Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

de han den 8. januar 2010 og politiet kom jo også med det
samme. De penge han havde røvet, dem havde han så lagt
på stedet og givet politiet dem da de kom, så han blev så
indlagt igen og det var han rigtig glad for, for når han kom
i arresten 2-3 dage efter så havde han det jo ganske fint.
Han bliver så – man kan jo godt forstå at psykiaterne tager
sig til hovedet en gang imellem – for den er rigtig svær
den her sag – han bliver så mentalundersøgt, mentalvurderet
igen og da havde jeg regnet med at man havde fulgt
nogle vurderinger fra Sct. Hans, – altså, at han skulle lide af
det der hedder en skizotypisk sindslidelse, men den vurderende
overlæge han sige, at det også er en skizotypisk
sindslidelse, han siger i sin erklæring, at det er rigtig nok at
han var sindssyg i gernings øjeblikket, omfattet af paragraf
16 stk. 1 3. punktum altså at han på tidspunkt for gerningen
havde bragt sig i en situation, hvor han var påvirket
af både det ene og det andet og det tredje, men der er
jo tale om en selvforskyldt påvirkning, idet man må påregne
at han jo ved hvad det her drejer sig om, fordi det
har han jo prøvet mange gange før og derfor vurderer lægen
ham til at omfatte straffelovens paragraf 69 og vurderingen
går så på, at han skal have en ganske almindelig
straf. Den mentalerklæring, den er jeg mildest talt utilfreds
med og jeg har meddelt anklagemyndigheden at den sag,
den vil jeg have forelagt Retslægerådet for det er jo sådan,
at hvis der er tvivl om diagnosen – Sct. Hans, hvor han har
været indlagt i 5 mdr. siger at han lider af en skizotypisk
sindslidelse og så overlæge her der har set ham i 2 timer,
og så måske lidt mere, han vurderer ham til dys social personligheds
struktur. Jamen gav det nogen forskel? Ja, det
mener jeg, at det gør fordi hvis man kan diagnosticere
ham som lidende af en skizotypisk sindssygdom, så har
han mulighed for at få en behandlings dom eller noget
mere, men en person som har siddet 12 år spjældet og begår
den ene mærkværdige handling efter den anden han
kan godt udadtil fremstå som en helt normal person, men
hans adfærd viser at manden fejler et eller andet og det er
jo indikationen for en skizotypisk sindssyge og det skulle
så være indikationen for at jeg håber på, at Retslægerådet
mener det samme som mig, altså at han lider af den sygdom
og hvis han gør det, så vil jeg påstå at han skal have
en dom til behandling. Den har jeg så ikke fået endnu, den
ligger stadigvæk i Retslægerådet og så siger jeg, at hvis nu
den går imod mig i Retslægerådet, hvad vil jeg så gøre? Ja,
så vil jeg alligevel prøve om – selvom psykiaterne både i
Retslægerådet og den vurderende psykiater siger, at han
skal have en almindelig dom – så vil jeg alligevel sige, nej
han skal have en behandlingsdom fordi en psykiatrisk vurdering
det er ikke det samme som en juridisk vurdering.
Man kan sagtens have en vurdering psykiatrisk set hvor
man kan sige, jamen han fejler ikke noget som kan begrunde
en behandlingsdom, men hans adfærd som følge
af den der skizo typiske sindssygdom det må have den
følge, at han skal have en dom til behandling. Meget
spændende sag, jeg glæder mig til at se resultatet af det
her.
Så har – det sidste nummer af LPD avisen haft et tema om
Sikringsafdelingen. Og det er jo et område jeg kender rigtig
meget til, fordi jeg igennem 30 år har været forsvarer
i det der område, faktisk lige så længe som Sikringen har
eksisteret i den nuværende udgave. Det vi kalder den nye
Sikring den er fra omkring 1980 og nu skal den så være
deroppe i nogle år endnu, og så får vi en ny nede i Slagelse.
Den er så bygget op der engang i 70’erne og ved siden af –
den gamle Sikrings afdeling, den er nu lavet om, således at
den er institution for unge mennesker, det er det der hedder
Bakkegården i dag, det har I formentlig hørt om, men
der bor så unge mennesker i dag, men selve psykiatrien –
selve sikringen, den er jo så indrettet på den måde, at den
består af 3 afdelinger og der 10 personer, 10 psykisk syge
på hver afdeling og der har jeg i årenes løb dels haft sager
vedrørende farlighedsdekreter og nu har jeg så indenfor
det sidste års tid haft 4 sager, hvor man – det er ikke noget
nyt – hvor man fra psykiatrihospitalets side konverterer,
eller ønsker at konvertere disse gamle farlighedsdekretsager
til dom til anbringelse på Sikrings afdelingen, og det
er – jeg kommer ind på de enkelte sager – men det er for
vold som er af ganske beskeden karakter, og det skulle så
udløse en dom til anbringelse og det er jeg aldeles uenig
i, men lad mig lige starte med at sige 5 ord om selve farlighedsdekretetordningen
og den er jo nærmere beskrevet i
psykiatrilovens paragraf 40 de følgende bestemmelser, og
den bærer overskriften kapitel, det er: Sanktioner overfor
ekstraordinært farlige personer. Og for at kunne blive anbragt
på Sikringen så skal der være nogle bestemte betingelser
opfyldt. Den klient kreds eller psykisk syge kreds
man henvender sig til, når der skal afsiges farligheds dekreter
det er altid psykisk syge, som kommer fra en anden
afdeling, en anden psykiatrisk afdeling, som har været
særdeles vanskelige at håndtere og som man fra personalets
side har et ønske om at komme af med, fordi de er
rigtig rigtig besværlige, dem vil man gerne have anbragt
oppe på Sikringen og derfor så skriver den behandlende
overlæge på psykiatrisk afdeling en ansøgning eller anmodning
til Justitsministeriet, og denne ansøgning til Justitsministeriet
den bliver så forelagt for Retslægerådet, og
det er sager, der går rigtig rigtig hurtigt, det er noget der
behandles indenfor 5 dage simpelthen og det er normalt
sådan at denne – Retslægerådets erklæring, det er et udpluk
af den som den behandlende overlæge har indstillet
til Justits ministeriet og på baggrund af overlægens erklæring
og på baggrund af Retslægerådets erklæring da afsiger
– eller da bestemmer, som de står – Justitsministeriet,
at vedkommende skal anbringes på Sikringsafdelingen. Så
er der nogle ganske korte frister for hvad der så skal ske. Ja
så skal man fra Justitsministeriets side indbringe sagen for
retten. Tidligere var det retten i Nykøbing Sjælland, men i
forbindelse med reformen da er retten nedlagt, så nu har
vi retten i Holbæk, hvor sagerne behandles i dag. Og der
skal være nogle betingelse opfyldt, den første betingelse
det er at vedkommende skal være sindssyg, det er altså
ikke nok at man er i en tilstand der kan sidestilles med
sindssygdom, der skal være tale om egentlig sindssyge for
at man kan komme på Sikringsafdelingen og det er nor-
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 63 LPD · avisen