Nummer 80 (august 2010) - Landsforeningen af Patientrådgivere ...

en hale ude til venstre, nu har vi faktisk en hale ud til højre
i stedet, hvilket indikerer at langt de fleste pårørende, jamen
de samler sig altså nede i den anden ende, altså det
viser simpelthen at de er ikke nær så tilfredse som patienterne,
man kan også se at søjlerne de har også rykket sig til
venstre igen. Der har altså på ingen afsnit været mellem 80
og 100% af de pårørende der giver 4 eller 5 stjerner, men
til gengæld er der forholdsvist mange afsnit, hvor det er
imellem 20 og 40% af dem der giver 4 eller 5 stjerner. Men
på trods af at de pårørende altså ikke er nær så tilfredse
som patienterne, så er deres tilfredshed ifølge de her undersøgelser
altså alligevel gået markant frem i 2009 i forhold
til 2005, da der i denne her runde er 46% der give 4
eller 5 stjerner, hvor det kun var 37% i sidste runde. Så det
er altså en stigning på alligevel 9 procent point og man
kan også se at indenfor hver region, der er tilfredsheden
steget ifølge undersøgelserne. Igen så har de pårørende
mulighed for at begrunde deres stjernetildeling og der ser
man lidt igen, at jamen det er lidt de samme værdier som
patienterne egentlig vægter højt, at det er det imødekommende
personale, og at de har tid til snak og så er det meget
med at de pårørende – hvis de får en god information,
og hvis de føler at de bliver medinddraget i forløbet, så er
det noget de vægter højt i deres samlede vurdering af
kontakten til sengeafsnittet. Modsat så er det, som de ikke
vægter særligt højt, det er at de ikke får særlig mange informationer
og de ikke bliver medinddraget. Igen da har vi
også lavet sådan nogle analyser i forhold til hvilke baggrundsvariable,
der har indflydelse på pårørende tilfredsheden
og der ser man også, at hvis pårørende har haft
min. 1 samtale – bare 1 samtale med personalet, mens deres
pårørende har været indlagt, så er de markant mere
tilfredse end hvis de ikke har haft nogle samtaler, så igen
– det betyder altså meget, at de pårørende også bliver inddraget
i patientforløbet. Det her viser så hvilke spørgsmål
de pårørende er mest tilfredse på, og der er det i hvert fald
værd at bemærke at spørgsmålet om hvorvidt de kan tale
uforstyrret med patienten, der er hele 98% af de pårørende
ganske godt tilfredse, men det spørgsmål skiller sig
også utrolig meget ud fra de næste, da man allerede er
nede på kun omkring ¾ af pårørende, der faktisk giver positiv
tilkendegivelse på de her spørgsmål, og det – fx er det
under ¾ af pårørende der ved hvem patientens kontaktperson
er, men igen så kan man se at på næsten alle
spørgsmålene er pårørendes tilfredshed trods alt gået
frem i forhold til den første runde af undersøgelserne. Og
det her er så igen de spørgsmål med mindst pårørende
tilfredshed, og der er det igen værd at bide mærke i lidt ligesom
hos patienterne, at der er de to spørgsmål som der
er mindst tilfredshed med de skiller sig meget ud fra de
andre spørgsmål, da der er virkelig er markant lavere tilfredshed
på de spørgsmål og det er noget med om – hos
de pårørende – om de er blevet informeret om pårørenderådgivning
og om de har fået tilbud om undervisning indenfor
et psykiatrisk område, eller indenfor, altså hvordan
de kan forholde sig til patienten. Derudover så vedrører
mange af de spørgsmål som de pårørende ikke er specielt
tilfredse med, de vedrører hvordan personalet inddrager
dem i patientforløbet, og der kan man se både spørgsmål
8 som der er spørgsmål om de pårørende mener at personalet
inddrager den pårørende som samarbejdspartner,
spørgsmål 3 om de er blevet inviteret til møde i begyndelsen
af indlæggelsen, spørgsmål 4 om personalet tog initiativ
til kontakt og endelig spørgsmål 7 om de følte sig medinddraget,
der er der ikke særlig stor tilfredshed, så det er
igen, det er en samlet klump af spørgsmål, der vedrører
personalets medinddragelse af dem i forhold til patientforløb,
som de ikke er særlig tilfredse med. Endelig så har
de pårørende også mulighed for med egne ord, at beskrive
hvad der har haft størst betydning for dem i deres kontakt
med det psykiatriske system, og det er igen, altså igen
det her er jo kun et lille udpluk af de kommentarer, der
kommer ind, men det er bl.a. den pårørende får en god,
altså at patienten får en god behandling og de ved at patienten
er tryg der hvor patienten er, men så er det også
meget igen det der med hvordan pårørende bliver mødt
på afsnittet og om man føler sig velkommen og om personalet
har tid til at snakke med dem eller ej, så igen, så det
er værd at bemærke at det er meget den måde som personalet
møder både patient og pårørende på, de egentlig
har stor betydning for dem, hvori man kan sige at selve
behandlingen det er groft forenklet sagt, den bliver måske
sat lidt til side i forhold til den måde som – det, behandlingen
er selvfølgelig vigtigst, men hvis der ikke er en god
kontakt til personalet, så bliver de i hvert fald ikke vurderet
højt i tilfredsheden. Det var egentlig det som jeg ville komme
med at input til i dag, og det kunne selvfølgelig været
meget interessant at høre jeres bud på, ja hvordan I oplever
det derude i forhold til de her undersøgelser og hvordan
der måske kan være så stor forskel på de undersøgelse
i forhold til hvordan I oplever dagligdagen derude, men
altså bare for kort at resumere op, det har jeg sagt adskillige
gange nu, men altså det der har betydning for tilfredsheden
det er at der er en god kontakt til personalet og at
de viser respekt og forståelse overfor både pårørende og
patienterne og at man bliver medinddraget i forløbet, og
at man får en god information eller i hvert fald ved hvad
der skal ske og så selvfølgelig også, at behandlingen er
god og kompetent. Så igen – fordi vi selvfølgelig arbejder
med kvalitetsudvikling – så stiller vi os de spørgsmål, hvordan
kan tilfredsheden så højnes, og indenfor Center for
Kvalitetsudvikling, der gør vi egentlig ikke mere end at kaste
de her rapporter ud til afsnittene og ud til beslutningstagere
og det kan man godt sige, at det er meget kritisabelt,
at vi ikke kommer ud med nogle evalueringer eller
arbejder videre på det, eller måske bygger videre på undersøgelserne
og ser på hvad der egentlig er behov for, for
forbedringer og hvad man så kan gøre og indenfor de felter
laver nogle dybdegående kvalitative interviewes, samtaler
med patienter og pårørende, men det er igen et ressourcespørgsmål
og det bliver der ikke givet penge til indenfor
vores organisation, så derfor er der ikke mulighed
for det, så vores arbejde stopper egentlig, når vi har lavet
de her rapporter og så starter vi på den næste, men noget
TEMADAGE PÅ CHRISTIANSBORG · 93 LPD · avisen