27.07.2013 Views

6 - Grønt Miljø

6 - Grønt Miljø

6 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

4 Betonfliser mellem brosten<br />

16 Beijings OL-blomster<br />

22 Greenen skal underskudsvandes<br />

28 Gartnerimuseet har samlet sammen i ti år<br />

32 Næste år tæller ikke<br />

38 Indeksreguleringen<br />

50 Den irske inspiration<br />

58 Landet der ikke blev vundet<br />

60 A-niveau i matematik spænder ben<br />

68 Den lavpraktiske idealist<br />

74 Huset og haven i skoven<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 1<br />

6 AUGUST<br />

2008<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>


2<br />

Kommandantens Gaard, København<br />

Inspirerende udemiljøer<br />

anlægges og vedligeholdes<br />

leverandør af alle<br />

planteskoleartikler<br />

produktion af træer,<br />

buske og bunddækkeplanter<br />

i alle sorter<br />

og størrelser<br />

rekvirér vort katalog<br />

og aflæg besøg i<br />

planteskolen<br />

tilbud gives på alle<br />

leverancer<br />

Torve & Veje<br />

Skolegårde & Sportsanlæg<br />

Boligområder<br />

Firmadomiciler<br />

Slotsparker<br />

Med base på Midtsjælland er vores<br />

100 engagerede medarbejdere klar til<br />

at rykke ud og gøre dine omgivelser<br />

grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk<br />

OK grøn anlæg as<br />

Tlf.: 57 53 75 09<br />

www.ok-as.dk<br />

BIRKHOLM PLANTESKOLE<br />

FARREMOSEN<br />

3450 ALLERØD<br />

TLF. 48 17 31 26<br />

FAX 48 14 09 86<br />

birk-holm@internet.dk<br />

www.birk-holm.dk<br />

A/S<br />

P. MALMOS<br />

kontakt@skag.dk<br />

www.skag.dk<br />

ANLÆGS-<br />

GARTNER-<br />

MESTER<br />

Vi bygger og<br />

plejer grønt<br />

Etablering af<br />

grønne tage<br />

Hovedgaden 92, Ubby<br />

4490 Jerslev<br />

59 59 53 42<br />

Per: 40 55 53 42<br />

Fax: 59 59 59 44<br />

www.pmalmos.dk<br />

pmalmos@pmalmos.dk<br />

KVALITETSBEVIDST<br />

ANLÆGSGARTNERI<br />

- DET MAGTER VI<br />

Anlægsgartnermester<br />

Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve<br />

Tlf. 59 65 66 39<br />

E-mail: info@lars-aarup.dk.<br />

homepage: www.lars-aarup.dk<br />

Fra villahaver til slotsparker.<br />

Fra planlægning til sidste sten.<br />

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.<br />

58 16 47 00<br />

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør<br />

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


RUL DIN<br />

GRÆSPLÆNE UD<br />

ÅRET RUNDT<br />

SMÅ RULLER:<br />

40 x 250 x 1,5 cm<br />

= 1m 2 pr. rulle<br />

STORE RULLER:<br />

Bredde 50-81 cm.<br />

Længde op til 35 meter.<br />

Dansk<br />

Produceret<br />

1-24 m2 ..................................................... kr. 30,-<br />

25-99 m2 .................................................. kr. 25,-<br />

100-299 m2 ........................................... kr. 18,-<br />

300-999 m2 ........................................... kr. 15,-<br />

1000-2999 m2 ..................................... kr. 13,-<br />

Over 3000 m2 ..................................... kr. 12,-<br />

Græstage, 1-39 m2 ....................... kr. 40,-<br />

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m<br />

............... kr. 30,-<br />

2 excl. moms & transport:<br />

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95<br />

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk<br />

KOMMENTAR<br />

DEN ULOGISKE MATEMATIK<br />

Både ansøgerantal og antal optagne er styrtdykket på de<br />

videregående uddannelser. For landskabsarkitektuddannelsen<br />

er faldene særlige store med henholdsvis 40 og 42%.<br />

Faget der i mange havde en høj adgangskvotient har nu ledige<br />

pladser. Det burde ikke være nogen overraskelse. Adgangskravene<br />

er blevet skærpet med det sigte at at mindste<br />

frafaldene på studierne. For landskabsarkitektstudiet spiller<br />

det især en rolle at der nu kræves matematik på A-niveau<br />

fra gymnasium eller HF for at blive optaget. Det har uden<br />

tvivl fået færre til at ansøge. Og tendensen er formentligt<br />

generelt forstærket af den svækkede erhvervsvejledning<br />

der fulgte gymnasiereformen.<br />

Landskabsarkitektuddannelsen er ellers ikke en uddannelse<br />

hvor man har brug for matematik, og da slet ikke på A-niveau.<br />

Vel indgår teknik og beregning i uddannelsen, men<br />

primært er der tale om kreativt funderet planlæggeruddannelse,<br />

og ansøgerne har gennem mange år været karakteriseret<br />

af interessen for det kreative. Der har næppe været<br />

mange med matematik på A-niveau imellem. Derfor har de<br />

nye adgangskrav ramt dette fag særlig hårdt. Når kravet alligevel<br />

blev en realitet skyldes det uddannelsens organisatoriske<br />

placering på et naturvidenskabeligt fakultet. Hvor alle<br />

bare skal have matematik på A-niveau. Ihærdige forsøg på<br />

at forklare sammenhængen og undgå den forventede negative<br />

effekt var uden effekt. Videnskabsministeriet holdt<br />

sig stædigt til sit.<br />

Udgangspunktet var ellers en effektiv og attraktiv uddannelse<br />

hvor forholdsvis mange gennemfører og stort set alle<br />

får fagligt relevant arbejde. Ind fra venstre kommer der<br />

krav der betinges af et generelt problem om studiefrafald<br />

og slet ikke tager højde for forholdene på de enkelte uddannelser.<br />

Krav som derfor hurtigt kan ødelægge meget<br />

mere end det gavner. Krav hvis klodsede firkantethed bl.a.<br />

illustreres af professionsbacheloruddannelsen som skov- og<br />

landskabsingeniør hvor man paradoksalt nok ikke skal have<br />

matematik på A-niveau for at komme ind. Videnskabsminister<br />

Helge Sander (V) mener at det lave ansøgerantal nok er<br />

en enlig svale. Han har dog samtidig antydet at optagelseskravene<br />

kan justeres. Det skal han holdes fast på. For hvem<br />

kan støtte åbenlyst urimelige krav?<br />

FORSIDEN<br />

Museet Ordrupgaard har en dejlig have. Ikke mindst er<br />

rosenhaven er indtagende i sin italienske parterrestil med<br />

klippede buksbom- og takshække, monogram, roser og<br />

med det store pagodetræ op mod den gamle espalierede<br />

villa. Midt i rosenhaven står i dag en stenskulptur af billedhuggeren<br />

Eva Sørensen. Museet er senest blevet kendt for<br />

en ny tilbygning af arkitekten Zaha Hadid. Den har dog<br />

også efterladt nogle landskabsmæssige problemer.<br />

GRØNT MILJØ<br />

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C<br />

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk<br />

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 2065 1507.<br />

Lars Lindegaard Thorsen, (sign. llt). llt@dag.dk. Tlf. 2065 4507.<br />

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.<br />

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.<br />

Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere.<br />

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200.<br />

Distribueret: 1.7.06-30.6.07: 4.305 jf. Fagpressens Medie Kontrol.<br />

Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år.<br />

Medlem af Dansk Fagpresse. 26. årgang. ISSN 0108-4755.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 3


Betonfliser mellem brosten<br />

Det københavnske fortov er en klassiker hvis oprindelse er kloakeringen og gadernes<br />

omprofilering sidst i 1800-tallet. En langtidsholdbar løsning der skabte tradition.<br />

Af Torben Dam<br />

Hygiejnen var elendig. Og<br />

med en hurtigt voksende<br />

by og vandklosetter i anmarch<br />

gik det simpelt ikke længere.<br />

De åbne kloakrender i gaderne<br />

blev sendt i jorden. Gaderne<br />

blev samtidig omprofileret<br />

til moderne trafik. Og det moderne<br />

fortov blev skabt.<br />

Fortovene ser dog ikke ens<br />

ud alle steder. De har deres<br />

egen historie med bestemte<br />

tekniske og æstetiske løsninger.<br />

Løsninger som ofte er blevet<br />

karakteristiske for byen og<br />

har skabt sejlivede traditioner,<br />

selv om årsager og baggrunde<br />

er gået i glemmebogen.<br />

Det gælder også i København<br />

hvis fortove er kendt som<br />

betonfliser i en til flere rækker<br />

der følger gadens retning.<br />

Hver fliserække er skilt af en<br />

række små brosten - chaussésten<br />

- som også danner 2-3<br />

rækker ud mod kantstenen og<br />

fylder det irregulære areal ind<br />

mod bygningsfacaden med<br />

trapper, skilte mv.<br />

Netop de københavnske<br />

fortoves historie har jeg og<br />

Jens Balsby Nielsen studeret<br />

nærmere i perioden 2000-2004<br />

på Skov & Landskab. Kilderne<br />

4<br />

er arkivalier fra Københavns<br />

Kommune, Frederiksberg<br />

Kommune, Det Kongelige Bibliotek<br />

og Det kongelige Garnisons<br />

Bibliotek. De giver de svar<br />

som ingen nulevende længere<br />

kunne huske, og som fagbøgerne<br />

kun giver sparsom oplysning<br />

om.<br />

Tilbage fra 1880’erne<br />

Man skulle måske tro at fortovet<br />

med betonfliser stammer<br />

fra 1920’erne og 30’erne hvor<br />

betonen slog igennem i det<br />

moderne byggeri. Det var også<br />

forhåndsbuddet fra de fleste<br />

adspurgte ældre fagfolk. Historien<br />

begynder dog et halvt<br />

århundrede før, nemlig med<br />

det nye gadeprofil som blev<br />

indført i 1880’erne og før, især<br />

på grund af nye kloakeringsforhold.<br />

Før da var gadens profil tilpasset<br />

de åbne render mellem<br />

fortove og kørebane. De fungerede<br />

som både spildevandskloak<br />

og afledning af regn.<br />

Spildevandet var dog uden latrin.<br />

Den blev - før vandklosetternes<br />

tid - kørt bort i tønder<br />

på vogne. Renderne var v-formede<br />

og bestod af et forbundt<br />

AREALET FORAN HUSET<br />

Fortov er et gammelnordisk ord<br />

der betyder arealet foran huset.<br />

I Norge bruges også dette<br />

ord selv om det staves fortau.<br />

I Storbritannien hedder fortov<br />

pavement, belægning. På flere<br />

andre sprog bruger man en betegnelse<br />

der forholder sig til<br />

den langsgående trafik. I Tyskland<br />

siger man Bürgersteig, i<br />

USA sidewalk og i Frankrig (og<br />

Sverige) trottoir.<br />

(skråningen mod fortovet) og<br />

et revier (skråningen mod kørebanen).<br />

Hver var efter standarden<br />

2 fod brede. Hele renden<br />

var altså 4 fod (124 cm)<br />

bred i toppen. Den ret store<br />

bredde var nødvendig for om<br />

nødvendigt at kunne skabe et<br />

kunstigt fald i rendens bund<br />

ved at gøre forbundt og revier<br />

stejlere.<br />

Mod forbundtet var fortovet<br />

typisk afgrænset af en række<br />

borduresten der blev brugt<br />

som en flise for den gående<br />

trafik så man kun nu og da behøvede<br />

at træde ind på den<br />

ujævne sidebelægning som typisk<br />

var knoldebrolægning.<br />

Bordurestenen var 12-14 tom-<br />

Rekonstruktion af gadeprofilen før kloakeringen. Renden er 4 fod bred i toppen. Absalonsgade i København.<br />

mer bred, 30-35 cm. Den behøvede<br />

kun en lille eller ingen<br />

lysning mod renden.<br />

Kloak og ny profil<br />

Renderne optog meget plads,<br />

hindrede vogne i at holde ind<br />

til fortovet og var i vejen når<br />

man skulle aflæsse varer. Hertil<br />

kom problemer med kapacitet<br />

og hygiejne. Problemerne blev<br />

skærpet i takt med opførelsen<br />

af de tætte brokvarterer. I<br />

1880’erne kom kloakeringen<br />

derfor i gang. Spildevand og<br />

regn blev ledt i kloakken. Her<br />

begyndte også latrinen at ende<br />

via de faldstammer der var<br />

blevet indført i byggeriet.<br />

Nu kunne gadeprofilet ændres.<br />

De dybe, brede render<br />

forsvandt. Kørebanerne blev<br />

bredere. Man behøvede kun<br />

en kant hvor overfladevandet<br />

kunne ledes til nærmeste rist.<br />

Den blev dannet af en opret<br />

kantsten - oprindelig kun af<br />

natursten. Dens store højde<br />

muliggjorde stor lysning og<br />

dermed kunstige afvandingsfald<br />

langs med kantstenen.<br />

Kloakeringen og omprofileringen<br />

af gaderne var en<br />

enorm investering der var blevet<br />

diskuteret lige siden 1840.<br />

Ofte overtog kommunen private<br />

gader for at gennemføre<br />

arbejdet og sikre en ensartet<br />

løsning, men både kommune,<br />

ejere og lejere måtte til pengepungen.<br />

Så der måtte oplysning<br />

og agitation til.<br />

Blandt andet derfor deltager<br />

Københavns Kommune på den<br />

nordiske kunst-, industri- og<br />

landbrugsudstilling i 1888. Her<br />

er overskriften hygiejne. Og i<br />

standkataloget understreges<br />

sammenhængen mellem hygiejne<br />

og kloakering.<br />

Men man overvejer også<br />

hvordan det nye fortov skal se<br />

ud bag kantstenene. Der nævnes<br />

næsten alle de belægninger<br />

som vi også kender i dag.<br />

Man forklarer hvilke erfaringer<br />

der er fra udlandet og henviser<br />

fra egne afprøvninger foreta-<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Typisk københavnerfortov med betonfliser (80 x 60 cm) med en række chaussésten (ca. 10 x 10 cm) mellem fliserne, nogle rækker chaussésten ud<br />

til kantstenen og chaussésten efter behov ind mod facaderne. De ældre rødlige fliser baseret på årsdalegrus skiller sig ud fra de nyere fliser.<br />

get inden udstillingen. Kataloget<br />

afspejler - som samtidige<br />

lærebøger - en alsidig, vidende<br />

og international orientering.<br />

Det skal siden vise sig at<br />

nogle af materialerne - asfalt,<br />

naturstensfliser og klinker -<br />

kun får begrænset anvendelse<br />

som fortovsmaterialer, mens<br />

andre får stor udbredelse. Det<br />

gælder ikke mindst betonfliser<br />

og brolægning som de næste<br />

30 år vinder stærkt frem. En<br />

politisk beslutning om at<br />

bruge denne løsning - og i det<br />

hele taget at omprofilere gaderne<br />

- har det dog ikke været<br />

muligt at finde i arkiverne.<br />

Men den må være taget.<br />

Betonfliser<br />

Betonfliser kendes allerede i<br />

1880’erne, og i kataloget fra<br />

1888 nævner Brolægningsvæsnet<br />

selv ‘cementfliser’ som de<br />

endda selv fremstiller i Møllegade<br />

på Nørrebro. Katalogets<br />

detaljerede beskrivelse af<br />

fremstillingsmetoder antyder<br />

dog en vis nyhedsværdi.<br />

Brolægningsvæsnet fremstiller<br />

fliserne i en størrelse på 2 x<br />

2½ fod (cirka 63 x 78 cm). Det<br />

er en tolagsbeton hvor det<br />

tynde toplag har tilslag af ‘årsdalegrus’<br />

fra Bornholm. Gruset,<br />

der er nedbrudt Svaneke-<br />

Gadens profil efter kloakering og omprofilering. Her Nørrebrogade. Efter Feilberg 1919.<br />

Øster Farimagsgade med ‘Kartoffelrækkerne’ i år 1900. Fortovet har fået det nye profil. Tre rækker betonfliser<br />

danner ganglinien, men uden en række chaussébrosten imellem.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 5


I Marstalsgade blev der i 2000 anlagt et fortov tæt på den første udgave uden brosten mellem rækkerne.<br />

Fliserne, der har standardmålet 62,5 x 80 cm, er dog støbt uden det karakteristiske ‘årsdalegrus’.<br />

Del af gammel fortovsflise. Øverste betonlag har tilslag af årsdalegrus.<br />

Det er dannet af Svanekegranit der har meget feldspat med samme<br />

hårdhed som cementpastaen. Derfor udvikler flisen en flot tekstur.<br />

granit, indeholder meget feldspat<br />

der har samme hårdhed<br />

som cementpastaen. Det får<br />

flisen til at udvikle en flot tekstur<br />

med alderen.<br />

Betonflisen erstatter fortidens<br />

borduresten, men har<br />

samme funktion - at skabe en<br />

jævn ganglinie i en ellers<br />

ujævn belægning - og ligner<br />

også nogenlunde. Betonflisen<br />

er økonomisk fornuftig sammenlignet<br />

med de øvrige materialer,<br />

sådan som Alfred<br />

Lütkens forelæsninger i 1902<br />

viser. De koster kun det halve<br />

af naturstensfliser og er kun<br />

lidt dyrere end støbeasfalt. Flisen<br />

bliver heller ikke så glat<br />

som de natursten man kender<br />

og er fleksibel ved opgravning<br />

og reparationer som Lütken<br />

understreger. Der er begyndt<br />

at komme ledninger under fortovene,<br />

bl.a. rør til bygas.<br />

Statistikken fra Stadsinge-<br />

6<br />

niøren viser et stærkt stigende<br />

areal med betonfliser. Fra omkring<br />

1930 er det vi i dag kender<br />

som det københavnske<br />

fortov en realitet. Der er varianter,<br />

men generelt er udtrykket<br />

ensartet. En af undtagelserne<br />

er Bredgades fortove<br />

hvor betonfliserne på Londonmanér<br />

er lagt på tværs af fortovet<br />

uden brostensbånd.<br />

Også i andre europæiske<br />

storbyer foretrækkes betonflisen.<br />

F.eks. får Barcelona udviklet<br />

en særlig betonflise i 1916.<br />

Den 20 x 20 cm store flise har<br />

fem cirkler præget ned i overfladen<br />

for at gøre den mere ru<br />

og skridsikker. Format og<br />

prægning er nu et ikon der<br />

bl.a. går igen i den fine chokolade<br />

der købes på ramblaen.<br />

I 1960’erne forsvinder den<br />

kommunale produktion af betonfliser<br />

i København. Private<br />

fabrikker overtager. Midt i<br />

1980’erne ophører produktionen<br />

af fliser med årsdalegrus. I<br />

de seneste år har en betonfabrik<br />

dog igen fået licens til at<br />

bruge årsdalegrus til fliser.<br />

Brosten mellem fliserne<br />

Formentligt er der i begyndelsen<br />

kun én række fliser i fortovet.<br />

Det ser man f.eks. stadig i<br />

sidegader til Nansensgade<br />

hvor brostensarealet dominerer.<br />

Da der begyndte at komme<br />

flere rækker fliser, er det<br />

først uden en række brosten<br />

imellem fliserækkerne. Det er<br />

m2 fortov<br />

700.000<br />

600.000<br />

500.000<br />

400.000<br />

300.000<br />

200.000<br />

100.000<br />

Asfalt<br />

Brosten<br />

Makadam<br />

der stadig ikke da man i 1921<br />

anlægger Tibirkegade. Rækken<br />

begynder først at kunne<br />

ses fra billeder omkring 1925.<br />

Der er ikke fundet svar på<br />

hvorfor denne brostensrække<br />

er indført. En forklaring kan<br />

være problemer med utætte<br />

gasledninger. Der er eksempler<br />

på at gas har søgt ned i kældre<br />

med eksplosioner og forgiftninger<br />

til følge. Gassen skal<br />

derfor hellere sive op gennem<br />

belægninger. Derfor er det<br />

godt med de brede grusfuger<br />

som brolægning giver. Det kan<br />

begrunde brostensbåndene<br />

mellem fliserne.<br />

En anden årsag kan være at<br />

man slører et ønsket knæk i<br />

fortovsprofilet. Et sådant knæk<br />

opnås når faldet er lille i den<br />

inderste fliserækker (f.eks. 10<br />

promille) og større i den yderste<br />

(f.eks. 30 promille). Denne<br />

‘oprunding’ er stadig en af<br />

brolægningens æstetiske regler<br />

som fremgår af DS 1136 om<br />

brolægning og belægningsarbejder.<br />

Sigtet er at undgå at<br />

belægningerne synes hule.<br />

Naturstensfliser<br />

I de gamle gader havde man<br />

stadig bordurestenene som<br />

kunne genbruges i det nye<br />

gadeprofil som fortovsfliser.<br />

Det kan man f.eks. se i Prinsesse<br />

Charlottes Gade og Ahlefeldtsgade.<br />

Men bordurestenene<br />

anses åbenlyst ikke som<br />

fremtidens løsning. Naturstens-<br />

Tjæret makadam<br />

Betonfliser<br />

Ubefæstet<br />

Klinker<br />

0<br />

1888 1901 1911 1921 1931 1940 1951 1961<br />

Kvadratmeter fortov i Københavns Kommune 1901-1961.<br />

Oplysningen fra 1888 er fra 1888-udstillingskataloget fra kommunen.<br />

Resten er fra de årlige rapporter fra Stadsingeniørens afdeling som<br />

Brolægningsvæsnet blev lagt ind under i 1890’erne. Arealet med betonfliser<br />

stiger stærkt. Det brolagte areal følger delvis med. De ubelagte<br />

fortove i byens yderkanter får også arealer med makadam til at stige.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Fortov i Berlin med store naturstensfliser omgivet af mosaikbrolægning.<br />

Bredgade har fliser på tværs af gangretningen - og uden brosten imellem.<br />

Formentlig fik Brolægningsvæsnet travlt med at fikse en løsning da<br />

Højesteret klagede over dårlige forhold da retten måtte flytte til gaden<br />

efter Christiansborgs anden brand i 1884.<br />

Granitfliser som dem der blev testet i 1880’erne, findes i dag på<br />

Trinitatis Kirkeplads. Målene er 50 x 50 cm.<br />

fliser er i det hele taget for dyre.<br />

Det virker endda som om<br />

man ikke engang vil genbruge<br />

de gamle bordurfliser og gadebrosten.<br />

Statistikken fra Stadsingeniøren<br />

afslører at de i stor<br />

mængde ender som skærver.<br />

Dog indgik granitfliser fra<br />

Norge i forsøgene før 1888 oplyser<br />

udstillingskataloget. De<br />

var kvadratiske med en længde<br />

fra en halv til en hel meter.<br />

Nogle er riffelhuggede, dvs.<br />

forsynet med riller så skridsikkerheden<br />

kunne øges ved porte<br />

og andre steder hvor det var<br />

særligt nødvendigt. Tilsvarende<br />

fliser findes i dag på Trinitatis<br />

Kirkeplads.<br />

I Berlin fik naturstensfliser<br />

stor udbredelse indtil begyndelsen<br />

af 1900-tallet hvor betonfliserne<br />

overtog. Store fliser<br />

af natursten på 60-80 cm<br />

længde kan stadig ses i mange<br />

berlinske fortove i en eller to<br />

rækker, typisk omgivet af store<br />

flader med oftest diagonalt sat<br />

mosaikbrolægning.<br />

Asfalt<br />

Et af tidens nye materialer<br />

sidst i 1800-tallet er asfalt, selv<br />

om man dengang ikke brugte<br />

den i dag kendte bitumen.<br />

Støbeasfalt er et tidligt produkt<br />

der sidst i 1800-tallet er<br />

baseret på olieholdige kalkforekomster<br />

i Midteuropa. Det<br />

støbes ud som beton og skal<br />

ikke komprimeres. Materialet<br />

bliver det foretrukne til fortovene<br />

i Paris da de nye store<br />

boulevarder opstår. Også i<br />

Budapest - dengang en af<br />

Europas vigtigste byer - anlægges<br />

fortove i støbeasfalt. Her<br />

er der - uvist af hvilken grund -<br />

åbenbart ikke problemer med<br />

udsivende gas.<br />

I 1888 er støbeasfalt derfor<br />

også med i Brolægningsvæsnets<br />

afprøvninger. Man vurderer<br />

at mærkerne ægte Seyssel<br />

og Val de Travers er bedst.<br />

Prøvebelægningen består af<br />

støbeasfalt i et 5/8 tommer<br />

tykt lag oven på et 3 tommer<br />

betonlag. Arbejdet er udført<br />

af The Neuchatel Asphalt Company<br />

fra Berlin. Tysk firma, engelsk<br />

navn, schweizisk asfalt.<br />

Tiden er meget international,<br />

selv i en lille storby<br />

Et andet af datidens asfaltmaterialer<br />

er tjærebeton der<br />

består af stenkulstjære blandet<br />

med skærver. Stenkulstjæren<br />

GAMLE MÅL<br />

1 tomme = 2,61 cm (en mands tommelfinger målt på tværs)<br />

1 fod = 31,39 cm (12 tommer, oprindelig fodtøjets længde)<br />

1 alen = 62,77 cm (2 fod, 24 tommer, oprindeligt et skridt)<br />

Målene er de seneste danske officielle mål. De har varieret gennem<br />

historien, fra land til land og fra landsdel til landsdel. Metersystemet<br />

blev officielt indført i 1902.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 7


får man som restprodukt fra<br />

fra gasværkerne. I 1888 beskrives<br />

hvordan tre skærvestørrelser<br />

- 1/2, 1/4 og 1/16 tommer -<br />

overtjæres og udlægges hver<br />

for sig med de store skærver<br />

nederst. Laget er i alt 1,5 tommer<br />

tykt. Den meget pertentlige<br />

beskrivelse antyder at metoden<br />

er temmelig ny. Princippet<br />

er videreført i moderne<br />

asfalttyper som grusasfaltbeton<br />

(GAB), asfaltbeton (AB) og<br />

det finere pulverasfalt (PA)<br />

hvor bindemidlet er bitumen.<br />

Asfalten breder sig også på<br />

københavnske fortove, men<br />

vanen går senere af mode.<br />

Man kan dog stadig se helt asfalterede<br />

fortove. Asfalten er<br />

her pulverasfalt. Asfalten ses<br />

også som huludfyldning mellem<br />

fliser. Også i Paris går fortovene<br />

af støbeasfalt af mode,<br />

men får senere comeback.<br />

Klinker<br />

Også klinker er ret nye i 1888,<br />

men de har dog været brugt<br />

før, fremgår det af 1888-kataloget<br />

der kalder klinkerne for<br />

‘brændte fliser, ironbricks og<br />

feldspatsten’. Det er usikkert<br />

om navneforvirringen skyldes<br />

at materialet er ukendt, eller<br />

om der faktisk er tale om forskellige<br />

materialer.<br />

Den afprøvning man laver i<br />

København med svenske klinker,<br />

falder ikke heldigt ud.<br />

Klinkerne er ikke frostsikre<br />

nok. Denne erfaring synes at<br />

kølne interessen vedvarende,<br />

selv om man har gode erfarin-<br />

8<br />

ger i hollandske, nordtyske og<br />

engelske byer. Svigter udsynet<br />

undtagelsesvist?<br />

København har i 1888 cirka<br />

3600 m 2 klinker, og selv om<br />

det samlede areal stiger med<br />

årene, forbliver det som naturstensfliser<br />

et ret sjældent fænomen<br />

på københavnske fortove.<br />

I Odense har klinkerne<br />

derimod været det foretrukne<br />

valg gennem 100 år.<br />

Kalksandsten<br />

I 1888-kataloget omtales også<br />

fliser af kalksandsten der ligeledes<br />

er testet. Det vurderes<br />

dog - i overenstemmelse med<br />

andre samtidige kilder - at fliserne<br />

hurtigt bliver slidt glatte,<br />

og at der er problemer med<br />

frostfastheden. Kalksandsten<br />

bliver derfor ikke materialet på<br />

de københavnske fortove.<br />

Man kan dog finde fliser af<br />

kalksandsten foran Københavns<br />

Universitet på Vor Frue<br />

Plads. Det er svenske Kinnekullasten.<br />

De har alligevel været<br />

frostfaste nok, men er glatte<br />

når de er våde. Kinnekullasten<br />

bliver dog kendt for et andet<br />

produkt: som fliser med en<br />

rende der leder vand fra tagnedløb<br />

ud over fortovet. En<br />

kinnekullarende. Sandstensfliser<br />

kan også ses som Bremersandsten<br />

på Københavns Universitets<br />

Frederiksberg-campus<br />

og foran Charlottenborg på<br />

Kongens Nytorv.<br />

I London er man ikke så<br />

bange for sandsten. Her bliver<br />

en sandsten fra Yorkshire<br />

(York-stone) til ‘the pavement’,<br />

det typiske London-fortov.<br />

Mosaikbrolægning<br />

Belægning med små brosten,<br />

mosaikbrolægning, var velkendt<br />

i 1888 hvor Amalienborg<br />

Slotsplads allerede havde<br />

fået en sådan belægning. Det<br />

bliver dog en undtagelse. Belægningen<br />

er ganske jævn,<br />

men de små sten sidder ikke så<br />

godt fast, og der opstår nemt<br />

huller. Langt senere får Søren<br />

Kirkegårds Plads ved Det Kongelige<br />

Bibliotek også mosaikbrolægning.<br />

I Berlin bliver mosaikbrolægning<br />

meget brugt som udfyldning<br />

ved fliseblægninger. I Lissabon<br />

bliver mosaikbrolægninger<br />

brugt som egentlige<br />

fortovsbelægninger. Her ser<br />

Sandstensfliser fra Yorkshire er Londons foretrukne fortovsmateriale. De lægges på tværs af gangretningen.<br />

Klinker forblev en sjældenhed på de københavnske fortove, man kan<br />

dog ses enkelte steder på Østerbro og Frederiksberg.<br />

man også mønstrede typer af<br />

de ofte uregelmæssige lokale<br />

sten. Det kaldes også calcada -<br />

som i Lissabon består af lys<br />

kalksandsten og sort basalt.<br />

Kalksandstenen er her faktisk<br />

et problem for så vidt den hurtigt<br />

slides glat. Traditionelt<br />

sættes den derfor om med passende<br />

mellemrum. Det kan<br />

man gøre seks gange svarende<br />

til terningens flader, hvorefter<br />

stenen må kasseres.<br />

Makadam<br />

På mange københavnske fortove<br />

i byens yderkant består<br />

fortovet blot af bærelaget makadam<br />

- 10-15 cm skærver<br />

mættet op med grus. Så sent<br />

som i 1960 er en tredjedel af<br />

fortovsarealet i kommunen<br />

makadam. De er billige i anlæg,<br />

men krævende i vedligeholdelse<br />

med grustilførsel, planering<br />

og ukrudt. Og så støver<br />

de når det er tørt, og indslæbte<br />

korn ridser gulvene.<br />

Allerede i 1880’erne prøver<br />

man derfor at binde støvet<br />

med salte og stenkulstjære.<br />

Det er begyndelsen til udviklingen<br />

af asfalt. I København<br />

bliver løsningen især at lægge<br />

fliser ovenpå, nok først med<br />

grus på begge sider. Siden er<br />

grusstriberne belagt med brosten,<br />

asfalt eller klinker.<br />

Kritik og problemer<br />

Det typiske københavnerfortov<br />

har med andre ord en<br />

funktionel, økonomisk og historisk<br />

forklaring. Ikke en æstetisk.<br />

Og ikke alle elsker det.<br />

I sin bog ‘Om at opleve arkitektur’<br />

fra 1957 bruger Steen<br />

Eiler Rasmussen det køben-<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 9


Fliser af sandsten (Kinnekulla) på Vor Frue Plads. De er slidt glatte, men har vist sig at være frostfaste nok. Målene er varierende, 40-90 cm.<br />

havnske fortov som eksempel<br />

på en uharmonisk overflade.<br />

„Beton og granit harmonerer<br />

ikke godt, og når fortovet så<br />

tilmed er flankeret af asfalt eller<br />

grusafgrænset af en kantsten,<br />

så bliver fortovet en veritabel<br />

samling af materialer,“<br />

skriver han og fremhæver London-fortovet<br />

som langt bedre.<br />

I 1960’ernes og 1970’ernes<br />

gågader og nye bydele opstår<br />

andre fortovsbelægninger,<br />

men det klassiske fortov overlever<br />

i brokvarterer og er siden<br />

også brugt i nte renoveringer,<br />

bl.a. på Halmtorvet.<br />

I 1970’erne fik arbejdsmiljøet<br />

indflydelse på fortovene. De<br />

tunge løft af de 90 kg tunge<br />

fliser blev forbudt. Flere andre<br />

steder betød det at man gik<br />

over til betonbelægningssten,<br />

men før den beslutning blev<br />

taget i København, kom der<br />

fliseløftevogne og andet materiel<br />

på markedet der løste arbejdsmiljøproblemet.<br />

Da den historiske bykerne<br />

får fornyet interesse i 1980’erne<br />

er københavnerfortovet ikke<br />

inspirator. Det er især brolægning<br />

fra den historiske fase<br />

der kom før. Og i 1990’erne<br />

kredser interessen mere om<br />

materialer med nye slags over-<br />

10<br />

flader som den industrielle forarbejdning<br />

har muliggjort.<br />

De senere års opmærksomhed<br />

mod maksimal tilgængelighed<br />

har også vist københavnerfortovets<br />

gode og dårlige<br />

sider. En ulempe er den høje<br />

kantsten som kørestole har<br />

svært ved at forcere. Og laver<br />

man en rampe bliver den stejl<br />

for ikke rage for langt ud og<br />

genere trafikken. Problemet er<br />

ofte løst ved hjælp af en forsænket<br />

kantsten og mindre<br />

stejl rampe inde i fortovet. Det<br />

er en løsning der ikke altid kan<br />

forenes med store fliser. På<br />

den anden side kan fortovets<br />

Støbeasfalt på et fortov i Budapest. I dag er støbeadsfalt fremstillet af<br />

bitumen. Der bruges så meget at alle hultum fyldes. Derfor kan<br />

materialet støbes ud uden at skulle komprimeres.<br />

brosten uden for fliserækkerne<br />

tjene som opmærksomhedsfelter<br />

og ledelinier.<br />

Historien som reference<br />

Det københavnske fortov er<br />

hovedsagelig et udtryk fra industrialismens<br />

tidlige fase<br />

hvor den begyndende offentlige<br />

planlægning tog store vigtige<br />

samfundsspørgsmål op,<br />

f.eks. sundhed, hygiejne og<br />

helt nye sanitære forhold. Det<br />

skabte en stærk fortovstradition<br />

som hverken den senere<br />

biltrafik eller de nye gågader<br />

evnede. Gågadestilen med<br />

mange natursten ses kun i gågaderne.<br />

Spørgsmålet var ikke kun aktuelt<br />

i København. Det var det<br />

over hele Europa hvor de store<br />

byer blev kloakeret og fik nye<br />

gadeprofiler inden for en kort<br />

årrække. Den internationale<br />

udveksling var stor. Den fælles<br />

viden om materialer og fortovsløsninger<br />

gav derfor løsninger<br />

med fælles træk, men<br />

også forskelle der bl.a. skyldes<br />

at de enkelte materiale ikke<br />

havde samme konkurrenceforhold<br />

alle steder.<br />

København var den første<br />

danske by hvor de nye fortove<br />

opstod - fordi det var den før-<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Kvalitet til<br />

skov- og<br />

havefolket<br />

Find din nærmeste<br />

forhandler på<br />

www.echo.dk<br />

støjsvag<br />

NYHED!<br />

M ULTI GREB<br />

HCR-161ES<br />

21cc hækkeklipper med ES-start, antivibration<br />

og en perfekt balance.<br />

Vejl. 3.596,ekskl.<br />

moms<br />

M ULTI GREB<br />

HCR-1510<br />

21cc støj og vibrationssvag hækkeklipper.<br />

Multifunktionsgreb der er justerbar i 5 positioner.<br />

Skærlængde 51 cm.<br />

Vejl. 2.796,ekskl.<br />

moms<br />

SRM-265ES<br />

25cc allround buskrydder med ES-start.<br />

Leveres med trimmerhoved og 3-T klinge.<br />

Vejl. 2.956,-<br />

Spar 320,-<br />

Kampagnepris 2.636,ekskl.<br />

moms<br />

SRM-350ES<br />

Maskine med ES-start til den professionelle bruger,<br />

designet til hurtig og effektiv rydning.<br />

Leveres med følgende tilbehør:<br />

• Originalt trimmerhoved<br />

• 3-T klinge<br />

• Professionel bæresele<br />

Vejl. 3.836,-<br />

Spar 640,-<br />

Kampagnepris 3.196,-<br />

GRØNT MILJØ 6/2008<br />

ekskl. moms<br />

11<br />

Priserne er ekskl. moms og gældende indtil 31.12.2008 eller så længe lager haves. Forbehold for trykfejl.


ste der blev kloakeret. Den københavnske<br />

løsning fik derfor<br />

afsmittende betydning. Konceptet<br />

blev kopieret, og det<br />

københavnske fortov blev modellen<br />

i mange provinsbyer -<br />

med Odense som en markant<br />

undtagelse. Kombinationen af<br />

betonfliser og brostensbånd<br />

blev også en klassiker på haveterrassen.<br />

Ændringen af fortovet viste<br />

sig ikke at være et modelune.<br />

Løsningen var gennemtænkt,<br />

baseret som den var på et klart<br />

formuleret problem, koordination<br />

af ledningsarbejde og<br />

brolægning, international orienteret<br />

produktudvikling, bevidst<br />

samspil mellem offentlig<br />

og privat indsats, god kommunikation<br />

og markedsføring.<br />

Man fik løst og udført flere<br />

ting på samme tid.<br />

Når det kunne lade sig gøre,<br />

er det nok fordi man var drevet<br />

af begejstring og motivation<br />

for at løse et stort hygiejneproblem.<br />

Der er i dag næppe<br />

tilsvarende udfordringer<br />

der udløser den samme motivation,<br />

og som kan overvinde<br />

de tunge sektorinteresser. Bæredygtighed<br />

og klimaforandringer<br />

er ved at nærme sig,<br />

men har endnu givet sig udtryk<br />

i koordineret planlægning<br />

og udførelse.<br />

Fortovsløsningen har overlevet<br />

med små forandringer der<br />

blev adopteret inden for rammerne<br />

af det oprindelige koncept.<br />

Som f.eks. da rækken af<br />

chaussésten sneg sig ind mel-<br />

12<br />

lem fliserne i 1920’erne. En<br />

slidstærk tradition blev skabt.<br />

En tradition der ikke kun er en<br />

historisk reference, man kan<br />

vende tilbage til. Paris har taget<br />

støbeasfalt til sig igen og<br />

London Yorkshire-sandstenen.<br />

Den københavnske fortovsløsning<br />

inspirerer også til at udforme<br />

helt nye løsninger der<br />

lige så elegant løser nuværende<br />

problemer. ❏<br />

KILDER<br />

Dam, Torben (2008): Belonging to the<br />

Territory. Paisaje Cultural, 4. Congresso<br />

Europeo de Investigación Archuitectónica<br />

y Urbana, Eurau 08.<br />

Dam, Torben (2008): Fortovet i København.<br />

Landskab 4/08.<br />

Dam, Torben; Jens Balsby Nielsen<br />

(2004): Sidewalks of Copenhagen - a<br />

Global Technology Defines Local Character.<br />

CELA 2004 Council of Educators<br />

in Landscape Architecture. Annual<br />

conference, Lincoln University, New<br />

Zealand.<br />

Ovennævnte hviler på arkivalier fra<br />

Københavns Kommune, Frederiksberg<br />

Kommune, Det Kongelige Bibliotek<br />

og Det kongelige Garnisons Bibliotek.<br />

Fire centrale dokumenter er:<br />

Feilberg, C.L. (1919): Kortfattet Lærebog<br />

i Vejbygning og Kloakering.<br />

Holmberg, L.F. (1884): Vej- og Jernbanebygning.<br />

Forelæsninger ved den Polytekniske<br />

Læreanstalt.<br />

Kjøbenhavns Brolægnings- og Vejvæsen<br />

(1884): Særtryk af den i anledning<br />

af den nordiske udstilling i Kjøbenhavn<br />

1888 udgivne Fremstilling af<br />

kjøbenhavnske kommunale forhold.<br />

Hoffenberg & Traps.<br />

Lütken, Alfred (1902): Forelæsninger<br />

over Vej- og Jernbanebygning. Polyteknisk<br />

Læreanstalt.<br />

FORFATTER<br />

Torben Dam er landskabsarkitekt og<br />

lektor ved Skov & Landskab, Københavns<br />

Universitet. Han har udført den<br />

historiske forskning sammen med sin<br />

daværende kollega Jens Balsby Nielsen.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>s redaktør Søren Holgersen<br />

har sammenskrevet kilderne.<br />

Mosaikbrolægning fra Lissabon. De mønstrede typer af uregelmæssige<br />

lokale sten kaldes også calcada. Foto: Torben Dam.<br />

Problemet<br />

er en del af<br />

referencen<br />

Torben Dam: Advarer mod lemfældig<br />

brug af historiske referencer.<br />

Når man bruger en historisk reference i et nyt arbejde, må<br />

man tage historien i ed. Det oprindelige problem er en<br />

del af referencen. Derfor kopierer man ikke bare bevidstløst<br />

en belægning som f.eks. det klassiske københavnske fortov.<br />

Så tager man nemlig ikke højde for de aktuelle udfordringer<br />

som f.eks. kan være at skabe den bedst mulige komfort for<br />

fodgængere, det bedste gulv til nattelivet, eller at cyklister<br />

skal kunne passere nogenlunde bekvemt.<br />

Torben Dam, lektor på Skov & Landskab, advarer mod for<br />

lemfældig omgang med historiske forbilleder. Baggrunden<br />

er den globale handel med materialer der har sat gang i forbruget<br />

af natursten fra bl.a. Indien og Kina. Især fordi man<br />

gerne vil kopiere middelalderbyens belægninger. Tendensen<br />

ses i hele verden, men den har det med at ende i stereotyper,<br />

standardløsninger hvor natursten næsten vælges som refleks.<br />

Trods gode intentioner tages ikke højde for de lokale materialer,<br />

traditioner og lokale udfordringer til designet.<br />

Der savnes en historisk bevidsthed ud over det overfladiske<br />

middelalderbillede, vurderer lektor Torben Dam efter i mange<br />

år at have fulgt udviklingen i byens belægninger, både i<br />

Danmark og i europæiske storbyer som Paris, London, Berlin,<br />

Amsterdam og Lissabon. En årsag til ensretningen kan efter<br />

hans mening ligge i de billedrige tidsskrifter som designerne<br />

i høj grad bruger som inspiration. Det visuelle aspekt får derved<br />

uforholdsmæssig stor betydning set i forhold til andre<br />

forhold, f.eks. funktionelle forhold og lokale materialer.<br />

En måde at bryde tendensen på, er at dykke mere ned i historien<br />

og forstå hvorfor en belægningstradition er opstået.<br />

Det er det han selv gør med sin undersøgelse af hvordan det<br />

klassiske københavnske fortov med fliser og chaussésten opstod<br />

med rødder i det sene 1800-tals industrialisme og behov<br />

for kloakering og bedre hygiejne. Det fik også betydning for<br />

gadernes profil - og dermed også for fortovene.<br />

Det betyder ikke at man skal lave en tilsvarende historisk<br />

undersøgelse hver gang man skal designe en belægning,<br />

men man skal kunne gennemskue de historiske og geografiske<br />

mønstre. Baggrunden for at kunne det, er blandt andet<br />

eksempler som historien om de københavnske fortove.<br />

Eksemplet viser også at historien forklarer og inspirerer.<br />

Og at de gode løsninger hviler på et præcist formuleret problem,<br />

koordination af flere interesser, international udsigt,<br />

samspil mellem offentlig og privat indsats, god kommunikation<br />

og markedsføring. Det er noget man skal tage med sig<br />

til nye opgaver, understreger Torben Dam.<br />

Dengang var nøgleordet hygiejne. Fortovet kommunikerede<br />

hygiejne og havde brugernes opmærksomhed, som Torben<br />

Dam udtrykker det. Det har det ikke længere. Det er blevet<br />

et anonymt gulv for hverdagens udeliv. Det skal ikke bare<br />

kopieres. Men derfor kan man godt lade sig inspirere af<br />

udtrykket, bare man også tager forudsætningerne med. Såvel<br />

referencens som den aktuelle opgaves. sh<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


NEW HOLLAND<br />

MED DET PROFESSIONELLE SYN PÅ GROUNDCARE<br />

NY BOOMER 3OOO<br />

De nye Boomer 3000 traktorer er udstyret med<br />

en fire-cylindret, brændstofeffektiv motor på 45 hk.<br />

De er udviklet til at imødekommende de alsidige krav<br />

der stilles af de professionelle brugere idet de tilbyder:<br />

• Klassens bedste kabinekomfort med den fremragende SuperSuite<br />

kabine, der har uhindret udsyn 360° rundt og gennemsigtigt tagpanel.<br />

• Klassens bedste manøvreevne med den eksklusive SuperSteer<br />

foraksel og SensiTrack systemet, der gør det muligt at foretage skarpe<br />

vendinger endog på følsomme græsplæner.<br />

NEW HOLLAND TOP SERVICE 00800 64 111 111 www.newholland.dk<br />

Support og informationer døgnet rundt Opkaldet er gratis ved opkald fra fastnet telefon.<br />

