Plantejægere

Tre måneder senere var han igen af sted. Under de mægtige jordskælv, der var i E
Indien, West Bengalen, Assam og Bihar var man i stor fare. De var mindre end 50 km
fra jordskælvets epicenter. Jordskælvet varede 5 minutter, selvom det syntes som en
evighed. Ødelæggelserne var frygtlige.
En måned efter nåede de Walong. Selvom de var mærkede af de store farer, de havde
været ude for, lykkedes det dem at finde en fantastisk plante, nemlig Cornus chinen-
sis. De ankom til England i 1951.
Som person var han en typisk engelsk kolonialist, medbringende alle sine vaner fra
“good old England” d.v.s. han drak five o`clock tea med strittende lillefinger, alt mens
han konverserede. Han synes meget selvcentreret og var måske noget af en hypokon-
der. Som han sagde: “Jeg insisterer på bevarelse af mit privatliv i felten”.
Den noget kolonialistiske holdning kommer tydeligt frem i hans beskrivelser af de
indfødte Coolier. Et sted anfører han om Daruerne: ”Ingen ville begræde, hvis de alle
uddøde i morgen – det er trods alt rhododendron og ikke Daruer, som gør Adungdalen
berømt”.
Han ville gerne af sted igen, men på grund af de politiske forhold, kunne man ikke
komme alle steder. Han var dog af sted et par gange.
I en alder af 70 år tog han sammen med en svensk botaniker til Burma for Gøteborgs
Botaniske Have. De samlede frø og fik nogle orkideer, men ellers var udbyttet ikke
særligt stort.
Man var tilfreds i Botanisk Have og inviterede Kingdon-Ward til at forelæse i Uppsala,
hvor Linné havde arbejdet.
Hans mange indsamlinger resulterede i i alt 807 indsamlingsnumre på rhododendron,
kun overgået af George Forrest og Joseph Rock.
Foruden at være en flittig ekspeditionsmand var Kingdon-Ward en aktiv skribent.
Bibliografioversigten fra biblioteket i New Yorks Botaniske Have nævner to generelle
værker og otte mindre artikler om rhododendron foruden elleve store ekspeditions-
beretninger.
Titlerne røber forfatterens passion og eventyrlyst, hvilket sikkert ofte var nødvendigt
for at bevare entusiasmen under de klimatisk og topografisk strabadserende ekspedi-
tioner.
Frank Kingdon-Ward fandt mængder af primula, bl.a.: Primula agleniana, alpicola,
alta, albiflos, annulata, apoclita, amabilis, anisodora, atrotubata, baileyana, beesiana,
bella, brevifolia, bryophila, bullata, bulleyana, burmanica, cawdoriana, calliantha,
calthifolia, candelabra, capitata, cernuta, chamæthauma, chrysopa, chionantha,
chrysochlora, chungensis, clutterbuckii, cockburniana, conica, coryana, concholoba,
delavayi, deliensis, densa, dickieana, dryadifolia, dubernardiana, efflusa, eiwersiana,
eucylia, falcifolia, faciculata, farreri, fea, florindae, forrestii, fragilis, franchettii,
genestierriana, gentianoides, giraldiana, helodoxa, henrici, hookeri, involucrata,
latisecta, likiangensis, littoniana, malacoides, melanodonta, melanops, microdonta,
minor, mishmiensis, morsheadiana, normaniana, nessensis, oxygraphidifolia,
pbiloresia, pinnatifida, poissonii, polonensis, prenantha, pseudocapitata,
pseudosikkemensis, pulchella, pulchelloides, pulverulenta, pulvinata, polyphylla,
redulens, rhodochroa, rigida, rubra, rupicola, secundiflora, setemloba, serratifolia,
sibirica, sikkimensis, silensis, sinoplantaginea, sinopurpurea, sonchifolia,