6 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Tabel 2: Oversigt over reaktionerne i græsset ved øget tørkestress. lagt et groft lag af drængrus under vækstlagt på en USGAgreen, bliver vandet holdt på plads oppe i det 30 cm tykke vækstlag. Normalt blander man organisk materiale i vækstlaget, hvilket er med til at øge vandreserven. Efter kraftig regn/vanding på forsøgsgreens i Landvik kan vi måle 11 volumenprocent vand i de rene sandgreens uden organisk materiale, mod 27 volumenprocent vand i greens med 2,3% spagnum i vækstlaget. Lidt af vandet er så hårdt bundet at planterne ikke kan udnytte det. På sandgreens er det cirka 1 volumenprocent og spagnumgreens cirka 5 volumenprocent. Der er med andre ord dobbelt så meget tilgængeligt vand på spagnumgreens som på sandgreens, henholdsvis 22 og 10%. Hvis vi regner med 20 cm roddybde på begge greens, giver det en vandbeholdning på 44 mm tilgængelig vand i spagnumgreens og 20 mm i de rene sandgreens. Græsset på en golfgreen vil altid tage det lettest tilgængelige vand op først. Når vi skal holde os til venstre for pilen i tabel 2, og dermed undgå skadelig tørkestress, skal vi ikke regne med at planterne optager mere ned halvdelen af vandbeholdningen. På spagnumgreens optages derfor højst 22 mm og på sandgreens 10 mm. Vil man undgå tørkesymptomer, skal man nok regne med mindre. Meget og sjældent På en kortklippet golfgreen er det temperaturen og vindhastigheden der bestemmer for- 24 dampningen. I praksis regner vi med at fordampningen fra en græsflade er omtrent det samme som fra et frit vandspejl ved jordoverfladen - kaldet potentiel fordampning eller evaporation. Den måles på forskellige forsøgsstationer til 4,0-4,5 mm pr. døgn på de varmeste sommerdage og cirka det halve for gråvejrsdage. Vi kan derfor godt regne med et vandforbrug på 2,5-3,0 mm pr. vækstdag under danske forhold. Hvis vi vil vande når halvdelen af vandbeholdningen i vækstlaget er brugt op, vil det sige at vi skal vande sandgreens hver 4. dag og spagnumgreens hver 8. dag. I det almindelige jordbrug, har der været tradition for at give en ’ordentlig bløder’ når der vandes og med lange intervaller mellem hver vanding. På golfgreens er det hverken den metode der sparer mest på vandet eller giver den mest ensartede greenkvalitet. Når der er et stort spænd mellem vanding og udtørring, er der en stor risiko for tørkepletter. Hellere lidt men ofte Et alternativ til at vande meget og sjældent er at vande lidt, men ofte. I princippet kan man gøre det på to måder. Den ene kan man kalde ‘på forkant’. Man starter vandingen så snart man kan måle at der er fordampet 3-5 mm. Det vil i praksis sige at vande 5-10 minutter hver nat. Derved er der ikke behov for at rødder går i dybden. På greens med organisk materiale i vækstlaget kommer der imidlertid hurtigt problemer med mos og alger på overfalden. Når der kommer en kraftig byge, har vækstlaget ikke plads til at tage imod det ekstra vand. Der er derfor stor risiko for at næringsstofferne udvaskes og i værste fald får man stående vand på spillefladen. Det andet princip kan man kalde underskudsvanding. Her lader man vækstlaget tørre en del op inden man vander. At vente til halvdelen af vandreserven er opbrugt, er måske lige i overkanten, men man kan fint vente til 3 dage efter regnvejr (cirka 8 mm underskud) på de rene sandgreens, mens man på greens med organisk materiale kan vente til 6-7 dage efter regn (cirka 15- 17 mm underskud). Herefter vander man med 4 mm hver anden dag på sandgreens, men aldrig over 2/3 af den potentielle fordampning siden sidste vanding. Ved lave temperaturer i foråret og om efteråret kan intervallet inden vanding forlænges et par dage. Især om foråret er det en fordel at tørkestresse græsset og derved bevidst producere et dybere rodnet. Formålet med underskudsvanding er at græsset så længe