et pigeprojekt i Århus

”Ligesådan overrasker det pigerne, når danske forældre gør noget for deres børns
skyld. De har åbenbart en forestilling om, at danske forældre er ligeglade med deres børn
og lader dem gå for lud og koldt vand – siden de fx må være så længe ude om natten. De
fordomme tager det jo også noget tid at få hul på, både for pigerne og forældrene”.
Tillid og tid
Lene og Ellen er ikke i tvivl om, at pigerne generelt lever nogle hårde liv og ofte er alt for
tidligt tvungne til at blive voksne. Men de understreger, at det kun sjældent er fordi,
forældrene er dårlige forældre. ”Vi har masser af forældre, der kysser og krammer og er
gode og har masser af kærlighed til deres døtre. De har også masser af humor, og det
allermeste af det, vi laver med pigerne, bakker de vældigt op, også selvom det er spil og
dans og skæg og ballade – her er jo ingen drenge!”
De fleste forældre skal såmænd bare ’blødes op’, mener Ellen og Lene – man er nødt
til at møde dem og snakke med dem, vise dem hvem man er. En del mødre til pigerne er
med i mor-barn-projektet, men ellers er det typisk, at pigernes forældre kender nogen, der
kender Ellen og Lene. ”Ellers havde pigerne ikke været her. Vi har brug for den gode
sladder til at arbejde for os!”
Tillid er en væsentlig faktor i arbejdet med pigerne og deres forældre. En anden faktor
er tid. ”Tingene ændrer sig lige så langsomt, man er nødt til at have tålmodighed, for hvis
man er for pågående, risikerer man at støde nogle fra sig igen. Det er skønt at være i et
projekt så længe, som vi har været her – 7 år – for så får man lov til at se, at tingene faktisk
lykkes hen ad vejen. For 5 år siden kunne ingenting lade sig gøre – og så pludselig ser man
sig selv på vej til en københavnerfestival med alle pigerne eller andre grænseoverskridende
ting. Det er da fedt!”