et pigeprojekt i Århus
et pigeprojekt i Århus
et pigeprojekt i Århus
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
på sig selv, hvordan d<strong>et</strong> føles, før de udtrykker d<strong>et</strong>. Hvordan føles d<strong>et</strong> i kroppen at være vred<br />
– hvordan ser d<strong>et</strong> ud? Eller hvordan føles d<strong>et</strong> i kroppen, når ens mor siger sådan og sådan?<br />
Pigerne kigger på hinandens udtryk og stillinger og korrigerer hinanden – eller diskuterer<br />
fx, hvordan man ser ud, når man er bekymr<strong>et</strong>, og hvordan d<strong>et</strong> kan komme til udtryk.”<br />
Drama gør d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere at forklare emner, der ellers er meg<strong>et</strong> private. D<strong>et</strong> er en god<br />
måde at arbejde med fx låste følelser på, mener Britt. ”D<strong>et</strong> er altid l<strong>et</strong>tere at træde ind i en<br />
rolle, hvor man ikke er sig selv, og hvor man får hjælp af de andre piger. Så kan man både<br />
arbejde med d<strong>et</strong> indadvendte og d<strong>et</strong> udadvendte på samme tid.”<br />
De ting, pigerne skriver, danner basis for både optræden og dialog. D<strong>et</strong> er ikke alle<br />
piger, der kan skrive digte, men d<strong>et</strong> er Britts erfaring, at de fleste på en eller anden måde kan<br />
udtrykke tanker og følelser på papir. ”Vi arbejder med fortællinger på forskellige måder. En<br />
af dem kan være, at de sætter sig og skriver en hel masse tanker ned på papir om alt muligt.<br />
Så kigger vi på teksten sammen; går temaerne igennem og finder ud af, hvad de specifikt vil<br />
skrive om. Oftest kan vi tage sætninger direkte ud, som så kan sættes sammen til <strong>et</strong> digt.”<br />
Processen handler om at arbejde med d<strong>et</strong> personlige, så d<strong>et</strong> kan vendes udad<br />
mod publikum. ”D<strong>et</strong> kræver, at pigerne bliver bevidste om deres egne værdier og<br />
standpunkter – at de forholder sig til, hvad deres budskab skal være. D<strong>et</strong> bruger vi lang tid<br />
på at finde frem til, og samtidig styrker vi den enkeltes bevidsthed om, hvor hun selv står, og<br />
hvilke spørgsmål hun synes er relevante at beskæftige sig med.”<br />
Dialogen og pigernes grænser<br />
Som indledning til dialogen starter pigerne med at præsentere sig, inden de tager imod<br />
spørgsmål fra publikum. D<strong>et</strong> er meg<strong>et</strong> forskelligt, hvad pigerne tager op af temaer og på<br />
hvilk<strong>et</strong> niveau, og også hvordan de håndterer en dialog. ”En af pigerne er fx meg<strong>et</strong><br />
følelsesorienter<strong>et</strong> og går meg<strong>et</strong> i dybden med forklaringer om, hvordan hun fx kan være<br />
dybt ked af d<strong>et</strong>. En anden kan være hård og kontant og sjov. Hvem, der går ind i dialogen,<br />
og hvordan, afhænger som regel af, hvilke spørgsmål der kommer.”<br />
Pigerne træner diskussionens kunst hver uge, fortæller Britt. ”Vi skiftes til at trække<br />
nogle emner, som vi og pigerne har skrev<strong>et</strong> på papirstykker. Pigerne diskuterer indbyrdes<br />
og lærer at lytte og at respektere hinandens holdninger. Disse processer får pigerne til at