Kontakt venligst dit mobilselskab for oplysninger om takster.Alternativ telefonnummer 038323003<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 13<br />

btsadv.com<br />

New Holland voelger smøremidler


Robinier (‘Bessoniana’) på Røde Mellemvej, Amager. Amagerkanerne vil gerne bo på en grøn ø.<br />

Elmenes afløsere har fået store kroner<br />

Elmesygens hærgen i København er ved at være udslettet<br />

Af Ulla Danielsen<br />

De mange træer i København,<br />

der er plantet hvor<br />

der før stod elme, har efterhånden<br />

fået store kroner. Det<br />

kan være forklaringen på at<br />

byen i sommeren 2008 har virket<br />

iøjnefaldende grøn.<br />

Det vurderer centerchef for<br />

Park og Natur i Københavns<br />

Kommune, Jon Pape, da <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> ringer op og beder om<br />

en forklaring på byens vitale<br />

grønne udtryk. Er der blevet<br />

plantet flere træer? Både ja og<br />

nej, siger han.<br />

Elmesygen hærgede København<br />

i begyndelsen af 1990’erne<br />

og byen mistede 9000 træer.<br />

Halvdelen af de syge træer<br />

stod i byens parker, mens den<br />

anden halvdel var vejtræer.<br />

14<br />

Derfor blev der noget bart efter<br />

de store fældninger af alleer<br />

og promenader som fandt<br />

sted i midten af 1990’erne. Af<br />

18.000 gadetræer i København<br />

var 4.500 elme.<br />

„Læren efter elmesygen har<br />

været diversitet. Vi blev tvunget<br />

til at tænke nyt,“ siger Jon<br />

Pape. Blandt de nye træsorter<br />

er der plantet flest lind, men<br />

også ask, eg, rubinia, platan<br />

og kinesisk prydpære kan opleves<br />

som vejtræer. De hjemlige<br />

arter vælges forud for de<br />

indførte, men ellers er filosofien<br />

at man hellere planter en<br />

indført træsort - frem for helt<br />

at undvære et træ i gaden.<br />

Umiddelbart efter det store<br />

tab af træer bevilgede Køben-<br />

Foto: Lars Christoffersen.<br />

havns Kommune ekstra penge<br />

til nye plantninger. Derfor<br />

kunne Center for Park og Natur<br />

i de første år plante 1000-<br />

1500 nye træer om året. Siden<br />

faldt de ekstra penge væk, og<br />

Park og Natur droslede tilsvarende<br />

ned og plantede blot<br />

500 træer om året. Men nu er<br />

man oppe på 17.500 gadetræer<br />

i Københavns Kommune.<br />

Genplantningen efter elmesygen<br />

vil med andre ord være afsluttet<br />

i løbet af et år eller to.<br />

„Det der tilbagestår, er det der<br />

er rigtig dyrt at genetablere,“<br />

siger Jon Pape.<br />

Til gengæld har de beplantninger<br />

der er blevet fornyet<br />

fået rigtig godt fat. Det har<br />

forskningscentret Skov & Landskab<br />

konstateret. „Man har<br />

tænkt sig om og gjort sig umage<br />

og ladet være med at kaste<br />

sig ud i noget som ikke kunne<br />

lade sig gøre,“ vurderer seniorrådgiver<br />

Palle Kristoffersen,<br />

Skov & Landskab, der har evalueret<br />

Københavns Kommunes<br />

genplantningsindsats. Han roser<br />

især Park og Natur for at<br />

man har gennemført fornyelsen<br />

i en stille og rolig takt, idet<br />

træplantninger i en storby<br />

både kræver planlægning og<br />

tekniske færdigheder.<br />

Det medgiver centerchef Jon<br />

Pape: „De store udfordringer<br />

er at skabe god grobund for<br />

træernes rødder nede i jorden,“<br />

siger Jon Pape der efterhånden<br />

må siges at have erhvervet<br />

en ganske betydelig<br />

ekspertise på det felt.<br />

Og det er der så også nogle<br />

der lægger mærke til. Når udlændinge<br />

besøger Københavns<br />

Kommune, sker det ikke så<br />

sjældent at de også skal høre<br />

lidt om hvordan man skaber -<br />

og vedligeholder - en grøn<br />

storbyprofil. Berlin, Hamborg,<br />

Amsterdam og Malmø er<br />

grønne byer. Men København<br />

gør sig efterhånden også bemærket<br />

- på den gode måde.<br />

Ulla Danielsen er freenlancejournalist.<br />

OGSÅ AMAGER SKAL HAVE FLERE TRÆER<br />

Amagerkanerne vil gerne bo på en grøn ø. På opfordring fra de<br />

lokale beboere er Københavns Kommunes Center for Park og<br />

Natur derfor ved at tjekke hvor på udvalgte dele af Amager der<br />

er plads til flere træer i bybilledet. Det kan være hushjørner og<br />

mellemrum mellem huse hvor der lige kan klemmes et solitært<br />

træ ind, eller det kan dreje sig om pladser.<br />

„Vi er i gang med at finde en masse nye steder og potentialet<br />

er stort på Amager,“ siger centerchef for Park og Natur i Københavns<br />

Kommune Jon Pape. Arbejdet foregår dels ved skrivebordet,<br />

dels i felten. Fagfolkene studerer kort og bevæger sig rundt<br />

i området for at finde ud af hvor der er plads, og hvor det ikke<br />

kan lade sig gøre. Hindringerne kan f.eks. være af trafikal art,<br />

eller det kan være Nysat at rondo-stok. der ligger for mange ledninger i jorden.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 15


Beijings OL-blomster Af Marie E. Kielsgaard<br />

40 millioner planter hilste de udenlandske gæster velkommen. Bag ligger flere års arbejde<br />

med at finde de mest hårdføre der kan klare den varme og fugtige sommer<br />

Til OL har Beijing skiftet ham<br />

og gjort klar til OL. Byen er<br />

nærmest forvandlet til en stor<br />

blomsterbuket på alle de centrale<br />

steder. For de mange<br />

udenlandske gæster begynder<br />

det når man kører fra lufthavnen.<br />

Farverige blomster er det<br />

første der møder dem når de<br />

kører ad motorvejen. Blomster<br />

i lange baner, da 6.000 blomsterbede<br />

er poppet op i løbet<br />

af den sidste måned på den 30<br />

kilometer lange strækning.<br />

Også alle andre steder i Beijing<br />

er der knoklet med at arrangere<br />

potteplanter i hobetal,<br />

så alt kunne være klart da<br />

OL gik i gang den 8. august. Et<br />

hårdt arbejde i 30-35 graders<br />

varme. Alene omkring det<br />

olympiske centrum ved Fuglereden,<br />

Vandterningen og den<br />

Olympiske Landsby er der<br />

plantet fem millioner planter<br />

der dækker 100.000 m2 .<br />

Høj varme og fugtighed<br />

Netop Beijings varme og fugtige<br />

sommer har voldt for-<br />

16<br />

skerne en del hovedbrud, for<br />

der ligger mange års forskning<br />

bag dette festfyrværkeri af en<br />

blomsterudstilling. De sidste<br />

fem år har forskerne på Instituttet<br />

for Havearkitektur i Beijing<br />

arbejdet på at finde frem<br />

til de mest hårdføre arter.<br />

Instituttet ligger lige uden<br />

for fjerde ringvej, kun 20 minutters<br />

kørsel fra det olympiske<br />

centrum. Instituttets direktør<br />

Gu Runze forklarer at de<br />

Den Himmelske Fredsplads er ved at blive gjort festklar.<br />

vigtigste krav til blomsterne er<br />

at de kan modstå den høje<br />

varme og fugtighed i august<br />

måned. Dernæst skal de kunne<br />

blomstre i over 60 dage, og endelig<br />

er de også blevet udvalgt<br />

efter deres farve og form. De<br />

60 dages blomstringstid skyldes<br />

at blomsterne både skal<br />

kunne holde til OL og Handicap-OL<br />

i september.<br />

Det var ikke nogen let opgave<br />

da august og september<br />

traditionelt er lavsæson for<br />

blomster i Beijing, så instituttet<br />

måtte starte på en frisk. Heldigvis<br />

har forskerne 16 hektar<br />

forsøgsmarker og 20.000 m 2<br />

drivhuse, og de startede med<br />

at undersøge 2.000 arter,<br />

hvoraf halvdelen kom fra USA,<br />

Japan og Storbritannien.<br />

Efter flere års udvælgelse<br />

endte de med 576 arter, og<br />

heriblandt finder vi mange<br />

blomster der også er kendt i<br />

Overalt dukker blomster op for at hylde OL - her ved indgangen til en af Beijings mange parker<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Lederen Yao Shicai foran yndlingsblomsten, begoniaen. På kinesisk<br />

kaldes begoniaen for ‘de fire årstiders blomst’.<br />

Danmark. For eksempel stedmoderblomster,<br />

petunia, begonia,<br />

zinnia og vinca.<br />

Krydsninger og hormon<br />

Mange af OL-blomsterne er<br />

forbedret i forhold til de almindelige,<br />

da de er krydsninger<br />

mellem lokale og udenlandske<br />

blomster. Det har gjort<br />

dem stærkere så de kan modstå<br />

heden, blomstre længere<br />

og være mere modstandsdygtige<br />

over for sygdomme. En<br />

ting har forskerne dog ikke<br />

kunnet løse: risikoen for kraftig<br />

regn, og det skaber en vis<br />

bekymring.<br />

„Selv om vi har blomster i reserve,<br />

så håber vi at der ikke vil<br />

opstå ekstreme vejrforhold<br />

som kraftig regn der vil ødelægge<br />

vores skønheder,“ siger<br />

Yao Shicai der er leder af afdelingen<br />

for frø. Han er 43 år og<br />

har arbejdet på Instituttet siden<br />

1989. Han vandrer hjemmevant<br />

rundt blandt blomsterne<br />

og indrømmer at begoniaen<br />

er hans yndlingsblomst,<br />

fordi den har en lang blomstringsperiode.<br />

På kinesisk kalder<br />

man også begoniaen for<br />

‘de fire årstiders blomst’. Undervejs<br />

afslører han hvordan<br />

de får blomsterne til at blomstre<br />

på samme tid i august:<br />

„Først udvalgte vi blomster<br />

der var i stand til at blomstre i<br />

august. Derefter har vi sået<br />

dem på det rigtige tidspunkt<br />

og bruger væksthormoner til<br />

at sløve eller accelerere væksten<br />

så de kan blomstre i fuldt<br />

flor under OL.“<br />

Instituttet for Havelandskab<br />

har haft travlt da de skal levere<br />

880.000 bunddækkende blomster<br />

af høj kvalitet til OL-pyntningen<br />

og desuden have<br />

400.000 i reserve. Efter fems<br />

års forskning har de desuden<br />

opnået ejendomsretten til 38<br />

nye arter.<br />

300 nye gartnerier i sving<br />

Også andre er dybt involverede<br />

i at dyrke blomster til OL.<br />

Blandt andet er 300 gartnerier<br />

blevet oprette i Beijings forstæder<br />

til at dyrke de almindelige<br />

blomster. Beijings største<br />

gartneri, Beilangzhong Blomstercenter,<br />

ligger tæt på lufthavnen,<br />

og de producerer fem<br />

millioner planter hvert år. Til<br />

OL skal de levere 2,8 millioner<br />

potteplanter og har måttet investere<br />

kraftigt for at leve op<br />

til kravet. 30.000 m 2 moderne<br />

drivhuse med automatisk vanding<br />

og lys er det blevet til, og<br />

de har endnu større planer for<br />

udvidelser efter OL.<br />

For kinesernes trang til<br />

blomster stiger. Med blomster<br />

kan man udtrykke følelser og<br />

glæde, mener kineserne, og de<br />

har en lang tradition for at arrangere<br />

blomsterpotter og<br />

mosaikkulturer til alle vigtige<br />

begivenheder. Bare i år er behovet<br />

steget med 30 millioner i<br />

forhold til sidste år, så det totale<br />

antal skønnes i år at ligge<br />

på 100 millioner planter. ❏<br />

Marie E. Kielsgaard er agronom og<br />

arbejder som freelancejournalist, p.t.<br />

i Kina.<br />

Effektiv og miljørigtig vintertjeneste<br />

HCW City Sprayer 100-600<br />

HCW City Sprayer 100-600<br />

HCW CITY SPRAYER 100 - 4500 LITER<br />

Spredning af saltopløsning (NaCI) er den mest<br />

miljørigtige form for glatførebekæmpelse i<br />

byområder, hvor cyklister og fodgængere skal<br />

færdes, idet man ved væskespredning reducerer<br />

saltmængden betydeligt.<br />

Ring til én af vore sælgere for at høre nærmere.<br />

www.epoke.dk<br />

HCW City Sprayer 1000 - 4500<br />

Salg DK kontaktpersoner:<br />

Salgs- og servicechef:<br />

John Overgaard Jensen<br />

Tlf.: 20 40 88 30<br />

joj@epoke.dk<br />

Jylland og Fyn:<br />

Kurt Antonsen<br />

Tlf.: 40 35 03 46<br />

ka@epoke.dk<br />

Sjælland og øerne<br />

Søren Hansen<br />

Tlf.: 20 46 34 85<br />

sha@epoke.dk<br />

Gartnerens barkflis<br />

Den rigtige dækbark<br />

til den rigtige pris<br />

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet<br />

en vare, mange efterspørger - og med god grund.<br />

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til<br />

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi<br />

naturligvis fragtfrit.<br />

Pris kr./m<br />

SJÆLLAND JYLLAND/FYN<br />

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 145,- ............. 165,-<br />

Granbark - 0-250 mm, fra ............ 125,- ............. 145,-<br />

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra .. 180,- ............. 200,-<br />

Vedflis/træflis, fra ......................... 140,- ............. 150,-<br />

Spagnum, fra ................................ 160,- ............. 180,-<br />

3 excl. moms<br />

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,<br />

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.<br />

Ved større mængder: indhent venligst tilbud<br />

DSV Transport A/S<br />

www.dsvmiljoe.dk<br />

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818<br />

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 17


Vresen i Storebælt er en ægte ø efter forskrifterne. Den bruges dog kun af måger og skarver, og er ved at<br />

synke i havet. Den vil nok være forsvundet halvvejs ind i dette århundrede. Foto: Lars Erlandsen Brun.<br />

Øer der fortæres og skabes<br />

Mellem 1990 og 2003 opstod<br />

122 nye øer i de<br />

danske farvande. Ingen ved<br />

om de vil vokse sig store eller<br />

blive skyllet ud i det hav de<br />

kom fra, men én ting er sikkert.<br />

Øerne er fuldstændig<br />

uberørt af menneskehånd, selv<br />

om ejerskabet over dem er<br />

nedskrevet allerede i Jyske Lov.<br />

Man hvordan opstår de nye<br />

øer, som sjældent er beskrevet<br />

på noget søkort eller landkort?<br />

Hvem ejer dem, og hvornår er<br />

en ø i det hele taget en vaskeægte<br />

ø og ikke bare en sandbanke<br />

der titter op igennem<br />

havoverfladen?<br />

De ukortlagte og dugfriske<br />

øer repræsenterer ifølge skovridder<br />

i Skov- og Landskabsstyrelsen<br />

Søren Strandgaard no-<br />

18<br />

get ganske unikt i den danske<br />

natur. Nemlig ægte natur.<br />

„Der er mange som siger, at<br />

vi ikke har noget ægte natur i<br />

Danmark, men de her øer er<br />

ægte natur. Der er ikke en<br />

menneskehånd der har påvirket<br />

dem, eller en fod for den<br />

sags skyld. Det der sker med<br />

næsten alle disse øer, er at vi<br />

ingenting gør ved dem. Vi sætter<br />

ikke dyr på, pløjer dem<br />

ikke, beplanter dem ikke med<br />

skov. Det er noget uberørt i et<br />

land, hvor vi ellers regulerer<br />

hver eneste kvadratmeter,“ siger<br />

Søren Strandgaard.<br />

Geolog Lise Holm, By- og<br />

Landskabsstyrelsen, forklarer<br />

at der hvert år driver millioner<br />

af kubikmeter sediment forbi i<br />

havet der omgiver det danske<br />

fastland og vores næsten 1500<br />

øer. Alt efter læforhold, vindretning<br />

og havstrømme aflejres<br />

en del af det. Det skaber<br />

undertiden helt nye øer og<br />

ændrer kysten. „Den kystlinje<br />

vi har nu er kun et øjebliksbillede,<br />

og de nye øer kan både<br />

vokse eller forsvinde. Det er<br />

havets dynamik,“ siger hun.<br />

Med en kystlinje på 7.314 kilometer<br />

indeholder Danmark<br />

unægtelig en hel del materiale<br />

som havet har adgang at støbe<br />

nye øer af eller trække væk.<br />

Det gælder f.eks. Vresen der<br />

ligger i Storebælt nord for Langeland<br />

og kan ses med et vågent<br />

øje fra Storebæltsbroen.<br />

Allerede nu er Vresens oprindelige<br />

morænejord skyllet<br />

væk, så øen i dag kun består af<br />

Få styr på miljøledelsen med Danske Anlægsgartnere<br />

Når DSB, DONG eller store offentlige<br />

virksomheder sætter projekter i udbud,<br />

skal de stille krav til underleverandøren<br />

om at have en miljøpolitik og en miljøhandlingsplan.<br />

Det er i midlertidig også<br />

tilfældet, hvis Korsbæk Skole skal have<br />

en ny skolegård. Derfor er miljøledelse<br />

også aktuelt for mindre virksomheder.<br />

Godt nok har mange virksomheder allerede<br />

en ‘grøn’ profil og sorterer eksempelvis<br />

affald eller kører på miljøbenzin,<br />

men det er ikke nok. En miljøhandlingsplan<br />

omfatter blandt andet ressourceforbrug,<br />

materialevalg og emissioner,<br />

altså støj, røg og møg. Og i udbud fra<br />

det offentlige skal virksomheden kunne<br />

dokumentere det hele, forklarer miljøog<br />

arbejdsmiljøkonsulent i Danske Anlægsgartnere,<br />

Bente Mortensen.<br />

For at hjælpe anlægsgartnervirksomhederne<br />

på vej inviterer Danske Anlægsgartnere<br />

inviterer medlemmerne til at<br />

deltage i projektet ‘<strong>Miljø</strong>ledelse i anlægsgartnervirksomheder’<br />

der skal ruste<br />

dem bedre til det offentliges udbud.<br />

Projektet skal sikre anlægsgartnervirksomheder<br />

værktøjer, så de kan dokumentere<br />

virksomhedens miljøledelsessystem<br />

med mål og handlingsplaner,<br />

kender til miljøbelastningen for næste<br />

opskyllede havmaterialer. Søren<br />

Strandgaard skyder på at<br />

Vresen er forsvundet fra havets<br />

overflade om 40 år.<br />

De 122 nye øer har ikke blot<br />

fået titlen ‘ø’ fordi de har fået<br />

sneget sig op over højvandslinjen<br />

i en uge eller to. Der skal<br />

mere til. Der er især to vilkår<br />

som skal være til stede før et<br />

stykke nytørret land i Danmark<br />

bliver betragtet som en ø. For<br />

det første: Når der begynder at<br />

komme vegetation på den. Og<br />

for det andet: Hvis man kan<br />

sejle rundt om den i en pram<br />

uden den støder på grund.<br />

Nu er en prams dybgang ikke<br />

det mest præcise og almengyldige<br />

mål, så juristerne siger<br />

i stedet at der skal være en<br />

minimumsvandstand på 50 cm<br />

hele vejen rundt om øen ved<br />

‘normal vandstand’. Altså hverken<br />

høj- eller lavvande. Når en<br />

ø først har fået titlen ø, bliver<br />

dens titel ikke frataget, selv<br />

om der eksempelvis skulle<br />

blive mere lavvandet omkring<br />

den på et senere tidspunkt.<br />

Er både vanddybden og vegetation<br />

acceptabel, har vi altså<br />

at gøre med en rigtig ø. Det<br />

rejser øjeblikkeligt spørgsmålet<br />

om ejerskab. Selv om der til tider<br />

bliver gjort krav fra anden<br />

side, eksempelvis fra folk som<br />

mener at den nye ø hører til<br />

deres matrikel, tilfalder disse<br />

øer som regel Skov- og Naturstyrelsen.<br />

Det sker med henvisning<br />

til Jyske Lov fra år 1241,<br />

hvor der står skrevet at ‘Det ingen<br />

ejer, ejer kongen’. llt<br />

KILDER<br />

Skov- og Naturstyrelsen (2008: Skov<br />

og Natur i Tal 2008.<br />

Lise Holm. Geolog i By- og Landskabsstyrelsen.<br />

Søren Strandgaard, skovrider fra<br />

Skov- og Naturstyrelsen på Fyn.<br />

anlægsprojekt, og har mulighed for at<br />

anvende de mest miljøvenlige materialer<br />

og metoder.<br />

Projektet omfatter tre møder med<br />

fem til seks ugers mellemrum. Her skal<br />

man ifølge Bente Mortensen i fællesskab<br />

skal kortlægge og prioritere branchens<br />

miljøforhold og skabe nogle simple<br />

redskaber til miljøledelse i virksomhederne<br />

på en måde, så de rent faktisk er<br />

til gavn ude i den enkelte virksomhed.<br />

Første møde finder sted 23. september<br />

hos Danske Anlægsgartnere på Frederiksberg.<br />

Deltagelse er gratis. Tilmelding<br />

på bm@dag.dk eller amp@dag.dk. llt<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 19


Kristtornens skadedyr<br />

Især kristtorn-minérfluen, men også bladlus,<br />

viklere, øresnudebiller kan af og til volde skade<br />

Kristtorn der bruges som<br />

prydplante på bl.a. kirkegårde<br />

og i haver er lejlighedsvis<br />

udsat for angreb af skadedyr.<br />

Især af kristtorn-minérfluen,<br />

men også bladlus, viklere,<br />

øresnudebiller foruden mus og<br />

rådyr kan af og til volde alvorlig<br />

skade på kristtorn, Ilex<br />

aquifolium , oplyser Hans Peter<br />

Ravn i Skov & Landskabs videnblad<br />

‘Skadedyr i kristtorn’.<br />

Den vidt udbredte kristtornminérflue<br />

(Phytomyza ilicis) er<br />

plager især hvor der er læ - altså<br />

hvor planten bruges. Det<br />

mest velkendte symptom er<br />

den ‘flademine’ som larven laver<br />

i bladene i løbet af sensommeren<br />

og efteråret. De voksne<br />

fluers stik i bladene kan desuden<br />

skabe gule pletter der senere<br />

bliver sorte.<br />

I juni lægger fluen æg i bladenes<br />

midtribber. Et par måneder<br />

efter udklækning går<br />

larverne ud i selve bladpladen<br />

og danner de tydelige miner. I<br />

lune vintre kan larverne også<br />

være aktive. I marts forpupper<br />

de sig efter først at have dannet<br />

et udflyvningshul. I juni<br />

kommer de voksne fluer frem.<br />

Snyltehvepse og andre naturlige<br />

fjender holder normalt<br />

fluen nede, men det vides ikke<br />

om de snyltehvepse der markedsføres<br />

mod minérfluer i almindelighed,<br />

er effektive overfor<br />

kristtorn-minérfluen.<br />

Angreb på enkelttræer kan<br />

dæmpes ved at indsamle og<br />

brænde de angrebne affaldne<br />

blade med overvintrende larver,<br />

oplyser Ravn. De voksne<br />

20<br />

fluer kan bekæmpes kemisk i<br />

juni lige før æglægning - som<br />

er lige efter at pupperne i de<br />

nedfaldne blade klækker.<br />

Kristtornbladlus (Aphis ilicis)<br />

er et svingende problem. Bladlusene<br />

suger på undersiden af<br />

unge skud og blade så skudene<br />

deformeres og bladene ruller<br />

sig sammen. Oftest foregår<br />

sugningen i planternes top.<br />

Ældre blade angribes ikke.<br />

Kristtornbladlus er vidt udbredt<br />

i Danmark. Den er nært<br />

beslægtet med bedebladlus<br />

der overvintrer som æg. Kristtornbladlus<br />

kan antageligt bekæmpes<br />

med sprøjtemidler<br />

som generelt virker mod bladlus,<br />

men helst når de første<br />

moderlus konstateres om foråret<br />

og før lusene har dannet<br />

sit beskyttende vokslag.<br />

I maj 2008 er to godkendte<br />

insekticider formentlig egnede.<br />

Danadim Progress virker<br />

mod både bladlus og visse<br />

minérfluer. Det indeholder dimethoat<br />

og virker både som<br />

kontaktmiddel og systemisk.<br />

Spruzit Insektfri virker over for<br />

bladlus. Det indeholder naturligt<br />

pyrethoid og er et kontaktmiddel<br />

med kortvarig virkning.<br />

Ravn anbefaler først at prøve<br />

midlerne i en mindre del af beplantningen<br />

for at få erfaring<br />

med planternes tolerance.<br />

Viklere og snudebiller kan<br />

også være et problem for kristtorn.<br />

Viklerlarverne spinder<br />

skuddenes nye blade tæt sammen<br />

i maj og juni. De nataktive<br />

voksne snudebiller gnaver<br />

karakteristiske halvmånefor-<br />

Den karakteristiske flademine forårsaget af kristtorn-minérfluens larver.<br />

Foto af Hans Peter Ravn gengivet fra videnbladet.<br />

Øresnudebillers karakteristiske gnav i kanten af kristtornens blade.<br />

Foto af Hans Peter Ravn gengivet fra videnbladet.<br />

mede gnav i bladranden, ofte<br />

de underste blade eller blade<br />

på små planter. Dens larver lever<br />

i jorden og gnaver rødder,<br />

mest af græs og urter, kun mere<br />

overfladisk på vedplanter.<br />

Der er ingen godkendte insekticider<br />

mod vikler og snudebiller,<br />

men biologisk bekæmpelse<br />

er en mulighed. Små nyklækkede<br />

snudebillerlarver<br />

kan bekæmpes med Nematop<br />

(nematoder). Effekten er usikker.<br />

Når larverne er små og<br />

temperaturen høj, kan også<br />

biologiske præparater med<br />

Bacillus thuringiensis virke.<br />

Markmus kan om vinteren<br />

begnave kristtornbarken, så<br />

busken i værste fald ringes og<br />

går ud. Det er dog normalt<br />

kun en risiko i særlige museår.<br />

Da kan risikoen reduceres ved<br />

at fjerne græsdækket omkring<br />

planten så musens mange naturlige<br />

fjender får let spil. sh<br />

KILDE<br />

Ravn, Hans Peter (2008): Skadedyr i<br />

kristtorn. Videnblade Park og Landskab<br />

5.28-14 og 5.28-15. Skov & Landskab,<br />

KU.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Pligten til at plante efter<br />

Danske Anlægsgartners standardforbehold skal<br />

bruges med omtanke, siger rådgivningstjenesten<br />

Hvornår er anlægsgartneren<br />

forpligtet til at efterplante?<br />

Det er et spørgsmål<br />

som Danske Anlægsgartneres<br />

rådgivningstjeneste tit får. Og i<br />

foreningens seneste nyhedsbrev<br />

slås det fast at det ikke<br />

nødvendigvis er nok at henvise<br />

til foreningens faglige standardforbehold.<br />

Forbeholdet lyder: „Såfremt<br />

tilbudsgivers pligt til at vedligeholde<br />

græs- og plantearbejder<br />

er ophørt, er tilbudsgiver<br />

kun ansvarlig for efterfølgende<br />

misvækst, i det omfang<br />

bygherren dokumenterer, at<br />

årsagen hertil er mangler ved<br />

tilbudsgivers ydelse, jfr. AB 92<br />

§ 30.“<br />

Forbeholdet skal bruges<br />

med omtanke. For det første<br />

gælder forbeholdene kun over<br />

for privatkunder hvis en kopi<br />

af forbeholdet vedlægges tilbuddet.<br />

For det andet vil man i<br />

en sag hvor et ansvar skal placeres<br />

i alle tilfælde se på inten-<br />

Som professionel fejemaskine.<br />

tionerne bag forbeholdet, understreger<br />

tjenesten.<br />

Hvis anlægsgartneren ikke<br />

har vedligeholdelsen, er han<br />

som udgangspunkt pligtig til<br />

at levere en ny plante hvis<br />

plantens død kan tilskrives<br />

hans arbejde eller planteleverancen.<br />

F.eks. hvis planten er<br />

plantet for dybt, eller det udførte<br />

jordarbejde er mangelfuldt.<br />

Det vil også være svært<br />

at undgå ansvaret hvis f.eks.<br />

alle de døde planter er af samme<br />

slags, mens de omkringstående<br />

planter vokser.<br />

Ansvaret kan næppe heller<br />

undgås hvis det kan bevises at<br />

de plantede barrodsplanter<br />

ikke springer ud efter at de er<br />

blevet plantet. At årsagen i<br />

denne forbindelse skulle være<br />

manglende vedligeholdelse, vil<br />

være svært at argumentere<br />

for, da der på dette tidspunkt<br />

sjældent er behov for vanding,<br />

og ukrudtstrykket er lavt. Dog<br />

vil anlægsgartneren i særlige<br />

Citytrac med kost og grusspreder.<br />

tilfælde kunne afvise at udskifte<br />

planter der ikke springer<br />

ud. Det vil dog kræve at han<br />

kan bevise eller sandsynliggøre<br />

årsagen, f.eks. at planterne har<br />

stået under vand i en periode,<br />

at der har været lange perioder<br />

med tørke/barfrost imellem<br />

plantning og udspring osv.<br />

For at minimere risikoen for<br />

tvister anbefaler rådgivningstjenesten<br />

at anlægsgartneren<br />

ved aflevering af plantninger<br />

gør kunden opmærksom på at<br />

han bedst kan udnytte garan-<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

Hako Citytrac<br />

tien på de leverede planter,<br />

når klagen fremsættes straks<br />

efter mistanke om skader. Det<br />

er normalt i maj hvor løvfældende<br />

planter springer ud, og<br />

stedsegrønne får tilvækst.<br />

I den forbindelse kan det<br />

også være en god ide at anlægsgartneren<br />

som rutine altid<br />

gennemgår nye plantninger i<br />

maj/juni for at fastslå hvor<br />

mange planter der er gået ud.<br />

Så kan man undgå de kedelige<br />

tilfælde hvor kundens for sene<br />

klage blot ender i diskussion<br />

om hvorvidt kunden har vedligeholdt<br />

planterne godt nok.<br />

Det kunne her overvejes at<br />

orientere kunderne i tilknytning<br />

til tilbudsafgivningen.<br />

Rådgivningstjenesten foreslår<br />

denne formulering: „Anlægsgartneren<br />

er kun pligtig til at<br />

udskifte planter hvis den<br />

manglende vækst skyldes forhold<br />

som han kan gøres ansvarlig<br />

for: dårligt plantemateriale<br />

eller dårligt udført arbejde.<br />

Hvis anlægsgartneren ikke<br />

forestår vedligeholdelsen, bør<br />

en klage fremsættes straks for<br />

at undgå at manglende vedligeholdelse<br />

bruges som forklaring<br />

på at planter er døde.“ sh<br />

4200 redskabsbærer<br />

45 hk Yanmar dieselmotor<br />

Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />

Kabine med 2 døre og oplukkelige sideruder<br />

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />

Klimaanlæg kan fravælges<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsgear<br />

Fuld hydrostatisk / nemt at skifte redskab<br />

Motorhjelmen er hydraulisk / tippelad<br />

Citytrac med klipper, 1500-2500mm.<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 21


Greenen skal underskudsvandes<br />

Norske forsøg peger på at det både miljømæssigt og økonomisk er en fordel at vande<br />

lidt, men ofte - men lade vækstlaget tørre lidt op først<br />

Af Trygve Aamlid<br />

Vandingsstrategien har afgørende<br />

indflydelse på<br />

hvordan en green udvikler sig.<br />

Her tænker jeg både på græsarter,<br />

filtdannelse, sygdomme<br />

og spillekvalitet. Generelt har<br />

vi en tendens til at vande for<br />

meget. Det sværeste er altid at<br />

nøjes med at gøre ’det netop<br />

nødvendige.’<br />

Fotosyntesen styrer suverænt<br />

planternes vækst. Det er<br />

processen hvor kuldioxid (CO2), vand og sollys laves om til sukker/kulhydrater.<br />

Kan du se det,<br />

nu er vi allerede i gang med at<br />

snakke om vand og vandingsstrategi,<br />

da vand sammen med<br />

kuldioxid fra luften er råstofferne<br />

i fotosyntesen.<br />

Ud af plantens totale vandforbrug<br />

bruger den dog kun et<br />

par procent i fotosyntesen.<br />

Langt størstedelen af det vand<br />

planten optager, fordamper<br />

igen fra bladmassen. Efter rødderne<br />

har optaget vandet,<br />

transporteres det i tynde rør<br />

op til bladoverfladen tæt under<br />

de små spalteåbninger (figur<br />

1). Der er flest på oversiden<br />

af bladet, ofte 50 til 200<br />

spalteåbninger pr. mm2 .<br />

Spalteåbninger<br />

To læbeceller bestemmer om<br />

spalteåbningen skal være lukket<br />

eller åben. Når læbecellerne<br />

har god tilgang af vand, vil<br />

spalteåbningen være åben, og<br />

vand vil fordampe ud i luften<br />

omkring planten. Mangler læbecellerne<br />

vand, begynder<br />

spalteåbningen at lukke sig,<br />

og vandtabet til omgivelserne<br />

bliver mindre. Et andet resultat<br />

er at kuldioxid heller ikke kan<br />

komme ind i bladet til brug i<br />

fotosyntesen. Til sidst vil sukkerproduktionen<br />

gå i stå på<br />

grund af råstofmangel.<br />

Ved kraftig udtørring (stærk<br />

sol og vind) kan spalteåbningerne<br />

lukke sig som et direkte<br />

resultat af at læbecellerne taber<br />

saftspænding (turgortryk).<br />

Det er dog mest almindeligt at<br />

tørken kommer gradvis. Det<br />

giver rødderne tid til at danne<br />

22<br />

Figur 1: Spalteåbninger i græsblad.<br />

FORSØG MED<br />

RODVÆGT<br />

Norske forsøg viser at<br />

græsplanter (krybende<br />

hvene) udsat for mere<br />

tørke giver et dybere rodsystem.<br />

Forsøget er udført<br />

på tre år gamle<br />

USGA-greens på forsøgsstationen<br />

i Landvik på<br />

den norske sydkyst.<br />

Tabellen herunder viser<br />

den samlede rodvægt (inklusiv<br />

døde rødder i filtlaget)<br />

og vægten af rødder<br />

dybere end 5 cm.<br />

„Vi har sammenlignet<br />

to forskellige vækstlag på<br />

USGA-opbyggede<br />

greens,“ forklarer Trygve<br />

Aamlid fra Bioforsk.<br />

„Det ene helt uden organisk<br />

materiale og det anden<br />

med 2,3 vægtprocent<br />

spagnum. I det rene sand<br />

hvor rødderne udsættes<br />

for mere tørke, havde<br />

græsset 20% af sin rodmasse<br />

under 5 cm (billedet),<br />

mens der på de mere<br />

fugtige greens tilsat<br />

spagnum, havde græsset<br />

kun 7% af sine rødder<br />

under 5 cm. Men tag nu<br />

ikke dette som min anbefaling<br />

til at bygge greens<br />

uden organisk materiale,“<br />

understreger Aamlid.<br />

et plantehormon, abscisinsyre.<br />

Hormonet sendes op til læbecellerne<br />

med besked om at<br />

rødderne har problemer med<br />

at optage nok vand, og at det<br />

er bedst at lukke læbecellerne.<br />

Læbecellerne styres også af<br />

lyset og åbner sig når solen<br />

står op om morgenen. Det er<br />

en af grundene til at morgenlyset<br />

er så vigtigt for væksten<br />

Totale<br />

rodvægt<br />

g/m 2<br />

på greens. Når temperaturen<br />

stiger i løbet af dagen og luftfugtigheden<br />

falder, får rødderne<br />

svært ved at optage tilstrækkeligt<br />

med vand for at<br />

holde trit med fordampningen<br />

fra bladene. Spalteåbningerne<br />

vil lukke (middagslukket), og<br />

fotosyntesen vil holde ’siesta’<br />

indtil vandforsyningen igen er<br />

kommet på højde med for-<br />

I det rene sand hvor<br />

rødderne udsættes<br />

for mere tørke, havde<br />

græsset 20% af sin<br />

rodmasse under 5 cm.<br />

Rodvægti<br />

dybden<br />

5-20 cm g/m 2<br />

Andel af<br />

rodmasse<br />

dybere end 5 cm<br />

Sand uden tilsætning (græsset udsat for tørke) 940 g 188 g 20 %<br />

Sand tilsat spagnum (græsset sjældent udsat for tørke) 1443 g 101 g 7 %<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


dampningen. Det sker ofte<br />

sent om eftermiddagen. Spalteåbningerne<br />

er altid lukkede<br />

om natten.<br />

Er det da et problem at spalteåbningerne<br />

lukker sig? På<br />

kort sigt er det ikke skadeligt,<br />

men en afgørende nødvendighed<br />

for at forhindre at planten<br />

dør af tørke. Sammenlignet<br />

med andre plantegrupper har<br />

græs en meget fintfølende og<br />

effektiv lukkemekanisme. De<br />

mest tørketålende græsarter<br />

har også de mest følsomme<br />

spalteåbninger. De er med andre<br />

ord de hurtigste til både at<br />

lukke og åbne når forholdene<br />

kræver det.<br />

På langt sigt går det ikke at<br />

spalteåbningerne er lukkede<br />

det meste af døgnet og efterlader<br />

planten uden fotosyntese.<br />

Planten vil gradvis blive<br />

udsultet. Derfor ønsker vi ikke<br />

at middagslukningen skal blive<br />

alt for lang.<br />

Strækning kræver vand<br />

Græsplanten er bygget op af<br />

celler. Væksten i planten kan<br />

deles op i to processer: celledeling<br />

og cellestrækning. De to<br />

processer er lige vigtige, men<br />

cellestrækningen står for 80-<br />

90% af den totale volumenøgning.<br />

For at en celle skal<br />

strække sig, skal den være saftspændt,<br />

have et indre vandtryk<br />

- turgortryk (figur 2).<br />

Cellen er omgivet af en cellevæg<br />

der består af netværk af<br />

cellulosefibre. Når det indre<br />

tryk overstiger modstanden i<br />

fibrene, vil græsset blive længere.<br />

Ved moderat tørkestress<br />

vil trykket inde i cellen aftage.<br />

Når trykket er lavere, strækker<br />

bladene sig mindre.<br />

En af de første reaktioner på<br />

et moderat tørkestress er mindre<br />

bladvækst. Denne reaktion<br />

sker inden spalteåbningerne<br />

lukker sig. Med andre ord<br />

hæmmes strækningen af cel-<br />

Den levende del af<br />

cellen mellem<br />

vakuolen og<br />

cellemembranen<br />

kaldes cytoplasma.<br />

Her ligger bl.a.<br />

klorofylet.<br />

Cellemembranen<br />

lerne mere end selve fotosyntesen.<br />

Det er en ønskesituation<br />

for alle greenkeepere. Tørrer<br />

planten yderligere ud, bliver<br />

det mere alvorligt. Når cellen<br />

har mistet 40-50% af turgortrykket<br />

mister det sin elasticitet,<br />

og fodaftryk ses længe i<br />

græsset. Hvis denne situation<br />

opstår, tyder det på at græsset<br />

har været stresset for meget.<br />

Hvis tørken fortsætter yderligere,<br />

kan indholdet i cellerne<br />

skrumpe så meget at det løsner<br />

sig fra cellevæggen og da<br />

visner bladet helt.<br />

Tørke fremmer rodvækst<br />

Udover at reducere bladenes<br />

tilvækst vil moderat tørke også<br />

være med til at planten investerer<br />

flere af sine ressourcer<br />

på de underjordiske dele. Det<br />

kan føre til at den samlede<br />

rodmasse øges, men hvad der<br />

er lige så vigtigt er at rødderne<br />

trænger dybere ned i jorden<br />

på jagt efter mere vand. Se<br />

boksen ‘Forsøg med rodvægt’.<br />

Græsrødder gror mere end<br />

bladene i tørke, fordi de er<br />

bedre til at justere vandtrykket<br />

ved osmose. Store molekyler<br />

som proteiner og kulhydrater<br />

bliver nedbudt i rodcellerne.<br />

De nu mindre organiske molekyler<br />

findes i cellesaften sammen<br />

med flere forskellige uorganiske<br />

gødningsstoffer som<br />

bl.a. kalium. Dette høje indhold<br />

af opløste stoffer driver<br />

mere vand ind i rodcellerne.<br />

Som tabel 2 på næste side viser,<br />

kan vi med fordel stresse<br />

græsset så tilpas meget at cellestrækningen<br />

aftager og rødderne<br />

søger dybere ned. Vandingsanlægget<br />

skal dog i gang<br />

før det går for meget ud over<br />

fotosyntesen og længe før cellerne<br />

tager varig skade.<br />

Vand i USGA-green<br />

Sandjord har normalt en lille<br />

vandreserve, men når der er<br />

Figur 2: Væksten stiger i takt med øget vandtryk i cellen.<br />

Den vandfyldte blære<br />

(vakuolen) udgør 70-90%<br />

af cellens volumen.<br />

I saftspændte celler vil<br />

vakuolen trykke mod<br />

omgivelserne.<br />

Cellevæggen består<br />

af et netværk af<br />

cellulosefibre. Når de<br />

giver efter for trykket,<br />

vil cellen strække sig.<br />

FORHANDLER<br />

GUMMIBÆLTER AF<br />

HØJ KVALITET TIL<br />

MINI GRAVEMASKINER<br />

OG ANLÆGSUDSTYR<br />

Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Svalehøjvej 18<br />

Leveringsdygtig i hele Danmark<br />

Kontakt os for konkurrencedygtige priser<br />

3650 Ølstykke<br />

Tlf. 43 76 02 06<br />

info@aspendenmark.dk<br />

Se og prøv<br />

dem!<br />

Ring for<br />

demo<br />

FD 1500<br />

Markedets største og meste effektive<br />

maskine til opsamling af græs<br />

og løv 4 WD. 900L græsbeholder<br />

med høj tip.<br />

Bee Fly<br />

Effektiv og særdeles manøvredygtig<br />

maskine for opsamling af græs<br />

og løv. Fås i flere variationer og<br />

størrelser.<br />

RUBBER TRACK SPECIALISTS<br />

PERFEKT KLIPPERESULTAT,<br />

HURTIG, ROBUST.<br />

Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det<br />

perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til<br />

en almindelig havetraktor.<br />

Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af<br />

Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og<br />

perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion.<br />

Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration.<br />

Se mere på www.walkereu.com.<br />

Yderligere oplysninger samt forhandler anvises,<br />

Hansen & Kiilsholm,<br />

Skibhusvej 51, 5000 Odense,<br />

Tlf. 66117532.<br />

www.kiba.dk<br />

Græsmaskiner<br />

FD 280<br />

Klipper med opsamler til mindre<br />

og mellemstore arealer. Hvor god<br />

opsamlingsevne og smidighed er<br />

et krav.<br />

Bee Fly L<br />

En professionel maskine med<br />

komfort og driftsikkerhed i topklasse.<br />

Flere muligheder for valg<br />

at klippebord.<br />

Skolevej 30 · Drastrup<br />

8960 Randers SØ · info@kiba.dk<br />

Tlf. 70 25 00 20 · Fax 70 25 00 30<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 23


