Ønsker åbenhed - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

Officerernes Fagblad | 03 | April 2012 

Ønsker åbenhed 

og fokus på forsvarets kerneopgaver 

Brev fra 53 unge officerer: Er du mand nok til at være chef? 

Reportage fra øvelsen Cold Response

F-35 

LIGHTNING II 

Leder 

ADVANCED TECHNOLOGY 

FOR DENMARK’S FUTURE 

f35.com 

It represents the height of technology. But its purpose is very down to earth. Security for the 

nation and people of Denmark. And the safety of its fi ghting forces. An aircraft so advanced 

it sets new global standards for multi-mission capability and interoperability. F-35 Lightning II. 

More than a fighter jet. A platform for partnership to keep Denmark safe and secure for 

decades to come. 

THE F-35 LIGHTNING II TEAM 

NORTHROP GRUMMAN BAE SYSTEMS PRATT & WHITNEY 

LOCKHEED MARTIN 

DENMARK

Officerernes Fagblad 

Leder nr. 02/2012 • 3 

Den bedst kvalificerede er valgt 

Det blev brigadegeneral Peter Bartram, 

der vandt kapløbet om jobbet som ny forsvarschef. 

Han var den bedst kvalificerede 

blandt de 21 ansøgere til stillingen. 

Herfra skal lyde et stort tillykke til Peter 

Bartram med en forsikring om, at HOD er 

klar til et konstruktivt samarbejde. Ligeledes 

skal jeg dybt beklage omstændighederne 

omkring forløbet frem til din udpegning 

til stillingen. Heldigvis er forsvaret, på trods 

af de mange negative udgydelser, visse medier ynder at 

komme med, en arbejdsplads med mange loyale medarbejdere, 

som vil bakke dig op fra din første dag i stillingen. Du 

er chefen, og det vil alle – også officerskorpset – naturligvis 

respektere. Og vi vil med sikkerhed yde den samme loyale 

og professionelle indsats under din ledelse, som vi hidtil har 

ydet under dine forgængere. 

Store dele af debatten i dagspressen om besættelse af 

stillingen som forsvarschef har været præget af vrøvl, sludder 

og myter. 

I forsvarsministerens hoforgan, Politiken, blev officerskorpset 

anklaget for ikke at ville stå til regnskab over for det 

politiske niveau, men at vi selv forvalter og styrer forsvarets 

ansatte og den tildelte økonomi på 20 milliarder kr. årligt. 

Hertil kom en opfattelse af, at officerskorpset selv udpeger 

sine chefer, hvor aldersorden har større betydning end ledelsesmæssige 

kompetencer. 

Mage til sludder skal man lede længe efter. Forsvaret er 

ikke en stat i staten, men står til ansvar over for ministeren 

og Folketinget. Forsvaret styres blandt andet gennem politiske 

forlig, lovgivning, cirkulærer m.v. i lighed med alle andre 

offentlige virksomheder. Kontrol af forsvarets virksomhed 

gennemføres på mange niveauer, som f.eks. Rigsrevisionen, 

Forsvarets Interne Revision (uafhængig i forhold til det militære 

forsvar), Forsvarets Auditørkorps, § 20-spørgsmål til 

forsvarsministeren, redegørelser ønsket af ministeren – og 

endelig må man ikke glemme pressens rolle i at afdække 

evt. uhensigtsmæssigheder, fejl eller mangler. 

Nr. 03-2012, 21. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark (HOD) 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: +45 33 14 46 26. 

www.hod.dk 

app.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Kontrolleret oplag: 5.712 i perioden 

1. juli ‘07 – 30. juni ‘08 

Redaktion: 

• Henning Lahrmann, Djfb. 

Mobil: +45 40 53 18 10 

Privat tlf.: +45 33 31 04 41 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

• Kommandør Bent Fabricius 

(ansv.h.) 

Mobil: +45 51 22 60 88 

Privat tlf.: +45 45 86 60 14 

E-mail: bent@hod.dk 

Grafisk design: Woer+Gregorius 

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder 

Annoncer: 

Kontaktansvarlig: 

Montevideo Media Group, 

Bredgade 19 C, 

1260 København K. 

Telefon: 33 21 46 00 

Telefax: 33 21 46 01 

e-mail: cha@vdn.dk 

Annoncechef: Casper Aistrup 

Vedrørende udpegning af officerer til chefposter, herunder 

stillingen som forsvarschef, skal det understreges, at samtlige 

udnævnelser på chefniveau behandles og godkendes i 

Forsvarsministeriet. Er forsvarsministeren på nogen måde 

utilfreds med den nuværende militære chefgruppe, bør han 

dels påtage sig sin del af ansvaret, dels drøfte det med sine 

forgængere og i øvrigt erindre, at hans afløser til sin tid skal 

leve med hans valg. Chefgruppens sammensætning er et 

resultat af et antal forsvarsministres holdninger til det militære 

officerskorps. I de seneste to år har der i forsvaret eksisteret 

et ansøgningssystem til de højeste poster. Uanset 

at nuværende besættelse af forsvarschefstillingen fremstilles 

som noget nyt for forsvaret, er det ikke korrekt. Ejheller 

at der bruges et rekrutteringsbureau. 

Forsvaret er på mange måder særegent. Hvor mange firmaer 

har gennem et livsforløb alle muligheder for at uddanne 

og udvikle sine ledere og chefer, således at deres kompetencer 

fagligt såvel som menneskeligt konstant udvikles 

og nyttiggøres optimalt i virksomheden? Forsvaret som 

arbejdsgiver har således et særdeles godt og dybtgående 

kendskab til sine chefer og kan gennem et hensigtsmæssigt 

forløb sikre sig, at en officer med de rette kompetencer 

disponeres i stadigt mere krævende stillinger. Udnævnelse i 

tur og orden har ikke eksisteret i forsvaret i meget lang tid, 

om nogensinde. Tværtimod har det været både det militære 

forsvar og skiftende ministre magtpåliggende altid at vælge 

den bedst kvalificerede til de givne stillinger, herunder også 

stillingen som forsvarschef. 

Venlig hilsen 

Bent Fabricius 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 9.450 

1/2 side: kr. 5.850 

1/4 side: kr. 3.500 

1/8 side: kr. 2.350 

Priserne er inkl. 4 farver. 

Redaktionen forbeholder sig at 

kunne afvise annoncer, der strider 

mod bladets tone og ånd. 

Abonnement: 828,- kr. pr. år. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, 

Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er 

en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, 

som lever op til skrappe miljøkrav. 

Deadline for indlæg og annoncer: 

Blad 4/12: 16. april 2012 

Som udkommer: 10. maj 2012 

Blad 5/12: 21. maj 2012 

Som udkommer: 11. juni 2012 

Blad 6/12: 18. juni 2012 

Som udkommer: 9. juli 2012 

Blad 7/12: 13. august 2012 

Som udkommer: 3. september 

Dette blad er afleveret til postekspedition 

den 2. april. 

HOD yder ikke økonomisk støtte til 

politiske partier eller partipolitiske 

formål.

4 • nr. 03/2012 Vores HOD 

Færdigt arbejde! Graahs varde er genopbygget, ny proviant med 

lang holdbarhed på dåse og lave temperaturer anbragt. Besætningen 

lod tankerne vandre til gamle dage, inden den tog helikopteren 

hjem. Foto: Niels Pind. 

Billet til fortiden Hvis jeg ingen boller får... 

Hvis man skulle komme forbi og være lidt brødflov, er 

Graahs Varde på toppen af Dannebrog Ø udi Grønland 

leveringsdygtig. Det kræver en anelse håndarbejde med 

flytning af nogle sten, men så skulle der også være serveret: 

To dåser Jäka-bov, en rulle mariekiks – og lidt til halsen 

i form af en flaske vodka. Lidt læsestof, hurtigt overset, 

med en historisk beskrivelse og navnene på dem, der 

var her sidst og lagde depot ud, som det er kutyme ved 

sådanne besøg i barsk og ufremkommeligt terræn. 

Fire mand fra inspektionsskibet Vædderen gjorde turen: 

pilot, 2 teknikere og næstkommanderende, orlogskaptajn 

Niels Pind, der som ivrig amatørfotograf var selvskrevet 

til jobbet, da besøget ved nævnte varde skulle dokumenteres 

billedligt talt. Han er også den, der fortæller historien! 

Faktisk begynder historien for godt 180 år siden, da kollega 

i flåden, grønlandsopdager, daværende premierløjtnant 

Wilhelm August Graah gik i stå og ikke kunne komme 

nordligere på østkysten, hvor han skulle opmåle – og om 

muligt finde nordboernes sagnomspundne Østerbygden, 

(der som bekendt slet ikke lå på de kanter). Mens Graah 

var tre en halv måned om turen fra Kap Farvel-området 

til Dannebrog Ø i konebåd, klarede helikopteren fra Vædderen 

missionen fra skib over et 30 sømil bredt bælte af 

tre meter tyk storis i løbet af nogle spændende eftermiddagstimer. 

Varden blev lokaliseret, nøjagtig position 

registreret, nyforsynet, dokumenteret og fotograferet 

– naturligvis sammen med de fire fra Vædderen – inden 

hjemturen. 

Niels Pind: - Kort efter. at vi igen var lettet, kunne Vædderens 

isprojektør anes i horisonten 38 sømil ude ved 

iskanten, og efter 30 minutters flyvning var vi atter tilbage 

ombord. 

For Graah tog det meget længere tid at finde hjem. Efter 

en overvintring og sygdom var han tilbage i beboede områder 

– næste sommer. 

Graah har selv skrevet om præstationen i „Undersøgelsesreise 

til Østkysten af Grønland“. (Efter kongelig befaling 

udført i årene 1828-31). Genoptrykt i 1932. Biblioteket har 

den! 

-lon 

Der var styr på tropperne på inspektionsskibet Hvidbjørnen, mens 

katten blev slået af hele fire tønder af trolde, sørøvere, indianere 

og en enkelt svamp. Den storslåede færøske natur lagde kulisse til. 

Foto: Hvidbjørnen. 

Dem var der nu nok af – bollerne –, da Hvidbjørnen lagde 

til i Tvøroyri på Suðuroy og inviterede børn og voksne ombord 

for at få slået katten af tønden. Bageren ombord 

havde fyldt kabyssen med lækre fastelavnsboller, så der var 

slet ingen grund til „at lave ballade“, som der ellers trues 

med i børnesagen, der hører fastelavn til. 

Det skete på helikopterdækket under ordnede militære forhold 

– på rad og række. Og da tønderne havde fået deres 

bekomst og havde opgivet ævred, indholdet fordelt og kattekongen 

kronet, blev alle 302 børn og voksne inviteret i 

helikopterhangaren, hvor der vankede varm kakao og fastelavnsboller. 

I mere end 50 år har søværnets skibe ved Færøerne været 

vært ved fastelavnsarrangementet for børnene på Færøernes 

sydligste ø. Så det er næppe nogen overdrivelse at 

påstå, at der er gået tradition i dette umilitære, militære arrangement 

i Tvøroyri. 

-lon 

Under stor deltagelse af pårørende, 

soldaterforening, hjemvendte 

fra ISAF 12, musikkorps med flere 

blev det nye mindeanlæg officielt 

indviet af regimentschef oberst 

Lars Dencker. 

Foto: Tommy Bruhn, JDR. 

Varigt minde 

„I gæve Dragoner 

som kæmpede for frihed 

udenfor Danmarks grænser, 

vi vil aldrig glemme jer“ 

Der står 12 navne på rækken 

af rød granitsten i 

det nye anlæg ved Jydske 

Dragonregiment i Holstebro. 

Alle navne på kolleger 

dræbt i international tjeneste 

siden 1965 har her fået 

sat et varigt „æret være deres 

minde“.

Af journalist Alice Binns 

Foto: Peter Eilertsen 

Forsvarsministeren: 

Den bedste mand til jobbet 

Danmarks nye forsvarschef, general Peter Bartram, 

går til opgaven med stolthed og stor ydmyghed 

Da statsminister Helle Thorning Schmidt (S) på sit tirsdagspressemøde 

satte navn på Danmarks nye forsvarschef, 

var der blot gået en uge, siden forsvarsminister Nick Hækkerup 

(S) havde ringet til USA for at meddele brigadegeneral 

Peter Bartram, at valget var faldet på ham. 

- Med ansættelsen af Peter Bartram som forsvarschef 

har vi nået det, vi satte os for, nemlig at få den bedste 

mand til jobbet. Vi har fået en forsvarschef som er superdygtig, 

og som kan bidrage til at sikre, at vores soldater 

også i fremtiden vil være til stede ude i verden – og vil være 

blandt de allerbedste, sagde forsvarsministeren, da han under 

et pressemøde på Hærens Officersskole præsenterede 

den 50-årige hærofficer: 

Den nyudnævnte forsvarschef virker ikke tynget af de 

flere stjerner på skuldrene, men er fuldstændig klar over, 

hvilket ansvar der nu hviler på dem i form af for eksempel 

besparelser på op til tre milliarder kroner. Vejen frem vil 

ifølge hans udsagn være at søge nye måder at løse de stillede 

opgaver på samtidig med, at forsvarets kerneopgaver 

fortsat skal holdes i fokus. I sin korte præsentationstale udtalte 

han: 

- Jeg er selvsagt stolt over at være tiltrådt som ny forsvarschef, 

og jeg vil gøre mit bedste for at leve op til den 

tillid, der er vist mig. Det forsvar, jeg nu står i spidsen for, 

er stærkt og effektivt. Gennem indsættelser nationalt og 

ikke mindst internationalt har vi rykket forsvaret op i superligaen. 

Jeg ved, at andre lande, også amerikanerne, simpelthen 

vil være pavestolte over et forsvar som det, vi har 

i dag. Det skal vi tillade os at værdsætte. Men forsvaret 

skal som bekendt i lighed med alle andre dele af samfundet 

spare betydelige beløb i den kommende tid. I den forbindelse 

er det min opgave at sikre, at vi er godt rustet til også 

i fremtiden at løse disse udfordringer. Derfor går jeg til dem 

med den største ydmyghed. 

Klar til at træffe beslutningerne 

Peter Bartram tilføjede, at han ønsker at bidrage med 

åbenhed omkring forsvaret, og at han glæder sig utrolig 

meget til samarbejdet med sine chefer, enheder og soldater 

i det danske forsvar. 

Med henvisning til den polemik, der har verseret i pressen 

omkring ansættelsesproceduren, spurgte en journalist, om 

Dragonregimentet, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 

og lokale leverandører har været fælles om 

at løfte opgaven, som også omfatter en mur af blank, sort 

granit og selve mindestenen med ordene til eftertanke: Den 

der agter sin frihed ringe, agter sig selv ringe. 

