et pigeprojekt i Århus

pædagogiske arbejde sådan et sted er vanskeligt nok i forvejen, og man oven i dette slet ikke
kan rumme de kulturelle dilemmaer”, siger en socialrådgiver fra Helsingør.
Meriam er enig. Hun mener, at det er ’en katastrofe’, så lidt der i familiepleje og
døgninstitutioner gøres ud af viden om pigernes baggrunde og kultur – men også hvor lidt
anerkendelse, der ligger omkring det at sætte sig ind i det, der er anderledes fra én selv.
Pigerne kan ofte ikke håndtere de løse rammer, de møder i en institution eller
plejefamilie. Meriam har tidligere i bogen fortalt om, hvordan pigerne har været vant til at
være styret i forhold til alle skridt, de tog – og hvor svært det kan være pludselig at stå uden
den styring, oven i købet midt i en kultur, der føles meget fremmed.
”Pigerne får hele tiden indirekte at vide, at deres forældre har nogle forkerte værdier.
Og da det er forældrene, pigerne er vrede på, godtager de den forklaring. Så kaster de sig
ud i at blive danske. Men det ser ud, som om de piger, der brat forsøger at overtage danske
værdier, er dem, der går mest i hundene. De laver en kopiadfærd, men de kopierer kun
stereotyperne, fordi de ikke kender bevæggrundene bag.”
Pigerne vil umiddelbart gerne være ’danske’, men bliver meget ensomme, når de er på
fremmed grund, forklarer Meriam. De føler hurtigt skyld og skam over at gøre alle de ting,
som forældrene ikke brød sig om – de får svært ved at se sig selv i øjnene og ryger ind i
nogle af de mekanismer, vi også har set i De små oprør. ”De unge etniske minoritetspiger
kan simpelthen ikke bruge de almindelige døgninstitutionstilbud. Det er meget tungt for
pigerne, når de tages helt ud af deres kontekst. Hvis man anbringer, må man sikre, at pigen
lever i genkendelighed, fx med respekt for hendes æresbegreber. Selvom hun gør oprør
imod dem, ligger de som regel dybt i hende, svarende til hvad vi andre har af dybtliggende
ting om skyld og pligt osv., hvis vi er ordentlige protestanter.”
Anerkendelsesarbejde
De piger, der søger råd væk fra hjemmet, oplever ofte, at de ikke føler sig mødt, mener
Meriam. At det er et problem, at de kommer fra netop deres familie. ”Forståelsen er på
niveauet: ”Det er sørme meget, du skal klare med mødet mellem to kulturer”, underforstået,
at det er synd, hun har den baggrund og den familie. Vi kommer til at problematisere det,
pigen kommer fra, og det har hun absolut ikke brug for.”