Stiftsårbogen 2009 som pdf-fil - Holmens Kirke

Den angloamerikanske indflydelse på sproget er svær at
komme uden om, men selv i den mest hotte, funky sal-
8
metekst, må jeg renoncere, hvis min autenticitet skal be- nyt, der kan vække os til eftertanke, samtidig med at
plative gudstjenestetradition, de er en del af.
sange med en enkelt eller et par strofer, oftest et bibel-
9
vares. Og så alligevel! – Ved gennemlæsning ser jeg, at vores gudsrelation måske revideres og udvides genvers
eller en kort bøn.
ord som E-mail, zappe og surfe har sneget sig ind i sel-
skab med gummistøvler, føregreb og mågeskrig. Ja, tor-
nerosesøvn og et hadets syrebad er det også blevet til.
Den moderne salme må godt indeholde sprogets
vilde blomster. De kan dæmme op for gabende vane-
læsning. Alle genrer har deres grænse, og for salmen
går den, hvis sproget bliver en uoverstigelig barriere. Vi
skal jo ikke på forhindringsløb mod Guds rige. På den
måde er salmen mere brugskunst end kunst. Den må
godt hæve sig over det jordstrygende niveau, men ikke
stige op i de tyndeste elitære luftlag. Salmen skal åbne
sig. Den skal være tilgængelig og brugbar i den enkel-
tes liv. Salmen skal inspirere til kristendom.
For nylig ramte en strofe fra Grundtvig mig lige i
hjertekulen, hvor den siden har opholdt sig: ”Og glæde-
lig er hver en dag, som leves til Guds velbehag, om end
vi måtte græde”. Ordene var for mig gribende og om-
Nye salmer. Tradition, tryghed og fornyelse
fattende. Er det ikke selve formålet med salmen: Vi kan
spejle vores liv – se både noget genkendeligt og noget
nem ”Det Levende Ord”. Det var hvad de tre smukke lin-
jer gjorde for mig den søndag formiddag.
Bevæge og bevæge
Hans Dal og jeg har sammen forsøgt at skabe en inten-
sitet i ord og musik, vi begge kunne stå inde for. Det
har været og er en inspiration i vores liv. Til vinter ud-
sender vi ”Salmer i Sorg og Glæde II". I hele dette forløb
har der har været en understrøm, en grundtone, som fik
os til i titlen at tilføje: ”Og se, jeg er med jer alle dage”.
Vi skriver salmer ud fra en indre nødvendighed. Under
arbejdet er vi i bogstaveligste forstand blevet bevæget
ind i troens verden. Og det er i ordets dobbelte betyd-
ning, vi håber at kunne bevæge den, der vil tage sig tid
og stilhed til at slå følge med os et stykke af vejen.
Marianne Harboe er billedkunstner, Hans Dal er guitarist
Sange fra Taizé
Af Elisabeth Ørsnes
Der har de senere år været en stigende interesse for Tai-
zéinspirerede gudstjenester og Taizésange i Danmark,
og der findes i den nye salmebog to Taizésange: ”O Gud
hør min bøn” og ”Syng lovsang hele jorden”. Derudover
har Kirkefondet i 2008 udgivet den første cd med Taizé
sange på dansk.
Men man kan ikke tale om Taizésangene uden at tale
om baggrunden for sangenes opståen og den kontem-
Baggrunden for Taizé sangene
Taizé er et broderfællesskab i den franske by Taizé i
Bourgogneområdet. Broderskabet blev grundlagt af
den schweiziske reformerte præst, Broder Roger, der
kom til landsbyen Taizé i 1940. Han ønskede at danne
et kommunitet, som skulle bygge på fred og forsoning
mellem kristne kirkesamfund ved at skabe fællesska-
ber på tværs af gamle trosskel. Stedet blev hurtigt et
refugium for forfulgte jøder. Efterhånden kom der flere
brødre til, både protestanter, ortodokse og katolikker,
og i dag er det et økumenisk broderfællesskab med
brødre fra mere end 25 lande.
Taizé blev hurtigt et valfartssted især for unge menne-
sker, som her oplever et inkluderende fællesskab på
tværs af kristne trosretninger, som giver ny mening til
tilværelsen.
I begyndelsen blev der i kommunitetet sunget koraler,
salmer og responsorier fra det 16. århundrede, men
efterhånden som der kom flere og flere besøgende til
Taizé, blev det klart for Broder Roger, at denne musik
ekskluderede mange fra at deltage, idet de ikke var for-
trolige med denne musikform. Derfor udviklede man
i samarbejde med de franske komponister Jacques
Berthier og Joseph Gelineau fra midten af 70´erne de
særlige Taizésange, som er musikalsk enkle og korte
Det musikalske sprog i sangene forener både gam-
le (russisk ortodoks, gregoriansk) og nye stilarter og
bygger på simpel flerstemmighed, som et let at lære.
Sangene gentages mange gange efter hinanden for at
skabe en særlig meditativ tilstand og stemning, hvor
ord og tanker smelter sammen for den enkelte deltager.
Repetitive sange er ikke noget nyt, men kendes også
tidligere i forbindelse med kontemplative gudstjeneste-
former fra klostertraditionen.
Taizé gudstjenesten
Hovedindholdet i gudstjenesten bygger på ro og fordy-
belse gennem bøn.
Gudstjenesterne i Taizé er kendetegnet ved de sær-
lige Taizé sange. Det at sangene gentages mange gange
i træk (mindst 6–8 gange) giver dem en meditativ karak-
ter. Gennem gentagelsen kan man fordybe sig i ordenes