Vores HOD nr. 03/2012 • 5 

- Vi har fået en forsvarschef som er superdygtig, og som kan bidrage 

til at sikre, at vores soldater også i fremtiden vil være til stede ude i 

verden, sagde forsvarsminister Nick Hækkerup. 

den nye forsvarschef forventer modstand fra ansøgere med 

højere rang. Dertil svarede Peter Bartram: 

- Forsvarets officerskorps er meget loyale. Det kan godt 

være, at vi har en proces, hvor vi skal føle hinanden på 

tænderne, men der er ingen tvivl om, at der er loyalitet i 

forsvaret. Jeg forventer ingen modstand, men en sund og 

naturlig udveksling af holdninger og interesser, og jeg er 

åben for drøftelser. Det skal man kunne favne, og det kan 

jeg. Men når dagen er omme, er jeg klar til at træffe beslutningerne. 

Peter Bartram kommer fra en stilling som brigadegeneral 

og assisterende stabschef ved NATO‘s transformationskommando 

i USA, hvor han har været tæt involveret i arbejdet 

med at udvikle og modernisere NATO. Tidligere har han 

været chef for 1. brigade, og han har haft ansvaret for at 

sende syv kampgrupper til Afghanistan. Fra 2002 til 2003 

var Peter Bartram styrkechef for den danske bataljon i Kosovo, 

ligesom han har erfaring som chef for udviklingsafdelingen 

i Hærens Operative Kommando. 

Med hustruen, Lene Østrup, har Peter Bartram en datter 

på 19 og en søn på 21, der som kadet i flyvevåbnet nu har 

fået sin far som chef. 

Mindepladsen blev indviet på dagen, hvor dragonerne fra 

ISAF 12 i triumf marcherede gennem Holstebro efter hjemkomsten 

fra seks måneder i Afghanistan. 

-lon

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Foto: Pia Kjeldsen, Eskadrille 724 

6 • nr. 03/2012 ØVELSEN COLD RESPONSE 

Kold krig i marts 

Blandt 16.000 soldater, som øvede krigsindsats i Nordland, var også en lille skare 

danskere bevæbnet med effektive helikoptere – som omgående trådte i karakter, da 

krigsspillet Cold Response blev til blodig alvor! 

Helicopter Wing Karup (HWKAR) fik, hvad den gik 

efter, på en gevaldig vinter-udtur til Nordnorge i marts – 

Cold Response. Hvilket i øvrigt også var navnet på øvelsen 

– den største, HWKAR nogensinde har været på, og måske 

én af de vigtigste, fordi scenariet i størrelse og mængden af 

deltagere mindede særdeles meget om en virkelig, international 

operation. 

Den barske virkelighed tog over et par døgn, da det norske 

Hercules-fly midt under øvelsen styrtede ned med tab 

af fem menneskeliv, og de danske redningshelikoptere blev 

indsat i eftersøgningen. 

Og så fyldte det danske bidrag med 136 mand i rotation 

ikke alverden blandt de 16.000 deltagere fra 14 lande, som 

troppede op i den norske vinter for at lære arktisk indsats 

og samarbejde. Til gengæld var det et imponerende dansk 

islæt af helikoptere – med hele seks Fennec og to EH101 

Merlin. Og alle i wingen og eskadrillerne hjemme på Karup 

var engagerede i deployeringen. 

- Denne øvelse er det første alvorlige spadestik hen imod at 

introducere EH101 på INTOPS-scenen – samt fastholde Fennecs 

meget fleksible evne til at løse mange typer af operationer, 

siger major Finn Christensen, der under Cold Response 

var leder af A3 – det stabsled, som satte flyveprogrammerne 

op og støttede besætningernes forberedelser. En planlægning, 

som blev foretaget sammen med bl.a. norske, belgiske, 

tyske, hollandske, spanske og amerikanske enheder. 

Kvalitetsøvelse 

HWKAR havde som nævnt såvel Fennec som EH101 med i 

Norge. - Det er første gang i nyere tid, at to typer af danske 

helikoptere deltager under den samme internationale øvelse. 

Og det går rigtig godt, fortæller Finn Christensen halvvejs 

henne i forløbet. Alle flyveprofiler passer fint ind i de 

generelle krav til besætningerne. Mange af principperne for 

flyvning og landing i sne – white out – danner et godt fundament 

til at forberede landinger i løst sand – brown out. På

øvelser af denne type prioriteres flyvning i blandede formationer, 

hvilket er med til at højne besætningernes niveau. 

Overblikket vokser, den gensidige afhængighed erkendes, 

og kvaliteten i opgaveløsningen stiger minut for minut, siger 

Finn Christensen. 

Starten var lidt kaotisk. De danske helikoptere havde vanskeligheder 

med at nå frem. Fennecerne strandede i det 

sydlige Norge på grund af vejret, mens den ene Merlin fik 

tekniske problemer og måtte afvente udbedring af disse i 

Gardemoen Lufthavn. 

Imens helikopterne lod vente på sig, puklede de allerede 

ankomne med at gøre klar til operationer fra Evenes 

Airbase højt oppe i det norske syd for Tromsø. Bl.a. med 

oprettelse af en SOATU (Special Operation Air Task Unit) 

– kommandoledet, der sørger for, at helikopterne kan klare 

pålagte opgaver ovenfra. Første opgave var en ren papirøvelse 

– med støtte til amerikanske Special Forces, der 

skulle tilintetgøre en fabrikant af vejsidebomber. 

ØVELSEN COLD RESPONSE 

Krigsspillet 

nr. 03/2012 • 7 

Under Cold Response udspilledes maritime operationer i 

dele af Nordland, bl.a. med landsætning af styrker langs 

kystlinjen. Luftoperationerne udspilledes over såvel norsk 

som svensk luftrum, mens hærstyrkerne opererede i 

Tromsø. 

Cold Response var en øvelse i international indgriben og 

mission i et krigsområde efter de regler og retningslinjer, 

FN-pagten arbejder ud fra med henblik på at genetablere 

en internationalt anerkendt grænse mellem to lande – her 

til lejligheden skabt som Borgland og Gardaland – forlagt 

til det vinterklædte Nordnorge. 16.000 militærfolk spillede 

med! 

De danske helikoptere nåede frem et par dage senere end 

beregnet og brugte efterfølgende tiden med white out-træning, 

vinteroverlevelse og flyvning i bjergrigt terræn. Nordnorge er 

leveringsdygtig i det hele! 

Klar til start.. 

Inden da havde en udsendt forkommando gjort fyldest. 

- Det er en klar erfaring, at en forkommando gør stor gavn 

og bør anvendes i bredt omfang fremadrettet, siger lederen 

af logistikafdelingen, premierløjtnant Klaus R. Nielsen. 

Forud for øvelsen lå flere måneders planlægning. 

- Så det var med stor fornøjelse, at forkommandoen kunne 

sætte fødderne på nordnorsk grund – snefyldt og bjergrig – 

med en nøje tilrettelagt plan for oprettelse af faciliteterne 

forud for hovedstyrkens ankomst. Alt gods og den store køretøjspakke 

var sendt fra Karup to uger forinden med planmæssig 

ankomst til Flyvestasjon Evenes. På et par lange 

arbejdsdage havde vi opstillet hele containerpakken, tømt 

gods og forberedt sektionsvis oprettelse, opstillet og fordelt 

køretøjer samt klargjort indkvartering – og ikke mindst etableret 

en yderst fordelagtig kontakt til Host Base Support og 

andre relevante samarbejdspartnere. 

fortsættes /////

8 • nr. 03/2012 


Færdigt arbejde! 

I det nordnorske sne- og bjerglandskab havde Helicopter 

Wing Karup flere delmål ud over naturligvis deltagelsen i 

den internationale øvelse. Nemlig bl.a. opbygning af IN- 

TOPS, opstilling af førnævnte SOATU, flyvning i ukendt 

og anderledes terræn, white out-træning, deployering – og 

hjem igen og endelig flyvedligeholdelsen på udebane. 

Døgnvagt 

Hvad det sidste angår, så stod otte smede for at holde de 

seks Fennec på vingerne. De kørte simpelthen toholdsskift 

12 timer ad gangen og i døgndrift med at klarmelde og 

fejlsøge for at være permanent operativ. Og så overraskede 

det måske de danske teknikere en anelse, at alt var så anderledes 

i Nordnorge end hjemme i Karup. Bl.a. måtte der 

ekstra planlægning til; bare det at køre fly fra hangaren til 

start tog cirka tre gange så lang tid som i det jyske. Og da 

flyene ikke skulle stå længere ude i det fri end nødvendigt 

på grund af snefald, måtte man hele tiden være på forkant. ||||| 

Døden på bjerget... 

De danske redningshelikoptere dybt involveret i 

flykatastrofen under Cold Response 

- Jeg er dybt anerkendende over, hvordan mine folk 

klarede opgaven, siger oberstløjtnant Ole Stensbøg 

Nielsen, som var Detachement Commander for Helicopter 

Wing Karups udsendte styrke til Nordnorge – og i 1. parket 

til den enorme indsats, der fra det danske bidrags side blev 

ydet redningsarbejdet i forbindelse med den norske transportmaskines 

nedstyrtning. Og det lige fra de første vage 

meldinger om et forsvundet fly blev udsendt, til det stod 

klart, at såvel fly som den fem mand store besætning var 

gået til. 

- Hvordan vi ud af ingenting finder kort, besætning, vejrmeldinger 

og får skabt kontakt til tyskerne og deres „medic“. 

Det viser mig, at vi er løsningsorienterede og på kort 

tid kan få skabt de relationer, vi skal. Både inden for egne 

rækker og også til nordmændene, svenskerne og tyskerne. 

Det siger mig, at vi har utroligt engagerede medarbejdere, 

udtalte O.S. Nielsen efterfølgende. 

Med i SAR-redningsberedskabet 

Efter et par dramatiske døgn, hvor øvelse blev til blodig 

virkelighed, var besætningerne på de to danske redningshelikoptere 

EH101 Merlin tilbage som fuldgyldige deltagere i 

Cold Response. 

Da var der fundet vragdele af det styrtede norske C-130J 

Hercules transportfly i næsten ufremkommeligt terræn på 

Kebnekaises bjergsider i Sverige. 

Danske helikoptere klar til 

at deltage i eftersøgningen. 

Fire tilfredse flyvere fra Helicopter 

Wingen godt i gang med Cold Response. 

Bagest premierløjtnant Klaus R. Nielsen, 

t.v. major Finn Christensen, kaptajn Jan 

Ingemann Petersen og Detachement 

Commander, oberstløjtnant Ole Stensbøg 

Nielsen. 

Allerede ved første melding om, at man havde mistet kontakten 

til transportflyet, gik den danske øvelsesledelse i 

gang med at lokalisere alt relevant materiale i forhold til 

eftersøgningen, der blev præget af ekstremt dårligt vejr, og 

mindre end to timer senere, var helikopterne i luften. Tiden 

blev brugt på eftersøgningen, og senere på aftenen landede 

helikopterne i Kiruna i Sverige – hvorfra de fløj tilbage til

den norske flyveplads i Evernes. Dagen efter – fredag – indgik 

de danske helikoptere i det norske SAR-redningsberedskab 

i Nordnorge, så nordmændene kunne koncentrere sig 

omkring eftersøgningen, men om lørdagen var de danske 

redningshelikoptere igen involveret i eftersøgningen lige 

til der forelå sikre tegn på, at transportflyet var forulykket. 

Samme dag blev de to danske helikoptere løst fra opgaver- 


Får du nok ud af HOD’s 

medlemsaftale? 

Mere end hver tredje offi cer udnytter nu aftalen med Tryg Gruppeforsikring. 

På medlemmernes vegne har HOD 

forhandlet sig til fordelagtige vilkår 

for en lang række af forsikringer. 

De handler om gode dækninger, 

lave priser og ikke mindst adgang til Tryg 

Gruppeforsikrings specialister og rådgivere. 

nr. 03/2012 • 9 

ne – og returnerede til Cold Response. Dog kun for igen om 

mandagen at blive sat ind, da specialstyrker skulle hentes 

tilbage fra eftersøgningen og bjergningsindsatsen på bjerget, 

hvor katastrofen var indtruffet. ||||| 

-lon 

Mange medlemmer har allerede taget imod tilbuddet. 

Hvis du også føler dig fristet, så gå ind 

på hod.dk under Forsikringer og læs mere. 

Eller ring direkte til Tryg Gruppeforsikring på 

70 33 25 25 og hør, hvad du kan få ud af aftalen.

Af redaktør Henning Lahrmann 

10 • nr. 03/2012 Kompetenceudvikling 

Får værktøjer til at løse konflikter 

Officer gennemfører masteruddannelse i sin fritid for 

at blive en bedre beslutningstager 

Major Lars Mouritsen, som er sagsbehandler i For- 

svarskommandoens (FKO) Operationssektion, Planlæg- 

ning/Den Internationale Operationsafdeling, har truffet et 

skarpt valg, nemlig at gennemføre sin masteruddannelse 

på 3-4 år i sin fritid. Han er med i den håndfuld af officerer, 

der følger den nye engelsksprogede masteruddannelse 

„Master of International Security and Law“ på Syddansk 

Universitetscenter (SDU) i Odense. 

- Jeg gennemfører uddannelsen i min fritid, og det er 

vigtigt for mig at understrege, at min tjeneste har første 

prioritet, siger Lars Mouritsen, som fremhæver, at han har 

indgået en fleksibel aftale med SDU, hvor han læser to fag 

pr. semester. 

- I det omfang, det er foreneligt med min tjeneste her i 

Forsvarskommandoen, kan jeg bruge afspadseringsdage 

eller feriedage for at være til stede på uddannelsesstedet. 

Det er typisk på opstartsdagene for et fag, hvor jeg følger 

programmet, køber de nødvendige bøger o.s.v. Det giver 

mig trods alt et godt udbytte og et stort netværk. I efterårssemestret, 

hvor jeg var tjenstgørende i Hærens Operative 

Kommando, deltog jeg f.eks. hver 2.-3. uge. 

En uddannelsesordning med forsvaret vil forventeligt ikke 

give mig mulighed for at bestride de stillinger, der i øjeblikket 

har min interesse. 

Med min nuværende tjeneste her i Forsvarskommandoen 

er det i øjeblikket kun muligt at bruge f.eks. feriedage på 

studiet. Jeg vil lægge vægten i studiet på de afsluttende fag 

og opgaver. 

Diplomat og kriger 

I et interview i forrige nummer af Danske Officerer forklarede 

lederen af masteruddannelsen, lektor Jens Ringsmose, 

at SDU tilbyder de officerer, som ønsker at gennemgå den 

nye masteruddannelse, mulighed for at styrke deres rolle 

som både diplomat og kriger, men nok mest som diplomat. 

Lars Mouritsen fremhæver, at når man er udsendt i en 

international mission, er man ofte kriger på det taktiske niveau. 

