Stiftsårbogen 2009 som pdf-fil - Holmens Kirke

i nogle år slet ikke kan komme ud og spille live, og den
aktivitet bliver altså skrottet for en længere tid.
Der var så en kvinde, som spurgte, om ikke jeg ville
komme og lave en julekoncert i deres kirke, og så kom
der pludselig gang i efterspørgslen på dét. Vi har nu la-
vet kirkekoncerter i de sidste fem-seks år, et lille band
med tre musikere i alt, og vi har været i næsten 500 kir-
ker, store og små. Altid med fulde huse. Det vi spiller er
en blanding af mit eget og de sange, jeg lavede sammen
med Johannes Møllehave for snart mange år siden.
Lige nu for tiden er vi så igen ude med de helt store
live-koncerter og shows, men kirkekoncerterne er der
stadig lidt plads til.
Var det udelukkende lærdommen fra konservatorie-
årene, der var din baggrund for de nye salmer og koraler?
Bestemt nej. Der var også min mormor, og fra hende
fik jeg et tidligt og dybt forhold til den kirkelige sang
Anne Linnets koraler Anne Linnets koraler
Og alligevel er det vigtigt for mig, at mine nye salmer
og koraler også har en del af hverdagssproget med. At
det kommer med ind i den gamle tradition. Jeg synes,
det er det, der er problemet med de fleste salmer: spro-
get. Det er for langt væk, fra det sprog, vi taler. Det er
ikke blevet fornyet. I det hele taget går det alt for lang-
somt med fornyelsen af salmeskatten. Jeg ved det, fordi
jeg kommer der så meget og hører, hvad folk ønsker sig.
Når jeg selv laver de her nye tekster og melodier,
prøver jeg at komme ind til følelserne bag ved de store
begivenheder, og jeg kan jo se, at folk sommetider græ-
der, når vi spiller. Nogle af sangene, for eksempel En
forårsdag, bliver tit ønsket ved begravelser.
Men i øvrigt prøver jeg at holde mig til de emneom-
råder, der normalt hører til i salmetraditionen, og som
man arbejder efter i kirken. Det er højtider, fødsel, død,
tab, sorg, glæde og årstider. Jeg har for eksempel også
og forholde mig til på en festivalscene, hvor der er en
meget mere enkel energi, og folk drikker bajere, og der
er gang i den. Udtrykket er et helt andet. Kirkerummet
kalder på håb og mod og ro, og det er også i de forhold,
en salme kan have en virkning.
Har du en yndlingssalme?
Ja, Se nu stiger solen. Den har det hele, billeder, ord,
den gode melodi.
Bruger du selv kirkerne?
Nej, for jeg kommer der så meget med koncerterne,
men når jeg er ude at rejse, er jeg tit gået ind i en kirke for
at falde til ro og har tændt et lys for dem, jeg tænker på.
Noget af det skønne ved vores kirke her i landet er
i øvrigt netop det, at den er så rummelig: du kan være
i rummet og have din helt egen tro. Den kan rumme
det hele, den er ikke-dogmatisk, og det er noget af det,
som skal bære os ind i fremtiden.
Jeg er med på hendes valg og nævner ikke, at rosen som
oftest er et Kristussymbol. Det ved hun nok…
Da vi tror, vi er færdige med at lytte, fortæller hun
om en Maria-salme, Marias Sang, og jeg spidser ører,
og nævner, at dét jo var en hel genre indtil reformationen.
Efter den tid blev de nærmest udryddede på grund
af uviljen mod helgen-dyrkelse. Man opfattede åbenbart
Maria som en slags helgen – men Mariaviser og
Mariasalmer som genre kender hun ikke. Vi går straks
tilbage i rummet og lytter:
Maria sang
Og tårer sprang
Fra alt forladt og ene
For det hun bar
Gav alle svar
At ingen mer var helt
Alene.
12
og musik. Hun var fantastisk musikalsk og kunne spille skrevet en julesalme.