Tabel 2: Oversigt over reaktionerne i græsset ved øget tørkestress.<br />

lagt et groft lag af drængrus<br />

under vækstlagt på en USGAgreen,<br />

bliver vandet holdt på<br />

plads oppe i det 30 cm tykke<br />

vækstlag. Normalt blander<br />

man organisk materiale i<br />

vækstlaget, hvilket er med til<br />

at øge vandreserven.<br />

Efter kraftig regn/vanding<br />

på forsøgsgreens i Landvik kan<br />

vi måle 11 volumenprocent<br />

vand i de rene sandgreens<br />

uden organisk materiale, mod<br />

27 volumenprocent vand i<br />

greens med 2,3% spagnum i<br />

vækstlaget. Lidt af vandet er så<br />

hårdt bundet at planterne ikke<br />

kan udnytte det. På sandgreens<br />

er det cirka 1 volumenprocent<br />

og spagnumgreens<br />

cirka 5 volumenprocent.<br />

Der er med andre ord dobbelt<br />

så meget tilgængeligt<br />

vand på spagnumgreens som<br />

på sandgreens, henholdsvis 22<br />

og 10%. Hvis vi regner med 20<br />

cm roddybde på begge greens,<br />

giver det en vandbeholdning<br />

på 44 mm tilgængelig vand i<br />

spagnumgreens og 20 mm i de<br />

rene sandgreens.<br />

Græsset på en golfgreen vil<br />

altid tage det lettest tilgængelige<br />

vand op først. Når vi skal<br />

holde os til venstre for pilen i<br />

tabel 2, og dermed undgå skadelig<br />

tørkestress, skal vi ikke<br />

regne med at planterne optager<br />

mere ned halvdelen af<br />

vandbeholdningen. På spagnumgreens<br />

optages derfor<br />

højst 22 mm og på sandgreens<br />

10 mm. Vil man undgå tørkesymptomer,<br />

skal man nok regne<br />

med mindre.<br />

Meget og sjældent<br />

På en kortklippet golfgreen er<br />

det temperaturen og vindhastigheden<br />

der bestemmer for-<br />

24<br />

dampningen. I praksis regner<br />

vi med at fordampningen fra<br />

en græsflade er omtrent det<br />

samme som fra et frit vandspejl<br />

ved jordoverfladen - kaldet<br />

potentiel fordampning eller<br />

evaporation. Den måles på<br />

forskellige forsøgsstationer til<br />

4,0-4,5 mm pr. døgn på de varmeste<br />

sommerdage og cirka<br />

det halve for gråvejrsdage.<br />

Vi kan derfor godt regne<br />

med et vandforbrug på 2,5-3,0<br />

mm pr. vækstdag under danske<br />

forhold. Hvis vi vil vande<br />

når halvdelen af vandbeholdningen<br />

i vækstlaget er brugt<br />

op, vil det sige at vi skal vande<br />

sandgreens hver 4. dag og<br />

spagnumgreens hver 8. dag.<br />

I det almindelige jordbrug,<br />

har der været tradition for at<br />

give en ’ordentlig bløder’ når<br />

der vandes og med lange intervaller<br />

mellem hver vanding.<br />

På golfgreens er det hverken<br />

den metode der sparer mest<br />

på vandet eller giver den mest<br />

ensartede greenkvalitet. Når<br />

der er et stort spænd mellem<br />

vanding og udtørring, er der<br />

en stor risiko for tørkepletter.<br />

Hellere lidt men ofte<br />

Et alternativ til at vande meget<br />

og sjældent er at vande lidt,<br />

men ofte. I princippet kan man<br />

gøre det på to måder.<br />

Den ene kan man kalde ‘på<br />

forkant’. Man starter vandingen<br />

så snart man kan måle at<br />

der er fordampet 3-5 mm. Det<br />

vil i praksis sige at vande 5-10<br />

minutter hver nat. Derved er<br />

der ikke behov for at rødder<br />

går i dybden. På greens med<br />

organisk materiale i vækstlaget<br />

kommer der imidlertid<br />

hurtigt problemer med mos og<br />

alger på overfalden. Når der<br />

kommer en kraftig byge, har<br />

vækstlaget ikke plads til at tage<br />

imod det ekstra vand. Der<br />

er derfor stor risiko for at næringsstofferne<br />

udvaskes og i<br />

værste fald får man stående<br />

vand på spillefladen.<br />

Det andet princip kan man<br />

kalde underskudsvanding. Her<br />

lader man vækstlaget tørre en<br />

del op inden man vander. At<br />

vente til halvdelen af vandreserven<br />

er opbrugt, er måske<br />

lige i overkanten, men man<br />

kan fint vente til 3 dage efter<br />

regnvejr (cirka 8 mm underskud)<br />

på de rene sandgreens,<br />

mens man på greens med organisk<br />

materiale kan vente til<br />

6-7 dage efter regn (cirka 15-<br />

17 mm underskud).<br />

Herefter vander man med 4<br />

mm hver anden dag på sandgreens,<br />

men aldrig over 2/3 af<br />

den potentielle fordampning<br />

siden sidste vanding. Ved lave<br />

temperaturer i foråret og om<br />

efteråret kan intervallet inden<br />

vanding forlænges et par dage.<br />

Især om foråret er det en<br />

fordel at tørkestresse græsset<br />

og derved bevidst producere<br />

et dybere rodnet.<br />

Formålet med underskudsvanding<br />

er at græsset så længe<br />

som muligt oplever et mildt<br />

tørkestress - det jævnest mulige<br />

vandunderskud. Det vil<br />

ikke alene føre til at rødderne<br />

går dybere ned, men det vil<br />

også give en mindre opbygning<br />

af filt og en tørrere og fastere<br />

spilleflade, som er mindre<br />

modtagelig for sygdom.<br />

Det bedste er hvis græsset<br />

vandes tidligt om morgenen.<br />

Det giver den hurtigste optørring<br />

af græsset og hjælper<br />

med til at få duggen til at løbe<br />

af bladene. Sandsynligvis er<br />

underskudsvanding både den<br />

mest økonomiske, men også<br />

mest miljøvenlige vandingsstrategi<br />

til golfgreens. ❏<br />

Trygve Aamlid er forsker ved Bioforsk<br />

Øst i Norge. www.bioforsk.no.<br />

Artiklen er oversat og redigeret til<br />

danske forhold af hortonom Asbjørn<br />

Nyholt. www.nyholt.dk.<br />

Artiklen blev første gang bragt i Gress<br />

forum 1-2008.<br />

Figur 1 er gengivet fra Salisbury &<br />

Ross 1985, Plant physiology, 3rd edition).<br />

Figur 2 er gengivet fra Ray,<br />

1972: The living plant.<br />

Vandingsstrategien har stor betydning for hvordan artssammensætningen udvikler sig på en green.<br />

Her rødsvingel med høj andel af blomstrende enårig rapgræs.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Professionelle cylinderklippere<br />

Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige,<br />

komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer dig<br />

vel plejede plæner i fremtiden.<br />

Med John Deere’s intelligente diagnose -system ”Whitebox” overvåges maskinen<br />

konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed kan<br />

du supplere 1905’en med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition.<br />

Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om John Deere’s<br />

cylinder klippere.<br />

1905<br />

42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel<br />

4 WD<br />

Hydraulisk transmission<br />

Maks. kørehastighed 25 km/t<br />

Venderadius 110 cm (uklippet areal)<br />

Rummelig og isoleret kabine<br />

(ekstraudstyr)<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

2653B<br />

20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel<br />

3 WD<br />

Hydrostatisk transmission<br />

Maks. kørehastighed 13 km/t<br />

Klippebredde 185 eller 213 cm<br />

Hydrauliske ESP klippeled<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 25<br />

B1092


Vinhave plantet<br />

tæt på Domkirken<br />

Ved sit nye domicil i Risskov<br />

ved Århus har Cappa Vin etableret<br />

en demonstrationsvinhave<br />

- på 50 m 2 . Formålet er at vise<br />

alle produktionens faser,<br />

herunder opbindingsmetoder.<br />

Blandt de 18 vinstokke der er<br />

sat i jorden, er seks Rondo og<br />

seks Solaris - der begge har<br />

været brugt med gode resultater<br />

i Danmark i flere år. Hertil<br />

kommer seks stokke Cabernet<br />

Cortis som nys er udviklet i<br />

Tyskland. www.cappa.dk.<br />

26<br />

Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på<br />

bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og<br />

forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver<br />

fantastisk førerkomfort og udsyn.<br />

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: 76 82 20 20 Bjæverskov T: 56 87 10 10 www.hpe-as.dk<br />

Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV<br />

Færdiggræs med den rigtige tekstur<br />

I begyndelsen af juli fik Sophienborg<br />

Skolen i Hillerød ny<br />

boldbane. Græsset blev anlagt<br />

som færdiggræs der ankom<br />

med store kølebiler fra den anden<br />

ende af landet. Helt bevidst.<br />

Det har nemlig den tekstur<br />

der passer med boldbanens<br />

let sandede vækstlag.<br />

„Vi har valgt Proturf Færdiggræs<br />

der kommer helt fra<br />

Ribe. På denne lokalitet har<br />

man en tekstur, sandblandet<br />

lerjord der er helt perfekt. Når<br />

vi nu har gjort os umage med<br />

at lave det rigtige underlag, så<br />

ville det næsten være spildt,<br />

hvis man lagde en klistermåtte<br />

over,“ siger Per Malmos, P.<br />

Malmos A/S der før har anlagt<br />

flere fodbold- og golfbaner<br />

bl.a. på Brøndby Stadion.<br />

Hvis færdiggræssets jord og<br />

underlaget er for uens i tekstur,<br />

kan der opstå en såkaldt<br />

hydraulisk barriere. Vandet<br />

slipper ikke det øverste lag, før<br />

det er vandmættet. Dermed<br />

forsinkes afdræningen.<br />

Jorden hvor banen er lagt,<br />

er i øvrigt i forvejen en relativ<br />

let jord. Der skulle blot blandes<br />

fint grus/sand i, før den havde<br />

den tekstur som en boldbane<br />

helst skal have - hvor kravene<br />

til vækst og afdræning har det<br />

bedst mulige kompromis.<br />

Færdiggræsset er fra Prodana<br />

der er en del af DLF<br />

Trifolium. Firmaet har tidligere<br />

leveret færdiggræs til de<br />

fleste danske superligabaner,<br />

tre færøske baner og til de<br />

engelske klubber Chelsea og<br />

Aston Villa. sh<br />

Hitachi kortradius<br />

minigravemaskiner<br />

1 til 5 tons<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Fra det nordlige Yorkshire i England.<br />

Foto: Torben Christensen, Scanpix.<br />

Engelske landmænd plejer naturen<br />

65 procent af Englands landbrugsareal omfattet af aftaler om<br />

miljøvenlige jordbrugsformer. I Danmark er tallet under 5 procent.<br />

Nye stier, læhegn, damme,<br />

stendiger og søer, mere<br />

dyreliv og en bedre tilgængelighed.<br />

Det er en kendsgerning<br />

i det engelske landskab efter<br />

miljøprogrammet ‘Environmental<br />

stewardship’ (miljøforvaltning)<br />

blev introduceret i<br />

2005. I dag er hele 65% af<br />

Englands samlede landbrugsareal<br />

omfattet af aftaler om<br />

miljøvenlige jordbrugsformer. I<br />

Danmark er tallet under 5%.<br />

Myndighedernes succes med<br />

at inddrage landmændene i<br />

arbejdet for en mere mangfoldig<br />

natur er ikke tilfældig. De<br />

får nemlig penge for at passe<br />

på den natur de ejer. Det er nu<br />

ikke fordi at dem der har tilsluttet<br />

sig miljøprogrammet,<br />

bliver rige. De får under 300<br />

kroner per hektar og har derved<br />

forpligtet sig til f.eks. at<br />

pleje læhegn, skabe randzoner<br />

hvor naturen kan vokse frit eller<br />

lave brede græsstriber op<br />

til kornmarken hvor fasanernes<br />

og agerhønsenes kyllinger<br />

kan tørre. Alligevel har interessen<br />

været massiv.<br />

ENVIRONMENTAL STEWARDSHIP<br />

Formålet med ordningen er<br />

at skabe en større grad af symbiose<br />

mellem landbrug og dyreliv,<br />

og selv om der har været<br />

en del administrationsbesvær,<br />

er der meget som tyder på at<br />

idéen allerede er begyndt at<br />

virke. Eksempelvis er antallet<br />

af brogede vipstjerter fordoblet,<br />

mens der er kommet fire<br />

gange så mange musvåger.<br />

I forhold til den massive tilslutning<br />

i England er de danske<br />

landmænds engagement<br />

eller de lignende danske aftaler<br />

knap så mærkbar. De udfører<br />

kun naturpleje på lidt under<br />

100.000 hektar landbrugsjord<br />

ud af de 2.695.000 hektar<br />

der eksisterer herhjemme. Desuden<br />

bliver der ikke indgået<br />

flere aftaler om miljøvenligt<br />

jordbrug (MVJ) som ellers gav<br />

jordejere tilskud hvis de udtog<br />

agerjord til naturformål.<br />

Landmændene kunne også<br />

få tilskud hvis de såede de såkaldte<br />

efterafgrøder som eksempelvis<br />

græs eller raps der<br />

kan opsamle kvælstoffet på en<br />

mark hvor der tidligere har<br />

Hovedformål<br />

■ Bevare traditionel mangfoldighed og naturrigdom i forhold<br />

til både planter og dyr<br />

■ At bevare og forbedre landskabets karakter og kvalitet<br />

■ At forbedre offentlighedens viden om og adgang til landskabet<br />

Environmental Stewardships sekundære formål<br />

■ Forebyggelse af erosion og vandforurening<br />

■ Oversvømmelseskontrol<br />

<strong>Miljø</strong>forvaltningens tre niveauer<br />

■ Entry Level Stewardship, 30 pund per hektar<br />

■ Organic Entry Level Stewardship, 60 pund per hektar<br />

■ Higher Level Stewardship, tilskud afhænger af hvilke opgaver<br />

jordejeren påtager sig<br />

stået korn. Disse ordninger er<br />

det slut med. Der altså ikke<br />

længere penge i det hvis en<br />

landmand ønsker at omdanne<br />

lidt af sin marginaljord til krat.<br />

Til gengæld eksisterer der en<br />

ny ordning som lodsejerne kan<br />

tilslutte sig, der hedder ‘pleje<br />

af græs- og naturarealer’ der<br />

ligger i udpegede særligt følsomme<br />

landbrugsarealer. Her<br />

gives der tilskud hvis arealet<br />

ikke gødes eller sprøjtes samtidig<br />

med at det enten slås eller<br />

afgræsses af kvæg. Det er ingen<br />

pengemaskine, men giver<br />

dog 1400 kroner per hektar<br />

når arealet afgræsses, 800 hvis<br />

der drives høslæt.<br />

„Formålet er at bevare de<br />

lysåbne arealer som vi har<br />

mange steder. Det bliver nemlig<br />

vanskeligere at få dem afgræsset,<br />

for der er ikke så<br />

mange som har dyr dér mere,<br />

og det er en landskabstype<br />

man gerne vil bevare. Udsigten<br />

ud over det åbne land. Det er<br />

noget dansk, ikke lukket skov<br />

som oppe i Sverige, så det er<br />

for at forhindre at det hele<br />

vokser til i siv og pil,“ forklarer<br />

fuldmægtig på miljøkontoret i<br />

FødevareErhverv, Annette Andersen.<br />

Det er primært på marginaljorde<br />

hvor landmændene<br />

ikke kommer ud og dyrker intensivt<br />

at der bliver søgt om<br />

støtte til pleje af græs- og<br />

naturarealer. llt<br />

KILDER<br />

Annette Andersen, fuldmægtig på<br />

miljøkontoret i FødevareErhverv. Interview<br />

8.8.2008<br />

LandbrugsAvisen 13. juni 2008,<br />

www.nfuonline.com,<br />

www.defra.gov.uk<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 27


Gartnerimuseet har<br />

samlet sammen i ti år<br />

Også gamle redskaber til havens anlæg og<br />

pleje kan ses i hallen i Beder<br />

Håndbaserede og motordrevne<br />

sprøjter, såmaskiner,<br />

hestedrevne radrensere<br />

og plove. Jordblandere, jordfræsere,<br />

tohjulede traktorer og<br />

græsslåmaskiner. Motorsave,<br />

hækklippere, havetromler og<br />

såbaljer. Et auktionsur. Hakker,<br />

spader, skovle, bærebører, sold<br />

og vandkander. Potter, etiketter,<br />

spande, transportvogne,<br />

opbindingspinde, priklepinde.<br />

Bøger og tidsskrifter. En intakt<br />

blomsterbutik fra cirka 1970<br />

med datidens moderne kasseapparat<br />

og budcykel.<br />

Op mod 3000 gamle effekter<br />

fra gartneriets historie kan ses<br />

på Det Danske Gartnerimuseum<br />

i gartnerskolen i Beder. De<br />

fleste er fra 1900-tallet og op<br />

til vores århundrede. Museet,<br />

der fylder ti år den 27. august,<br />

råder over en hal på 550 m2 , et<br />

plastikdrivhus på 250 m2 samt<br />

et fungerende herregårdsdrivhus<br />

fra 1880 hvor der dyrkes<br />

potteplanter og vindruer.<br />

„Vi er meget stolte over at<br />

kunne fremvise de gamle maskiner<br />

og værktøj samt hjælpematerialer<br />

der er mere end 100<br />

28<br />

Hånddrevet sprøjte, efter alt at<br />

dømme fra 1930’erne.<br />

år gamle. Vi er nu oppe på<br />

over 3000 udstillingsgenstande<br />

der alle er beskrevet og nummereret.<br />

De har hver for sig en<br />

historie som vi i dag er meget<br />

stolte over at kunne fortælle<br />

om,“oplyser Leif Juul, formand<br />

for bestyrelsen for Det Danske<br />

Gartnerimuseum der samarbejder<br />

med både Den Gamle By i<br />

Århus og Dansk Landbrugsmuseum<br />

på St. Estrup.<br />

„I mange tilfælde er det meget<br />

skrøbelige ting som er<br />

svære at vedligeholde. Vores<br />

ældre gartnere kommer med<br />

Fingerklipper beregnet til vejrabatter. Formentligt fra 1960’erne.<br />

en vis stolthed og overbringer<br />

os disse spændende gamle<br />

genstande, gamle bøger, gamle<br />

fotos og gamle papirer. Et<br />

gartneri er f.eks. historisk beskrevet<br />

gennem 100 år, og der<br />

findes interviews med forskellige<br />

ældre gartnere på kassettebånd,“<br />

fortsætter han.<br />

Anlægsgartneriet er en del<br />

af museets område, men det<br />

gælder primært redskaber til<br />

haveanlæg og havepleje, ikke<br />

mindst plæner. Man kan f.eks.<br />

ikke finde 30’ernes hestetrukne<br />

jordsluffe eller 50’ernes første<br />

gravemaskiner. „Vi vil meget<br />

gerne have mere, alt har<br />

Motorplæneklipper med tromle.<br />

Konstruktionen ser hjemmegjort<br />

ud med noget der ligner en<br />

knallertmotor. Den er formentlig<br />

fra begyndelsen af 1950’erne.<br />

Savene er fra 30’erne, men blev<br />

brugt helt op i 50’erne. Leen kan<br />

være noget ældre. Hækklipperne<br />

dækker en længere årrække.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


En Toro treleds-cylinderklipper, efter alt at dømme fra engang i 1960’erne.<br />

interesse. Også gammelt arbejdstøj<br />

som vi endnu ikke har<br />

noget af. Men vi har ikke plads<br />

til de helt store maskiner,“ siger<br />

Leif Juul.<br />

Museet er en del af Beder<br />

Gartnerskole som selv er en del<br />

af Jordbrugets Uddannelsescenter<br />

Århus. Uddannelsescentret<br />

er også hovedsponsor for<br />

museet der drives af frivillig arbejdskraft<br />

- nemlig pensionerede<br />

gartnere, gravere og læ-<br />

des hver onsdag eftermiddag,“<br />

forklarer Leif Juul.<br />

„Jordbrugseleverne fra skolen<br />

har gratis adgang til museet<br />

og bliver oplyst om hvordan<br />

de enkelte ting blev anvendt.<br />

I mange tilfælde kommer<br />

de også på museet for at<br />

få deres baggrundsmateriale<br />

til deres hovedopgaver,“ forklarer<br />

Leif Juul der samtidig<br />

peger på at museet er ved at<br />

mangle plads, både til den stadigt<br />

voksende strøm af gamle<br />

udstillingsgenstande og til den<br />

lidt mere moderne teknik som<br />

i dag meget hurtigt forældes.<br />

Claus Christensen, direktør<br />

for Jordbrugets Uddannelsescenter<br />

Århus, er glad for at<br />

huse museet. „Det er et privilegium<br />

at have et museum for<br />

en af skolens egne brancher så<br />

tæt på. Det giver mange glæder<br />

og gode oplevelser, både<br />

for eleverne, lærerne og de øvrige<br />

ansatte og ikke mindst for<br />

de mange tidligere elever som<br />

i forbindelse med deres elevjubilæum,<br />

hvert år besøger<br />

skolen på Kr. Himmelfartsdag.<br />

Her bliver mange helt nostalgiske<br />

når de ser gamle ting de<br />

selv har arbejdet med i sin tid,“<br />

siger Claus Christensen der håber<br />

det lykkes at finde mulighed<br />

for en udvidelse så museet<br />

kan blive på skolen. sh<br />

Museet er åbent onsdag eftermiddag<br />

kl. 14-17 eller efter aftale. Entréen er<br />

30 kr. pr person. Ved større grupper<br />

på over 10 personer er der 50% i rabat,<br />

og børn og unge under uddannelse<br />

har fri entre. Læs mere på<br />

www.detdanskegartnerimuseum.dk.<br />

rere fra gartnerskolen. „Vi mø- Billederne er venligt udlånt af museet.<br />

Pigtromle til dækning af græsfrø. Nok fra 1930’erne. Tromle med vandbeholder til anlæg af græsplæne. Fra 1950’erne.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 29


Nu lovpligt at gennemføre direktiver<br />

Pligten til at holde og gennemføre<br />

EU’s fuglebeskyttelses-<br />

og habitatdirektiv fremgår<br />

nu direkte af lovgivningen.<br />

Det gør den efter en lov om<br />

ændring af lov om naturbeskyttelse,<br />

lov om jagt og vildtforvaltning<br />

og forskellige andre<br />

love som folketinget vedtog<br />

3. juni og som trådte i<br />

kraft 1. juli. Som titlen antyder,<br />

indebærer den ny lov især ændringer<br />

i naturbeskyttelsesloven<br />

og jagt- og vildtforvaltningsloven.<br />

Hvor det før var<br />

formuleret som en mulighed<br />

30<br />

at udpege internationale naturbeskyttelsesområder,<br />

er det<br />

nu en pligt. Der er også fastsat<br />

en pligt til at sørge for at en<br />

art beskyttes hvis overvågningen<br />

viser det nødvendigt. Endelig<br />

præciseres principperne<br />

for bæredygtig jagt. Ændringerne<br />

er nødvendiggjort af<br />

henstillinger som Danmark<br />

modtog fra EU-Kommissionen<br />

i 2006.<br />

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse,<br />

lov om jagt og vildtforvaltning<br />

og forskellige andre love. Nr. 508<br />

af 17. juni 2008.<br />

Skov koster ikke grundvand på lerjord<br />

Skoven kan nok danne bedre<br />

grundvand end marken. Men<br />

skoven danner mindre grundvand<br />

fordi den fordamper<br />

mest vand. Og dog. På leret<br />

jord bliver grundvandsdannelsen<br />

ikke ændret signifikant efter<br />

skovrejsning. Det viser modelberegninger<br />

på eksisterende<br />

data udarbejdet for Skovog<br />

Naturstyrelsen af GEUS og<br />

Skov & Landskab.<br />

Forklaringen er lerjordens<br />

tæthed. Her handler det mere<br />

om hvor meget regn der overhovedet<br />

kan trænge ned til<br />

grundvandet, end om hvor<br />

meget regn der når gennem<br />

planternes rodzone.<br />

Når drænrørene under skovrejsningsområdet<br />

på et tidspunkt<br />

forfalder, vil overskudsnedbøren<br />

ophobes, og grundvandsspejlet<br />

hæves en smule.<br />

Derved udnyttes jordens evne<br />

til at nedsive vandet optimalt.<br />

Vandet kan samtidig frigives i<br />

en rolig takt til gavn for ellers<br />

tørre sommervandløb. Endevidere<br />

dæmpes vandføringen<br />

efter kraftig regn.<br />

I nåleskov er fordampningen<br />

året igennem større end i løvskov<br />

- og meget større end på<br />

marker. Derfor frarådes det i<br />

rapporten at plante nåleskov i<br />

vigtige grundvandsindvindingsområder<br />

i regnfattige<br />

områder af landet. Skovrejsningen<br />

i Danmark sker da også<br />

helt overvejende med løvskov.<br />

By- og Landskabsstyrelsen<br />

mener på baggrund af analysen<br />

at skovrejsning - med løvskov<br />

- fortsat skal indgå som<br />

værktøj til at opnå god tilstand<br />

i vandmiljøet. Alle undersøgelser<br />

indikerer at der vil komme<br />

en bedre vandkvalitet, og at<br />

dannelsen af grundvand ikke<br />

bliver mindre når markarealer<br />

tilplantes med løvskov, og<br />

drænsystemerne efterhånden<br />

forfalder. I Vestdanmark savner<br />

man ikke grundvand, og<br />

derfor er det ikke et problem<br />

her at der er mange nåletræsplantager<br />

med begrænset<br />

grundvandsdannelse. sh<br />

KILDER<br />

Sonnenborg, Torben O.; Per Gundersen;<br />

Jens Christian Refsgaard (2008):<br />

Sammenligning af vandbalancer for<br />

mark og løvskov tre steder på Sjælland.<br />

De nationale Geologiske Undersøgelser<br />

for Danmark og Grønland,<br />

Skov og Landskab KU Life.<br />

By- og Landskabsstyrelsen (2008): Nyhedsbrev<br />

nr. 3, 2008.<br />

På lerjord er skovrejsning fortsat et værktøj til at få et bedre vandmiljø.<br />

De midlertidige tomter kan bruges til undervisning. Foto: S. Enemærke.<br />

Klassen rykker ud på den tomme grund<br />

Tomme grunde i byen kan bruges<br />

til midlertidige udeskoler.<br />

Landskabsarkitektstuderende<br />

Simon Enemærke er i hvert<br />

fald i fuld gang med at etablere<br />

midlertidige udeskoler på<br />

flere af Københavns 100 tomme<br />

grunde som venter på at<br />

blive bebygget, skriver Skov &<br />

Landskab (www.sl.life.ku.dk,<br />

30.6.08). Ambitionen er at give<br />

børn et bedre kendskab til byens<br />

naturområder, stimulere<br />

den daglige undervisning og<br />

samtidig give dem en anderledes<br />

oplevelse af København<br />

som en by i rivende udvikling.<br />

Enemærke har taget initiativet<br />

i forbindelse med sit speciale.<br />

Foreløbigt har han indledt<br />

et samarbejde med Bellahøj<br />

Skole om at flytte tredje og<br />

fjerde klasses undervisning ud<br />

på en tom grund: „Jeg sørger<br />

for at skabe rammerne for at<br />

Tyrkisk grej til<br />

entreprenørerne<br />

Cukorova er navnet på tyrkisk<br />

entreprenørgrej som JMM/Stemas<br />

nu er begyndt at importere.<br />

Foreløbig er der præsenteret<br />

de to rendegravere Cukorova<br />

885 og 888 med op til<br />

75 kW. Importøren anfører prisen<br />

som fordelagtig, men også<br />

at teknik, ergonomi, kørekomfort<br />

og miljøforhold er på høj-<br />

børn kan få en lærerig oplevelse<br />

af byens natur. Før klasserne<br />

ankommer til grunden,<br />

er forureningsniveauet blevet<br />

professionelt vurderet, og der<br />

er sat hegn og et redskabskur<br />

op hvor børnene og lærerne<br />

kan opbevare tavler, kridt,<br />

lugeredskaber og hvad de ellers<br />

måtte have lyst til,“ siger<br />

Simon Enemærke.<br />

Ambitionen er at træffe aftaler<br />

med flere skoler som i<br />

mangel på en egentlig skolehave,<br />

ønsker sig et sted som er<br />

deres, og hvor de kan undersøge<br />

naturen, dyrke planter og<br />

vende tilbage og observere.<br />

„Det er superfedt som studerende<br />

at få så frie hænder til<br />

at starte et konkret projekt op<br />

i byen som potentielt set kan<br />

blive rigtigt stort, særligt set i<br />

lyset af den store mangel på<br />

skolehaver,“ siger Enemærke.<br />

de med de ellers velkendte<br />

vestlige mærker. Den tyrkiske<br />

producent fremstiller også det<br />

tyske mærke Liebherr på licens.<br />

www.jmm-group.com.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Smid ikke penge væk!<br />

Arbejdet i haven er som et kredsløb. Med STIHL og VIKING produkter<br />

behøver du ikke leje en trailer, for at køre til forbrændingen med<br />

værdifuldt materiale, for efterfølgende at købe det tilbage i forarbejdet<br />

form til din have.<br />

Du sparer både tid og penge, og arbejdet er samtidig hurtigt og nemt.<br />

Vi har samlet et komplet puslespil for dig, med kvalitetmaskiner<br />

Kom og se produkterne hos din lokale Servicerende faghandler,<br />

og benyt dig af de mange gode tilbud fra STIHL og VIKING!<br />

www.stihl.dk - Tel. 36 86 05 00<br />

TRYGHED & KVALITET<br />

FAGHANDLEN<br />

K U N D SK A B & SERVICE<br />

The leader gives it all.<br />

NYHED!<br />

BG 86 C-ED<br />

Bedst i<br />

Test!<br />

Gør Det Selv<br />

9/2008<br />

Motorsave • Trimmere • Kratryddere • Kombimaskiner • Multisystem • Hækkeklippere<br />

Højtryksrensere • Blæse/sprøjteaggregater Skæremaskiner • Jordbor • Kæmpe tilbehørsprogram<br />

Nu<br />

MS 250 C B<br />

kr. 2.995,-<br />

Incl. moms<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 31


Næste år tæller ikke<br />

Gunnar Christensens Planteskole lægger om til produktion af store stauder og græsser<br />

og skruer ned for prydbuskene fordi haveejerne kræver hurtige løsninger. Men de<br />

tænker ikke frem, og derfor er f.eks. hårdførhed ikke længere en kvalitetsparameter.<br />

Af Arne Kronborg<br />

I<br />

hele havekulturhistorien har<br />

det været nærmest underforstået<br />

at træer, buske og stauder<br />

går igen fra år til år og<br />

vokser med årene, hvorved haven<br />

langsomt skifter karakter.<br />

Planternes evne til at komme<br />

gennem vinteren har været<br />

central. Men nu er det slut,<br />

skal man tro Henrik Christensen,<br />

indehaver af en af landets<br />

største planteskoler, Gunnar<br />

Christensens Planteskole i Fjenneslev<br />

på Midtsjælland.<br />

Haveprogrammerne i tv har<br />

flyttet fokus fra de langvarige<br />

til de øjeblikkelige haveglæder,<br />

mener Gunnar Christensen<br />

der vil indrette sin virksomhed<br />

efter det.<br />

„Det nytter ikke at jeg kan<br />

fortælle om en plante at den<br />

er hårdfør. Folk er ligeglade,<br />

og så er mine kunder, havecentrene,<br />

det også. Hårdførhed<br />

er ikke et argument for et<br />

køb og dermed ikke en kvalitet<br />

ved en plante,“ mener<br />

Henrik Christensen.<br />

32<br />

Store planter der giver en<br />

oplevelse i haven straks de er<br />

sat på plads, er vejen frem,<br />

mener Lone og Henrik Christensen,<br />

her med Nepeta i blomst.<br />

Hans planteskole er uhyre<br />

velrenommeret og har gennem<br />

mange år været kendt<br />

blandt kolleger og professionelle<br />

plantebrugere for et stort<br />

sortiment af prydbuske af fornem<br />

kvalitet i gode, sunde og<br />

hårdføre sorter og for at være<br />

med hvor det sker når der for<br />

eksempel skal findes nye planter<br />

eller udvikles nye produktionsmetoder.<br />

Men nu lægger Henrik Christensen<br />

produktionen om. Der<br />

skal luges ud i prydbuskene<br />

fordi de ikke sælger så godt<br />

som tidligere. Produktionen<br />

skal skæres til, færre sorter,<br />

færre planter. I stedet satses på<br />

stauder og græsser. Store planter<br />

i store potter. Planter der<br />

gør en iøjnefaldende forskel<br />

straks de er sat i haven og ikke<br />

en gang i løbet af sommeren<br />

eller måske næste år.<br />

„Folk er ligeglade med om<br />

en plante kommer igen næste<br />

år. De er interesserede i at<br />

planten ser godt ud og giver<br />

en oplevelse i haven når de har<br />

fået den hjem og ikke om en<br />

måned eller næste år. Ingen<br />

tænker på næste år når de skal<br />

købe planter. Begrebet eksisterer<br />

ikke når folk overvejer<br />

hvad de skal købe,“ forklarer<br />

Henrik Christensen.<br />

„Vi taler ikke om de passionerede,<br />

erfarne haveejere. Vi<br />

taler om folk der har en have<br />

der skal være flot og spændende,<br />

uden at de vil bruge deres<br />

tid på det. De har set i fjernsynet<br />

at sådan laver man have,<br />

og sådan vil de have det. Det<br />

må vi indstille os på og indrette<br />

produktionen efter.“<br />

Færdige løsninger<br />

Virksomheden begyndte allerede<br />

for fem år siden at producere<br />

stauder, og siden er antallet<br />

af varenumre fordoblet,<br />

men ikke omsætningen. Det<br />

har overrasket Henrik Christensen<br />

hvor hurtigt, udviklingen<br />

er gået, og hvor stor efterspørgslen<br />

er blevet på færdige<br />

løsninger - store planter i store<br />

potter der ser ud af noget og<br />

omgående præger haven eller<br />

terrassen.<br />

„Det var et sløvt forår for os<br />

og for mange andre. Det var<br />

selvfølgelig på grund af vejret<br />

- først var det for koldt til at gå<br />

i haven, og så blev det pludselig<br />

for varmt til ret meget andet<br />

end at grille og dase. Men<br />

VÆKSTPUNKTER<br />

Dagspressens meddelelser<br />

om planteskoler der lukker<br />

eller sælger jorden fra og<br />

fortsætter som havecentre,<br />

kan efterlade det indtryk at<br />

dansk planteproduktion er<br />

under afvikling. Det er dog<br />

ikke tilfældet. Uden for<br />

dagspressens bevågenhed<br />

findes mange planteskoler<br />

der ikke bare overlever,<br />

men vokser. <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

besøger i denne artikelserie<br />

nogle af dem.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


det var også fordi der sker en<br />

ændring i efterspørgslen - en<br />

ændring som har været større<br />

end vi har været opmærksomme<br />

på. Vi tror tendensen fortsætter,<br />

og vi indretter os efter<br />

det. Vi vil stadig lave blomstrende<br />

buske, men vi skærer<br />

sortimentet til, så vi laver de<br />

sorter der sælges i det antal<br />

der kan sælges - og det er væsentlig<br />

færre end i dag. I stedet<br />

skal vi blandt andet lave<br />

flere frugtbuske. Der er en<br />

enorm interesse for køkkenhaven<br />

blandt folk,“ siger Henrik<br />

Christensen.<br />

Derfor vil virksomheden i<br />

sensommeren introducere<br />

blandt andet blåbær - store<br />

buske i store potter og med<br />

bær som bare lige skal modne<br />

før de er klar til tærten. Derefter<br />

vil langt de fleste smide busken<br />

ud, og det var så det. Ingen<br />

vil overhovedet spekulere<br />

på om den er hårdfør - om den<br />

måske kunne give til en tærte<br />

mere næste sommer.<br />

249 kr. her og nu<br />

„Folk vil ikke give 30 eller 50<br />

kroner for en staude i en lille<br />

potte som der måske kommer<br />

noget op af i løbet af nogle<br />

måneder og lidt mere til næste<br />

år. Men de vil gerne give 249<br />

kroner for en stor flot plante<br />

der giver en oplevelse i haven,<br />

straks de får den hjem. Det vil<br />

de i København og Nordsjælland,<br />

og det varer ikke længe<br />

før fynboer og jyder i de store<br />

byer også vil, og så følger resten<br />

efter. Forudsætningen er<br />

at planten liver op så der sker<br />

en ændring i haven eller ved<br />

fordøren, når planten er sat<br />

der,“ forklarer han.<br />

„Ser en Buddleja godt ud i<br />

en krukke? Vel gør den da ej.<br />

Er en Potentilla pæn i en krukke?<br />

Man kan jo næsten høre<br />

det er noget fra i går. Men ser<br />

en hosta godt ud i en krukke?<br />

Eller en Digitalis eller en Verbascum?<br />

Find to-tre, måske<br />

fire stauder der klæder hinanden<br />

i tre-fire velvalgte krukker.<br />

Det dur,“ siger han.<br />

Omlægningen kommer bl.a.<br />

til at betyde at Gunnar Christensens<br />

Planteskole melder<br />

sig ud af Dafo-klubben - en<br />

kreds af planteskoler der har<br />

overtaget rettighederne til Dafo-varemærket<br />

med henblik<br />

på at fortsætte det arbejde<br />

som tidligere forskningsleder<br />

De foregående år har man set stadig flere rødbladede planter på de store engelske haveudstillinger, The<br />

Chelsea Flower Show og The Hampton Court Palace Flower Show (herover), som om de kunne blive en ny<br />

trend i haverne. Skulle det ske, er Henrik Christensen klar med sine bidrag, bl.a. Phormium cookianum ’Black<br />

Adder’ (herunder til venstre) og rødbladet lobelie (til højre).<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 33


Poul Erik Brander i mange år<br />

gennemførte ved Statens<br />

Planteavlsforsøg og Danmarks<br />

Jordbrugsforskning - nu Det<br />

Jordbrugsvidenskabelige Fakultet<br />

ved Aarhus Universitet.<br />

Sigtet var at finde træer og<br />

buske der var særligt velegnede<br />

til dyrkning herhjemme.<br />

Sunde og hårdføre planter til<br />

haver, parker og landskabet.<br />

Det er et arbejde som Gunnar<br />

Christensens Planteskole har<br />

fulgt med stor interesse og deltaget<br />

i når lejligheden bød sig.<br />

Det skete senest ved introduktionen<br />

af fire blomstringssikre<br />

Hortensia-sorter Alma, Bella,<br />

Clara og Dorthea der er sendt i<br />

handlen, og et par stykker<br />

mere er på vej.<br />

„Min kone Lone der styrer<br />

pengene, spørger hver gang vi<br />

får en opkrævning på kontingentet<br />

til Dafo-klubben, hvad<br />

vi får for de penge, og jeg kan<br />

ikke svare. Vi får hårdføre sorter,<br />

men det er som nævnt ikke<br />

et argument. Men vi får ingen<br />

nyheder derfra, dem må vi<br />

selv ud at finde.“<br />

En halv time til haven<br />

Henrik Christensen er ikke i<br />

tvivl om at fremtiden kræver<br />

flere færdige løsninger og byder<br />

på flere impulskøb.<br />

„Et haveprogram i fjernsynet<br />

varer en halv time, og det er i<br />

mange familier den tid der er<br />

til haven. De har jo set at det<br />

Produktionen er gennemautomatiseret. Det nyeste er<br />

en maskine der lægger et lag findelt bark i toppen af<br />

potten så ukrudt ikke kan spire. Virksomheden regner<br />

med at den i kraft af nyanskaffelsen kan spare<br />

1000 arbejdstimer til lugning næste år. Potterne roterer<br />

i høj fart, mens barken lægges i potten. Rotationen<br />

slynger den overflødige bark af.<br />

34<br />

Med et produktionsareal på cirka 18 hektar er Gunnar Christensens Planteskole en af landets største.<br />

kan lade sig gøre på 30 minutter,<br />

og nu vil de have det. Det<br />

kan godt være det ikke er virkelighed<br />

i traditionel haveforstand.<br />

Men det er det de har<br />

set og det de vil have.“<br />

„Et af de store havecentre i<br />

København har revet hylderne<br />

ned hvor planterne stod i alfabetisk<br />

orden efter latinsk navn.<br />

I stedet står planterne samlet i<br />

grupper - inspirations-øer - afstemte<br />

i farverne eller til forskellige<br />

formål. Store planter,<br />

færdige løsninger, lige til at<br />

tage med hjem. Jeg tror at vi<br />

producenter fremover kommer<br />

til at stå for disse øer, så vi tegner<br />

os for et antal øer i en sæson,<br />

og så er det vores opgave<br />

at sørge for at de er spændende<br />

hele sæsonen. Det er jo en<br />

enorm mulighed for at skabe<br />

en omsætning når man har en<br />

god idé.“<br />

„Vi tager til de store engelske<br />

haveudstillinger et par<br />

gange om året for at få ideer,<br />

og besøger samtidig et par<br />

havecentre for at se hvad der<br />

rører sig. Så kigger vi i boligmagasiner<br />

og følger med i ha-<br />

GUNNAR CHRISTENSENS<br />

PLANTESKOLE<br />

■ Planteskolen producerer et stort sortiment<br />

af pryd- og frugtbuske, buske på stammer,<br />

stauder, græsser, bregner og bunddække.<br />

Produktionen af prydbuske vil fremover<br />

blive mindre, mens produktionen af stauder,<br />

græsser og bregner vil blive øget.<br />

■ Virksomheden producerer årligt cirka<br />

700.000 potter med planter i størrelser fra 2<br />

til 25 liter, heraf 450.000 i 3-3,5 liter potter.<br />

Der er en stigende produktion af store planter<br />

i store potter.<br />

■ Virksomheden er grundlagt i 1962 af Gunnar<br />

og Nina Christensen - Henrik Christensens<br />

forældre - på seks hektar i Hedehusene<br />

ved Roskilde. Den flyttede i 1966 til Fjenneslev.<br />

■ Planteskolen er i dag på cirka 18 hektar<br />

med knap to hektar væksthuse. Den har siden<br />

2003 været ejet af Henrik og Lone Christensen.<br />

Der er cirka 25 medarbejdere, cirka<br />

halvdelen fra udlandet.<br />

Gunnar Christensens Planteskole, Ringstedvej 92,<br />

Fjenneslev. www.gcplant.dk.<br />

veprogrammerne. Det er dér<br />

kunderne får ideerne, det er<br />

dér vi skal se signalerne. I tide,“<br />

understreger Gunnar<br />

Christensen.<br />

Er dette godt om tre år<br />

“Tag nu hortensierne igen. Vi<br />

har produceret dem fordi de er<br />

‘hårdføre’ - mere blomstringssikre<br />

end andre sorter, fordi<br />

haveselskabet sagde at det var<br />

et problem at nogle sorter<br />

pludselig ikke blomstrede,<br />

også selv om de ikke var frosset.<br />

Så fandt Danmarks Jordbrugsforskning<br />

og haveselskabet<br />

frem til disse sorter. Men i<br />

dag kommer der jo nye sorter<br />

af alt muligt alle mulige steder<br />

fra. Min formand har lige lavet<br />

et skema for vores produktion<br />

frem til 2012, et vist antal af én<br />

sort i én størrelse på ét tidspunkt,<br />

en anden størrelse til et<br />

andet tidspunkt, en anden sort<br />

et andet tidspunkt og så videre.<br />

Det hele er tilrettelagt.<br />

Han forlanger bare at jeg skal<br />

sætte navne i kasserne: Hvilke<br />

sorter skal han producere i<br />

hvilken kvalitet til hvornår,“<br />

fortsætter Gunnar Christensen.<br />

„Men ved jeg at Alma, Bella,<br />

Clara og Dorthea er gode sorter<br />

i 2012 når hårdførheden<br />

ikke længere tæller? Folk køber<br />

jo bare en hortensie med<br />

knopper i, den skal nok blomstre.<br />

Og når den ikke blomstrer<br />

mere, ryger den ud. Så meget<br />

af det vi ved, kan ikke bruges<br />

til noget mere. I stedet skal vi<br />

til at finde ud af alt det nye.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Stauder, græsser og bregner.<br />

Men hvilke? Og måske kartofler<br />

- i en potte på terrassen, så<br />

man bare lige løfter toppen,<br />

høster hvad der er, sætter<br />

planten på plads igen og lader<br />

den gro videre. Ny høst næste<br />

lørdag.“<br />

Mere salg om sommeren<br />

Når det generer Henrik Christensen<br />

at han har undervurderet<br />

udviklingen, er det<br />

blandt andet fordi han mener<br />

at netop evnen til at finde det<br />

nye, producere det og sende<br />

det på markedet, er en meget<br />

væsentligt grund til at virksomheden<br />

er blandt landets<br />

største. Det handler om omstillingsparathed<br />

og -evne.<br />

„Dernæst har vi nogle fagligt<br />

dygtige medarbejdere til<br />

nøglefunktioner som kan arbejde<br />

selvstændigt, og som jeg<br />

kan uddelegere til. Især vores<br />

formand, Morten Slot, er et<br />

unikum af viden og inspiration.<br />

Desuden har vi nogle flittige<br />

medarbejdere der virkelig<br />

går til den i de øvrige funktioner,“<br />

forklarer han.<br />

„Vores sommersalg bliver<br />

lidt større år for år. Vi er på vej<br />

væk fra et marked med et<br />

stort forårssalg og et mindre<br />

efterårssalg. Det er ved at udjævne<br />

sig. Vi sælger planter<br />

hele året, der er gang i den<br />

hele året. Halvdelen af vore<br />

folk i marken er udlændinge,<br />

og det går fint.“<br />

Udfordring og grænser<br />

Hvor ligger udfordringerne i<br />

fremtiden?<br />

„I dag er det ikke nok at<br />

kunne producere planter. Vi<br />

skal være forrest i hele processen:<br />

idé, vare, billeder, markedsføring,<br />

etiketter, forbru-<br />

En potentil i en potte lyder som noget fra i går, mener Henrik Christensen. Men en fingerbøl i en potte er<br />

vejen frem - når farven er rigtig, og planten er så stor at den træder frem i haven.<br />

gerinformation, præsentation i<br />

havecentrene. Lige nu er vi<br />

ved at finde en fotograf - vi<br />

skal bruge langt flere og langt<br />

bedre billeder.“<br />

„Der ligger en stor faglig udfordring<br />

i alt det nye, vi skal<br />

lære. Det bliver da spændende.<br />

Men vi skal også lære at<br />

styre os så vi ikke pludselig står<br />

med 500 sorter som Tine og<br />

Kim (Staudegaarden i Ringe,<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>, juni 2008) der begyndte<br />

med 200 sorter og nu<br />

vist kører med 800. Vist er det<br />

spændende, men er det rentabelt?<br />

Timingen bliver vigtig. Vi<br />

skal være først med det nye,<br />

men ikke for tidligt. For 15-20<br />

år siden var nogle tidligt ude<br />

med store planter i store potter,<br />

men der var også nogle<br />

der brændte fingrene. Det er<br />

synd, de havde jo set rigtigt,<br />

de var bare for tidligt ude.“<br />

Vi har hvad der skal til<br />

Du nævner ikke automatiseringer<br />

og mekaniseringer i produktionen<br />

som mange andre<br />

ville fokusere på.<br />

„Det er fordi vi har de produktionsfaciliteter<br />

der skal til,<br />

for at vi kan være med, ellers<br />

var vi her ikke. Vi automatiserer<br />

og rationaliserer alt det vi<br />

kan. Senest er vi gået over til<br />

at dække jorden i potterne<br />

med et lag bark som ukrudtet<br />

ikke kan spire i. Det krævede<br />

en ny maskine og et ekstra<br />

bånd i produktionen. Men vi<br />

regner med at spare 1000 timers<br />

lugning næste år på<br />

grund af den maskine. Og så<br />

tror jeg det fremover kommer<br />

til at spille en større rolle at vi<br />

ligger tættere på. Det kan ikke<br />

blive ved at gå at hente varerne<br />

i Belgien med de aktuelle<br />

benzinpriser og CO 2-udslip og<br />

hvad ved jeg. Nogle kører gratis<br />

eller i hvert fald meget billigt<br />

lige nu, men de der ikke laver<br />

penge, bliver jo ikke ved at<br />

køre.“ ❏<br />

PRYDPLANTEKLUBBEN<br />

Gunnar Christensens Planteskole er et<br />

af medlemmerne i prydplanteklubben<br />

i Dansk Planteskoleejerforening. De<br />

øvrige er:<br />

Nygaards Planteskole, Vejen<br />

Agtrupvig Planteskole, Bjert<br />

Verners Planteskole, Hammel<br />

Thomsens Planteskole, Aalborg<br />

Midtfjord Planteskole, Fjerritslev<br />

Westerly, Skjern<br />

Jobcenter Århus Nord, Risskov.<br />

FORFATTER<br />

Arne Kronborg er freelancejournalist<br />

med speciale i de grønne emner.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 35


