Esset - Region Sjælland

»Sygeplejerske Marianne Nielsen: – Vi lægger vægt på, at
der er tid og rum til patienter og pårørende. Nogle forløb
er virkelig vellykkede. Men jeg kan også tvivle en gang
imellem, når jeg går hjem – gjorde vi det godt nok?
Men mødet med de mange alvorligt syge mennesker
og især syge børn, kan også slide.
– Vi lærer meget af hinanden i personalegruppen
og bruger hinanden meget. På et tidspunkt fi k vi
supervision i et forløb over nogle måneder, og det
var rigtigt godt.
Omstil dig!
Faglig udvikling er også i højsædet hos Pernilles kollega
Marianne Nielsen på sengeafsnit E1. Der er hele
tiden nye krav om administrative opgaver, og som
uddannelsesansvarlig skal Marianne være godt inde
i for eksempel Den Danske Kvalitetsmodel.
– Vi prioriterer at være hos patienterne. Vi har
patienter i alle aldre, og de skal have optimal pleje,
uanset om det er et barn, der skal have lagt et dræn,
eller det er en døende patient. Så vi stiller høje krav
til os selv om at være god til at omstille os.
Lige nu er Marianne vejleder for Camilla Schjønning,
der er i sin sidste praktik som sygeplejerske:
– Det er et fantastisk fag! Og jeg vil gerne tilbage
til afdelingen her, når jeg er færdig.
Hellere patienter end iskiosk
Bodil Jensen har fl ere gange i sin 30-årige karriere
arbejdet som mellemleder, men er nu sygeplejerske
og souschef på M1 på Køge Sygehus:
– Jeg savnede patienterne frygteligt meget, så det
er fi nt at være tilbage. Køge Sygehus er mit andet
hjem! Jeg har altid brændt for den ældre, medicinske
patient. Det er fascinerende at have med de
ældre at gøre. De har meget at byde på med deres
livserfaring – det har altid givet mig meget.
Afslutningen på livet er også en vigtig del af hverdagen
på afsnittet:
– Vi har mange døende patienter, og det kan også
være livsbekræftende. Det er svært at håndtere, når
det er yngre mennesker, men i de fl este tilfælde kan
døden være en god proces. Vi får ros fra de pårørende,
der oplever, at vi giver meget omsorg og rum
til at være her, fortæller Bodil, der også er uddannet
i palliation.
Når kravene fra systemet presser på, og der sker
besparelser, kan Bodil sige til kollegerne: – Er det
nu, vi skal åbne en isbod? Men patienterne vinder
hver gang:
– Det er et arbejde, og jeg vil have løn for det.
Men i samspillet med patienterne investerer vi noget
af os selv. Vi kan ikke erstattes af robotter. Der
er nok lidt »fl orence« i os …
– Jeg savnede patienterne frygteligt meget, så det
er fi nt at være tilbage!, siger sygeplejerske Bodil
Jensen, der forlod jobbet som afdelingssygeplejerske
på grund af de mange administrative opgaver, og
her ses sammen med Rasmus på 89 år.
ESSET - NOVEMBER 2010
21