- Men du kan sagtens komme i den situation, at du 

skal være både diplomat og kriger. I forbindelse med studiet 

satser jeg mere på det strategiske niveau, som naturligvis 

har en afsmitning helt ned på det taktiske. Jeg ser uddannelsen 

som et led i det at kunne planlægge og deltage i en 

operation eller håndtering af konflikter, siger han. 

Lars Mouritsen fortæller, at der er flere grunde til, at han 

har valgt netop denne kandidatuddannelse. For det første 

er det hans interesse for sikkerhedspolitik. Dernæst er det 

hans tidligere tjeneste ved bl.a. Forsvarsakademiet og uddannelsen 

i USA, som han gennemførte i efteråret 2007, 

nemlig Joint Professional Military Education – Phase II (US 

Major Lars Mouritsen ser ikke masteruddannelsen 

som en personlig kompetenceudvikling, men mere 

som at blive en bedre og mere mangfoldig beslutningstager. 

Combatant Command level) ved Joint Forces Staff College 

in Norfolk, Virginia. 

Specialist i oprørsbekæmpelse 

Lars Mouritsen har i årene 1993 - 2004 været udsendt i internationale 

operationer til Kroatien, Bos¬nien, Kosovo og 

Irak, og han har gennemført studier i Afghanistan. 

- Når jeg dels har været udsendt og dels siddet i stillinger, 

hvor man har beskæftiget sig med at udsende soldater, 

har jeg mærket et behov for at have en uddannelse med 

det indhold, der er i studiet til Master of International Security 

and Law. 

I første omgang henvendte jeg mig til Syddansk Universitetscenter 

for at lave en aftale med dem om at gennemføre 

en fleksibel masteruddannelse i oprørsbekæmpelse, 

som har min interesse. Jeg blev gjort opmærksom på den 

nyetablerede masteruddannelse og så, at der var nogle 

ekstra aspekter, som jeg havde ønsket mig, herunder etik 

og folkeret. Det er også en fordel, at det er en international 

uddannelse på engelsk. 

- Jeg mener, at uddannelsens sikkerhedspolitiske niveau 

givet et grundigt indblik i, hvilken indflydelse kendskab til 

de etiske spilleregler har på løsningen af den type konflikter, 

vi hidtil har set, siger Lars Mouritsen, som også kan se, 

at det er en fordel med denne uddannelse som baggrund 

for at løse opgaver, hvor det er nødvendigt at have et nærmere 

kendskab til bl.a. folkeret. Det er en udfordring på et

Scan Qr-koden og se en præsentationsvideo af uret 

andet niveau, end jeg 

hidtil har været udsat 

for, siger han. 

Mere mangfoldig 

beslutningstager 

I sin tjeneste ved 

Forsvarsakademiet 

har han været analytiker, lærer og syndikatleder i militære 

strategier og operationer med tyngde på bl.a. planlægning 

af kampagner på det strategiske og operative niveau 

samt gennemførelse af studier i Afghanistan og skrivning 

af rapporter og artikler om NATO, Afghanistan og 

Counter¬insurgency/Oprørsbekæmpelse sammen med bl.a. 

lektor Jens Ringsmose fra SDU. 

- Jeg ville gerne have mere uddannelse og udvikle mig 

selv. Jeg ser ikke kun dette som en personlig kompetenceudvikling, 

men mere som at blive en bedre og mere mangfoldig 

beslutningstager. 

Kompetenceudvikling 

Køb uret på 

www.loberen.dk og 

få 10% rabat 

Angiv blot rabatkoden: 

”Danske officerer” i kommentarfeltet 

ved bestilling 

Forerunner® 910XT HR 

– GPS-multisportsur 

Forerunner 910XT er Garmins første multisportsur med dedikeret 

svømmefunktion og -profil – den perfekte all-in-one løsning til triatleten. 

Uret viser og registrerer din præcise distance, tempo, GPS-position, kalorier 

m.m. Forerunner 910XT giver dig lynhurtig adgang til dine træningsdata, 

og med få tryk kan du vælge mellem træningsindstillinger, planlægge 

træningsture og tilpasse skærmen til dine ønsker. 

Din pris kr. 3150,- 

Normalpris kr. 3500,www.loberen.dk 

Esbjerg Lyngby Roskilde Vejle Aalborg Aarhus 

nr. 03/2012 • 11 

Det store internationale islæt i uddannelsen og spredningen 

på alder og erfaring blandt kursusdeltagerne er utrolig 

interessant. Mange kommer med vidt forskellige baggrunde 

– kulturelle og uddannelsesmæssige. Med studerende fra 

Baltikum, Tyskland, Pakistan, Etiopien, Chile, Slovenien og 

Bulgarien m.fl. er der netop repræsenteret en række forskellige 

opfattelser af sikkerhedspolitik. 

Lige et sidste spørgsmål: Kan du forestille dig, at det bliver 

muligt at føre krig uden brug af soldater og våben? 

- Nej, en krig vil for mig altid indeholde anvendelse af 

væbnet magt, herunder eksempelvis faktorer som etik, 

moral og folkeret. Derimod behøver en konflikt ikke indeholde 

væbnet magt, men det er et af de midler, en stat kan 

afskrække med eller anvende i deres håndtering af en konflikt. 

De beslutninger, der ligger til grund for at gribe til at 

føre krig, bliver derfor helt afgørende for de betingelser, en 

krig føres under – og i sidste ende for soldaterne og deres 

anvendelse af magt og våben. |||||


12 • nr. 03/2012 Kursus i ledelsesudvikling 

Tag fri fra din ledelse! 

Forsvarets ledelsesudviklingsprogram: KompetenceUdvikling 

gennem Refleksion og Samtale 

(KURS) skal understøtte god ledelse i forsvaret 

- Forsvaret er en mangeartet arbejdsplads, og som 

udviklingskonsulent og ledertræner i forsvaret har jeg 

mødt hundredvis af forsvarets ledere, siger major Claus 

Holland, Institut for Ledelse og Organisation (ILO) ved For- 

svarsakademiet. 

- Den ene dag møder jeg én med ansvar for udregning af 

tjenestemandspensioner for næste dag at møde en chef på 

vej til Afghanistan. Det er meget forskellige situationer, men 

det fælles er, at der i begge situationer udøves ledelse. 

- Jeg mener, at jeg kender de forhold, forsvarets ledere 

skal agere i, og synes derfor, vi har et godt udviklingstilbud 

til forsvarets ledere. 

Lederne siger: Ja! – men vi har ikke hørt om det! 

Det vil jeg gerne gøre op med her. Jeg vil fortælle om KURS: 

Forsvarets ledelsesudviklingsprogram. KURS er forkortelse 

for KompetenceUdvikling gennem Refleksion og Samtale. 

- Har min chef været på det her kursus? 

- Det spørgsmål får jeg tit, når jeg gennemfører lederkurser 

for forsvarets ledere. Det kan forstås på flere måder. Som 

Major Claus Holland, Institut for Ledelse og 

Organisation (ILO) ved Forsvarsakademiet. 

en skuffelse: Hvad laver han? – eller som et ønske: Bare 

han ville… 

Ledelse er en relation mellem mennesker omkring løsning 

af en opgave. Lederne fortæller tit, at „fra mig og til 

mine medarbejdere er relationen helt OK – mens min chef 

godt kunne oppe sig lidt over for mig“. 

De fleste ledere kan sikkert godt genkende dette billede 

indimellem. Det er selvfølgelig ikke et komplet billede af 

situationen. Det ukomplette skyldes, at det er en énsidig 

observation, siger Claus Holland, som forklarer, at KURS 

medvirker til en mere nuanceret professionel refleksion mod 

klarhed om den situation, lederen står i, og de muligheder, 

der er for optimering 

- Ledelsesudvikling kommer ikke af sig selv, gennem 

klynk, fingerpegning eller hademøder i messen, men gennem 

en aktiv eksperimentering med nye handlemuligheder. 

KURS giver deltagerne mod til at se på, hvad de selv kan 

gøre, og ikke hvad andre burde gøre. 

KURS skaber mange „aha-oplevelser“, hvor deltageren 

sidder med et svedent grin og pludselig har set sin egen

Eksempler på deltagernes reaktioner 

Der er stor tilfredshed med KURS. Således 

kunne ILO opgøre 2011-sæsonen med et 

deltagerantal på 600 ledere, der besvarede 

et spørgsmål om deres tilfredshed og 

udbytte af KURS med 3.7 ud af 4.0 mulige 

point. 

En major udtalte, at KURS havde 

ændret hans organisationsopfattelse og 

derigennem havde afsløret nye muligheder, 

han ellers ikke havde set. Der 

var grænseflader, han ikke havde været 

opmærksom på, og som nu gav mening i 

forhold til det, der egentlig foregik. 

En kaptajn sagde, at KURS havde gjort 

ham opmærksom på vigtigheden af ikke 

bare at træffe en beslutning, men også 

støtte den under implementeringen med 

klar kommunikation, der skabte sammenhæng 

med andre igangværende processer. 

Han fik nye metoder til at skabe fælles 

opbakning. 

En premierløjtnant sagde glædestrålende, 

at han kunne mærke, at han fik meget 

mere ud af sine sergenter ved at stille 

nogle andre spørgsmål. Flere „hvordanspørgsmål“, 

der åbnede for muligheder, 

frem for „hvorfor-spørgsmål“, der kaldte 

på forklaringer. Der var kommet mere liv i 

hans befalingsmandsmøder. 

rolle klarere og siger: „Så kan jeg bedre forstå, at han reagerer 

sådan på min kommunikation. Nu vil jeg begynde at 

stille nogle flere spørgsmål, inden jeg tager stilling!“ KURS 

er ikke raketvidenskab, fastslår Claus Holland. 

Kurset flyttede ud på gangen. 

- For et par år tilbage skulle jeg i gang med at gennemføre 

et kursus på Nymindegab. Deltagerne var PL, hvoraf nogle 

nyligt var kommet hjem fra udsendelse, andre var kommet 

hjem tidligere, og endelig var der nogen, der ikke havde 

været af sted endnu. 

Kurset, jeg skulle gennemføre, var en „klassiker“, der som 

regel fangede kursisterne med det samme. Det skete bare 

ikke denne gang. 

Kursisterne var optaget af noget andet. Aktiviteten døde 

hen i kursuslokalet og livede op på gangen i pausen. Helt 

konsekvent. Kursisterne var pludselig et andet sted. 

I kursuslokalet sad PL’erne høfligt passive. På gangen gik 

snakken livligt og engageret. Der blev delt „løgnere“, fortællinger 

og erfaring. Gangen osede af læring. 

Kursus i ledelsesudvikling nr. 03/2012 • 13 

Tag en fritime! 

Kære leder! 

Tag en fritime og gå på KURS. 

Gå på KURS i 2 1/2 dag og få tid til at tænke over din praksis 

som leder. Få tid til at tænke og spørge på en kvalificeret måde. Få 

tid sammen med andre ledere på samme niveau og hør, hvordan de 

klarer opgaverne, og hvad de gør. 

Kom ud over spørgsmålet: „Har min chef har været på dette 

kursus“. Spørg i stedet dig selv: „Hvad kan jeg selv gøre for at få en 

anden situation?“ 

Min oplevelse er, at mange ledere sætter forhindringer op for 

sig selv i form af forskellige normer og fastlåste opfattelser. De 

fleste officerer har langt større råderum, end de egentlig udnytter, 

men nogen fastholder sig selv i en retrospektiv fejlfindingskultur, 

hvor det handler mere om at gøre ting på bestemte måder end om 

at være fleksibel og aktuel. 

Forsvarets Ledelsesgrundlag peger på nytænkning frem for 

„nulfejls-kultur“. 

Deltagelse på KURS giver nye perspektiver, nye idéer og nye 

muligheder for at tage andre sider af dit lederskab i brug. 

Det starter med dig selv. Gør noget nyt, og der vil opstå nye 

relationer omkring dig. 

Se på de fremgangsmåder, du er en del af. Fører de til en god 

opgaveløsning? Hvis ikke, så gør noget andet. Se på processen, 

grib ind i proceduren af hensyn til produktionen. 

Vær den leder, du gerne vil være! KURS handler om dig og din 

evne til at klare den situation, du står i nu, på en måde, så du fremstår 

åben, klar og tydelig i din ledelse. 

Start med dig selv, og det vil brede sig som ringe i vandet. Du 

kan gøre en forskel. 

Her kom idéen til KURS. Vi flyttede kurset ud på gangen! 

Teorier eller modeller kunne ikke hamle op med virkelighedens 

mangfoldighed. PL‘erne havde ikke brug for en „grand 

theory“, der kunne sætte ting på plads. De havde brug for 

strukturer og metoder til at skabe mening i deres erfaringer 

ved at folde oplevelserne ud og strække dem, så der viste 

sig sprækker af tvivl eller nye erkendelser, der fortjente et 

godt spørgsmål. 

Kompetenceudvikling gennem refleksion og samtale, KURS, 

var en realitet, siger Claus Holland, og han fortæller, at det 

senere har vist sig, at KURS også hjalp med til løsning af flere 

andre problemer som f. eks. „Det har vi hørt-problematikken“ 

eller transferproblematikken, der altid er i forbindelse med kurser. 

KURS er transfersikkert og har direkte effekt. 

Find din kurs! 

- Jeg tror, den store udfordring for officerer i forsvaret er at 

finde kursen. Problemet er, at den bedste kurs ændrer sig 

hele tiden, når organisationen er under forandring, og det 

må man jo sige, at forsvaret er. 

fortsættes /////

14 • nr. 03/2012 Kursus i ledelsesudvikling 

Helt konkret består KURS-rækken af: 

KURS 1.1 - Mod anerkendende ledelse 

Anerkendende ledelse er en måde at gå til ledelsesopgaven 

på, der baserer sig på en forestilling om det optimale mere 

end fejlfinding i fortiden. Man bliver bevidst om, hvordan 

dialoger gennemføres anerkendende, og hvilke vilkår dette 

• Forsvarets Ledelsesgrundlag. 

• Systemisk ledelse. 

• Anerkendende ledelse. 

KURS 1.2 - Mod autentisk ledelse 

Her sættes fokus på dig som leder i et krydspres af flere 

modsatrettede kræfter, der trækker i dig. Hvad skal der til, 

for at du kan opretholde selvtillid, motivation og balance. 


• Kortlægning af udfordringer. 

• Ledelsespræferencer. 

KURS 2.1 - Mod dynamisk ledelse. 

KURS 2.1. sætter fokus på beslutningsprocesser og de 

forskellige måder, du træffer beslutninger på. Ved at blive 

bevidst om forskellige beslutningsformer og egne tendenser 


• Beslutning og styring. 

• Formidling og procesledelse. 

KURS 2.2 - Mod balanceret ledelse. 

KURS 2.2 fokuserer på balancen mellem virksomhedsledelse, 

risikoledelse og deres etik, normer og dialoger. Forståelse 

af forskellige standpunkter, paradokser og dilemmaer 


• Korpsånd og bureaukrati, tillid og kontrol. 

