Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

af det, som man måske kan gøre er selvfølgelig at erfaringsudveksle
mellem de afsnit hvor undersøgelserne viser
at der er henholdsvis en lav og en høj tilfredshed, og se
hvad der kan være forskel i praktikkerne i de afsnit og
hvor man måske kan få nogle ideer, men endnu vigtigere
synes jeg måske det er både at inddrage personalet, men
i hvert fald også inddrage patienter og pårørende og på
den måde få frem, hvad de mener der er er vigtigt for
dem, og hvor de mener der kan gøres forbedringstiltag
og hvad der egentlig gør at de føler sig godt behandlet,
og at de kommer ud på den anden side og har det bedre.
Og lidt i den forbindelse, hvis man lavede sådan dybere
undersøgelser så kunne man måske også lidt mere rette
indsatsen mod bestemte målgrupper, og så på den måde
komme nogle af de problemer til livs som der er. Men det
er jer der ved noget om det, det var det, som jeg ville
komme og sige her i dag.
Ole: Tak til Kaja og det var spændende at høre disse vinkler
på tingene, og inden vi ligesom åbner op for almindelige
spørgsmål kunne jeg jo godt tænke mig – jeg har jo ikke
blandet mig så meget i det med spørgsmål – men jeg synes
jo nok her, når man ser de forskellige tal at så er der nogle
grupper, vi mangler, der skiller sig lidt ud. Jeg ved ikke om
patientrådgivere og bistandsværger er slået i hartkorn med
de pårørende, det er ikke fordi vi ikke gerne vil snakke med
pårørende, men vi er faktisk nogle rimelige vigtige grupper,
hvis vi selv skal sige det. Patienterne opfatter os som deres
»ambassadør« og det mener jeg, at når man skal lave en sådan
en undersøgelse, der skal give et rimeligt godt billede af,
hvordan tingene foregår, så skal der punkt 1 kunne ses, hvad
for nogle afdelinger der er åbne og hvad for nogle der er lukkede,
hvordan synes man at patientrådgivernes funktion og
rolle og hjælp i hverdagen er noget, der kan være med til at
højne tingene og det samme med bistandsværgerne. Der
blev snakket om i den forbindelse, at der også var det rets
psykiatriske område og det kunne være interessant, fordi
vi er meget sikre på, at vi har nogle siddende på de retspsykiatriske
afdelinger, som ikke har bistandsværger, så derfor
kunne det også være interessant, at man af undersøgelsen
kunne se, jamen hvordan fungerer disse bistandsværger og
hvordan opfatter dem, der har en bistandsværge, bistandsværgen?
Er det noget, de ser en gang om året eller ser de dem
aldrig, det hører vi jo sommetider, at de kommer måske en
gang om året, eller somme tider »har jeg en bistandsværge«,
er der somme tider nogen der spørger, og de ting kunne være
rigtig vigtigt at få med i de undersøgelser. Også for at kunne
fortælle politikerne: her har vi altså virkelig et område, der
skal sættes fokus på. Jeg skal nok – jeg beder jo om at fatte
det i korthed – men her synes jeg, der er et par vigtige ting for
os der er samlet her, at få med i kommende undersøgelser.
Svar: Ja, og det kan jeg da egentlig kun give dig fuldstændig
ret i, at der er utrolig mange ting, som der kunne
være rigtigt vigtige og relevante også at tage med i disse
her undersøgelser, men grunden til, at det heller ikke bliver
gjort det er et forholdsvis kort spørgeskema, som der
94 LPD · avisen · TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG
er på en dobbelt A3 side, hedder det, og vi har forsøgt
at gøre spørgeskemaet, som jeg også sagde i starten,
overskueligt sådan at der ikke er alt for mange spørgeskemaer.
Jeg ved indenfor sundhedsområdet, der er der en
del spørgeskemaer som er oppe på 12 sider og der er patienter,
der simpelthen aldrig nogensinde når igennem,
de mister modet halvt igennem og det her er så meget
med, jamen nogle af de spørgsmål, efterhånden rigtig
mange i spørgeskemaet de skal være der, fordi de går ind
og reflekterer de standarder der er i Den Danske Kvalitetsmodel.
Vi har diskuteret meget også om man skulle lave nogle
åbne spørgsmålsfelter, nej ikke åbne spørgsmålsfelter,
men åbne spørgsmål, hvor hvert afsnit specifikt af sig selv
kunne vælge hvilke spørgsmål de godt kunne tænke sig
at få svar på, fordi der måske er nogle bestemte forhold
der på de afsnit gør sig gældende som de gerne vil have
undersøgt tilfredsheden ved. Men alt det her igen, så –
man må ikke glemme – det er et spørgsmål om økonomi
og det er et spørgsmål om, hvor mange ressourcer der er
tildelt området, og de her undersøgelser de er finansieret
i – ja vi får faste driftsmidler – men hvis I kunne skaffe midler
på andre måder, give os ideer til, hvor man kunne søge
om midler, så kunne man lave alternative undersøgelser
og få nogle af de her punkter med, men du må gerne sende
mig en mail med det du gerne vil have med, så kunne
man altid tage det op på et møde.
Ja, og jeg har givet carte blanche til at spørgsmålene her
må være rimeligt, at de er prioriterede. Inden det første
spørgsmål kommer, et enkelt lille spørgsmål der kunne
være interessant: er der nogen, der har hjulpet dig med
at udfylde spørgeskemaet eller ej, det kunne være interessant
at vide om de selv sidder og udfylder det, men …
Svar: Om der er ført pen, ja.
Spørgsmål fra salen: Kan ikke høres på lydfilen (pos. 2.35.37)
Og så er mit spørgsmål, at mange af patienterne kan være
rimeligt syge. Hvor mange af patienterne har hjælp til at
udfylde, – stort set det samme som Ole kom med. Det kan
jo medvirke lidt til en god tilfredshed, hvis patienterne
hjælpes af personalet.
Svar: Det kan jeg faktisk godt forstå, at de I lige i første
omgang tænker på, men der er som jeg nævnte i starten
– nu vil jeg lige se om jeg kan finde det – der opererer vi
med nogle udelukkelseskriterier for hvilke patienter der
simpelthen ikke skal deltage i undersøgelsen, og det er
bla hvis man – igen må vi hele tiden huske på, at det er
personalet, der vurderer det – men der går personalet bla
ind og vurderer om patienten er for syg til at kunne udfylde
skemaet, men den er tricky. Så det vi gør, vi holder informationsmøder
rundt på afsnit inden undersøgelserne
kører, og der fortæller vi så tydeligt som vi overhovedet
kan gøre, at personalet må hjælpe med forståelsesmæs-