4 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Den spektakulære grønne oase Anlæggene og byggerierne i Dubai forekommer næsten naturstridige I Dubai gør den vanvittige overflod af oliepenge enhver jordforbindelse unødvendig når sheikerne bygger nyt i den lille ørkenstat. Derfor har Dubai - den ene af de syv emirater der udgør De Forenede Arabiske Emirater - på det seneste gjort sig bemærket verden over med megabyggerier og megaanlæg der næsten er naturstridige. Og hvad kan det så ikke blive til med indendørsbeplantningen, tænkte de i Brancheforeningen for Indendørsbeplantningsfirmaer og tog til Dubai for at deltage i den internationale plantemesse IMP. Den skuffede dog i størrelse og bestod mest af europæiske plantefirmaer som forsøgte at få foden indenfor hos sheikerne - der kan ændre en virksomhed fra snoldet til forgyldt på et øjeblik. Takket være varmeapparater eller airconditionanlæg er vejret det samme over hele verden når man er indenfor. Derfor er de plantetyper som anvendes til indendørsbeplantning i Dubai ikke væsentligt 10 forskellige fra dem som bliver brugt i Dalmose. Alligevel var Dubai et interessant bekendtskab for de planteinteresserede danskere. Især fordi den lave mindsteløn og de høje indtægter gør det muligt at opretholde et plejeniveau som ville være umuligt herhjemme. Også mængden af planter indendørs og frekvensen de udskiftes med er langt over den danske. Hvor firmaerne i Danmark typisk dukker op og ser til planterne hver anden til tredje uge, er det ikke usædvanligt med daglig pleje i Dubai. At omkostningerne praktisk talt er irrelevante ser man allerede langs de store indfaldsveje på vej ind i Dubai by. Overalt er der lagt vandingssystemer ud så de importerede planter kan overleve i den bagende sol på den arabiske halvø. Her strutter de grønne plæner, og der er oceaner af bede med sommerblomster, især petuniaer i store mænger og skrigende farver. Over motorvejenes blomsterbede knejser vældige dadelpalmer der er produceret i Europa og flyves til landet. Der er kun en lille håndfuld firmaer i Dubai som selv producerer planter, og priserne er tre gange så høje som i Danmark. Et af disse firmaer hedder Siji Greenhouses og også her er arbejdsfordelingen klar: Det er sheikerne som har pengene, englænderne som står for den lokale ledelse, og inderne og pakistanerne som udfører arbejdet. Logisk nok er det sin sag at dyrke planter i ørkenen. Derfor er der gravet dybe grøfter i drivhusene, og imellem hvert drivhus er der vægge hvor vandet løber ned ad som i en gammeldags ostebutik. Store vindmaskiner blæser luft forbi disse gange af vandvægge og forhindrer drivhusene i at blive hede som ovne. Hos Siji Greenhouses bed Danske Anlægsgartneres fagkonsulent Kim Tang mærke i at gartneren havde fået lavet potter som blot bestod af fire flamingoplader som stod spændt sammen ovenpå en bund. Det gjorde planterne Shoppingcenterets oaser De falske dadelpalmer i Times Square Center er omgivet af en frodig bund som her består af fugleredebregner, fredsliljer, dieffenbachia, kroton med farvede og kentiapalmer som ikke har nogen stamme, men vokser op nedefra. Derfor vokser de sig ikke så høje, men bliver til gengæld brede i væksten med tiden. Det hele for at skabe en illusion af frodighed i ørkenrigets storcenter. Omkring den elegante, cirkelformede hvileplads er placeret rækker med bambusstave som hver især er besat med lys. Det betyder at hele arrangementet af stave står som et lysende hegn i mørket. Tekst: Lars Thorsen Foto: Kim Tang meget hurtige at få ud, potten kan genbruges, den isolerer imod både kulde og varme og er yderst billig at lave selv. Generelt kunne sparsommeligheden dog ligge på et meget lille sted. De rejsende danske indendørsgartnere kom forbi byggeriet af Burj Dubai, som med sine 818 meter allerede nu er verdens højeste bygning, selv om den stadig er under konstruktion. Tårnets endnu ufærdige spids fortaber sig i den evige dis som hæver sig over Dubai på grund af den bagende sol, havets nærhed og al det vand som bruges til at holde planterne grønne. Når alle boliger og andre lejemål i Burj Dubai er fyldte, vil bygningen og dens indbyggere (for her bliver nærmere tale om en selvstændig by end blot et højhus) ifølge ingeniørernes beregninger bruge næsten 1 milliard liter vand om dagen. Byggeriet ventes også at have kostet mere end 1 milliard dollars når det står færdigt. I det hele taget virker det mere naturligt at tale om milliarder end millioner i Dubai. ❏ GRØNT MILJØ 4/2009
