Plantejægere

Wilson tog kontakt med doktor Henry, som berettede, at han havde set et træ i det
centrale Kina. I 1899 fandt Wilson stedet, men da var træet blevet fældet og anvendt
som byggemateriale. Dagen efter fandt han dog en hel del unge træer, som bar frø og
dermed var alle strabadserne ovre.
Skuffelsen var dog ekstra stor, da Wilson erfarede, at Farges´ frø var kommet først.
Ved sammenligning opdagede man dog, at der var tale om to forskellige arter. Det
træ, som Farges havde sendt frø hjem af, viste sig at være det mest hårdføre og det,
der i dag anvendes mest her i Norden. Det fik navnet Davidia involucrata var.
vilvilmoriniana, mens Wilsons træ regnes for at være hovedarten.
Han viste sig at være en fremragende indsamler. Han kunne lide kineserne, han var
meget diplomatisk og kom godt ud af det med dem. Hans hukommelse var fremra-
gende og han havde et godt kendskab til træer og buske.
Den første tid i Kina tilbragte han sammen med Augustine Henry, af hvem han lærte
meget. Wilson rejste meget “skødesløst” - sammenlignet med andre opdagelsesrej-
sende.
Selvom hans bøger er interessante og informative, er det vanskeligt at følge hans
virkelige rejseruter. Han kunne ikke lide heltemodighed og var meget beskeden. Så
man ved ikke meget om hans oplevelser. I 1900 introducerede Wilson Magnolie
officinalis, Paeonia obovata samt Clematis armandii. I 1901 introducerede han R.
sutchuenense, Acer griseum og i 1902 Dipelta floribunda.
Den første ekspedition var så succesrig, at Veitch sendte ham ud igen i 1903 for at
indsamle Meconopsis integrifolia.
På denne ekspedition fandt Wilson R. sargentianum. Han sendte også frø af R. souliei
I 1904 fandt han R. strigillosum og i V Sichuan fandt han R. wasonii. Han fandt også
dette år Magnolie wilsonii samt Viburnum davidii, begge fra Kina.
I efteråret 1904 sendte han ca. 300 liljeløg til Veitch´s planteskole, bl.a. Lillium
regale.
Desværre ikke længe efter en endnu fin ekspedition blev Veitch planteskole solgt. Et
umådeligt udsalg fandt sted.
Derfor blev Wilsons indsamlede planter ikke så godt distribueret, som Forrest og
Kingdon-Wards - nogle år senere - blev.
Efter firmaet Veitch er Primula veitchiana samt Primula veitchii navngivet.
Wilson fandt kongeliljen, Lilium regale, som han selv anså for et af sine betydeligste
fund, alene værd de mange års strabadser og savn, han måtte døje.
Wilson fandt også den clematis, vi kender under navnet montana rubens. På bjerget
Wa Shan, der huser endnu rigere planteskatte end Mt Omei, fandt han R. williamsia-
num.
Han har ligeledes fundet R. orbiculare, R. sutchuenense samt R. calophytum.
Et hold på otte hjælpere assisterede Wilson ved presning og tørring til hans herbarier.
De forberedte og pakkede hans frø, planter og løg til forsendelse til England og
Amerika.
Flere end 13.000 frøplanter af Davidia involucrata spirede og han og hans assistent
pottede dem selv.
Ingen anden person har set så mange liljer på deres oprindelige steder, som Wilson.