Plantejægere

Rygning var sædvanligvis et tegn på fred - men ikke denne gang. En af indianerne sad
og strøg sin bue, en anden tog om sin kniv.
Douglas kunne ikke flygte ved at løbe bort, men måtte kæmpe for sit liv. Så uden ad-
varsel sprang han tilbage, spændte hanen på sit gevær og trak en pistol frem fra sit
bælte. Minutterne passerede, medens de alle havde øjnene stift rettede mod hinanden.
Efter nogle minutter gav deres leder tegnet for tobak og Douglas gik ind på at give
dem tobak, hvis de i stedet samlede koglerne op for ham. Lige så roligt, som de var
kommet, forsvandt de ud af syne.
De kogler, han havde samlet, nåede England i god behold. Nogle af disse nåletræsfrø
er bl.a. blevet udsået på Scone Palace, hvor han var gartnerelev.
Mod slutningen af 1826 kunne Douglas se tilbage på et tilfredsstillende år. Han havde
en stor beholdning af planter og mængder af godt frø - alt pakket i blikdåser.
Lidt over tre år efter, at han havde forladt England, kom han hjem. Han blev med det
samme fejret og tildelt æresmedlemsskaber af Det Geologiske Selskab, af Det
Zoologiske Selskab samt af Linné Selskabet.
Hele den offentlige opmærksomhed gjorde, at han blev arrogant og uvenner med folk,
som f.eks. sekretæren for Haveselskabet og det var kun ved indgriben fra den store
botaniker og senere direktør for Kew, Sir William Hooker, at hans karriere blev reddet
fra at blive ødelagt.
Men uanset hans opførsel, stod gartnerne i stor gæld til ham. 1824-27 ekspeditionen
havde bragt et væld af nye planter, som blev sikre favoritter - såsom Mimulus
mochatus, Lupinus polyphyllus, Mahonia aquifolium samt Cornus alba.
I 1829 vendte han tilbage til Amerika og de følgende tre år var hans områder i den
sydlige del af Nordamerika. Her fandt og beskrev han en mængde planter.
Uden tvivl var en af de fineste planter, han samlede - Garrya elliptica, som har store
bundter af gæslinger om vinteren. I 1830 fandt han Rhododendron occidentale, Abies
grandis samt Abies procera. Han har også fundet Clarkia elegans, Pandanus douglasii
samt Picea sitchensis. Han har fundet Pestemon samt Spiraea douglasii. Mindst 240
nye planter, har han introduceret.
De første spor af guld i Californien blev i øvrigt fundet på rødderne af en plante som
Douglas havde sendt til London.
Desværre ved man kun lidt om Douglas sidste ekspedition, da hans optegnelser blev
ødelagt ved en ulykke. Med sikkerhed ved man, at han havde planlagt at vende hjem
gennem Alaska og Sibirien, men han valgte at rejse over Hawaii - tiltrukket af sin
store interesse for vulkaner.
Han besluttede at udforske det indre af øen samt klatre op på de tre aktive vulkaner:
Mauna Loa, Mauna Kea samt Kilauea.
Om morgenen, den 12. juli 1834, stoppede han op for at indtage sin frokost i en hytte
hos en tidligere straffefange, som levede i Hawaiis bjerge. Denne opretholdt livet ved
bl.a. at fange dyr ved hjælp af dybe faldgrave, som han camouflerede. Når dyrene var
faldet i, skød han dem.