Læs som PDF - Folkeskolen

»Jeg har
altid gået
med nogle
tøser, der
var ældre
end mig. de
yngre var
som små
børn, og
det var Jeg
ikke«.
De er fra dengang, hun – med sin mors ord
– var et nattebarn. Hvor hun stak af alle vegne
fra og gik rundt i byen med vennerne. »Hun
havde det svært, og det var hendes måde at
tackle følelserne på«, forklarer moren.
Dengang kom hun ikke så meget i skole.
»Der var andre ting, der var spændende.
Jeg chillede rundt med 10-12 kammerater, der
heller ikke gik i skole. Jeg var den eneste pige.
Vi drak øl, spillede Playstation og mødtes
med andre for at slås. Vi ringede og generede
hinanden, aftalte at mødes på et græsareal
i Støvring, og så var der nogle, der sloges,
mens andre heppede. Vi talte om at ’smadre’
hinanden«, fortæller hun.
Stoffer tager hun kraftigt afstand fra. Pædagogerne
på opholdsstedet kan bare komme
an og tjekke hende, hvis de vil. For hun har
ikke taget noget. Aldrig.
»Da min mor kom på afvænning, fortalte
hun mig, at hun var stofmisbruger. Jeg vidste
det ikke, selv om hun ikke havde skjult
det«.
Natazja har pjækket i perioder. På et
tidspunkt, da hun boede hos sin mor, var
hun hjemme flere måneder. Sov og så tv. Og
ikke så meget andet. Det var ikke rart. Kun
kedeligt. Hun fik vendt op og ned på døgnet
og sov en masse. Blev doven og var hele tiden
træt. Tilbragte det meste af tiden under
f o l k e s k o l e n / 0 2 / 2 0 1 2 / 21