• Balance i ledelse og styring. 

KURS 3.1 - Mod kompleksitet i ledelse. 

KURS 3.1. sætter fokus på udvikling og fornyelse i perspektiv 

af komplekse processer i organisationer. Deltagerne bliver 

bevidste om betydningen af kompleksitet, flertydighed og 


• Spørgsmål, påvirkning og narrativer. 

• Komplekse responsive processer. 

KURS 3.2 – Mod ledelse af styring. 

Militær ledelse indebærer at nå mål gennem optimal ressourceudnyttelse. 

Styring er her et centralt element. På 

KURS 3.2 arbejdes med forsvarets styringskontekst samt 

• Forsvarets styringskoncept og filosofi. 

• Opstilling af styrbare mål. 

• Forsvarets styringsværktøjer. 

skaber for ledelse og relationer i enheden. Begreber og 

metoder præsenteres, afprøves og reflekteres i forhold til 

de modsatrettede kræfter, den enkeltes ledelsessituation 

muliggør. 

• Spørgsmålstyper. 

• Ledelsessamtaler. 

• Koordination af mening og handling. 

Med udgangspunkt i dine konkrete ledelsesaktiviteter bliver 

du introduceret til tanker og metoder, der støtter din refleksion 

over de daglige ledelsesudfordringer. 

Indhold: 

• Din ledelsesfortælling. 

• Dine kernekompetencer som leder. 

• Mål og styring. 

fås større handlerum og mulighed for at blive mere dynamisk 

fra situation til situation. 

Indhold: 

• Meningsskabende ledelse. 

• Beslutningsstile. 

• Magt og ledelse. 

øger lederens evne til at kombinere og navigere balanceret 

helhedsorienteret gennem løsning af opgaven. 

Indhold: 

• Paradoks og dilemma i ledelsen. 

• Etik i ledelse. 

• Enhedens leadership pipeline. 

usikkerhed som et vilkår for opgaveløsningen og tilføres en 

øget evne til at udfordre fastlåste problemforståelser, der 

kan blokere for nytænkning og effektiv opgaveløsning. 

Indhold: 

• Koordination af handling og mening. 

• Værdier og mønstre i organisation. 

• Styring og innovation. 

filosofi og –koncept. Du får styringsværktøjer og begreber, 

der kan hjælpe dig med at kvalificere din styringsopgave i 

det daglige. 

• Styring og opfølgning. 

• Styringsevaluering. 

• Styringstendenser i den offentlige sektor. 

Mere information på Forsvarsakademiets hjemmeside eller ved din enhed. Du kan også ringe til Nina på 39151353 og 

bede om at få tilsendt vort kursuskatalog

Skematisk ser programmet således ud: 

Efter – ikke før! 

KURS har et andet ærinde end traditionelle kurser. Forsvarets 

ledere skal gennemføre KURS efter endt uddannelse 

og ikke før indtræden på længerevarende uddannelser. Der 

er en del gammel strøm i forsvaret om, at man skal have 

nogle bestemte kurser inden indtræden på visse uddannelser. 

Noget, der i mange tilfælde er fornuftigt nok, men ikke når 

det gælder KURS, det skal du have efter! Efter OGU eller 

efter VUT1. 

KURS skal du have efter gennemførelse af grunduddannelsen 

eller videreuddannelsen. På KURS vil vi tale med dig 

om, hvad du har brugt din uddannelse til, og hvad du mangler, 

har lyst til og vil videre med m.h.t. din ledelsespraksis. 

Relevant og nærværende. 

Et KURS varer 2½ døgn og gennemføres som internat. 

Der er dog også erfaringer med at gennemføre det lokalt i 

dagtimerne eller over en weekend. Der er mange muligheder, 

og jeg kan kun opfordre til, at man henvender sig til ILO for at 

høre om, hvad der aktuelt kan gøres i dit ansvarsområde. 

Målgruppen 

I princippet kan alle ledere i forsvaret søge om at komme på 

KURS, om end målgruppen er de militære. Der er dog gode 

grunde til at blande de militære med forsvarets civile ledere, 

da det jo netop er den virkelighed, der hersker i forsvaret. 

Min erfaring er, at de to grupper kan berige hinanden og 

skabe lærerige samtaler fra såvel risikoledelsens etiske 

dilemmaer som fra virksomhedslederens paradokser. 

Trinvis fremgang 

KURS skal understøtte god ledelse i forsvaret som formuleret 

i Forsvarets Ledelsesgrundlag. Med opgaven i centrum 

skal alle kræfter sættes ind. 

Kursus i ledelsesudvikling 

nr. 03/2012 • 15 

Relation Stabilitet Resultat Fornyelse 

KURS 

1.1 og 1.2 Dialog Orden Mål Optimering 

KURS 

2.1 og 2.2 Kommunikation Struktur Mission Udvikling 

KURS 

3.1 og 3.2 Design Organisation Vision Innovation 

Tanken bag denne opdeling er, at nogle spørgsmål åbner 

en verden og lukker en anden. Andre spørgsmål gør det 

modsatte. 

Ved at have dette forskellige fokus i abstraktionsniveau 

sikrer vi, at vi får stillet relevante spørgsmål, der kan besvares 

fra det kompetenceområde – det sted -, lederen befinder 

sig i lige nu, og ikke et drømmescenarium. 

Det fastholder samtalen om, hvad lederen selv kan gøre, 

frem for hvad andre burde gøre, eller hvad der ville være rart 

at have til rådighed. Der er det, der er! 

Styring er det „nye sort“ i forsvaret. Der indgår styring 

som emne på alle niveauer på KURS. Ledelse og styring går 

hånd i hånd. 

Ledelsesgrundlagets fokusområder er centrale elementer på 

KURS: Relationer, stabilitet, fornyelse og resultater. Refleksion 

og perspektivering af den enkeltes situation finder sin 

baggrund her. 

Vi går trinvis frem, således at lederne reflekterer ud fra 

emner og spørgsmål med stigende kompleksitet: 

Den nye leder (PL og OS) med få års erfaring inviteres til at: 

• Reflektere over dialogen med sine medarbejdere 

• om den orden han har i sit ansvarsområde, 

• den optimering af igangværende opgaver, der er brug for 

• og de mål, der skal sættes og nås. 

Den mere erfarne (KN) leder opfordres til at overveje: 

• Den kommunikation, der skaber det fællesskab, opgaven 

kræver, 

• den struktur, der kræves for at styre indsatsen, 

• den udvikling, omgivelserne kalder på 

• og den mission, enheden er ude i. 

Chefen eller sagsbehandleren (MJ) beder vi tale om: 

• Hvordan kommunikationsstrategien og sammenhængen 

er designet, 

• hvordan organisationen egentlig fungerer, 

• hvilke visioner, der skal nytænkes 

• og den innovation, der skal til, for at enheden ses som et 

aktiv af omgivelserne. 

Der er dog et gennemgående spørgsmål på alle KURS: Hvad 

betyder dette for opgaveløsningen? Opgaven er i centrum for 

ledelse og dermed også for KURS. 

KURS 3 er en nyskabelse, der danner forbindelse til Strategisk 

ledelse (for OL gruppen) og helhedsledelse (for OB), og 

den kompletterer dermed forsvarets ledelsesudviklingskoncept. 

fortsættes /////

16 • nr. 03/2012 

At finde kursen er at navigere og finde det 

usynlige idealspor. Man kan ikke blot gå lige 

mod målet. Når det handler om menneskelige 

relationer, må mange forhold tages op 

undervejs. At finde kursen er at finde den 

gyldne middelvej – balancen mellem mange 

påvirkninger. 

Man skal som leder være målrettet mod 

den fælles opgaveløsning. 

KURS understøtter Forsvarets Ledelsesgrundlag 

og fremmer den gode ledelse i forsvaret. 

KURS er opbygget omkring aktuelle 

ledelsesmæssige emner, der danner bagtæppe 

for det, deltagerne er optaget af. Det 

er altså ikke bare ud i det blå! 

Metoden er fortrinsvis korte oplæg, refleksioner, 

samtaler mellem kursisterne om 

deres erfaringer og perspektiver. KURS tager 

deltagernes ledelsespraksis op, dér hvor de 

har nye tanker eller tvivl. 

Fra kvalifikation til kompetence. 

Det er major Claus Hollands opfattelse, at 

forsvarets ledere er veluddannede, men rådvilde! 

- Det hjælper ikke at give dem flere ledelsesteorier. 

De har rigelig teoretisk viden. 

Forsvarets ledere er rigtig godt kørende 

teoretisk, med solide lederuddannelser fra 

sergentskoler og officersskoler. De har de 

formelle kvalifikationer i orden. 

KURS handler om, hvordan disse kvalifika- 

u.s 

overskudslager 

alt i militÆrudstyr og beklÆdning 

bukser, handkser, 

lygter, knive, tasker, 

huer, jakker, regntØj, 

undertØj, rygsÆkke, 

kogegrej, kompas, ure, 

bÆlter og meget mere.... 

husk militÆr-id nÅr du besØger 

butikken og fÅ 10% rabat! 

besØg os i butikken 

eller pÅ vores web-shop 

Århusgade 25 

2100 kØbenhavn Ø 

tlf - 35 38 12 00 

www.usol.dk 

Kursus i ledelsesudvikling 

tioner kan omsættes til lederadfærd, der skaber tillid og følgeskab gennem 

de forhindringer, opgaveløsningen møder. 

Et KURSUS er et kvalificerende, ofte teoretisk løft. Et KURS er mere en 

tænkepause – en konsultation – om, hvordan lederen gør sine kvalifikationer 

til kompetencer. 

KURS er en fritime fra ledergerningen, hvor der er plads til at reflektere 

over det, der er opnået, det, der er på vej, og den retning, indsatsen skal 

have. 

KURS giver deltageren nye perspektiver, metoder og konkrete værktøjer 

til mere god ledelse, siger han. ||||| 

SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo. 

AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD. 

Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your 

15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium 

extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings. 

See us now or visit our website to get detailed information about this 

limited offer. 

*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including 

leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and 

passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High 

Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo 

XC60). European specifi cation, left hand drive. 

VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU. 

diplomat.volvocars.com 

Volvo for life 

Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office 

Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir 

& Diplomat Sales 

bilia.dk 

ks@bilia.dk +45 45803181

Af journalist Ingrid Pedersen 

Fotos: Privat 

Min arbejdsuge 

nr. 03/2012 • 17 

Arbejdet som et fodboldhold 

Erik Munk Jensen, pilot ved Fighter Squadron 

727, fortæller om en arbejdsuge i begyndelsen 

af marts – en uge, hvor han og kollegerne 

trænede natflyvning. 

Det gør de i fire uger to gange om året 

Onsdag 

Jeg møder klokken 12.30. Det er lidt tidligt, men jeg har 

brug for ekstra tid til planlægning af min flyvning. Jeg træ- 

ner natflyvning i denne tid og er ved at blive opgraderet til 

flight-lead. Det er ham, der leder formationen. 

Inden flyvningen bliver alt briefet på forhånd, så både jeg 

og min wing-man kender planen i detaljer. Jeg tegner det 

hele op på et whiteboard, inden jeg skal briefe ham om de 

taktiske situationer, vi skal træne. 

Vi skal træne til vores ydergrænse, så vi får det største 

udbytte, men samtidig er der en masse ting, vi skal tage 

hensyn til, så vi ikke bringer hverken os selv eller civilpersoner 

i fare. 

Jeg bruger cirka 3 1/2 time på at planlægge flyvningen, 

og klokken 16.05 skal briefingen foregå. Alt er klart. Vi ved, 

hvilke fly der er klargjort med hvilke konfigurationer. 

Vi har to områder over Nordsøen, der er lukket for andre 

fly, mens vi træner. 

Desværre bliver det så tåget, at flyvningen må aflyses. 

F16 er et relativt lille fly, og teknikken er mindre præcis end 

i et stort passagerfly. Når vi letter, skal vi kunne se, hvor vi 

flyver. 

I nødstilfælde kan vi lande i Billund eller Kastrup, og vi 

har altid brændstof i tanken til at kunne flyve til en anden 

lufthavn, hvis vejret skifter. 

Det er ærgerligt at aflyse. Inden jeg visker whiteboardet 

rent, tager jeg fotos af det, så jeg kan kopiere min planlægning, 

når flyvningen senere skal gennemføres. 

Aflysningen påvirker også arbejdet i morgen. Men vi har 

masser af andre opgaver, for vores omskoling er blevet forsinket 

på grund af udsendelse til Litauen og Libyen. Det 

har trukket rigtig mange ressourcer – både fly og piloter. 

Desuden er seks ud af otte dages flyvninger i de seneste to 

uger blevet aflyst på grund af vejret. 

Træning i natflyvning er vigtig, for i en krigssituation er 

der taktiske fordele ved at operere om natten. 

Torsdag 

I dag fløj jeg en dagsmission lige før solnedgang, hvor vi 

skulle øve luft-til-luft. Den har jeg planlagt tidligere, men 

jeg møder alligevel klokken 11.30 for at gennemgå min briefing. 

Erik Munk Jensen i luften på en dagflyvning. 

Heldigvis er vejret fint, og klokken 13.20 kan duty-officeren 

gennemføre briefingen. Der er tale om en to mod to-flyvning. 

Vi skal bl.a. træne affyring af missiler mod to kolleger, 

der agerer „banditter“. 

Alle er orienteret om planen for dagens mission. Vi bliver 

briefet om både teknikken og vejret. 

Alle informationer om flyvningen ligger på en slags USBstick, 

som jeg installerer i flyet. Jeg har også en optager 

med, som optager al kommunikation og informationer fra 

skærmene. Den skal senere bruges i debriefingen og i min 

evaluering. 

Det er vigtigt at blive gjort opmærksom på alle fejl. Vi kan 

jo ikke undgå at begå fejl, og dem skal vi lære af. 

En del af vores arbejde er jo også afvisningsberedskabet. 

Det indgår vi alle i, og hvis vi mangler fly, kan de fly, der er 

på vagt i beredskabet, godt agere „banditter“. 

fortsættes /////

18 • nr. 03/2012 Min arbejdsuge 

Premierløjtnant Erik Munk Jensen, som her ses i gang med 

at lave program, sammenligner arbejdet som jagerpilot med 

et fodboldhold. Selv om piloterne har gennemført pilotuddannelsen 

og fået international anerkendelse for deres deltagelse 

i missionen i Libyen, er konstant træning nødvendig. 

Hvis der pludselig sker noget, må vi afbryde øvelsen. Det 

sker ikke i dag. Vi har hele området for os selv og træner i 

cirka halvanden time, før vi flyver hjem og debriefer. 