36<br />

Vilvorde Vilvorde<br />

MURATORI<br />

MURATORI<br />

Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm<br />

Stor effekt<br />

Fra 64 til 92 HK<br />

Meget kompakt<br />

God kørerkomfort<br />

Vi har uddannelser for hoved og hænder<br />

• Anlægsgartner • Anlægsplejer • Greenkeeper<br />

• Greenkeeperassistent • Skov- og naturtekniker<br />

• Særlige forløb • Kurser inden for det grønne<br />

Aktuelle kurser:<br />

• Gaffeltruck certifikat B og<br />

• Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner<br />

• Teleskoplæsser certifikat<br />

• Planteliv, økologi og miljølære<br />

• Opmåling og tegning af grønne anlæg<br />

• Plantevækst og etablering af grønne anlæg<br />

• Græspleje og analyse<br />

• <strong>Miljø</strong> og biologiske forhold i grønne anlæg<br />

• Design af grønne anlæg<br />

• Plantebeskyttelse, “ sprøjtecertifikat”.<br />

Vi holder åbent hus den 2. feb. kl. 10 - 14 på<br />

Vilvorde, Køgevej 131 i Roskilde, vi ses.<br />

For mere information kontakt en<br />

vejleder på 46 333 233 eller<br />

besøg www.rts.dk.<br />

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 172• 4000 Roskilde • Telefon 46 300 400<br />

anlægger<br />

græs som en leg<br />

BCS VOLCAN<br />

klarer<br />

opgaverne<br />

SØNDERUP MASKINHANDEL<br />

Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk<br />

Roskilde<br />

Tekniske<br />

Skole<br />

A S<br />

Fællesforskning for at udvikle biomasse<br />

Biomasse har fået politisk aktualitet<br />

efter at biobrændstoffer<br />

er blevet et politisk mål og<br />

fordi fødevarepriserne er steget<br />

- som en delvist afledt følge.<br />

Derfor har Skov & Landskab<br />

og Novozymes indgået et<br />

forskningssamarbejde i den del<br />

af biomassen som ikke bruges<br />

til fødevarer. Målet er at udvikle<br />

bæredygtige teknologier<br />

så man både kan producere<br />

mad og energi og tage større<br />

miljøhensyn. På en og samme<br />

tid. Projektet der varer fire år,<br />

skal vise hvordan biomassens<br />

struktur på det molekylære niveau<br />

påvirker den måde som<br />

enzymer og mikroorganismer<br />

Når vandplanerne føres ud i livet,<br />

vil de ikke kun forbedre<br />

vandmiljøet. De vil også bidrage<br />

til at nå de mål der er i<br />

mange af naturplanerne. Det<br />

sker fordi så meget af den<br />

danske natur findes i søer, moser<br />

og andre våde arealer.<br />

Det viser den ny rapport<br />

‘Synergi mellem vandrammedirektivet<br />

og habitatdirektivet’<br />

som Orbicon har udarbejdet<br />

for By- og Landskabsstyrelsen.<br />

Rapporten er led i forberedelsen<br />

af de statslige vand- og naturplaner<br />

der kommer i offentlig<br />

høring til december.<br />

Der er nære bånd mellem<br />

vandet og den øvrige natur.<br />

Over 50% af plantearterne og<br />

75% af dyrearterne i habitatområderne<br />

er ferskvandsrelaterede.<br />

Derfor kan gennemførelsen<br />

af vandrammedirektivet<br />

i form af de såkaldte vandplaner<br />

få en betydelig positiv<br />

effekt på de mål der er opstillet<br />

i habitatdirektivet.<br />

Indsatsen under vandram-<br />

omdanner biomasse til sukker,<br />

biobrændsler og kemikalier.<br />

„Samarbejdet er et udtryk for<br />

at den offentlige basale forskning<br />

og de kommercielle interesser<br />

kan forenes,“ siger prodekan<br />

på Det Biovidenskabelige<br />

Fakultet Torben Greve. Novozymes<br />

støtter projektet finansielt<br />

og bidrager også videnskabeligt<br />

med virksomhedens<br />

ekspertise inden for enzymanvendelser.<br />

„Blandt andet<br />

tror vi at projektets resultater<br />

vil kunne hjælpe os med at<br />

udvikle mere effektive enzymer<br />

til anden generations bioethanol,“<br />

siger Nina Eriksen,<br />

R&D Director i Novozymes.<br />

I Danmark er over 50% af plantearterne og 75% af dyrearterne i<br />

habitatområderne ferskvandsrelaterede. Foto fra rapporten.<br />

Natur- og vanddirektivet spiller sammen<br />

medirektivet er dog ikke nok<br />

til også at opfylde habitatdirektivet.<br />

Hertil kræves f.eks.<br />

også naturpleje, vådere natur<br />

og forebyggelse mod invasive<br />

arter, fremgår det af rapporten.<br />

Habitatdirektivet stiller<br />

nemlig ofte specifikke mål for<br />

vegetationens struktur og indholdet<br />

af arter.<br />

”De to direktiver er meget<br />

forskellige, og ingen af dem<br />

kan stå alene. Vi har f.eks. fem<br />

forskellige søtyper i habitatdirektivet<br />

som hver for sig stiller<br />

nogen særlige krav til arternes<br />

sammensætning og omgivelsernes<br />

fysiske struktur. Så detaljeret<br />

går Vandrammedirektivet<br />

slet ikke ned. Vandrammedirektivets<br />

fokus er på vandets<br />

indhold af forskellige stoffer,<br />

bl.a. næringsstoffer,” fortæller<br />

biolog Lars Dinesen fra<br />

By- og Landsskabsstyrelsen.<br />

KILDE<br />

Orbicon A/S: Synergi mellem Vandrammedirektivet<br />

og Habitatdirektivet.<br />

By- og Landskabsstyrelsen 2008.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


INDTRÆNGNING AF VANDDRÅBER +/- Primer 604.<br />

Vækstmedium 1 cm 2 cm<br />

DYBDE<br />

3 cm 4 cm 5 cm<br />

Rent sand uden Primer 604 6 min.11 sek. 21 min.40 sek. 30 min.15 sek. 20 min.50 sek. 3 sek.<br />

Rent sand med Primer 604 44 sek. 37 sek. 21 sek. 11 sek. 2 sek.<br />

Sandkompost uden Primer 604 8 min. 51 sek. 1 min. 46 sek. 28 sek. 5 sek. 2 sek.<br />

Sandkompost med Primer 604 3 sek. 2 sek. 2 sek. 2 sek. 2 sek.<br />

MÅLEMETODE: vanddråbeinfiltration:<br />

Tag cirka 20 cm dyb, 10 cm bred og 2 cm tyk intakt jordprøve.<br />

Tør den et par døgn ved stuetemperatur.<br />

Læg prøven på den store flade side.<br />

Tilfør vanddråber med pipette i forskellig jorddybde.<br />

Mål hvor lang tid der går før dråberne trænger ind i jorden.<br />

Under 5 sekunder: Jorden er ikke vandafvisende.<br />

Over et minut: Jorden er stærkt vandafvisende.<br />

Afspænding til greenen<br />

Jorden holder på vandet. Gødning og beskyttelsesmidler udnyttes bedre.<br />

Afspændingsmidler kan<br />

dæmpe de problemer<br />

med vandafvisning (hydrofobisitet)<br />

som optræder på mange<br />

golfgreens og fairways og dermed<br />

forbedre græskvaliteten.<br />

Det viser norske forsøg med afspændingsmidlerne<br />

Primer 604<br />

og Revolution på forsøgstationen<br />

Landvik i 2006 og 2007.<br />

Vandafvisning skyldes organiske<br />

forbindelser fra rødder,<br />

dødt plantemateriale, svampe<br />

eller forurenet vandingsvand.<br />

De lægger sig som kapper<br />

rundt om jordaggregaterne,<br />

især sandaggregater, og hindrer<br />

vandet i at trænge ind i<br />

aggregatets porer. I stedet løber<br />

vandet væk mellem aggregaterne<br />

og tager ubrugt gødning<br />

og plantebeskyttelsesmiddel<br />

med sig.<br />

Forsøget viser at afspændingsmidlerne<br />

giver jorden en<br />

bedre vandbalance og reducerer<br />

udvaskningen af svampemidler<br />

og nitrat markant. Virkningen<br />

er især tydelig på rene<br />

sandgreens. En bivirkning er<br />

dog at græsset er fugtigere<br />

om efteråret. Det kan øge risikoen<br />

for svampeangreb. Det<br />

viste sig da også under forsøget<br />

med Primer 604, men ikke<br />

med Revolution. Ellers var de<br />

to midlers effekt nogenlunde<br />

den samme.<br />

Afspændingsmidlerne får<br />

vandet til at fordele sig jævnt<br />

gennem vækstlaget. De indeholder<br />

molekyler der bygger<br />

bro mellem vandmolekylerne<br />

og de vandafvisende aggregater.<br />

I forsøgets første del blev<br />

Hako<br />

afspændingsmidlerne brugt på<br />

greens dels af rent sand, dels<br />

af sand plus 20% have-parkkompost.<br />

Midlerne blev sprøjtet<br />

ud en gang om måneden i<br />

en dosis på cirka 2 liter pr. 80<br />

liter til 1000 m 2 .<br />

Uden afspændingsmiddel<br />

målte man vandafvisning i<br />

begge greentyper, men mindst<br />

i sand-kompostgreens hvor<br />

vandafvisning stort set kun sås<br />

i selve filtlaget. Hvor der var<br />

tilsat afspændingsmiddel, var<br />

denne vandafvisning næsten<br />

elimineret. Effekten holdt sig i<br />

mindst et halvt år efter at midlet<br />

var tilført.<br />

I forsøget blev der også tilsat<br />

fungicider og målt hvor meget<br />

man bagefter kunne finde i<br />

drænvandet. På sandgreens<br />

blev udvaskningen reduceret<br />

med 60-90% når man tilsatte<br />

afspændingsmiddel. På sandkompostgreens<br />

spillede tilsætningen<br />

af afspændingsmiddel<br />

ingen rolle da udvaskningen i<br />

forvejen var minimal. sh<br />

KILDE<br />

Aamlid, Trygve; Mats Larsbo; Nick Jarvis<br />

(2008): Virkining av vætemidler på<br />

greenkvalitet, sjukningsangrep og utlekking<br />

af soppmidler fra sandbaserte<br />

golfgreener. Gressforum 2/08.<br />

Effektiv gadefejemaskine<br />

med genbrugsvandsystem der<br />

sikrer støvfri fejning<br />

100 hk Euro 4-motor<br />

Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring<br />

Fejebrede op til 2500 mm<br />

Beholder 1,85 m 3 , tiphøjde 1,45 m<br />

Nye standarder for anvendelse og<br />

kørekomfort<br />

Perfekt maskine til den krævende<br />

bruger i bla. kommuner og industri<br />

Vedligeholdelsefrit partikelfilter !<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

Citymaster 2000<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 37


Plantning kort før aflevering. Et anlægsgartnerarbejde kan strækker sig<br />

over så lang tid at almindelig prisstigninger ændrer tilbuddets grundlag.<br />

Indekstal findes på www.dst.dk under<br />

Prisindeks.<br />

Henrik Ward Poulsen er fagkonsulent<br />

i Danske Anlægsgartnere. Han har<br />

været ansat i anlægsgartnerfirmaer,<br />

bl.a. som tilbudsberegner.<br />

38<br />

SKEMA 1 INDEKSREGULERING MELLEM KENDTE INDEKS<br />

Indekstal for den 15. november 2007: 118,9<br />

Indekstal for den 15. februar 2008: 119,5<br />

(nyeste – ældste indekstal) x antal dage efter ældste indekstal<br />

90 dage<br />

(119,5 – 118,9) x 30 dage = 0,2<br />

90 dage<br />

Indekstal for den 15. december bliver 118,9 + 0,2 = 119,1<br />

SKEMA 2 INDEKSREGULERING EFTER TO KENDTE INDEKS<br />

Indekstal for den 15. november 2007: 118,9<br />

Indekstal for den 15. februar 2008: 119,5<br />

(nyeste – ældste indekstal) x antal dage efter ældste indekstal<br />

90 dage<br />

(119,5 – 118,9) x 30 dage = 0,2<br />

90 dage<br />

Indekstal for den 15. marts bliver 119,5 + 0,2 = 119,7<br />

EKSEMPEL PÅ INDEKSREGULERING<br />

Tilbud afgivet den 15. februar 2007.<br />

Der er aftalt at indeksregulere i henhold til ‘boligindeks total’.<br />

Indekstal på 6-månedersdagen (15. august 2007): 118,6<br />

A conto beløb for perioden<br />

15. februar - 29. februar 2008: 100.000 kr.<br />

Indekstal pr. 15. februar 2008: 119,5<br />

(nyeste indekstal– indekstal på 6-mdrs dagen) x acontobeløb<br />

indekstal på 6-måneders dagen<br />

(119,5 – 118,6) x 100.000 kr. = 758,85 kr.<br />

118,6<br />

Det regulerede acontobeløb bliver 100.785,85 kr.<br />

INDEKSDAGE FOR BYGGERI<br />

1. kvartal: 15. februar<br />

2. kvartal: 15. maj<br />

3. kvartal: 15. august<br />

4. kvartal: 15. november<br />

ET GODT TILBUD<br />

INDEKSREGULERINGEN<br />

Af Henrik Ward Poulsen<br />

De fleste anlægsgartnere<br />

afgiver med jævne mellemrum<br />

tilbud på større sager.<br />

Arbejdsopgavernes varighed<br />

kan være fra måneder til år.<br />

Tilbudet afgiver man på baggrund<br />

af en række kendte<br />

præmisser: kundens beskrivelser,<br />

tegninger og ønsker, materialernes<br />

kostpris, underleverandørers<br />

og egne priser.<br />

Men som tiden går, ændrer<br />

forudsætningerne sig. Ændringer<br />

i projektet klares ved aftalesedler,<br />

hvor omfang og de<br />

økonomiske konsekvenser<br />

fremlægges. De almindelige<br />

prisstigninger er derimod vanskeligere<br />

at gøre rede for.<br />

Derfor indeksregulerer man.<br />

Reglerne er fastsat i cirkulære<br />

om pris og tid på bygge- og<br />

anlægsgartnerarbejde som udgives<br />

af Økonomi- og Erhvervsministeriet.<br />

Cirkulæret gælder<br />

når AB92 er en del af aftalegrundlaget<br />

eller det på anden<br />

vis er aftalt mellem parterne,<br />

dvs. er skrevet ind i kontrakten<br />

eller aftalegrundlaget.<br />

I cirkulæret er der tre vigtige<br />

skæringsdage: licitations/tilbudsdagen,<br />

6-måneders dagen<br />

og 12-måneders dagen.<br />

Licitations/tilbudsdagen bestemmer<br />

hvornår fastprisperioden<br />

udløber. Indeksreguleringen<br />

tager udgangspunkt i 6måneders<br />

dagen og der kan<br />

først indeksreguleres efter 12måneders<br />

dagen. Der kan indeksreguleres<br />

på alt arbejde<br />

der udføres efter 12-måneders<br />

dagen, dvs. at alt arbejde der<br />

udføres i de første 12 måneder<br />

er til tilbudsprisen.<br />

Risikoen for prisstigninger i<br />

fastprisperioden er altså entreprenørens<br />

og skal derfor være<br />

indtænkt når man afgiver sit<br />

bud. Det er vigtigt at få indeksregulering<br />

indarbejdet i<br />

aftalegrundlaget, enten i teksten<br />

eller ved forbehold (det er<br />

en del af Danske Anlægsgartneres<br />

standard forhold).<br />

Der er to grupper af indeks,<br />

et for anlæg og et for boliger<br />

der udarbejdes af Danmarks<br />

Statistik. Hver gruppe indeholder<br />

flere delindeks, men ingen<br />

for anlægsgartnerarbejde.<br />

Danske Anlægsgartnere har<br />

derfor peget på ‘boligindeks<br />

total’ som det mest dækkende<br />

for anlægsgartnerarbejde. Det<br />

fremgår af foreningens standardforbehold<br />

og bruges hvis<br />

ikke andet er aftalt.<br />

Det bør dog altid fremgå af<br />

den indgåede aftale hvilket indeks<br />

der skal bruges ved reguleringen.<br />

Indekset bør være<br />

det der retter sig bedst mod<br />

opgaven.<br />

Indeksreguleringen beregnes<br />

som forskellen mellem 6månedersdagens<br />

indeks og<br />

udførelsestidspunktets indeks.<br />

Det er altså ikke tilbudsdagens<br />

indeks, men indekset på 6-månedersdagen<br />

der skal bruges<br />

som udgangspunkt.<br />

Indekstallet er bundet til en<br />

specifik dato, her kaldet indeksdagen.<br />

For 1. kvartal er<br />

indeksdagen for boligbyggeri<br />

15. februar (se skema). Skal<br />

man indeksregulere for andre<br />

datoer, f.eks. for perioden 1.-<br />

31. december 2007, interpolere<br />

man indekstallet. Det betyder<br />

at man beregner indekstallet<br />

for den 15. december.<br />

Indeks kan regnes mellem to<br />

kendte indeks og efter to<br />

kendte indeks. Ofte forefindes<br />

indekstallene først flere måneder<br />

efter man skulle have<br />

brugt tallene. Derfor kan man<br />

fremskrive indekstallene med<br />

samme stigning som i den sidst<br />

kendte indeksperiode. En efterfølgende<br />

justering finder<br />

sted når de endelige indekstal<br />

er kendte. Er indeks tallene negative<br />

for en periode, trækkes<br />

det beregnede beløb fra i fakturabeløbet.<br />

Alle måneder regnes som 30<br />

dages og der bruges kun 1 decimal.<br />

Indeksreguleringen kan foretages<br />

ved hver acontobegæring<br />

efter 12 månedersperioden<br />

eller som en samlet beregning<br />

i forbindelse med slutafregningen.<br />

Det er i begge tilfælde<br />

arbejdets middeltyngde<br />

dato er gældende for indeksreguleringen.<br />

Har opgaven en<br />

anden tyngdedag end den 15.<br />

i måneden, kan dette indgå i<br />

interpoleringen. ❏<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 39


Grensav eller fingerklipper<br />

Begge har deres fordele når hegnet skal<br />

beskæres. Men grensaven er dyrere, hurtigere<br />

og tager større grene i rene snit<br />

Af Ulrik Møller<br />

Træer og hegn skal beskæres<br />

for at sikre fri færdsel<br />

på mark og vej. Det hører til<br />

pligtopgaverne i mange kommuner<br />

og landbrug. Men hvordan<br />

gør man det bedst og billigst?<br />

Et af de centrale spørgsmål<br />

er om man skal bruge<br />

grensav eller fingerklipper.<br />

Begge slags tilbydes i flere fabrikanter,<br />

og de kan monteres<br />

i såvel front som bag. Der ses i<br />

dag selvfølgelig helt bort fra<br />

slagleklipperne der leverer alt<br />

for flossede snit.<br />

Fingerklipper er en god standardløsning.<br />

Under normale<br />

forhold kan man med en fingerklipper<br />

problemløst klippe<br />

grene og kviste med en diameter<br />

fra 1 til 7 cm. Den viser<br />

sin sande styrke i vækster med<br />

grene på 5-6 cm.<br />

Er grenene tykkere, er traktoren<br />

ofte nødt til at standse<br />

og lade fingerklipperen gentage<br />

processen. På denne<br />

måde klares også grene med<br />

op til 10 cm i tværmål, men der<br />

kan eventuelt komme revner i<br />

snittet. Resultatet er et mere<br />

eller mindre frynset snit. På<br />

landet er det dog kun en skønhedsfejl<br />

der ikke generer synderligt.<br />

40<br />

Fingerklipperen kan arbejde<br />

lodret og vandret. Alt efter bevoksningen<br />

er den gennemsnitlige<br />

arbejdshastighed op til<br />

2 km pr. time. Fingerklipperen<br />

udmærker sig ved sin enkle og<br />

robuste konstruktion. Derfor<br />

er slitagen på redskabet relativt<br />

minimal, og omkostningerne<br />

til vedligeholdelse ringe.<br />

Grensaven er dog et interessant<br />

alternativ. Her drejer det<br />

sig faktisk om en firedobbelt<br />

rundsav monteret på en rabatklipper,<br />

så den kan arbejde såvel<br />

lodret, skråt som næsten<br />

vandret. Med sine hurtigløbende<br />

savblade giver den et hurtigt,<br />

nøjagtigt snit og rent -<br />

netop som man er vant til at få<br />

med en rundsav. Det gælder<br />

for smågrene fra en halv cm<br />

tykkelse til tykkere grene med<br />

et tværsnit op til 25 cm.<br />

Erfaringsmæssig kan grensaven<br />

køres 2 til 3 km/t hurtigere<br />

end fingerklipperen, dsv.<br />

op til 5 km/t. Med en grensav<br />

får man meget større slagkraft,<br />

og da det første snit normalt<br />

straks lykkes, skal der ikke kalkuleres<br />

med lange stop. Grensavens<br />

ulempe er et større slid<br />

på savbladene. Dens vedligeholdelsesomkostninger<br />

ligger<br />

En erfaren fører kan med en grensav save grene af 25 cm tykkelse med<br />

rent snit. Et grenføringssystem sørger for at også tynde grene klippes.<br />

Både grensav og fingerklipper drives bedst monteret på en rabatklipper.<br />

Alternativt kan de også monteres på en gravemaskine eller lignende.<br />

derfor klart højere fingerklipperens.<br />

Som tilbehør er en<br />

grensav tilmed cirka 20% dyrere<br />

end en finerklipper. F.eks.<br />

58.000 kr. hvor fingerklipperen<br />

koster 50.000 kr. og tilmed er<br />

klart billigere i vedligehold. Afregnes<br />

der efter løbende meter,<br />

så betaler den hurtigere<br />

arbejdende grensav sig dog<br />

snart. Det har især stor betydning<br />

for maskinstationen.<br />

Den som ser begge redskaber<br />

i indsats, bliver hurtigt klar<br />

Fingerklipper. Arbejdshastigheden<br />

kan være op til 1 til 2 km/t.<br />

over de forskellige fordele.<br />

Fingerklipperens robuste konstruktion<br />

og dens altid tilstrækkelige<br />

indsats ved normalt<br />

brug i landbruget overbeviser<br />

sikkert den sparsommelige<br />

bruger. Er det en maskinstation<br />

der skal klare opgaven,<br />

eller er der tale om mange timers<br />

arbejde, så begynder<br />

grensavens fordele at blive interessante.<br />

❏<br />

Ulrik Møller er ansat hos<br />

Spearhead A/S. Fotos: Spearhed A/S.<br />

Grensav. Arbejdshastigheden kan<br />

være op 5 km/t.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Bjørnekloen plottes ind på kortet<br />

Kæmpebjørnekloen er et problem<br />

for flora og fauna i hele<br />

landet. HedeDanmark tilbyder<br />

nu at registrere forekomsten,<br />

så kommuner og lodsejere kan<br />

koncentrere sig om bekæmpelsen.<br />

Registreringen foregår<br />

typisk ved at HedeDanmarks<br />

medarbejdere går langs vandløb<br />

i området og plotter forekomsterne<br />

ind på et kort enten<br />

manuelt eller med GPS.<br />

De registrede data flettes<br />

ind i et kortlag som kan vises<br />

oven på almindeligt kort, matrikelkort<br />

eller luftfoto. Hver<br />

T4000F serien fra<br />

New Holland<br />

Med de nye modeller T4030F<br />

og T4050F har New Holland<br />

præsenteret en ny serie kompakttraktorer<br />

på det danske<br />

marked. De har nyt design<br />

(bl.a. med de New Hollandske<br />

‘katteøjne’) og nye turboladede<br />

dieselmotorer på 78 og 97<br />

hk. De lever op til ny miljøstandarder,<br />

er mere brændstoføkonomiske<br />

og mere lydsvage.<br />

Kort akselafstand og ‘Super-<br />

registrering på kortet er klikbar<br />

og åbner en boks med relevante<br />

data: nummer, dato,<br />

matrikelnummer, koordinater,<br />

bestandstørrelse, biotoptype<br />

og forslag til bekæmpelsesmetode<br />

(slagleklipning, sprøjtning,<br />

græsning, nedskæring).<br />

Sorø Kommune benyttede<br />

sig allerede af muligheden sidste<br />

år hvor 185 km vandløb<br />

blev registreret. Man vil nu<br />

sammenkøre HedeDanmarks<br />

registrering med sin egen, før<br />

indsatsplanen for bjørneklobekæmpelsen<br />

udarbejdes.<br />

Steer’ sikrer samtidig en lille<br />

venderadius. De nye modeller<br />

har endvidere fået et lavere<br />

tyngdepunkt og dermed større<br />

sikkerhed under alle arbejdsforhold.<br />

www.newholland.dk.<br />

Anlægsgartnere og grønne erhverv:<br />

Søger du mere plads<br />

til firmaet og familien - se her!<br />

TIL SALG<br />

Unik landlig ejendom med 600 m 2<br />

erhverv, forretning og bolig på skøn<br />

16.000 m 2 parklignende grund<br />

Henvendelse 2326 1388<br />

www.landvillamederhverv.dk<br />

25 km fra Københavns centrum.<br />

Tæt på Roskilde, Tåstrup og Køge Bugt<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 41


42<br />

DEN GRØNNE KLUMME<br />

Vi mangler moderne havekultur<br />

Når man i disse år ser på nye parcelhusudstykninger<br />

- og for den sags skyld også<br />

ældre villakvarterer - kan man godt<br />

fundere over hvad meningen er med det<br />

mellem husene - haverne. Blandt mange<br />

formål mener jeg at meningen med en<br />

have er at den skal klæde huset på og<br />

skabe rum for ophold og oplevelser og<br />

være smuk at se på året rundt og kunne<br />

gøre noget for kvarteret.<br />

Og haver skabes af planter, hvor man<br />

får glæde af at se den dynamik og udvikling<br />

de giver når de springer ud, vokser,<br />

blomstrer, får smukke høstfarver og<br />

enten står nøgne om vinteren eller beholder<br />

deres vintergrønne blade.<br />

Men det er ikke planter og vækst der<br />

er fremtrædende i nye udstykninger. For<br />

mange haveejere virker det som at det<br />

at ‘have have’ er en byrde frem for en<br />

fornøjelse. Haven bliver en dårlig samvittighed<br />

som man hele tiden ‘skal være<br />

over’ - hvis ikke den bare jord under det<br />

fine rosenbed skal gro til i ukrudt der<br />

med næb og kløer skal bekæmpes eller<br />

de dyrt indkøbte hegn skal males.<br />

Jeg tror at man med rette kan sige at der<br />

mangler en generation af haveejere eller<br />

rettere havedyrkere. Mange bliver haveejere<br />

uden nogen forudsætninger eller<br />

erfaringer. Deres reference bliver således<br />

hvad naboen gør og deres have bliver<br />

baseret på de planter der faldbydes<br />

uden for dagligvare discount butikkerne,<br />

og det er sædvanligvis ikke planter som<br />

er egnet til at skabe en have.<br />

Denne nye skare af haveejere uden<br />

egentlige forudsætninger for at dyrke<br />

en have får desuden en stor del af deres<br />

inspiration fra de mange haveprogrammer<br />

på tv. Og det mener jeg ikke er en<br />

entydig god idé.<br />

Mange af disse programmer fremmer<br />

ligefrem det jeg kalder en ‘plastificering’<br />

af havekulturen. Det de viser er ofte at<br />

køre et par gange rundt om huset med<br />

en entreprenørmaskine, reparere på skaderne,<br />

lægge belægningsflader og nogle<br />

granitskærver og så plante nogle<br />

blomster som er drevet frem i drivhuse<br />

for at se godt ud på tv en tilfældig tirsdag<br />

aften. På den måde får folk jo et<br />

indtryk af at det kan de også gøre.<br />

Men hvordan ser de haver ud når tvholdet<br />

er væk og der er gået nogle måneder?<br />

Hvor der de haveelementer der<br />

skaber haven? Hvor er ‘havens træ’ når<br />

vi ser haveprogrammer, hvor ser vi havens<br />

store solitære buske, hvor ser vi de<br />

flotte stedsegrønne planter, så man også<br />

har noget have om vinteren? Dem ser vi<br />

ikke. Vi ser kun det der blomstrer, ser<br />

smart ud i primetime og understøtter<br />

tendensen om at alt skal være færdigt<br />

fra starten. Og så får haveejerne via tv<br />

også et fordrejet billede af hvor langt<br />

det tager at anlægge en have og hvor<br />

meget det koster!<br />

Efter en sommerferie i Holland og Frankrig<br />

må jeg erkende at den danske havekultur<br />

står meget tilbage hvad angår<br />

frodighed og dyrkningsglæde. Selv er<br />

jeg privilegeret med bedsteforældre til<br />

den ene side som boede på landet og på<br />

den anden side som var aktive kolonihaveentusiaster.<br />

Samt forældre med have<br />

Af Palle<br />

Kristoffersen<br />

og haveinteresse. Jeg er vokset op med<br />

jordbærdyrkning og hækklipning fra<br />

barnsben af, men det er der stadig flere<br />

haveejere som ikke er. Og for dem som<br />

ikke har haft en masse succesoplevelser i<br />

haven, repræsenterer den måske mere<br />

et problem end en mulighed. Har vi som<br />

faggruppe ikke et ansvar også for dem?<br />

Jeg ser at der mangler en moderne<br />

havekultur som på langt sigt kan sikre at<br />

de haver der anlægges i dag kan udvikle<br />

sig til gavn for nuværende og kommende<br />

ejerne og samfundet som helhed. Det<br />

er nødvendigt en ændring af tankegangen<br />

så vi kommer tilbage til at dyrke jorden<br />

og dyrke planterne i stedet for at<br />

holde rent i haven. Mange har en drøm<br />

om at spise frokost ved det hvidmalede<br />

havebord under det blomstrende æbletræ,<br />

men drømmen bliver jo aldrig udlevet<br />

hvis man ikke planter et æbletræ eller<br />

planter ét der kun bliver 1½ m højt.<br />

Vi må acceptere, at haven er et skuespil<br />

som tager noget tid, og vi skal starte<br />

med at skrive manuskriptet, altså de<br />

overordnede rammer og linjer i haven,<br />

for det er dem der skaber frodighed. Det<br />

er de, der skaber glæde den langvarige<br />

glæde ved at ‘have have’. ❏<br />

Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt og seniorrådgiver<br />

på Skov & Landskab, KU.<br />

Havekulturen bærer præg af ejerne har mistet fornemmelsen for plantedyrkning. Frodigheden forsvinder til fordel for belægninger og plæner.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 43


De gamle romere kendte tilsyneladende også Otto Gelsteds bonmot.<br />

Fra Asterix-hæftet ‘Byplanlæggeren’ (Goscinny-Uderzo, 1971).<br />

For Gelsted var naturen ikke billigt skidt<br />

Naturen - det billige skidt. Det<br />

var overskriften på Jørgen<br />

Nimb Lassens klumme i <strong>Grønt</strong><br />

<strong>Miljø</strong> 5/2008. I overensstemmelse<br />

med almindelig opfattelse<br />

anførte han arkitekt Poul<br />

Henningsen som ophavsmand<br />

bag det kække udsagn der<br />

gerne opfattes som pålydende.<br />

Det passer bare ikke, understreger<br />

Lassen med henvisning<br />

til Michael Stolzes artikel i Berlingske<br />

Tidende 20. april.<br />

Udtrykket stammer fra digteren<br />

og Poul Henningsens ven<br />

Otto Gelsted der i digtet ‘Sommerøen’<br />

fra 1934 skriver: „Jeg<br />

kommer igen til min Sommerø<br />

/ Til Naturen, det billige Skidt /<br />

og Aspen suser mig mørkt i<br />

Møde / og Blitfuglen fløjter:<br />

44<br />

blit, blit!“ Gelsted ironiserer<br />

over den holdning at kun ting<br />

købt for penge har værdi.<br />

‘Naturen, det billige skidt’ er<br />

ikke desto mindre blevet en<br />

meget anvendt frase til at karakterisere<br />

danskernes almindelige<br />

holdning til de oplevelser<br />

og livsværdier naturen og<br />

landskabet gemmer på, forklarer<br />

Jørgen Nimb Lassen.<br />

Baggrunden er - som Michael<br />

Stolze forklarer i sin artikel<br />

- at naturens mangfoldighed<br />

har været under afvikling,<br />

og at vi er blevet stadig dårligere<br />

til at agte den natur der<br />

omgiver os, bl.a. fordi skolernes<br />

undervisning i biologi og<br />

natur er blevet ringere. En forklaring<br />

Lassen støtter.<br />

Til et rigtigt hjem hører en brændeovn<br />

De fleste danskere fyrer med<br />

brænde fordi de synes det hygger<br />

eller for at spare penge.<br />

Det er ikke så meget for miljøets<br />

skyld. Kun fem procent siger<br />

at de har en brændeovn af<br />

hensyn til CO 2-balancen.<br />

Et flertal vil også gerne fyre<br />

miljørigtigt, men ved måske<br />

ikke altid hvad det indebærer.<br />

Og så er der et mindretal der<br />

ikke kan nås med gode råd.<br />

Det fremgår af en undersøgelse<br />

fra Danmarks <strong>Miljø</strong>undersøgelser<br />

baseret på både interviews<br />

og spørgeskemaer i Herlev<br />

og Værløse.<br />

De fleste brændeovnsejere<br />

angiver at de fyrer med rent<br />

og tørt træ, men enkelte fyrer<br />

også med ‘uspecificeret’<br />

brændsel og emballage der<br />

kan give forurenet røg. Samtidig<br />

kan næsten alle fortælle<br />

historier om andre der fyrer<br />

med alt muligt skidt.<br />

Tidligere undersøgelser har<br />

vist at nogle få brændeovns-<br />

ejere er ansvarlig for en meget<br />

stor del af luftforureningen.<br />

Forureningen fra en brændeovn<br />

kan variere fra den reneste<br />

til den sorteste røg. „Der er<br />

en gruppe som vil fyre med alt<br />

tilgængeligt materiale uanset<br />

hvad,” forklarer projektleder<br />

Lars Kjerulf Petersen.<br />

Knapt halvdelen af såvel<br />

brugere som ikke-brugere af<br />

brændeovne føler sig mere eller<br />

mindre generet af brænderøg.<br />

Alligevel er det meget få<br />

som har prøvet at klage til naboen<br />

eller kommunen. I undersøgelsen<br />

giver folk deres<br />

opbakning til en eller anden<br />

form for regulering, men det<br />

er kun oplysning og rådgivning<br />

der vinder stor opbakning.<br />

Kommunerne har i forvejen<br />

hjemmel til at forbyde visse<br />

typer brændsel. sh<br />

KILDE<br />

Petersen, L.K. & Martinsen, L. (2008):<br />

Brændefyring i hjemmet - praksis,<br />

holdninger og regulering. Danmarks<br />

<strong>Miljø</strong>undersøgelser.<br />

Klinker kan skades<br />

af specialfugesand<br />

Man skal være varsom når<br />

man bruger specialfugesand til<br />

klinker. I hvert fald Danfugesand,<br />

advarer Danske Anlægsgartneres<br />

konsulenttjeneste.<br />

Det stærkt basiske sand kan gå<br />

i kemisk forbindelse med de<br />

brændte lerpartikler. Derved<br />

dannes hvide skjolder på oversiden<br />

som ikke forsvinder lige<br />

så let som de velkendte salpeterudtræk<br />

på betonfliser. Problemet<br />

er velkendt for Dansand<br />

som på pakninger, hjemmeside<br />

og produktblade oplyser<br />

om de mulige konsekvenser.<br />

Kunder der ønsker Danfugesand<br />

bør derfor nøje oplyses<br />

om konsekvenser og alternativer,<br />

og helst på skrift, oplyser<br />

konsulenttjenesten der ikke<br />

kender til lignende problemer<br />

på betonbelægninger.<br />

Varmebehandlet<br />

træ ikke i jord<br />

Varmebehandlet træ, f.eks. af<br />

mærket Celloc, er nok miljøbevidst,<br />

men træet kan ikke<br />

anbefales som nedgravede<br />

hegnsstolper, palisadestolper<br />

eller lignende. I jordkontaktakt<br />

holder det det nemlig ikke<br />

længere end ubehandlet<br />

træ, understreger Danske Anlægsgartnereskonsulenttjeneste<br />

på baggrund af medlemmers<br />

praktiske erfaringer. På<br />

sin hjemmeside peger producenten<br />

selv på at „varigheden<br />

af Celloc træ er ikke så god<br />

som trykimprægneret træ når<br />

det er i jordkontakt.“ Man skal<br />

dog lede grundigt for at finde<br />

oplysningen, og samtidig vises<br />

palisademure og hegnsstolper<br />

i jord flere steder. Brug hellere<br />

de stolpesko som leverandøren<br />

også sælger, lydre rådet.<br />

Rose med bladlus - og en enkelt harlekinmariehøne. Foto: H.P. Ravn.<br />

Træerne blev hårdt ramt af bladlusene<br />

Både nåletræer og løvtræer<br />

har været usædvanligt hårdt<br />

angrebet af bladlus i år. Den<br />

milde vinter gav bladlusene en<br />

tidlig sæsonstart så de kunne<br />

nå at gennemføre flere generationer.<br />

Forsommertørken i<br />

maj gjorde vilkårene for bladlusene<br />

endnu bedre. Og da<br />

regnen endelig kom lidt ind i<br />

juni, var det kun som sparsomme<br />

og sporadiske byger, forklarer<br />

seniorforsker Hans Peter<br />

Ravn, Skov & Landskab<br />

(www.sl.life.ku.dk 18.6.08).<br />

„Det er usædvanligt at bladlusenes<br />

angreb varer ved så<br />

længe, men hverken nedbøren<br />

eller bladlusenes naturlige<br />

fjender har åbenbart kunnet<br />

øve afgørende indflydelse på<br />

tætheden af bladlus. Vilkårene<br />

fra april til medio juni har sim-<br />

pelthen været for favorable<br />

for bladlusene,“ siger han.<br />

Konsekvensen var træer der<br />

i juni var kraftigt glaserede af<br />

honningdug fra bladlusene.<br />

Det skader ikke umiddelbart<br />

træerne, men kan genere dem<br />

der har sat sig på en bænk under<br />

et angrebet træ eller har<br />

en bil parkeret hvor bladlusene<br />

spreder deres klistrede ekskrementer.<br />

Senere på sommeren<br />

kan de mange bladlus dog<br />

skade træerne, da der udvikles<br />

svampe - sodskimmel - i honningduggen.<br />

Det kan nedsætte<br />

træernes fotosyntese betydeligt,<br />

bemærker Ravn.<br />

De mange bladlus har også i<br />

sommerens løb opformeret deres<br />

naturlige fjender - bl.a. mariehøns<br />

og svirrefluer - der har<br />

haft en herlig sommer.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


GRØNT MILJØ 6/2008 45


Røde, gule og hvide roser<br />

Tidligere var det mest mormødre der kom. I dag<br />

strømmer unge som ældre af begge køn til den<br />

årlige rosenkåring og havefestdag i Valbyparken<br />

Tekst og foto: Helle Nebelong<br />

Kronprinsesse Mary, Ingrid<br />

Bergman, Leonora Christine,<br />

H.C. Andersen, Karen<br />

Blixen, Kaj Munk og Victor<br />

Borge. De er her alle og ser<br />

strålende ud! Alligevel er det<br />

hvide José Carreras der går af<br />

med sejren sammen med røde<br />

Big Purple og gule Tivoli 150.<br />

Tusinder af roser i den 44 år<br />

gamle rosenhave kappes om at<br />

være den dejligste af alle denne<br />

første søndag i august hvor<br />

rosenelskere kommer langvejs<br />

fra for at være med til at kåre<br />

‘Årets rose 2008’. Konceptet er<br />

udviklet fra rosenkåringen som<br />

går helt tilbage til 1960’erne,<br />

til det bredere arrangement<br />

‘Fokus på haven & Rosenkåring’<br />

som i år fandt sted for 10.<br />

år i træk.<br />

Ideen til en udvidet havedag<br />

med haveinformation, haveinspiration<br />

og underholdning<br />

opstod et par år efter at de 17<br />

temahaver i Valbyparken blev<br />

etableret i 1996 og havde fået<br />

politisk besluttet status af havekulturelt<br />

udviklingsområde.<br />

Siden har tre af temahaverne<br />

ændret tema. I 2000 blev Børnenes<br />

Årtusindskifte Have indviet.<br />

I 2001 kom Dahliahaven<br />

til, og i 2004 åbnede Den Islamiske<br />

Have.<br />

46<br />

Før var der ikke mange der<br />

kendte Valbyparken som i luftlinie<br />

kun ligger cirka 4 km fra<br />

Rådhuspladsen, men alligevel<br />

så afsides så mange stadig forveksler<br />

den med Valby Idrætspark<br />

nord for. Og selv om<br />

Grøn Koncert i år trak 40.000<br />

mennesker til Valbyparken, er<br />

det stadig en aha-oplevelse for<br />

mange, når de finder ud af at<br />

der i parken også ligger en<br />

perlerække af dejlige haver<br />

som skifter karakter fra måned<br />

til måned året rundt.<br />

Fokus på haven & Rosenkåring<br />

er med til at udbrede<br />

kendskabet til haverne, og<br />

med et program som appellerer<br />

bredt til alle aldersgrupper,<br />

er det lykkedes at tiltrække<br />

småbørnsfamilier, unge og<br />

yngre til havefesten som tidligere<br />

mest tiltrak de ældre.<br />

Nogle ting er ikke ændret.<br />

Københavns Brandvæsens Orkester<br />

spiller for gud ved hvilken<br />

gang den sødeste messingsuppe<br />

i det hvide telt på<br />

plænen i Rosenhaven, mens<br />

parkpersonalet tæller stemmerne<br />

op, og publikum<br />

spændt venter på offentliggørelsen<br />

af resultatet. På bænkerækkerne<br />

foran orkestret sidder<br />

det ældre, hvidhårede<br />

Big Purple<br />

Årets røde rose.174 stemmer<br />

José Carreras<br />

Årets hvide rose.108 stemmer<br />

publikum, for det har de nu<br />

engang gjort hvert år. Det skal<br />

ingen komme og ændre på.<br />

Men rundt om på græsset i<br />

sol eller skygge har familierne<br />

slået sig ned med picnickurve<br />

og køletasker efter at have<br />

været rundt i temahaverne. I<br />

Rosenhaven er der masser af<br />

plads til at ungerne kan tumle<br />

omkring. Her er overdådigt<br />

smukt og velduftende med<br />

alle roserne, og så er det bare<br />

retro og råhygge der vil noget.<br />

For hvem kan ikke lide roser?<br />

Et orgie af farver i Valbyparkens rosenhave. Det er ikke længere kun mormødre der dukker op.<br />

