Læs som PDF - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

debatteret Anders Balle, formand for Skolelederforeningen behoV FoR uDVIKlInG Svar til Marina Norling, Folkeskolen nummer 1 Lærerne efterspørger nærværende daglig pædagogisk ledelse, og skolelederne har fået kritik af, at vi for sjældent er ude i klasserne. Det har OECD anbefalet, at vi gør noget ved, og fuldstændig det samme siger en splinterny undersøgelse af skoleledelse fra VIA University College. Det er på den baggrund, at Skolelederforeningen har udarbejdet inspirationsværktøjet til observation og vurdering af undervisningen. Værktøjet er ment som inspiration til, hvordan vi ledere kan løse den opgave. På en måde, som ikke handler om at hakke punkter af, og som ikke handler om at finde fejl, men om at styrke den professionelle dialog med lærerne. Materialet ligger derfor på vores hjemmeside i en udgave, hvor man kan sammensætte det – alt efter lokale forhold og hvordan man vil bruge materialet. Lærere, faglige vejledere og ledere har brug for et fælles udgangspunkt for at give feedback og udvikle undervisningen. Materialet kan ikke stå alene og kan ikke erstatte dialog, men man skal kunne tale åbent om alle de færdigheder, den professionelle lærer skal mestre. Jeg skal opfordre til, at man kommer på banen og er med til at forme den proces. Anita Jørgensen, Højer, lærer og læsevejleder løn til læsevejledere, tak Flere undersøgelser viser, at læsevejledere er med til at løfte læseniveauet på skolerne. Læsevejledere bliver betegnet som resursepersoner. Mange ønsker, at det danske niveau i læsning højnes, men på et område halter det. Læsevejlederuddannelsen er ikke en fuld diplomuddannelse og giver derfor ikke noget ekstra i løn. I Tønder Lærerkreds er der forhandlet et tillæg på op til 8.000 kroner per distrikt per år på plads. Dette tillæg skal opveje det undervisningstillæg, som læsevejlederne mister, når de bruger noget af deres arbejdstid på vejledning i stedet for undervisning. Umiddelbart synes det jo logisk, at ingen skal gå ned i løn for at få lov til at være en resurseperson med ekstra kvalifikationer. Virkeligheden ser dog flere SVaR: Dit indlæg viser meget godt de problemer, der opstår ved at indføre et individuelt lønsystem på en arbejdsplads, hvor det er et kollektivt ansvar at løse opgaven. Er læsevejlederens arbejde vigtigere end klasselærerens arbejde eller dansklærerens arbejde? Det er jo et umuligt spørgsmål at svare på. Skal en lærer, der har fået stillet et uddannelsestilbud til rådighed, have højere løn end en lærer, der ikke har? Ja, det vil der nok være delte meninger om. Mange lærerkredse Længe leve de gode oplevelser - kun for LIC medlemmer Bestil billetter på www.lic.dk/oplev Oplev Tom Buk-Swienty steder anderledes ud. Nogle læsevejledere er faktisk gået ned i løn. Er det takken for at tage en ekstra uddannelse? Husk på at der i nogle distrikter er flere læsevejledere, der skal deles om tillægget på 8.000 kroner. For mig synes det umiddelbart ulogisk, at der fra mange instanser råbes på ekstra resurser med en faglig viden omkring læsning, men når det så kommer til lønnen, er der tavshed. Så Anders Bondo Christensen, det må da være et punkt, der kan komme med i de kommende forhandlinger. Det kan da ikke passe, at der ikke kan gives en kvalificeret løn til læsevejledere. Det kunne måske endda få flere til at uddanne sig til læsevejledere og dermed give et løft til læsningen. har forsøgt at kompensere for tab af undervisningstillæg for lærere, der varetager andre funktioner. Med den nye arbejdstidsaftale er der endvidere i mange kommuner aftalt et fælles tillæg, der erstatter de arbejdstidsbestemte tillæg. Disse forhandlinger kan kun foregå lokalt. Jeg mener bestemt, at læsevejlederne skal have