4 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

Af Lars Thorsen kant ned på deres CO 2-udled- Allerede i 1940’erne og 1950’erne arbejdede både USA og Sovjetunionen hårdt på at ændre vejret til deres egen fordel. Der blev arbejdet en del med at ‘gøde’ skyer så de kunne give mere regn til glæde for bønderne hjemme eller til gene for fjenderne på slagmarken. Den slags forsøg på at ændre vejret i et begrænset område var ikke videre succesfulde, og i 1976 blev der vedtaget en FN-konvention som forbød enhver militær eller fjendtlig anvendelse af klimamodificerende teknikker. Siden da har det været så som så med forskningen inden for klimamanipulation. Den globale opvarmning er til gengæld taget til. Nu begynder forskerne at kigge nye veje, efterhånden som det står mere og mere klart at det bliver ekstremt svært at få såvel udviklingslande som industrialiserede lande til at skære mar- 34 ninger. Fra 2000 til 2006 er udledningen steget med 3% hvert eneste år. I 1991 eksploderede den filippinske vulkan Pinatubo og udspyede mere end 10 milliarder tons materiale, blandt andet svovl og andre mindre partikler som havnede i stratosfæren. Her reflekterede de en stor del sollys og sænkede temperaturen på hele kloden med 0,5 grader celsius i løbet af året. Den effekt har nobelprisvinderen Paul J. Creutzen forsket i. Han mener at politikernes forsøg på at begrænse deres hjemlandes CO 2-udledning er så ynkelige at der er brug for en plan B. Inspireret af Pinatubos udbrud foreslår han derfor at verdens ledere på internationalt niveau vedtog at affyre lige så store mængder svovlpartikler som et vulkanudbrud. Der er også andre forslag på bordet såsom massiv skovrejsning, oplagring af CO 2 i undergrunden eller at gøde havet Den globale opvarmning kan gøre det nødvendigt at tage drastiske metoder i brug. Blandt mulighederne er: Gigantiske spejle i verdensrummet. Genmodifice afgrøder så de reflekterer mere sollys. Gøde havene med jern Pumpe reflekterende partikler op i stratosfæren. Foto: publicaffairs.llnl.gov/news Geoingeniører vil manipulere hele klodens klima Mange forskere mener at vi kan blive nødt til at manipulere med jordens klimasystemer, fordi det vil være umuligt at begrænse CO 2 -udledningen hurtigt nok med næringsstoffer og dermed øge mængden af plankton der kan binde CO 2. Kemisk gødning af havene med jern og fosfor vil også øge bindingen af CO 2. Der lader dog til at være enighed om at den mest effektive mulighed inden for ‘geoengineering’ er at øge jordens refleksion, dens albedo. F.eks. kan blot ét kilo svovlpartikler i stratosfæren udligne de negative effekter fra flere hundrede tusinde kilo CO 2. Men der er også andre metoder, f.eks. at genmanipulere sig frem til planter med mere reflekterende blade eller at sprøjte havvand op i skyerne og derved øge deres albedo. En forsker fra England har endda forslået at anbringe mægtige spejle i verdensrummet mellem solen og jorden som kan bortreflektere en del af de solstråler der i disse tider giver politikerne røde kinder. En af hovedårsagerne til at der er modvilje mod klimamanipulation er at det kan give politikerne en undskyldning for ikke at reducere deres udledning af drivhusgasser. Det er problematisk, for når først et CO 2-molekyle er kommet op i atmosfæren, tager det 100 år, før det er væk igen. Resultatet er en koncentrering af drivhusgasser som kan blive farlig hvis