i private haver, ved boligbebyggelser, virksomheder
og vejbeplantning. Vores arbejdsområde er hele Sjælland,
normalt mest i området mellem Køge,Roskilde og København.
Wilde hviler på klippen
Skødesløst slænger bohemen
med det halvlange hår sig på
klippen. Ganske livagtigt på
afstand. Kun den lyse hud og
det lyse hår afslører at det er
en statue i naturlig størrelse.
Den kan ses i Dublin og forestiller
byens berømte søn, digteren,
æsteten og levemanden
Oscar Wilde (1854-1900) der er
kendt for sine digte og satiriske
værker som ‘The Picture of
Dorian Gray’ og ‘The Importance
of Being Earnest’.
Statuen står i Archbishop
Ryan Park tæt ved hans fødested
Merrion Square. Lokalt
kaldes statuen ‘the fag on the
crag’ (bøssen på klippen). Den
er udført af skulptøren Danny
Osborne assisteret af Deborah
Wilson og blev afsløret den 28.
oktober 1997.
Selv om statuen på afstand
næsten kan minde om plast,
består den af forskellige slags
natursten. Den røde krave og
opslagene på jakken er af
norsk thullit - der naturligt antager
denne farve. Thullit er
en manganholdig variant af
zoisit. Den grønne jakke er af
smykkestensmineralet jade der
især kommer fra Kina. Det sor-
te er granit. Også de elegante
sorte polerede sko. Desuden er
der brugt bronze og porcelæn
i kunstværket.
I tidens viktorianske samfund
var Oscar Wilde erklæret
bifil. Han var gift og havde
børn, men indledte også et
homoseksuelt forhold og blev
fængslet to år for det. Derefter
levede han de sidste tre år
af sit 46 år lange liv under
dæknavn i Paris, fysisk og
psykisk nedbrudt. I dag er
han en de mest kendte forfattere
fra de britiske øer. sh
Oscar Wilde
GRØNT MILJØ 6/2008
Foto: Ole Billing-Hansen.
NORMER OG VEJLEDNING FOR
ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006
NOVA06
GRUNDLAGET
Bestilling
www.danskeanlaegsgartnere.dk
eller amp@dag.dk
DANSKE ANLÆGSGARTNERE
Medlemsskabet er uden ‘Arkitekten’
Fra januar 2009 vil man ikke mere få bladet Arkitekten som
en del af sit medlemsskab af Akademisk Arkitektforening.
Det historiske brud skyldes at samarbejdet mellem foreningen
og Arkitektens Forlag er stoppet i uenighed om hvad foreningen
skal betale forlaget for medlemmernes abonnementer.
For lidt mener forlaget. Situationen kompliceres af at redaktionsudvalg
og forlagsbestyrelse ikke mere vælges direkte
af foreningens repræsentantsskab samt af en nødvendig juridisk
tilpasning til fondslovgivningen, idet forlaget er en erhvervsdrivende
fond. Ifølge Arkitektens leder (8/2008) arbejdes
på at finde en ny samarbejdsform mellem forening og
forlag. Konflikten viser hvad der kan ske når foreninger ønsker
merkantil aktivitet i uafhængige selskaber. F.eks. at medlemmer
skal betale for ting der før var gratis eller næsten.
Østerled 28 4300 Holbæk
Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565
www.fokdalspringvand.dk
Vækstlag
Jordforbedring
Topdressing
Dækbark
Deklarerede, kontrollerede produkter
uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.
Landsdækkende salg og service.
SuperMuld ®
Svær SuperMuld ®
D-Gro A ®
BaneMix
BoldMix ®
GreenMix ®
Sphagnum
Faldunderlag
Harpet muld
Fyr- og granbark
Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost
Maskinydelser:
Vertikalskæring
Topdresning
Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen
Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk
GRØNT MILJØ 6/2008 83
Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16
Licensnr. DK/3/1
Robert Smith
Sørensen
ANLÆGSGARTNERMESTER
AUT. KLOAKMESTER
Tlf. 48 18 33 18
www.robert-smith.dk
84
Den ultimative klipper
Iseki græsklippere er kendt
NYHED for fantastisk klippekvalitet
og en driftssikkerhed, der
ikke overgås. Den ny Iseki SFH skuffer
ikke. For dig, der vil levere det fl otteste
resultat med opsamling af græs, er
Iseki SFH den helt rigtige maskine. Der
er centerudsugning, stort udsugningsrør
mellem hjulene og turbine med enorm
sugekapacitet.
Importør: H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 7673 1133 · www.hcpetersen.dk
• Frontklipper med centeropsamling til græs og løv
• 3-cylindret vandkølet dieselmotor med 22 hk
• Hydrostatisk transmission og automatisk 4 WD
• Lavt støjniveau
• 122 eller 137 cm klipper med kardantræk
• Hydraulisk løft af klipperen
• Ingen dele er bredere end klipperen
• Centermonteret turbine
• 550 l opsamler med højtip
• Maskinen fås også med 137 cm mulchingklipper
uden opsamler
Kontakt din forhandler og få Iseki SFH demonstreret.
2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25 •
2730 Herlev, J. Olander ApS, 44 84 23 66 • 3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3730 Nexø,
Nexø Smede- & Maskinforretning ApS, 56 49 20 45 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 • 4300
Holbæk, Park Skov Have Holbæk ApS, 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter, 59 51 53 58 • 4700
Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning, 55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev,
Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 65 95 80 88 • 5672 Broby, KN-Teknik, 62 63 29 30
• 6000 Kolding, Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6000 Kolding, Kolding/Gravens Maskinforretning A/S, 75 52 04
66 • 6100 Haderslev, Malle Skov og Have, 74 53 53 83 • 6400 Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskincenter
ApS, 74 43 40 50 • 6760 Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, 75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave A/S,
75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel ApS, 75 67 80 08 • 7400
Herning, ABC Ikast A/S, 97 25 09 06 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted, HN Maskiner,
96 17 05 55 • 7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning K/S, 97 58 40 08 • 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus
A/S, 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33
03 00 • 9500 Hobro, Agrotek A/S, 96 57 47 00 • 9560 Hadsund, Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev,
Almas Brønderslev, 96 45 03 00
Business to Business www.btob.dk
Al henvendelse: amp@dag.dk.
Udgiveradresseret
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42217
GRØNT MILJØ 6/2008