et pigeprojekt i Århus

More documents

Recommendations

Info

2. Askovgården – et pigeprojekt på Nørrebro Askovgårdens Pigeprojekt, Nørrebro, er værested/pigeklub fortrinsvis for etniske minoritetspiger, men også for deres danske veninder. Jeg taler med Anneli Carmen Hansen, fra januar 2003 ansat som leder af projektet, og Helle Madsen, som startede projektet i 1997. Hvad kan man bruge et pigeprojekt til? Pigerne bruger pigeprojektet til at være piger, til at have fred og til at få oplevelser. Allermest bruger de det til nærvær, fortæller Anneli Carmen Hansen. ”De går meget tæt på – på hinanden, men allermest på os voksne. Man skal turde lade dem komme helt ind under sin hud, og det kan godt lige kræve lidt tilvænning. Det kræver også, at man får markeret sin grænse; hertil og ikke længere! – hvis man har sådan én”, forklarer Anneli. Pigerne spørger om alt, fra meget stort til meget småt. De har ingen andre at spørge og kan ikke tale om tingene hjemme, så der skal skydes med skarpt i de timer, der er pigeprojekt. ”Det er alle mulige spørgsmål, om grimme mænd og alle de ting, de hører, men ikke er sikre på hvad betyder. Det er lige noget, man skal finde ud af med sig selv – er man parat til at svare på ALT?” Somme tider skal man andet end at svare pigerne, somme tider har de problemer på skolen eller andre steder, hvor de har brug for en voksen. Der træder den voksne til; på den måde har klubben og voksenstøtten ingen grænser. Gennem tiden har Helle Madsen fx været involveret i flere sager, hvor pigerne har følt sig dårligt behandlet på deres skoler – blandt andet af en skoleinspektør, der fik et sagsanlæg om racisme på halsen. Pigeprojektet har også været centralt, når pigerne har stået foran at skulle finde en praktikplads. De har selv skullet komme med ideer til, hvad de kunne tænke sig – og til start sætter fantasien mange grænser, fortæller Helle Madsen. Dybest set har de ikke rigtig en tro på, at de kan noget særligt, eller at der er brug for dem, og det afspejles i deres ambitioner. ”De tænker og tænker, og så kommer de op med sådan noget som Kvickly, der kunne man måske komme hen og sætte flasker på plads. Længere kan forestillingerne ikke rigtig komme. Så har jeg sagt: ”Okay, hvis jeg nu har en tryllestav, og I kan få lov at ønske lige,
hvad I vil – hvad kan I så komme i tanke om?” Og så kommer der lige pludselig 100 ideer! Så tager vi fat i dem, og det er jo faktisk fantastisk, hvad man kan få stablet på benene, hvis man har et godt netværk.” Helle og Anneli har gjort meget ud af at blive en del af et stort og varieret netværk på Nørrebro, og desuden gør Anneli i dag flittigt brug af Nørrebros Pigenetværk (se ’Personer og projekter’ i De små oprør), når der er brug for det. Aktiviteter Men ellers er det kælderlokalerne i Egegade, der er omdrejningspunktet. I pigeprojektet er det ikke svært at motivere pigerne til at lave noget. Pigerne er aktive og åbne, men det er ikke alt, de gider. ”Helt tilbage til start købte jeg en symaskine”, fortæller Helle Madsen. ”Jeg kan huske, jeg tænkte, at det da lige var noget for sådan nogle etniske minoritetspiger at sidde og sy. Da de så den, gloede de på mig – og på den. DET gider de ikke!”. Pigerne har lyst til noget mere udadvendt, fx er de gode til at udtrykke sig med malergrej. ”De har lige været i gang med et kunstprojekt, hvor de skulle udtrykke det at have en tokulturel identitet. Og de har fyldt en hel væg med billeder af piger fra Nørrebro. De skriver og digter også meget”, fortæller Anneli. ”Nu skal man jo ikke få det til at lyde, som om det hele er sukkersødt, men det særlige ved at arbejde med de her piger er faktisk, at de er så åbenlyst glade for det, vi laver. Ikke noget med ”øv” eller ”det lavede vi sgu da også i går”. De er selvfølgelig lige så forvirrede som andre teenagere, og det er ikke altid, de lige får gennemført det, de går i gang med, men de er sgu altid så glade for det, vi laver. Når vi skal et eller andet, glæder de sig så meget, at de ikke sover om natten!” Dans, teater og performance er noget, pigeprojektet sætter højt. Pigerne elsker det, og det er godt for selvværdet, mener Anneli. ”Det der med at komme ud og optræde for en hel masse mennesker og vise, at man også kan noget andet end at – ja – sidde og sy på symaskine…” Lektiehjælp er også en vigtig ting at tilbyde. Ikke så meget det rent faglige, men mere det at sidde sammen med pigen, lytte – og lade hende selv finde løsningerne. Og det er jo især godt, hvis man ikke lige selv kender dem, smiler Helle: ”En af pigerne bad mig en dag hjælpe hende med en fysikrapport. ”Du skal vist finde en anden – jeg fik 03 i fysik”, sagde
Page 1 and 2: Pigeprojekter I det følgende beskr
Page 3 and 4: Sofaen Vi går ind og kigger. Når
Page 5 and 6: som kommer i klubben - at de kommer
Page 7 and 8: er det i sig selv et dårligt udgan
Page 9 and 10: drømme om at gå til kommunen, så
Page 11: ”Ligesådan overrasker det pigern
Page 15 and 16: forskellige baggrunde, de kommer me
Page 17 and 18: 3. ’All Kinds’ - et pigeprojekt
Page 19 and 20: på sig selv, hvordan det føles, f
Page 21 and 22: Det er nu sjældent, pigerne har d
Page 23 and 24: hører, det er en klub, som foræld
Page 25 and 26: herkomst end dansk. Her har været
Page 27 and 28: pigerne er en del af. Der er sjovt
Page 29 and 30: Det der med håndarbejde og forfatt
Page 31 and 32: trække ensomme piger til. En af å
Page 33 and 34: Erhayem og udført i samarbejde med
Page 35 and 36: end flugt og separation fra familie
Page 37 and 38: Undervisning om dansk kultur Pigern
Page 39 and 40: ”Det er dejligt at vide, man ikke
Page 41 and 42: pædagogiske arbejde sådan et sted
Page 43 and 44: 6. ’Delt problem er halv smerte
Page 45 and 46: uge en undervisningssituation som r
Page 47 and 48: At arbejde med styrkesider I arbejd

et pigeprojekt i Århus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?