Tivoli 150<br />

Årets gule rose. 149 stemmer<br />

Rosenhaven dyrkes ud fra<br />

bæredygtige principper hvor<br />

der anvendes biologisk bekæmpelse.<br />

Det betyder bl.a. at<br />

luseindtog bliver mødt med et<br />

modangreb af brun sæbe. En<br />

uge før rosenkåringen inviteres<br />

lokale borgere - rosenklipperskerne<br />

- til at komme og<br />

hjælpe den faste rosengartner<br />

med at fjerne visne blomsterhoveder<br />

og pudse roserne op<br />

til skønhedskonkurrencen.<br />

Havedagen i Valbyparken<br />

bød i år bl.a. på information<br />

om palmer, stauder, krydderurter,<br />

sommerblomster, Dahlia<br />

og bonsai samt gode råd om<br />

beskæring af frugttræer og<br />

frugtbuske. Der var naturskattejagt,<br />

blomstermaleri, udstilling<br />

af kærestebreve og pileflet<br />

for børn.<br />

1011 stemmer blev afgivet.<br />

Efter at teknik- og miljøborgmester<br />

Klaus Bondam havde<br />

afsløret vinderroserne og delt<br />

publikumspræmier ud som var<br />

sponsoreret af Det Danske<br />

Rosenselskab og Café Rosenhaven,<br />

sluttede dagen med et<br />

brag af Stand Up Opera - opera<br />

på ‘græsset’ med professionelle<br />

sangere som gav de elskede<br />

arier for fuld udblæsning,<br />

lune og humor. ❏<br />

Helle Nebelong er landskabsarkitekt<br />

MAA, MDL, MPM, Sansehaver.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Fra outsourcing til partnering i Dragør<br />

Jo mere kompleks en opgave er, jo bedre egner partnering<br />

sig. Derfor indgik HedeDanmark og Dragør Golfklub i januar<br />

en partneringaftale efter at man et par år havde samarbejdet<br />

via outsourcing. Det er der kommet en winwin-situation<br />

ud af, fremhæver begge parter. Aftalen om outsourcing var<br />

nemlig ikke fleksibel nok.<br />

”I dag har klubben selv ansat to grenkeepere året rundt,<br />

mens HedeDanmark ejer maskinparken og står for hele ledelses-<br />

og planlægningsdelen, inklusive ledelsen af vores<br />

greenkeepere. Det er en lettelse i det daglige, og hvis der er<br />

noget, ringer vi bare til HedeDanmark. Alt fungerer topprofessionelt,”<br />

siger Johnny Lundager, formand for Dragør<br />

Golfbane. Han mener at andre golfklubber kan have fordel<br />

af at gøre noget lignende.<br />

”Vi lægger stor vægt på en tæt dialog med golfklubbens<br />

repræsentanter, så vi kan afstemme vores forventninger og<br />

har det samme grundlag for at træffe beslutninger,“ siger<br />

Søren Bo Johansen, Key Account Manager hos HedeDanmark<br />

Greenkeeping. Her anvender man det it-baserede<br />

GolfInfo der er et ressourcestyringsværktøj til pleje af golfbaner.<br />

Det bruges bl.a. i den detailplanlægning der er<br />

grundlag for aftalens overordnede budget. „Viser det sig så<br />

at der er overskud på en post, kan ressourcerne bruges et<br />

andet sted. Det giver en god gennemsigtighed og et overblik<br />

over økonomien,” siger Søren Bo Johansen.<br />

Partnering karakteriseres generelt af åbne regnskaber ud<br />

fra fælles budgetlægning, fælles udvælgelse af nøgletal og<br />

incitatmentsløsninger, fælles optimering af processer og ressourcer,<br />

respekt og tillid, dialog, åben kommunikation og<br />

ærlighed, fælles strategisk planlægning og udvikling. sh<br />

Kilde: HedeDanmark, De grønne sider. Stat & Kommune, august 2008.<br />

MASKINPLANTNING BLOMSTERLØG<br />

<br />

<br />

<br />

BESØG VOR HJEMMESIDE!<br />

WWW.VERVEREXPORT.NL<br />

AGENT THUESEN JENSEN A.S.<br />

JAN IVERSEN +45 23 43 25 45<br />

JI@TJ.DK<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 47


48<br />

To nye skilte til seværdigheder<br />

Vejdirektoratet har præsenteret to nye vejtavler der viser vej<br />

til nationale seværdigheder med særlig kulturhistorisk eller<br />

naturmæssig værdi. Dermed har vi tre rangordnede skilte af<br />

slagsen. Med de nye skilte håber parterne at gæster nemmere<br />

kan finde frem til steder af betydning og samtidig få<br />

øje på nye oplevelser de ikke regnede med.<br />

NYT: Brunt skilt med Johanneskors<br />

(servicesymbol M 52,2). Skiltet, som kendes<br />

fra andre lande i Europa, viser vej til særlige<br />

seværdigheder. Der er p.t. godt 200,<br />

f.eks. Amalienborg, Dybbøl Banke og Egeskov<br />

Slot. Der forudsættes seværdigheder<br />

af ‘helt særlig kvalitet og oplevelsesværdi’.<br />

Vejdirektoratet godkender brugen efter<br />

indstilling fra VisitDenmark, Skov- og Naturstyrelsen<br />

og Kulturarvsstyrelsen.<br />

NYT: Brunt UNESCO-symbol (servicesymbol<br />

M 53): Disse skilte viser vej til de<br />

tre danske steder (Roskilde Domkirke,<br />

Kronborg og Jellingestenene) der i øjeblikket<br />

er på UNESCO’s verdensarvsliste<br />

over seværdigheder af særlig betydning.<br />

EKSISTERENDE: Blåt skilt med Johanneskors<br />

(servicesymbol M 52,1). De viser<br />

vej til seværdigheder udvalgt af den enkelte<br />

kommune.<br />

Kommuner investerer mere i kloakkerne<br />

Kommunerne har i 2002-2008<br />

investeret 2,7 mia. kr. i kloakker,<br />

heraf 1,4 til renovering og<br />

1,3 til nyanlæg. Tallene, der er<br />

fra Ingeniørforeningen i Danmark,<br />

viser at der er investeret<br />

mere end før og mere end det<br />

var aftalt mellem Kommunernes<br />

Landsforening og regeringen.<br />

Det får Dansk Vand- og<br />

Spildevandsforening (DANVA)<br />

til at aflyse dommedagsprofetierne<br />

for kloakkerne. Foreningen<br />

fastholder dog at der<br />

fortsat bør fokuseres på kloak-<br />

Kubota med flere<br />

rene turbokræfter<br />

Fin driftsøkonomi, ren udstødning,<br />

støjsvag og næsten vibrationsfri<br />

gang. Belos Danmark<br />

er glad for den 56 hk kraftige<br />

og turboladede motor i Kubotas<br />

nye traktormodel L5740.<br />

Modellen har desuden fået ny<br />

hydrostatisk transmission der<br />

bedre kan reguleres i forhold<br />

til opgaven. Ergonomi og<br />

komfort anføres at være i højsædet,<br />

bl.a. i kraft af plant<br />

gulv, affjedret sæde, indstille-<br />

kerne, især på grund af klimaændringerne<br />

- som dog ikke<br />

kun er kloakvæsnets opgave,<br />

mener foreningens direktør<br />

Carl-Emil Larsen: „Vi tror på,<br />

at man ved at indføre en særskilt<br />

betaling for afledning af<br />

regnvand kan skabe et incitament<br />

hos forbrugerne til at<br />

nedsive regnvandet i haven i<br />

stedet for at sende det ned i<br />

kloakken og til renseanlægget<br />

hvor det belaster systemerne<br />

og i øvrigt bruger<br />

unødvendig energi.“<br />

ligt rat, klimaanlæg og tonede<br />

ruder. Traktoren har trepunktløft<br />

bagpå og kan monteres<br />

med bl.a. 4-punktsophæng i<br />

front. www.belos.dk.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Endelig kom de endelige<br />

vejregler om beplantning<br />

Først sov Vejdirektoratet. Så sov <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong>.<br />

Vejreglerne om beplantning<br />

i det åbne land er endeligt<br />

godkendt. Det har de faktisk<br />

været i to år. Den endelige<br />

godkendelse afhang af en særlig<br />

bekendtgørelse som Transport-<br />

og Energiministeriet fik<br />

på plads den 4. juli 2006. Den<br />

medførte dog ingen ændringer<br />

i selve vejreglen der i øvrigt<br />

havde ligget på Vejdirektoratets<br />

hjemmeside siden begyndelsen<br />

af 2004.<br />

Vejreglen har kun én bindende<br />

norm, nemlig de krav til<br />

sikkerhedszoner der sætter<br />

træerne på afstand. De gælder<br />

kun for nye veje. For eksisterende<br />

veje er de kun vejledende,<br />

både når det gælder ny og<br />

eksisterende beplantning.<br />

Ved nye veje kan der derfor<br />

ikke stå stammer over 10 cm i<br />

diameter nær vejen, men de<br />

kan stå uden for zonen. Inde i<br />

zonen kan der være al mulig<br />

anden bevoksning. Vejreglerne<br />

anviser selv mange mulig-<br />

heder. Vejreglerne ansporer i<br />

sig selv ikke til at fælde. Faktisk<br />

tillader de også store træer<br />

i zonen bare der er autoværn.<br />

Med udgivelsen kunne en<br />

over ti år lang proces afsluttes.<br />

Et udvalg havde arbejdet i flere<br />

år da Vejdirektoratets Vejregelråd<br />

i år 2000 præsenterede<br />

en høringsudgave. Den varslede<br />

øgning af afstandene mellem<br />

vej og træ kunne nu ses på<br />

tryk. Med bindende normer<br />

Den klassiske vejplantning i en<br />

fremtidig udgave tilpasset en<br />

moderne vej. Fra vejreglen.<br />

Sikkerhedszonens bredde. Bredden stiger med ønsket hastighed og hvor<br />

brat svinget er. I sikkerhedszonen må der ikke være stammer over 10 cm<br />

i diameter med mindre de er afskærmet af autoværn. Kravene er kun en<br />

bindende norm for nye veje eller en vejledning.<br />

for både nye og eksisterende<br />

veje blev sikkerhedshensynet<br />

prioriteret meget højt.<br />

Forslaget blev mødt med kritik,<br />

bl.a. at den sikkerhedsmæssige<br />

gevinst var usikker,<br />

og at der var risiko for ukritiske<br />

fældninger. Kritikken blev<br />

delvist imødekommet for så<br />

vidt som noget af normen blev<br />

nedgraderet til vejledning. I<br />

juni 2002 meldte Vejregelsekretariatet<br />

arbejdet færdigt.<br />

Man manglede kun en formalitet<br />

- den ministerielle bekendtgørelse.<br />

Det er den der<br />

kom godt fire år efter. Vejreglen<br />

om beplantning fra 1980<br />

kunne endelig helt forlades.<br />

Vejdirektoratet annoncerede<br />

det dog ikke, og <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

opdagede det ikke før nu.<br />

Bekendtgørelsen kan stå på<br />

under en halv side og indeholder<br />

kun formaliteter og definitioner.<br />

sh<br />

KILDER<br />

Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2006):<br />

Beplantning. Forudsætninger og strategi.<br />

Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2006):<br />

Beplantning. Planlægning og projektering.<br />

Vejdirektoratet (2006): Bekendtgørelse<br />

nr. 9426 af 04/07/2006. Beplantning<br />

ved nyanlæg af veje i åbent land<br />

Reglerne findes på www.vejregler.dk<br />

(love og regler, vejregler, udstyr).<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 1/2005.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 49


Den irske inspiration<br />

Haveudstillingen Bloom der løb af stabelen i<br />

Dublin i maj, bød på havekunst af høj karat<br />

med 30 vidt forskellige showhaver.<br />

Tekst og foto: Lotte Bjarke<br />

Irsk havekunst vækker ikke<br />

associationer som den engelske.<br />

Det er ikke så underligt,<br />

for det er først de senere år at<br />

irerne for alvor har fået øjnene<br />

op for havelivets glæder. Det<br />

har de nu hvor irerne generelt<br />

har fået flere penge mellem<br />

hænderne. Haveindustrien<br />

boomer med vækstrater man<br />

kun kan skele misundeligt til.<br />

Interessen for havedesign, havetilbehør<br />

og planter er simpelthen<br />

eksploderet.<br />

På den baggrund stod Board<br />

Bia, der er den irske fødevareog<br />

gartneriindustris markedsførings-<br />

og udviklingsinstans<br />

(en mellemting mellem GAU<br />

og et handelskammer), sidste<br />

år for første gang bag udstillingen<br />

Bloom. Målet var at<br />

styrke irernes interesse yderligere<br />

og at sætte fokus på<br />

50<br />

netop det den lokale industri<br />

kan. Det virkede. De besøgende<br />

strømmede til trods det irske<br />

vejr der ikke viste sig fra sin<br />

pæne side. 50.000 lagde vejen<br />

forbi og gjorde førsteudgaven<br />

af Bloom til en klar succes.<br />

Tilskuerrekord<br />

Dermed var grunden lagt for<br />

en tradition, og da 2008-udgaven<br />

af Bloom slog dørene op<br />

den 29. maj for fem dages<br />

haveudstilling, viste såvel publikum<br />

som vejrguderne sig at<br />

være på tæerne med tilskuerrekord<br />

og en del solskoldninger<br />

til følge.<br />

Bloom er en udstilling der<br />

kan sammenlignes med de legendariske<br />

engelske flowershows.<br />

Et stort areal i den gigantiske<br />

Phoenix Park i Dublin<br />

danner rammen om udstillin-<br />

I sin ‘Inspiration from Mount Usher’ viste Tim Austen hvordan den<br />

berømte have Mount Usher syd for Dublin kan overføres til mindre mål.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


gen der først og fremmest omfatter<br />

30 showhaver designet<br />

af førende irske havedesignere<br />

med velvillige sponsorbidrag<br />

fra diverse store virksomheder.<br />

En stor Floral Marquee hører<br />

også med til et flowershow.<br />

Stedet hvor de besøgende kan<br />

få afløb for al den erhvervede<br />

inspiration og indkøbe planter<br />

til matriklen derhjemme. En<br />

praktisk ‘plantegarderobe’ i<br />

det store telts ene ende vidnede<br />

om livlig handel.<br />

Udbuddet af andet havetilbehør<br />

var mindre end det der<br />

ses på f.eks. Chelsea Flowershow,<br />

men der var dog alt fra<br />

havepavillioner og -møbler til<br />

redskaber og nipsgenstande.<br />

Guldvindere<br />

Blooms showhaver var inddelt<br />

i tre størrelseskategorier, så<br />

der var inspiration at finde for<br />

enhver haveejer. En charmerende<br />

detalje var at stort set<br />

alle designerne var til stede i<br />

deres haver, så man kunne få<br />

sig en sludder med ophavsmanden.<br />

Variationen fra have til have<br />

var ligeledes stor. Fra den helt<br />

naturnære have, over den ro-<br />

Paul Doyles ‘The Travel Department Garden’ - en minimalistisk have domineret af buksbom og fine detaljer.<br />

mantiske til den klassiske og<br />

den ultra moderne.<br />

‘Inspiration from Mount<br />

Usher’ designet af Tim Austen<br />

(www.austenassociates.ie) var<br />

en af de guldvindende haver.<br />

Designerens ide var at vise<br />

hvordan de store linjer og<br />

spændende elementer i den<br />

berømte Mount Usher have<br />

kan overføres til mindre målestok.<br />

En let, naturalistisk stil<br />

kombineret med stramme linjer<br />

skabt af buksbomhække.<br />

En anden guldvinder var<br />

‘The Travel Department Garden’<br />

designet af Paul Doyle<br />

(www.pauldoyledesign.com).<br />

En stærkt minimalistisk have<br />

domineret af buksbom, stramt<br />

klippede parterrer og fine detaljer<br />

til at bryde den stramme<br />

helhed, f.eks. kvadratiske felter<br />

midt mellem buksbomplanterne<br />

skabt af pinde af<br />

samme længde stukket tæt<br />

sammen i jorden. ‘Stier’ mel-<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 51


52<br />

MASKINSTYRING TIL<br />

GRAVEMASKINER OG GPS<br />

Rotorlasere – Dozere – Gradere<br />

Mikrofyns egen serviceafdeling<br />

monterer selv og er landsdækkende<br />

med 14 servicebiler, som hver dag<br />

yder den bedste service og support<br />

til vores maskinstyringskunder.<br />

Vi kommer gerne forbi<br />

ganske uforpligtende.<br />

Ring på tlf. 70 27 04 03<br />

og tag en snak med én<br />

af vore konsulenter.<br />

Bondovej 16 · 5250 Odense SV<br />

Salg tlf. 70 27 04 03 · Service tlf. 70 27 04 05<br />

www.mikrofyn.dk<br />

lem hækkene bestod af tætte<br />

tæpper af små husløg.<br />

Den mobile have<br />

Under overskriften ‘How does<br />

your Garden go?’ havde designeren<br />

Maximilian Kemper<br />

skabt en finurlig have hvor alle<br />

planterne kunne flyttes omkring<br />

efter behov. Alt var simpelthen<br />

plantet i kvadratiske<br />

eller rektangulære kasser på<br />

hjul. Om det så var ‘græsplænen’<br />

var den plantet i moduler.<br />

Tre gange hver dag ommøblerede<br />

designeren haven for øjnene<br />

af publikum, så den skiftevis<br />

egnede sig til afslapning,<br />

aktivitet eller selskab.<br />

‘Mystical Woodland Retreat’<br />

af David Everard og Jule May<br />

Schedwill (www.everardlandscapes.ie)<br />

var en spændende<br />

naturalistisk have med stensætninger<br />

og skovbundsstemning<br />

skabt af mosser, bregner<br />

og græsser. En meget grøn have<br />

med vilde planter omkring<br />

det centrale, forsænkede, runde<br />

trædæk der var omgivet af<br />

rislende og klukkende vand.<br />

Med ‘Serenity’ havde Colin<br />

Brady (www.urbanlandscapedesign.ie)<br />

skabt en alt andet<br />

end naturalistisk have i hvidt<br />

og grønt. Enkel, elegant og<br />

meditativ med en plexiglasbænk<br />

foran en vandvæg mellem,<br />

hvide ‘reoler’ der oven i<br />

købet lyser i mørke.<br />

Køkkenhaver med stil<br />

Flere designere havde sat sig<br />

for at demonstrere hvordan<br />

dyrkning af grønsager og<br />

krydderurter sagtens kan være<br />

elementer i en smuk prydhave.<br />

‘Inisoirr’ af Mark Grehan<br />

(www.markgrehandesign.com)<br />

var en lillebitte have med et<br />

centralt placeret, skulpturelt<br />

udekøkken omgivet af spiselige<br />

planter dyrket i krukker og<br />

ampler, så al plads var udnyttet.<br />

Arbejdsbordet var samtidig<br />

vandskulptur med løbende<br />

messingvandhaner på siderne.<br />

‘Pfizer Health and Wellness<br />

Garden’ skabt af Paul Martin<br />

(www.paulmartindesign.com)<br />

til afslapning og nydelse var<br />

ved første øjekast domineret<br />

af tre mure med et gennemgående<br />

vandløb på tværs gennem<br />

portaler i murene. En sti<br />

lod den besøgende gå fra rum<br />

til rum omkring murene over<br />

broer over vandløbet og ople-<br />

Mark Grehans ‘Inisoirr’, en lillebitte have med et centralt placeret,<br />

skulpturelt udekøkken omgivet af spiselige planter dyrket i krukker.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Colin Bradys ‘Serenity’ med plexiglasbænk med vandvæg i ryggen og hvide reoler. En lidet naturalistisk have i hvidt og grønt.<br />

Saltspreder El dreven<br />

salt-/sandspreder.<br />

9 modeller.<br />

Rumindhold<br />

fra 76 til<br />

1600 liter.<br />

v/Lennart Ahlefeldt-Laurvig<br />

Tlf. 6256 1667 • Fax. 6256 1607 • www.special-maskiner.com<br />

VEJARBEJDE • SKOV • GRÆS • VANDLØB • SNERYDNING<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 53


Paul Martins ‘Pfizer Health and Wellness Garden’ med mure, vandløb og vandløb - og en diskret spiseplads bagerst i haven.<br />

ve hvordan farver og stemningen<br />

ændrede sig undervejs.<br />

Bagerst i haven, skjult for nysgerrige<br />

blikke, fandtes den<br />

hyggelige spiseplads.<br />

Familiefornøjelse<br />

Er skabelonen for Bloom engelsk,<br />

er udførelsen frem for<br />

alt irsk. Afviklingen foregår i<br />

en afslappet atmosfære. Man<br />

tager børnene og madkurven<br />

med og får en familiedag ud<br />

af det. En adfærd arrangørerne<br />

understøtter med et imponerende<br />

udbud af børneaktiviteter<br />

for børn i alle aldre.<br />

Et eksempel var ‘The Blooming<br />

Good Fun School Yard’<br />

med sansehave for de mindste,<br />

specielt designet til børn med<br />

indlæringsvaner. Et andet eksempel<br />

var ‘The Living Classroom’<br />

til lidt større, videbegærlige<br />

børn. På et stort legeareal<br />

kunne børnene plante,<br />

vande, veje grønsager eller<br />

stikke pilevidjer i jorden til en<br />

pilehytte. De kunne hoppe i<br />

hinkerude, sjippe og slappe af<br />

i historiefortælleteltet.<br />

I ‘Imaginosity’ herskede organiseret<br />

kaos, når familierne i<br />

et orgie af materialer kastede<br />

54<br />

sig ud i at male urtepotter til<br />

planterne, trække peanuts på<br />

snor til fuglefoder eller fremstille<br />

psykedeliske uroer af<br />

gamle cd’er.<br />

En tradition er skabt<br />

En særlig showhave appellerede<br />

direkte til børnene under<br />

overskriften ‘Awaken the Magic’.<br />

Her havde havedesigneren<br />

Shena Vernon (www.shenasgardendesign.com)<br />

skabt<br />

en eventyrlig fehave i en lysning<br />

mellem store gamle træer.<br />

Der var en rygende stendysse,<br />

ønskebrønd, hekseringe i<br />

græsset og hemmelige tegn<br />

malet på træernes grenstabbe.<br />

Rundt om mellem sten, bregner<br />

og skovbundsplanter gemte<br />

de små feer sig.<br />

Flere af showhaverne på<br />

Bloom udstillingen appellerede<br />

så stærkt til de besøgende<br />

at de blev solgt på stedet,<br />

så både de deltagende designere<br />

som Board Bia var mere<br />

end tilfredse. En tradition er<br />

skabt. Næste år bliver det 28.<br />

maj til 1. juni. Læs selv mere<br />

www.bloominthepark.com. ❏<br />

Lotte Bjarke er hortonom og<br />

freelanceskribent.<br />

Fra ‘The Blooming Good Fun School Yard’ med sansehave for de<br />

mindste, specielt designet til børn med indlæringsvaner.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Ny mand på<br />

redaktionen<br />

Et stort ønske er gået i opfyldelse.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har fået<br />

frisk blod. Lars Lindegaard<br />

Thorsen er fra 1. august ansat<br />

som støtte for den hidtil<br />

énmandsbetjente redaktion.<br />

Det betyder at <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong><br />

nu får kræfter til at udvikle<br />

sig redaktionelt - og til at involvere<br />

sig i nye opgaver inden<br />

for kommunikation. Og<br />

til at den gamle overbebyrdede<br />

redaktør kan slippe for<br />

stress og overarbejde.<br />

Lars Lindegaard Thorsen<br />

er 30 år og uddannet journalist.<br />

Han har desuden en<br />

kandidatgrad i virksomhedsstudier.<br />

Efter uddannelsen<br />

har han arbejdet et<br />

år på Berlingske Tidende.<br />

Desuden har han skrevet for<br />

bl.a. Mandag Morgen og for<br />

Ungdommens Røde Kors.<br />

Den ny medarbejder kan<br />

skrive og ved meget om<br />

kommunikation, men ved af<br />

gode grunde endnu ikke så<br />

Oversvømmelser<br />

bekæmpes med<br />

fliseindgreb<br />

Fra oktober i år skal englændere<br />

der ønsker at belægge<br />

forhaven med materialer med<br />

lav permabilitet, søge om tilladelse<br />

til det. Det koster omkring<br />

1500 kroner og kan tage<br />

op til otte uger. Baggrunden<br />

er voldsomme oversvømmelser<br />

der i juni og juli sidste år skabte<br />

ødelæggelser for næsten 10<br />

milliarder kroner i England. Et<br />

af midlerne for at undgå det<br />

er altså at gøre det mere besværligt<br />

at asfaltere forhaven<br />

eller befæste den med fliser.<br />

Det nye forslag skal afhjælpe<br />

konsekvenserne af at byerne<br />

spreder sig med sine tage,<br />

terrasser og indkørsler, hvorfor<br />

regnvandet ledes direkte ned i<br />

kloakkerne i stedet for ned til<br />

grundvandet. Og faktisk kan<br />

effekten af et indgreb mod for<br />

havefliser være større, end<br />

man umiddelbart skulle tro. Af<br />

rapporten ‘Impact Assessment -<br />

Permable Surfaces’ som den<br />

engelske regering har fået udarbejdet,<br />

fremgår det at blot<br />

meget om alt det grønne.<br />

Det skal han nu opbygge<br />

som et speciale.<br />

„Jeg glæder mig som et<br />

brombærskud til at tage<br />

fat! Det bliver fantastisk at<br />

folde sig ud på tastaturet,<br />

og hver dag få mere og<br />

mere grønne fingre,“ fortæller<br />

han. Hans artikler signeres<br />

diskret llt.<br />

et fald på én procent i mængden<br />

af afledt regnvand betyder<br />

et 9% fald i antallet af<br />

oversvømmede kloakker.<br />

Forslaget er desuden gavnligt<br />

for både natur og dyreliv i<br />

de urbane områder. Leigh<br />

Hunt, rådgiver i det engelske<br />

haveselskab The Royal Horticultural<br />

Society, kalder i bladet<br />

The Garden lovforslaget ‘et<br />

skridt i den rigtige retning.’ llt<br />

KILDER<br />

www.defra.gov.uk<br />

www.rhs.org.uk<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Mekanisk hjælp til<br />

stenlægningen<br />

Belægningssten lægges bedst i<br />

jorden med håndkraft, men<br />

derfor behøver man jo tage al<br />

slæbet selv. Derfor har Olsbøl<br />

Maskinfabrik lavet en ny transport-<br />

og læggevogn for belægningssten.<br />

Den hedder<br />

Translay og skal mindske den<br />

fysiske belastning ved at lægge<br />

sten for anlægsgartneren<br />

eller brolæggeren. Vognen<br />

kan bære 70 kilo og vipper stenene<br />

af i fine stabler på underlaget.<br />

Tlf. 7527 1105.<br />

Tysk multikøretøj<br />

til Langeland<br />

Nyt Hansa-multikøretøj er ankommet<br />

til landet med modelnavnet<br />

APZ 1003. Den kan udstyres<br />

til alt fra vejarbejde over<br />

skov og græs til vandløb og<br />

snerydning. Der er tre varianter<br />

med forskellige bredder og<br />

akselafstande. Det er Special<br />

Maskiner i Humle der står bag<br />

importen. Maskinerne er med<br />

firhjulstræk og man kan frit<br />

vælge, hvordan om styring skal<br />

ske på forhjul, alle fire hjul eller<br />

ved krabbestyring. Køretøjet<br />

registreres som varebil til<br />

max. 3500 kg, eller som lastbil<br />

max. 6000 kg og har en hastighed<br />

på 60 km/t. www.specialmaskiner.com.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 55


gmPUBLIKATIONER<br />

Villa Lante nord for Rom anlagt 1566 er renæssancens juvel blandt de italienske haver, skriver Ann Larås. Fortidens stemning er velbevaret.<br />

Uomgængelig guide til Italiens smukke haver<br />

Af Ole Fournais<br />

Gennem de senere år har<br />

flere og flere Italiensrejsende<br />

i ferien lagt ruten omkring<br />

berømte haver og parker.<br />

Med god grund, for Italien<br />

byder på både næsten oprindelige<br />

haveanlæg fra middelalder<br />

og renæssance, klassiske<br />

barokanlæg fra flere perioder<br />

og en lang række senere anlæg<br />

med tydelig inspiration fra<br />

de foregående stilarter.<br />

Ann Larås’ ‘Gardens of Italy’<br />

er en fremragende introduktion.<br />

Den smukke bog giver<br />

både den professionelle havekender<br />

og planteelskeren en<br />

grundig og særdeles kyndig<br />

hjælp når man skal planlægge<br />

sin ferie- eller studietur.<br />

Udvalget viser den store<br />

geografiske og tematiske<br />

spredning af haver i det store<br />

land. De vises med smukke, ja<br />

næsten forførende billeder -<br />

både af haven som helhed og<br />

af enkelte planter eller blomster.<br />

Alle billeder er velvalgte<br />

og man fornemmer et meget<br />

stort udvælgelsesarbejde.<br />

Teksterne om de enkelte haver<br />

svinger meget i længde.<br />

Her ser jeg en vis skævhed,<br />

56<br />

idet enkelte haver er omtalt<br />

yderst kort som f.eks. klosterhaven<br />

Santa Chiara i Napoli og<br />

Minerva-haven i Salerno, mens<br />

andre får en meget lang omtale<br />

som f.eks. ‘Den hemmelige<br />

have’ ved Villa Borghese i<br />

Rom. Uden at læseren får forklaret<br />

hvorfor. Nogle bemærkninger<br />

om havernes størrelse,<br />

planteudvalg, kvalitet o.l. kunne<br />

have hjulpet.<br />

Yderst fornuftigt indledes<br />

bogen med gode og instruktive<br />

kort over Italiens regioner.<br />

Den konkrete beliggenhed for<br />

hver have fremgår af detaljerede<br />

kort bagest i bogen hvor<br />

der også angives adresser, telefonnummer<br />

og eventuel hjemmeside<br />

og e-mail-adresse. Det<br />

havde gavnet overblikket hvis<br />

oversigtskort og detajlkort var<br />

blevet placeret samlet.<br />

Når man som jeg har et<br />

grundigt kendskab til de fleste<br />

haver i Italien - bl.a. ud fra 14<br />

års studie- og haverejser - savner<br />

man selvfølgelig nogle haveanlæg.<br />

F.eks. kunne Villa<br />

Monastero og Villa Cipressi -<br />

begge i Varenna ved Comosøen<br />

- give den besøgende nogle<br />

ganske enestående harmoniske<br />

haveoplevelser. Her findes<br />

på helt smalle havestier et<br />

overvældende blomstervæld<br />

og nogle fantastiske udsigter<br />

over søen og de sydlige Alper.<br />

Ligeledes er det absolut en<br />

mangel at to mindre nabohaver<br />

i Fiesole med fabelagtige<br />

udsigter ned over Firenze, Villa<br />

Le Balze og Villa Medici, ikke<br />

er beskrevet. Villa Medici er et<br />

næsten oprindeligt og velbevaret<br />

renæssance-anlæg, mens<br />

Le Balze er skabt af den anerkendte<br />

engelske landskabsarkitekt<br />

Cecil Pincent.<br />

Endelig burde det klassiske<br />

og stilrene anlæg ved Villa<br />

Allegri Arvedi i Cuzzano nord<br />

for Verona være omtalt. Her<br />

kan den besøgende se særdeles<br />

interessant og velholdt parterreanlæg<br />

i fuld harmoni med<br />

det smukke bygningskompleks<br />

omgivet af de lave bjerge med<br />

vidtstrakte vinmarker til produktion<br />

af det anerkendte<br />

Valpolicella-mærke.<br />

Disse eksempler kan dog på<br />

ingen måde ændre ved det<br />

faktum at den yngre svenske<br />

landskabsarkitekt Ann Larås<br />

med denne bog har leveret en<br />

gedigen håndbog. Det er ikke<br />

en bog man læser fra start til<br />

slut, men er tænkt som og skal<br />

bruges som en håndbog eller<br />

inspirationsbog.<br />

Bogen findes også i en tysk<br />

udgave ‘Italienische Gärten’<br />

hvor enkelte småfejl i den engelske<br />

udgave er rettet. ‘Villa<br />

Cicogno’ er rettet til ‘Villa Cicogna’<br />

(betyder stork og er en<br />

vigtig detalje ved stedets historie)<br />

og til en have ved Genova<br />

er nu brugt det korrekte navn<br />

‘Villa Durazzo Pallavicini’.<br />

Bogen er alene på grund af<br />

de smukke og maleriske billeder<br />

en oplevelse. Den kan bruges<br />

som gavebog. Afgørende<br />

er dog at både billeder og<br />

tekst er af så høj kvalitet at bogen<br />

fremover vil være svær, ja<br />

måske endda umulig at komme<br />

udenom når man skal læse<br />

og lære noget om haver i det<br />

smukke Italien. ❏<br />

Ann Larås: Gardens of Italy/ Italienische<br />

Gärten. Frances Lincoln / Ulmer.<br />

208 sider.<br />

Ole Fournais er cand.mag. og faglærer<br />

på Jordbrugets Uddannelsescenter<br />

Århus, Beder Gartnerskole.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


GIS i Danmark 2. Af Thomas<br />

Balstrøm, Ole Jacobi og Esben<br />

Munk Sørensen (red.). Nyt Teknisk<br />

Forlag 2008. 350 s. 479 s.<br />

www.nyttf.dk.<br />

Fortsættelse af ’GIS i Danmark’<br />

med nye eksempler på<br />

hvordan man kan bruge værktøjerne<br />

i GIS til at beskrive<br />

rumlige sammenhænge. Eksemplerne<br />

fokuserer på datakilder<br />

til GIS, f.eks.: flybilleder<br />

og GPS-udstyr databaseteknologi,<br />

geodata via internettet<br />

samt GIS i trafikplanlægning.<br />

Analyse af det bedst egnede<br />

eksisterende udstyr til<br />

brug for restaureringsopgaver<br />

på højmoser. Af Frans<br />

Theilby. Skov & Landskab, KU,<br />

2008. Rapport 44. 31 s.<br />

www.sl.life.ku.dk.<br />

Belysning af maskiner og<br />

metoder til førstegangsrydning<br />

af trævækst på moser og<br />

til rydning af genvækst på<br />

mose- og lavbundsarealer. Der<br />

anbefales lavt marktryk (< 40<br />

kPa på veje og < 20 kPa uden<br />

for) - altså let materiel. Også<br />

transportafstand, eksisterende<br />

køreveje og vegetationens sårbarhed<br />

påvirker metodevalget.<br />

Efter rydning anbefales hurtig<br />

opfølgning for at bekæmpe<br />

genvækst og frøspiring.<br />

Indsamling af frø fra Slåen<br />

(Prunus spinosa) i 2003 og<br />

2004. Af Jan Svejgaard Jensen.<br />

Arbejdsrapport 41. Skov &<br />

Landskab, KU 2008. 34 s.<br />

www.sl.life.ku.dk.<br />

Dokumentation af indsamlinger<br />

af slåen på danske lokaliteter.<br />

De er foretaget i sammenhæng<br />

med ‘Buskprogrammet<br />

- Fremavl af træer og buske<br />

til landskabsformål 2001-<br />

2010’. Formålet er at finde<br />

bedre og nok frø af dansk herkomst<br />

og at etablere et grundlag<br />

for forskning, frøavl og genetisk<br />

forbedring.<br />

Synergi mellem Vandrammedirektivet<br />

og Habitatdirektivet.<br />

Orbicon A/S og Byog<br />

Landskabsstyrelsen 2008. 62<br />

s. www.blst.dk.<br />

Analyse af det mulige samspil<br />

mellem de to direktiver i<br />

forbindelse. Når vandplanerne<br />

som følge af vandrammedirektivet<br />

føres ud i livet, vil de ikke<br />

alene forbedre vandmiljøet,<br />

men samtidig bidrage til at nå<br />

nogle af de naturmål der kræves<br />

af habitatdirektivet.<br />

Vejledning om<br />

kommuneplanlægning<br />

Vejledning om kommuneplanlægning.<br />

By- og Landskabsstyrelsen<br />

2008. 129 s.<br />

www.blst.dk.<br />

Gennemgang af planlovens<br />

bestemmelser om kommuneplanens<br />

dele (hovedstruktur,<br />

retningslinjer, lokalplanrammer,<br />

redegørelse), revision og<br />

ændringer, retsvirkning, klager,<br />

ekspropriation, tilbageførsel<br />

af arealer til landzone samt<br />

overgangsregler. Vejledningen<br />

skal lette kommunernes arbejde<br />

med at lave juridisk holdbare<br />

kommuneplaner samt<br />

lette den daglige administration<br />

af lovens bestemmelser og<br />

kommuneplanerne.<br />

BRANCHEVEJLEDNING OM<br />

2. udgave 2008<br />

UDLÆGNING AF<br />

ASFALT<br />

Branchevejledning om udlægning<br />

af asfalt. Branchearbejdsmiljørådet<br />

for Bygge &<br />

Anlæg 2008. 2. udgave. 24 s.<br />

www.bar-ba.dk.<br />

Udlægning af asfaltmaterialer<br />

kan medføre visse sundhedsrisici<br />

hvis materialer og<br />

materiel ikke håndteres korrekt.<br />

Den ny branchevejledning<br />

beskriver hvordan de fleste<br />

sundhedsrisici kan undgås,<br />

og hvordan asfaltarbejdet kan<br />

gennemføres sikkerheds- og<br />

sundhedsmæssigt forsvarligt.<br />

Faglærer til de grønne fag<br />

Sandmosen uddanner anlægsgartnere, greenkeepere<br />

og groundsmen fra hele landet, både på AMUuddannelser<br />

og på erhvervsuddannelser. Centret<br />

tilrettelægger også uddannelser for ansatte på<br />

kirkegårde, ved boligselskaber m.m.<br />

Da en af vores kolleger har valgt nye udfordringer,<br />

søger vi en ny faglærer, der har lyst til at blive en<br />

del af et aktivt undervisningsmiljø med gode muligheder<br />

for faglig og personlig udvikling.<br />

Du skal have en relevant uddannelse og erhvervserfaring<br />

inden for de grønne fag. Har du erfaring<br />

inden for greenkeeping eller groundsman-området,<br />

vil det være en fordel.<br />

Hvis du ikke har en pædagogisk uddannelse, tilbyder<br />

vi dig en uddannelse. Det vigtigste er, at du har<br />

lyst til at omsætte din viden til levende undervisning<br />

for centrets elever.<br />

På www.amunordjylland.dk kan du læse mere om<br />

jobbet og vores tilbud og forventninger. Vi ser frem<br />

til at modtage din ansøgning mærket ”faglærer”<br />

senest 28. august 2008.<br />

KompetenceCenter for<br />

Det grønne område – Sandmosen<br />

- en del af AMU Nordjylland<br />

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | tlf. 9633 2626 | www.amunordjylland.dk<br />

De stærke redskabsmærker<br />

Fejemaskine FF / PA, svær<br />

model, mek. eller hyd. drift -<br />

fås fra 1300 til 2200 mm<br />

Fejemaskine FF / LS, let<br />

model, fås i 1200/1300/1500<br />

Minilæsser monteret med<br />

kost - stort tilbehørsprogram<br />

Feje-suge anlæg -<br />

monteret med 3 sidebørster<br />

Multitruck med multisuger og<br />

sugekasse - stort tilbehørsprogram<br />

til trucken<br />

Saturnvej 17 -<br />

DK-8700 Horsens<br />

Tlf. 75643611<br />

Fax 75645320<br />

stensballe@gmr.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 57


gmPUBLIKATIONER<br />

Landet der ikke blev vundet<br />

Det ivrige landvindingsønske om at få marker overalt er i dag<br />

grundlaget for naturgenopretningen. Ny lærerig historieskrivning.<br />

Det smukkeste og mest nyttige<br />

landskab er veldrevne<br />

marker med korn og foderstoffer.<br />

Dette landskabssyn var<br />

enerådende hos landvindingssagens<br />

mænd der på få årtier<br />

midt i 1900-tallet fik omdannet<br />

utallige heder, moser, enge,<br />

søer og vige til marker og<br />

vandløb til kanaler. Og som<br />

også ville have inddæmmet<br />

store arealer i havet. For landbrugets,<br />

landbrugseksportens -<br />

og dermed hele landets skyld.<br />

Det var næsten som om selve<br />

ordet af sig selv skabte politisk<br />

bør. Hvem vil ikke vinde<br />

nyt land? Det blev bare som<br />

regel ikke til ret meget vinding,<br />

men i alle tilfælde til store<br />

tab i natur. Alene det at 200<br />

store søer forsvandt, f.eks. Filsø,<br />

landets næststørste. Da området<br />

vest for Øland i Limfjorden<br />

blev tørlagt i 1954, faldt<br />

det gennemsnitlige årlige jagtudbytte<br />

fra 255 til 19 ænder.<br />

Det er naturtabet som miljøjournalist<br />

Kjeld Hansen fokuserer<br />

på i ‘Det tabte land’ der beskriver<br />

landvindingens historie<br />

fra 1770 til i dag. Af bogen<br />

kan man udlede at der var et<br />

udbredt samfundsønske om at<br />

konvertere natur til mark. Men<br />

hvorfor kunne denne såkaldte<br />

landvinding udfolde sig så frit<br />

og så længe? Den gik jo langt<br />

58<br />

ud over hvad der var samfundsmæssigt<br />

økonomisk - ja,<br />

projekterne viste sig endda at<br />

skabe og forstærke miljøproblemer<br />

der siden er bekæmpet<br />

i dyre domme, bl.a. i naturgenopretningen.<br />

Ifølge Kjeld Hansen er en<br />

væsentlig forklaring forkæmpernes<br />

nærmest blinde tro på<br />

‘sagen’ parret med deres politiske<br />

snilde, gode forbindelser,<br />

svage naive modstandere og<br />

en opfattelse af at målet helliger<br />

midlet. Magtmisbrug, inhabilitet<br />

og uregelmenteret<br />

Hedeselskabets direktør Niels<br />

Basse (1888-1972) personificerede<br />

om nogen den idealistisk prægede<br />

landvindingsindsats. Han var agronom,<br />

ansat i Hedeselskabet siden<br />

1910 og selskabets direktør 1943-<br />

1959. Foto gengivet fra bogen.<br />

sagsbehandling hørte til dagens<br />

orden.<br />

Centralt i skildringen står<br />

landvindingsloven fra 1940,<br />

det tilhørende Statens Landvindingsudvalg<br />

og den store<br />

landskabsentreprenør Hedeselskabet<br />

der udnyttede de politiske<br />

muligheder efter bedste<br />

evne, især i sagens glansperiode<br />

1940 til 1970. Udviklingen<br />

var i denne periode personificeret<br />

i Hedeselskabets direktør,<br />

den kløgtige og kyniske taktiker<br />

og strateg Niels Basse.<br />

Hedeselskabet var entreprenøren<br />

bag de fleste arbejder,<br />

men det stærkt statsstøttede<br />

selskab var ofte også projekterende<br />

og tilsynsførende, og var<br />

tilmed repræsenteret i de<br />

magtfulde statslige udvalg der<br />

administrerede landvindingsloven.<br />

Det gav selskabet helt<br />

usædvanlige forretningmuligheder,<br />

men de mange kasketter<br />

gav i samtiden påfaldende<br />

begrænset kritik. Hedeskabet<br />

var næsten som et offentligt<br />

væsen med kongen selv som<br />

protektor, men samtidig var<br />

selskabet ganske ensidigt på<br />

landbrugets side.<br />

Landvindingsloven blev indført<br />

kort efter besættelsen i<br />

1940, især som et middel til at<br />

bekæmpe arbejdsløsheden.<br />

Den var tænkt som en midler-<br />

Slivsø i Sønderjylland. ‘Tørlagt i 1958. Genskabt i 2001. Tak for lån’ som der står på mindestenen. Ved stenen<br />

står gårdejer Johannes Carlsen der havde jord i den tørlagte sø lige fra 1958. Foto gengivet fra bogen.<br />

tidig krigslov, men fik lov at<br />

leve lige til 1970, selv om de<br />

arbejdsløse for længst var forsvundet.<br />

Argumentet om de<br />

arbejdsløse blev alligevel trukket<br />

frem når som helst det var<br />

belejligt sammen med argumentet<br />

om at landbruget måtte<br />

have kompensation for den<br />

jord som byudviklingen satte<br />

sig på. Ellers kunne fødevareforsyningen<br />

komme i fare, lød<br />

det. Ingen af argumenterne<br />

holdt dog. Kun få jobs blev<br />

skabt, og bedre produktionsmetoder<br />

fik fødevareproduktionen<br />

til at stige, selv om<br />

landbrugsarealet faldt.<br />

Først i 1960’erne var kritikker<br />

så hørbar at landvindingens<br />

økonomiske nytte skulle<br />

dokumenteres af et statsligt<br />

udvalg. Det kunne udvalget<br />

ikke, selv om både udvalgets<br />

sammensætning og metode<br />

var så kritisabel at det svarede<br />

til at man satte ræven til at<br />

vogte høns. Ikke desto mindre<br />

anbefalede udvalget yderligere<br />

landvinding! Sagens mænd<br />

havde ingen argumenter, kun<br />

sejlivet tro og den sædvanlige<br />

bemærkning om at deres modstandere<br />

var usaglige.<br />

Naturen blev konverteret til<br />

marker takket være store statstilskud.<br />

Af Landvindingsudvalgets<br />

cirka 2400 journalnumre<br />

blev cirka 1800 større og mindre<br />

sager gennemført. Staten<br />

betalte projekteringen - som<br />

regel til Hedeselskabet - og op<br />

til to tredjedele af udførelsen.<br />

Da tilskudsprocenten blev nedsat<br />

til 25% i 1966, tørrede opgaverne<br />

hurtigt ud. Uden tilskud<br />

var landvindingen ikke<br />

lønsom. Allerede inden - i 1961<br />

- havde landbruget dog sikret<br />

sig en større og mere generel<br />

støtte. Som den stadig har.<br />

Sidste store landvindingssag<br />

blev Skjernåen fra 1969. Udret-<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Når åerne blev udgravet til kanaler, kunne engene afvandes effektivt,<br />

