et pigeprojekt i Århus

oplevelser og erfaringer fra hverdagen – krydret med holdninger til samfundet omkring den
enkelte. Diskussionspunkterne indeholder emner som: ægteskaber – arrangerede og
tvungne; tørklæder; religion; traditioner, normer og værdier; kærester og den kommende
mand; venner og veninder; fremtidsvisioner, håb og drømme; uddannelse og erhverv;
familie; ungdomslivet i Danmark.
Pigerne går i dialog overalt i Danmark bl.a. via ung-til-ung-formidling,
pædagogseminarier, kommuner, institutioner, kulturarrangementer, pigeklubber,
konferencer etc.
Arbejdsprocesser – indad og udad
Pigerne føler en vældig styrke og stolthed ved at stille sig op med personlige fortællinger og
holdninger. De er en aktiv del af samfundsdebatten, og responsen viser, at de er med til at
gøre en forskel – ikke kun for sig selv, men også i forhold til generelle holdninger og
forestillinger. Dels er de, via deres egne fortællinger, med til at nuancere fastgroede
forestillinger om etniske minoritetskvinder, om religion, om kønsroller osv. Dels får de
nuanceret deres egen viden igennem den dialog, der udgør den afsluttende del af deres
optræden. Pigerne indrømmer selv, at der er ting, de ikke ved om danskere og det danske
samfund.
Men projektet er langtfra kun udadvendt, forklarer Britt Naundrup. Gruppen arbejder
metodisk og målrettet med æstetiske aktiviteter for at opnå en øget selverkendelse,
identitetsafklaring og bevidsthed med afsæt i pigernes egen sociale og kulturelle
virkelighed.
Arbejdet ligger først og fremmest i drama, digte, sange og debat. Pigerne står selv for
hiphop, som mest er ’for sjov’, men ellers er der i øjeblikket størst fokus på digte og drama.
”Her mærker pigerne en forskel, når vi har arbejdet med tekster og drama noget tid; det
bliver meget lettere for dem at få sat ord på deres tanker og følelser.” Både drama og
tekstarbejde er dermed med til at udvikle både gruppen og den enkelte, mener Britt.
Gruppen anvender primært en metode, som integrerer pigernes andre kunstformer: ”Vi
arbejder med ’statueteater’, hvor vi bruger kroppene til at lave billeder/statuer over digte,
som er skrevet af pigerne. I den proces kommer en masse følelser ud – pigerne kan mærke