Plantejægere

grund af de gamle kapsler, er forårsindsamlede frø ikke så rent som frø, indsamlet om
efteråret.
Spiringsevnen var fremragende og frø fra de store arter beholdt deres spiringsevne op
til fem år i køleskab.
Efter i fire år at have prøvet på at komme tilbage til Kina, kom tre af dem, heriblandt
Cox, på en privat tur til Nepal i maj 1985.
De fik en del planter og frø på denne tur. På vejen hjem havde de en meget varm tur
til Delhi lufthavn. En lufthavnsmedarbejder, der uden tvivl håbede på en bestikkelse,
nægtede dem at tage deres planter med i maskinen. Begrundelsen herfor var, at
maskinen var fyldt op.
Da ekspeditionsmedlemmerne kom tilbage til London, telexede de til Delhi og
planterne kom frem til London næste dag. Men de så temmelig medtaget ud. Da plan-
terne kom til haven, blev de placeret i en ramme for at komme sig.
Det var desværre ikke enden på det. Dette år var man plaget af markmus, og da Cox
efter to uger med sne kom for at se til planterne, var næsten enhver plante bidt over
næsten ved jordoverfladen. Lykkeligvis kom nogle af planterne sig.
“Vores frøindsamling i Nepal”, siger Cox, “Var den ringeste, han kunne erindre fra en
forårstur”. På deres tur var de konstant enten gennemblødt af regn eller udsat for
voldsomt haglvejr. Nok til at flænse alle bladene på R. thomsonii og R. hodgsonii.
Sådant vejr kan også ødelægge alle resterende frøkapsler.
At samle efterårsfrø er altid mere sikkert, især efter en dårlig blomstring. “Ved flere
lejligheder har jeg i begyndelsen eller midt i september samlet grønne frøkapsler og
med to eller tre undtagelser, har spiringen været fin”. Og Cox siger videre: “Også om
efteråret er to store eller en håndfuld små kapsler tilstrækkeligt, medens man om forå-
ret for at opnå lidt frø, er nødt til at få fat i alle de kapsler, det er muligt.
I tidligere tider kom frø fra SE Asien fra forskellige kilder. Med få undtagelser spirede
frø, der var indsamlet af andre ikke så godt, som det jeg selv har samlet.
Det så godt nok ud, men spirede ikke. Noget frø må have været lagret i en skuffe
el.lign. i nogle år, men det meste er sikkert ødelagt på grund af for megen varme”.
Cox siger videre: “Jeg foretrækker papirsposer frem for plastic, når jeg samler ind i
naturen, selvom papirsposer i vådt vejr kan falde fra hinanden. Nogle mennesker
bruger plasticposer, men jeg antager, at de mister deres frø på grund af, at de bliver
svedet i varmen. Meget kan også blive ødelagt under forsendelse.
Herbarium prøver skal også behandles meget omhyggeligt. De bedste resultater op-
nås, hvis man skifter papiret mellem bladene hver dag, indtil prøverne er tørre. Men
mange indsamlere har travlt og kan ikke bekymre sig om at skifte.
Så de laver en slags ovn, anbringer planterne og tørrer dem meget langsomt. Prøverne
ender uvægerligt med at være delvist indskrumpede. Jeg har endog set trækpapiret
svedent”.
Hvem plantesamlere end må være, når mange frøforsendelser deres modtagere enten
som R. species eller som forkert mærkede. At benævne planter i felten kan være me-
get svært - selv for den dygtigste.