men åerne blev næsten blottet for biologisk liv. Foto gengivet fra bogen.<br />

ningen af landets vandrigeste<br />

å og tørlægningen af engene<br />

havde mødt stor kritik. Tre årtier<br />

efter blev området ført tilbage<br />

til tilstanden før ‘landvindingen’.<br />

En del af egnens landmænd<br />

var imod - selv om de<br />

faktisk blev reddet af statens<br />

opkøb. Den synkende bund<br />

stod over for en ny dræning.<br />

Landvindingssagens mænd<br />

fik ikke held med de store inddæmninger<br />

i havet hvor Holland<br />

var den store inspirator.<br />

‘Søterritoriet’ skulle have været<br />

den nye store arbejdsmark<br />

for Hedeselskabet når landvindingen<br />

på land var bragt til<br />

ende. Sådan gik det ikke, bl.a.<br />

fordi man for første gang<br />

mødte kompetent modstand,<br />

nemlig fra fiskerne. Samtidig<br />

fik miljøtanken mere medvind<br />

ligesom Finansministeriet<br />

havde sværere og sværere ved<br />

at acceptere gaveboden.<br />

Det stadig meget selvsikre<br />

Hedeselskab fik dog så sent<br />

som sidst i 70’erne sin vilje over<br />

for det nye <strong>Miljø</strong>ministerium i<br />

okkersagen. Ministeriet måtte<br />

acceptere at landmændene frit<br />

kunne forurene vandløbene<br />

med okker. Men hvor klogt er<br />

det at bide af den hånd der<br />

fodrer én? I 1982 mistede Hedeselskabet<br />

statens store driftstilskud.<br />

Også de øvrige fortrinstillinger<br />

ebbede ud - sidst<br />

inden for læplantningen.<br />

I dag råder andre politiske<br />

mål. Nu føres mange af de tidligerere<br />

landvindingsprojekter<br />

tilbage til naturtilstand - ofte<br />

med Hedeskabet som entreprenør.<br />

Det er et helt andet<br />

Hedeselskab med nye navne<br />

og mål - og uden fortidens<br />

dobbeltroller. Selskabet har<br />

uden tøven åbnet sine arkiver<br />

for Kjeld Hansen - vel vidende<br />

at kritikken af gårsdagens selskab<br />

ville være uundgåelig.<br />

Selskabet har dog også kritiseret<br />

bogen for at gå for meget<br />

efter selskabet og personerne<br />

som angiveligt blot opererede<br />

under de vilkår samfundet<br />

havde defineret. Ja, men<br />

det er også sandt at Basse &<br />

co. ikke ejede tvivlens nådegave<br />

og gjorde alt for at ekspandere<br />

de politiske muligheder<br />

med ofte tvivlsomme metoder.<br />

Kildegennemgangen i bogen<br />

er grundig og ofte gengives<br />

lange passager. Det gør<br />

bogen lang, men også levende<br />

og troværdig. Også selv om<br />

man ikke helt kan vide om udvalget<br />

af kilder er tendentiøst.<br />

Selv om man støder på småfejl.<br />

Og selv om den politiske enighed<br />

om landvindingen underbetones<br />

i konklusionen. Det er<br />

alligevel en fremragende bog<br />

der viser hvordan naturen gik<br />

tabt i politisk snæversyn. For<br />

længe fik de bedrevidende,<br />

enøjede landvindingsfolk for<br />

lang snor. Alt for længe blev<br />

kritikken ignoreret. sh<br />

Kjeld Hansen: Det tabte land - Den<br />

store myte om magten over de danskes<br />

land. Gad 2008. 848 sider. 399 kr.<br />

www.gad.dk.<br />

Driftsstyring på kirkegårde<br />

- nøgletal til belysning af<br />

kirkegårdenes forvaltning.<br />

Af Susanne Guldager, Jørgen<br />

Ravn Elkjær, Christian Philip<br />

Skov & Landskab, KU, 2008.<br />

Arbejdsrapport nr. 45. 44 s.<br />

www.sl.life.ku.dk.<br />

Redegørelse for arealer, arbejdsopgaver<br />

og økonomi på<br />

kirkegårde. Der opstilles udvalgte<br />

nøgletal for aktiviteter<br />

og ressourceforbrug på baggrund<br />

af data fra et antal kirkegårde.<br />

Rapporten beskriver<br />

projektets første fase. Projektets<br />

formål er at udvikle værktøjer<br />

der kan bidrage til at optimere<br />

kirkegårdenes forvaltning<br />

uden at forringe det serviceniveau<br />

man ønsker.<br />

Biodiversitet 2010. By- og<br />

Landskabsstyrelsen. Ny del af<br />

www.blst.dk, 2008.<br />

Hjemmeside primært målrettet<br />

kommunernes indsats for<br />

at nå 2010-biodiversitetsmålet<br />

om at standse tilbagegangen i<br />

den biologiske mangfoldighed.<br />

Man kan bl.a. slå op under<br />

‘værktøjer’ og få et overblik<br />

over de virkemidler som er<br />

til rådighed for at sikre naturen<br />

på kommunale og private<br />

arealer. I Danmark er det kommunerne<br />

der primært har ansvaret<br />

for at beskytte naturen<br />

og derfor har en central rolle<br />

for at opfylde 2010-målet.<br />

Den danske havebog. Af Rie<br />

Post, Lulu Jacobsen, Jens Thejsen<br />

og John Norrie. Gyldendal<br />

2008. 480 s. 399 kr.<br />

www.gyldendal.dk.<br />

Endnu en havebog for den<br />

almindeligt haveinteresserede<br />

om havestil, haveplanter, havedyrkning<br />

og indretning og<br />

anlæg af haver. Et afsnit om<br />

visioner vejleder i hvilken havetype<br />

der passer ejeren. Og<br />

der er masser af billeder og rejste<br />

haveplaner.<br />

Kommunikation med kort.<br />

Af Lars Brodersen. Nyt Teknisk<br />

Forlag 2008. 187 s. 299 kr.<br />

www.nyttf.dk.<br />

Vejledning til at skabe bedre<br />

kort, tavler og visuel grafisk<br />

kommunikation der kan formidle<br />

komplicerede sammenhænge<br />

og data. Med mange<br />

eksempler beskrives den nødvendige<br />

proces hvor der undervejs<br />

tages beslutninger om<br />

værdi, indhold, anvendelse,<br />

form, udtryk og distribution.<br />

Branchevejledning om støj<br />

og hånd/arm vibrationer -<br />

håndværktrøj og maskiner.<br />

Branchearbejdsmiljørådet - anlæg<br />

2008. 32 s.<br />

www.bar-ba.dk.<br />

I bygge- og anlægsbranchen<br />

er støj og vibrationer stadig et<br />

væsentligt problem. Vejledningen<br />

viser hvordan man kan<br />

kortlægge og forebygge støj<br />

samt hånd- og armvibrationer,<br />

og hvordan byggeprocessens<br />

aktører kan nedbringe den<br />

samlede belastning. Der er også<br />

eksempler på hvordan arbejdsmetoder<br />

og værktøj kan<br />

hindre unødige belastninger.<br />

Fra kvangård til humlekule.<br />

Meddelelser fra Havebrugshistorisk<br />

Selskab nr. 37/2007. 55<br />

s. DVJB, Dyrlægevej 10, 1870<br />

Frederiksberg C.<br />

Foreningens årsskrift med<br />

sin velkendte forside og artikler<br />

i videnskabelig klædebon.<br />

Fire hovedartikler: Bernt Løjtnant<br />

om reliktplanters alder<br />

og gen-pools, Jacob Fischer om<br />

Realdania herregårdshaveinitiativ<br />

samt Annie Christensen<br />

om Gisselfeldhavens vand. Hertil<br />

nekrologer, boganmeldelser<br />

og ekskursionsberetninger.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 59


BRANCHE<br />

Gartnertidende<br />

med ny struktur<br />

Dansk Gartneris fagblad Gartnertidende<br />

har fået ny ledelse.<br />

Lone Stensig Jakobsgaards<br />

chefredaktørstilling er nedlagt.<br />

Gartnerichef Jan Jensen Hass<br />

er nu ansvarshavende redaktør,<br />

mens den praktiske redaktion<br />

varetages gennem en<br />

samarbejdsaftale med LB Text<br />

og Idé ved Lotte Bjarke. Lotte<br />

Bjarker er i forvejen freelanceskribent<br />

på bladet. Omstruktureringen<br />

er sket i forbindelse<br />

med at GartneriRådgivningen -<br />

som bladet sorterer under -<br />

har fået ny ledelse.<br />

Kirkegårdsmesse<br />

gentages på Mors<br />

Kirkegårdsmessen ‘Limfjordslandet’<br />

holdes for tredje gang<br />

den 1. september på Mors. Det<br />

sker i et grønt område ved<br />

Lødderup Kirke og Kirkegård.<br />

Også et område inden for kirkegårdsdiget<br />

og kirkerummet<br />

indgår i udstillingen. De cirka<br />

40 udstillere viser stort set alt<br />

inden for kirker og kirkegårde,<br />

lover arrangørerne, graverne<br />

Niels Heimann, Svend A. Kristensen,<br />

Jørgen Toft og Kaj E.<br />

Pedersen. Udstillingen er åben<br />

fra kl. 10 til 16 på adressen<br />

Lødderup Kirke, Harrehøjvej<br />

56, 7900 Nykøbing Mors.<br />

www.fakkthisted.dk.<br />

Birk Nielsen opkøbt<br />

af arkitektfirma<br />

Hvor der for ti år siden var en<br />

tendens til at store totalentreprenører<br />

opkøbte anlægsgartnerfirmaer,<br />

er der nu tendens<br />

til at store arkitektfirmaer opkøberlandskabsarkitektfirmaer.<br />

Tidligere i år blev det meddelt<br />

at Arkitektfirmaet C.F.<br />

Møller overtog Vibeke Rønnow<br />

Landskabsarkitekter. Senest<br />

har Skaarup & Jespersen<br />

Arkitekter og Byplanlæggere<br />

overtaget Århus-firmaet Birk<br />

Nielsen Landskabsarkitekter og<br />

Planlæggere. Frode Birk Nielsen<br />

selv indgår som partner i<br />

Skaarup & Jespersen som leder<br />

af firmaets plan- og landskabsafdeling.<br />

Skaarup & Jespersen<br />

har siden 2001 været en del af<br />

den svenske koncern Sweco.<br />

60<br />

A-niveau i matematik spænder ben for<br />

spirende landskabsarkitekter<br />

Krav om matematik på højniveau kan forklare stort fald i ansøgerantal<br />

De er kreative og har ikke nødvendigvis brug for matematik. Her er en landskabsarkitekt i gang med<br />

en model af den senere anlagte Amager Strandpark. Foto: Mogens Ladegaard, Scanpix i 2001.<br />

I<br />

år har et rekordlavt antal<br />

unge søgt en videregående<br />

uddannelse. På Københavns<br />

Universitet faldt det samlede<br />

ansøgertal med 25% i forhold<br />

til 2007. Helt galt ser det dog<br />

ud med uddannelsen til landskabsarkitekt<br />

hvor der var et<br />

fald på hele 40%.<br />

Der var i år 94 ansøgere.<br />

Sidste år var der 157. Antallet<br />

af optagne var i år 42 hvor<br />

det i 2007 var 73. Der er altså<br />

ledige pladser og ingen adgangsbegrænsning<br />

som før.<br />

Når der er flere ansøgere end<br />

optagne hænger det sammen<br />

med at man kan ansøge om<br />

flere studier - men selvfølgelig<br />

kun komme ind på ét.<br />

Især én ting ændret i forhold<br />

til de tidligere år. Nemlig<br />

at Undervisningsministeriet har<br />

bestemt at de unge skal beherske<br />

matematik på A-niveau,<br />

før de kan starte på uddannelsen<br />

til landskabsarkitekt. Ifølge<br />

de kilder <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har talt<br />

med, udgør denne skærpelse<br />

en stor del af grunden til faldet<br />

i ansøgertallet.<br />

„Det er ikke rimeligt, fordi<br />

det ikke har nogen betydning i<br />

forhold til at sikre at de studerende<br />

vi optager, har de nødvendige<br />

kvaliteter. Som landskabsarkitekt<br />

skal man ikke<br />

bruge matematik på A-niveau.<br />

Fagmiljøet har også flere gange<br />

ønsket at kravene ikke blev<br />

skærpet, for der er ingen faglig<br />

grund til det. Dem der søger<br />

landskabsarkitektur, er<br />

folk der gerne vil arbejde i et<br />

kreativt fag, et fag med fokus<br />

på anvendt videnskab, miljø<br />

og naturpleje, og de søger ikke<br />

hardcore naturvidenskab,“<br />

forklarer Søren Hedegaard Sørensen,<br />

studie- og erhvervsvejleder<br />

på Københavns Universitets<br />

Biovidenskabelige Fakultet<br />

som uddannelsen til landskabsarkitekt<br />

hører under.<br />

Mere analytiske typer<br />

Undervisningsministeriet skærpede<br />

adgangskravene til de videregående<br />

uddannelser for<br />

at mindske frafaldet fra uddannelserne<br />

ved at tiltrække<br />

mere målrettede studerende. I<br />

den forbindelse blev landskabsarkitektuddannelsen<br />

pla-<br />

ceret sammen med de mere<br />

traditionelle naturvidenskabelige<br />

uddannelser, og fra i år<br />

har alle ansøgere til disse uddannelser<br />

skulle leve op til<br />

skrappere krav uden specifik<br />

stillingtagen til om der var fagligt<br />

belæg for kravet til hver<br />

enkel uddannelse. For landskabsarkitektuddannelsen<br />

er<br />

kravene nu matematik og<br />

dansk på A-niveau, fysik og engelsk<br />

på B-niveau og kemi på<br />

C-niveau.<br />

Derfor er forsker ved Skov<br />

og Landskab på KU, Lise Herslund,<br />

heller ikke i tvivl om, at<br />

de skrappe adgangskrav har<br />

ramt forbi i forhold til landskabsarkitekterne.<br />

„Som vi ser det, så er det<br />

helt sikkert de høje krav der er<br />

skyld i de færre ansøgere. Det<br />

er jo ikke fysikere og tandlæger,<br />

vi uddanner.“ Hun understreger<br />

desuden at en konsekvens<br />

af de skærpede krav er,<br />

at man risikerer at få en anden<br />

type studerende som måske er<br />

stærkere rent analytisk og<br />

bogligt, men som ikke er så<br />

kreativt anlagt.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


„Ansøgertallet til mange uddannelser<br />

er faldet lidt, men<br />

på en uddannelse som vores<br />

som er meget kreativ er den<br />

faldet mere, for folk som er<br />

kreative som kan lide at tegne<br />

og designe. De tænker ikke allerede<br />

i gymnasiet på, at de<br />

nogensinde får brug for matematik<br />

på A-niveau, og så vil<br />

det være for sent for dem,“ siger<br />

Lise Herslund.<br />

I 2005 havde 49% af ansøgerne<br />

til bacheloruddannelsen<br />

i landskabsarkitektur matematik<br />

på A-niveau, og hvis man<br />

antager at tallene er nogenlunde<br />

de samme i dag, så skal<br />

halvdelen af dem der ønsker at<br />

blive landskabsarkitekter bruge<br />

sommerferien på at opkvalificere<br />

sig til matematik på Aniveau.<br />

Ingeniører uden A-niveau<br />

Skov- og landskabsingeniøruddannelsen<br />

der også udbydes<br />

af Skov & Landskab, rekrutterer<br />

studerende fra omtrent<br />

samme gruppe som landskabsarkitekterne,<br />

og har deltaget i<br />

uddannelsesmesser og lignen-<br />

de sammen med landskabsarkitektuddannelsen,<br />

men i<br />

modsætning til et 40% fald i<br />

ansøgertal har Skov- og Landskabsingeniøruddannelsen<br />

haft en beskeden fremgang.<br />

Der kræves paradoksalt nok<br />

ikke matematik på A-niveau at<br />

blive optaget som skov- og<br />

landskabsingeniør. Alligevel<br />

tror Per Claudi, fuldmægtig på<br />

Skov & Landskabs Nødebo-afdeling<br />

hvor uddannelsen hører<br />

hjemme, ikke at der er en sammenhæng.<br />

„Jeg tror i højere grad at det<br />

hænger sammen med jobsituationen.<br />

Der er brug for<br />

folk der vil tjene penge på arbejdsmarkedet,<br />

og så fravælger<br />

de måske de lange uddannelser.<br />

Desuden giver en professionsuddannelse<br />

som vores<br />

jo direkte adgang til arbejdsmarkedet,“<br />

siger Per Claudi.<br />

Den forklaring tror studieog<br />

erhvervsvejleder Søren Hedegaard<br />

Sørensen på KU’s Biovidenskabelige<br />

Fakultet dog<br />

ikke på. „Sidste år oplevede vi<br />

en forholdsvis massiv fremgang<br />

på alle uddannelser, og<br />

der var situationen på arbejdsmarkedet<br />

den samme, så det<br />

mener jeg ikke passer.“<br />

Måske er der håb<br />

Studienævnet og den tidligere<br />

studieleder for bacheloruddannelsen<br />

i landskabsarkitektur,<br />

Per Stahlschmidt, har tidligere<br />

fået nej fra ministeriet til at<br />

slække på kravet om højniveau<br />

matematik, men den nye<br />

studieleder, Richard Hare, vil<br />

alligevel forsøge at bede om<br />

dispensation igen.<br />

Og måske er der håb. 31. juli<br />

sagde videnskabsminister Helge<br />

Sander i hvert fald til Politiken:<br />

„Det er meget vigtigt for<br />

mig at sige at de specifikke adgangskrav<br />

der står i bekendtgørelsen,<br />

er udgangspunktet,<br />

men selvfølgelig skal vi foretage<br />

et serviceeftersyn. (…) der<br />

er nogle eksempler som gør at<br />

vi i hvert fald må kigge på kravene<br />

efterfølgende, og det har<br />

vi også en følgegruppe der<br />

holder øje med.“ llt<br />

KILDER<br />

Politiken 31. juli og 1. august.<br />

Interview med studie- og erhvervsvejleder<br />

Søren Hedegaard Sørensen, Det<br />

Biovidenskabelige Fakultet, Københavns<br />

Universitet<br />

Interview med studieleder Richard<br />

Hare, forsker Lise Hersted og fuldmægtig<br />

Per Claudi ved Skov og Landskab,<br />

Københavns Universitet.<br />

Generalforsamling i<br />

legepladsselskabet<br />

Konferencen ‘Fremtidens legeplads’<br />

(Odense 3. september),<br />

‘Legens Dag’ (København 12.-<br />

13. oktober) og en workshop<br />

om legepladser (Amager 30.<br />

august) har været blandt de<br />

sidste års aktiviteter i Dansk<br />

Legepladsselskab. Foreningen<br />

har også været med i en undersøgelse<br />

som OMO har lavet<br />

om børns ret til at være børn.<br />

Det blev opsummeret på<br />

Dansk Legeplads Selskabs generalforsamling<br />

der blev holdt<br />

på Naturlegepladsen i Valbyparken<br />

den 6. maj. Til foreningens<br />

løbende aktiviteter hører<br />

også bladet Legepladsen der -<br />

trods omkostningen - kommer<br />

fire gange om året.<br />

Det nye år byder bl.a. på foreningens<br />

50 års jubilæum. Også<br />

Legens Dag skal holdes<br />

igen, nu både Odense og København.<br />

Helle Nebelong blev<br />

genvalgt som formand. I bestyrelsen<br />

støttes hun af Carsten<br />

Frederiksen, Frank Simonsen,<br />

Vibeke Aagaard Glud, Henny<br />

Green, Susse Mohr Markmann<br />

og Annette Westermann.<br />

Børn får bedre læring og sociale relationer når de undervises i naturen.<br />

Satsning på friluftsliv og naturoplevelser<br />

Natur & Menneske er navnet<br />

på et nyt viden- og udviklingscenter<br />

under Skov & Landskab<br />

på Københavns Universitet.<br />

Centret skal skabe synergi, nye<br />

udviklingsmuligheder og tilbud<br />

inden for formidling, friluftsliv,<br />

naturoplevelser, pædagogik<br />

og sundhedsfremme i<br />

naturen. Centrets arbejde vil<br />

bl.a. udmøntes i dannelsen af<br />

netværk, oprettelsen af en<br />

portal på internettet, nyhedsbreve<br />

og seminarer og konfe-<br />

Med E-09 genåbnes<br />

entreprenørmesse<br />

Entreprenørmessen skal nu<br />

holdes igen, nemlig 14.-16. maj<br />

2009 på Erhvervspark Vandel<br />

under forkortelsen E 09. Det<br />

har Entreprenørsektionen under<br />

brancheforeningen Maskinleverandørerne<br />

besluttet.<br />

Udstillingen fandt sted sidste<br />

gang i 2006 hvor kun sektionens<br />

egne medlemmer udstillede.<br />

Denne gang kan også andre<br />

interesserede udstillere<br />

deltage med det sigte at få et<br />

bredere udbud, også tilbehør,<br />

værktøj og reservedele. Det<br />

praktiske udstillingsarbejde er<br />

outsourcet til messe- og kommunikationsfirmaet<br />

Exponator<br />

fra Herning. Aftalen omfatter<br />

også E 12 om tre år. Entreprenørmessen<br />

har under betegnelsen<br />

E og årstallet en snart<br />

25-årig tradition. Typisk har<br />

messen været holdt hvert tredje<br />

år. To gange, sidst i 2003,<br />

var messen også en grøn udstilling<br />

under navnet EGA, Entreprenør<br />

& Grønne Anlæg.<br />

Det grønne er ikke med denne<br />

gang. Det kan ses på Have &<br />

Landskab senere i 2009.<br />

rencer. Natur & Menneske er<br />

placeret på Skovskolen, Skov<br />

& Landskabs afdeling i Nødebo.<br />

Centrets støttegruppe<br />

omfatter bl.a. Leo Bjørnskov,<br />

tidligere departementchef i<br />

<strong>Miljø</strong>ministeriet, Jan Eriksen,<br />

direktør i Friluftsrådet, Agnete<br />

Thomsen, vicedirektør i<br />

Skov- og Naturstyrelsen, Kirsten<br />

Jensen, borgmester i Hillerød<br />

Kommune og Michael<br />

Brockenhuus-Schack, viceformand<br />

i Dansk Landbrug.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 61


Peter Nielsen (i midten) og Jakob Kristensen (til højre) nyder en vaffelis foran det nyåbnede elefanthus i<br />

Københavns Zoo. Skælskør Anlægsgartnere A/S har stået for jord- og plantearbejdet. Foto: Steven Achiam.<br />

Peter Nielsen takker - næsten - af i Skælskør<br />

Skælskør Anlægsgartnere<br />

A/S, der nu er landets største<br />

private anlægsgartvirksomhed,<br />

har fuldført sit generationsskifte.<br />

Peter Nielsen, 61 år,<br />

solgte for fire år siden 40% af<br />

aktierne til de fire medarbejdere<br />

Jakob Kristensen, Kurt<br />

Alexandersen, Morten Rosenkilde<br />

og Kim Andersen. Nu har<br />

de overtaget alle aktier.<br />

Peter Nielsen overtog Skælskør<br />

Planteskole fra sin far i<br />

1974 og udviklede anlægsgartnerdelen<br />

der siden blev selvstændig.<br />

Nu er han ansat i sit<br />

gamle firma, foreløbig året ud.<br />

„Det har altid skræmt mig fra<br />

vid og sans at jeg kunne komme<br />

for sent i gang med et generationsskifte.<br />

Gamle mænd<br />

kan ødelægge meget når tingene<br />

begynder at sande til,“<br />

62<br />

siger Peter Nielsen til Børsen.<br />

„Jeg kunne godt have solgt<br />

det hele til andre investorer i<br />

ét hug. Det havde selvfølgelig<br />

været nemmere. Men jeg ville<br />

gerne lave et glidende generationsskifte<br />

fordi jeg har set<br />

identiteten forsvinde når store<br />

selskaber køber op.“<br />

Virksomheden har kunder<br />

på hele Sjælland, mange i København.<br />

I højsæsonen er man<br />

oppe på omkring 300 medarbejdere.<br />

I 2007 var omsætningen<br />

221 mio. kr. Længerevarende<br />

kontrakter på drift og<br />

vedligehold omfatter cirka<br />

40% af omsætningen.<br />

Virksomheden har lokale afdelinger<br />

i Ølstykke og Kalundborg.<br />

Ølstykke-afdelingen, der<br />

nu næsten har 100 medarbejdere,<br />

var baseret på opkøbet<br />

Anmeldt for at misbruge navn og logo<br />

Når man ikke er medlem i en<br />

forening, kan kan man ikke reklamere<br />

med at man er det og<br />

bruge foreningens logo. Derfor<br />

har Danske Anlægsgartnere<br />

politianmeldt firmaet Den<br />

Friske Anlægsgartner i Bagsværd<br />

for at overtræde markedsføringsloven.<br />

Stephan Falsner, direktør for<br />

Danske Anlægsgartnere, oplyser<br />

at firmaet på sin hjemmeside<br />

angiver sig som medlem af<br />

Danske Anlægsgartnere og<br />

bruger foreningens logo.<br />

„Virksomheden er ikke - og<br />

har ikke været - medlem af<br />

foreningen. Endvidere bringer<br />

han forsætligt potentielle kunder<br />

i den vildfarelse at han er<br />

omfattet af et ankenævn og<br />

garantifond,“ siger Falsner.<br />

Danske Anlægsgartnere har<br />

tidligere haft de samme problemer<br />

med andre firmaer, og<br />

nu skal der ifølge Falsner statueres<br />

et eksempel for at afskrække<br />

andre fra at gøre det<br />

af den velkendte anlægsgartnervirksomhed<br />

K. Fl. Jakobsen<br />

A/S. Her blev Jakob Kristensen<br />

chef - og det er nu ham der er<br />

blevet administrerende direktør<br />

for hele virksomheden.<br />

„Vi vil gerne åbne flere afdelinger<br />

og udvikle os geografisk<br />

vestpå. På længere sigt er<br />

vores vision nemlig at løse opgaver<br />

for landsdækkende kunder,“<br />

siger Jakob Kristensen.<br />

Som led i denne vækst har<br />

virksomheden 1. juli åbnet en<br />

ny afdeling i Odense med foreløbig<br />

14 ansatte. Afdelingsleder<br />

er Gunni Nielsen der<br />

kommer fra en stilling hos<br />

INFRA service Odense. sh<br />

KILDER<br />

Rasmussen, Knud Teddy (2008):<br />

Vækstklar efter glidende generationskifte.<br />

Børsen 17.6.08.<br />

Et beskyttet logo -<br />

her Danske<br />

Anlægsgartneres.<br />

samme. Politianmeldelsen indebærer<br />

at man kan straffes<br />

med bøde for at overtræde<br />

markedsføringsloven.<br />

„Vi vil også indbringe sagen<br />

for forbrugerombudsmanden<br />

der kan give firmaet påbud på<br />

grund af vildledende markedsføring.<br />

Desuden overvejer vi et<br />

civilretligt søgsmål fordi firmaet<br />

har stjålet logoet som er beskyttet,“<br />

oplyser Falsner.<br />

En maskine ud af<br />

tre er til udlejning<br />

At entreprenører lejer maskiner<br />

frem for at købe dem selv<br />

vinder mere og mere indpas.<br />

Ifølge Licitationen (26.6.08) er<br />

nu nok en tredjedel af entreprenørmaskinerne<br />

købt til udlejning.<br />

Det tal vil stige hvis det<br />

går i Danmark som i Sverige<br />

hvor cirka 50% af entreprenørmaskinmarkedet<br />

er udlejningsgrej<br />

og i England og Tyskland<br />

hvor det er omkring 80%. De<br />

største danske udlejere er det<br />

finskejede Ramirent A/S, det<br />

franskejede Loxam, det svenskejede<br />

Cramo A/S samt VMC<br />

Pitzner A/S og Nordjysk lift A/S.<br />

De sidder på omkring 35% af<br />

udlejningsmarkedet som totalt<br />

set vurderes til 4-5 mia. kr. Resten<br />

fordeles på 395 mindre og<br />

små udlejningsvirksomheder.<br />

DaFo-foreningen<br />

skifter sekretær<br />

DaFo-foreningens sekretær<br />

Thomas Skovgaard Lund er<br />

skiftet til en stilling som rådgivningsleder<br />

i Gartnerirådgivningen.<br />

Bestyrelsen har valgt<br />

Marianne Jepsen som ny sekretær<br />

for foreningen. Bestyrelsen<br />

har samtidig uddelegeret ansvaret<br />

så Erik Lund-Andersen<br />

har ansvar for plantesundhed<br />

og opformering, Kim Nielsen<br />

har ansvar for markedsføring,<br />

mens Søren Nygaard Jensen<br />

tager sig af nordisk samarbejde,<br />

budget, information og<br />

dialog med medlemsdialog.<br />

Erik Bergstrøm<br />

død, 95 år<br />

En af Danske Anlægsgartneres<br />

gamle medlemmer, Erik Bergstrøm,<br />

døde den 28. april, 95 år<br />

gammel. Han var uddannet<br />

anlægsgartner, men startede<br />

senere plantehandelen ‘Plantekassen’<br />

i Gentofte der i dag<br />

ligger på Jægersborg Allé og<br />

drives af sønnen Steen. Erik<br />

Bergstrøm var også aktiv i<br />

plantehandlernes forening.<br />

Han bevarede dog samtidig<br />

kontakten med anlægsgartnerne.<br />

Plantekassen var medlem<br />

af Danske Anlægsgartnere<br />

- dengang Landsforeningen<br />

Danske Anlægsgartnermestre -<br />

til 2002, og Erik Bergstrøm selv<br />

var med sit sociale og festlige<br />

gemyt også personligt aktiv i<br />

foreningen til langt op i årene.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Ny struktur hos<br />

planteskolerne<br />

Dansk Planteskoleejerforening<br />

har fået en ny struktur. De<br />

gamle klubber baseret på<br />

dyrkningskulturer er erstattet<br />

af to sektioner, en for dem der<br />

mest producerer til havecentre<br />

og en for dem der mest producerer<br />

til det øvrige engros-marked.<br />

Det blev vedtaget på foreningens<br />

generalforsamling<br />

den 13. juni i Roskilde.<br />

Baggrunden for ændringen<br />

er især den strukturtilpasning<br />

som har reduceret medlemstallet<br />

til nu kun 73. Klubberne er<br />

blevet for små. Ifølge formanden<br />

Peter Schjøtt håber man<br />

bl.a. at kunne styrke afsætningen<br />

når markedsføringsmidlerne<br />

(GAU-midlerne) flyttes over<br />

i de nye sektioner og dermed i<br />

større portioner end når de<br />

skulle fordeles til ni klubber.<br />

En af årets erhvervspolitiske<br />

sejre var at planteskoleerhvervet<br />

er kommet med i EU-landbrugsstøttensenkeltbetalingsordning<br />

der udløser omkring<br />

2300 kr. pr. ha om året. Blandt<br />

årets landvindinger fremhævede<br />

Schjøtt også en ny vejled-<br />

Jens (th) og Jørgen Juul med ambolt og diplom foran virksomheden.<br />

Gylden ambolt til smedefirmaet aøs<br />

Smedevirksomheden aøs A/S i<br />

Agersted fik den 21. juni prisen<br />

Den Gyldne Ambolt af DS<br />

Håndværk & Industri - hvis<br />

2400 medlemsvirksomheder<br />

vinderen vælges blandt. Firmaet,<br />

der udstillede på Have &<br />

landslab 07, fremstiller bl.a.<br />

skure, multibaner, hegn, borde,<br />

bænke og dæksler til udemiljøet.<br />

„Vi vurderer aøs som<br />

en meget driftig virksomhed<br />

der får flere og flere folk an-<br />

Peter Schjøtt: Håber at de nye<br />

sektioner styrker afsætningen.<br />

ning om entreprisemodellen i<br />

gartnerier og planteskoler.<br />

Han beklagede derimod de<br />

uberegnelige og besværlige<br />

tilskudsordninger til skovrejsning<br />

og læplantning som rammer<br />

planteskolernes planlægning<br />

og afsætning.<br />

Og så blev Ankenævnet for<br />

Planteleverancer også endelig<br />

vedtaget. Peter Schjøtt blev<br />

desuden genvalgt som formand.<br />

I bestyrelsen sidder også<br />

Torben Leisgård, Søren Nygaard<br />

Jensen, Erik Lund Andersen<br />

og Kim Nielsen.<br />

sat. Desuden bliver virksomheden<br />

ledet af nogle meget ordholdende<br />

og kvalitetsbevidste<br />

mennesker. aøs er bestemt et<br />

forbillede for andre,“ siger<br />

Mogens Poulsen, lokalformand<br />

for DS Håndværk & Industris<br />

Vendsysselafdeling. Firmaet<br />

blev oprettet for 30 år siden af<br />

Jørgen Juul der stadig driver<br />

firmaet sammen med sin søn<br />

Jens Juul. Der er cirka 60 medarbejdere.<br />

ENEMARK<br />

GRUPPEN<br />

AMU kurser efterår 2008<br />

Kursustitel og (antal dage)<br />

Anlæg i betonsten, lige linier (15)<br />

Starttidspunkter<br />

Teknik 1 10/11<br />

Anlæg i beton-, natursten og træ (15)<br />

Teknik 3<br />

Etablering af mindre anlæg<br />

01/12<br />

med fliser og planter (20) 01/09 06/10 03/11<br />

Planteliv, økologi og miljølære (15)<br />

Plantevækst og etablering<br />

01/12<br />

af grønne anlæg (15) 27/10 17/11<br />

Træer og buske om sommeren (15) 18/08<br />

Etablering og pleje<br />

af kirkegårdsanlæg (15)<br />

Betjening og vedligeh.<br />

29/09<br />

af mindre gartnermaskiner (10)<br />

Betjening og vedligeh.<br />

08/09 27/10<br />

af motorkædesave (5) 06/10 10/11<br />

Formands- og sjakbajskursus (5)<br />

Plantebeskyttelse<br />

24-25/11+08-10/12<br />

(sprøjtecertifikat - anlæg) (10)<br />

Projektering og havetegning,<br />

03/11<br />

modul 1 (5) 11/11+18/11+ 25/11+02/12+ 09/12<br />

Anvendelse af stauder<br />

i grønne anlæg (5) 15/09<br />

Yderligere information og tilmelding<br />

8747 5700 eller se mere på<br />

www.dcj.dk<br />

LIPCO<br />

LIPCO<br />

RO ROTERENDE RO TERENDE UKRUD UKRUDTSJERN<br />

UKRUD SJERN<br />

Spar på gassen og undgå brand med et effektivt<br />

miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig<br />

af mængde rives det sammen eller efterlades<br />

oven på arealet hvor det visner og dør.<br />

JORD/PARK/SNEMASKINER<br />

H.G. ENEMARK A/S<br />

Baldersvæksvej 40 - 2635 Ishøj<br />

Tlf. 4396 6677 - darmer@post.tele.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 63


Den oprindeligt anlægsgartneruddannede Pernille Frederiksen bruger i dag sin computer mere end sin hakke.<br />

Grønne fingre på tastaturet<br />

Jordbrugsteknologernes faglige baggrund er en fordel på kontoret<br />

Af Bernt Hertz Gothen,<br />

Hos OK Grøn anlæg er jordbrugsteknologer<br />

et hit.<br />

Virksomheden har ti ansatte<br />

med den korte videregående<br />

uddannelse. De står blandt andet<br />

for projektledelse og kalkulation.<br />

Og fordi de har en<br />

faglig baggrund som f.eks. anlægsgartnere,<br />

så giver det en<br />

mere jordnær omgang med<br />

folkene ude på opgaverne.<br />

Slotshaven ved Rosenborg,<br />

Nørrebroparken og Banegårdspladsen<br />

i Næstved er bare<br />

et par af de steder hvor OK<br />

Grøn Anlæg har sat sine aftryk.<br />

Det Borup-baserede firma er et<br />

64<br />

af Danmarks største anlægsgartnerfirmaer,<br />

og direktøren -<br />

Ole Kjærgaard - er tillige formand<br />

for brancheforeningen<br />

Danske Anlægsgartnere. Med<br />

andre ord er Ole Kjærgaard<br />

manden at spørge hvis man vil<br />

vide noget om hvorvidt man<br />

kan bruge jordbrugsteknologuddannelsen<br />

til noget.<br />

Jordbrugsteknologuddannelsen<br />

er en videreudvikling af<br />

den uddannelse til anlægsgartneritekniker<br />

som den daværende<br />

Slagelse Tekniske<br />

Skole (nu Selandia CEU) tilbød<br />

første gang i 1992. Et par år se-<br />

Ole Kjærgaard er direktør for OK Grøn Anlæg. Han vil helst have<br />

ansatte med en faglig baggrund - også på kontorerne.<br />

nere kom uddannelsen til at<br />

hedde jordbrugstekniker,<br />

mens det nuværende navn<br />

kom til med reformen i 2000.<br />

Ved samme lejlighed blev der<br />

lavet forskellige linjer for uddannelsen,<br />

og en af dem er linjen<br />

‘Landskab og Anlæg’.<br />

„Til at starte med var jeg noget<br />

forbeholden ved teknikeruddannelsen.<br />

Det fjernede fo-<br />

kus fra det nære faglige. Det<br />

var nærmest helt uhørt at få<br />

studenter uden faglig baggrund<br />

ud,“ fortæller Ole Kjærgaard.<br />

Man kunne nemlig blive<br />

tekniker uden at være anlægsgartner<br />

først. I dag har<br />

han dog sænket paraderne og<br />

har en halv snes teknikere og<br />

teknologer i staben. De beskæftiger<br />

sig primært med tilbudsberegning,<br />

kalkulationer<br />

og projektledelse.<br />

Én af dem er Pernille Frederiksen.<br />

I 1999 blev hun færdig<br />

som jordbrugstekniker efter<br />

først at have taget en faglig<br />

uddannelse til anlægsgartner.<br />

Og der er forskel på en arbejdsdag<br />

som anlægsgartner<br />

og som eknolog, siger hun:<br />

„I dag sidder jeg og kigger<br />

mails igennem og tager mig af<br />

noget fakturering. I morgen<br />

har vi så en begravelse inde på<br />

Frederiksberg (OK Grøn Anlæg<br />

har også entreprisen på Frederiksberg<br />

Kirkegård, red.). Det<br />

er helt nyt for os at vi har syvotte<br />

gartnere gående derinde.<br />

Så det er noget med at tænke<br />

igennem: Hvordan gør man<br />

lige det? Og så er det altså<br />

godt at man selv har prøvet at<br />

hakke, for man skal jo gerne<br />

kunne rådgive folkene derude,“<br />

fortæller Pernille Frederiksen<br />

der i dag er afdelingsleder<br />

for pleje og vedligehold i<br />

OK Grøn Anlæg.<br />

Jordbrugsteknologuddannelsen<br />

er en kort videregående<br />

uddannelse (KVU). Det vil sige<br />

at man skal have gennemført<br />

en ungdomsuddannelse for at<br />

blive optaget på den to-årige<br />

JORDBRUGSTEKNOLOG<br />

■ Uddannelsen varer to år (120 ECTS point) og er opdelt i fire<br />

semestre. Undervejs er der fem større eksamener hvor den sidste<br />

er et afslutningsprojekt inden for det valgte speciale.<br />

■ Ud over eksamensprojekterne indeholder uddannelsen en række<br />

opgaver og rapporter som udarbejdes i forbindelse med gennemførelsen<br />

af de forskellige fagområder.<br />

■ Man kan vælge mellem de tre linjer Landskab & Anlæg, <strong>Miljø</strong> &<br />

Natur samt Landbrug. Inden for hver af linjerne specialiserer man<br />

sig yderligere i uddannelsens sidste semester.<br />

■ Studiet er sammensat af et forløb bestående af fællesfag for alle<br />

på uddannelsen, linjefag for hver linje samt specialeforløb, hvor<br />

man specialiserer dig inden for linjen.<br />

■ Ligesom i erhvervslivet spiller samarbejde en stor rolle. Projektsamarbejdsformen<br />

er derfor en af grundstenene i studieforløbet.<br />

■ Adgangskrav:<br />

Erhvervsuddannelse som dyrepasser, anlægsgartner, produktionsgartner,<br />

væksthusgartner, skov- og landskabstekniker,<br />

landbrugsuddannelse eller som faglært landmand.<br />

Anden relevant erhvervsuddannelse med matematik C samt<br />

naturfag C eller kemi C.<br />

Gymnasial uddannelse med matematik C samt naturfag C<br />

eller kemi C.<br />

Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


uddannelse. Men i modsætning<br />

til eksempelvis en arkitekt-<br />

eller ingeniøruddannelse,<br />

er en relevant faglig uddannelse<br />

- som f.eks. gartner eller<br />

anlægsgartner - også adgangsgivende.<br />

Og det gør at man<br />

lige pludselig får nogle udviklingsmuligheder<br />

- også hvis<br />

man ikke har gået i gymnasiet.<br />

Det er Søren Lykkegaard et<br />

levende eksempel på. Han er<br />

faglært anlægsgartner fra det<br />

nuværende Selandia CEU i Slagelse<br />

og var i 1992 med på det<br />

første hold der blev færdig<br />

som jordbrugstekniker. I dag<br />

er han medejer af OK Grøn<br />

Anlæg, men det var ikke lige<br />

det der lå i kortene:<br />

„Min far var anlægsgartner,<br />

og jeg ville egentlig gerne<br />

være landskabsarkitekt, men<br />

så blev jeg skoletræt. Jeg blev<br />

anlægsgartner fra Jernbjerggård<br />

(Landbrugs- og Gartnerskolen<br />

under Selandia i Slagelse,<br />

red.), og de pressede også<br />

på for at få mig videre på<br />

teknikeruddannelsen. Først var<br />

jeg forbeholden over for om<br />

jeg kunne holde til det i længden,<br />

og i løbet af det sidste<br />

halve år af uddannelsen tænk-<br />

te jeg også ‘hvad skal jeg med<br />

det?’ om alt skrivebordsarbejdet.<br />

Men det viste sig jo at være<br />

rigtig godt, og i 2003 blev<br />

jeg medejer her, og ellers var<br />

jeg startet for mig selv,“ fortæller<br />

Søren Lykkegaard.<br />

Søren Lykkegaard leder i<br />

dag en af OK Grøn Anlægs to<br />

produktionsafdelinger. Han<br />

har 60-70 mand under sig og<br />

bruger det meste af sin arbejdstid<br />

på salg, ledelse og<br />

rådgivning. Og selv om han i<br />

princippet kunne have varetaget<br />

de samme funktioner med<br />

en handelsuddannelse, så er<br />

han ikke i tvivl om at hans<br />

baggrund er den helt rigtige:<br />

„Jeg er meget faglig i kraft<br />

af min uddannelse. Det gør, at<br />

jeg kan give langt bedre rådgivning.<br />

Ole (direktør Ole<br />

Kjærgaard, red.) er den eneste<br />

her der ikke behøver at være<br />

faglig,“ siger Søren Lykkegaard.<br />

Til gengæld kan Ole<br />

Kjærgaard ikke lade være med<br />

at have fokus på fagligheden i<br />

forhold til sine medarbejdere.<br />

Og derfor er han glad for jordbrugsteknologuddannelsen:<br />

„Jeg kunne måske godt have<br />

skov- og landskabsingeniø-<br />

FÅ DIG EN NY LAST...<br />

L200 CLUB CAB 2.5 DI-D INVITE<br />

FRA KR. 175.992 EKSKL. MOMS<br />

Mitsubishi L200 2,5 DI-D Club Cab<br />

Fra kr. 175.992 ekskl. moms<br />

Et enkelt blik på L200 og du ved, at der er tale<br />

om en Pick-up af en helt ny klasse. Det dynamiske<br />

design er fulgt til dørs af ægte off-road<br />

egenskaber.<br />

Alle nævnte priser er ekskl. moms, lev. omk. og metallak<br />

rer i stedet. Men der er en kulturforskel.<br />

De taler på en anden<br />

måde. Her har vi en mere<br />

jordnær kultur. Det gør en forskel<br />

at en fyr har været fire år<br />

undervejs som anlægsgartner<br />

og måske endda som formand<br />

derude. Studenterne kan ikke<br />

sådan uden videre komme ud<br />

og lede et projekt,“ siger han.<br />

Ole Kjærgaard er både som<br />

direktør og som brancheforeningsformand<br />

med i den løbende<br />

udvikling af uddannelserne<br />

- også jordbrugsteknolog:<br />

„Vi mødes med Thorleif<br />

(Thorleif E. Madsen, studieleder<br />

for jordbrugsteknologuddannelsen<br />

på Selandias erhvervsakademi,<br />

red.) om hvad<br />

vi kunne forbedre. Og senest<br />

har vi fundet frem til at gøre<br />

noget mere ud af kommunikation,<br />

strategi og ledelse. Men<br />

vi skal altid huske at vi ikke laver<br />

merværdi her på kontoret.<br />

Den skabes derude,“ fortæller<br />

direktøren. ❏<br />

FORFATTER<br />

Bernt Hertz Gothen er kommunikationschef<br />

på Selandia, Center for Erhvervsrettet<br />

uddannelse i Slagelse.<br />

Hvem sidder der bag skærmen? Søren Lykkegaard har drevet sin faglige<br />

uddannelse vidt. I 2003 blev han medejer af OK Grøn Anlæg.<br />

Mitsubishi L200 2,5 DI-D Double Cab<br />

Fra kr. 217.241 ekskl. moms<br />

Motoren yder hele 136 hk, arbejdsevnen er i<br />

top med en trækkraft på 2,7 ton og god plads<br />

til en Europapalle. Trækker det?<br />

Så kom ind og prøv eller se www.L200.dk<br />

Alle har brug for lidt ekstra<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 65


