Plantejægere

Richard Spruce lever stadig og vil leve for at opildne hjerter og skabe tanker hos
mange kommende plantejægere, som vil følge i Spruce´s fodspor og fortsætte hans
store ufuldendte arbejde”.
HEREFTER VENDER VI OS MOD INDSAMLING AF AZALEA.
Det første spæde skridt i retning af havemæssig dyrkning af azalea i den vestlige
verden blev taget for 300 år siden i England af Henry Compton, født 1632.
Han var i en del år officer i hæren, men forlod dette arbejde for at studere teologi.
I 1675 udnævntes han til biskop i London med residens på Fulham Palace.
Compton var vist ikke den store prædikant, men han var ihærdig og videbegærlig med
særlig interesse for botanik og havedyrkning.
Med årene blev Fulham Palace berømt for dens samling af nye og sjældne planter,
som Compton bragte til veje. I 1686 blev han sat fra sit embede efter religiøse
stridigheder med Kong Jacob II, men da Vilhelm af Oranien kom til magten i 1686,
blev han genindsat.
Som biskop i London var han også biskop for de nye nordamerikanske kolonier, og
missionærerne her var underlagt hans myndighed.
En af missionærerne i Virginia var John Bannister (1650-1692), som ud over
præstegerningen beskæftigede sig meget med botanik. Han beskrives som en meget
modig mand, der klarede sig godt trods mange stridigheder med nybyggere og
indianere.
John Bannister nød i særlig grad Comptons gunst. Til gengæld fik Compton frø og
planter fra Bannister.
R. R. viscosum blev for første gang observeret af Bannister, som sendte en tegning af
den til Henry Compton. I 1680 indførtes R. viscosum, der således har været over 300
år i Europa. Planten blev i 1690 beskrevet af en af Comptons venner, Plukenet.
R. R. viscosum blev dog hverken kendt eller udbredt i England. For det første passede
den ikke ind i tidens havestil, som var streng og formel.
For det andet døde Henry Compton 1713 og hans efterfølger på Fulham Palace var
ikke interesseret i parkens sjældne planter. R. viscosum gled ud i glemslens mørke,
omgivet af ukrudt og grøntsager.
Mellem 1725-30 opdagede John Bannister R. periclymenoides. Under en indsamling
af frø omkom han på grund af et styrt fra en stejl klippeside.
Ca. 30-40 år senere opstår påny et samarbejde mellem to planteinteresserede tværs
over Atlanterhavet. Den engelske partner i dette samarbejde var Peter Collison, født i
London 1694. Han voksede op hos sine bedsteforældre i Peckham i Surrey og var
allerede i barneårene interesseret i planter.
Efter endt skolegang kom han ind i faderens forretning og solgte tøj og købmandsva-
rer, bl.a. til nybyggerne i de nordamerikanske kolonier.
Peter Collison sendte ofte indtrængende anmodninger til sin agent i Philadelphia om
at skaffe frø og planter, men denne var ikke særligt interesseret.
Agenten satte derfor Collison i forbindelse med John Bartram (1699-1777), der var
landmand nær det nuværende New York. Det fortælles, at hans botaniske interesse