et pigeprojekt i Århus

Det er nu sjældent, pigerne har dårlige oplevelser – mest føler de sig godt modtaget,
hvor de kommer. Det gælder også uden for scenen og projektet, mener Britt. Diskrimination
er fx ikke et tema, pigerne vægter at tale om. ”Nogle af dem har selvfølgelig oplevet nogle
diskriminerende ting og ser somme tider også ’spøgelser’ – andre oplever slet ikke
diskrimination.”
Helst ikke Århus Stiftstidende
’All Kinds’ har et åbent forhold til pressen og medierne i øvrigt, modsat mange andre piger
og projekter. ”Showet er jo i høj grad også et forsøg på at danne modvægt til
mediedebatten, så pigerne synes, det er o.k. at stille op i medierne.”
Men de gør det ikke for enhver pris – så vigtigt er det heller ikke. ”De yngste synes,
det er spændende; de ældre ved, at det er de samme spørgsmål hver gang og stort set de
samme artikler, der kommer ud af det. Gennem journalisterne føler de sig ofte udstillede;
det gør de ikke i en dialog, hvor de selv er med til at styre til sidste punktum.”
Fordi pigerne er kendt med begge dele – både monologen i et interview og dialogen
mellem scene og publikum – oplever de forskellen. ”De har simpelthen så meget energi og
elsker at diskutere med publikum. De siger selv, at dialogen giver mere, fordi de også selv
lærer en masse, som de ikke ved i forvejen – derfor vil de hellere det end at interviewes til
en avis.”
Når pigerne alligevel siger ja til presse og andre medier, er det ikke ligegyldigt hvem
og hvordan, forklarer Britt. ”For nylig var to af dem i fjernsynet, men der var de meget
opmærksomme på, at det var et godt program på en god kanal. Dog er pigerne generelt ikke
interesserede i at blive genkendt i medierne af beboere fra deres boligområde – så de vil fx
helst ikke i Århus Stiftstidende. Dels fordi det er for pinligt, dels for at undgå sladderen.”
I ’All Kinds’ er de nødt til at forholde sig til sladder – men de er også bevidste om at
undgå, at pigerne bliver misbrugte i det, de stiller op til. Nogle aviser er fx bedre til at lytte
til, hvad pigerne faktisk siger, end andre. Nogle ting siger pigerne konsekvent nej til, fx at
komme på internettet – og slet ikke med billeder. ”Det er en aftale, vi har lavet med
forældrene”, fortæller Britt. ”Forældrene er generelt bange for internettet, og vel egentlig