en ordentlig løn ligesom alle andre lærere, der alle varetager vigtige funktioner for, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Anders Bondo Christensen, formand for DLF 195,- Billetpris Torsdag den 21. februar 2012 Tid: kl 19-21. Dørene åbnes kl 18:30 Sted: Peder Lykke Skolen, Brydes Allé 25, 2300 København S Krigen 1864 I dette foredrag kombineres foredragene “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als” - der er altså tale om et samlet foredrag, der runder de forskellige begivenheder i 1864, der i så høj grad var med til at forme danskernes forståelse af landet. Krigen 1864 sluttede ikke med slaget ved Dybbøl. Det kom til at gå fra slemt til meget værre – et dystert kapitel i Danmarkshistorien, som historikere kun har behandlet sporadisk, fordi det er så smerteligt. Foredraget handler om slaget om Als og om Danmarks nærdødsoplevelse i 1864. Under foredraget vises en række samtidige dokumentariske fotografier. Der kan købes kaffe, te, øl og vand. Det vil være muligt at købe bøgerne til en speciel pris denne aften. Der er et begrænset antal pladser så book allerede din billet i dag på www.lic.dk/oplev 30 / f o l k e s k o l e n / 0 2 / 2 0 1 2 27342 Annonce 192x80 Folkeskolen.indd 1 10/01/12 10.09
Fokus på Dokumentar Nyt webmateriale om dokumentarfilmens fortælleformer Dokumentarfilmen vinder frem i mediebilledet. Derfor er det afgørende, at skolen giver eleverne redskaber til at forstå og forholde sig til dokumentargenrens fortælleformer. Det Danske Filminstituts nye undervisningsmateriale giver eleverne en forståelse for, at dokumentarfilm ikke skildrer den eneste ’sandhed’. At dokumentarfilm er skabt ud fra en personlig fortolkning af virkeligheden. Og at en dokumentarfilm skal analyseres og vurderes som en filmfortælling. dfi.dk/filmiskolen facebook.com/Film.i.skolen Materialet giver eleverne faglige redskaber. Det styrker deres kendskab til dokumentargenrens fortælleformer, og til hvordan dokumentarfilmen påvirker os. Materialet er delt i to dele, der retter sig mod hhv. mellemtrin og overbygning. Det tager udgangspunkt i to gange syv dokumentarfilm, der alle kan ses på filmstriben.dk Hent materialet gratis på dfi.dk/fokuspaadokumentar
Page 1 and 2: EKSTRAORDINÆR KONGRES I DLf for f
Page 3 and 4: VIDEREUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIK
Page 5 and 6: kritik »Folkeskolen - fagblad for
Page 7 and 8: 26 »Jeg kan undervise, men jeg ved
Page 9 and 10: meste, man kan gøre i en sådan si
Page 11 and 12: gået lidt op, men er reelt stagner
Page 13 and 14: (16541 · BureauLIST.dk) FS2-2012 T
Page 15 and 16: KL vil have mere undervisning ud af
Page 17 and 18: konfronteret »Alle frie skoler er
Page 19 and 20: Gyldendal Aktiv og digital sprogsta
Page 21 and 22: »Jeg har altid været en lille vok
Page 23 and 24: »Jeg har altid gået med nogle tø
Page 25 and 26: mor fortæller, at ønsket om erhve
Page 27 and 28: kritik Besøg Geografforlaget og bl
Page 29 and 30: syg. Lærerjobbet har været en meg
Page 31: Skriv kort og send dit indlæg som
Page 35 and 36: 10 STK. 3 STK. 10 STK. 1 STK. Gavek
Page 37: Man bliver lærer, fordi man gerne
Page 40 and 41: ny viden Noter om ny dansk og udenl
Page 42 and 43: vand fruGt urter Grene Muld frø Me
Page 44 and 45: publiceret 42 / f o l k e s k o l e
Page 46 and 47: korte meddelelser Læg selv arrange
Page 48 and 49: korte meddelelser 10. Eventuelt. En
Page 50 and 51: Den danske Lærerstands Begravelses
Page 52 and 53: Lederstillinger Viceskoleinspektør
Page 54 and 55: Specialstillinger 52 / f o l k e s
Page 56 and 57: jobannoncer fra lærerjob.dk Gå in
Page 58 and 59: www.grouptours.dk www.g ww g -en -e
Page 60: uskolet for korte NYHeDer Undersøg

Læs som PDF - Folkeskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?