Stiftsårbogen 2009 som pdf-fil - Holmens Kirke

og Nereta sogn i det sydøstlige Letland. Det nære for-
hold mellem venskabsstifterne Visby og København fik
bl.a. udtryk gennem Visby-biskop Lennart Koskinens
deltagelse som tekstlæser ved bispevielsen i Køben-
havns domkirke den 30. august.
Klimaproblemerne er en ny, væsentlig platform for sam-
talen mellem kirker og trossamfund og kan ses som
en del af folkekirkens forberedelse til det internatio-
nale miljøtopmøde i København. Som bekendt er klima-
spørgsmål og økologi blevet en vigtig del af den økume-
niske dagsorden, med hovedvægt på Skaberværkets
bevaring, som netop er blevet fejret i år i september i
mange kirker i stiftet i forbindelse med høstgudstje-
nesterne. Der er her tale om en direkte opfølgning på
en opfordring til kirkerne fra det Tredje Europæiske
Økumeniske Møde (EEA3) i Sibiu i Rumænien i septem-
11
ber 2007. Klimatopmødet følges fra kirkelig side op lig nævnt i den første udgave af lovforslaget, men den
11
bl.a. med en stor økumenisk, TV-transmitteret gudstje- seneste version forudsætter, at det mellemkirkelige ar-
neste fra Vor Frue kirke søndag den 13. december kl. 14.
Dagen efter vil stiftsudvalget være vært for en frokost
for de udenlandske kirkerepræsentanter, der deltager
i begivenhederne i København. Klimadagsordenen er i
sig selv væsentlig, men betyder også meget for forhol-
det mellem kirker, som alt for ofte hengiver sig til ind-
byrdes fejder i stedet for at samarbejde til menneskehe-
dens og kristendommens fælles vel.
Et andet forenende element mellem kirker og trossam-
fund er det stigende pres fra de kræfter i samfundet,
som arbejder på at fortrænge religiøse udtryk fra det
såkaldte offentlige rum. Det er ikke kun en dansk pro-
blematik. Det seminar, der fandt sted i Vartov som af-
slutning på den danske fejring af KEK’s 50 år den 15.
marts, kom i høj grad til at beskæftige sig med dette
spørgsmål, forholdet mellem stat og kirke og hvor det
er på vej hen i Danmark, og de tilsyneladende uopsli-
delige Muhammedtegninger. Det er tankevækkende, at
da formanden for udvalget 25.–27.9. var i Sarajevo. ind-
budt af MRI, det Interreligiøse Institut i Sarajevo, var det
igen disse spørgsmål, som var centrum for diskussio-
nen. Det er ganske tankevækkende, hvor megen op-
mærksomhed der er omkring de kirkelige forhold i
Danmark, og hvor værdifuldt det er for os at sætte vor
hjemlige situation i relief ved en sammenligning med
andre kirker. Vi er i en langt bedre situation end f.eks.
kirkerne i det tidligere DDR. Men det er faktisk ret ex-
ceptionelt i Europa i dag.
Et særskilt punkt på de seneste møder i udvalget har
været det fremtidige forhold til stiftsrådet, hvis lovfor-
slaget om stiftsråd vedtages i den senest foreliggende
form. Det mellemkirkelige arbejde var ikke udtrykke-
bejde fremover lægges ind under stiftsrådet og finan-
sieres over det forpligtende bidrag fra menighedsrå-
dene. Stiftsrådet kan ifølge forslaget nedsætte et stifts-
udvalg for mellemkirkeligt arbejde, men vil ikke være
forpligtet til at gøre det. Det er i denne forbindelse
stiftsudvalgets opfattelse, at det vil kunne svække det
mellemkirkelige arbejde i stiftet, hvis der ikke er et sær-
skilt udvalg, som kan videreføre det erfaringsgrundlag,
som er oparbejdet i de mellemkirkelige stiftsudvalg
gennem de sidste to årtier. Stiftsudvalget kan i hvert
fald konstatere, at stadighed er en vigtig forudsætning
for en opretholdelse og styrkelse af de mellemkirke-
lige forbindelser og dermed for kirkens usynlige enhed.
Erfaringen viser, at det mellemkirkelige arbejde ikke
står lige stærkt i alle sogne, men at det der, hvor det
fungerer, spiller en vigtig rolle som inspirationskilde
for det kirkelige liv, lige som stiftets kirkelige liv i høj