6 - Grønt Miljø

ste der blev kloakeret. Den københavnske
løsning fik derfor
afsmittende betydning. Konceptet
blev kopieret, og det
københavnske fortov blev modellen
i mange provinsbyer -
med Odense som en markant
undtagelse. Kombinationen af
betonfliser og brostensbånd
blev også en klassiker på haveterrassen.
Ændringen af fortovet viste
sig ikke at være et modelune.
Løsningen var gennemtænkt,
baseret som den var på et klart
formuleret problem, koordination
af ledningsarbejde og
brolægning, international orienteret
produktudvikling, bevidst
samspil mellem offentlig
og privat indsats, god kommunikation
og markedsføring.
Man fik løst og udført flere
ting på samme tid.
Når det kunne lade sig gøre,
er det nok fordi man var drevet
af begejstring og motivation
for at løse et stort hygiejneproblem.
Der er i dag næppe
tilsvarende udfordringer
der udløser den samme motivation,
og som kan overvinde
de tunge sektorinteresser. Bæredygtighed
og klimaforandringer
er ved at nærme sig,
men har endnu givet sig udtryk
i koordineret planlægning
og udførelse.
Fortovsløsningen har overlevet
med små forandringer der
blev adopteret inden for rammerne
af det oprindelige koncept.
Som f.eks. da rækken af
chaussésten sneg sig ind mel-
12
lem fliserne i 1920’erne. En
slidstærk tradition blev skabt.
En tradition der ikke kun er en
historisk reference, man kan
vende tilbage til. Paris har taget
støbeasfalt til sig igen og
London Yorkshire-sandstenen.
Den københavnske fortovsløsning
inspirerer også til at udforme
helt nye løsninger der
lige så elegant løser nuværende
problemer. ❏
KILDER
Dam, Torben (2008): Belonging to the
Territory. Paisaje Cultural, 4. Congresso
Europeo de Investigación Archuitectónica
y Urbana, Eurau 08.
Dam, Torben (2008): Fortovet i København.
Landskab 4/08.
Dam, Torben; Jens Balsby Nielsen
(2004): Sidewalks of Copenhagen - a
Global Technology Defines Local Character.
CELA 2004 Council of Educators
in Landscape Architecture. Annual
conference, Lincoln University, New
Zealand.
Ovennævnte hviler på arkivalier fra
Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune, Det Kongelige Bibliotek
og Det kongelige Garnisons Bibliotek.
Fire centrale dokumenter er:
Feilberg, C.L. (1919): Kortfattet Lærebog
i Vejbygning og Kloakering.
Holmberg, L.F. (1884): Vej- og Jernbanebygning.
Forelæsninger ved den Polytekniske
Læreanstalt.
Kjøbenhavns Brolægnings- og Vejvæsen
(1884): Særtryk af den i anledning
af den nordiske udstilling i Kjøbenhavn
1888 udgivne Fremstilling af
kjøbenhavnske kommunale forhold.
Hoffenberg & Traps.
Lütken, Alfred (1902): Forelæsninger
over Vej- og Jernbanebygning. Polyteknisk
Læreanstalt.
FORFATTER
Torben Dam er landskabsarkitekt og
lektor ved Skov & Landskab, Københavns
Universitet. Han har udført den
historiske forskning sammen med sin
daværende kollega Jens Balsby Nielsen.
Grønt Miljøs redaktør Søren Holgersen
har sammenskrevet kilderne.
Mosaikbrolægning fra Lissabon. De mønstrede typer af uregelmæssige
lokale sten kaldes også calcada. Foto: Torben Dam.
Problemet
er en del af
referencen
Torben Dam: Advarer mod lemfældig
brug af historiske referencer.
Når man bruger en historisk reference i et nyt arbejde, må
man tage historien i ed. Det oprindelige problem er en
del af referencen. Derfor kopierer man ikke bare bevidstløst
en belægning som f.eks. det klassiske københavnske fortov.
Så tager man nemlig ikke højde for de aktuelle udfordringer
som f.eks. kan være at skabe den bedst mulige komfort for
fodgængere, det bedste gulv til nattelivet, eller at cyklister
skal kunne passere nogenlunde bekvemt.
Torben Dam, lektor på Skov & Landskab, advarer mod for
lemfældig omgang med historiske forbilleder. Baggrunden
er den globale handel med materialer der har sat gang i forbruget
af natursten fra bl.a. Indien og Kina. Især fordi man
gerne vil kopiere middelalderbyens belægninger. Tendensen
ses i hele verden, men den har det med at ende i stereotyper,
standardløsninger hvor natursten næsten vælges som refleks.
Trods gode intentioner tages ikke højde for de lokale materialer,
traditioner og lokale udfordringer til designet.
Der savnes en historisk bevidsthed ud over det overfladiske
middelalderbillede, vurderer lektor Torben Dam efter i mange
år at have fulgt udviklingen i byens belægninger, både i
Danmark og i europæiske storbyer som Paris, London, Berlin,
Amsterdam og Lissabon. En årsag til ensretningen kan efter
hans mening ligge i de billedrige tidsskrifter som designerne
i høj grad bruger som inspiration. Det visuelle aspekt får derved
uforholdsmæssig stor betydning set i forhold til andre
forhold, f.eks. funktionelle forhold og lokale materialer.
En måde at bryde tendensen på, er at dykke mere ned i historien
og forstå hvorfor en belægningstradition er opstået.
Det er det han selv gør med sin undersøgelse af hvordan det
klassiske københavnske fortov med fliser og chaussésten opstod
med rødder i det sene 1800-tals industrialisme og behov
for kloakering og bedre hygiejne. Det fik også betydning for
gadernes profil - og dermed også for fortovene.
Det betyder ikke at man skal lave en tilsvarende historisk
undersøgelse hver gang man skal designe en belægning,
men man skal kunne gennemskue de historiske og geografiske
mønstre. Baggrunden for at kunne det, er blandt andet
eksempler som historien om de københavnske fortove.
Eksemplet viser også at historien forklarer og inspirerer.
Og at de gode løsninger hviler på et præcist formuleret problem,
koordination af flere interesser, international udsigt,
samspil mellem offentlig og privat indsats, god kommunikation
og markedsføring. Det er noget man skal tage med sig
til nye opgaver, understreger Torben Dam.
Dengang var nøgleordet hygiejne. Fortovet kommunikerede
hygiejne og havde brugernes opmærksomhed, som Torben
Dam udtrykker det. Det har det ikke længere. Det er blevet
et anonymt gulv for hverdagens udeliv. Det skal ikke bare
kopieres. Men derfor kan man godt lade sig inspirere af
udtrykket, bare man også tager forudsætningerne med. Såvel
referencens som den aktuelle opgaves. sh
GRØNT MILJØ 6/2008