Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fliser af sandsten (Kinnekulla) på Vor Frue Plads. De er slidt glatte, men har vist sig at være frostfaste nok. Målene er varierende, 40-90 cm.<br />
havnske fortov som eksempel<br />
på en uharmonisk overflade.<br />
„Beton og granit harmonerer<br />
ikke godt, og når fortovet så<br />
tilmed er flankeret af asfalt eller<br />
grusafgrænset af en kantsten,<br />
så bliver fortovet en veritabel<br />
samling af materialer,“<br />
skriver han og fremhæver London-fortovet<br />
som langt bedre.<br />
I 1960’ernes og 1970’ernes<br />
gågader og nye bydele opstår<br />
andre fortovsbelægninger,<br />
men det klassiske fortov overlever<br />
i brokvarterer og er siden<br />
også brugt i nte renoveringer,<br />
bl.a. på Halmtorvet.<br />
I 1970’erne fik arbejdsmiljøet<br />
indflydelse på fortovene. De<br />
tunge løft af de 90 kg tunge<br />
fliser blev forbudt. Flere andre<br />
steder betød det at man gik<br />
over til betonbelægningssten,<br />
men før den beslutning blev<br />
taget i København, kom der<br />
fliseløftevogne og andet materiel<br />
på markedet der løste arbejdsmiljøproblemet.<br />
Da den historiske bykerne<br />
får fornyet interesse i 1980’erne<br />
er københavnerfortovet ikke<br />
inspirator. Det er især brolægning<br />
fra den historiske fase<br />
der kom før. Og i 1990’erne<br />
kredser interessen mere om<br />
materialer med nye slags over-<br />
10<br />
flader som den industrielle forarbejdning<br />
har muliggjort.<br />
De senere års opmærksomhed<br />
mod maksimal tilgængelighed<br />
har også vist københavnerfortovets<br />
gode og dårlige<br />
sider. En ulempe er den høje<br />
kantsten som kørestole har<br />
svært ved at forcere. Og laver<br />
man en rampe bliver den stejl<br />
for ikke rage for langt ud og<br />
genere trafikken. Problemet er<br />
ofte løst ved hjælp af en forsænket<br />
kantsten og mindre<br />
stejl rampe inde i fortovet. Det<br />
er en løsning der ikke altid kan<br />
forenes med store fliser. På<br />
den anden side kan fortovets<br />
Støbeasfalt på et fortov i Budapest. I dag er støbeadsfalt fremstillet af<br />
bitumen. Der bruges så meget at alle hultum fyldes. Derfor kan<br />
materialet støbes ud uden at skulle komprimeres.<br />
brosten uden for fliserækkerne<br />
tjene som opmærksomhedsfelter<br />
og ledelinier.<br />
Historien som reference<br />
Det københavnske fortov er<br />
hovedsagelig et udtryk fra industrialismens<br />
tidlige fase<br />
hvor den begyndende offentlige<br />
planlægning tog store vigtige<br />
samfundsspørgsmål op,<br />
f.eks. sundhed, hygiejne og<br />
helt nye sanitære forhold. Det<br />
skabte en stærk fortovstradition<br />
som hverken den senere<br />
biltrafik eller de nye gågader<br />
evnede. Gågadestilen med<br />
mange natursten ses kun i gågaderne.<br />
Spørgsmålet var ikke kun aktuelt<br />
i København. Det var det<br />
over hele Europa hvor de store<br />
byer blev kloakeret og fik nye<br />
gadeprofiler inden for en kort<br />
årrække. Den internationale<br />
udveksling var stor. Den fælles<br />
viden om materialer og fortovsløsninger<br />
gav derfor løsninger<br />
med fælles træk, men<br />
også forskelle der bl.a. skyldes<br />
at de enkelte materiale ikke<br />
havde samme konkurrenceforhold<br />
alle steder.<br />
København var den første<br />
danske by hvor de nye fortove<br />
opstod - fordi det var den før-<br />
GRØNT MILJØ 6/2008
Change language