Vresen i Storebælt er en ægte ø efter forskrifterne. Den bruges dog kun af måger og skarver, og er ved at synke i havet. Den vil nok være forsvundet halvvejs ind i dette århundrede. Foto: Lars Erlandsen Brun. Øer der fortæres og skabes Mellem 1990 og 2003 opstod 122 nye øer i de danske farvande. Ingen ved om de vil vokse sig store eller blive skyllet ud i det hav de kom fra, men én ting er sikkert. Øerne er fuldstændig uberørt af menneskehånd, selv om ejerskabet over dem er nedskrevet allerede i Jyske Lov. Man hvordan opstår de nye øer, som sjældent er beskrevet på noget søkort eller landkort? Hvem ejer dem, og hvornår er en ø i det hele taget en vaskeægte ø og ikke bare en sandbanke der titter op igennem havoverfladen? De ukortlagte og dugfriske øer repræsenterer ifølge skovridder i Skov- og Landskabsstyrelsen Søren Strandgaard no- 18 get ganske unikt i den danske natur. Nemlig ægte natur. „Der er mange som siger, at vi ikke har noget ægte natur i Danmark, men de her øer er ægte natur. Der er ikke en menneskehånd der har påvirket dem, eller en fod for den sags skyld. Det der sker med næsten alle disse øer, er at vi ingenting gør ved dem. Vi sætter ikke dyr på, pløjer dem ikke, beplanter dem ikke med skov. Det er noget uberørt i et land, hvor vi ellers regulerer hver eneste kvadratmeter,“ siger Søren Strandgaard. Geolog Lise Holm, By- og Landskabsstyrelsen, forklarer at der hvert år driver millioner af kubikmeter sediment forbi i havet der omgiver det danske fastland og vores næsten 1500 øer. Alt efter læforhold, vindretning og havstrømme aflejres en del af det. Det skaber undertiden helt nye øer og ændrer kysten. „Den kystlinje vi har nu er kun et øjebliksbillede, og de nye øer kan både vokse eller forsvinde. Det er havets dynamik,“ siger hun. Med en kystlinje på 7.314 kilometer indeholder Danmark unægtelig en hel del materiale som havet har adgang at støbe nye øer af eller trække væk. Det gælder f.eks. Vresen der ligger i Storebælt nord for Langeland og kan ses med et vågent øje fra Storebæltsbroen. Allerede nu er Vresens oprindelige morænejord skyllet væk, så øen i dag kun består af Få styr på miljøledelsen med Danske Anlægsgartnere Når DSB, DONG eller store offentlige virksomheder sætter projekter i udbud, skal de stille krav til underleverandøren om at have en miljøpolitik og en miljøhandlingsplan. Det er i midlertidig også tilfældet, hvis Korsbæk Skole skal have en ny skolegård. Derfor er miljøledelse også aktuelt for mindre virksomheder. Godt nok har mange virksomheder allerede en ‘grøn’ profil og sorterer eksempelvis affald eller kører på miljøbenzin, men det er ikke nok. En miljøhandlingsplan omfatter blandt andet ressourceforbrug, materialevalg og emissioner, altså støj, røg og møg. Og i udbud fra det offentlige skal virksomheden kunne dokumentere det hele, forklarer miljøog arbejdsmiljøkonsulent i Danske Anlægsgartnere, Bente Mortensen. For at hjælpe anlægsgartnervirksomhederne på vej inviterer Danske Anlægsgartnere inviterer medlemmerne til at deltage i projektet ‘<strong>Miljø</strong>ledelse i anlægsgartnervirksomheder’ der skal ruste dem bedre til det offentliges udbud. Projektet skal sikre anlægsgartnervirksomheder værktøjer, så de kan dokumentere virksomhedens miljøledelsessystem med mål og handlingsplaner, kender til miljøbelastningen for næste opskyllede havmaterialer. Søren Strandgaard skyder på at Vresen er forsvundet fra havets overflade om 40 år. De 122 nye øer har ikke blot fået titlen ‘ø’ fordi de har fået sneget sig op over højvandslinjen i en uge eller to. Der skal mere til. Der er især to vilkår som skal være til stede før et stykke nytørret land i Danmark bliver betragtet som en ø. For det første: Når der begynder at komme vegetation på den. Og for det andet: Hvis man kan sejle rundt om den i en pram uden den støder på grund. Nu er en prams dybgang ikke det mest præcise og almengyldige mål, så juristerne siger i stedet at der skal være en minimumsvandstand på 50 cm hele vejen rundt om øen ved ‘normal vandstand’. Altså hverken høj- eller lavvande. Når en ø først har fået titlen ø, bliver dens titel ikke frataget, selv om der eksempelvis skulle blive mere lavvandet omkring den på et senere tidspunkt. Er både vanddybden og vegetation acceptabel, har vi altså at gøre med en rigtig ø. Det rejser øjeblikkeligt spørgsmålet om ejerskab. Selv om der til tider bliver gjort krav fra anden side, eksempelvis fra folk som mener at den nye ø hører til deres matrikel, tilfalder disse øer som regel Skov- og Naturstyrelsen. Det sker med henvisning til Jyske Lov fra år 1241, hvor der står skrevet at ‘Det ingen ejer, ejer kongen’. llt KILDER Skov- og Naturstyrelsen (2008: Skov og Natur i Tal 2008. Lise Holm. Geolog i By- og Landskabsstyrelsen. Søren Strandgaard, skovrider fra Skov- og Naturstyrelsen på Fyn. anlægsprojekt, og har mulighed for at anvende de mest miljøvenlige materialer og metoder. Projektet omfatter tre møder med fem til seks ugers mellemrum. Her skal man ifølge Bente Mortensen i fællesskab skal kortlægge og prioritere branchens miljøforhold og skabe nogle simple redskaber til miljøledelse i virksomhederne på en måde, så de rent faktisk er til gavn ude i den enkelte virksomhed. Første møde finder sted 23. september hos Danske Anlægsgartnere på Frederiksberg. Deltagelse er gratis. Tilmelding på bm@dag.dk eller amp@dag.dk. llt GRØNT MILJØ 6/2008
GRØNT MILJØ 6/2008 19