Plantejægere

Da han var midt i tyverne tog han til Pyrenæerne for at studere planter. Han vendte til-
bage med et eksemplar af hver plante derfra, heraf 73, som aldrig var blevet fundet før
i dette område. Af disse 73 var 17 ukendte for botanikerne.
Som 24-årig vakte han stor opmærksomhed blandt botanikere ved at opdage en ny
plante, som var ukendt for videnskaben. Det var det sjældne siv ved navn Carex
paradoxa. Samme år fandt han en mosart, som forud kun var kendt fra Lapland.
Selvom han kun var amatør, blev han snart betragtet som en ledende ekspert i mos-
arter. I 1845 beskrev han i et fagblad for britiske botanikere 48 mosarter, som var nye
i nationens flora.
I perioden, hvor han etablerede sig som botaniker, tjente han til livets ophold som
skolelærer, men han mente, at indespærringen i klasseværelserne ødelagde hans
helbred.
Han var nu begyndt regelmæssigt at korrespondere med Sir William Hooker (1785-
1865) og George Bentham (1800-1884), de ledende botanikere på den tid. De foreslog
ham, at han skulle nedsætte sig som planteagent samt stå for salget og distribueringen
af andre botanikeres samlinger.
Spruce var skrækslagen over denne ide og ville ikke drømme om at opgive sine egne
botaniske studier. I et brev af december 1844, da han var 27, skrev han til Hooker:
“Mit helbred har sammen med min kærlighed til botanikken givet mig en glæde over
ensomme studier og jeg må tilstå, at jeg føler en slags skræk over ideen med at enga-
gere mig i det aktive livs forstyrrelser”.
Konstant plaget af diverse sygdomme tog han det følgende år til Pyrenæerne, hvor
han tilbragte et år med at samle. Han gik ofte 30 miles om dagen og med en sådan
fart, at hans ledsagere havde svært ved at følge med.
På et tidspunkt forsvandt han og det lokale politi blev sat til at eftersøge ham, dog
uden resultat. Men han dukkede op med en udsøgt samling af mosser og andre
planter.
Han viste sig at have en splittet personlighed. På den ene side svælgede han i hypo-
kondri og til andre tider var han den udprægede botaniker, der var parat til at trodse
alle farer for at samle planter, der var nye for videnskaben.
Det blev besluttet, at han skulle tage til Sydamerika for at samle i Amazone skovene
samt i Andes bjergene. At han var bekymret for turen, var forståeligt. Han havde ikke
nogen officiel opbakning.
Han måtte finansiere det hele selv ved at lave samlinger af herbarium eksemplarer,
som derefter blev solgt til private samlere. Han havde kontakt med tyve klienter, som
betød, at han skulle samle tyve sæt af enhver plante, han opdagede, plus eksemplarer
til sig selv - samt lave fuld feltbeskrivelse.
Nogle gange blev rekvisitionerne hævet til 30 eksemplarer, hvilket gav ham et enormt
arbejde. Han modtog kun 2 £ for hver 100 planter.
I juni 1849 tog Spruce afsted fra Liverpool for 25 dage senere at nå Amazonens mun-
ding. Han gik straks i gang med at samle i området omkring Para.