som muligt oplever et mildt tørkestress - det jævnest mulige vandunderskud. Det vil ikke alene føre til at rødderne går dybere ned, men det vil også give en mindre opbygning af filt og en tørrere og fastere spilleflade, som er mindre modtagelig for sygdom. Det bedste er hvis græsset vandes tidligt om morgenen. Det giver den hurtigste optørring af græsset og hjælper med til at få duggen til at løbe af bladene. Sandsynligvis er underskudsvanding både den mest økonomiske, men også mest miljøvenlige vandingsstrategi til golfgreens. ❏ Trygve Aamlid er forsker ved Bioforsk Øst i Norge. www.bioforsk.no. Artiklen er oversat og redigeret til danske forhold af hortonom Asbjørn Nyholt. www.nyholt.dk. Artiklen blev første gang bragt i Gress forum 1-2008. Figur 1 er gengivet fra Salisbury & Ross 1985, Plant physiology, 3rd edition). Figur 2 er gengivet fra Ray, 1972: The living plant. Vandingsstrategien har stor betydning for hvordan artssammensætningen udvikler sig på en green. Her rødsvingel med høj andel af blomstrende enårig rapgræs. GRØNT MILJØ 6/2008
Professionelle cylinderklippere Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige, komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer dig vel plejede plæner i fremtiden. Med John Deere’s intelligente diagnose -system ”Whitebox” overvåges maskinen konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere 1905’en med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition. Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler og hør mere om John Deere’s cylinder klippere. 1905 42 hk, 4-cyl. Yanmar diesel 4 WD Hydraulisk transmission Maks. kørehastighed 25 km/t Venderadius 110 cm (uklippet areal) Rummelig og isoleret kabine (ekstraudstyr) 2653B 20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel 3 WD Hydrostatisk transmission Maks. kørehastighed 13 km/t Klippebredde 185 eller 213 cm Hydrauliske ESP klippeled GRØNT MILJØ 6/2008 25 B1092
Page 1 and 2: 4 Betonfliser mellem brosten 16 Bei
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Typisk københavnerfortov med beton
Page 7 and 8: Fortov i Berlin med store natursten
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 6/2008 9
Page 11 and 12: Kvalitet til skov- og havefolket Fi
Page 13 and 14: NEW HOLLAND MED DET PROFESSIONELLE
Page 17 and 18: Lederen Yao Shicai foran yndlingsbl
Page 21 and 22: Pligten til at plante efter Danske
Page 23: dampningen. Det sker ofte sent om e
Page 27 and 28: Fra det nordlige Yorkshire i Englan
Page 29 and 30: En Toro treleds-cylinderklipper, ef
Page 31 and 32: Smid ikke penge væk! Arbejdet i ha
Page 33 and 34: det var også fordi der sker en æn
Page 35 and 36: Stauder, græsser og bregner. Men h
Page 37 and 38: INDTRÆNGNING AF VANDDRÅBER +/- Pr
Page 41 and 42: Bjørnekloen plottes ind på kortet
Page 47 and 48: Fra outsourcing til partnering i Dr
Page 49 and 50: Endelig kom de endelige vejregler o
Page 51 and 52: gen der først og fremmest omfatter
Page 53 and 54: Colin Bradys ‘Serenity’ med ple
Page 55 and 56: Ny mand på redaktionen Et stort ø
Page 57 and 58: GIS i Danmark 2. Af Thomas Balstrø
Page 59 and 60: Når åerne blev udgravet til kanal
Page 61 and 62: „Ansøgertallet til mange uddanne
Page 63 and 64: Ny struktur hos planteskolerne Dans
Page 65 and 66: uddannelse. Men i modsætning til e
Page 67 and 68: Honda - jordens bedste maskiner...
Page 69 and 70: Byrummet byder på både sol og læ
Page 71 and 72: Sms-besked når varer kan afhentes
Page 73 and 74: Fra Regents Park i London. Grøntsa
Page 75 and 76:
Den klassicistiske villa set fra la
Page 77 and 78:
formidling af parken som sit ansvar
Page 79 and 80:
FAE-grenknuser med skarpe tænder N
Page 81 and 82:
Det er også værd at bemærke at e
Page 83 and 84:
NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR
show all

6 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?