Lektor Henrik Harders forskning skal medvirke til at skabe de bedste<br />

byrum i Verden. (Foto: Jørgen True)<br />

Anlægsgartnere vil bruge mindre benzin<br />

De stigende oliepriser har ramt<br />

anlægsgartnerne samtidig<br />

med at kunderne stiller stigende<br />

krav til om arbejdet udføres<br />

miljømæssigt forsvarligt. Det<br />

kan både medføre ændringer i<br />

anlægsgartnervirksomhedernes<br />

struktur og bilpark, specielt<br />

i de virksomheder der arbejder<br />

i et stort opland.<br />

„Energipriserne betyder<br />

utroligt meget for os, og det<br />

gør ondt allerede i dag,“ siger<br />

administrende direktør Jakob<br />

Christensen, Skælskør Anlægsgartnere<br />

til Børsen (17.6.08).<br />

Problemet er ikke så meget<br />

brændstoffet til maskinerne,<br />

men transporten af folk og<br />

grej til de mange og skiftende<br />

arbejdspladser rundt på Sjælland<br />

og øerne, oplyser han.<br />

Meget klares ved omhyggelig<br />

planlægning, så man f.eks.<br />

er helt sikker på at en bil har<br />

alt med før den skal ud på en<br />

lang tur fra f.eks. Skælskør til<br />

66<br />

København. Men der er også<br />

andre metoder. „Til foråret<br />

flytter vi til Sorø og det vil<br />

hjælpe noget. Vi søger også<br />

mere energibesparende biler.<br />

Og jeg kan godt forestille mig<br />

at vi fremover vil ansætte flere<br />

medarbejdere i lokalområderne.<br />

Ligesom vi i dag har det i<br />

vores afdelinger i Ølstykke og<br />

Kalundborg for at være tættere<br />

på kunderne,“ siger han.<br />

Biler der bruger mindre<br />

brændstof er bestemt en mulighed<br />

- og bilerne kan også tit<br />

være mindre end dem der tit<br />

bruges, understreger Henrik<br />

Ward Poulsen der er fagkonsulent<br />

i brancheorganisationen<br />

Danske Anlægsgartnere. „Tit<br />

kører man rundt i ladvogne<br />

der er alt for store i forhold til<br />

behovet. Måske fordi det giver<br />

status. Man bør overveje hvornår<br />

en mindre bil med et lille<br />

lad eller en trækkrog kan klare<br />

opgaven,“ siger han.<br />

Mere aktive byggeforskere<br />

Build.aau er et nyt ‘center<br />

uden mure’ som er dannet på<br />

Aalborg Universitet - som efter<br />

universitetsreformen også omfatter<br />

Statens Byggeforskningsinstitut<br />

i Hørsholm. Enheden<br />

omfatter 300 forskere inden<br />

for byggeri og fysisk planlægning<br />

og er dermed den<br />

største herhjemme på sit felt.<br />

Både politikere og erhvervsliv<br />

har store forventninger til<br />

det nye forskningscenter,<br />

fremgik det af åbningskonferencen<br />

den 18. juni på universitetets<br />

afdeling i København.<br />

„Jeg har store forventninger<br />

til at I vil markere jer både nationalt<br />

og på den internationale<br />

scene. Det er jer der skal<br />

støbe kuglerne til et både billigere<br />

og bedre byggeri,“ sagde<br />

økonomi- og erhvervsminister<br />

Bendt Bendtsen, ikke mindst<br />

fordi byggeerhvervet mest består<br />

af mindre firmaer uden<br />

egen forskning.<br />

Formand for Bygherreforeningen,<br />

Lars Ole Hansen, kritiserede<br />

byggeforskerne for at<br />

være for passive i den offentlige<br />

debat og for at udøve<br />

selvcensur: „Vi forventer faktisk<br />

at I siger noget. Også når<br />

det ikke passer organisationerne<br />

og fondene,“ sagde han.<br />

Han mente at byggeforskerne<br />

selv bør tage mere initiativ for<br />

at få gang i ambitiøs forskning<br />

i stedet for at vente på at diverse<br />

udvalg og organer spiller<br />

ud efter laveste fællesnævner.<br />

Prorektor Hanne Kathrine<br />

Krogstrup fra Aalborg Universitet<br />

bemærkede at perspektivet<br />

i fusionen i høj grad har<br />

været at styrke den anvendelsesorienterede<br />

forskning. „Vi<br />

føler os forpligtede over for erhvervet<br />

og over for det omgivende<br />

samfund,“ sagde hun.<br />

Blandt fagindlæggene var<br />

Henrik Harder fra Institut for<br />

Arkitektur og Design. Han formulerede<br />

en ambition om at<br />

forskningen skal medvirke til<br />

at skabe verdens bedste byrum,<br />

og viste hvordan man<br />

med GPS-teknologi kan udforske<br />

brugeradfærd i de grønne<br />

områder. Og det kan faktisk<br />

udnyttes i praksis, bekræftede<br />

stadsgartner Kirsten Lund Andersen,<br />

Aalborg Kommune.<br />

Byggeforskningsinstituttets<br />

konstituerede direktør og daglig<br />

leder af Build.aau, Thorkild<br />

Ærø: „Vi vil gerne fortsætte<br />

dialogen i den kommende tid,<br />

så vi har de bedst mulige chancer<br />

for at ramme plet i forhold<br />

til samfundets behov for ny,<br />

forskningsbaseret viden om<br />

det byggede miljø.“<br />

Aktiviteten falder fra rekordniveau<br />

Bygge- og anlægsaktiviteten<br />

falder, men fra det højeste niveau<br />

nogensinde, viser tidens<br />

konjunkturanalyser. Det gælder<br />

også den seneste fra Dansk<br />

Byggeri (25.6.08). Ifølge den vil<br />

produktionsværdien falde med<br />

cirka 5% både i 2008 og i 2009<br />

når man måler i forhold til<br />

2007 der var det femte rekordår<br />

i træk. Der er især tilbagegang<br />

i nybyggeriet af boliger,<br />

udtaler specialkonsulent Finn<br />

28 år som FAKK-formand<br />

28 år som formand klarer de færreste. Men<br />

det har Niels Bach Nielsen gjort som formand<br />

for Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte<br />

(FAKK) hvor landsbygraverne<br />

er organiseret. Han gik af på foreningens<br />

delegeretmøde 10.-11. juni i Nyborg. Først<br />

var han formand på halv tid ved siden af<br />

graverjobbet ved Sdr. Omme Kirke, senere<br />

på fuld tid. Foreningens sekretariat ligger<br />

fortsat i Sdr. Omme på Solbakken 30. Ny<br />

formand er Jørgen Højbjerg Andersen.<br />

Bo Frandsen. I år vil beskæftigelsen<br />

være som i 2006, men<br />

den falder i 2008 og 2009.<br />

Analysen støttes af Danmarks<br />

Statistiks konjunkturbarometer<br />

(30.6.08). Ifølge den forventer<br />

bygge- og anlægsvirksomhederne<br />

fald i omsætning og beskæftigelse.<br />

Danmarks Statistik<br />

har i august også fastslået at<br />

der var 7400 færre i arbejde<br />

ved byggeri og anlæg i andet<br />

kvartal i 2008 end året før.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Honda – jordens bedste maskiner...<br />

Honda har altid været kendt for sine velfungerende kvalitetsprodukter,<br />

for sit fokus på miljøet og ikke mindst for<br />

den fantastiske motorteknologi. Hondas maskiner er bare<br />

utroligt driftsikre og starter altid.<br />

Kvaliteter du også oplever med Hondas brede vifte af<br />

plæneklippere og -traktorer, buskryddere, havefræsere,<br />

generatorer, vandpumper, påhængsmotorer og meget<br />

mere. Lækre materialer, høj fi nish og naturligvis den<br />

eftertragtede motorgang fra Hondas anerkendte 4-takt<br />

motorer.<br />

VÆLG EN ORIGINAL HONDA -<br />

KVALITET DER ER VÆRD AT GÅ EFTER!<br />

Gå ind på www.hondapower.dk og få meget mere at vide<br />

om Hondas mange kvalitetsprodukter, som gør arbejdet til<br />

en ren fornøjelse.<br />

Kontakt os for nærmere oplysninger om produkter og<br />

forhandlere.<br />

TIMA PRODUCTS A/S<br />

Tel. 36 34 25 50<br />

www.tima.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 67<br />

importør:<br />

13336 · www.bureaulist.dk<br />

13391 · bureauLIST.dk


Den lavpraktiske idealist<br />

Jan Gehl er internationalt anerkendt for sit arbejde for livet mellem husene. Men han<br />

er ikke kunstnerisk orienteret. Og så hører man ikke hjemme på arkitektskolen.<br />

Af Pernille Stensgaard<br />

Arkitekten Jan Gehl har lige<br />

fået San Francisco. Han<br />

har allerede London og New<br />

York og er ved at arbejde sig<br />

rundt om Australien langs kysten<br />

- Perth, Adelaide, Melbourne,<br />

Sydney. Manden er 71<br />

og på konstant overarbejde i<br />

de af verdens storbyer der<br />

pludselig vil være menneskelige.<br />

Hans nødhjælpskontor for<br />

beskidte, trafikerede og splittede<br />

metropoler, Gehl Architects<br />

- Urban Quality Consultants<br />

- er vokset fra to til 40<br />

ansatte på fem år. Siden han<br />

holdt med at kritisere modernismens<br />

fadæser verden over<br />

og tilbød at løse byernes problemer<br />

i stedet, har telefonen<br />

kimet hos ham og partneren<br />

Helle Søholt. Han er i stand til<br />

at forklare borgmestre fra Japan<br />

til Norge hvad der skal til<br />

for at gøre deres byer levende,<br />

sunde, attraktive og bæredygtige.<br />

Så ringer den næste, og<br />

Gehl pakker kufferten.<br />

Ifølge en yngre dansk arkitekt,<br />

der var til stede under et<br />

Gehl-show i Sydney for kort tid<br />

siden, blev han hyldet med<br />

klapsalver og piften. Folk gik<br />

rundt med deres blå adgangsarmbånd<br />

presenting Jan Gehl,<br />

og det alt sammen i mærkbar<br />

kontrast til den dag i begyndelsen<br />

af 1990’erne hvor den<br />

unge arkitekt kom lidt for sent<br />

til en Jan Gehl-forelæsning på<br />

arkitektskolen i Århus, trådte<br />

ind ad døren til det store auditorium<br />

og opdagede at kun<br />

fem studerende udgjorde publikum.<br />

Så lidt hot var Gehl der<br />

ikke lod sig gå på af det, men<br />

gav en blændende forelæsning<br />

i et enkelt forståeligt<br />

sprog om sit livs emne: hvad<br />

der konkret skal til for at mennesker<br />

trives i byer.<br />

På det tidspunkt forgudede<br />

unge radikale arkitekter Daniel<br />

Libeskind og hans sindsygt<br />

komplicerede tekster. Jo mere<br />

komplicerede desto bedre. Jan<br />

Gehl kom anstigende med<br />

praktisk fornuft. Meget usexet.<br />

68<br />

Gehl har aldrig været populær<br />

blandt arkitekter i sit eget<br />

hjemland. Hans arbejde bliver i<br />

nogle fagkredse ret konsekvent<br />

nedskrevet til bare at<br />

handle om at man skal huske<br />

at stille bænken i solen. At det<br />

ikke er så nemt endda, illustreres<br />

pædagogisk i Ørestad som<br />

ifølge Gehl er et katalog over<br />

alt det man ikke skal gøre.<br />

Faglig landflygtighed<br />

I 1970’erne var han i faglig<br />

landflygtighed, der var ikke<br />

nok at lave for ham på det ekstremt<br />

marxistiske institut for<br />

byplanlægning i København.<br />

Tiden krævede fagkritisk forskning,<br />

men hans var empirisk,<br />

baseret på observationer og<br />

helt, helt forkert. Så han rejste<br />

rundt som gæsteprofessor til<br />

en række (tyve!) udenlandske<br />

universiteter i byer der i dag<br />

benytter ham som forvandlingsmester<br />

fordi de er blevet<br />

trætte af sig selv.<br />

Med sig har han den seneste<br />

udgave af sin bog Livet mellem<br />

husene (1971) som er det fundament<br />

hans karriere hviler<br />

på. Den er med alle vegne og<br />

er med tiden oversat til 17<br />

sprog. Fast pensum på adskilli-<br />

ge arkitektskoler hvilket betyder<br />

at koryfæer som Richard<br />

rogers og Daniel Libeskind også<br />

har læst Gehl som små. I Kina<br />

er de i gang med 5. oplag.<br />

Men noget af den gamle indenlandske<br />

kritik hænger ved.<br />

Den mand der i maj blev udnævnt<br />

til æresmedlem af det<br />

amerikanske arkitektforbund,<br />

hvor han er i selskab med<br />

blandt andre Jørn Utzon og<br />

Henning Larsen, er i fagbladet<br />

Arkitekten kaldt en miskendt<br />

proget i sin egen hjemby.<br />

„Der har hele vejen igennem<br />

været en skepsis blandt arkitekterne<br />

over for Jan Gehls<br />

‘miljøsnedkeri’ som det hånligt<br />

er blevet kaldt. Måske har<br />

standen anset det for en<br />

kunstnerisk begrænsning at<br />

nybyggeri tager hensyn til<br />

udelivet,“ skrev redaktør Kim<br />

Dirckinck-Holmfeld på lederplads<br />

for to år siden, da Jan<br />

Gehl havde fået en slags oprejsning.<br />

Som 67-årig blev han<br />

i 2003 professor fordi Realdania<br />

lagde kassen (14 millioner)<br />

på arkitektskolen i København<br />

og bad rektor sætte ham til at<br />

lede det ny Center for Byforskning.<br />

Så længe det varede.<br />

Da Jan Gehl blev 70 og gik<br />

Fra den nye Ørestad som ifølge Gehl er et katalog over alt det man ikke skal gøre.<br />

af i 2006, faldt centret fra hinanden<br />

med et brag. Realdania<br />

trak sit tilsagn om 12,5 millioner<br />

kroner for den næste periode<br />

tilbage, og der blev helt<br />

stille om centret. Men den<br />

ubehagelige historie har ingen<br />

af de involverede lyst til at<br />

grave op igen. Den vender vi<br />

tilbage til.<br />

Småborgerligt lapperi<br />

Historien begynder med en<br />

ung arkitekt der går ud fra<br />

Kunstakademiets Arkitektskole<br />

i 1960 som modernist. Hvad ellers?<br />

Han var parat til at bygge<br />

fritstående højhuse på store<br />

grønne plæner som alle de andre.<br />

Så blev han gift med en<br />

psykolog der undrede sig og<br />

spurgte: „Hvorfor er I arkitekter<br />

ikke interesserede i mennesker?“<br />

Kort efter rejste de sammen<br />

til Italien i et halvt år og studerede<br />

pladser og torve. De så<br />

hvordan folk samledes og talte<br />

sammen bestemte steder og<br />

skrev om det i Arkitekten da<br />

de kom hjem. Den store professor<br />

i have- og landskabskunst<br />

Sven-Ingvar Andersson<br />

læste det og bad i 1966 Jan<br />

Gehl komme ind på arkitekt-<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Byrummet byder på både sol og læ. Det trækker folk til, også selv om det kun er den 25. marts. Fra Højbro Plads, København.<br />

skolen og forske i mennesker i<br />

byer. I 1971 udkom Livet mellem<br />

husene, og Ingrid Gehl<br />

skrev Bo-miljø for Statens Byggeforskningsinstitut.<br />

Hans<br />

solgte 10.000 med det samme,<br />

hendes 20.000. De ramte lige<br />

ned i et oprør mod modernismen<br />

- forstået som bilernes totale<br />

dominans og den særlige<br />

planlægning der elsker regelrette<br />

giga-bebyggelser med<br />

boliger for sig, trafik for sig og<br />

arbejdspladser for sig. En dødssejler<br />

hvis man vil have liv mellem<br />

husene, og det vil alle nu<br />

fyrre år senere - politikere,<br />

planlæggere, arkitekter.<br />

„Bogen blev smukt modtaget<br />

i samfundet, men ikke på<br />

arkitektskolen hvor marxisterne<br />

ikke syntes om den slags<br />

småborgerlige lappeløsninger.<br />

Den sublime tankegang var at<br />

når man gør tilværelsen lidt<br />

bedre for folk, kommer der jo<br />

ingen revolution,“ siger Jan<br />

Gehl der betegner sin gang på<br />

skolen især i 1970’erne som<br />

‘relativt hård’. Skolen blev<br />

dengang et sted hvor man<br />

nærmest studerede politisk<br />

økonomi, og der stod han med<br />

sin forskning i sanser og leg,<br />

sol og skygge og menneskelige<br />

værdier. Betydningen af noget<br />

så banelt som læ. Mens de<br />

myrdede hinanden i forskellige<br />

stammekrige på skolen, opdagede<br />

han at andre landes arkitektskoler<br />

var ellevilde med de<br />

danske humanistiske tanker og<br />

afslappede, gående og cyklende<br />

storbyer. Det er de stadig.<br />

„Folk er optaget af at vi er<br />

danske og kommer fra København<br />

som har et tårnhøjt ry for<br />

mindre biltrafik end nogen anden<br />

by i den vestlige verden.<br />

Nogle tror jeg har været meget<br />

aktiv i København, det har<br />

jeg ikke, men politikerne har<br />

har brugt vores data om byliv<br />

samlet sammen over 40 år. De<br />

kunne påvise effekterne af deres<br />

egne beslutninger, og så<br />

fortsatte de i samme spor med<br />

færre biler, flere gågader, bilfrie<br />

torve og pladser og cykelstier.<br />

Universitetet samarbejdede<br />

med en by. Det kan jeg<br />

godt lide.“<br />

Langt væk fra kunsten<br />

I nogle danske arkitekters øjne<br />

er Jan Gehls lavpraktiske forsøg<br />

på at finde ud af hvordan<br />

tingene fungerer ikke velset<br />

fordi han befinder sig for langt<br />

væk fra kunsten. Landets to<br />

arkitektskoler er kunstskoler<br />

hvor man betragter de studerende<br />

som kommende kunstnere.<br />

Jan Gehl beskæftiger sig<br />

ikke med lækre rum og smukke<br />

bygninger, men med livet<br />

mellem husene. Den er svær at<br />

sluge for en designprofession<br />

der dybest set lever af at sælge<br />

håndfaste produkter. Da han<br />

bleb professor fik mange af de<br />

kunst- og designorienterede<br />

arkitekter ondt, for det var for<br />

let at tage til Barcelona og<br />

tage nogle flotte billeder af<br />

pladser i solskin som de mumlede<br />

til hinanden.<br />

„Hans verden er lidt enkel.<br />

Han har ikke et kunstnerisk<br />

sind, og nogle af hans pointer<br />

er så banele at man dårligt kan<br />

kalde det viden. Derfor har<br />

skolerne ikke været begejstrede<br />

for ham,“ siger en arkitekt i<br />

spidsen for en stor succesrig<br />

tegnestue. „På den anden side<br />

har ingen forstået en skid,<br />

uanset hvor enkelt budskabet<br />

er blevet forklaret i årevis. Det<br />

kan man se i Ørestad.“<br />

Eller som arkitekt Kim Dirckinck-Holmfeld,<br />

redaktør for<br />

fagbladet Arkitekten fra 1983<br />

til 2007 formulerer det: „Moderne<br />

arkitektur er i sin glitrende<br />

perfektion ofte afstødende<br />

og uinviterende, der ofte<br />

med store blanke glasfacader<br />

efterlader sig områder<br />

hvor man føler sig overvåget.<br />

Hvordan det er lykkedes for arkitekterne<br />

at se stort på den<br />

nu gammelkendte viden er<br />

temmelig gådefuldt, ikke<br />

mindst fordi Jan Gehl for<br />

længst er blevet anerkendt<br />

verden over.“<br />

Lader andre formgive<br />

Arkitekterne finder hans forskning<br />

i f.eks. flowet på Strøget<br />

statistisk og teknisk hvorfor<br />

det ikke hører hjemme på en<br />

arkitektskole. Gehl tæller og<br />

laver diagrammer, men han<br />

bevæger sig ikke op i næste<br />

lag - den kunstneriske syntese,<br />

løfter det ikke op og giver det<br />

ikke et udtryk. Det lader han<br />

andre om.<br />

Arkitekt og adjungeret professor<br />

Stig L. Andersson kan<br />

ikke se at det skulle være et<br />

problem: „Jan Gehls arbejde<br />

har jo ikke en form. Jeg synes i<br />

høj grad det hører hjemme på<br />

en arkitektskole fordi det er<br />

forudsætningen for form. Der<br />

skal være nogle der stiller<br />

spørgsmål og fortæller os hvad<br />

det er vi skal løse. Han taler ikke<br />

som en arkitekt når han taler<br />

om byrum, men om følelser<br />

og sanser. Hvor arkitekter<br />

kredser om proportioner, detaljer,<br />

facader og overgange,<br />

interesserer han sig for psykologi.<br />

Hvor står mennesker i<br />

byen? De står i solen! Konklusion:<br />

Der skal være lys! Han er<br />

idealist, og hans formål er at<br />

gøre det bedre. Han refererer<br />

ikke til andre værker, men undersøger<br />

stederne selv og har<br />

en enorm viden om hvad der<br />

skal til,“ siger Stig L. Andersson,<br />

manden bag en lang række<br />

prisbelønnede pladser, parker<br />

og mødesteder.<br />

„Gehl prøver ikke selv at være<br />

den der former selve byrummet,<br />

han lægger bare programmet.<br />

Som en af de første<br />

fokuserede han trods mod-<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 69


stand på byrummet og lagde<br />

fundamentet for os andre. Der<br />

var slet ikke noget vokabularium,<br />

og det var op ad bakke i<br />

mange år.“<br />

En del af kritikken mod Jan<br />

Gehl er indirekte fordi den hviler<br />

på hans elever. Den almindelige<br />

stemning på skolen var<br />

at niveauet var for lavt på hans<br />

afdeling for bybygning som<br />

han havde i 23 år. At eleverne<br />

sad og nørklede længe uden<br />

at komme særligt langt. At<br />

den udviklede sig til en hyggeog<br />

omsorgsafdeling for dem<br />

der ikke kunne klare mosten,<br />

og hvor der ikke blev stillet<br />

krav. Og Gehl giver kritikerne<br />

fuldkommen ret.<br />

„Vi havde ry for at vær en<br />

afdeling der ikke slagtede folk,<br />

og derfor kom der både elever<br />

og lærere som flygtninge fra<br />

alle mulige afdelinger. Sådan<br />

en gruppe er der altid på et<br />

universitet, og de holdt meget<br />

af at være hos os - sammen<br />

med gruppen af dygtige, engagerede<br />

studerende.“<br />

Strid om fokus<br />

Efter 23 år på afdeling for bybygning<br />

blev Gehl professor<br />

ved Fonden Realdanias mellemkomst.<br />

„Det var eddermanme<br />

på tide,“ siger en byforsker<br />

og medlem af den faglige følgegruppe<br />

der blev tilknyttet<br />

det helt nye Center for Byrumsforskning.<br />

Den velhavende<br />

fond ønskede at styrke og<br />

fastholde den gehlske tradition<br />

for brugbar forskning og<br />

aktiv formidling, så den stod<br />

stærkt den dag tre år senere<br />

hvor han skulle gå af.<br />

I dagene omkring Gehls 70<br />

års fødselsdagsreception den<br />

17. september fremsatte ledelsen<br />

på skolen drastiske krav<br />

om ændringer. Striden gik på<br />

to ting: Hvad skulle centret lave<br />

efter Jan Gehl, og hvem<br />

skulle lede det?<br />

En enstemmig faglig følgegruppe<br />

havde ellers for længst<br />

peget på en ny leder og en<br />

række interessante nye opgaver.<br />

En evalueringsrapport<br />

havde tilmed i maj sagt god<br />

for centret og for planerne<br />

hvorefter Fonden Realdania<br />

lovede at give 12,5 millioner<br />

kroner til de næste tre år. Fonden<br />

ønskede at fastholde<br />

Gehls type forskning og hans<br />

humanistiske vinkel på byudvikling.<br />

„At det ikke kun hand-<br />

70<br />

‘Livet mellem husene’ er udgivet i<br />

fire udgaver siden 1971, først som<br />

en udpræget dabatbog, senere<br />

med flere forskningsresultater og<br />

anvisninger. Siden herover er fra<br />

1996-udgaven - om kanteffekter.<br />

ler om æstetik, men hvordan<br />

man lever og mødes i byen,“<br />

siger direktør Hans Peter<br />

Svendler fra Realdania. „Behovet<br />

i hele verden går i den retning.“<br />

Alligevel opstod striden da<br />

institutleder Peder Duelund<br />

Mortensen erklærede sig uenig<br />

i valget af den nye leder<br />

og i selve centrets indhold.<br />

Han ønskede en mere kunstne-<br />

risk og designorienteret retning.<br />

Med Jan Gehl ude af<br />

bygningen kunne slagsmålet<br />

om arven gå i gang. Det viste<br />

sig at konflikten og tonen var<br />

så hård, at alle fire centrale<br />

Realdania-finansierede medarbejdere<br />

sagde op i protest<br />

hvorefter Realdania trak sit tilsagn<br />

om 12,5 millioner tilbage.<br />

Tillidsmanden skrev i et brev<br />

til alle medarbejdere på skolen<br />

at det var ‘en rigtig skidt udgang’<br />

som kun kunne finde<br />

sted hvis man har en ledelse<br />

der ikke kan finde ud af at løse<br />

konflikter eller ændre signaler.<br />

Han tog også stilling til de<br />

mange historier og rygter der<br />

gik om konflikten og slog fast<br />

at problemerne „ikke skyldes<br />

evalueringsrapporten, ikke<br />

forskningsopgavernes fokus<br />

og heller ikke selve arbejdsopgaven,“<br />

men at skolens ledelse<br />

ønskede et andet fokus for<br />

forskningen.<br />

Alt var på plads til en fortsættelse<br />

der ikke kom. Man<br />

kan også sige at kunsten vandt<br />

over det folkelige. Eller som direktør<br />

Hans Peter Svendler fra<br />

Realdania beskriver centret<br />

som det er i dag med ny ledel-<br />

se og nye medarbejdere: “Det<br />

er blevet mere arkitektet.“<br />

Mere kunstnerisk<br />

En kilde tæt på forløbet siger<br />

at Gehl dengang var chokeret,<br />

vred og skuffet over at det han<br />

havde bygget op gennem flere<br />

årtier, blev smidt ud i samme<br />

øjeblik han gik ud af døren. I<br />

dag har Gehl ikke lyst til at<br />

kommentere sagen på anden<br />

måde end at sige at et slags<br />

akademisk kup fandt sted.<br />

Heller ikke institutlederen<br />

Peder Duelund Mortensen vil<br />

ind i den polemik nu, men siger<br />

at „det her egentligt ikke<br />

har noget med Jan Gehl at gøre,<br />

men indirekte fordi han<br />

selvfølgelig havde nogle drømme<br />

om hvordan det skulle fortsætte.“<br />

Duelund siger om forskellen<br />

på det gamle og nye<br />

center at det nuværende er<br />

mere teoretisk, akademisk og<br />

arkitektonisk orienteret: „Det<br />

her er en arkitektskole.“<br />

Der er blevet meget stille om<br />

Center for Byrumsforskning<br />

som ikke længere optræder<br />

markant, hverken på skolen eller<br />

i omgivelserne. Den nye leder<br />

Jonna Majgaard Krarup<br />

dukker ikke op i en eneste artikel<br />

i databasen Infomedia i<br />

hendes periode. I Gehls tid<br />

2003-06 er der 50 hits. Fra tiden<br />

bagefter kun fire.<br />

Gehl spiste videre<br />

Nu afdøde professor Sven-Ingvar<br />

Andersson lærte Jan Gehl<br />

en overlevelsesfabel: Hvis man<br />

kaster vand på en flok gæs, vil<br />

der ske to ting. Nogle gæs<br />

skræpper op, andre spiser videre.<br />

Efter et stykke tid kan<br />

man se at de der skræpper op<br />

er blevet tynde, mens de andre<br />

er blevet fede. „Så når nogle<br />

angriber din faglige praksis, så<br />

spis videre,“ sagde Andersson,<br />

hvilket Gehl gjorde.<br />

Og han blev ganske rigtigt<br />

fed. I 1993 modtog han verdens<br />

største byplanpris ‘The<br />

Patrick Abercrombie Prize der<br />

uddeles hvert tredje år af det<br />

internationale arkitektforbund.<br />

Hans bog er en klassiker,<br />

han arbejder mere end nogensinde,<br />

og Realdania-millionerne<br />

fulgte Gehl og de gamle<br />

medarbejdere ud af huset. ❏<br />

Pernille Stensgaard er journalist på<br />

Weekendavisen. Hun har desuden<br />

skrevet flere bøger om arkitektur og<br />

kunst. Artiklen blev første gang bragt<br />

i Weekendavisen 6. juni 2008.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Sms-besked når varer kan afhentes<br />

SMS er blevet en del af det moderne kommunikationssamfund.<br />

De små nemme tekstbeskeder bruges også erhvervsmæssigt<br />

- de forstyrrer mindre end et telefonopkald<br />

som også kan forstyrres af maskinstøj. Bl.a. tilbyder Stark en<br />

sms-service. Når man har bestilt en vare kan man få en sms<br />

når varen at klar til at blive hentet. Og hvis Stark skal leverer<br />

byggevarerne, kan man modtage en sms før leveringen så<br />

man ikke skal stå og vente unødigt. www.stark.dk.<br />

Elektrisk højderegulering<br />

og flip-up.<br />

Du trykker bare<br />

på en knap.<br />

Importør:<br />

Eldrevet kædesav på<br />

stang fra Pellenc<br />

Pellenc Selion er en eldrevet kædesav<br />

på stang beregnet til beskæring. Det<br />

drives af et litium-batteri der bæres<br />

på ryggen. Det lette, afbalancerede<br />

værktøj forebygger slid- og belastningsskader,<br />

høreværn er unødvendig<br />

og der er ingen udstødning. Selion<br />

fås i længder fra 1,3 til 3,0 meter,<br />

de længste med teleskop. Der er to<br />

batterimodeller: 300 watt på 3,2 kg<br />

og 600 watt på 5,4 kg. Værktøjet forhandles<br />

af Lotico AB, www.lotico.se.<br />

Færdigt arbejde i én arbejdsgang...<br />

• Den eneste ægte Z-turn frontmonteret<br />

klipper på markedet<br />

• Den eneste med helårs tilbehørsprogram<br />

• Robust og enkel med lave<br />

driftsomkostninger i mange år - med garanti<br />

Tilbudet gælder i hele landet<br />

- Ring og få anvist en forhandler i dit område<br />

Oelle Minidumpere<br />

Terrængående minidumpere<br />

der klarer det hårde arbejde<br />

Ring til salgskonsulent Julius Bjerg på<br />

mobil 40 33 26 61.<br />

Han er kommet i sommerhumør og sælger<br />

minidumperne til favorable priser.<br />

Derudover anviser han også nærmeste forhandler<br />

Brdr. Holst Sørensen A/S<br />

Obbekærvej 105-107 6760 Ribe<br />

Tlf. 76 88 44 00 www.bhsribe.dk<br />

• Anskaffelsespris<br />

• Vedligeholdelse<br />

• Førerkomfort<br />

• Kapacitet<br />

= den laveste pris<br />

pr. m2 slået græs<br />

Slår enhver - Prøv gratis<br />

en Grasshopper og<br />

bliv overbevist<br />

Lyngager 5-11,<br />

2605 Brøndby . Tlf. 4396 6611<br />

www.hafog.dk<br />

Hvis du ikke vil have en front-monteret kan du vælge en midt-monteret<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 71


Mere vrøvl med rotter<br />

Kun en kombination af gode kloakrør og<br />

rottespærrer ser ud til at dæmpe deres antal<br />

Danmark har fået mere besvær<br />

med rotter der lever i<br />

kloakken. Og problemet løses<br />

ikke kun med nye kloakker.<br />

Der skal tilsyneladende også<br />

rottespærrer til.<br />

Ifølge By- og Landskabsstyrelsens<br />

nye rapport ‘Kommunal<br />

rottebekæmpelse - tal og<br />

tendenser’ er rotteanmeldelserne<br />

steget 61% fra 2006 til<br />

2007. Fra 90.000 til 145.000.<br />

Kommunestatistikken - baseret<br />

på grænserne før strukturreformen<br />

- viser at 32 kommuner<br />

har fået mere end en fordobling<br />

af rotteplagen i perioden.<br />

Indsatsen svinger fra 1,55 til<br />

53,32 kr. pr. indbygger.<br />

Bag rapporten står rottekonsulent<br />

i By- og Landskabsstyrelsen<br />

Peter Weile. Han begrunder<br />

stigningen med at både offentlige<br />

og private kloakker<br />

trænger til renovering. Det<br />

kan passe med at rotteplagen<br />

især er steget inden i byerne.<br />

Dertil kommer at rottebekæm-<br />

KALENDER<br />

72<br />

KURSER & KONFERENCER<br />

AUGUST<br />

Helhedsplaner og fremtidssikring.<br />

Århus 24-25/8. DB.<br />

Invasive arter og klimaændringer<br />

i Danmark. København 26/8.<br />

SL.<br />

SEPTEMBER<br />

Byggeriets hverdagsjura. Ballerup<br />

1-2/9. Middelfart 6-7/10. BC.<br />

Åben Land Konferencen 2008 -<br />

nye samarbejder og værktøjer.<br />

Gjern 1-2/9. SL, DB mv.<br />

Bytræarboretet. Hørsholm 2/9. SL.<br />

Brandt-anlæg, Helsingør. 7/9. HS.<br />

Danske Parkdage. Natur og kultur<br />

i Danmark og internationalt. Helsingør<br />

8-10/9. SL, KPN.<br />

Lokalplankvalitet og bykvalitet.<br />

Sønderborg, 15-17/9. DB.<br />

One small step. 3. nordiske bæredygtighedskonference.<br />

Odense<br />

15-17/9. www.odense.dk.<br />

Tilgængelighedsrevision.<br />

Odense 30/9-2/10. VEU.<br />

Din<br />

totalleverandør<br />

pelsen er aftaget fordi bevillingerne<br />

ikke har fulgt lønudviklingen<br />

i de private firmaer der<br />

udfører bekæmpelsen. Det<br />

kan også spille en rolle at milde<br />

vintre og øget nedbør har<br />

oversvømmet kloakker og<br />

trængt rotterne op i stik og<br />

ledninger. Også naturlige<br />

cyklusser kan påvirke billedet.<br />

Derfor kan vi få et særligt stort<br />

rotteår i 2008-09.<br />

Peter Weile peger på at renovering<br />

af kloakken ofte er<br />

den bedste og mest holdbare<br />

løsning når rotteplagen skal<br />

dæmpes. Så kan rotterne ikke<br />

finde tørre reddepladser.<br />

Det er dog ikke nok - når<br />

man ved at rotter kan gnave<br />

gennem både beton- og<br />

plastrør, nye som gamle. Der<br />

er heller ikke håndfast dokumentation<br />

for at nye kloakrør<br />

dæmper rotteplagen. By- og<br />

Landskabstyrelsen henviser til<br />

Teknologisk Institut som henviser<br />

til Dansk Vand- og Spilde-<br />

Vurdering af virkninger på miljøet<br />

(VVM). Vejle 30/9-1/10. VEU.<br />

Naturen - en dynamo i den<br />

kommunale udvikling. Vejle 30/<br />

9. KL, <strong>Miljø</strong>ministeriet m.fl.<br />

OKTOBER<br />

Bips beskrivelsesværktøj. Middelfart<br />

1/10. BC.<br />

Byer i balance. 58. danske byplanmøde.<br />

Helsingør 2-3/10. DB.<br />

Byggeriets hverdagsjura. Middelfart<br />

6-7/10. BC.<br />

Bytræseminar 2008. Klimaforandringer<br />

og byens træer. København<br />

9/10. SL og DTF.<br />

Landdistriktudvikling. Kolding 9/<br />

10. SL.<br />

Udformning af gader og pladser<br />

i byer. Odense 22-23/10. VEU.<br />

Den nye kommuneplan og<br />

landskabet. Skanderborg 27-28/<br />

10 DB.<br />

NOVEMBER<br />

Den Grønne Tænketank. Vejle 6/<br />

11. SL, DAG.<br />

Rense- og inspektionsbrønd (TJbrønd)<br />

med rottespærre. Fra Barslund<br />

(2006).<br />

vandsforening. „Det er ikke<br />

noget jeg har dokumentation<br />

på. Men det virker som en logisk<br />

sammenhæng,“ siger Ulrik<br />

Hindsberger, chef på Rørcentret<br />

på Teknologisk Institut.<br />

Flere kommuners erfaringer<br />

viser da også at der hurtigt opstår<br />

rottebestande i nye bydele.<br />

Hvis gode nye rør skulle holde<br />

rotter væk, så ville nyt byggeri<br />

i Ørestaden ikke have problemer<br />

med rotter, oplyser miljøinspektør<br />

i Københavns<br />

Kommune Kim Maimann til<br />

Byggeteknik.<br />

At en kombination af nye<br />

3D-arbejdsmetode i terræn. København.<br />

7/11 + flg. 3 fredage. SL.<br />

Bilen og byen. Byplanhistorisk seminar.<br />

København 14/11. DB.<br />

Monsterregn og hedebølger -<br />

tag klimaudfordringen op med<br />

byens grønne områder. København<br />

25/11. SL, DB og Danva.<br />

JANUAR<br />

Skov & Landskabskonferencen<br />

2009. Odense 28/1. SL.<br />

ANDRE KURSER<br />

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser ud i<br />

det grønne’. flemming@3f.dk.<br />

Diplom i Parkvirksomhed: Se<br />

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.<br />

rør og rottespærrer kan virke,<br />

har man bl.a. oplevet i Skive.<br />

Her skal en boligejer renovere<br />

rørene på sin ejendom hvis der<br />

konstateres rotter. „Samtidig<br />

laver vi en rottesikring i hovedledningen,“<br />

oplyser Jørgen<br />

Rasmussen, sektionsleder Skive<br />

Kommune. Siden denne<br />

praksis blev indført har der været<br />

et fald i rotteanmeldelse.<br />

Rapporten ‘Undersøgelse af<br />

effekt af rottespærrer i Bornholms<br />

Regionskommune’ fra<br />

2006 konkluderede at rottespærrer<br />

kan holde rotter væk.<br />

Det gælder både rottespærrer<br />

ved de enkelte ejendomme og<br />

de spærrer hvortil der er tilknyttet<br />

et større spildevandsopland.<br />

Rapporten blev udført<br />

for Bornholms Regionskommune<br />

og Peter Weile. sh<br />

KILDER<br />

Barslund Skadedyrkontrol (2006): Undersøgelse<br />

af effekt af rottespærre i<br />

Bornholms Regionskommune.<br />

By- og Landskabsstyrelsen (2008):<br />

Kommunal rottebekæmpelse - tal og<br />

tendenser. Meddelelse fra By- og<br />

Landskabsstyrelsens konsulent i rottebekæmpelse<br />

nr. 28.<br />

By- og Landskabsstyrelsen (2008):<br />

Nyhedsbrev nr. 3. www.blst.dk.<br />

Rasmussen, Lene (2008): Vildledning<br />

om rottebekæmpelse. Byggeteknik<br />

1.8.08.<br />

BC Byggecentrum. www.byggecentrum.dk. T 7012 0600.<br />

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.<br />

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.<br />

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.<br />

FDK For. af Danske Kirkegårdsledere. www.danskekirkegaarde.dk. T 4586 0584<br />

HS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 2. sal, 1958 Frederiksberg C.<br />

KL Kommunernes Landsforening. www.kl.dk. T 3370 3370.<br />

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk.<br />

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.<br />

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.<br />

www.scantruck.dk<br />

Teleskoplæssere, personlifte, entreprenørmateriel, sorteringsanlæg m.m.<br />

Jylland: +45 96 147 147 Sjælland: +45 70 127 127<br />

Master i landdistriktsudvikling<br />

og landskabsforvaltning. Se<br />

www.landmaster.dk.<br />

UDSTILLINGER<br />

Limfjordslandet, Kirkegårdsmesse.<br />

Mors 1/9 08. www.fakkthisted.dk.<br />

GaLaBau. Nürnberg 17-20/9 08.<br />

www.galabau.info-web.de.<br />

Agromek. Herning 25-29/11 08.<br />

www.agromek.dk.<br />

E 09. Vandel 14-16/5 09. Maskinleverandørerne,Entreprenørsektionen.<br />

Have & Landskab. Slagelse 26-28/<br />

8 2009. www.HL5.dk. Arr: DAG,<br />

SL, Dansk Planteskoleejerforening,<br />

Maskinleverandørerne.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Fra Regents Park i London.<br />

<strong>Grønt</strong>sager på vej i Regent’s Parks bede<br />

<strong>Grønt</strong>sager kan også være en<br />

del af parkens tilbud som kan<br />

inspirere den moderne bybo.<br />

Den kan man se i amerikanske<br />

parker - og overvejes nu også i<br />

Regent’s Park i London. Ifølge<br />

parkdirektør i de kongelige<br />

haver Colin Buttery har parkerne<br />

også en anvisende rolle<br />

over for brugerne. „Vi vil utrolig<br />

gerne støtte den idé at folk<br />

dyrker deres egne grøntsager<br />

gennem mindre demonstrationsområder,“<br />

siger han til avisen<br />

Guardian (Politiken 20.7.<br />

08). Han nævner Grant Park i<br />

Chicago som inspirationskilde.<br />

„De havde nogle ganske almindelige<br />

bede som var blevet<br />

ændret til grøntsagsbede, men<br />

som stadig tog sig meget attraktive<br />

ud rent fysisk.“ I sommer<br />

har man i en anden af<br />

Londons parker, St. James Park<br />

arrangeret udstillingen ‘Dig for<br />

Victory’ sammen med Churchhillmuseet.<br />

Den viser den<br />

hjemmedyrkning der fandt<br />

sted i byerne under anden verdenskrig<br />

og promoverer for at<br />

oprette nye nyttehaver hvor<br />

der er plads til dem. sh<br />

<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 73


Huset og haven i skoven<br />

Museet Ordrupgaard har en dejlig have, men en ny tilbygning har efterladt nogle<br />

landskabsmæssige problemer som på grund af pengemangel kun kan løses langsomt.<br />

