Ønsker åbenhed - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

18 • nr. 03/2012 Min arbejdsuge
Premierløjtnant Erik Munk Jensen, som her ses i gang med
at lave program, sammenligner arbejdet som jagerpilot med
et fodboldhold. Selv om piloterne har gennemført pilotuddannelsen
og fået international anerkendelse for deres deltagelse
i missionen i Libyen, er konstant træning nødvendig.
Hvis der pludselig sker noget, må vi afbryde øvelsen. Det
sker ikke i dag. Vi har hele området for os selv og træner i
cirka halvanden time, før vi flyver hjem og debriefer.
Forinden klæder vi om og spiser aftensmad. Vi har gummidragter
på under træningen, for i tilfælde af, at vi skal
skyde os ud af flyet, skal vi kunne overleve i det iskolde
vand.
Jeg gennemgår hele flyvningen, og vi snakker åbent om
de fejl, der er begået.
Vi er færdige med denne tur klokken 23.00. Derefter skifter
vi, så ham, der hidtil har været duty-officer, skal flyve.
Jeg overtager hans rolle og sidder klar ved radioen. Samtidig
opdaterer jeg næste dags program. Klokken 01.15 er jeg klar
til at tage hjem.
Fredag, lørdag og søndag
Jeg har heldigvis fri, så jeg kan være sammen med min kæreste
og min lille søn.
Men vi arbejder somme tider i weekenderne, fordi vi indgår
i afvisningsberedskabet. To F16-fly er altid klar til at gå
på vingerne, hvis for eksempel russerne driller os, eller vi
skal kontrollere, om et fragtskib har smidt olie ud, vi skal
hjælpe med at lede efter en forsvunden person, eller hvis et
civilt fly har problemer med landingsstellet. Det sker, at vi
skal op og visuelt inspicere det.
Vi har – helt bogstaveligt – en rød telefon, som bruges til
alarm, når der er behov for, at vi bliver sendt i luften. Det
sker flere gange om måneden, og nogle gange hænder det,
at russerne flyver tæt på vores luftrum som en del af deres
operation.
Men det sker også, at et civilt fly kommer ind i luftrummet,
og flyvelederne ikke kan få radiokontakt med det af
en eller anden grund. Så skal vi op og kontrollere dem. Før
11/9 2001 var det ikke noget stort problem. I dag skal vi være
Premierløjtnant Erik Munk Jensen
Alder 32 år, bor sammen med sin kæreste og har en søn
på syv måneder.
1998: Matematisk student (Støvring
Gymnasium)
1999: Værnepligtig ved ESK 661 (Flyvestation
Karup)
1999-2001: Bevogtningsassistent (Flyvestation
Skrydstrup og Flyvestation
Aalborg)
2001-2002: Sergentskole ved FFOS (Flyvestation
Karup)
2002: Flyveskole (Flyvestation Karup)
2002-2004: Flyvevåbnets Officersskole (Jonstrup)
2004-2006: Pilotuddannelse (NFTC Canada. Moose
Jaw og Cold Lake)
2006-2008: Venter på F16-omskoling (Fighter Wing
Skrydstrup)
2008: F16-omskoling (Tucson, USA)
2008-2009: Tilvænning til dansk F16
2009- Pilot ved Fighter Squadron 727 (Fighter
Wing Skrydstrup)
meget mere på mærkerne, og der bliver brugt mange ressourcer
på at få kontakt med dem.
Mandag
Jeg møder 15.30. I dag skal jeg være duty-officer, og jeg får
noget kontorarbejde til side før briefingen klokken 16.05.
Vejret er godt. Flyene er klar. Alt tegner godt. På natflyvningen
skal en kollega ud og fyre en skarp kanon af. Mit arbejde
er at give ham input inden flyvningen og assistere på
radioen, hvis han får problemer under flyvningen. Omkring
midnat bliver jeg afløst, og jeg skal selv ud at flyve som