Stiftsårbogen 2009 som pdf-fil - Holmens Kirke

lov blev udformet, og menneskers rettigheder i forhold
til magten blev nedskrevet. Det var i det store og hele
en flot og fremadskuende udvikling. De borgerlige fri-
hedsrettigheder blev skabt. Et umisteligt gode.
Arbejdskraften drog mod den ekspanderende in-
dustri i byerne, og i løbet af små hundrede år skabtes
en ny og talstærk klasse, industriarbejderklassen, som
hurtigt blev lige så forarmet og udpint som de livegne
og stavnsbundne bønder havde været før dem. Den be-
stod af de millioner, der nu sled i kulminer, bomuldsfa-
brikker og jernbaner, og de blev flere og flere. Og med
dem opstod der selvfølgelig også en ny politisk teori.
Marx og Engels blev de store penneførere, og de byg-
gede videre på Adam Smiths projekt, kritiserede og
vendte det om. De nøjedes ikke bare med at beskrive
verden, de ville også forandre den.
Som en mindre, men opsigtsvækkende, del af de-
72
res plan indgik et åbenlyst angreb på kirkens magtposi- hævder, at alt er kemi, fortrinsvis i hjernen. Der findes
73
tioner i samfundet. Det var mere kirken end selve troen, ikke følelser, sagde positivisterne, der findes kun stof-
de angreb. ”Religionen er den betrængte skabnings suk,
den er en hjerteløs verdens hjerterørelser, den er tilstan-
dens åndsindhold. Den er folkets opium.” Det er et kendt
citat af Marx og i grunden meget smukt og tankevæk-
kende. Men det blev også kilden til en århundredlang
strid mellem arbejderbevægelse og kristne. Da bolsjevik-
kerne fik magten i Rusland, blev tonen skærpet, og Lenin
anbefalede, at partimedlemmer godt kunne være kristne,
men, tilføjede han, socialister er som regel også ateister.
Krigen var og blev erklæret, og videnskaben havde for
længst meldt ud og skubbet til det hældende læs.
Den moderne videnskab
I disse få årtier opstod altså det kendte og klassiske
skisma mellem videnskaben og arbejderklassen på
den ene side og kirken på den anden. Og den strid har
mange stædige arvtagere i dag.
Barnetroens afvikling og troens udvikling i det moderne Barnetroens afvikling og troens udvikling i det moderne
Troen fik et mærkbart vingeskud af videnskaben og
den filosofi, positivismen, der fulgte i hælene på den.
Darwins teorier blev offentliggjort, men efter lang
tids forsigtig tøven, for han var selv klar over, hvilken
bombe det ville blive under den bogstavelige bibellæs-
ning, og ekkoet fra den bombe kan da også høres
endnu. Den gamle barnetro med fortællingen om ska-
belsen var sendt til tælling.
De nye ånder var sluppet ud af flasken, og den hid-
til enerådende Ånd fik stærk konkurrence: Syv dage var
der jo næppe tale om længere. Ateismen gik fra forsig-
tig tøven til at blive et politisk mantra, det blev moderne.
Det var fornuft imod religion og overtro, og det var ikke
længere et opgør i det stille mod kirke og tro, det var et
frontal-angreb. Det var det moderne gennembrud.
Positivismen gik langt, og den lignede på mange
måder den bølge af hjernevidenskab, som nu igen i dag
fer. Had og kærlighed er stoffer, ligesom sukker og vi-
triol. I dette lå der en klar religionskritik, som nu kæm-
pede med åben pande, og nogle steder med regulære
udryddelsesplaner.
Hvordan det siden gik med Lenins bolsjevikker,
ved vi alle, for Lenin fik kun et par aktive år ved magten,
og efterfølgeren ryddede ud med ufattelig grusomhed.
Flertallet af de oprindelige revolutionære blev henrettet,
og religionen blev forsøgt sultet ihjel. Det var en dik-
tators udryddelse af tro, tanker og mennesker, og der-
til en voldelig sekularisering. Afkristningen foregik ved
skydning. Hvad der startede i 17-tallet som oplysning
og religionskritik, endte i Sovjet-Rusland som usminket
undertrykkelse.
Vores hjemlige afkristning
Men hvordan gik det herhjemme? Vi fik jo ikke en bol-