Af Jette Møller Nielsen<br />

Ved Vilvordevej i udkanten<br />

af Ordrup i det nordlige<br />

København ligger, diskret<br />

gemt bag høje bøgetræer, Ordrupgaard<br />

med sin fine samling<br />

af franske og danske malerier<br />

fra 1800-tallet og begyndelsen<br />

af 1900-tallet. Der har<br />

den ligget i nu 90 år som et eksempel<br />

på god borgerlig bygge-<br />

og havestil fra årene omkring<br />

1. verdenskrig.<br />

Ordrupgaard og dens park<br />

ligner i nogen grad sig selv fra<br />

den tid da kunstsamler og<br />

forsikringsdirektør Wilhelm<br />

Hansen og hans kone Henny<br />

kunne tage deres nye landsted<br />

i brug. Men der er også sket<br />

store forandringer med stedet<br />

i tidens løb, især efter at staten<br />

overtog ejendommen og samlingen<br />

i begyndelsen af<br />

1950’erne og senest i forbindelse<br />

med bestræbelserne på<br />

at få kunstmuseet Ordrupgaard<br />

gjort stort nok.<br />

74<br />

Den ny tilbygning fra 2005<br />

har medført betydelige ændringer<br />

af en del af udearealerne,<br />

specielt i den gamle<br />

frugthave. Arealerne omkring<br />

tilbygningen har endnu ikke<br />

fundet deres endelige form,<br />

og det er p.t. uklart hvordan<br />

den endelige udformning bliver.<br />

Og hvornår den kan laves:<br />

Ligesom andre offentlige museer<br />

svømmer Ordrupgaard<br />

ikke ligefrem i penge.<br />

Indlemmelsen af arkitekten<br />

Finn Juhls hus og have - der<br />

deler hæk med Ordrupgaard -<br />

har ikke gjort det nemmere at<br />

få udearealerne til at hænge<br />

godt sammen. Fornuftigvis har<br />

man valgt at lade arkitektens<br />

ejendommen ligge som en<br />

selvstændig enklave, blot med<br />

en åbning i hækken som forbindelsesled.<br />

Kommer man til Ordrupgaard<br />

en solrig dag i sommerhalvåret,<br />

kan man stadig blive<br />

Den nye tilbygning af Zaha Hadid præsenterer sig elegant set gennem egeskoven.<br />

fortryllet af områdets charmerende<br />

blanding af bøge- og<br />

egeskov, italiensk parterrehave<br />

og engelsk landskabshave. Og<br />

man er velkommen til at slå sig<br />

ned i dagtimerne, også med<br />

madkurv.<br />

Lysningen i skoven<br />

Wilhelm Hansen satte alle sejl<br />

til da han i 1916-18 fik bygget<br />

sit ny landsted i udkanten af<br />

Ordrup Krat. På den kuperede<br />

grund lå tidligere ejendommen<br />

Skovhuset med en tilhørende,<br />

efterhånden meget tilgroet<br />

have i engelsk landskabelig<br />

stil og et højt udviklet<br />

blomstergartneri med mange<br />

væksthuse.<br />

Med Wilhelm Hansens køb<br />

af ejendommen blev det gamle<br />

hus revet ned og arkitekten<br />

Gotfred Tvede engageret til at<br />

bygge den nye store trefløjede<br />

villa i klassicistisk stil med vinterhave<br />

og eget kunstgalleri til<br />

ejerens voksende samling af<br />

især franske impressionister.<br />

Wilhelm og Henny Hansen<br />

kunne tage den ny villa med<br />

tilhørende portner-, gartnerog<br />

chaufførboliger, vognport<br />

og stald, brændeskur og lysthus<br />

i brug i efteråret 1918.<br />

Ægteparret havde også fået<br />

omlagt haven godt og grundigt,<br />

og nok især Henny Hansen<br />

synes at have lagt stor<br />

vægt på at sammenbinde hus<br />

og have. Huset blev således<br />

opført med træespalierer på<br />

alle sider til grønne vækster<br />

(vedbend, roser og vin) og<br />

med en stor bred terrasse, indrammet<br />

af en buksbomhæk,<br />

langs hele sydsiden.<br />

For havens omlægning stod<br />

anlægsgartner V. Fabricius<br />

Hansen - der i 1902 var med til<br />

at grundlægge forløberen for<br />

Danske Anlægsgartnere og<br />

som i 1907 blev Københavns<br />

første stadsgartner. Der blev<br />

ryddet kraftigt op i den tilgroede<br />

have, flyttet meget jord<br />

og plantet meget nyt. Men<br />

præget af ‘huset i skoven’ blev<br />

bevaret. For at komme frem til<br />

villaen skulle man gennem en<br />

lille bøgeskov. I en lysning i<br />

skoven lå villaen så dér omkranset<br />

af haven. Sådan er det<br />

i princippet den dag i dag.<br />

Mange elementer<br />

Den nye have kom til at rumme<br />

flere forskellige elementer:<br />

■ Mod nord bøgeskoven. En<br />

stor del af denne skov er fredskov.<br />

Det indebærer at den<br />

skal forblive skov og kun må<br />

udtyndes for at sikre træernes<br />

kvalitet og sundhed.<br />

■ Mod vest en rosenhave i italiensk<br />

parterrestil med klippede<br />

buksbom- og takshække og<br />

ægteparrets monogram i buksbom.<br />

I midteraksen nærmest<br />

huset blev plantet et pagodetræ.<br />

Rosenhaven blev tegnet<br />

af havearkitekten Erik Erstad-<br />

Jørgensen. Midt i haven stod<br />

tidligere billedhugger Jean<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Den klassicistiske villa set fra landskabshaven. Foran den espalierede bygning er en terrasse i hele husets længde indrammet af buksbom.<br />

I baggrunden til venstre det store karaktergivende pagodetræ (Sophora japonica) og til højre en magnolia.<br />

1<br />

2<br />

ORDRUPGÅRD FRA LUFTEN<br />

Udsnittet er cirka 400 x 300<br />

meter. Ordrupsgårds grund er<br />

cirka 5 ha. Foto: Kortal.<br />

5<br />

3<br />

6<br />

8<br />

4<br />

9<br />

7<br />

8<br />

1. Vilvordevej, adgang<br />

2. Bøgeskoven<br />

3. Gamle villa<br />

4. Nye tilbygning<br />

5. Rosenhaven<br />

6. Landskabshaven<br />

7. Engen<br />

8. Gamle frugthave<br />

9. Finn Juhls hus og have<br />

Gauguins fontæne ‘Havmand<br />

og havfrue’. Den blev siden af<br />

bevaringsgrunde flyttet indendørs<br />

og erstattet af en stenskulptur<br />

af billedhuggeren Eva<br />

Sørensen.<br />

■ Mod syd en landskabshave i<br />

engelsk stil. En lang plæne<br />

skrånende ned fra den brede<br />

terrasse blev afgrænset af to<br />

langsgående stier. Fra terrassen<br />

var der udsigt gennem<br />

hele haven ned til et ‘bagtæppe’<br />

af mere eller mindre sjældne<br />

træer. På plænen plantedes<br />

enkelte fritstående træer, bl.a.<br />

en blodbøg.<br />

På den tid da haven blev anlagt,<br />

var mange store haveejere<br />

optaget af de mange nye<br />

eksotiske træer der i de år blev<br />

hjembragt fra fjerne egne.<br />

Folk med midler og plads til<br />

det plantede gerne de nye eksotiske<br />

vækster, og familien<br />

Hansen på Ordrupgaard var ingen<br />

undtagelse. Derfor blev<br />

der ud for plænens øst- og sydside<br />

plantet bl.a. ægte kastanje,<br />

vingevalnød, trompetkrone,<br />

flere slags japansk løn, duetræ<br />

og mahogni foruden en gruppe<br />

stedsegrønne træer, bl.a.<br />

fyr og taks. Haven rummede<br />

også bede i forskellig størrelse<br />

med pæon, asters, levkøj, rid-<br />

derspore, valmue og diverse<br />

udplantningsplanter.<br />

„Et af principperne for denne<br />

del af haven var at det meste<br />

af den skulle kunne ses fra<br />

huset. Men hele haven måtte<br />

ikke kunne ses på én gang.<br />

Træer og buske på siderne af<br />

plænen tjente derfor både til<br />

at adskille de forskellige elementer<br />

på grunden og til at<br />

give nye kig så der opstod en<br />

illusion om uendelighed,“ siger<br />

landskabsarkitekt Lone<br />

van Deurs der har været konsulent<br />

for Ordrupgaard i en årrække.<br />

■ Bagest på den sydlige del af<br />

grunden lå et lavere beliggende<br />

tredie haverum, adskilt fra<br />

den øvre have af et stengærde<br />

beplantet med stauder. Her lå<br />

en aflang sø med en lille ø i<br />

midten, og her var der store<br />

rododendroner, bregner mm.<br />

Allerbagest på grunden lå en<br />

lille mose.<br />

■ Mod øst blev anlagt en stor<br />

køkken-, frugt- og driverihave,<br />

som optog 1 hektar af det<br />

samlede areal på 5 hektar. Til<br />

denne del af haven hørte<br />

væksthus, formeringshus,<br />

frugttræer, nøddegang og<br />

bede med afskæringsblomster.<br />

Wilhelm Hansen døde i<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 75


Den italienske parterrehave med roser og klippede buksbom- og takshække. Midt i haven står billedhugger Eva Sørensens stenskulptur.<br />

1936, Henny Hansen i 1951. De<br />

havde testamenteret bygninger,<br />

malerisamling og park til<br />

staten mod at det hele blev offentligt<br />

tilgængeligt. I 1953<br />

åbnede kunstmuseet Ordrupgaard<br />

der i dag hører under<br />

Kulturministeriet.<br />

Økonomihaven nedlagt<br />

Ved statens overtagelse var haven<br />

ret forfalden, og den blev i<br />

1958 restaureret af kgl. haveinspektør<br />

Alfred Carlsen. Forinden<br />

havde Ordrupgaards første<br />

direktør, Leo Swane, dog<br />

ifølge en samtidig artikel i Politiken<br />

indskrænket økonomihaven<br />

og fået plantet den<br />

lund af egetræer som stadig<br />

står øst for landskabshaven.<br />

Haven blev for alvor restaureret<br />

under Leo Swanes efterfølger<br />

Håvard Rostrup. For at<br />

spare penge og arbejdskraft<br />

blev gange og busketter nedlagt,<br />

og der blev etableret store<br />

sammenhængende græsflader<br />

som nemt kunne slås<br />

med motorplæneklipper.<br />

Økonomihaven som sådan<br />

blev nedlagt, også for at spare<br />

76<br />

vedligeholdelse. De største<br />

frugttræer og enkelte drivhuse,<br />

nøddegangen og enkelte<br />

store træer blev dog bevaret.<br />

Under frugttræerne blev der<br />

sået græs. Rosenhaven blev rekonstrueret<br />

på grundlag af Erstad-Jørgensens<br />

tegninger.<br />

Om det var ved denne lejlighed<br />

søen bag i haven blev<br />

drænet, de små damme i haven<br />

fjernet og en lille hækkranset<br />

spejldam af uvis alder<br />

tørlagt, melder historien ikke<br />

noget om. Under alle omstændigheder<br />

er søen nu blevet til<br />

eng, og der er ikke flere anlæg<br />

med vand i haven. Hvornår<br />

blomsterbedene forsvandt, er<br />

også uklart.<br />

Håvard Rostrup og hans efterfølger<br />

fra 1978, Hanne Finsen,<br />

udvidede Ordrupgaards<br />

udstillingsareal og publikumsfaciliteter.<br />

Under Hanne Finsen<br />

blev der også udarbejdet planer<br />

for en ny udstillingssal på<br />

østsiden af villa og vinterhave,<br />

i udkanten af den gamle frugthave.<br />

Kulturministeriet bevilgede<br />

i 1994 11 mio. kr. til byggeriet.<br />

Men da det viste sig at<br />

projektet ville koste det dobbelte,<br />

blev det sat i bero.<br />

Den ny tilbygning ...<br />

Siden 1995 har direktøren heddet<br />

Anne-Birgitte Fonsmark.<br />

Hun arbejdede videre med planerne<br />

om at udvide Ordrupgaard,<br />

og i 2001 udskrev Kulturministeriet<br />

en konkurrence<br />

om en ny tilbygning til museet.<br />

Den blev vundet af den irakiske<br />

arkitekt Zaha Hadid. Tilbygningen<br />

til godt 49 mio. kr.<br />

stod færdig i sommeren 2005<br />

og fordoblede museets areal.<br />

Den ny bygning føjer, som<br />

der står på museets hjemmeside,<br />

med sit modernistiske design<br />

en ekstra dimension til<br />

Ordrupgaard. Men med dens<br />

placering øst for de gamle<br />

bygninger er de sidste rester af<br />

den gamle frugthave, nøddegangen<br />

og et par store sjældne<br />

træer forsvundet. Kun ganske<br />

enkelte frugttræer står i<br />

dag tilbage i det uklippede<br />

græs mellem tilbygningen og<br />

Ordrupgaards naboer bag<br />

navrhækken mod øst.<br />

Zaha Hadid har ifølge Or-<br />

drupgaards hjemmeside gjort<br />

meget ud af at indpasse den<br />

ny bygning i områdets topografi<br />

og lade den udgøre en<br />

slags fortsættelse af landskabet.<br />

Byggeprojektet har dog<br />

ikke været tilknyttet nogen<br />

landskabsarkitekt til at forme<br />

omgivelserne efter byggeriet<br />

og til at løse problemer opstået<br />

i den forbindelse.<br />

... og dens omgivelser<br />

Formgivningen af omgivelserne<br />

foregår hen ad vejen, og<br />

det går langsomt, for der er<br />

ikke mange penge til dette arbejde<br />

i det daglige budget.<br />

„Parken står ikke øverst på<br />

Ordrupgaards budget. Det er<br />

dyrt at vedligeholde malerisamlingen,<br />

og den kommer i<br />

første række. Jeg tror at alle<br />

gerne vil retablere parken og<br />

genskabe frugthaven, men det<br />

kræver fondsbevillinger. Vi har<br />

en målsætning om at genskabe<br />

det gamle Ordrupgaard<br />

inde og ude, men det er et virkelig<br />

stort projekt,“ siger museumsinspektør<br />

Nanna Kronberg<br />

Frederiksen der bl.a. har<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


formidling af parken som sit<br />

ansvarsområde.<br />

<strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> har spurgt direktør<br />

Anne-Birgitte Fonsmark,<br />

hvilke planer Ordrupgaard har<br />

for parken, specielt for retableringen<br />

af de områder der er<br />

blevet forandret som følge af<br />

den ny tilbygning. Skal retableringen<br />

fortsat foregå med<br />

små skridt, eller planlægges en<br />

større omkalfatring, eventuelt<br />

med hjælp fra fonde?<br />

Til det svarer direktøren at<br />

de konkrete planer afhænger<br />

af ressourcer. Ordrupgaard arbejder<br />

efter fireårige kontrakter<br />

med Kulturministeriet. Den<br />

nuværende gælder året ud.<br />

Det kan ikke oplyses om parken<br />

kommer med i den ny resultatkontrakt<br />

for 2009-12, da<br />

arbejdet med kontrakten ifølge<br />

direktøren endnu ikke er<br />

påbegyndt.<br />

Løste og uløste problemer<br />

Rundt omkring er enkeltelementer<br />

dog kommet på plads<br />

eller ved at komme på plads.<br />

Således blev der i forbindelse<br />

med indvielsen af tilbygningen<br />

etableret et bed med høstanemoner<br />

under de stedsegrønne<br />

træer. „Høstanemonerne af<br />

den sentblomstrende sort ‘Honorine<br />

Jobert’ er med til at<br />

koble det gamle og det ny hus<br />

sammen, og de fungerer fint<br />

efter formålet,“ siger landskabsarkitekt<br />

Lone van Deurs.<br />

En skråning ud for undergangen<br />

mellem vinterhaven<br />

og den ny bygnings køkken<br />

har hidtil ligget hen med grus<br />

og store sten der skulle hindre<br />

folk i at gå på gruset. Den befæstes<br />

nu med net og beplantes<br />

med vedbend så den kommer<br />

til at korrespondere med<br />

Søen bagerst i haven er tørlagt og er blevet til en eng. Den slås med<br />

fingerklippper tre gange om året.<br />

Når man skal ind til Finn Juhls hus skal man forbi bagsiden af den ny bygning ‘Hvalen’. Arealet fremtræder pt.<br />

ret diffust. ‘Hvalen’ fortrængte stort set hele den gamle frugthave.<br />

Vindekæppehegnet af<br />

enebærstave fra Canada danner<br />

vestskellet. Det oprindelige hegn<br />

væltede i en storm.<br />

et hjørne på undergangens<br />

modsatte side, nær høstanemonebedet.<br />

Skovpræget på den nordlige<br />

del af Ordrupgaards grund<br />

skal fremmes: Skoven skal<br />

‘trækkes ud’ så kørevejene gøres<br />

smallere, og adskillelsen<br />

mellem parkeringspladsen og<br />

den ny indgang til museet skal<br />

markeres tydeligere, også ved<br />

hjælp af bevoksning.<br />

Den ny tilbygning begynder<br />

(eller ender) som en jord- og<br />

græsdækket skråning i den<br />

ende der er nærmest Finn<br />

Juhls hus og parkeringspladsen.<br />

I denne ende er der endnu<br />

ikke fundet en løsning på<br />

hvad der skal ske. Zaha Hadids<br />

oprindelige intentioner med<br />

dette område skal først klarlægges.<br />

Indtil der sker noget<br />

her, henligger bagenden af tilbygningen<br />

og dens nærmeste<br />

omgivelser ret diffust. Og det<br />

er synligt for alle, for man skal<br />

passere det hvad enten man<br />

skal fra parkeringspladsen til<br />

Ordrupgaards indgang eller til<br />

Finn Juhls hus.<br />

Dagen og vejen<br />

Der har i Lone van Deurs’ tid<br />

som konsulent ikke været råd<br />

til de store haveprojekter.<br />

„Der har været mere end nok<br />

at gøre med at klare dagen og<br />

vejen, dvs. hække og plæner.<br />

Det er et stort arbejde at holde<br />

opvækst af bøg og ahorn i<br />

fredskoven nede, og vi har også<br />

en evig kamp med japansk<br />

boghvede i mosen. Den bliver<br />

slået, men får ikke pesticider,<br />

for der arbejdes giftfrit i haven,<br />

og der bruges så vidt muligt<br />

naturgødning,“ siger hun.<br />

Hun sørgede for nogle år siden<br />

for at taks og buksbom i<br />

rosenhaven blev skåret meget<br />

hårdt tilbage så roserne - efter<br />

en lang årrække - igen blev<br />

synlige. Hun har også fået retableret<br />

vindekæppehegnet<br />

der afgrænser Ordrupgaard<br />

mod vest. Det oprindelige<br />

hegn af enebærstave væltede i<br />

en storm. Et nyt kunne ikke<br />

skaffes i Danmark, så det måtte<br />

indforskrives fra Canada.<br />

Ud over dette hegn har grunden<br />

en navrhæk mod øst, stengærde<br />

og trådhegn mod syd<br />

og et skovbryn mod nord.<br />

Ordrupgaard brugte i 2007<br />

150.000 kr. på vedligeholdelse<br />

af parken. Dertil kom lønninger<br />

til to medarbejdere i fleksjob.<br />

Et anlægsgartnerfirma står<br />

for det mere professionelle<br />

gartnerarbejde som overvejende<br />

foregår med maskiner,<br />

mens to ufaglærte gartnermedhjælpere<br />

i fleksjob laver<br />

håndarbejde, først og fremmest<br />

lugning. „Der er ikke nogen<br />

særlige problemer med<br />

havearbejdet. Men vi mangler<br />

hænder så vi kan nå igennem<br />

det hele og holde det rent og<br />

pænt,“ siger gartnermedhjælper<br />

Bodil Jeppesen.<br />

Anlægsgartnerfirmaet sørger<br />

bl.a. for at klippe plæner,<br />

hække og klatre- og slyngplanter<br />

og for at brænde<br />

ukrudt på gårdspladsen. I sæ-<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 77


sonen fra april til oktober er<br />

der fast to mand på Ordrupgaard<br />

en dag om ugen. Derudover<br />

beskæftiger hækklipningen<br />

hver sommer to mand på<br />

fuld tid i tre uger.<br />

Engen bag i haven slås med<br />

fingerklippper tre gange om<br />

året, mens området med japansk<br />

boghvede ved Finn Juhls<br />

hus slås med buskrydder, også<br />

tre gange om året. Ud over de<br />

faste opgaver er der ekstraarbejde<br />

som træfældning og<br />

fjernelse af opvækst i fredskoven.<br />

Disse opgaver giver firmaet<br />

særskilt tilbud på.<br />

Arkitektens hus og have<br />

I foråret blev der offentlig adgang<br />

gennem hækken fra<br />

Ordrupgaard til arkitekten<br />

Finn Juhls hus i Kratvænget.<br />

Finn Juhl, en af eksponenterne<br />

for moderne dansk møbeldesign,<br />

døde i 1989, hans kone,<br />

78<br />

musikforlæggeren Hanne Wilhelm<br />

Hansen i 2003. Hus og<br />

have med indbo blev for et par<br />

år siden skænket staten af en<br />

privatperson for at vise offentligheden<br />

hvordan arkitekten<br />

levede med sit eget design.<br />

Det moderne, funktionalistiske<br />

hus er fra 1942. Haven er<br />

anlagt af landskabsarkitekten<br />

Troels Erstad. Finn Juhl sørgede<br />

for at det nære naboskab<br />

med skoven blev understreget<br />

af husets placering og havens<br />

beplantning. I en artikel fra<br />

1944 skriver han bl.a. at det er<br />

„karakteristisk for havens beplantning,<br />

at den ikke forsøger<br />

er konkurrere med skovens<br />

massive virkning, men tværtimod<br />

spiller en kontrast med<br />

lette fine virkninger mod den<br />

voldsomme baggrund. Ud over<br />

frugttræer og akacier er plantet<br />

birk, lærk og bambus.“<br />

Troels Erstad udformede et<br />

Et udsnit af Finn Juhls have med et par af de staudebede som<br />

havearkitekten Troels Erstad skabte til haven. Foto. Jette Møller Nielsen.<br />

Man kommer ind til Finn Juhls hus og have gennem et hul i hækken.<br />

Det er placeret nær hegnet ind mod skoven, og der er lavet en sti mellem<br />

huset og skoven. Derved brydes den sammenhæng mellem hus,<br />

have og skov som Juhl tilstræbte. Foto: Jette Møller Nielsen.<br />

staudearrangement med syv<br />

bede kantet med røde sten og<br />

placeret trinvis op ad en lav<br />

skråning. Tre af disse bede findes<br />

stadig. Haven bestod derudover<br />

mestendels af en randbeplantning<br />

af træer og buske<br />

og en stor græsplæne.<br />

Efter sammenlægningen<br />

med Ordrupgaard blev der lavet<br />

et hul i hækken helt henne<br />

ved skoven og anlagt en gangsti<br />

mellem skovbrynet og huset.<br />

Det har sløret den oprindeligt<br />

tilstræbte sammenhæng<br />

mellem skov og have.<br />

Haven fremtræder noget<br />

forsømt. Det er dog nu besluttet<br />

at rabatten langs den side<br />

af stien der vender ind mod<br />

skoven, skal have gengivet noget<br />

af det gamle skovbundspræg.<br />

Staudebedene skal plantes<br />

til på et tidspunkt. Men<br />

indtil der er lavet en mere<br />

langsigtet haveplan, sås der<br />

blå hør i bedene „så folk får<br />

en oplevelse for sommeren og<br />

bliver gjort opmærksom på at<br />

der er ved at ske noget,“ som<br />

Lone van Deurs siger.<br />

Ordrupgaard har fået penge<br />

til at sætte Finn Juhls hus i<br />

stand. Der er ikke mange penge<br />

til at retablere haven for,<br />

men Anne-Birgitte Fonsmark<br />

håber at få ressourcer til en<br />

samlet retablering af den. ❏<br />

SKRIFTLIGE KILDER<br />

Bruun, Sv.; Axel Lange (1920): Danmarks<br />

havebrug og gartneri til 1919,<br />

Gyldendalske boghandel.<br />

Juhl, Finn (1944): Eget hus i Ordrup<br />

Krat. Arkitektens Månedshefte 8.<br />

Artikler fra Politiken 1995 og Information<br />

1957.<br />

Havebrugshistorisk Selskab (1997): Historiske<br />

haver i Danmark. Høst & Søn.<br />

Edinger, Kristine (1996): Ordrupgaard:<br />

landskabelig fornyelse i forbindelse<br />

med ny udstillingsbygning. Den Kgl.<br />

Veterinær- og Landbohøjskole, 1996.<br />

Upubliceret materiale venligst udlånt<br />

af Ordrupgaard og Lone van Deurs.<br />

Jette Møller Nielsen er freelancejournalist<br />

med speciale i grønne emner.<br />

Udateret ældre billedet af Finn Juhls hus og have. Æbletræet lige<br />

foran facaden faldt i en storm sidste vinter.<br />

Ny indgang<br />

Finn Juhls tegning fra 1944. I nord går skovbunden helt op til hus og<br />

havebede. Kontrasten er siden sløret både af et havehus som Finn Juhl<br />

selv placerede og af den nye indgang fra Ordrupgaard. Ved en eventuel<br />

tilbageføring af haven er det naturligt at flytte indgangen mod syd.<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


FAE-grenknuser<br />

med skarpe tænder<br />

Ny grenknusermodel fra italienske<br />

FAE, nemlig PMM/EX<br />

med hydraulisk montering så<br />

den bl.a. kan monteres på<br />

gravemaskiner. Samtidig præsenteres<br />

en ny type tænder til<br />

grenknuserserien som den ny<br />

model indgår i. Med de skarpe<br />

tænder kan man lettere bearbejde<br />

områder med f.eks. elefantgræs<br />

og birkekviste. Dansk<br />

importør er Interforst<br />

(www.interforst.dk). Herfra<br />

oplyses at hver FAE-maskine<br />

opbygges efter helt specifikke<br />

ønsker fra kunden.<br />

Pladevibrator fra<br />

Bomag til asfalt<br />

Bomag har lanceret model BP<br />

12/50 A - en lille let envejspladevibrator<br />

beregnet til at komprimere<br />

asfalt. Det er den takket<br />

være et sprinklersystem<br />

med ni liter vandtank, og hvor<br />

vandet sprøjtes direkte på<br />

bundpladen. Det kan derfor<br />

ikke fordampe før det når at<br />

lægge sig mellem asfalt og<br />

bundplade. Dertil kommer en<br />

speciel bundplade der efterlader<br />

en tæt og glat overflade<br />

uden kanter og mærker. Maskinen<br />

anbefales til stier og<br />

andre små og trange steder.<br />

Den vejer kun 70 kg og løftes<br />

let i håndtagene eller ophænget.<br />

Dansk import: V. Løwener<br />

A/S. www.loewener.dk<br />

GOLDONI<br />

Transcar<br />

22 - 67 hk og 4 hjulstræk<br />

Knækstyret eller forhjulstyret<br />

3 vejs tiplad - op til 2.600 kg.<br />

Med en engcon tiltrotator skaber<br />

du dine egne mesterværker. Den er et<br />

professionelt stykke værktøj, som garanterer<br />

et topresultat – ganske enkelt et<br />

suverænt konkurrencemiddel.<br />

www.jutek.dk - tlf. 70 220 420<br />

The noble art of digging<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 79<br />

www.syre.se<br />

Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg<br />

Tel 2020 3584 • Fax 6479 2110 • h.bolting@engcon.dk<br />

engcon, Box 111, SE-833 22 Strömsund<br />

Tel +46 (0)670 178 00 • Fax +46 (0)670 178 28<br />

info@engcon.se • www.engcon.se<br />

<strong>Grønt</strong>_92x134_DK_golf.indd 1 08-07-07 11.29.23<br />

Lidt mere enkelt -<br />

meget mere driftssikkert<br />

JUTEK


Det danske landskab i tal<br />

Arealer, krigergrave, nye øer og skovsnepper.<br />

‘Skov og Natur i Tal 2008’ opsummerer den<br />

grønne statistik<br />

Har du spekuleret over antallet<br />

af krigergrave i Danmark,<br />

hvor mange nye øer der<br />

er opstået siden 1993 eller<br />

hvor mange kronhjorte jægerne<br />

nedlagde sidste år? Måske<br />

ikke. Men svarene findes<br />

under alle omstændighederne<br />

i hæftet ‘Skov og Natur i Tal<br />

2008’ som Skov- og Naturstyrelsen<br />

udgav i foråret.<br />

Vores kære fædreland kan<br />

lettere forenklet defineres således:<br />

Danmark ligger på landet,<br />

og byerne ligger ved vandet.<br />

I hvert fald består 93% af<br />

Danmarks samlede areal af<br />

landzoner, og næsten halvdelen<br />

af byzonerne, de sølle 6%,<br />

ligger højest tre kilometer fra<br />

kysten.<br />

Men hvordan ser det så ud,<br />

det landskab som flere og flere<br />

af os ikke bor i? Den korte be-<br />

80<br />

skrivelse er at det ser grønt og<br />

brunt ud. En lidt længere beskrivelse<br />

er at vi er omgivet af<br />

den helt store pladssluger,<br />

landbruget (og gartnerier)<br />

med 62%, 10% beskyttede<br />

naturarealer, 17% klitter, krat,<br />

strand, byer og veje m.v. samt<br />

11% skove, hvor næsten to ud<br />

af tre af træerne er nåletræer.<br />

Til gengæld har hovedparten<br />

af skovrejsningen siden<br />

1989, både Skov- og Naturstyrelsens<br />

og den private, i overvejende<br />

grad været løvtræer,<br />

så der er nok ikke mange generationer<br />

til at de mørke nåleskove<br />

vil træde til side for løvets<br />

lysegrønne lystskove. Men<br />

det er meget andet end skove,<br />

som slår rødder i vores muld.<br />

F.eks. næsten 20.000 hektar<br />

hede, 3.131 hektar overdrev<br />

og lige over 1.500 hektar krat.<br />

Hako Citytrac<br />

1200 l tank med 1,95 m tømningshøjde<br />

4200 med græs/løvsuger<br />

45 hk Yanmar dieselmotor 2.189 cm 3<br />

Kabine med 2 døre og skyderuder/aircondition<br />

Luftaffjedret sæde m/armlæn - radio<br />

Automatisk 4 WD i arbejdsområde<br />

Transport ved 2WD, forhjulstræk, ca. 30 km/t<br />

Klippebredde 150 cm, klippehøjde 3-10 cm<br />

1200 liter rustfri vacuumtank med centersug<br />

Tømningshøjde 1,95 m<br />

Stort redskabsprogram til sommer / vinter<br />

Stort fleksibelt centersug<br />

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.<br />

Dragedag i Dyrehaven. Foto:: Ditte Valente, Scanpix<br />

DE 10 MEST BESØGTE NATUROMRÅDER PÅ ET ÅR<br />

1 Jægersborg Dyrehave og hegn mv. .......................... 7.501.000<br />

2 Rømø Strand ............................................................... 1.900.000<br />

3 Hornbæk Plantage ..................................................... 1.017.000<br />

4 Løkken Strand ............................................................... 866.000<br />

5 Hareskoven, Jonstrup Vang og Bøndernes Hegn ....... 848.000<br />

6 Skovlund Plantage ........................................................ 728.000<br />

7 Skåde, Moesgård og Rejstrup Skove ........................... 699.000<br />

8 Grib Skov og Stenholt Vang ......................................... 666.000<br />

9 Klinteskoven .................................................................. 653.000<br />

10 Kalvebod Fælled og Vestamager ............................... 645.000<br />

Kilde: Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder, Skov & Landskab 2003.<br />

Kim Larsen ramte hovedet på sømmet i ‘Familjen skal i skoven’:<br />

„Det er sommer og, familien skal i skoven, himmelen er blå, ikk’ en<br />

sky for oven. De snupper et kystbanetog til den nærmeste oase...“<br />

Ikke overraskende er Dyrehavsbakken besøgsmål nummer ét.<br />

med 1200 liters vacuumtank<br />

Hako forhandling i Danmark siden 1960<br />

Kraftig 1,50 m hydraulisk klipper, 3 knive<br />

Odensevej 33, 5550 Langeskov<br />

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951<br />

hako@hako.dk<br />

www.hako.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2008


Det er også værd at bemærke<br />

at en stor del af vores land,<br />

overhovedet ikke er land. Således<br />

fylder moser og kær 7.082<br />

hektar, mens søer og vandløb<br />

breder deres vande ud over<br />

13.571 hektar. Det drejer sig<br />

langt fra kun om store, majestætiske<br />

søer, hvor den fjerne<br />

bred fortaber sig i morgendisen.<br />

Eksempelvis findes der<br />

86.408 søer som ikke er større<br />

end mellem 0,01 og 0,1 hektar.<br />

På samme måde som søerne<br />

laver deres huller i landet, så<br />

laver landet også sine toppe i<br />

havet. Mellem 1990 og 2003<br />

opstod der hele 122 nye øer<br />

ud for de danske kyster.<br />

Nu ligger det danske land<br />

ikke uberørt hen, for mennesket<br />

har som bekendt en trang<br />

til at traske landskabet fladt,<br />

og det gælder ikke mindst os<br />

danskere. Ifølge de nyeste tal<br />

fra Skov- og Naturstyrelsen tilbringer<br />

omkring 110 millioner<br />

personer årligt tid på strande, i<br />

skove og i andre naturområder<br />

med uorganiserede aktiviteter.<br />

Her tænkes der ikke på autonomt<br />

kaos, men blot skovture,<br />

hundeluftning og jogging der<br />

ikke kræver tilladelse som det<br />

Mere end<br />

blot maskiner...<br />

S&H Teknik A/S er importør af<br />

Vermeer produkter til det<br />

danske og norske marked.<br />

Vi tilbyder salg og service at<br />

bla. Vermeer, Cetco samt<br />

Sherrill fra vores 2 afdelinger i<br />

henholdsvis Tørring og Greve.<br />

S&H teknik A/S er ejet af det<br />

svenske Söderberg & Haak<br />

AB.<br />

er tilfældet med orienteringsløb<br />

og lignende. Og man må<br />

forresten nok medregne et par<br />

turister og enkelte gengangere<br />

blandt de 110 millioner personer.<br />

Men vi bruger ikke kun vores<br />

93%landzoner til ublodig<br />

rekreation, og i 2006/2007<br />

nedlagde landets 164.700 indehavere<br />

af et jagttegn 4.200<br />

stykker kronvildt, 23.700 måger,<br />

43.700 skovsnepper og<br />

hele 718.000 fasaner.<br />

Vores krigeriske natur er<br />

også at opspore andre steder<br />

end i vildtudbyttestatistikkerne.<br />

Ud over det danske landskab<br />

er der nemlig med rund<br />

hånd drysset bevaringsværdige<br />

fortidsminder og kulturhistoriske<br />

spor, hvoraf en stor del er<br />

tilegnet død og krig. Der er de<br />

mest almindelige, nemlig gravhøjene<br />

og røserne som der er<br />

3.168 af, men også landets 79<br />

bevaringsværdige forsvarsanlæg,<br />

305 dyser og jættestuer<br />

samt de 92 krigergrave vidner<br />

om en national fortid lige så<br />

barsk som, ja, naturen. Læs<br />

selv mere i ‘Skov og Natur i tal<br />

2008’ der kan downloades fra<br />

www.skovognatur.dk. llt<br />

Elkærs Maskinsalg<br />

www.elkaer-maskiner.dk<br />

Skulpturel klatrestruktur til fri træning<br />

En skulptur og en geometrisk<br />

model med klatregreb. En klatrestruktur<br />

baseret på en simpel<br />

tredimensionel form, bygget<br />

oven på hinanden i forskellige<br />

geometriske modeller. Sådan<br />

er den ny Bloqx der ifølge producenten<br />

Kompan løser manglen<br />

på udendørs mødesteder<br />

til træning og aktivitet. Strukturen<br />

opfordrer til fri klatring<br />

og giver fysiske og mentale<br />

Fleksibel styrke...<br />

1<br />

2<br />

3<br />

udfordringer til 8-15-årige. Et<br />

alternativ til de traditionelle<br />

flade klatrevægge. Konceptet<br />

er udviklet i samarbejde med<br />

Koos van Raalt, klatrer, entreprenør<br />

og indehaver af Hollands<br />

‘Outdoor Valley, en af<br />

Europas førende klatreparker.<br />

Bloqx tilbydes i seks konfigurationer<br />

tilpasset såvel mindre<br />

som større parker og offentlige<br />

rum. www.kompan.com.<br />

1: BC 1000 XL<br />

2: SC 60 TX<br />

3: BC 150<br />

4: SC 852<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 81<br />

4<br />

Hovedafdeling: Elektronvej 8 • 2670 Greve<br />

Service Jylland: Sønderbrogade 90 • 7160 Tørring<br />

Tel. 44 99 11 88 • Fax. 44 95 55 88 • www.shteknik.dk


82<br />

Køge Bugt Anlægsgartner ApS<br />

søger til sin anlægsafdeling en dygtig<br />

ENTREPRISELEDER<br />

Du vil komme til at følge den enkelte entreprise gennem<br />

hele forløbet, fra tilbudsgivning, de første indledende<br />

møder og til den endelige aflevering.<br />

Du skal være udadvendt, fleksibel, have et godt humør,<br />

være ordensmenneske og kunne planlægge din egen arbejdsdag.<br />

Dine opgaver vil være<br />

- tilbudsberegning<br />

- kontakt til underleverandører og bygherre<br />

- deltage i byggemøder<br />

- personaleledelse<br />

- fakturering<br />

- efterkalkulation<br />

Vi forestiller os at du<br />

- har relevant praktisk erfaring<br />

- har forståelse for byggejura<br />

- kan bevare overblikket i pressede situationer<br />

- kan lede 10-12 medarbejdere<br />

- er uddannet anlægsgartner, teknolog eller lign.<br />

- er kvalitetsbevist<br />

- kan arbejde sammen med byggeriets forskellige<br />

aktører<br />

- er kunde orienteret<br />

- har et godt plantekendskab<br />

- har kørekort til personbil<br />

- gerne kendskab til it.<br />

Vi tilbyder<br />

- god løn evt. med bonusordning<br />

- pensionsordning<br />

- firmabil<br />

- fri telefon<br />

- gode motiverede kollegaer<br />

- et godt arbejdsklima<br />

- frihed under ansvar<br />

Skriftlig ansøgning vedlagt cv. sendes til Køge Bugt<br />

Anlægsgartner ApS, Ramsølillevejen 19, boks 13, 4621<br />

Gadstrup eller på mail kba@besked.com<br />

Tiltrædelse 01.10.2008, evt. senere<br />

For yderligere information: David Petersen 2371 2534<br />

www.kogebugtsanlaegsgartner.dk<br />

Køge Bugt Anlægsgartner ApS er grundlagt i 1975, og beskæftiger i<br />

dag 24 dygtige medarbejdere, med en årlig omsætning på dkk 34<br />

mio. Vores arbejdsopgaver er hovedsageligt indenfor renovering af<br />

gårdanlæg,veje, institutioner og virksomhedsanlæg, men vi har også<br />

en del nye anlægsopgaver i private haver, ved boligbebyggelser, virksomheder<br />

og vejbeplantning. Vores arbejdsområde er hele Sjælland,<br />

normalt mest i området mellem Køge,Roskilde og København.<br />

Wilde hviler på klippen<br />

Skødesløst slænger bohemen<br />

med det halvlange hår sig på<br />

klippen. Ganske livagtigt på<br />

afstand. Kun den lyse hud og<br />

det lyse hår afslører at det er<br />

en statue i naturlig størrelse.<br />

Den kan ses i Dublin og forestiller<br />

byens berømte søn, digteren,<br />

æsteten og levemanden<br />

Oscar Wilde (1854-1900) der er<br />

kendt for sine digte og satiriske<br />

værker som ‘The Picture of<br />

Dorian Gray’ og ‘The Importance<br />

of Being Earnest’.<br />

Statuen står i Archbishop<br />

Ryan Park tæt ved hans fødested<br />

Merrion Square. Lokalt<br />

kaldes statuen ‘the fag on the<br />

crag’ (bøssen på klippen). Den<br />

er udført af skulptøren Danny<br />

Osborne assisteret af Deborah<br />

Wilson og blev afsløret den 28.<br />

oktober 1997.<br />

Selv om statuen på afstand<br />

næsten kan minde om plast,<br />

består den af forskellige slags<br />

natursten. Den røde krave og<br />

opslagene på jakken er af<br />

norsk thullit - der naturligt antager<br />

denne farve. Thullit er<br />

en manganholdig variant af<br />

zoisit. Den grønne jakke er af<br />

smykkestensmineralet jade der<br />

især kommer fra Kina. Det sor-<br />

te er granit. Også de elegante<br />

sorte polerede sko. Desuden er<br />

der brugt bronze og porcelæn<br />

i kunstværket.<br />

I tidens viktorianske samfund<br />

var Oscar Wilde erklæret<br />

bifil. Han var gift og havde<br />

børn, men indledte også et<br />

homoseksuelt forhold og blev<br />

fængslet to år for det. Derefter<br />

levede han de sidste tre år<br />

af sit 46 år lange liv under<br />

dæknavn i Paris, fysisk og<br />

psykisk nedbrudt. I dag er<br />

han en de mest kendte forfattere<br />

fra de britiske øer. sh<br />

Oscar Wilde<br />

GRØNT MILJØ 6/2008<br />

Foto: Ole Billing-Hansen.


NORMER OG VEJLEDNING FOR<br />

ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006<br />

NOVA06<br />

GRUNDLAGET<br />

Bestilling<br />

www.danskeanlaegsgartnere.dk<br />

eller amp@dag.dk<br />

DANSKE ANLÆGSGARTNERE<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Medlemsskabet er uden ‘Arkitekten’<br />

Fra januar 2009 vil man ikke mere få bladet Arkitekten som<br />

en del af sit medlemsskab af Akademisk Arkitektforening.<br />

Det historiske brud skyldes at samarbejdet mellem foreningen<br />

og Arkitektens Forlag er stoppet i uenighed om hvad foreningen<br />

skal betale forlaget for medlemmernes abonnementer.<br />

For lidt mener forlaget. Situationen kompliceres af at redaktionsudvalg<br />

og forlagsbestyrelse ikke mere vælges direkte<br />

af foreningens repræsentantsskab samt af en nødvendig juridisk<br />

tilpasning til fondslovgivningen, idet forlaget er en erhvervsdrivende<br />

fond. Ifølge Arkitektens leder (8/2008) arbejdes<br />

på at finde en ny samarbejdsform mellem forening og<br />

forlag. Konflikten viser hvad der kan ske når foreninger ønsker<br />

merkantil aktivitet i uafhængige selskaber. F.eks. at medlemmer<br />

skal betale for ting der før var gratis eller næsten.<br />

Østerled 28 4300 Holbæk<br />

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565<br />

www.fokdalspringvand.dk<br />

Vækstlag<br />

Jordforbedring<br />

Topdressing<br />

Dækbark<br />

Deklarerede, kontrollerede produkter<br />

uden ukrudt, med god biologisk aktivitet.<br />

Landsdækkende salg og service.<br />

SuperMuld ®<br />

Svær SuperMuld ®<br />

D-Gro A ®<br />

BaneMix<br />

BoldMix ®<br />

GreenMix ®<br />

Sphagnum<br />

Faldunderlag<br />

Harpet muld<br />

Fyr- og granbark<br />

Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost<br />

Maskinydelser:<br />

Vertikalskæring<br />

Topdresning<br />

Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen<br />

Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel. 43 99 50 20, www.danskjordforbedring.dk<br />

GRØNT MILJØ 6/2008 83<br />

Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16<br />

Licensnr. DK/3/1<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

<br />

Robert Smith<br />

Sørensen<br />

ANLÆGSGARTNERMESTER<br />

AUT. KLOAKMESTER<br />

Tlf. 48 18 33 18<br />

www.robert-smith.dk


84<br />

Den ultimative klipper<br />

Iseki græsklippere er kendt<br />

NYHED for fantastisk klippekvalitet<br />

og en driftssikkerhed, der<br />

ikke overgås. Den ny Iseki SFH skuffer<br />

ikke. For dig, der vil levere det fl otteste<br />

resultat med opsamling af græs, er<br />

Iseki SFH den helt rigtige maskine. Der<br />

er centerudsugning, stort udsugningsrør<br />

mellem hjulene og turbine med enorm<br />

sugekapacitet.<br />

Importør: H. C. Petersen Danmark A/S · Tlf. 7673 1133 · www.hcpetersen.dk<br />

• Frontklipper med centeropsamling til græs og løv<br />

• 3-cylindret vandkølet dieselmotor med 22 hk<br />

• Hydrostatisk transmission og automatisk 4 WD<br />

• Lavt støjniveau<br />

• 122 eller 137 cm klipper med kardantræk<br />

• Hydraulisk løft af klipperen<br />

• Ingen dele er bredere end klipperen<br />

• Centermonteret turbine<br />

• 550 l opsamler med højtip<br />

• Maskinen fås også med 137 cm mulchingklipper<br />

uden opsamler<br />

Kontakt din forhandler og få Iseki SFH demonstreret.<br />

2635 Ishøj, H.G. Enemark A/S, 43 96 66 77 • 2650 Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, 36 49 75 25 •<br />

2730 Herlev, J. Olander ApS, 44 84 23 66 • 3400 Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, 48 26 08 12 • 3730 Nexø,<br />

Nexø Smede- & Maskinforretning ApS, 56 49 20 45 • 4000 Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, 46 36 72 02 • 4300<br />

Holbæk, Park Skov Have Holbæk ApS, 59 43 16 60 • 4400 Kalundborg, Ravns Motorcenter, 59 51 53 58 • 4700<br />

Næstved, Minitraktorgården, 55 72 53 76 • 4720 Præstø, Bårse Maskinforretning, 55 99 37 37 • 4840 Nørre Alslev,<br />

Servicegården, 54 44 61 44 • 5260 Odense S, H.G. Enemark Eftf., 65 95 80 88 • 5672 Broby, KN-Teknik, 62 63 29 30<br />

• 6000 Kolding, Ingvard Madsen ApS, 75 56 51 66 • 6000 Kolding, Kolding/Gravens Maskinforretning A/S, 75 52 04<br />

66 • 6100 Haderslev, Malle Skov og Have, 74 53 53 83 • 6400 Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskincenter<br />

ApS, 74 43 40 50 • 6760 Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, 75 42 09 77 • 6800 Varde, Tinghøj Motorsave A/S,<br />

75 26 13 41 • 7100 Vejle, JR Maskincenter, 75 86 47 77 • 7171 Uldum, Broch’s Maskinhandel ApS, 75 67 80 08 • 7400<br />

Herning, ABC Ikast A/S, 97 25 09 06 • 7500 Holstebro, JB Motorservice, 97 42 10 66 • 7700 Thisted, HN Maskiner,<br />

96 17 05 55 • 7870 Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning K/S, 97 58 40 08 • 8240 Risskov, H.G. Enemark Århus<br />

A/S, 86 17 65 77 • 8581 Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, 86 39 84 88 • 9210 Aalborg SØ, Almas Aalborg, 96 33<br />

03 00 • 9500 Hobro, Agrotek A/S, 96 57 47 00 • 9560 Hadsund, Almas Hadsund, 96 52 03 00 • 9700 Brønderslev,<br />

Almas Brønderslev, 96 45 03 00<br />

Business to Business www.btob.dk<br />

Al henvendelse: amp@dag.dk.<br />

Udgiveradresseret<br />

Maskinel Magasinpost<br />

ID-nr. 42217<br />

GRØNT MILJØ 6/2008