Forinden klæder vi om og spiser aftensmad. Vi har gummidragter 

på under træningen, for i tilfælde af, at vi skal 

skyde os ud af flyet, skal vi kunne overleve i det iskolde 

vand. 

Jeg gennemgår hele flyvningen, og vi snakker åbent om 

de fejl, der er begået. 

Vi er færdige med denne tur klokken 23.00. Derefter skifter 

vi, så ham, der hidtil har været duty-officer, skal flyve. 

Jeg overtager hans rolle og sidder klar ved radioen. Samtidig 

opdaterer jeg næste dags program. Klokken 01.15 er jeg klar 

til at tage hjem. 

Fredag, lørdag og søndag 

Jeg har heldigvis fri, så jeg kan være sammen med min kæreste 

og min lille søn. 

Men vi arbejder somme tider i weekenderne, fordi vi indgår 

i afvisningsberedskabet. To F16-fly er altid klar til at gå 

på vingerne, hvis for eksempel russerne driller os, eller vi 

skal kontrollere, om et fragtskib har smidt olie ud, vi skal 

hjælpe med at lede efter en forsvunden person, eller hvis et 

civilt fly har problemer med landingsstellet. Det sker, at vi 

skal op og visuelt inspicere det. 

Vi har – helt bogstaveligt – en rød telefon, som bruges til 

alarm, når der er behov for, at vi bliver sendt i luften. Det 

sker flere gange om måneden, og nogle gange hænder det, 

at russerne flyver tæt på vores luftrum som en del af deres 

operation. 

Men det sker også, at et civilt fly kommer ind i luftrummet, 

og flyvelederne ikke kan få radiokontakt med det af 

en eller anden grund. Så skal vi op og kontrollere dem. Før 

11/9 2001 var det ikke noget stort problem. I dag skal vi være 

Premierløjtnant Erik Munk Jensen 

Alder 32 år, bor sammen med sin kæreste og har en søn 

på syv måneder. 

1998: Matematisk student (Støvring 

Gymnasium) 

1999: Værnepligtig ved ESK 661 (Flyvestation 

Karup) 

1999-2001: Bevogtningsassistent (Flyvestation 

Skrydstrup og Flyvestation 

Aalborg) 

2001-2002: Sergentskole ved FFOS (Flyvestation 

Karup) 

2002: Flyveskole (Flyvestation Karup) 

2002-2004: Flyvevåbnets Officersskole (Jonstrup) 

2004-2006: Pilotuddannelse (NFTC Canada. Moose 

Jaw og Cold Lake) 

2006-2008: Venter på F16-omskoling (Fighter Wing 

Skrydstrup) 

2008: F16-omskoling (Tucson, USA) 

2008-2009: Tilvænning til dansk F16 

2009- Pilot ved Fighter Squadron 727 (Fighter 

Wing Skrydstrup) 

meget mere på mærkerne, og der bliver brugt mange ressourcer 

på at få kontakt med dem. 

Mandag 

Jeg møder 15.30. I dag skal jeg være duty-officer, og jeg får 

noget kontorarbejde til side før briefingen klokken 16.05. 

Vejret er godt. Flyene er klar. Alt tegner godt. På natflyvningen 

skal en kollega ud og fyre en skarp kanon af. Mit arbejde 

er at give ham input inden flyvningen og assistere på 

radioen, hvis han får problemer under flyvningen. Omkring 

midnat bliver jeg afløst, og jeg skal selv ud at flyve som

Sådan ser Erik Munk Jensens fly ud, når han modtager det. 

„bandit“. Der er meget faste rammer for denne tur, fordi det 

er en omskolingstur for ham. 

Tirsdag 

Jeg møder klokken 12.30, og det første, jeg må gøre, er at 

ændre dagens program, fordi et par piloter er syge. Jeg får 

ajourført noget kontorarbejde og planlægger folks ferie og 

fridage, så de så vidt muligt får det, de har søgt om. 

Senere er jeg duty-officer for kolleger som flyver. Det er 

samme opgaver som dagen før. Sidst på aftenen overtager 

en anden den funktion, fordi jeg skal forberede den flyvning, 

der blev aflyst i sidste uge. Jeg skriver hele planlægningen 

på tavlen igen. 

På flyvningen skal jeg blandt andet øve mig i våbenaffyring 

mod seks mål på jorden. Flyvningen går fint. 

Torsdag 

Onsdag var min fridag, men jeg vil gerne fortælle om denne 

torsdag, fordi jeg helt uventet får en flyvning, som jeg normalt 

skulle have mindst en dag til at forberede mig på. I 

stedet får jeg nogle få timer. Jeg skal ned over Rømø og affyre 

en kanon med skarpe skud. 

Det er ikke så tit, man får mulighed for at træne med 

skarpe skud, så jeg var meget spændt. Man skal være helt 

sikker på, at alt er korrekt. Det er alvorligt, hvis man begår 

fejl – i andre lande er der eksempler på folk, der tager fejl af 

målet eller bliver så fikseret på målet, at de for sent trækker 

flyet op igen efter affyringen. 

Øvelsen går godt, og når jeg får så kort varsel, er det bl.a. 

for at øve min stresstærskel. 

Det er dejligt at vide, at jeg kan klare den. 

Jeg har selvfølgelig før prøvet at skyde med skarpe skud, 

men det er første gang, jeg har prøvet det som leder af formationen. 

Min arbejdsuge nr. 03/2012 • 19 

Jeg er stolt af, at Danmark har fået så megen ros fra international 

side for vores indsats i Libyen. Den indsats understreger, 

hvor vigtig vores træning er. Efter at flyvevåbnet 

var i Afghanistan og Kosovo, er træningsniveauet virkelig 

hævet. Vi har været på de rigtige øvelser, fået de rigtige 

bevillinger, og det er heldigt, at der er blevet truffet de rigtige 

beslutninger om vores træning. 

Vi havde trænet nogle scenarier i at finde målet og ramme 

det med få meters nøjagtighed, og vi havde haft folk af 

sted på våbeninstruktørkurser og øvelser i USA. 

Derfor kunne vi løse opgaven, selv om vi blev sendt af 

sted til Libyen med det korte varsel. 

Vores indsats i Libyen var en succés. Vi var af sted på et 

FN-mandat for at beskytte civilbefolkningen og hjælpe den 

mod Gaddafis overlegne styrker. Det skete, uden at vi mistede 

hverken mænd eller fly. Succésen skyldes en blanding 

af at have de rigtige efterretninger, og at der i tide var givet 

bevillinger til den rigtige træning. ||||| 

Erik Munk Jensen forbereder en Flight Lead Upgrade-tur. - Landsholdet 

træner og træner også hele tiden. De skal konstant holde færdighederne 

og samspillet ved lige. Det samme skal vi, så vi hele tiden er ajour 

med nye våbensystemer, nye regler og lovgivning, siger han.


20 • nr. 03/2012 Faglige noter 

Valg af tillidsrepræsentanter 

skal registreres 

Ny bestemmelse og vejledning for valg af tillidsrepræsentanter i forsvaret 

Der kan nu vælges flere tillidsrepræsentanter for 

samme medarbejdergruppe ved en myndighed, hvis der 

lokalt er enighed mellem chefen og den faglige organisa- 

tion. 

Dette og meget mere fremgår af det nye sæt retningslinjer 

for tillidsrepræsentanter (TR) i forsvaret, der er udgivet 

af Forsvarets Personeltjeneste (FPT), og som består af en 

ny bestemmelse om valg af tillidsrepræsentanter og en vejledning 

om blandt andet hvilke opgaver, der normalt henhører 

under hvervet. 

Vejledning og bestemmelse er resultatet af længere tids 

arbejde i Tillidsrepræsentantudvalget, der tog udgangspunkt 

i et grundlag, som var udarbejdet af FPT, og som af 

organisationerne blev opfattet som alt for restriktivt. 

Dette er der nu blødt op på, men alligevel er der enkelte 

stramninger i regelsættet i forhold til den praksis, der har 

været gennem en længere periode. 

For eksempel fremgår det af vejledningen, at møder i en 

bestyrelse i én af HOD’s lokalafdelinger ikke normalt kan 

siges at være en del af tillidsrepræsentantvirket, hvorfor 

de ikke kan gennemføres under anvendelse af arbejdstid. I 

HOD’s fortolkning betyder det: „med mindre der lokalt gives 

tilladelse hertil“. 

Aftaler og kutymer opsagt 

HOD har gennem nogen tid arbejdet på at rette den lokale 

organisering ind efter det overordnede regelsæt, og vi er da 

også forholdsvis godt rustet i forhold til at kunne leve op til 

det nye grundlag, men på især ét punkt halter HOD bagefter 

– nemlig i forhold til anmeldelse af tillidsrepræsentanter, 

således at valget registreres korrekt. 

Af skrivelsen, der er medsendt retningslinjerne, fremgår 

det, at der skal ske en lokal opfølgning på anmeldte tillids- 

Få officerer er stressede 

En stressundersøgelse blandt officerer viser behov for i højere grad 

at adskille arbejde og fritid 

- Vi besluttede at undersøge udbredelsen af stress 

blandt forsvarets officerer, da HOD gennem længere tid 

havde modtaget en del henvendelser fra medlemmer, der 

følte sig ramt af stress af den ene eller den anden årsag og 

varierende i sværhedsgrad, fortæller konsulent Carl Henning 

G. Johnsen. 

- Vi brugte blandt andre HOD‘s deltagere i medlemspane- 

repræsentanter, så de registreres korrekt – også i DeMars. 

Det betyder, at lokalafdelingerne snarest skal indsende 

en liste til sekretariatet udvisende lokalt valgte tillidsrepræsentanter 

og hvilke myndigheder, de repræsenterer. 

Efterfølgende vil sekretariatet snarest skriftligt meddele 

myndighederne om den lokale repræsentation, så formalia 

overholdes, og TR-beskyttelsen kan indtræde. At formalia 

overholdes betyder også, at officerer, der har valgt ikke at 

være medlem af HOD, skal have mulighed for at give deres 

stemme til kende i valget af TR. Dog er det stadig således, 

at en tillidsrepræsentant for officerer skal være medlem af 

HOD. 

I forbindelse med udsendelsen af retningslinjerne har FPT 

samtidig opsagt alle aftaler og kutymer på områderne, som 

måtte være i strid med det nu gældende grundlag. Da der 

er et varsel på 3 måneder på sådanne opsigelser, er kutymerne 

altså bortfaldet ultimo juni 2012. ||||| 

De nye retningslinjer kan læses på FIIN, forvaltningsportalen. 

Eventuelle spørgsmål om indvirkning på det lokale område 

og valg af TR kan rettes til konsulent Carl Henning 

G. Johnsen i HOD‘s sekretariat. Der vil også blive orienteret 

nærmere om emnet på formandsseminaret i april, 

lige som det vil indgå i uddannelsen af nye TR, der 

foregår hhv. 22.-23. maj eller 18.-19. september 2012. 

let. Men også andre officerer indgik i undersøgelsen. Af de 

udsendte spørgeskemaer blev i alt 60 pct. returneret i fuldt 

udfyldt stand, hvilket må siges at være godt for en undersøgelse 

af denne type. 

Såvel officerernes funktionsniveauer som myndighedsniveauerne 

var bredt repræsenteret i undersøgelsen. 

Den største gruppe var M321 (kaptajn, kaptajnløjtnant/sekti-

onsleder) med 27 pct. Herefter M322 (major, orlogskaptajn/ 

sektionschef, højere) med 24 pct. og M331 (major, orlogskaptajn/sektionschef, 

højeste) med 23 pct. Funktionsniveauerne 

M312 og M401 var repræsenteret med hhv. 12 og 11 pct. 

Enkelte på funktionsniveauerne M332, M402 og M403 deltog 

i undersøgelsen. 

Myndighedsniveau III var stærkest repræsenteret. Herefter 

kom i nævnte rækkefølge NIV II og ANSVAR IV samt 

NIV I og ANSVAR V. 

Arbejdstilrettelæggelse og fleksibilitet 

Tegningen nedenfor viser, at der er stor fleksibilitet omkring 

arbejdets udførelse blandt officererne. 

Og arbejdsbelastningen vurderes overordnet set at være i 

orden, idet dog et enkelt punkt springer i øjnene, da det er 

officerernes opfattelse, at de forventes at stå til rådighed 

uden for normal arbejdstid. Hertil skal det bemærkes, at 

det ikke fremgår af hverken ansættelsesbrev eller aftaler, 

at man har en anden (højere) forpligtelse til dette end andre 

statsansatte – med mindre man direkte er pålagt det og 

dermed får ekstra betaling for den ulempe. 

Faglige noter 

nr. 03/2012 • 21 

Det grænseløse arbejde har ofte både fordele og ulemper. 

Afvejningen er Individuel. Vi bad derfor deltagerne om at 

svare på to ting for hvert udsagn. Først skulle de angive, i 

hvilken grad de har „grænseløst arbejde“, og derefter hvordan 

det påvirker dem. 

For at få afklaret, hvordan de ovenstående faktorer påvirker 

officererne, blev undersøgelsens deltagere bedt om 

i relation til en række situationer at svare på om 1) det generede 

dem, eller om 2) det var OK. Her er kun medtaget 

andelen af svar på, om det generer vedkommende: 

- Arbejder du om aftenen? 21 pct. 

- Arbejder du i weekender? 40 pct. 

- Arbejder du i dine ferier? 68 pct. 

- Skal du generelt stå til rådighed uden for normal arbejdstid? 

26 pct. 

- Bliver du kontaktet af kolleger og andre uden for normal 

arbejdstid? 18 pct. 

- Flyder grænserne mellem dit arbejdsliv og privatliv sammen? 

42 pct. 

- Må du ofte aflyse eller flytte private aftaler som følge af 

dit arbejde? 65 pct. 

Stresslignende symptomer 

Ud af det ovenstående kan man stort set læse, at mindst to 

områder er hellige for officererne – ferier og private aftaler, 

mens arbejdsmæssige forstyrrelser i form af arbejde om 

aftenen og kontakt fra kolleger og andre uden for normal arbejdstid 

ikke anses som det store problem. 

Og netop spørgsmål i relation til tjenestens tilrettelæggelse 

viser, at officererne har en opfattelse af, at mere arbejde 

end 37 timer om ugen er „en del af jobbet“ (gennemsnitligt 

arbejder officerer, der har svaret på undersøgelsen, 

ca. 44 timer/uge og i højt belastede perioder ca. 58 timer/ 

uge), og ca. 58 pct. finder, at det er de uplanlagte hasteopgaver, 

der er de mest belastende. 

Officererne må i øvrigt siges at være robuste medarbejdere, 

idet størstedelen finder, at forandringerne i forsvaret 

gennem den seneste periode ikke har bidraget til øget 

stressoplevelse. 

