4 - Grønt Miljø

Fra forsøgsbuskettet på Ås. Halvdelen af arterne er større end forventet eller er på vej til at blive det.
Buskene bliver større end som så
Norsk forsøg viser at prydbuske tit bliver højere end litteraturen anfører
Havens prydbuske bliver tit
højere end vi tror og højere
end faglitteraturen normalt
anfører. Det konkluderes
i hvert fald på Institut for plante
og miljøvitenskab i Ås i Norge.
Her blev der i efteråret
2000 plantet 23 prydbuskearter.
Efter otte sæsoner havde
de 11 nået eller overskredet de
største højder angivet i det
norske haveselskabs sortsliste.
De fleste arter er endda stadig
i vækst. Nogle har stadig
tilvækster med op til 30-50 cm
om året. Andre har en mere
moderat tilvækst eller har nået
endelig højde. Det har f.eks.
snebærproveniensen ‘Arvid’
med sine 70 cm og bjergrosen
‘Lina’ med sine 275 cm. Flere
har faktisk nået endelig højde
for længe siden.
Vilkårene anses for repræsentative
for grønne anlæg
med gode vækstforhold: let og
humusrig lerjord og pleje med
gødning de første år. Planterne
var ‘E-planter’ udvalgt til
norsk klima som Dafo-planter
er udvalgt til dansk. Planterne
står i et busket og vil derfor
generelt - på grund af konkurrencen
om lyset - blive højere
end hvis de stod frit.
„Resultaterne så vidt illusterer
at det er vanskeligt at forudsige
højden på mange plantearter,
og at buske har en
tendens til at blive højere end
forventet under gode forhold,“
skriver Per Anker Pedersen
og Ellen Zakariassen fra Institut
for plante og miljøviten-
70
skab. Små forskelle i vækstforholdene
kan dog betyde meget.
F.eks. er surbærproveniensen
‘Hugin’ klart lavere hvor
den står vindudsat end hvor
den står i læ af andre buske.
Og hvordan defineres forventet
højde, spørger Pedersen
og Zakariassen. Som højden på
TILVÆKST
PROFILER
Højde i cm
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
etablerede 5-6 år gamle planter
eller som højden på ældre,
fuldt udvoksede planter? Usikkerheden
kan måske forklare
faglitteraturens lave vurdering.
Buskene kan ændre struktur
og blive mere overhængende
som det er ved at ske for enkelte
arter, bl.a. Rosa pupin-
Stadig kraftig højtilvækst
1. Acer tataricum spp. ginnala fk. Sauherad E (ildløn)
2. Amelanchier spicata ‘Moelv’ E (aksbærmispel)
3. Malus toringo var. sargantii fk Ås E 40-50%
4. Amelanchier alnifolia fk Alvdal E (ellebladet bærmispel)
5. Lonicera involucrata ‘Kera’ E (svøbgedeblad)
6. Aronia x prunifolia fk Moskva E (blommebladet surbær) 40-50%
7. Sorbus koehneana Ås E (perlerøn)
8. Lonicera involucrata ‘Marit’ E 40-50%
cola Sauherad E og Spiraea japonica
‘Norrbotten’). Derved
kan højden efterhånden mindskes
samtidig med at buskene
kan fremstå mindre frodige.
Bytræsarboretet i Hørsholm
har primært data på træer.
Kun enkelte buske er med.
Hjemmesiden (www.sl.kvl.dk >
Arboret) viser højden, men ikke
tilvækstprofiler siden plantning.
Det er dog meningen at
det skal komme til senere, oplyser
arboretets styrmand,
seniorrådgiver Palle Kristoffersen,
Skov & Landskab.
Hans generelle erfaring er at
de data der angives i f.eks.
plantekataloger om buskes og
træers højder og bredder sjældent
passer. Træernes højde
overdrives tit - hvor den norske
undersøgelse viser at buskes
højde ofte underdrives. At få
mere præcise informationer
om hvor meget og hvor længe
træerne vokser er en af de væsentlige
formål med Bytræarboretet.
sh
KILDE
Per Anker Pedersen, Ellen Zakariassen
(2009): Høydetilvekst hos 23 grøntanleggsbusker.
Park & Anlegg 2/09.
E-brevveksling med Palle Kristoffersen,
6.4.2009.
Arterne er rangeret gruppevist efter faldende højde. Procenten markerer
de arter hvor højden efter 8 år er højere end faglitteraturens angivelser.
1
2
3
4
5
6
7
8
Stadig moderat højdetilvækst
1. Cornus sericea ‘Farba’ E (pilekornel)
2. Weigela florida ‘Korea’ E (klokkebusk) +20-30%
3. Rosa rupincola fk Sauherad E
4. Spiraea nipponica ‘Belhuan’ E (spiræa)
5. Lonicera caerulea ‘Kirke’ E (blåfrugtet gedeblad)
6. Aronia melanocarpa ‘Hugin’ E (sortfrugtet surbær)
7. Dasiphora friticosa ‘Fridhem’ E (alm. buskpotentil) +20-30%
8. Sorbaria sorbifolia ‘Pia’ E (sibirisk tusindtop) +40-50%
9. Spiraea betulifolia ‘Tor’ E (birkespiræa) +40-50%
1 2 3 4 5 6 7 8 1 2 3 4 5 6 7 8 1 2 3 4 5 6 7 8
Foto: Jeanette Brun, Universitetet for miljø- og biovitenskap.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Højtilvækst ophørt
1. Rosa pensulina ‘Lina’ E (bjergrose)
2. Sorbaria grandiflora ‘Maia’ E (tusindtop)
3. Rosa majalis ‘Tornedalsrose’ E (kanelrose)
4. Spiraea media ‘Finn’ E (spiræa) 20-30%
5. Spiraea japonica ‘Norrbotten’ E (japansk spiræa)
6. Symphoricarpos ‘Arvid’ E (snebær)
1
2
3
4
5
6
GRØNT MILJØ 4/2009