MidtLab_Lære på en platform_september 2012.pdf - Sund By ...

24/7 – eller faste arbejdstider?
På Slagelse Sygehus ville de i første omgang ikke kunne få armene
ned igen i begejstring over sundhedsprojektet i Korskærparken og
Sønderparken. Her klager afdelingsledelsen på ortogeriatrisk afdeling
over tilrettelæggelsen af arbejdet hos fem sjællandske kommuner.
”Vi arbejder syv dage om ugen, men kommunerne har en fem-dages
uge!”, som afdelingssygeplejersken siger det.
Måske ville hun alligevel kunne få armene ned igen, hvis hun
vidste, at sundhedsprojektet ikke kun praktiserer en slags syv-dages
uge, men også kører med flydende arbejdstid i løbet af sådan en uge.
Det er ikke sikkert, at hun havde lyst til at byde sine medarbejdere
det.
Og det er der vel ikke nogen, der har lyst til? Men sådan kan
betingelserne være, i hvert fald i perioder. Hvornår er ikke til at vide,
og enhver form for planlægning kan smuldre på et øjeblik.
Men er det nu også nødvendigt? Svaret er entydigt et JA! – det er
det nødt til at være, for sygeplejerskerne vurderer i situationen,
hvornår og hvorfor det er nødvendigt, og deres vurdering er den
eneste, der tæller. Her er der tale om selvledelse i fuld udfoldelse, og
personaleadministrative systemer må klare det besvær, det kunne
give.
I ledelseskredse taler man om incitamenter på en lidt underlig
måde, som står i stærk kontrast til troen på, at det er
medarbejdernes såkaldte ’ejerskab’ til opgaven, der giver den gode
løsning. Men i sundhedsprojektet kan centralt fastlagte incitamenter
ikke bruges. Karriereløft giver ikke mening som ambition. Frihed til
selv at tilrettelægge opgaven og definere opgaven er det eneste
incitament, der kan komme på tale – men den frihed er jo samtidig
en betingelse for at opgaven kan løses…
Der er også nogle, der taler om, at vi skal genopfinde kaldet, at vi
skal støtte dem, der ser arbejdet som et kald. Jeg tror ikke meget på
kaldet som drivkraft. Det har for stærkt et skær af at være udset til
opgaven. Eller indeholder en stærk trang til at hjælpe andre.
15
05