Og melodierne – jeg skal lige til at spørge om dem,
13
en melodi på klaveret, når hun havde hørt den bare én Er du selv er troende?
fordi de forsvandt i alt det om begivenheder og emner,
gang. Hun gik i kirke hver søndag, var dybt troende og Jo, men jeg tager det i meget bred forstand, og det
og så tager hun selv fat:
Fem enkle vers, og jeg forsvinder ind i stemme og lyd
var fortrolig med både salmerne og musikken. Hun har er jeg sikker på, man skal gøre. Folk har jo udviklet en
Jeg har altid elsket den gode melodi. Det at skabe og tekst, og får en fornemmelse af, at her er faktisk en
betydet meget for mig i hele denne her sammenhæng. anden måde at tro på, og det skal man åbne op for. I
en melodi, som er …selvfølgelig eller helt sig selv, det tekst og melodi, som er sådan, som hun lige før beskrev
Jeg lyttede til hende, og fulgtes med hende i kirke. dag ved vi så meget om, hvordan krop og sind hænger
har altid været vigtigt for mig. Og så er det vigtig for sit ønske: en melodi der er helt sin egen, en selvfølgelig
I øvrigt skulle jeg selv lære salmevers helt tilbage fra sammen, og det er et klart tema for mig. Vi ved jo, at
mig, at tekst og melodi er født sammen. Derfor laver melodi. Og teksten er ét med sine toner. Eller omvendt.
de små klasser, og det har bestemt også været en hjælp tab og savn kan slå kroppen helt ud af balance.
jeg dem selv. De eneste andre, jeg har brugt tekster af, Jeg siger forsigtigt, at ”her er du da langt inde i teo-
til det, jeg laver med koralerne. Jeg kunne meget godt De meget store ord og udtryk fra religionen bruger
er Tove Ditlevsen og Johannes Møllehave. Ellers er det logien: ”for det hun bar, gav alle svar, at ingen mer var
lide at lære dem, og det blev dengang en hel sport for jeg ikke. Det måtte jeg også forklare Johannes Møllehave,
alt sammen mine egne ord.
helt alene”?
mig at lære teksterne på så kort tid som muligt.
da vi arbejdede sammen om hans tekster. Ord som Gud
Vi lytter videre til de nye melodier og hun finder tek- Tja, mumler hun, det kan der godt være noget om,
Hvad er forskellen på den kirkelige musik og den og Jesus var han jo vant til at bruge, og det fungerer fint
ster i både kladde og renskrift. Vi prøver at afgøre, hvil- men hun går ikke længere ind i det. I stedet fortæl-
ikke-kirkelige? (Jeg spørger, uden at have noget bud på i hans arbejde og hverdag, men jeg måtte forklare ham,
ken én, vi skal vælge, men hun har et forslag: Rosen, ler hun, at hun faktisk har lavet tre Mariasalmer eller –
det, men forestiller mig, at det især må ligge i melodi og at så store ord kunne jeg slet ikke have i min mund.
hedder den. En højsommersalme. Hvorfor Rosen?
sange. Åbenbart uden at vide, at hun er i færd med at
toner).
Vi blev enige om, at udgangspunktet skulle være de
Jeg er ikke synderligt godt inde i symbolikken, men udfylde et tomrum, der blev skabt med stor nidkærhed
Anne Linnet tænker sig om i fem sekunder: Til dels begivenheder, der får folk ind i kirkerummet. I det rum er
jeg ved da så meget, at rosen er et kendt og stærkt sym- i jagten på alverdens unoder i 1500-tals-kirken.
i emnerne, siger hun, og så: helt klart i emnerne! For der en meget høj koncentration, for mennesker kommer
bol i den kirkelige salmetradition, siger hun med noget,
et kirkerum kalder på en helt anderledes tankegang, en der jo ofte, når der er noget, de ikke kan magte: sorg,
der antyder, at det nok er en underdrivelse.
Bente Hansen er forfatter, mag.art.
ikke-hverdags-tankegang.
angst eller tab. Det er ikke den slags emner, jeg vil stå