På de stressorienterede spørgsmål svarer ca. 2/3, at de har 

haft stresslignende symptomer gennem det seneste halve 

år spændende fra træthed over hukommelses-/koncentrationsbesvær 

og forhøjet blodtryk til depression. Mere end 

90 pct. svarer, at de ikke har været sygemeldt som følge af 

stress, mens 8,1 pct. har været det, og 1,2 pct. har været sygemeldt 

som følge af forflyttelse. 

Hvad er den største stressfaktor 

På spørgsmålet om, hvad den enkelte ser som den største 

stressfaktor af dem alle, er der to svar, der topper listen. 

fortsættes /////

22 • nr. 03/2012 

EftE ruDDannE lsE 

MASTER i 

Din vej til 

kommandobroen 

Masteruddannelsen sætter fokus på den offentlige sektors særlige spilleregler 

og forventninger til de offentlige ledere. Du lærer nyt om ledelse og strategi og 

får plads til at reflektere over din organisation, din karriere og din personlige 

lederstil. Uddannelsen foregår i Odense og Aarhus og varer to år på deltid. 

Den er fleksibelt opbygget, så du kan strække den over seks år. 

❚ Uddannelsen starter i september. 

❚ Ansøgningsfristen er 1. maj. 

❚ Kontakt os på tlf. 65 50 43 20 eller 

e-mail: masteroffentligledelse@sam.sdu.dk 

Faglige noter 

Det ene er relateret til den almindelige daglige indsats, hvor 

mange afbrydelser er en stor stressfaktor, og det andet er 

mere overordnet vedrørende uvished i forhold til fremtiden 

(flytninger m.v.) som følge af arbejdet. 

Næsten 38 pct. af respondenterne overvejer seriøst at forlade 

ansættelsesforholdet. Heraf angiver ca. 35 pct., at det 

skyldes ønsket om flere og nye faglige udfordringer, mens 

næsten 29 pct. angiver, at det skal være for bedre at kunne 

tage hensyn til privatlivet. Det største antal officerer med 

overvejelse om at forlade ansættelsesforholdet findes på 

NIV III. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at 8,3 pct. af 

respondenterne ikke finder, at de har en god chef – fordelingen 

er i den henseende, at officerer tjenstgørende ved NIV I 

er mere kritiske over for chefvirket end officererne ved f.eks. 

NIV III. 

- Sammenfattende kan det selvopfattede stressniveau i 

officerskorpset siges at være forholdsvis lavt, idet forholdsvis 

få har alvorlige stresssymptomer, meget få har været 

sygemeldte som følge af stress, og der er en opfattelse i 

Læs mere på ➜ www.sdu.dk/masteroffentligledelse 

korpset af, at meget arbejde ikke er en belastning, men „en 

del af gamet“, siger Carl Henning G. Johnsen, som understreger, 

at næsten 60 pct. mener, at deres arbejdsplads ikke 

er præget af stress (og 34 pct. „i nogen grad“), hvilket må 

siges at være udtryk for rimelige forhold. 

- Der er dog stadig grund til at være særlig opmærksom 

på enkelte områder, idet fritid og samvær med familie og 

venner skal beskyttes, hvorfor der fra HOD‘s side skal lyde 

en opfordring til ledelserne rundt om i ministeriets område 

om at friholde officererne for arbejde og opkald, når de endelig 

holder fri. ||||| 

f orskningsbasE r E t E ftE ruDDannE lsE 

offentlig 

ledelse

Af Leif O. Nørgaard, DJ 

Fotos: Poul Anker, PF, & Tabita Hansen, KN 

Tre løver på line 

CIMIC kan også være i småtingsafdelingen 

– og endda blive en succés! 

Tag en stump grøn faldskærmsline og en gylden uni- 

formsknap med tre løver som motiv, flet linen til et arm- 

bånd og brug knappen som lås. 

Tilsammen en god forretning. 

Sværere er det heller ikke, selvom krigen ligger lige uden 

for døren! 

At danske soldaters ægtefæller og kærester bærer et 

klædeligt og helt specielt armbånd fra Afghanistan hænger 

sammen med dette stykke praktisk „ulandsarbejde“, som 

CIMIC fra den danske kampgruppe på ISAF Hold 11 satte i 

gang, og som afghanske kvinder i Gereshk i det danske indsatsområde 

i Helmand høster frugten af. 

Bare 500 dollars 

- Det var donationen fra os, der skulle til for at starte projektet. 

Resten var op til de lokale kvinder, som givetvis har 

tjent meget mere, fortæller kaptajn og CIMIC-officer Tabita 

Hansen. - Vi skulle finde på noget, der var nemt og ikke 

krævede alt for store ressourcer. Vi kunne have valgt at give 

dem en masse ting, f.eks. en generator, som kunne give 

dem strøm. Valget faldt på dette projekt med armbåndet, 

for at de selv kunne tjene nogle penge til nye initiativer. 

Gode idéer er der altid mange af. Det, der mangler, er startkapital. 

Den fik de mulighed for at tilvejebringe her, hvor 

det elles er mændene, der arbejder og skaffer en indkomst. 

Godt modtaget 

Tabita Hansen lærte selv af en kollega at flette armbånd, 

inden hun sammen med en dansk militærtolk rykkede ind 

på kvindecentrene i Gereshk for at lære fra sig, men hun tager 

nu ikke æren for det gode initiativ. 

- Idéen, siger hun, kom fra stabiliseringsrådgiver i udenrigsministeriet 

Ole Steen Brams, som er ansvarlig inden for 

Woman Affairs. Han skaffede knapper og line hjemmefra 

gennem Forsvarets Materieltjeneste (FMT), men havde ikke 

tid til at sætte produktionen i værk – og var i øvrigt også af 

det forkerte køn til et sådant job blandt afghanske kvinder. 

- Vi snakkede sammen en dag, og jeg ville gerne være 

„bagkvinden“ på projektet, og så havde jeg jo det rette køn 

til, at det lettere lod sig gøre. 

Det gjorde Tabita Hansen så efter aftale og uden problemer 

i to centre og hos en privat kvinde med en meget stor 

berøringsflade. Hun havde i øvrigt sit gevær liggende ved 

siden af sig, som man har det på de kanter, og udenfor var 

der Force Protection. For en sikkerheds skyld. 

Armbåndene faldt i god jord. Eller rettere i soldaternes 

smag. Dem var de nemlig målrettet til. En rigtig god og 

helt speciel gave til dem derhjemme – konen, kæresten, 

ægtefællen. De blev solgt i de lejre i Helmand, hvorfra de 

CIMIC-projekt i Helmand nr. 03/2012 • 23 

Hvad er CIMIC? 

CIMIC i gulvhøjde i Gereshk – 

tilsyneladende til lige stor 

fornøjelse for gæster 

som indfødte. 

danske soldater opererer – og også briterne købte, bl.a. 

sangerinden Sheryl Cole, som kom forbi for at besøge de 

britiske styrker i Camp Bastion. 

Den svære kontakt.. 

Kvindecentrene er stedet, hvor de afghanske kvinder mødes 

på kryds og tværs og har den fysiske ramme til at kunne få 

undervisning i at læse og lære sprog, diskutere indholdet af 

bøger og måske lave lidt håndarbejde på en symaskine. 

- Det lader sig gøre i Gereshk – men ikke blot to kilometer 

uden for byen, hvor der er allermest brug for det, fordi det 

omgivende samfund er endnu mere konservativt, og hvor 

kvinderne er meget sværere at nå, med mindre der laves en 

meget kvalificeret indsats. 

Tanken var at give kvinderne i Gereshk mulighed for at 

spare op, så de har en kapital til at komme videre, når vi er 

væk, siger kaptajn Tabita Hansen. Forsvaret lagde materialer 

til. CIMIC sørgede for idéens udbredelse. 

Tabita Hansen går selv med den usædvanlige souvenir fra 

Afghanistan. Det flettede armbånd af faldskærmsline. Med 

en knap af forgyldt blik med tre løver. Dansk design. Made 

in Afghanistan! ||||| 

CIMIC står for CIvil-MIlitary Cooperation, eller civiltmilitært 

samarbejde på dansk og betegner de danske 

styrkers arbejde med bl.a. at yde støtte til genopbygning 

og udvikling af det civile samfund. Et arbejde, der 

er snævert forbundet med den øvrige militære indsats 

i området og – ikke mindst – den civile genopbygningsindsats. 

Som udsendt CIMIC-soldat i Afghanistan arbejder man 

sammen med de lokale myndigheder, lokalbefolkningen, 

det danske udenrigsministerium og styrker fra 

andre af de 42 lande, der udgør ISAF (International 

Security and Assistance Force). 

(Fra www.forsvaret.dk/DAR)

24 • nr. 03/2012 Debat 

Vi burde skamme os, når vi ikke 

Major Preben Oehlers Christensen, som skriver til sine kolleger, efterlyser Personeltjenestens 

imødegåelse over for pressen af forsvarets udpegning af folk til de højeste stillinger i forsvaret 

Jeg er træt af i medierne at skulle læse, hvor dumme 

vi officerer er. Jeg peger ikke så meget fingre ad medi- 

erne og journaliststanden i den forbindelse. Jeg kan måske 

godt være en smule skuffet og irriteret over journaliststanden 

og dens „faglighed“. Omvendt – medierne er jo også 

gennem årene blevet udsat for strukturelle tilpasninger, således 

at der ikke længere er tid til at sætte sig godt nok ind 

i stoffet. Kun tid til at plukke de lavthængende frugter. 

Jeg er også godt træt af de folkevalgte, der synes at have 

gjort det til en sport at nedgøre vores arbejde. Og jeg er så 

sandelig grundigt træt af de seneste 8 - 10 års ministre for 

forsvaret. Ingen nævnt – ingen glemt. Min oplevelse er, at 

denne „eksklusive“ del af menneskeheden synes at have 

udnyttet forsvaret og dets 25.000 ansatte til at profilere sig 

selv på bekostning af forsvarets ansatte. Og vi – embedsmændene 

– bakker dem tilsyneladende op i dette. Det må 

stoppe. Min loyalitet ligger så afgjort IKKE hos ministeren. 

Dette uanset partifarve. Min loyalitet ligger over for opgaven 

og det danske folk. Og det synes jeg også, at den burde 

gøre hos resten af jer. 

Vi burde skamme os over tavse at finde os i alle de beskyldninger, 

der bliver os til del i medierne. Vi finder os i at 

blive ført til slagtebænken som en flok umælende får. Det 

er jo tosset, når størstedelen af møg- og skandalesagerne i 

forsvaret de senere år udspringer fra serviceringen af ministeren. 

Det må der sgu ændres på. Det forekommer mig, at 

der har udviklet sig en kultur i forsvaret, hvor det for den/de 

folkevalgte er muligt at lave den ene „uhensigtsmæssighed“ 

efter den anden. Stort set omkostningsfrit, vel at mærke. 

Fordi vi embedsmænd tilsyneladende har tilegnet os Oliver 

Norths tilgang til serviceringen af vores minister. Det synes, 

som om at ingen længere eksplicit sætter spørgsmålstegn 

ved rigtigheden af et ønske eller en hensigt fremført fra 

politisk hold. Og hvem er det, der så får tævene? Os! Embedsmændene! 

Men jeg vil ikke skamme mig over at gå i 

uniform! Jeg skal nok stå til ansvar for mine handlinger. Tilsvarende 

har jeg en forventning om, at andre står til ansvar 

for deres. Er en lønseddel eller et spinkelt håb om en udnævnelse 

en gang i fremtiden vigtigere end vores integritet? 

Efterlyser dokumentation 

Diskussionen om antallet af „danske fanger“ i Irak er blandt 

de nyeste eksempler på, at tavshed fra vore rækker måske 

i misforstået loyalitet kun fremstår skammeligt. Det er min 

overbevisning, at den ramte generals integritet og hæderlighed 

ganske enkelt ikke har tilladt ham at fifle med oplysningerne, 

som påstået i medierne. 

Hvor må ovennævnte general være ensom. Meget få synes 

offentligt at gå i brechen for ham. Et par pensionerede 

officerer har udtalt sig. Og så vores alles „kværulantforrykte 

landsbytosse“, Lars Møller. Respekt, Lars! Og skam over 

resten af os! Hvordan fa…. kan vi se os selv i spejlet? Jeg 

har tøvet med at sætte mig til tastaturet, idet jeg også de 

seneste par år har begået et par indlæg. Og man tænker, 

at man kun har et par skud i bøssen, inden man selv får påklistret 

prædikaterne „kværulantforrykt“ og „landsbytosse“. 

Men kald mig bare det nu, for jeg kan ganske enkelt ikke 

længere stiltiende stå og se til, mens der begås et karaktermord 

på en af vores kolleger, som indtil videre er for loyal til 

at tage bladet fra munden. 

Jeg har da i min tid i Forsvarskommandoen og i Forsvarsministeriet 

set et „enkelt“ eller tre forslag til besvarelser 

af spørgsmål stillet af Forsvarsudvalget. Og sådanne 

forslag plejer da altid at have medfølgende bemærkninger, 

der forklarer og dokumenterer forslaget til besvarelse. 

Mon ikke også det har været tilfældet i denne sag? Det 

burde da være muligt at finde skrivelsen med forslag og 

bemærkninger i Hærens Operative Kommandos arkiver. Eller 

i Forsvarskommandoens. Sågar inde i departementet. 

Undersøgelse eller ej … nu er det tid til at fremkomme med 

dokumentationen fra disse myndigheder. 

Hvor svært kan det være? 

Vi kan også i medierne læse, at valget af en forsvarschef er 

en indspist forretning, som drives af admiralerne og generalerne 

i forsvaret. Er det virkelig sådan, det foregår? Meget 

må have forandret sig, siden jeg var inden for personelverdenen. 

For ti år siden, da jeg sad som personeludstikker for 

videreuddannede majorer i hæren, gennemgik jeg et utal 

af bedømmelser på premierløjtnanter, kaptajner og majorer 

for at se, om der blandt disse var potentielle kandidater til 

forsvarschefembedet omkring år 2023. Dette for at spotte 

åbenlyse talenter, som skulle tryktestes, talentudvikles og 

karriereplejes. Men det gør man øjensynligt ikke længere. 

