et pigeprojekt i Århus

More documents

Recommendations

Info

taler om derhjemme. Og hvis de ved det, fortæller de det ikke – det er skamfuldt at have syge forældre. ”Vi klarer det selv, når noget er svært”, siger pigerne. En del af de piger, Rikke Betak møder, er børn af torturoverlevere. At lade være med at vide noget er en måde at ’overleve’ på, som Maja kender godt. Men i kampen for at holde kortene tæt til kroppen og hverken turde vide eller spørge, opstår der let ’dumme’ situationer, som sætter spot på de manglende kompetencer. ”En anden form for skam kan fx opstå fra forældrenes side, når børnene kommer hjem og fortæller noget, forældrene ikke forstår. De spørger ikke ind til det, fordi det er skamfuldt, at de ikke forstår. Det afføder en lang række misforståelser – fx i forhold til forældremøder, lejrskoler osv., som forældrene ikke har forudsætninger for at kunne forholde sig til.” ”Der er en masse ting, de ikke kender, og som de ikke spørger om, fordi de synes, det er pinligt ikke at vide det. Så kommer misforståelserne til at køre i ring.” Det går igen i flere beretninger om arbejdet med etniske minoritetspiger og -familier, at de kan føle sig dumme og inkompetente, og at det danske sprog er fuldt af ’indforståetheder’ – ting, vi tager for givet, at man deler en forståelse for, men som kan risikere at være en barriere for forståelsen. Det kan fx være opfattelsen af, hvad en ’psykoterapeut’ er for én. Frem for altid at tænke i, at det er ’os’, der skal åbenbare vores indforståetheder for ’dem’, kan man også forsøge at tænke omvendt eller ad andre veje. Er der måske nogle måder at samarbejde på, som man ikke ofrer en tanke, fordi man kun tænker i at forklare den anden, hvad man selv synes, er oplagt? Maja mener, at man kan åbne øjnene for andre værdier eller måder at samarbejde på ved at se på dem, man skal kommunikere med: ”Et af ’særkenderne’ ved de fleste indvandrerfamilier er fx et mere spirituelt forhold til det, vi er og gør. De psykoterapeutiske metoder bygger ikke på spiritualitet, men i mødet med disse mennesker vil den måske være vigtigere end psykoterapiens sædvanlige former.” Et eksempel kan være at bede for hinandens helbred. ”Det er jo ikke noget med at snyde eller være smart – det er noget med at sætte sig ind i, hvad der er væsentligt i det univers, man befinder sig i. Og i en terapeutisk situation er det jo den andens.”
At arbejde med styrkesider I arbejdet med torturoverlevere og deres børn er empowerment-begrebet særlig anvendeligt. Empowerment står her for igennem den ligeværdige dialog at arbejde mod styrken til at handle selv og selv at påtage sig socialt ansvar og ansvar for sig selv. ”Det drejer sig om at tillære håbefuldhed frem for den håbløshed, klienterne ofte kommer med. Det gør vi ved at have fokus på det positive og styrke de stærke sider, et menneske jo altid har et eller andet sted. Vi forsøger at give håb og kræfter til at bære den smerte, man arbejder med.” Empowerment-teorien er bygget op om omkring participationsbegrebet – eller hjælp- til-selvhjælp; en grundtanke om, at mennesket i bund og grund kun kan redde sig selv, hvis det deltager aktivt og påtager sig ansvaret. ”Man kan vælge at betragte torturofre som stakler, der skal have hjælp. Eller man kan vælge at betragte dem som mennesker, der skal have en hånd til at finde styrkerne i sig selv”, siger Maja og forklarer, at det er vigtigt at arbejde ud fra en ressourcetankegang. Et ’mangelsyn’, der kun betragter klienterne (eller mere generelt de etniske minoriteter) som ofre, risikerer at reproducere sig selv. Et ressourcesyn derimod motiverer mennesker til at tage problemerne i egne hænder. Maja mener, man i mange sammenhænge arbejder ud fra mangelsynet uden at tænke over det: ”Fx kan man vælge et tema i skolen, som hedder ’mobning’ eller ’racisme’ og snakke om, hvor dårligt det er. Men man kan også i stedet vælge temaer som ’venskab’ eller ’netværk’, så de i udgangspunktet bliver det naturlige, og man så herudfra kan tale om det negative som noget, der afviger fra det naturlige i at have et netværk. ”Hvordan får jeg venner?” er mere konstruktivt end ”Hvordan undgår jeg at blive mobbet?” Man skal være utroligt bevidst om, hvad det er for nogle metoder, man tager i brug, slutter Maja: ”Særligt med mennesker, der har været udsat for overgreb, skal man huske, at selve det at hjælpe andre kan indebære et magtperspektiv og reducere ligeværd. Ved at hjælpe folk kan man jo faktisk komme til at tage noget fra dem – gøre dem hjælpeløse.” ”I det hele taget tror jeg på, at man hele tiden skal stille sig selv spørgsmålet: Hvad er din ret til at råde og vejlede andre? Det glemmer man somme tider midt i ’den rene
Page 1 and 2: Pigeprojekter I det følgende beskr
Page 3 and 4: Sofaen Vi går ind og kigger. Når
Page 5 and 6: som kommer i klubben - at de kommer
Page 7 and 8: er det i sig selv et dårligt udgan
Page 9 and 10: drømme om at gå til kommunen, så
Page 11 and 12: ”Ligesådan overrasker det pigern
Page 13 and 14: hvad I vil - hvad kan I så komme i
Page 15 and 16: forskellige baggrunde, de kommer me
Page 17 and 18: 3. ’All Kinds’ - et pigeprojekt
Page 19 and 20: på sig selv, hvordan det føles, f
Page 21 and 22: Det er nu sjældent, pigerne har d
Page 23 and 24: hører, det er en klub, som foræld
Page 25 and 26: herkomst end dansk. Her har været
Page 27 and 28: pigerne er en del af. Der er sjovt
Page 29 and 30: Det der med håndarbejde og forfatt
Page 31 and 32: trække ensomme piger til. En af å
Page 33 and 34: Erhayem og udført i samarbejde med
Page 35 and 36: end flugt og separation fra familie
Page 37 and 38: Undervisning om dansk kultur Pigern
Page 39 and 40: ”Det er dejligt at vide, man ikke
Page 41 and 42: pædagogiske arbejde sådan et sted
Page 43 and 44: 6. ’Delt problem er halv smerte
Page 45: uge en undervisningssituation som r

et pigeprojekt i Århus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?