et pigeprojekt i Århus

som kommer i klubben – at de kommer fra de mest traditionsbundne familier. ”De fleste
familier har jo hjertet på rette sted, når man først lærer dem at kende og får indblik i deres
bevæggrunde. Men de er generelt meget gammeldags, og det sætter deres døtre i svære
klemmer.”
Når filmen knækker, og verden er fuld af brud
Pigerne kan komme i klubben, fra de er 12 år. Det er den sværeste alder; hele livet ændres
drastisk, og pigerne bliver på én gang tvunget til at blive meget voksne. Ellen og Lene
forstår godt, at pigerne kan være snotforvirrede over, hvad de må og ikke må, vil og ikke
vil. ”De 12-årige har endnu ikke fundet ud af, hvad det hele handler om, og inden de når at
få styr på tingene, så knækker filmen. De må ikke længere komme, hvor der er drenge, og
der bliver holdt øje med dem hele tiden. For nogle er det så trivielt, at det er til at dø over –
og så kan det faktisk pludselig ligne en løsning for dem at gifte sig.”
”Og det er jo ikke kun det med drengene, de ikke må længere. Deres verden er
pludselig fuld af brud; mange af dem må heller ikke længere være sammen med deres
danske veninder, og det er ekstremt smertefuldt for dem at vinke farvel til hele den verden,
de er blevet introduceret for. De danske piger forstår det ikke, og så står de pludselig dér i
hver sin lejr. Og de etniske piger er på deres side nødt til at argumentere imod det danske
for at kunne holde bruddet ud. Det er en form for overlevelse.”
Pigeklubben kunne derfor godt have vægtet at være et sted, hvor pigerne kunne mødes
over etniske skel, og hvor projektet kunne være at skabe indblik og forståelse for hinandens
verdener. Men projektet er ikke integration; klubben er kun for etniske minoritetspiger:
Pigerne har hårdt brug for rum til at arbejde målrettet med de spørgsmål og tanker, der
hænger sammen med at være ’tokulturel’. ”Det giver dem en styrke at møde ligesindede her
– det er fantastisk at opleve en pige, der pludselig begynder at fatte, at hun ikke er alene!”
Ægteskabsrealiteter
Når pigerne bliver ældre, kommer også tiden for brud med pigeklubben – og for nogles
vedkommende med Danmark. Lene og Ellen fortæller om en pige, som de har måttet sige
farvel til. Hun blev gift og bosat i Holland – men er i dag tilbage i Danmark efter 1½ år,