det ikke lykkes at opretholde den kunstigt høje refleksion - f.eks. på grund af krig, politisk uro eller økonomisk krise. Der kan opstå massiv og pludselig opvarmning med sammenbrud af økosystemer til følge. Derfor understreger en samlet forskerverden at geoingeniør-planerne kun kan være et supplement til en markant nedskæring i CO 2-udledningen. ❏ KILDER David G. Victor, M. Granger Morgan, Jay Apt, John Steinbruner og Katharine Ricke (2009): The Geoengineering Option. Foreign Affairs. Paul J. Crutzen (1997): Atmospheric Aerosols: Biogeochemical Sources and Role in Atmospheric Chemistry. Science 16/97. Robin Engelhardt (2009): Forskernes plan B. Ingeniøren, www.ing.dk 22.3. 09. www.klimabrev.dk www.wikipedia.org (geoengineering) GRØNT MILJØ 4/2009
De nye Akku-kræfter fra STIHL Selv fagfolk forundres. es. De nye STIHL Akku-hækkeklippere HSA 65 og HSA 85 5 kombinerer på samme tid tre højtydende komponenter. Samspillet et mellem det stærke 36 V Lithium-Ionen-Akku batteri, højt omdrejningstal, ningstal, og diamantslebne specialknive, giver hækken et førsteklasses sses snit. Mobil, stille og kraftfuld ftfuld - ægte STIHL kvalitet. Yderligere information hos nærmeste STIHL HL Servicerende faghandler eller på internettet. www.stihl.dk GRØNT MILJØ 4/2009 35
Page 1 and 2: 4 MAJ 2009 Grønt Miljø 4 Udemilj
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: ning, herunder energieffektivitet.
Page 7 and 8: Maksimal kraft - unikke fordele Hus
Page 9 and 10: Brolægning - der kører på skinne
Page 11 and 12: Times Square Center. Shoppingcenter
Page 13 and 14: Stuebirk i udskårne krukker I shop
Page 15 and 16: GRØNT MILJØ 4/2009 15
Page 17 and 18: Kommunen afgør hegn mod vejskel Hv
Page 19 and 20: En gravemaskine med forlænget arm
Page 21 and 22: engcon Nordic ab · Fredensvej 23 5
Page 23 and 24: De bedste på markedet ! Multimaski
Page 25 and 26: edst muligt, og så blev der set fr
Page 27 and 28: Tommy Andersen og hustruen Margit N
Page 29 and 30: NYHED TRANS PRO 3440 Belos introduc
Page 31 and 32: frugtlegemer fra vednedbrydende sva
Page 33: DK-Special til kampagnepris 2009 Jo
Page 37 and 38: Bøgen er angrebet af tøndersvamp
Page 39 and 40: Arbejdskraft året rundt STIGA PARK
Page 41 and 42: Mere natur og landbrug Med ‘Grøn
Page 43 and 44: En del sorter af tulipaner fungerer
Page 45 and 46: Forretningsmand og haveejer Michael
Page 47 and 48: TIMA PRODUCTS A/S Tel. 36 34 25 50
Page 49 and 50: Beskidt luft øger planternes CO 2
Page 51 and 52: Håndbog for sikkerhedsgruppen Bygg
Page 53 and 54: Arkitekten Steen Eiler Rasmussen. A
Page 55 and 56: For fem år siden anlagde Peter ter
Page 57 and 58: ning i sit speciale ‘Spot en Tomt
Page 59 and 60: Brug det rigtige standardforbehold
Page 61 and 62: Færre kommunaldirektører Slankere
Page 63 and 64: Huset der er bygget uden på træet
Page 65 and 66: og 350. Der var ikke så mange konf
Page 67 and 68: Prinsesse Alexandra kastede glans o
Page 69 and 70: Et velment forsøg Manglende tilslu
Page 71 and 72: Nye bekendtgørelser om planteimpor
Page 73 and 74: Storme udhuler skoves CO 2 -fordel
Page 75 and 76: GRØNT MILJØ 4/2009 75
Page 77 and 78: Fremtidens haver Sidste år gik Gun
Page 79 and 80: Brænd ukrudt med 40% mindre gas En
Page 81 and 82: Før retableringen af græslandet i
Page 83 and 84: NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGAR

4 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?