Det er det, som jeg kan udlede af, at Forsvarets Personeltjeneste 

(FPT) tilsyneladende ikke har taget til genmæle over 

for artiklerne om forsvarets udpegning af folk til de højeste 

stillinger i forsvaret. Muligvis FPT har gjort det! Men så 

har det bare ikke vundet gehør på de forskellige mediers 

redaktioner. Hvis det sidste er tilfældet, da kunne det da 

være en overvejelse værd at lægge et dateret og personhenførbart 

notat ud på FPT’s hjemmeside, hvori processen om 

talentpleje beskrives. Det kræver selvfølgelig, at man stadig 

foretager sig noget sådant! Fra min tid i departementets 2. 

kontor, som det hed dengang, mener jeg da også at vide, 

at departementet halvårligt fik forsvarets påtænkte oberst-/ 

kommandørplaner og general-/admiralplaner ind til gennemsyn, 

kommentering og godkendelse. Og gæt, hvem der havde 

det afgørende ord! Foretages der ikke noget sådant eller 

noget tilsvarende længere? Ansøgningssystemet kan vel 

ikke have brudt så meget op i processerne! I øvrigt er ansøgningssystemet 

mig bekendt ministeriets barn. Det forekom-

højlydt siger fra! 

mer mig utænkeligt, at man fra det hold skulle have valgt 

at stække egen indflydelse! Hvorom alting er, det burde da 

være muligt for enten ministeriet, Forsvarskommandoen eller 

FPT at tage til genmæle over for medierne i relation til 

den beskrevne udvælgelsesproces af kandidaten til stillingen 

som forsvarschef. Eller – som tidligere nævnt – at lægge et 

dateret og personhenførbart notat ud på den pågældende 

myndigheds hjemmeside. Hvor svært kan det være? 

Ja, hvor svært kan det i grunden være? Når man ser på 

den tilsyneladende oplevede handlingslammelse hos forskellige 

myndigheder i forsvaret og hos stort set samtlige 

ansatte – og ikke mindst HOD, hvor jeg i den grad savner 

brisans (Red.: Den kraft og hurtighed, hvormed et eksplosivstof 

eksploderer) i disse tider -, da må svaret være: ME- 

GET SVÆRT! Og det har jeg svært ved at forstå. 

Med hovedet forrest eller under armen! 

Preben 

Debat nr. 03/2012 • 25 

Svar 

Jeg modtager kritikken af, at vi ikke har været hurtigt nok 

ude med klare meldinger om HOD‘s holdning til pressens 

behandling af forsvarsministerens opslag af stillingen som 

ny forsvarschef. Jeg er i bund og grund enig med dig i din 

kritik af pressen og politikerne. 

I fremtiden vil HOD være mere offensiv gennem læserbreve, 

debatindlæg m.m. 

Efter din mening er det måske lidt for sent, men jeg har 

netop reageret over for Politiken i et indlæg den 15. marts, 

hvor jeg skriver, at debatten om besættelse af stillingen som 

forsvarschef er præget af vrøvl, sludder og myter. Jeg fremhæver 

også, at der har hersket usikkerhed omkring ministerens 

ønskeprofil til stillingen. Men også forsvarsministerens 

opbakning til den nuværende topledelse i forsvaret har været 

for usynlig i den debat, der har pågået i medierne. 

Venlig hilsen 

Bent Fabricius 

Camp-Flex 

Camp Protection 

Detection - Recognition/Identification - 

Threat Evaluation - Countermeasures 

• Increased Situational Awareness in real time 

• Advanced decision aids 

• Intuitive operation 

• Reduced man power 

• Interoperability 

www.terma.com 

idworks.dk 5333/05.11

Af 53 officerer i hæren 

26 • nr. 03/2012 

Debat 

Er du mand nok til at være chef? 

Forsvaret er i gang med at fratage førerne deres evne til at tage beslutninger under pres 

– med store konsekvenser for soldaternes tillid til førerniveauet og ikke mindst med øgede 

risici for personellets sikkerhed 

Som operativ officer har man altid handlet ud fra op- 

fattelsen af, at man havde sin nærmeste chefs opbak- 

ning, hvilket har givet mod til handling. Hvert hold, der skal 

udsendes til verdens brændpunkter, bliver sendt af sted 

med en formaning til alle soldaterne fra kommandochefen: 

„Førere, pas på jeres soldater, og soldater, pas på jeres førere“. 

Sande ord, der burde gælde alle, men virkeligheden 

synes at vise, at efterlevelsen af dette mantra stopper ved 

kompagnichefen. 

Der må og skal være krav om, at en bataljonschef bakker 

sine underafdelingschefer op ved at skærme dem mod udefrakommende 

pres, efterladende kun én front, nemlig modstanderen 

i missionsområdet. Bataljonschefen skal være 

fronten mod systemet for at sikre underafdelingschefernes 

vilkår for føring af sine soldater under de ekstreme vilkår, 

der er tilstede i bl.a. Afghanistan. 

Det handler om tillid i den skarpe ende 

En af de vigtigste ting for en fører, der skal operere på jorden 

i en international mission, er den tillid, hans folk skal 

have til hans evne til at træffe de rigtige beslutninger under 

ekstremt pres. Denne tillid opbygges under utallige øvelser 

og endnu flere timer på garnisonen, indtil folk og fører næsten 

bliver ét. Under missionen træffes beslutninger hver 

eneste dag, der potentielt kan have fatale konsekvenser for 

både enhedens folk, de civile i området og føreren selv. 

Dette har den enkelte fører et godt fundament for at 

gøre, idet den gennemsnitlige danske officer på en international 

mission har mellem 7 og 15 års erfaring, der blandt 

andet tæller 4-5 år på forsvarets officersskoler. 

Umiddelbart virker grundlaget for at tage de rigtige beslutninger 

til at være i top i den danske hær, men nu er en 

kæde sjældent stærkere end det svageste led. I den seneste 

tid er der opstået et alvorligt problem i forhold til opbakningen 

til de beslutninger, vores officerer tager i missionsområdet. 

Vi har flere gange set chefer træde lydigt til side, 

eller sågar selv rive en fører væk fra sin enhed og sende 

ham hjem, til både førerens og enhedens store forbitrelse. 

Hvorfor vælger nogle chefer den nemme løsning, nemlig 

at skynde sig at vaske hænder, i stedet for at bakke op om 

den fører, der – i chefens ånd ude på jorden – udfører den 

farlige del af den mission, der er udstukket af vore politikere? 

Ansvar er ikke noget, man tager... 

Der synes at have indsneget sig en tendens til, at førerpersonel 

med stolthed i stemmen proklamerer, at de selvfølgelig 

tager ansvar. Vi mener, at dette udsagn rummer en 

ikke uvæsentlig fejlopfattelse af begrebet ansvar i forhold til 

førerrollen. 

Ansvar er ikke noget, man tager – det er noget, man har 

i kraft af sin grad og funktion. Du har retten – og pligten – 

til at uddelegere opgaver til dit personel, men du kan aldrig 

uddelegere ansvar, og du kan aldrig frasige dig ansvaret 

overfor dine soldater og dine dispositionsenheders opgaveløsning. 

Bruges formuleringen „at tage ansvar“, indikeres 

implicit et valg og derved også et fravalg, men det er hypotetisk 

at tale om et fravalg af ansvar for en operativ fører. 

Det er selve essensen af officersgerningen at have ansvar 

for det, der foregår i ens enhed! 

Dette betyder bl.a., at man ikke kan vælge at forholde 

sig tavs og passiv, når der opstår tvivl om en af sine soldaters 

handlinger. Ej heller kan man vælge, om man står bag 

den pågældende soldat, før det er juridisk og lovformeligt 

bevist, at vedkommende bevidst har overtrådt militær eller 

civil straffelov. Selv hvis soldaten ubevidst har overtrådt 

gældende regler, har man et ansvar – nemlig ansvaret for at 

have uddannet soldaten korrekt. 

Det er afgørende for soldater, at de på alle niveauer kan 

stole på deres førere. Tillid, loyalitet og respekt er den lim, 

der på tværs af ansvarsområder og niveauer holder en militær 

enhed sammen, og hvis man reducerer føreransvaret til 

en kasket, der kan tages af og på efter forgodtbefindende, 

nedbrydes den lim langsomt men uopretteligt. Dette føreransvar 

gælder overfor alle undergivne soldater, men ikke 

mindst overfor alle undergivende officerer, der i langt højere 

grad er uddannet af systemet og selekteret af den øverstbefalende 

og ansvarshavende officer. 

Frygten for beslutninger og uoverskuelige 

konsekvenser 

Der er en stadig stigende tvivl om, hvorvidt man som operativ 

officer har sine chefers fulde opbakning eller ej. En 

tvivl som er ødelæggende for vores virke, handlekraft og 

evne til at træffe livsvigtige afgørelser i ekstreme situationer 

i den skarpe ende af virkeligheden. 

Skal vi nu til at tage den beslutning, der giver os den største 

sandsynlighed for ikke at blive sendt hjem? Eller skal vi 

tage den beslutning, der løser opgaven på den bedste og 

sikreste måde for vores mission og vores folk? Hvordan skal 

man overhovedet – under påvirkning af den stress, det er at 

være i et missionsområde – kunne løse en opgave tilfredsstillende, 

når man er vidende om, at når det går godt, er du 

en del af en kæmpe organisation; men skulle du en dag – af 

et korps af folk bænket bag skriveborde hjemme i Danmark 

– blive beskyldt for at have truffet en forkert beslutning, ja

så er du, allerede inden du kan nå at stave til „retssikker- 

hed“, i et fly på vej hjem til Danmark, helt ALENE. 

Dette skal ikke misforstås, som at vi skal kunne slippe af 

sted med ustraffet at sætte vores egne folks eller civiles liv 

på spil, bare fordi vi har et job med stressende vilkår. Men 

det mindste, vi må forlange, er opbakning fra de chefer, der 

har uddannet os gennem de sidste mange år samt de politikere, 

der sender os i skudlinjen. 

Derudover bør man vel også, selvom man har valgt at 

sætte livet på spil for Danmark i et måske naivt forsøg på at 

gøre verden til et bedre sted, kunne forlange, at der bliver 

iværksat en undersøgelse, uden at arbitrære sanktioner som 

f.eks. hjemsendelse indtræffer. Og først hvis der derefter 

fremkommer beviser for, at der er forekommet noget ulovligt, 

bør der tages stilling til, hvilke repressalier forseelsen 

skal afstedkomme. 

Chefer træd frem! 

Man kan ikke forestille sig, hvordan det må føles for de officerer, 

der har prøvet at sidde derhjemme og vente, mens 

folkene i missionsområdet fortsat gennemfører livsfarlige 

Underskrevet: 

KN R. Friis Christensen, 

KN Kristian Lindhard Hansen, 

KN Søren Øivind Egholm Sørensen, 

KN Jesper Filtenborg Larsen, 

PL Richard Engelholm, 

KN Peter Seemholt, 

KN Jimmi Holst, 

KN Steen Østergaard Eriksen, 

KN Kenneth Thomsen, 

KN Thomas Lunau, 

KN M.B Hansen, 

KN F. Sode, 

PL K.H. Bjørnsen, 

PL H. Søemoed, 

PL J.P. Kiærskou, 

KN Christian Friis, 

KN Peter Grandal, 

KN Jacob Vik, 

PL R. Okholm, 

PL Morten Johnsen, 

KN Hans Christian Neerup Rørvang, 

KN Lasse Kim Galsgaard-Olsen, 

KN Michael Ulrich, 

KN Jesper Tony Lund, 

PL Jakob Theilmann, 

KN Erik Hirsh, 

PL Troels Rehl, 

PL S. Kreiner, 

KN R. Thomsen, 

PL T. Sejrbo-Dekker, 

PL A. Rasmussen, 

KN D. Berggreen, 

KN T.P. Hesselholt, 

KN Helle Reinhold, 

KN Franz Bidstrup Stærk, 

KN J.C. Petersen, 

KN M.L. Bendixen, 

KN P.B. Kornblit, 

KN T.H. Jensen, 

KN Uffe Monrad Dueholm, 

Debat 

nr. 03/2012 • 27 

patruljer dagligt. Man kan ikke sætte sig ind i den frustration, 

der opstår blandt folkene, som pludselig står uden den 

„klippe“, de altid har kunnet læne sig op af, når situationen 

har været tilspidset. Man kan ikke sætte sig ind i den følelse 

af svigt, man sidder med, når opbakningen fra dem, der 

har stillet opgaven, udebliver. Man kan ikke sætte sig ind i 

de konsekvenser, det har for familien pludselig at se deres 

„helt“ sidde derhjemme, reduceret til en skal af sig selv, der 

kun kan tænke på, hvad der nu sker i missionsområdet under 

hans fravær. Så ikke nok med at familien har undværet 

ham, mens han var væk, nu skal de også undvære ham, 

selvom han er hjemme, og dette vil stå på i årevis, mens 

sagen – som det efterhånden er blevet standard for forsvaret 

– trækker urimeligt og respektløst ud. 

Så CHEFER, stram op og vær jeres ansvar bevidst. I er 

ikke blevet chefer med personelansvar som et bump på vejen 

til en ekstra stjerne – I er chefer for at gøre en forskel og 

løse en opgave under ekstreme forhold. Så bak op om de 

førere, I selv har uddannet, og som løser den opgave, I har 

givet dem, også når det bliver svært. ||||| 

PL Teis Kokfelt, 

KN Christian Starnov, 

PL Martin Tamm Andersen, 

PL M. Harder, 

PL M. Cederbye, 

PL Morten Maj Rasmussen, 

PL Philip Engelholm, 

PL Christian Ebbesen, 

PL Jesper Vistisen, 

PL Ronni Bothmann, 

PL Mikkel Dalsø, 

PL Martin Kappel, 

PL Morten Johnsen.

28 • nr. 03/2012 faglige noter 

WITH SOME THINGS YOU NEVER TAKE RISKS. 

MARITIME READINESS IS ONE OF THEM. 

Denmark’s commitment to national and 

global maritime security demands the most 

reliable multi-role helicopter. One that’s 

operationally proven at sea and around 

the world. With advanced mission systems 

for complete situational awareness. That 

employs network-enabled data links for 

information sharing and instant decision 

making among allies. A helicopter that’s 

in full production, globally supported and 

whose costs are based on fact. 

MH-60R. The real solution. Ready to Launch Now. www.mh-60.com


Officersgruppens placering, som ligger et pænt 

stykke over gennemsnittet, er fem trin højere end i den 

tilsvarende undersøgelse, der blev lavet i 2006. Det er ana- 

lyseinstituttet YouGov, der har gennemført den såkaldte 

prestigeundersøgelse, som blev offentliggjort i Ugebrevet 

A4 for nylig. Undersøgelsen af rangordenen på arbejdsmarkedet 

viser, at stillingen som pilot er den absolut mest prestigefyldte 

i Danmark. 

Analyseinstituttet gennemførte i november 2011 en internetbaseret 

spørgeskemaundersøgelse blandt 2.014 repræsentativt 

udvalgte danskere i alderen 18 - 70 år. Undersøgelsen 

omfattede 99 fagområder, og danskerne tildelte dem 

karakterer fra 1-10, alt efter hvor megen status de tillægger 

dem. Pilot toppede listerne, mens kontanthjælpsmodtager 

og dagpengemodtager lå nederst. Blandt de unge deltagere 

i undersøgelsen bliver håndværksfagene vurderet lavest, 

skriver Ugebrevet A4. 

