et pigeprojekt i Århus

Desuden åbner det øjnene for nye vinkler og perspektiver – fx ved at en pige spiller sin far,
mens Meriam eller Mette spiller pigen selv.
Skematisering på tavle fylder en del i gruppearbejdet. Ved fælles hjælp og brainstorms har
gruppen forsøgt at nå rundt om henholdsvis fordele og ulemper ved forskellige handlemåder
– at få momentvise overblik over kaos; at kunne se de forskellige valgmuligheder sat op i
forhold til hinanden. Processen bevæger sig fra én håbløs situation til flere anvendelige
muligheder – også ud over selvmord, som i starten kan synes som pigernes eneste alternativ
til, hvad de har. At kunne se flere muligheder giver pigerne en stor oplevelse af lettelse.
Breve til forældre eller andre. Det kan fx foregå ved, at gruppen hjælpes ad med at
formulere et brev til en af pigernes forældre. Brevet skal ikke nødvendigvis sendes – men
papiret kræver, at man formulerer sig ret præcist omkring nogle store følelsesmæssige ting –
man er nødt til at ’åbne op for kaos’ for at kunne sætte det på ord og sætninger. Desuden
stiller det vigtige spørgsmål som fx: ”Kan jeg godt elske mine forældre, selvom vi er
uenige?”
Fotos af familie og hjemland sætter fokus på pigernes historier. Det tillader dem at koble
deres baggrund på processen; viser dem, at de har en identitet med sig. Der er en symbolsk
værdi i at dele den med de andre i gruppen og således at bygge bro mellem fortid og nutid.
Undervisning om egen kultur
At undervise pigerne i egne kulturbaggrunde var en vigtig del af metoden. For at pigerne
skulle kunne tage kompetente valg, skulle de have et ordentligt afsæt i deres baggrund. Det
mangler pigerne som regel, mener Meriam. ”Nogle piger forbinder deres baggrundskultur
med ydmyghed og lidelse og kan derfor have tendens til at kaste alt overbord. Andre spejler
sig udelukkende i dansk kultur og tager afstand fra deres egen.” Et af grundprincipperne i
det pædagogiske og terapeutiske arbejde er, at det, pigerne kommer med, har en værdi – og
at de ikke får det godt i Danmark, før der er ’orden i rødderne’. For at få styr på deres
fremtidige liv er det nødvendigt at have deres fortid med – på den ene eller den anden måde.