Plantejægere

planterne blev gennemgået i Kew. Her ville man beholde et udvalg og lade Cox få
resten. Cox måtte blive i London for at få sine planter med. Så langt så godt.
Men idet han i en taxa, på vej hjem, rundede et hjørne i Hyde Park, faldt kurven af
hylden ved siden af føreren og ud på gaden og planterne blev spredt over hele
pladsen. Lykkeligvis var der kun lidt trafik, så Cox var i stand til at samle alle
planterne op.
Planterne havde klaret sig vældigt fint på rejsen, tabene var små. Til deres skuffelse
viste deres samling af R. grande, som var hovedparten af planterne, sig at være tidlige
i vækst og håbløst sarte.
I 1966 tog James Keenan fra RBGE til Burma på en indsamlingsrejse. Han blev den
sidste fra vesten. Efter måneders skænderier med den burmesiske regering fik han til
slut i december tilladelse til at rejse ind i Bumpa Bum, et bjerg, som ikke tidligere
havde været udforsket.
Skoven viste sig at være uigennemtrængelig, så Keenan måtte drage op gennem flod-
lejet. Han skaffede sig en interessant samling, både til herbarium, men også af frø.
Han fløj hjem, medens hans samling kom ad søvejen.
Det viste sig at være en fiasko, for kun én portion af frøene spirede, - og det var
berberis. Uden tvivl havde frøene enten haft det for varmt, eller var rådnet op.
Efter års anstrengelser for at få lov til at komme ind i Kina, lykkedes det i 1981 for
Cox og ledsagere. Kummings Botaniske Institut gjorde sig enorme anstrengelser for at
få denne ekspedition til at blive en succes. Fem personer fra ekspeditionen plus deres
værter tilbragte en måned i Cangshan i det centrale V Yunnan fra sidst i april til sidst i
maj, i lejre på fire forskellige steder.
Det er korrekt at sige, at det var den første succesfulde forårs frøindsamling nogen-
sinde, idet de fleste, hvis ikke alle tidligere indsamlinger, var blevet foretaget om
efteråret, når det meste frø naturligt udvikler sig.
De var uden tvivl heldige, da den forgangne sæson blomstermæssigt havde været
usædvanlig god og også det, at forårsvejret havde været mildt, så alle de tilbage
værende frø ikke var blevet kastet ud af deres kapsler. Dette gjaldt næsten alle
rhododendron arter og det gav en tilfredsstillende mængde til en god fordeling.
Det var ikke spørgsmål om de mange pund frø, som Forrest samlede, men derimod
mindre pakker med mange frø-numre.
På det tidspunkt var der ingen restriktioner med hensyn til at samle planter. To af
medlemmerne blev sat til at samle planter, medens alle samlede til herbarierne.
Efter hver lejr returnerede man til basen, hvor alle planter blev anbragt i et udhus med
noget lys, men ikke direkte sollys. De var meget omhyggelige med ikke at overvande,
således at der ikke opstod råd. Tabene var små, hovedsageligt begrænset til primula.
De fik en VIP behandling. Planterne blev bragt ud til flyet og placeret sammen med
dem på første klasse. Alle og alt ankom i excellent stand til RBGE, hvor planterne
startede deres seks måneders karantæne.
Frø var lettere at have med at gøre. På gode dage blev det lagt udenfor teltene eller
hængt op i lærredsposer og fik en foreløbig rensning, før det blev pakket for rejsen. På