Officersgruppens status 

Spørgsmålet om, hvordan officersgruppens status bliver 

vægtet af befolkningen, har tidligere været diskuteret i 

HOD. Under arbejdet med at udvikle en ny perspektivplan 

for HOD drøftede den nedsatte arbejdsgruppe bl.a. mulighederne 

for branding af officerskorpset i forhold til andre af 

forsvarets personelgrupper. De nye resultater fra A4’s prestigeundersøgelse 

kunne f.eks. danne baggrund for en mere 

aktiv branding af forsvarets officerer. 

De grupper, der opnåede samme karakter som officer (i 

gns. 6,9), var journalist, politibetjent, reklamemand og sygeplejerske. 

Stillinger som politiker, gymnasielærer, bankansat og socialrådgiver 

ligger alle under stillingen som officer, men dog 

over gennemsnittet. 

Under gennemsnittet finder man stillinger som faglært 

håndværker, pædagog, landmand, postbud, kassedame og 

parkeringsvagt samt dagpenge- og kontanthjælpsmodtager, 

som er helt i bund. 

De 2.014 deltagere i prestigeundersøgelse blev opdelt efter 

deres køn, alder, uddannelse, hvilken landsdel de bor i 

og deres beskæftigelse. 

Officerer vurderes lavest af de hjemmegående 

Kvinderne gav stillingen som officer en karakter på 7,1, mens 

undersøgelsens mænd gav 6,6. 

Både aldersgruppen „18 - 34 årige“ og „65 - 70 årige“ placerede 

officer som 7,1 karakterer. Gruppen mellem „35 og 49 

år“ gav kun 6,8 karakterer, og gruppen „50 - 64“ årige kom 

helt ned på 6,7 karakterer. 

De ufaglærte gav stillingen som officer den laveste karakter 

(6,4), og de unge fra folkeskolen og erhvervsskolen gav højeste 

karakter på 7,1. Studenter, folk med mellemlang uddan- 

Faglige noter 

Officerer har høj prestige 

nr. 03/2012 • 29 

Stillingen som officer i forsvaret ligger som nr. 23 på ranglisten over prestigefyldte job 

nelse, folk med kortere uddannelser samt akademikere og forskere 

gav en karakter på mellem 6,7 og 7,0 til officersgruppen. 

Undersøgelsens deltagere, der bor i Hovedstaden, Midtjylland 

og Sydjylland gav de laveste karakterer til officer, 

nemlig mellem 6,8 og 6,9. Sjællænderne og nordjyderne lå 

højest med karakterer på hhv. 7,1 og 7.0. 

De 2.014 deltagere, som var udvalgt efter køn, alder og 

geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, var 

opdelt i otte beskæftigelsesgrupper: 

1) Pensionister og efterlønnere (d.v.s. folk, der ikke er erhvervsaktive), 

endnu en gruppe der ikke er erhvervsaktive, 

nemlig 

2) arbejdssøgende, 

3) hjemmegående, 

4) studerende (lærlinge/elever), 

5) funktionærer, 

6) faglærte/ufaglærte (ikke funktionærer), 

7) selvstændigt erhvervsdrivende og 

8) „andet“ (f.eks. offentligt ansatte). 

Gruppen af hjemmegående placerede officer laveste, nemlig 

med karakteren 5,7, mens gruppen „andet“ gav karakteren 

7,3. Til gengæld gav de arbejdssøgende karakteren 7,1, 

og pensionister gav 6,9. Grupperne funktionærer, faglærte/ 

ufaglærte og selvstændigt erhvervsdrivende placerede stillingen 

som officer på 6,8. 

Ny rangorden på arbejdsmarkedet 

„En høj uddannelse er langt den sikreste vej til en prestigefuld 

stilling i det danske samfund. Men en flot uniform eller 

en tur i medierne hjælper også. Ugebrevets store kortlægning 

af fagenes prestige viser en helt ny rangorden i det 

danske samfund, hvor præsten og skolelæreren må vige for 

skuespilleren og it-konsulenten“, konkluderer Ugebrevet A4. 

Piloten scorer højt på alle de fem parametre, der ifølge 

A4’s undersøgelse af prestigen på det danske arbejdsmarked 

er med til at løfte et fag op ad danskernes rangstige: 

• Høj uddannelse/ekspertise 

• Hård konkurrence om jobbet/uddannelsen 

• Synlighed/berømmelse 

• Høj løn 

• Magt/indflydelse 

Også advokater, læger og forskere har alle forudsætninger 

for at vække beundring. De besidder en særlig viden, som 

er svær at få adgang til, og som giver dem magt, penge og 

synlighed i samfundet. Sammen med piloterne befolker de 

den absolutte top i danskernes hierarki, som det udfolder 

sig i A4’s omfattende kortlægning af, hvilken prestige 99 

stillinger på det danske arbejdsmarked nyder. |||||

30 • nr. 03/2012 Officerens Frikvarter 

Beskyttende beklædning 

„Danske soldater går i krig i silkeundertøj“. Denne pikante overskrift 

kunne man læse på avisen.dk. En vigtig opgave for overskrifter er, at de 

skaber opmærksomhed og trang til at læse den pågældende historie, og her 

blev opgaven løst med topkarakter. Historien var dog knap så kulørt, som man 

forventede. Sagen er, at den danske hær har anskaffet silkeunderbukser til de 

små 1.000 soldater, hvoraf nogle lige nu kæmper mod Taleban-krigere i Afghanistan 

– det såkaldte Hold 13. Undertøjet er et effektivt skjold mod vejsidebomber, fordi den 

specialvævede silke er endnu stærkere end kevlar. Trigger en soldat en vejsidebombe, 

kan stoffet stoppe jord og skidt, der eksploderer op i soldatens skridt. Sammen med silkeundertøjet 

er soldaterne også blevet ekviperet med en lyskebeskytter – eller „ble“, som den 

bliver kaldt -, der beskytter de to store blodårer i lysken og ikke mindst de ædlere dele. Både undertøjet 

og lyskebeskytteren (billedet) er nye eksempler på den kontinuerlige udvikling af beklædningsgenstande 

til at beskytte soldater i kamp. 

De sidste rustninger 

Hvis man tror, at brugen 

af rustninger stoppede for 

300-400 år siden, tager 

man fejl. De sidste enheder, 

der kæmpede i rustning på 

slagmarken, var Frankrigs 

Cuirassier-regimenter i den 

1. Verdenskrig. Det blev dog 

hurtig klart, at både kavaleri 

og rustninger ikke kunne stille 

noget op over for maskingeværer eller pigtråd. 

Ny og bedre sløring 

Camouflering er en ældgammel 

måde at beskytte sig på. 

Tidligere har sløringen skullet 

tilpasses omgivelserne, men 

nu får danske soldater kampuniformer 

med et MultiCamsløringsmønster, 

der gør, at 

man falder mere naturligt ind i omgivelserne, uanset om 

det er lys sandørken, klipper, frodigt bevokset terræn eller 

bebyggede områder. 

Farveskift ved fare 

Nanoteknologien giver helt 

nye muligheder for at beskytte 

soldater i kamp. På begge 

sider af Atlanten bruges der 

store summer på at udvikle 

materialer af plasticpolymer, 

der kan skifte farve, hvis 

stoffet kommer i berøring 

med visse kemiske stoffer. 

Dermed kan man lave en dragt, der effektivt advarer mod 

kemiske angreb. 

Inspireret af computerspil 

Fremtidens hjelm kommer 

til at give soldater en helt ny 

form for beskyttelse. iARM 

hedder teknologien, der dækker 

over en hjelm med specielle 

briller, hvor soldaten får 

alle relevante informationer, 

satellitkort, 3D-modeller og 

farveangivelser på personer, 

der viser, om de er venner eller fjender. 

Tøj, der tænker selv 

Intelligent tøj er tøj, der ganske 

enkelt tænker og handler 

på egen hånd. Udviklingen 

af intelligent tøj har været i 

gang i et stykke tid, og der 

går sikkert ikke mange år, før 

soldater har undertøj på, der 

eksempelvis kan afgive medicin 

eller give akut hjertemassage 

om nødvendigt.

HOD’s mobilsite 

HOD‘s mobilsite, som kan læses på bl.a. smartphones og 

tablets (iPad), har fået ny webadresse. Mobilsitet er skiftet fra 

app.hod.dk til m.hod.dk pr. den 15. marts 2012. Har du oprettet 

bogmærker m.v., så husk at ændre til den nye adresse. 

Læs nedenfor om HOD‘s aktiviteter på nettet. 

Brug QR-koden til at komme direkte til 

HOD‘s mobilsite. 

Mød HOD online 

Hjemmesiden www.hod.dk er HOD‘s visitkort over for offentligheden. 

Hvis du logger dig ind med navn og medlemsnummer, 

registrerer systemet om du enten er medlem, lokalafdelingsformand 

eller hovedbestyrelsesmedlem. Der er 

et site for hver enkelt gruppe. 

Medlemssitet giver adgang til informationer om bl.a. 

overenskomster, aftaler, ferieregler, pensioner, faglige nyheder, 

referater fra hovedbestyrelsesmøder samt oversigt 

over HOD‘s lokalafdelinger og interesseområder. 

Lokalafdelingssitet har tillige „Info til LKA bestyrelser“, 

tilmelding til ERFA-møder og TR-kurser samt en HOD kalender. 

Hovedbestyrelsessitet er målrettet hovedbestyrelsesmedlemmerne. 

Her finder man bl.a. dagsordner og materialer 

til HB-møderne. 

Faglige noter 

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under 

navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening og kan ikke tages som udtryk for 

organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 3. 

nr. 03/2012 • 31 

Nye lokalafdelingsformænd 

Følgende er valgt som nye lokalafdelingsformænd: 

LKA 22 - Sønderborg: Kaptajn Tom Pelle 

LKA 34 - Vordingborg: Kaptajn Stefan Lithen Frost 

Rasmussen 

LKA 65 - Bruxelles: Oberst Kim Bruno Petersen 

LKA 75 - BRS Haderslev: Sektionsleder Holger R. 

Andersen (er tillige tillidsrepræsentant 

for officererne ved Beredskabsstyrelsen 

Sydjylland). 

LKA 76 - BRS Tinglev: Sektionsleder Casper 

Christensen 

Som medlem af HOD har du adgang til en masse nyttige informationer. Dem 

finder du på to platforme, nemlig hjemmesiden www.hod.dk og mobilsitet m.hod. 

dk - Her kan du hurtigt og nemt hente nyheder, faglige artikler, statistikker, 

oversigter m.m. om officerers løn- og ansættelsesforhold. 

I øjeblikket arbejder redaktionen på at udvikle hjemmesiden med et nyt design 

og en bedre navigation samt flere nyttige funktioner. 

Mobilsitet, som er udviklet til at kunne læses på både 

smartphones og tablets (iPad), findes på m.hod.dk - kræver 

login til menuen „Viden om“ for at læse de faglige informationer. 

Med dit login finder du informationer om bl.a. 

hovedbestyrelsens møder og referater, postlister og administrative 

regler. Under „Aktiviteter“ kan du læse om kommende 

møder, og i „Om HOD“ finder du en oversigt over 

HOD‘s lokalafdelinger og interesseområder. 

Har man lyst til at deltage i en debat om forsvars- og sikkerhedspolitiske 

emner, findes en Facebook-side ”Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark”, som er oprettet af og 

administreres af medarbejdere i HOD’s sekretariat. Her er 

ofte en livlig debat. 

Alle, der har en profil på Facebook, kan blive fan af ”Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark”.

FORSIDEN 

06 

Major Claus Holland fra Institut for Ledelse og Organisation 

på Forsvarsakademiet fortæller om KURS: 

Forsvarets ledelsesudviklingsprogram. 

- Ledelsesudvikling kommer ikke af sig selv, gennem 

klynk, fingerpegning eller hademøder i messen, men gennem 

en aktiv eksperimentering med nye handlemuligheder. 

KURS er ikke raketvidenskab, fastslår Claus Holland. 

Foto: Peter Eilertsen. 

23 

- Jeg er dybt anerkendende over, hvordan mine folk 

klarede opgaven, siger oberstløjtnant Ole Stensbøg Nielsen, 

som var Detachement Commander for Helicopter 

Wing Karups udsendte styrke til øvelsen Cold Response 

i Nordnorge – og i 1. parket til den enorme indsats, der 

fra det danske bidrags side blev ydet redningsarbejdet 

i forbindelse med det norske C-130J‘s nedstyrtning ved 

Kebnekaise i Sverige. Blandt 16.000 soldater, var også 

en lille skare danskere og deres helikoptere – som omgående 

trådte i karakter, da krigsspillet Cold Response blev 

til blodig alvor! Læs reportagen og interviewet side 6 - 9. 

Foto: Pia Kjeldsen, Eskadrille 724. 

12 

Kvindecentrene i Gereshk er stedet, hvor de afghanske 

kvinder mødes på kryds og tværs og har den fysiske 

ramme til at kunne få undervisning i at læse og lære 

sprog, diskutere indholdet af bøger og måske lave lidt 

håndarbejde på en symaskine. Kaptajn og CIMIC-officer 

Tabita Hansen (billedet) fortæller om en forretningsidé, 

der blev en succés, nemlig armbånd flettet af faldskærmsline. 

Den usædvanlige souvenir fra Afghanistan 

sælges i lejrene i Helmand. Læs reportagen side 23. 

Foto: Tabita Hansen. 

Forsvarschef, general Peter Bartram, tiltræder på et tidspunkt, hvor forsvaret står 

over for mange krævende udfordringer. 

- Jeg er selvsagt stolt over at være tiltrådt som ny forsvarschef, og jeg vil gøre mit 

bedste for at leve op til den tillid, der er vist mig. Det forsvar, jeg nu står i spidsen for, 

er stærkt og effektivt, fastslog Peter Bartram på mødet på Frederiksberg Slot, hvor 

forsvarsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede den nye forsvarschef. 

- Gennem indsættelser nationalt og ikke mindst internationalt har vi rykket forsvaret 

op i superligaen. Jeg ved, at andre lande, også amerikanerne, simpelthen vil være 

pavestolte over et forsvar som det, vi har i dag. Det skal vi tillade os at værdsætte. Men 

forsvaret skal som bekendt i lighed med alle andre dele af samfundet spare betydelige 

beløb i den kommende tid. I den forbindelse er det min opgave at sikre, at vi er godt 

rustet til også i fremtiden at løse disse udfordringer. Derfor går jeg til dem med den 

største ydmyghed, sagde forsvarschefen. Læs reportagen side 5. 

Foto: Peter Eilertsen. 

MASKINEL MAGASINPOST 

Udsendes af: 

P.J. Schmidt Portoservice 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

MASKINEL MAGASINPOST 

ID. NR.: 42280 

Vedr. adresseændringer kontakt 

venligst HOD’s sekretariat 

Olof Palmes Gade 10, 

2100 København Ø 

Mail: hod@hod.dk

Ønsker åbenhed - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?