Stiftsårbogen 2009 som pdf-fil - Holmens Kirke

ges et pressefremstød i forbindelse med den tilstun-
dende Copenhagen International Organ Festival.
I skrivende stund er Infocenterets ugeavis under udvik-
ling. Vi forventer at gå i luften med et nyt design i løbet
af efteråret. I den forbindelse vil der ske en styrkelse af
formidlingen af trosstof, som vi oplever en stigende in-
teresse for. Desuden er det hensigten at arbejde med at
udvikle fjernsynsspots til visning på internettet.
Notat vedrørende
stiftsfonden
126
Af stiftskontorchef Helle Ostenfeld
berne, samt at det var landemodet, som endeligt goddats,
der i formål ligger op ad stiftsfondens hidtidige
127
kendte regnskaberne.
Da der blandt menighedsrådene formentlig hverken er vedtægter. Endvidere er der søgt om sammenlægning
Generelt
Oprettelsen af stiftsfonden skete ved menighedsråd-
sloven fra 1949, hvor der blev åbnet mulighed for, at
menighedsrådene – udover til administrationsudgifter
– måtte anvende beløb til at fremme det kirkelige liv i
sognet, pastoratet … samt til kirkelige formål af betyd-
ning for stiftet som helhed. (Rådighedsbeløbet).
I Kirkeministeriets cirkulære af 1973 om menighedsrå-
denes rådighedsbeløb anføres det bl.a., at ”… der som
hidtil [er] adgang til også at yde tilskud af rådighedsbe-
løbet til kirkelige formål af betydning som helhed, her-
under bidrag til de i stifterne oprettede stiftsfonde”.
Kirkeministeriet fastsatte i cirkulære af 1. maj 1980 til
stiftsfondsbestyrelserne nærmere retningslinier for an-
vendelse af de midler (fra menighedsrådenes rådigheds-
beløb), som indgik i stiftsfonden.
Midlerne anvendes fortrinsvis til afholdelse af stiftspræ-
stekurser, dækning af underskud på stiftsårbogen, be-
taling af præstekurser og forskellige konkrete projekter
til gavn for stiftet.
Stiftsfondsregnskaberne blev indtil 1988 indsendt til
Kirkeministeriet til revision og godkendelse.
I brev af 1. juni 1988 foreslog Kirkeministeriet stifts-
fondsbestyrelserne (efter samtykke fra Justitsministe-
riet), at stiftsfondenes vedtægter blev ændrede, således
at det herefter var den revision, som stiftsøvrigheden
havde udpeget til at revidere kirkekasseregnskaberne
i domprovstiet, som skulle revidere stiftsfondsregnska-
Vedtægterne er herefter ændret i overensstemmelse
hermed, § 6.
Bindende stiftsbidrag
I forbindelse med den nye bestemmelse § 23a i lov om
folkekirkens økonomi er det blevet muligt for stiftsud-
valget for økonomi at udskrive et bindende stiftsbidrag
fra kirkekasserne til finansiering af aktiviteter i stiftet.
Aktiviteterne kan være:
1. kommunikation mellem stift, menighedsråd og
præster
2. formidling af kristendom
3. udviklingsprojekter inden for undervisning, dia-
koni, IT, medier, kirkemusik o.lign.
Der er dermed tale om formål, som i vidt omfang i dag
finansieres af stiftsfondene via indbetalinger fra menig-
hedsrådenes rådighedsbeløb.
I bemærkningerne fra lovforslaget nævnes det, at finan-
sieringen af de nuværende stiftsfonde ved frivillige bi-
drag erstattes at et bindende bidrag fra kirkekasserne
med henblik på, at stiftet skal kunne løfte opgaver til
at give inspiration til menighederne, at etablere fora
for diskussion af holdninger om kirkens arbejde, gen-
nem udgivelse af stiftsbøger og/eller stiftsblade, afhol-
delse af præstekonventer og stiftsdage, at medvirke til
efter- og videreuddannelse af præster og andre medar-
bejdere i samvirke med folkekirkens uddannelsesinsti-
tutioner og at inspirere til samarbejde inden for områ-
der som undervisning, mellemkirkeligt arbejde og mø-
det med andre religioner.
vilje eller mulighed for at indbetale ’dobbelt’ til samme
formål, synes stiftsfonden at blive overflødig i fremti-
den og kan derfor opløses.
Har stiftsfonden en fremtid?
Stiftsfondenes fremtid har da også kort været drøf-
tet med Kirkeministeriet, og konklusionen var, at hver
enkelt stiftsfondsbestyrelse bør tage aktivt stilling til
stiftsfondens fremtid, og at der bør laves en køreplan
for fondenes af- eller udvikling. Kirkeministeriet er så-
ledes ikke afvisende over for, at en stiftsfond kan ’leve
videre’, det skal blot ske for nogle andre midler end
anmodning om indbetalinger fra menighedsrådene.
For eksempel vil en stiftsfond fremover kunne danne
ramme som kilde for private støtter.
En videreførelse af stiftsfonden bør dog begrundes i, at
der findes væsentlige formål i stiftet, hvis finansiering
ville blive yderst vanskelig, eller som ellers ikke vil blive
varetaget, hvis ikke stiftsfonden kunne yde et bidrag. Et
sådant formål kan tænkes at være finansiering af arbej-
det med venskabsstifter i udlandet. Der skal således ta-
ges stilling til, om der findes sådanne formål, der med
tilstrækkelig vægt kan siges at begrunde en viderefø-
relse af stiftsfonden.
Såfremt det besluttes at videreføre stiftsfonden, bør der
oprettes forretningsorden med oplysning om tegnings-
berettigede personer.
Det er på møde i stiftsfondens bestyrelse den 2. marts
2009 besluttet at ansøge Civilstyrelsen om godkendelse
af oprettelse af en ny, fortsættende fond med en fun-
med en af de fonde, der hidtil er blevet administreret af
stiftsøvrighed over Københavns stift. Derudover tæn-
kes den nye fond at kunne danne ramme om private
støtter i øvrigt, således at legatmidlerne vil kunne ud-
deles af bestyrelsen i henhold til den nye fonds fundats.
I øjeblikket afventes Civilstyrelsens stillingtagen til an-
modningen.