Times Square Center. Shoppingcenteret Times Square er spritnyt (åbnede den 10. maj 2007) som det meste af Dubai, og her er højt nok til loftet til dadelpalmer indendørs. Men de er kunstige! Det gør dem en del nemmere at holde og giver garanti for en tæt krone. Bladene er rigtige og er bygget sammen til en krone som dermed er næsten identisk med den næste palmes. Hver tredje måned bliver kronerne hejst ned, vasket og støvet af. Træ- The Palm Jumeirah. Der er bygget tre ‘palmeøer’ i Dubai, og det er her hovedparten af de nye, spektakulære bygninger bliver bygget. De tre øer hedder the Palm Jumeirah (billedet), the Palm Jebel Ali og the Palm Deira. Hotel Atlantis ligger øverst for enden af ringen der omkrandser den indre palme. Der er blevet brugt i omegnen af 1 million m 3 sand og sten til at bygge henholdsvis Palm Jumeirah og Jebel Ali. Til byggeriet af Palm Deira gik cirka 1 milliard m 3 sand og sten. Foto: www.seidco.net. stammerne har fået påsat skæl for at give det rigtige palme-look. Butikkerne i centeret emmer ikke just af østens mystik med navne som Toys’R’Us, Jysk, InterSport og InWear på skiltene. Til gengæld har centeret mellemøstens eneste ‘is-loge’ kaldet Chillout. I dette beværtning i den arabiske halvøs ørken er vægge, borde, stole og selv glasset man drikker lavet af is. Hvem sagde klimaforandringer? Indgangen til Atlantis. På hver siden af indgangen til Hotel Atlantis breder et bassin med cirkulære øer med palmer og petuniaer i bunden. Palmerne er belyst nedefra og står om natten som oplyste søjler og flankerer indgangen. Desuden er der hundreder af lygter med levende lys som bliver tændt hver aften af indvandrere af indisk eller pakistansk oprindelse. De udgør hoveddelen af den billige arbejdsstyrke som Dubais overdådige byggerier i disse år bliver skabt af. GRØNT MILJØ 4/2009 11
Page 1 and 2: 4 MAJ 2009 Grønt Miljø 4 Udemilj
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: ning, herunder energieffektivitet.
Page 7 and 8: Maksimal kraft - unikke fordele Hus
Page 9: Brolægning - der kører på skinne
Page 13 and 14: Stuebirk i udskårne krukker I shop
Page 15 and 16: GRØNT MILJØ 4/2009 15
Page 17 and 18: Kommunen afgør hegn mod vejskel Hv
Page 19 and 20: En gravemaskine med forlænget arm
Page 21 and 22: engcon Nordic ab · Fredensvej 23 5
Page 23 and 24: De bedste på markedet ! Multimaski
Page 25 and 26: edst muligt, og så blev der set fr
Page 27 and 28: Tommy Andersen og hustruen Margit N
Page 29 and 30: NYHED TRANS PRO 3440 Belos introduc
Page 31 and 32: frugtlegemer fra vednedbrydende sva
Page 33 and 34: DK-Special til kampagnepris 2009 Jo
Page 35 and 36: De nye Akku-kræfter fra STIHL Selv
Page 37 and 38: Bøgen er angrebet af tøndersvamp
Page 39 and 40: Arbejdskraft året rundt STIGA PARK
Page 41 and 42: Mere natur og landbrug Med ‘Grøn
Page 43 and 44: En del sorter af tulipaner fungerer
Page 45 and 46: Forretningsmand og haveejer Michael
Page 47 and 48: TIMA PRODUCTS A/S Tel. 36 34 25 50
Page 49 and 50: Beskidt luft øger planternes CO 2
Page 51 and 52: Håndbog for sikkerhedsgruppen Bygg
Page 53 and 54: Arkitekten Steen Eiler Rasmussen. A
Page 55 and 56: For fem år siden anlagde Peter ter
Page 57 and 58: ning i sit speciale ‘Spot en Tomt
Page 59 and 60: Brug det rigtige standardforbehold
Page 61 and 62:
Færre kommunaldirektører Slankere
Page 63 and 64:
Huset der er bygget uden på træet
Page 65 and 66:
og 350. Der var ikke så mange konf
Page 67 and 68:
Prinsesse Alexandra kastede glans o
Page 69 and 70:
Et velment forsøg Manglende tilslu
Page 71 and 72:
Nye bekendtgørelser om planteimpor
Page 73 and 74:
Storme udhuler skoves CO 2 -fordel
Page 75 and 76:
GRØNT MILJØ 4/2009 75
Page 77 and 78:
Fremtidens haver Sidste år gik Gun
Page 79 and 80:
Brænd ukrudt med 40% mindre gas En
Page 81 and 82:
Før retableringen af græslandet i
Page 83 and 84:
NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR
show all

4 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?