Læs som PDF - Folkeskolen

konfronteret
»Alle frie skoler er opstået
som protestskoler«
ESbEN CHrIStENSEN Spørger UFFE rOStrUP svarer:
»Det er svært at argumentere for, at jeg skal
have ret til en bedre uddannelse end andre
børn, bare fordi min familie har penge«, siger
15-årige Katinka Albrectsen til Information
– hvordan vil du argumentere for det?
»Det vil jeg heller ikke. Jeg er fuldstændig
enig med hende. Meningen med de frie skoler
har aldrig været, at man skulle kunne få en
uddannelse, blot fordi man har penge. Meningen
er mindretalsbeskyttelse, så mindretallene
kan få en uddannelse, som passer til ønskerne
i det mindretal, man er en del af. Problemet
er, at i dag – i særdeleshed i København
– har man fået en opfattelse af, at folk
flytter deres børn på privatskole for at undgå,
at deres børn skal gå i klasse med alt for
mange indvandrerbørn. Det er det, der præger
debatten. Men vi kan ikke gøre uddannelsespolitikken
til det eneste parameter for 40 års
fejlslagen integrations- og boligpolitik«.
Men der er også problemer andre steder
end i København, for eksempel har skolelukninger
på Lolland-Falster skabt nye
friskoler på de kanter?
»Der er nogle, der er meget ophidsede over, at
forældre omdanner nedlagte folkeskoler til friskoler.
Men man kan jo sige, at alle frie skoler
er opstået som protestskoler mod et eller an-
foto: klaus Holsting
det. De her skoler er opstået i protest mod, at
’Vi har bosat os i et lille lokalområde, og det har
vi blandt andet valgt at gøre for at få nærhed
og tryghed i forbindelse med vores børns skolegang’.
Og nu lukker man de her skoler, fordi
de ikke er rentable. Vi ved godt, at der skal
spares – men derfor er det stadig vigtigt at
sikre sig, at de frie skoler ikke kun bliver for de
rige folks børn.«.
Du har tidligere sagt, at det er et faretegn
for folkeskolen, at de frie skoler har så stor
tilslutning for tiden, hvorfor?
»Det, der er et faretegn, er den manglende resursetilførsel.
Der er sparet så meget på folkeskoletilbuddet,
at eleverne søger væk. Vi kan
se, at rigtig mange af de nye elever, der kommer
hos os, er specialelever. De søger over til
os, fordi de ikke længere kan få de tilbud, de
tidligere fik i folkeskolen. De midler, der er til
specialundervisning i de frie skoler, er heller
ikke nok. Men vi har en nøgle, vi kan skrue på
– nemlig forældrebetaling«.
Tagerdefrieskoleretstortnoksocialt
ansvar?
»Hvad menes der, når man siger socialt ansvar?
Vi har rigtig mange deciderede muslimske
skoler i København – tager de et socialt
foto: klaus Holsting
Formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, fortæller, at det store antal elever i frie grundskoler
er et symptom på en presset folkeskole.
ansvar? Når vi går ud og hører historierne
blandt eleverne på indvandrerskolerne, så fortæller
rigtig mange af dem, at de er kommet
ind i et klasselokale, hvor halvdelen hedder Anders,
og den anden halvdel hedder Muhammed.
Nogle forældre har den holdning, at dem,
der hedder Muhammed, dem kan man ikke
lære noget alligevel. Det vil sige, at der er en
negativ forventning til dem. I modsætning til
hvis der er et klasselokale, hvor alle er mørke i
huden og har samme udgangspunkt, for så er
forventningen, at alle skal lære noget«.
Hvordan skal problemet med flere og flere
elever i frie grundskoler løses?
»Hvis man skal løse noget uddannelsespolitisk,
så handler det om at styrke folkeskolen og tilføre
den nogle resurser, så det bliver attraktivt
at bruge folkeskoletilbuddet. Og indgå et samarbejde
mellem de to sektorer, folke- og friskoler.
Folkeskolen opfatter de frie skoler som konkurrenter,
og den opfattelse er rigtig ærgerlig.
Den opfattelse, der burde være, er, at vi supplerer
hinanden. Så længe opfattelsen er, at man
udelukkende tager de resursestærke forældres
børn, så er man med til at puste til et bål, der
gør, at det bliver rigtig meget sværere at lave
folkeskole og sværere for de fattige familiers
børn at komme på de frie skoler«. esc@dlf.org
f o l k e s k o l e n / 0 2 / 2 0 1 2 / 15